Fl d & Fakta. Tilmelding til Marinabooking.dk. Få et Sikker Havn certifikat. reddet af hjertestarter. Tema-nummer miljø på vinterpladsen

Transkript

1 Fl d & Fakta december 2012 Årgang 13, nr. 4 Medlemsblad for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark Tema-nummer miljø på vinterpladsen Tilmelding til Marinabooking.dk Få et Sikker Havn certifikat reddet af hjertestarter

2 Fl d & Fakta Flid & Fakta udkommer 4 gange årligt og er Foreningen af Lystbådehavne I Danmarks officielle medlemsblad. Oplag: 650 eksemplarer. Gengivelse af bladets indhold er tilladt med behørig kildeangivelse. Debatindlæg, faglige oplysninger, spørgsmål til juristen, gratis køb/salg/ bytteannoncer for medlemshavne, oplysninger om arrangementer m.m. er meget velkomne og sendes til: Redaktør Bent Kofoed-Hansen Mail: redaktionen@flidhavne.dk Telefon FLID Idrættens Hus 2605 Brøndby Deadlines for FLID & Fakta i 2013: Nr februar 2013 Nr maj 2013 Nr september 2013 Nr november 2013 Annoncer Pris pr. blad: 1 hel side (b200 x h287 mm): kr (bagsiden b150 x h287 mm dog kr ) ½ side (b200 x h141 mm): kr ¼ side (b200 x h68 mm): kr Til medlemmer af FLIDs leverandørnetværk ydes der 10% rabat på de anførte priser ved samtidig tegning af 4 udgivelser. Pris for reklameindstik er kr for det første A4-ark. Efterfølgende ark kr. 500 pr. ark. Alle priser tillægges gældende moms. Salg af annoncer Jesper Højenvang FLIDs sekretariat Telefon Mail: jesper@flidhavne.dk Fakturering, kursustilmeldinger og medlemsoplysninger: Anna-Grethe Madsen, FLIDs sekretariat. Tlf administration@flidhavne.dk Layout og tryk Formegon, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, telefon Denne tryksag er fremstillet på Svanemærke certificeret papir. Forsidebillede Molefyr i vinterstorm, Helsingør (foto: Ole Thomsen) Foreningen af Lystbådehavne I Danmark Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon Mail: info@flidhavne.dk Bestyrelsen Søren Hald, Marselisborg (Formand) Tlf , shald@ra.rockwell.com Henrik Kristensen, Rungsted (Næstformand) Tlf , havnemester@rungsted-havn.dk Birger Isaksen, Sæby (Sekretær) Tlf , BIIS@frederikshavn.dk Flemming Juel, Faxe Ladeplads (Best. medlem) Tlf , fl.juel.faxe@gmail.com Christian Muff Jensen, Frederikshavn (Best. medlem) Tlf , muffs@webspeed.dk Benny Carlsen, Helsingør (Best. medlem) Tlf , bca53@helsingorkommune.dk

3 Sæt havnepenge op 12 Tilskud 16 Hvorhen 30 Reddet 42 Helt sikkert 40 indhold Formandens ord En FLID-havn All inclusive for gæstesejlere FLID og Netværket HAVN Store tilskud hjælper Vellykket Efterårsseminar Finn Rossdahl hædret Tema Miljø på vinterpladsen Samme udfordringer Regler for spulepladser Fjernelse af bundmaling Kom nemt i gang Uddannelseskatalog Marinabooking.dk Sikker Havn certifikat Hjertestarter redder liv Medlemsfordele Lovnyt FLID protesterede Opslagstavlen Kalendernyt - Nye firmaer - Husk at indberette tal Ændring af dækningsperiode - Vinterens kurser 3

4 CompuSoft tilbyder som de første i Danmark online reservation af udvalgte bådpladser, online havnebetaling og fuld selvbetjening til havnens gæster. - vi gør det lettere - Med det nye havnesystem CompuMarina tilbyder vi en fleksibel platform til styring af bådpladser, udlejning, venteliste, opbevaringsarealer og et omfattende kundebehandlingssystem. Ikke at CompuSoft som sådan er nye. I 2012 fejrer vi 25 års jubilæum, som den største leverandør af IT-systemer til feriecentre, resorts og turist-attraktioner i Skandinavien. Det nye er, at vi nu tilbyder vores produktportefølje til de danske lystbådehavne. Forhåndsreservation via smartphone, tablet eller bærbar pc. Havneportal med forhåndsreservation og online havnebetaling. Trådløst netværk til havnens gæster med havnebetaling. Selvbetjeningsstandere til havnebetaling og næsten ubegrænsede muligheder. F.eks. sæsonkort, DMI, nyheder, havnenyt, m.m. Automatiseret styring af ledige/optagde pladser via grønne og røde lysdioder på liggepladsen. Mobil tablet til havnefogden til traditionel opkrævning og til grafisk præsentation af havnens belægning. Integreret fjernaflæsning af strøm- og vandforbrug. Vi tilbyder både kablede og trådløse systemer. CompuSoft er en vidensvirksomhed med speciale i skræddersyede it-løsninger. Vi forhandler også produkter fra Seijsener Marina services, og tilbyder integrerede løsninger med det bedste fra begge verdener. 4 CompuSoft A/S :: Tlf :: info@compusoft.dk ::

