August 2011 LOKALPLAN Butikker, boliger mv., Vissevej Gug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "August 2011 LOKALPLAN 4-3-101. Butikker, boliger mv., Vissevej Gug"

Transkript

1 August 2011 LOKALPLAN Butikker, boliger mv., Vissevej Gug

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Mail: Lokalplanen er udarbejdet af Landinspektørfirmaet Søren Lange i samarbejde med Aalborg Kommune Forsidebilledet viser lokalplanområdet set fra rundkørslen ved Vissevej, Gugvej og Sønder Tranders Vej

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?... 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... 5 Lokalplanområdet... 5 Lokalplanområdets omgivelser... 6 Lokalplanens indhold... 6 Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning... 8 Befolkningens levevilkår og materielle goder... 8 Menneskers sundhed... 8 Klimatiske faktorer... 9 Landskab... 9 Biologisk mangfoldighed, fauna og flora... 9 Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk arv... 9 Grundvand, overfladevand og jordbund... 9 Teknisk forsyning Tilladelser eller dispensa tio ner i medfør af anden lovgivning Servitutter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger Vedtagelse Bilag Anvendelseskategorier, Bilag A * Støj fra erhverv, Bilag B * Støj fra trafik, Bilag C * Parkeringsnormer, Bilag F * * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 V R L L L L L B M K L B A G T T S L P I V B A S S P M A I August

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. August

5 Redegørelse l Fæ j Gugve j ve Sk ov lyk ke j Tin gly kk e ve led al s Åd Tuevej kk Ly å eg rd e sv j Th e sv e j Th e ter Gug MC So lh te r In d e an e sv e j j Kæ rh ol t Al le rh k Kæ k bæ bæ Ve d ki ld nb Ve j sv e Th e je r Al le rs te r ev ej Vi ss n e es tie ki ld d Ve Vi ss de te r De Blå Spejdere In d øjs ve j j Tr an t o gg Vi de r Th e de ve s el Ju j Ve ol e an kil Sø n j nb In d j ve sv e r je e ss Vi 100 m 1:4.000 Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4000. Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanområdet I april måned 2010 offentliggjorde Aalborg Kommune en fordebat om fordele og ulemper ved at etablere butikker inden for lokalplanområdet, og på baggrund heraf vurderedes det, at nye butikker vil styrke bydelen Gug. Derfor igangsættes nærværende lokalplanlægning. Lokalplanområdet er beliggende på hjørnet mellem Vissevej og Sønder Tranders Vej, se luftfoto ovenfor. Lokalplanen er udarbejdet for at gøre det muligt at placere en dagligvarebutik, udvalgsvarebutikker, privat service, en ubemandet tankstation samt boliger. Der er udarbejdet projektmateriale, som skitserer bebyggelsesmulighederne for lokalplanområdet. August 2011 På ejendommen har der ligget en gammel firlænget gård, men arealet fremstår nu helt ryddet, bortset fra en gabion (trådnet med sten) tæt ved rundkørslen og et kastanjetræ langs sydgrænsen. Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 og er beliggende i byzone. Området er i dag vejbetjent fra Vissevej. 5

6 Redegørelse Lokalplanområdets omgivelser Området kan ses på luftfotoet på side 5. Lokalplanområdet grænser mod nord op til rundkørslen, der forbinder Vissevej, Gugvej og Sønder Tranders Vej, mod øst op til nyere boligbebyggelser og mod vest ud til Vissevej. Mod syd er der en enkeltsporet jernbane, der fører til Aalborg Østhavn. De tidligere banebygninger anvendes til fritidsformål som motorcykelklub og spejderaktiviteter. Lokalplanens indhold Lokalplanområdet opdeles i delområderne A og B, hvor delområde A omfatter områdets vestlige del, der grænser ud til Vissevej og delområde B, den østlige del, der grænser op til nyere boligbebyggelser ved Thetersvej. Delområde A Lokalplanen indeholder bestemmelser, der giver mulighed for, inden for delområde A, at opføre en dagligvarebutik, udvalgsvarebutikker, kontorer og privat service mv. Der udlægges et byggefelt til dagligvarebutik, udvalgsvarebutikker, privat service mv. Ubebyggede arealer udlægges til grønt græsklædt område med parklignende karakter og enkeltstående træer og buske. På facadeskitserne på side 7 og på illustrationsskitsen på Bilag 3 ses et eksempel på, hvordan bebyggelsen og disponeringen af friarealerne kan se ud. Vejadgangen til delområde A skal ske fra Vissevej. Parkering udlægges i tilknytning til de enkelte funktioner. Området set mod sydvest. Området set mod nordøst. Det bevaringværdige kastanjetræ ved områdets sydlige grænse. August