5 formandens ord Et år er gået, og når vi ser tilbage på 2012, har det været et begivenhedsrigt år for FLID, hvor vi gennem en række nye tiltag har taget fat på at vende udviklingen for at sikre fyldte og aktive havne. Der er brug for nytænkning, og bestyrelsen gør sig mange tanker om, hvordan vi kan komplettere de enkelte havne på bedste vis. Vi skal have vendt udviklingen, hvor vi i 2012 mistede lidt under personovernatninger eller ca. 10 %. Tak for det store fremmøde på efterårsseminaret! Det viser, at havnene står sammen og er optaget af emner og løsningsmuligheder, der i fællesskab kan bringe os videre. Det giver ikke mening for den enkelte havn at markedsføre sig bredt det gøres bedst mere bredt og til de målgrupper, der er i Tyskland, Norge, Sverige osv. Fut under markedsføring og online booking Et af de nye initiativer blev præsenteret på Efterårsseminaret en ny fælles markedsføringsplatform under navnet Marinabooking.dk, hvor en af mulighederne er at kunne forhåndsreservere havnepladser online. Jeg tror online-booking kommer uanset hvad. Spørgsmålet er blot, om havnene/flid vil være med til at præge udviklingen og have indflydelse på system- og prisstrukturen, eller om udviklingen skal lægges i hænderne på kommercielle foretagender? I bestyrelsen er vi ikke i tvivl og den meget flotte opbakning og de mange tilkendegivelser på seminaret fra havne, der ønskede at tilmelde sig den nye fælles onlinebooking viser, at det er den rigtige vej at gå. Her en række af de mange udsagn, der kom fra salen: Hvis vi vil gøre os forhåbninger om at få flere unge mennesker til at sejle og besøge vores havne, må vi også følge med og tilbyde en teknologi og en service, som appellerer til de yngre generationer, og som de regner for en selvfølge. Der er en fordel ved at kunne booke en plads også for de ældre generationer, som ikke er interesserede i at ligge i lag som den 5. båd. Hvis man er lidt dårlig til bens, er det vigtigt, at man kan booke en central plads i havnen med god og nem adgang, så man ikke skal passere søgelænderet på 5 både. Børnefamilier, der ankommer med barnevogne og klapvogne, vil være interesserede i at kunne booke en plads f.eks. langskibs, som giver dem nem adgang med børn og habengut. Ligeledes vil bookingportalen kunne bruges af udenlandske gæstesejlere, der ønsker at have båden liggende i en længere periode. F.eks tyske og hollandske sejlere, der ønsker en 2 til 3 ugers pause, før de sejler videre mod f.eks Nord-Norge. I FLIDs bestyrelse er vi glade for den flotte opbakning og de positive kommentarer, der kom fra salen under debatten. Bestyrelsen besluttede umiddelbart efter seminaret at sætte det nye skib i søen, så bookingsystemet kan gå i luften til sejlersæsonen Det er naturligvis en stor forandring for en del sejlere, og der ligger et oplysningsarbejde foran os med hensyn til, at man selvfølgelig fortsat kan være fri og uafhængig i anløb af en havn. Ligeledes kommer vi med et oplæg til en fælles annulleringspolitk, som alle havne kan bruge som basis i opstartsfasen. Når I læser dette, har I allerede modtaget nærmere information om systemet og tilmelding til Marinabooking.dk, og jeg vil i den forbindelse opfordre alle interesserede havne til hurtigst muligt at tilmelde sig Marinabooking.dk, så vi får den nye platform solidt fra start. Fri os for flere afgifter Den bebudede forhøjelse af statsafgiften på kaskoforsikringer til lystbåde er intet mindre end en katastrofe, der sætter den skrøbelige økonomi i mange havne under endnu større pres, og for nye både til f.eks 1 million kr. er det lige før, at det er billigere at leje en båd i 14 dage. Hele bådbranchen, havnene og sejlerne har ikke brug for flere afgifter, der trækker udviklingen i den forkerte retning. Dansk Sejlunion og FLID har på det kraftigste protesteret til Holger K og Konen... God jul og godt nytår til alle Søren Hald 5

6 en Flid-havn Fredericia Lystbådehavn Af Bent Kofoed-Hansen ADP er et begreb, der står respekt om blandt erhvervshavne. Hvorfor nævnes dette som indledning til en historie om en lystbådehavn? Det hører vi om i denne artikel, hvor vi besøger Fredericia Lystbådehavn. På samme tid en ny havn og en gammel havn. En omfattende ombygning har skabt en moderne og tiltalende lystbådehavn også selvom ombygningen knapt er færdig endnu. I forbindelse med deltagelse i FLIDs Efterårsseminar havde FLID & FAKTAs udsendte denne gang anledning til at aflægge besøg i Fredericia Forenede Lystbådehavn (FFL), hvor jeg en regnfuld efterårsdag blev modtaget af havnefoged Bent de Jong og hans medhjælper Cim. Havnefoged Bent fortæller, at arealet (både landog vandarealet), hvor Fredericia Lystbådehavn ligger, er ejet af ADP - Associated Danish Ports A/S. Et aktieselskab der består af erhvervshavnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Selskabet, der er helt fremme i téten hvad angår havnedrift, er ejet af kommunerne i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Broer, huse, masteskure og tekniske anlæg på lystbådehavnen er dog ejet af Foreningen Fredericia Lystbådehavn selv. En lystbådehavn i fare Og Fredericia Lystbådehavn er faktisk en gammel havn beliggende ved den sydlige afgrænsning af erhvervshavnen Fredericia Havn. Her har den ligget i mange, mange år, men i takt med at erhvervshavnen indgik i ADP, udviklede havnen sig og fik behov for mere plads. Lystbådehavnen var i overhængende fare for at måtte vige pladsen og rykke et helt andet sted hen langt uden for byen. Men takket være en ihærdig indsats fra de to klubber i havnen, Fredericia Sejlklub og Fredericia Motorbådsklub, lykkedes det at komme til en forståelse med ADP og Fredericia byråd, således at lystbådehavnen fik lov at blive liggende, hvor den lå. Man dannede år tilbage den selvejende institution Fredericia Forenede Lystbådehavn (FFL), der drives i et samarbejde mellem de to klubber. Havnen ledes af en bestyrelse på 6 mand, hvoraf 3 mand udpeges af hver af bestyrelserne for de pågældende klubber for 1 år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig selv, men efter en stiltiende overenskomst går formandshvervet på skift hvert år, således at hver klub har havneformandsposten hvert andet år. Man kan sige, at FFL har indirekte demokrati, idet bådejerne alene har indflydelse på havnebestyrelsens sammensætning gennem deres valg til de respektive klubbestyrelser. Havnebestyrelsen afholder 4-6 bestyrelsesmøder om året, hvor alt af vigtighed besluttes. Lystbådehavnen var over tid blevet nedslidt, for lille og alt for umoderne. Den havde fået lov at forfalde noget, idet ingen jo havde ønsket at investere i havnen, hvis den skulle flytte i løbet af kort tid. Lystbådehavnen var i overhængende fare for at måtte vige pladsen og rykke et helt andet sted hen langt uden for byen > 6

7 De gamle broer forsynes med nye overliggere og nyt dæk > 7 Så flot bliver resultatet af broombygningerne

8 Større havn med samme dimension Havnens ydre fysiske ramme var givet, idet de udvendige moler ligger, hvor de hele tiden har ligget. Man gik derfor i gang med at finde alternative løsninger for udvidelse. Ved at udgrave en del af det store landareal, som lystbådehavnen også bestod af, er det lykkedes at fordoble vandarealet i havnen og herved give plads for nye og bedre broer. Samtidig skulle alle havnens tekniske anlæg som fx vand-, el- og brændstofanlæg fornyes. Og endelig skulle landarealerne reguleres og belægges. Når alt dette var færdigt, manglede man så de nødvendige bygninger på havnen. En kæmpe satsning og alt i alt en ombygning til ca. kr. 40 mio. Lystbådehavnen var over tid blevet nedslidt, for lille og alt for umoderne Der mangler stadig lidt Man gik i gang med ombygningerne i 2010, og her i eftersommeren 2012 har man så haft indvielse af den nye havn. Det er nu nok lidt af en tilsnigelse at kalde det indvielse. Det havde været mere rigtigt at kalde det ibrugtagning, idet der fortsat mangler en del på bl.a. landpladsen med havnebygning o.l., men også flere af broerne er endnu under renovering. Man forventer dog at være færdig i foråret 2013, og så skal man holde en rigtig indvielsesfest. Ja, de gode fredericiaborgere forstår at få det bedste ud af alting. Det er klart, at til uddybning, etablering af spuns, etablering og belægning af landarealer samt el- og vandanlæg har man været nødt til at bruge professionel hjælp, men meget af det øvrige arbejde En kæmpe satsning og alt i alt en ombygning til ca. kr. 40 mio. udføres af havnefogeden og hans medhjælper samt en lang række frivillige fra de to bådklubber. Frivilligt arbejde Det gælder fx renovering af de faste broer. Her benytter man det gamle understel, og ovenpå det forsynes så broen med nye langsgående bærebjælker og nyt brodæk. Så får man en bro med en bedre højde og et fint nyt dæk. Til sidst forsynes broen med nyt vand- og elanlæg og vupti har man en (næsten) ny bro. Denne operation er gennemført på næsten alle de gamle broer, og desuden er havnen blevet forsynet med en række flydebroer, så man nu er nået op på i alt 485 bådpladser. Agterfortøjningspælene udskiftes successivt med borerør af stål betrukket med plastrør. Dette giver en meget lang levetid på pælene. Man er i øvrigt ikke særligt plaget af pæleorm i Fredericia Lystbådehavn, da et stort afløb med drænvand (som er helt uforurenet) fra skoven ovenfor havnen leder ferskvand ud i havnen. I havnen er der naturligvis pladser af forskellig størrelse fra 2,5x7 m. til 5,5x18 m. Man kan have både med op til 2,5 m i dybgang, idet der er ca. 3 m. vand i havnen. I indsejlingen findes der dog større dybder, idet den kraftige strøm i Lillebælt kan give huller med op til 6 m. dybde. Pladspriserne varierer fra kr til kr pr år. Herudover betaler en ny bådejer et depositum på mellem kr og kr og et indskud på kr til Depositummet tilbagebetales ved opsigelse af pladsen, mens indskuddet indgår i havnens kasse. Eksisterende træpæle udskiftes successivt med borerør som disse forsynet med plastovertræk De gamle faste broer er suppleret med flydebroer af forskellig størrelse 8