7 Redegørelse Facade på ny butik - vejledende. Facade på boligbebyggelse - vejledende. Delområde B Lokalplanen indeholder bestemmelser, der giver mulighed for, inden for delområde B, at opføre 20 boliger. Boligerne kan opføres som tæt-lav boliger og som etageboliger. Fremtidige boliger forventes placeret parallelt med nabobebyggelserne mod øst, inden for det fastlagte byggefelt. Ubebyggede arealer inden for delområde B udlægges ligeledes til grønt græsklædt område med parklignende karakter med enkeltstående træer og buske. Et ældre kastanjetræ i den sydvestlige del bevares. Vejadgangen til delområde B skal ske fra Thetersvej. Den nuværende vejadgang fra Vissevej fastholdes som vejadgang til delområde A samt til de tidligere stationsbygninger ved banen. På facadeskitserne på side 7 og på illustrationsskitsen på Bilag 3 ses et eksempel på, hvordan bebyggelsen og disponeringen af friarealerne kan se ud. Øst- og vestfacader på boligbebyggelsen - vejledende. August

8 Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning Se også afsnittet Miljøvurdering af planer og programmer, side 13. Kommuneplanen Hovedparten af lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 4.3.B5 Vissevej og Kærholt, mens den nordligste del ligger inden for rammeområde 4.3.C1 Gugvej m.m. Der er udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget omfatter Gug Centerområde m.m., som lokalplanområdet er en del af. Kommuneplantillæg offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt dokument. Lokalplan Med den endelige vedtagelse af lokalplan ,, ophæves hele lokalplan , Boliger, Vissevej, Gug, vedtaget af Aalborg Byråd Bolig- og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes boligprognose for er det forudsat, at der i Gug bydel (inkl. Visse) bliver bygget 166 nye boliger. Detailhandel Lokalplanen giver, i overensstemmelse med kommuneplanen jf. kommuneplantillæg 4.020, mulighed for, at der kan etableres en dagligvarebutik. Området er i kommuneplanen udpeget som bydelscenter. Det er intentionen, at bydelscentre inden for det sammenhængende byområde skal styrkes, og der ønskes et varieret butiksudbud til betjening af bydelen. Butikker skal primært placeres inden for de afgrænsede centerområder. Rammen for bydelscenter Gug giver mulighed for at opføre dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på maks m 2 og udvalgsvarebutikker på maks m 2. Dagligvarebutikken inden for lokalplanområdet opføres med et bruttoetageareal på maks m 2 og udvalgsvarebutikker maks. 700 m 2 Ny bebyggelse skal udføres i materialer, farver og arkitektur, der så vidt muligt harmonerer med nabobebyggelser. Beregninger fra Rambøll viser, at der kan udføres en vejtilslutning med en god trafikafvikling, jf. side 9. Befolkningens levevilkår og materielle goder Boligforhold Lokalplanen åbner mulighed for etablering af ca. 20 nye tidssvarende tæt-lav-boliger eller etageboliger. Begrænsninger og gener over for befolkningen En realisering af lokalplanen vurderes ikke at ville medføre gener eller begrænsninger for befolkningen. Adgang til uddannelse, arbejde og indkøbsmuligheder Med etablering af en ny dagligvarebutik inden for lokalplanområdet forbedres adgangen til indkøb for beboere i Gug-Visse-området. Menneskers sundhed Støj fra trafik Lokalplanområdet grænser op til Vissevej med en årsdøgnstrafik på ca køretøjer. For at overholde den vejledende støjgrænse på 58 db(a) for udendørs opholdsarealer ved boliger (jf. Bilag C) skal man, afhængig af belægningstype mv., m væk fra vejmidten. Det areal, der inden for lokalplanområdet er udlagt til opholdsareal, ligger min. 55 m fra midte af Vissevej. Støj og vibrationer fra jernbane Syd for området ligger en enkeltsporet bane, der benyttes til godstransport til og fra Østhavnen. Der kører for tiden få godstog om året, men i fremtiden forventes 8-10 tog om ugen. Herudover benyttes strækningen periodevis af veterantog. Nye grænseværdier fra 2007 bevirker, at de i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 angivne minimumsafstande til nærmeste bolig ikke længere er aktuelle, og der skal derfor ved planlægning af ny støjfølsom anvendelse i nærheden af jernbanestrækninger gennemføres fornyede støjberegninger med Nord Uanset resultatet August