9 Landarealet er blevet forsynet med flot belægning med flere nydelige detaljer Mange ledige pladser i området Der er intet bopælskriterium for at opnå plads i FFL, og det store pladsudbud i forbindelse med renovering og udvidelse af havnen er kommet nogenlunde samtidig med, at efterspørgslen efter havnepladser generelt er faldet p.g.a. krisen. Det betyder, at der i området fra Horsens i nord til Kolding i syd er ca. 400 ledige lystbådepladser. Heraf ligger de 100 ledige pladser i FFL. Det kan blive et problem, idet havnens økonomi ikke hænger sammen, hvis ikke de fleste af disse pladser bliver udlejet, siger havnefoged Bent de Jong, men vi har sat vore ledige pladser ud på FLIDs bådpladsportal, og så håber vi, at der kommer nogle kunder til vore fine nye pladser. Havnen vil også forsøge at markedsføre sig overfor tyske bådejere, selvom det næppe har været til dem, pladserne oprindelig har været tænkt. Vi har jo den fordel, fortæller Bent videre, at vi ligger lige ud til et af de bedste og mest spændende sejlsportsfarvande i Danmark, og mange tyskere vil nok kunne se en fordel i at være et stykke oppe i de danske farvande, når de påbegynder sejlerferien. Det betyder, at der i området fra Horsens i nord til Kolding i syd er ca. 400 ledige lystbådepladser Over lyskryds til vinterpladsen I forbindelse med renoveringen er hele landarealet blevet ny-tænkt og gjort i stand. En smart detalje er, at der under hele arealet og langs kajkanter ligger kabelkanaler forsynet med træktråde. Med jævne mellemrum er der på strategiske steder anbragt brønde, hvor man kan komme til kanalerne. På denne måde er det nemt at føre forskellige tekniske installationer rundt i hele havnen uden at skulle Byggetomten til det nye havnehus med alle de tekniske installationer til at grave op. Hele arealets belægning er ny, og fremstår pæn og tiltalende med forskellige niveauer. Nu er det selvfølgelig en stor fordel, at havnen ikke skal have vinteranbringelse af både på havnens landareal. Herved undgår man de mange kompromisser, som de fleste havne må trækkes med. Hvordan løser man så problemet med vinterpladser. Jo - havnen har lejet et m 2 stort landareal af ADP til dette brug. Arealet er beliggende på den anden side af den sydlige indfartsvej til Fredericia og lige overfor havnen. Det betyder, at alle både, der tages på land, enten skal køres over på den anden side af vejen eller fjernes helt fra havnen. Heldigvis er der lyskryds, der hvor bådene skal krydse indfartsvejen, men man kan måske godt forestille sig, at denne trafik kan forekomme nogen lidt uhensigtsmæssig. De seneste erfaringer viser imidlertid, at transporten mellem optagningsrampen og vinterpladsen går meget mere smertefrit end man først havde frygtet. Alle både tages op med havnens liftvogn (sublift), der kan tage op til 20 tons. Liftvognen henter bådene op af vandet og kører så båden hen, hvor den skal stå, og sætter den af i stativet. Havnefogeden fortæller, at det jo nok er fremtiden med havneejede standardstativer, men at man har afstået fra dette i første omgang, idet den hermed forbundne udgift for bådejerne nok ville være lidt svær at sluge, samtidig med at deres havneplads er steget ca. 50 % (noget afhængig af størrelsen) p.g.a. ombygningen. Stort nyt havnehus med smarte detaljer Fredericia Forenede Lystbådehavn fremstår i dag som en spændende og tiltalende havn, selvom der endnu mangler lidt i færdiggørelsen. Et af de store projekter som skal gennemføres nu, er etablering af et havnehus. Det skal rumme klublokaler for de to bådklubber, og lokalerne kan omdannes til ét stort fælleslokale, der kan bruges af begge klubber. Herudover bliver der indrettet havnekontor, havnens værksted og depot samt 7 baderum og 10 toiletter. > 9

10 BE Tlf CV Ny betalingsautomat Tag imod havnebetaling 24 timer i døgnet 10 Bedre service for sejlerne Betaling med kreditkort og VISA Dankort 100% selvbetjening = besparelse af løntimer Brugervenlig med trykfølsom skærm Flere billettyper Flere sprog Vil du vide mere, så kontakt BEAS på telefon eller via mail post@beas.dk. På kan du se yderligere oplysninger om vores øvrige betalingsautomater. BEAS A/S Brørupvænget 10 DK-7650 Bøvlingbjerg Tlf Fax post@beas.dk

11 Med denne sublift optages alle både i havnen og køres over lyskrydset til vinterpladsen på den anden side af vejen De sidste (baderum og toiletter) bliver indrettet således, at en mindre del nærmere betegnet 1 bad og 1 toilet - kan afskærmes fra de øvrige og opvarmes i vintermånederne. Herved undgår man at bruge varme i de store rum og har alligevel mulighed for at benytte både bad og toilet, selvom frosten bider udenfor. Havnehuset forventes at stå færdigt til den 1. maj 2013, så det kan tages i brug i forbindelse med standerhejsningen. Jeg har set tegningerne, og det ser ud til at blive en både dejlig og hensigtsmæssig bygning. Uddybningsfartøj ved at sænke sig selv Det er en stor, kompliceret og kostbar ombygning, Fredericia Forenede Lystbådehavn har været igennem, men det tegner til at blive en rigtig dejlig havn både for fastliggere og gæster. Ligesom forberedelsen til byggeriet med forhandlinger m.m. har været både vanskelig og spændende, har gennemførelsen af det store projekt heller ikke foregået helt uden dramatik. Mens vi havde entreprenøren til at uddybe her i havnen, skete det en dag, at hans skovl gled af på bunden med det resultat, at han bankede skovlen lige op i bunden på sit eget fartøj, fortæller havnefoged Bent. Dette resulterede i et stort hul i bunden af skibet, og kun en snarrådig beslutning fra maskinføreren om at sætte fartøjet på grund, hindrede at det sank. En anden entreprenør skulle slå den svære stålspuns langs kajvæggen. De kunne ikke forstå, at lige meget hvor langt de slog spunsen ned, blev den ved med at stå løst, indtil havnefogeden foreslog dem, blot at lade spunsen stå lidt i fred, medens sandet omkring den faldt til ro, så stod spunsen pludselig urokkeligt fast. Ja, griner Bent, man oplever meget, når man er med til at etablere en ny gammel havn. Sikkerhed i havnen... Undgå faldulykker på slæbesteder og andre glatte steder i havnen. Se mere på - også måtter til baderum og andre anvendelsesområder. Vynagrip er meget skridsikker og drænende og kan ligge ude hele året. Leveres i ruller af 1 meter i 3 bredder. Rullerne kan sammenkobles. Leveres i sort, blå og rød Montage med specialbeslag top-matting aps, Mandal Alle 2, 5500 Middelfart 11 tlf salg@top-matting.dk -

12 All inclusive for gæstesejlere i danske havne? Fra en gæstesejler har vi fået en opfordring til at sætte havnepengene op. Det er ikke hver dag vi får det, men det synspunkt gør forfatteren af nedenstående artikel sig til talsmand for, med det forbehold, at alle serviceydelser så er inkluderet i gæsteafgiften. Er det den rigtige vej at gå? Læs artiklen og send din mening til F&F, så prøver vi at samle op på svarene i et senere nummer. (red.) Debat om havnepenge Af Carsten Breuning, Turmedarbejder Dansk Sejlunion. Hørt på min båd: Hvor pokker er den pose med femmere! Har du nu brugt dem alle sammen igen! eller Hvorfor satte du ikke flere forbrugspenge ind på forbrugskortet? Jeg var midt i min bruser og så var der ikke flere penge tilbage! Den sidste skal lige komme fra en kvinde med shampoo i håret og et ikke færdigt brusebad. Så er dagen reddet. Jeg har svært ved at forstå danske havne. Enten skal sejlerne have poser fyldt med mønter fra forskellige lande (jo Danmark, Sverige og Tyskland), eller også skal vi fylde mange penge på et forbrugskort (just in case), og når vi så sejler, får vi en dobbelt håndfuld mønter tilbage. I løbet af en ferie, bliver det hurtigt til mange hundrede kroner i mønter, som så skal slæbes til Brugsen for at blive brugt. Er der en løsning? Flere og flere rejser på charterferie med all inclusive konceptet. Betal én pris og alt er inkluderet. Hvorfor kan havne ikke gøre det samme? Når jeg snakker med havnefogederne, får jeg svaret: Vi bliver nødt til at sikre os, at vi får pengene ind til at dække udgifterne til varmt vand, el osv. Ja, undskyld jeg siger det, men en mere vattet forklaring skal man lede længe efter. Sæt da prisen på en overnatning op! Sæt prisen op med kr. 25 eller kr. 50. Så er udgifterne da dækket, og mere til. Og gæstesejlerne kan slippe for at slæbe poser med mønter med. Og slipper for at få håndfulde mønter tilbage. Eller værst af alt, glemmer at indløse forbrugskortet inden afrejse. Så er pengene da først tabt. Ja, jeg ved det godt man kan bare skrive havnens navn på kortet og gemme det til næste år. Øøøøhhh! Hvor mange er det nu lige, der gør det, og husker hvor de har lagt kortet næste år? Har vi råd til at have båd og råd til at holde sejlerferie, kan det ikke have den store betydning, hvis ferien koster et par hundrede kroner ekstra. Især, hvis vi slipper for alt besværet. Har vi råd til at have båd og råd til at holde sejlerferie, kan det ikke have den store betydning, hvis ferien koster et par hundrede kroner ekstra. Især, hvis vi slipper for alt besværet. Så herfra en opfordring til danske havne skip forbrugskortet og møntautomaterne, indfør allinclusive konceptet, og gør livet lettere for alle. All-inclusive kunne udover bad, strøm og vand f.eks. også omfatte møntvasken og mere til hvis vi tænker os om. Hvad mener du? Giv din mening til kende. Er der noget om snakken? Hvad er god service i dette tilfælde overfor vores gæstesejlere. redaktionen@flidhavne.dk 12

13 Verdens Nyhed S.L. Energiteknik Handelsfirma for specielle EL-artikler Vi er specialister i: Energimåler Vi leverer fra dag til dag! til lystbådehavne og marinaer Blå CEE-stik SparOMeter et nøjagtigt måleinstrument Kontroller sejlerens strømforbrug. Find de energislugende forbrugsgenstande og få dem skiftet ud. Hvad koster et gammelt køleskab i forbrug? Hvad koster EL-gulvvarmen i båden? Hvor meget koster det at have en elvandpumpe kørende? Se hvad det koster pr. år i kroner og øre. Lille fiks energimåler, monteret i et CEE-stik hus. 230 V 5/16 A 3pol IP 65 kl.2 CE. Godkendt 3200 Imp. KWh. Tælleværk: 00000,00 Certificeret. Kan også leveres med orange kabel 3x2,5 mm efter mål max 25 m. Robust energimåler Robust, slagfast, transportable og vandtæt energimåler 230 V 16 A monteret med CEE-Stik og CEE-Forlængerled 3 pol 16 A & 2m kabel CE-Godkendt IP 65 Denne måler opfylder de internationale sikkerhedskrav. Tilslutningskablerne er 3x2,5 mm. EL-Stander - til 4 udtag. Ring eller mail efter special-brochurer. Er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Kombinations CEE-Stikdåse 230 V 3 pol. 16 A Nyhed Det smarteste, den billigste og den sikreste løsning for måling af strømforbruget CEE-energimåler med grøn CEE-stik. Man er på denne måde 100% sikker på at alt støm bliver målt gennem måleren. Dette kræver dog at man installerer en CEE-stikdåse 3 pol. 16 Amp. kl. 10 grøn på lystbådehavne. Vi har tilladelse fra Elektricitetsrådet (Sikkerhedsstyrelsen) til at installere dette system på lystbådehavne. Transportabel 3 faset+0 Vandtæt Kwh-måler. Type KREMS Robust og vandalsikker. Den bedste løsning for måling/betaling af strøm = Kwh. Forbrug vedr. fiskekuttere, coastere m.m. Industrihavne - Lystbådehavne - Byggepladser Monteret med følgende el-komponenter: 5x16 A CEE-Stikdåse Aut.Sikring 3 pol 16 A 5x32 A CEE-Stikdåse Aut.Sikring 3 pol 32 A Tæthedsgrad IP 44 CE-mærket 5x63A Specifikation: Energimåler, EEM 34 DLC 3X65 A, M Spænding 3x230/400 V, 50 Hz Strøm 0,5-10(65) A, 100 Imp/KWh 5x63A S.L. Energiteknik ApS Postbox 228 DK-6400 Sønderborg Tlf Fax sl@sl-electric.dk 13