9 Redegørelse af støjberegningerne skal det, ved ønske om byggeri tættere på en jernbane end 50 meter, ved målinger på stedet eftervises, om grænseværdien for vibrationsniveauet på 75 db kan forventes overholdt, jf. Bilag C. Støj fra virksomheder Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøklassificering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Se mere i Bilag A. Støj fra erhverv omfatter i dette tilfælde specielt varelevering til dagligvarebutikken og udvalgsvarebutikker. Vareindlevering skal indrettes således, at den medfører mindst mulig gener for naboerne. Der etableres en støjafskærmning, som er nødvendig for overholdelse af de til enhver tid gældende vejledende støjkrav. Luftkvalitet mv. Vurderes ikke at ville påvirke luftkvaliteten. Vejadgangsforhold Den eksisterende vejadgang fra Vissevej skal betjene lokalplanens delområde A og skal også fremtidigt fungere som adgangsvej for stationsbygningerne. Der etableres en venstresvingsbane fra Vissevej nord mod butikken, mens længden af venstresvingsbanen på Vissevej fastsættes efter det kapacitetsmæssige behov. Geometrisk skønnes krydsudformningen vanskelig, idet rundkørslen nord for Vissevej og jernbaneoverskæringen over Vissevej udgør 2 tvangspunkter. Ændringer på Vissevej forudsætter en godkendelse af et detailprojekt. Cykelsti Der skal udlægges areal på den østlige side af Vissevej mod lokalplanområdet, således at der er den fornødne plads til, at der kan etableres cykelsti i begge sider af Vissevej ved en fremtidig cykelstiudbygning. Friluftsliv og rekreative interesser Vurderes ikke at ville påvirke friluftsliv eller rekreative interesser. Lys-/skygge-/vindgener Det vurderes, at der ikke vil opstå lys-, skygge- eller vindgener. Klimatiske faktorer Energiforbrug Nyt byggeri opføres i henhold til det til enhver tid gældene bygningsreglement. Landskab Planteliv Et kastanjetræ ved lokalplanområdets sydlige grænse bevares. Der etableres en grøn afgrænsning langs Vissevej med enkeltstående træer og beplantning Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Beskyttet natur Der er ikke registreret beskyttet natur inden for lokalplanområdet eller på arealer i nærheden af lokalplanområdet. Der udlægges min. 15 % grønne opholdsarealer. Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk arv Arkæologiske værdier Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren, eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres i henhold til Museumslovens 25 anmode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden en tidsfrist på 4 uger komme med en udtalelse, der i det givne tilfælde vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Grundvand, overfladevand og jordbund Grundvandsinteresser Lokalplanen omfatter et område med drikkevandsinteresser og ligger uden for områder med indvindingsoplande. Håndtering af overfladevand - Lokal afledning af regnvand (LAR) I spildevandsplanen fremgår det, at Aalborg Kommune i nærværende spildevandsplans planperiode August