14 Flid og Netværket HAVN Af Bent Kofoed-Hansen Hvad er forskellen på FLID og HAVN, og er der behov for begge foreninger? Det er spørgsmål som vi ofte bliver stillet. På et fællesmøde mellem bestyrelserne for de to foreninger afholdt i sommer, blev det aftalt, at jeg skulle forsøge at redegøre for begge foreningers baggrund og virksomhed. Foreningen af Lystbådehavne I Danmark i daglig tale forkortet til FLID blev stiftet 17. maj 2000 af 34 havne med det formål at varetage lystbådehavnenes interesser overfor bl.a. myndighederne. I forbindelse med stiftelsen vedtog FLID sine første vedtægter og heri kan vi bl.a. læse: 2 FORENINGENS FORMÅL Foreningens formål er at: Repræsentere lystbådehavne i Danmark og varetage disse havnes erhvervsmæssige og faglige interesser. Herunder i fælles anliggender at stå for: Støtte til medlemmerne i konkrete situationer Kontakt til myndigheder Vidensformidling Uddannelse og videreuddannelse af medlemmerne På sigt, udvikling af et sekretariat 3 OPTAGELSE AF MEDLEMMER Foreningen kan optage enhver dansk havn, hvori der befinder sig lystbåde. FLID har opnået betydelige resultater Som det tydeligt fremgår, består FLIDs medlemsskare af havne, og foreningen skal varetage disse FLIDs og HAVNs fællesarrangement Efterårsseminaret i november 2012 samlede 190 deltagere fra de to foreninger havnes interesser. Siden stiftelsen har FLID udført dette arbejde med stor nidkærhed og med mange gode resultater til følge. Jeg behøver blot nævne Schengenaftalen, regler for klapning af havnesediment, bundmalingssagen, tømningsanlæg for spildevand og nu senest planerne for anbringelse af hav-vindmøller. Der kunne nævnes mange flere, men dette er blot et lille udpluk af de mange, mange sager, som har fået et bedre forløb takket være FLIDs medvirken. Herudover har FLID i sin levetid gennemført et stort uddannelsesprogram for havnenes ansatte og bestyrelsesmedlemmer samt bistået medlemshavne med behandling af enkeltsager og juridiske spørgsmål. Tillige har FLID løst mange andre opgaver til medlemshavnenes gavn, blandt andet formidlet kontakt og erfaringsudveksling havnene imellem. Jo FLID er i sandhed havnenes forening og varetager disses interesser på fornem vis. Personalets forening Havneassistenter, havnefogeder, havnemestre og havnekaptajner var oprindeligt organiseret i Foreningen af Havnefogder i Danmark. I daglig tale kaldet HAFO. Foreningen blev stiftet i 1916 med det formål at varetage medlemmernes interesse og hævde standens ære, som det lidt højttravende hed i datidens sprog. Der var altså tale om en fagforening, der bl.a. skulle varetage personalets ansættelses- og lønmæssige forhold samt tilgodese deres sociale behov. Det gjorde HAFO igennem 93 år indtil 2009, hvor medlemmerne indgik som en integreret del af foreningen Søfartens Ledere, der tillige er fagforening for bl.a. skibsførere, styrmænd, lodser m.fl. Det ensomste job i verden HAFO har imidlertid også varetaget en anden funktion nemlig kontakten til kolleger i andre havne. Det at være havnefoged el. lign. kan være det ensomste job i verden, fordi man ofte er den eneste af sin slags i området. Vi har alle prøvet den fornemmelse ikke at have nogen at snakke fag med og dermed mangle den faglige sparring og heraf følgende inspiration og hjælp. Det har vi gennem alle årene med stort held kompenseret for gennem vores faglige organisation HAFO, men da 14

15 denne indgik i Søfartens Ledere, efterlod den et tomrum. Nemlig nogen der ville tage sig af vores faglige udvikling og kontakter til kolleger m.fl. Altså pleje vores netværk, og dette er ikke en opgave for Søfartens Ledere. Derfor besluttedes det på det sidste årsmøde i HAFO i 2009, at stifte en ny forening på skuldrene af det gamle HAFO til at varetage disse opgaver. Denne nye forening fik navnet Netværket HAVN (i daglig tale herefter blot kaldet HAVN). HAVN skulle altså være personalets forening alene med det formål at pleje kontakten mellem vore medlemmer og formidle faglig viden og nu helt frigjort fra de fagforeningsmæssige interesser, som HAFO tidligere også skulle varetage. HAVN har nu eksisteret i 4 år, hvor man har gennemført en række arrangementer til medlemmernes (personalets) gavn. HAVN er jo bl.a. medarrangør af Efterårsseminaret (tidl. Vinterseminaret) sammen med FLID. Tillige er HAVNs arrangementer med til at skabe kontakter og interesseudveksling mellem foreningens medlemmer fra hele landet. Enhver ansat i en dansk havn eller med interesse for havnedrift kan blive medlem af HAVN. Tillige har FLID løst mange andre opgaver til medlemshavnenes gavn, blandt andet formidlet kontakt og erfaringsudveksling havnene imellem Fælles interesser FLID og HAVN har en række sammenfaldende interesser, som bl.a. giver sig udtryk i den fælles planlægning og afvikling af Efterårsseminaret. Men også i det daglige er der jævnlig kontakt mellem de to foreninger. FLID har således åbnet sin uddannelsesvirksomhed for medlemmerne af HAVN, der hvert efterår modtager FLIDs uddannelseskatalog og kan deltage i de udbudte kurser. Jeg håber, at jeg med den lille artikel har fået belyst de to foreningers historie og formål. Der er brug for både FLID og HAVN. FLID er havnenes forening HAVN er personalets forening. beton flydebroer - fortøjningsbomme - komplette anlæg tlf info@nbcmarine.dk 15

16 Store tilskud hjælper ny lystbådehavn på vej Det kan lade sig gøre at etablere en lystbådehavn i dagens Danmark, og det er endda muligt at opnå store tilskud til dette, hvis man forstår at trække i de rigtige tråde. Det har Randers Kommune vist med en nye havn i Udbyhøj. Læs hvordan i følgende artikel som vi har modtaget fra kommunens informationsmedarbejder. (red.) Af Kenneth Lemvig Sørensen. Journalist/informationsmedarbejder v. Randers Kommune Lokale borgere har i tæt samarbejde med Randers Kommune skabt en ny lystbådehavn i Udbyhøj. Projektet, der er støttet af både EU og den danske stat, vækker begejstring hos minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen. Ministeren besøgte den nye lystbådehavn en dag i oktober. Sejlsæsonen var ganske vist gået på hæld, da minister for By, Bolig og Landdistrikter besøgte Udbyhøj ved udmundingen af Randers Fjord. Samtidig viste efterårsvejret sig fra den lidt barske side med både blæst og regn. Alligevel var det en positiv minister, der besøget den nye lystbådehavn. Det var en meget stor oplevelse at se den flotte udbygning af lystbådehavnen. Selvom det er en smule køligt i vejret i dag, kan jeg sagtens forestille mig, at der vil være masser af liv og gang i den herude med glade sejlere og børn på en varm sommerdag, siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S). 16 Udbyhøj en ny, dejlig og spændene lystbådehavn

17 Til trods for at sommeren blev meget våd og kold nåede mere end 450 gæstesejlere at besøge havnen i løbet af sæsonen. Det er et ganske tilfredsstillende besøgstal, når man tænker på vejret og vores sene indvielse. Havnens første sæson Udbyhøj Lystbådehavn blev indviet søndag den 20. maj 2012, hvor sejlsæsonen for længst var gået i gang. Solen stod højt på himlen og mange besøgte den nye havn fra både vand- og landsiden. Jeg husker tydeligt, hvordan det på åbningsdagen blev ved med at strømme ind med gæster, så vores store parkeringsplads var fyldt. Der var bestemt mange, som ville se vores nye havn, fortæller havnefoged Christian Heibel Godsk. Han blev ansat som havnefoged kort får åbningen af Udbyhøj Lystbådehavn og fik straks nok at se til. Mange ting manglede stadig at komme på plads, så som hot-spot til sejlerne så de kunne komme på internettet. Og teknikken omkring den elektroniske betaling af sejlernes elforbrug. Til trods for at sommeren blev meget våd og kold nåede mere end 450 gæstesejlere at besøge havnen i løbet af sæsonen. Det er et ganske tilfredsstillende besøgstal, når man tænker på vejret og vores sene indvielse. Det viser, at der er et godt potentiale i den nye havn, siger Christian Heibel Godsk. 10 års arbejde I Udbyhøj har der været havn siden 1780 i naturskønne omgivelser ved Sødring vildtreservat. Her er der gode fiskemuligheder, og det er langt fra usædvanligt at se sæler i området. Ligesom der findes utallige af forskellige arter fugle. Det er forhold som disse, der er med til at gøre havnen attraktiv. Men når det så er fortalt, så er etableringen af den nye lystbådehavn også en nødvendighed. Bent Telling er tidligere formand for foreningen Udbyhøj Havn. Han husker, hvordan bestyrelsen for 10 år siden talte om, at noget skulle ske. Den gamle havn var allerede på det tidspunkt meget nedslidt. Og hvis ikke Udbyhøj skulle blive et tabt område i fremtiden, så var noget nødsaget til at ske, fortæller Bent Telling. Havnens daværende bestyrelse gik herefter i gang med et langstrakt arbejde. Som dog først faldt på plads et par år efter kommunesammenlægningen, hvor området var kommet ind under Randers Kommune. > 17 Carsten Hansen, Minister for by bolig og landistrikter i samtale med Randers borgmester Henning Jensen Nyhuus