10 Redegørelse vil igangsætte undersøgelser, der skal klarlægge nødvendigheden af tilpasningstiltag, som er rettet mod konsekvenserne af fremtidens øgede nedbørsmængder, ekstremregn og vandstandsstigninger. Her skal bl.a. fokuseres på løsninger, der medfører, at mængden af overfladevand, der skal bortledes via kloaksystemet nedbringes. I Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi er der fokus på lokalafledning af regnvand, ligesom ønsket om brug af regnvand fremgår af flere af kommuneplanens hovedstrukturafsnit. En af metoderne, der kan tages i anvendelse, kaldes LAR (Lokal Afledning af Regnvand). LAR betyder, at regnvand bliver fordampet, nedsivet, genanvendt eller udledt lokalt, fx ved at minimere områdets befæstede arealer og sikre, at store dele af de befæstede arealer bliver permeable (en befæstelse, hvor regnvand kan trænge igennem - eksempelvis leder brede fuger med porøst materiale, græsarmering, vandgennemtrængelige belægningssten eller drænasfalt vandet hurtigt gennem belægningen), ved at etablere grønne tage og facader på områdets bygninger, etablere forsinkelsesbassiner som regnvandssøer eller lignende. Ud over at bidrage til en bæredygtige udvikling kan LAR også fremme innovation og forankring ved at give borgere, virksomheder og institutioner mulighed for at tage ansvar for eget vand og være med til at udvikle og afprøve nye regnvandsløsninger. Lokalplanen fastlægger bestemmelser om regnvandsbassin og om udformning af parkeringsarealer. Disse bestemmelser er tiltag, der understøtter en lokal håndtering af regnvand. Håndtering af spildevand Separat spildevand fra lokalplanområdet ledes til rensning på Renseanlæg Øst. Jordforurening, jordhåndtering og -flytning Der er 1. januar 2008 indført nye regler om områdeklassificering. På kan man se, om lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Det medfører, at flytning af jord fra hver enkelt matrikel skal anmeldes til Renovationsvæsenet, og at jorden fra hver matrikel skal analyseres i forbindelse med jordflytningen. Flytning af jord fra kortlagte arealer skal ligeledes anmeldes til Renovationsvæsenet. Arealet er anført som uafklaret i regionens database over forurenede og muligt forurenede ejendomme, idet der er oplysninger om, at der bl.a. har været autoværksted på arealet. Regionen har ved lokalplanens udarbejdelse endnu ikke taget stilling til kortlægning efter jordforureningsloven. Hvis arealanvendelsen af et kortlagt areal ønskes ændret til bl.a. bolig, offentlig legeplads, institution, rekreativt område eller alment tilgængeligt område, skal ejer eller bruger af arealet ansøge kommunalbestyrelsen om tilladelse efter jordforureningslovens 8, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Kommunen kan i forbindelse med en 8-ansøgning stille krav om, at ansøgeren (ejeren eller brugeren) for egen regning udfører nødvendige forureningsundersøgelser eller på anden måde dokumenterer, at den ændrede arealanvendelse eller det planlagte bygge- og anlægsarbejde er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Før arealanvendelsen af et areal ændres til bolig eller offentlig legeplads, skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm's jordlag på ubebyggede arealer ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning (jf. jordforureningslovens 72b). Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår, inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Teknisk forsyning Renovation Renovation - tæt-lav og etagebeboelse I områder med tæt-lav bebyggelse bør der som udgangspunkt reserveres areal til etablering af affaldsøer. Ved større bebyggelser bør der som minimum afsættes plads til et opsamlingssted for genanvendelige materialer som glas, papir og metal. Opsamlingen kan ske i kuber, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige affaldsløsninger, ligesom støjgenerne mindskes. Ved etablering af skakte skal der tages højde for pligten til at kildesortere. Dvs. mulighed for at etablere skakte, der kan håndtere flere affaldstyper. Desuden skal der tages hensyn til renovationsarbejdernes arbejdsmiljø. August

11 Redegørelse Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter Aalborg Forsyning, Renovations regulativer, som findes på Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Forsyning, Renovations regulativer, som findes på Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Renovation - erhverv og detailhandel Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Ved detailhandelsbutikker bør der, afhængig af butikstypen, tages højde for og afsættes plads til, at kunderne kan aflevere tom emballage som eksempelvis flasker, malingsrester og lignende. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige affaldsløsninger, ligesom støjgenerne mindskes. Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald sker i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter Aalborg Forsyning, Renovations regulativer, som findes på Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Kloakering Lokalplanområdet er i kommunens spildevandsplan angivet som separatkloakeret. Lokalplanområdet skal separatkloakeres. Spildevand og overfladevand skal afledes mod det sydøstlige hjørne af lokalplanområdet til det nyanlagte separate kloaksystem langs banen. Af hensyn til kloakering af lokalplanområdet kan der blive behov for en terrænregulering på ca. 80 cm, afhængig af bebyggelsesplanen. Inden afledning fra lokalplanområdet skal overfladevand forsinkes i bassin til 1 l/s/ha. Spildevand afledes til rensning på Renseanlæg Øst, mens overfladevand afledes til Indkildestrømmen. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning Trafikregulering Der kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy ningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Matr.nr. 6a, Gug By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om fjernvarme/anlæg Påtaleberettiget: Gug Varmeværk A.m.b.A. Matr.nr. 6a og 6hq, Gug By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv, brønd mv Påtaleberettiget: Aalborg Kommune August