18 Udbyhøjs havnefoged Christian Heibel Godsk Vi skulle jo søge om tilladelser og finde finansiering. Det var svært at holde dampen oppe. Samtidig stod man og kiggede på den gamle havn og frygtede, at det hele ville være slut med en hård vinter eller en storm, husker Bent Telling. Finansiering fra EU, Stat og kommune Men så en dag ved et møde med Randers Kommune åbnede muligheden sig for, at kommunen måske kunne overtage projektet. Det skete samtidig med udsigterne til at Staten og EU vil støtte projektet. Sådan blev det. Randers Kommune investerede 13 millioner kroner i havneprojektet, imens yderligere 18 millioner kroner blev hentet ved tilskud fra staten og EU. De 10 millioner kroner er formidlet via LAG- Randers. 8 millioner kommer fra Indenrigsministeriet. Resultatet står vi med nu, hvor vi har fået en havn, der lever op til alle krav om moderne faciliteter. Modsat mange andre lystbådehavne er der også dybde nok til, at lidt større lystbåde og kuttere kan gå ind. Udbyhøj Lystbådehavn har samtidig en badestrand som nærmeste nabo og ligger tæt på både campingplads og sommerhuse. Havnen og det naturrige område har dermed på alle måder potentiale til at tiltrække turister, siger Randers-borgmester Henning Jensen Nyhuus. LAG-Randers, som har formidlet en del af støtten, er en af landets Lokale Aktionsgrupper. Det er foreninger, som er med til at fremme det lokale engagement i landdistrikterne. I samarbejde med indbyggerne i Randers Kommune, erhvervslivet, organisationer, grupper, foreninger, myndigheder og mange flere ønsker LAG Randers at styrke lokalsamfundet og sætte fart på udviklingen af de lokale landdistrikter. Jeg må virkelig tage hatten af for det store arbejde, som de lokale LAG-folk har udført. Jeg er endnu engang blevet bekræftet i, at ildsjælene er hamrende vigtige, når der skal ske forandringer i et lokalområde. Uden dem var mange projekter kuldsejlet, så det kan vi nærmest ikke takke dem nok for, slutter Carsten Hansen. Kort om Udbyhøj Lystbådehavn Havnen ligger i udkanten af Udbyhøj en by delt på hver side af Randers Fjord, forbundet med en kabelfærge, som sejler efter behov. Før var det en vigtig vinterhavn for Randers og lodsen har stadig fast havneplads her. Der er gode indkøbsmuligheder og en campingplads tæt ved, hvor man kan leje joller til fiskeri, benytte legepladsen eller spille minigolf. Vil du videre ind til Randers er der kun 3 timers sejlads i et kønt område, hvor der er masser at kikke på med flere mindre havne undervejs. Vanddybden i havnen er mellem 2 og 3,5 meter. Der er 200 bådpladser. Børnevenlig badestrand er den nærmeste nabo. Læs mere på: Havnen og det naturrige område har dermed på alle måder potentiale til at tiltrække turister, siger Randers borgmester 18

19 19

20 Vellykket efterårsseminar Af Bent Kofoed-Hansen Med 190 deltagere til FLIDs og HAVNs store efterårsseminar blev der sat ny rekord i antallet af seminarister. Og de mange deltagere fik en rigtig god dag i Fredericia med masser af spændende indlæg og rig mulighed til at udveksle erfaringer med kolleger fra andre havne. Den 7. november havde 190 sat kursen mod Fredericia for at deltage i det store efterårsseminar i Messecenter C. Efter ankomst og registrering var der morgenmad og frisklavet kaffe til alle. En varm velkomst Seminaret startede med at de to formænd Søren Hald fra FLID og Kim Sandahl fra Netværket HAVN bød velkommen til de mange fremmødte. Herefter introducerede Finn Rossdahl dagens første foredragsholder. Det var Laura S. Henriksen fra Kystdirektoratet. Hun takkede for velkomsten, der var blevet ekstra varm. Da Laura var ankommet til Fredericia onsdag morgen, havde hun meldt sin ankomst til Finn ved at ringe til hans mobiltelefon. Finn, der troede det var hans kone Mette, der ringede for at sige god morgen til ham, tog telefonen med ordene: God morgen min elskede. Lauras besvarelse med: God dag det er Laura Henriksen fra Kystdirektoratet, fik dog sat kommunikationen noget ned i temperatur, og begge fik sig en sund latter. Laura Henriksen indledte med at orientere om Kystdirektoratets (KDI) opbygning og opgaver. Herunder kom hun bl.a. ind på hvilke arbejder i havnene, der kræver tilladelse fra KDI. Det drejer sig bl.a. om inddæmning og opfyldning, etablering af faste og flydende anlæg, uddybning samt forlængelser og ændringer af moler/broer. Reparationer og vedligeholdelse kræver dog ikke tilladelser, hvis der ikke ændres på dimensioner eller materialevalg. Hvorfor varer det så længe Mange har i tidens løb undret sig over de tilsyneladende lange ekspeditionstider på ansøgninger til Kystdirektoratet. Dette fik vi en god forklaring på, da Laura fortalte om de mange forskellige, der skal have en sådan ansøgning til udtalelse og den deraf følgende behandling. Alt sammen tidskrævende. En tilhører i salen gav eksempel på en sag, der havde været 2½ år undervejs. Laura Henriksen fortalte at dette ikke er normalt, og at man i øvrigt arbejder hen mod en sagsbehandlingstid på kun 13 uger, hvis ikke der er særlige forhold der gør sig gældende. Anna-Grethe fra FLIDs sekretariat kalder forsamlingen ind til første foredrag Mange har i tidens løb undret sig over de tilsyneladende lange ekspeditionstider på ansøgninger til Kystdirektoratet 20