12 Redegørelse Matr.nr. 6a og 6hq, Gug By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om fjernvarme/anlæg mv Påtaleberettiget: Gug Varmeværk A.m.b.A. Matr.nr. 6a og 6hq, Gug By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om byggelinier mv Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 6a, Gug By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om oversigt mv Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 6a og 6hq, Gug By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 6a, Gug By, Sdr. Tranders Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv Påtaleberettiget: Aalborg Kommune August

13 Redegørelse Lov om miljøvurdering af planer og programmer Det væsentligste formål med lov om miljøvurdering af planer og programmer er at fremme en bæredygtig udvikling. Planen er derfor, udover lovens kriterier, også vurderet i forhold til Aalborg Kommunes bæredygtigshedsstrategi. Bæredygtighedsstrategi I forhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi er der mål, der er relevante i forbindelse med planlægningen, i forhold til temaerne: Klima, Ressourcer, Natur samt Miljø og sundhed. Planen er vurderet i forhold til relevante mål fra bæredygtighedsstrategien. Med smileys er angivet, hvorvidt planen vurderes i overensstemmelse med målene. Klima K Der stilles krav om anvendelse af LAR (permeable belægninger), hvor det er muligt. Der stilles ikke krav om lavenergibebyggelse. Ressourcer K Der stilles krav om etablering af affaldsstation i henhold til renovationsvæsenets regulativer. Natur J Der stilles krav om, at 15 % af lokalplanområdet udlægges til grønt opholdsområde med parklignende karakter. Der stilles krav om, at et kastanjetræ bevares. Der stilles krav om etablering af en grøn afgrænsning langs Vissevej Miljø og sundhed J Vurderes at fremme cyklismen samt at fremme mål om, at udledningen til miljøet af miljøfremmede stoffer skal være faldende, da der er krav om forsinkelse af regnvand og til krav om rensning via vådt åbent bassin. Miljøvurderingsloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering. Lokalplanen omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10b: Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Det vurderes dog samtidig, at planen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet den fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Der skal således kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Planen er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Det vurderes, at følgende miljøforhold bliver påvirket ved gennemførelsen af planen: grundvand, overfladevand og jordbund, menneskers sundhed. Påvirkningen er nærmere beskrevet i det følgende. Samlet vurderes det, at påvirkningerne ikke er væsentlige, og at planen således ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering. Kort begrundelse for hvert tema: Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Vurderes at have en positiv virkning, da der fastsættes bestemmelser, der sikrer grupper af beplantning ved Vissevej. Samtidig er et kastanjetræ udpeget som bevaringsværdigt. Landskab Vurderes at have en positiv virkning, da min. 15% af arealet skal etableres som grønt opholdsareal. Grundvand, overfladevand og Jordbund Vurderes at have en positiv påvirkning i forhold til lokal håndtering af overfladevand. I henhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi fremgår det bl.a., at regnvand fremover skal bortledes lokalt, hvor det er muligt. Det er desuden et mål, at udledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer til naturen og miljøet senest i 2012 skal være faldende. Derfor er det målet, at LAR-løsninger anvendes i så stor udstrækning som mulig. Erfaringer med brug af LAR har vist, at dette i høj grad bidrager til at reducere udledningerne til vandmiljøet. I lokalplanen stilles der krav om separatkloakering med krav om neddrosling til 1 l/sek pr. ha og rensning svarende til vådt bassin. I fald der ikke er plads til vådt bassin, så skal der stadigvæk ske en neddrosling inden afledning til kloaksystemet. Hvis der etableres et vådt bassin kan det ikke forventes at blive overtaget af Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Klimatiske faktorer Byggeriet skal opføres i henhold til energikrav i det til enhver tid gældende bygningsreglement. Der stilles ikke krav om lavenergibyggeri. August

14 Redegørelse Befolknings levevilkår og materielle goder Vurderes at have en positiv påvirkning, da lokalplanen giver mulighed for et større udbud af indkøbsmuligheder med tilknyttede p-pladser. Menneskers sundhed Vurderes at have en neutral påvirkning, da der kan etableres en vejtilslutning med en god trafikafvikling. Desuden sikres, at støj fra varelevering afskærmes. Kulturarv Vurderes ikke at være relevant. August

15 Planbestemmelser Borger Alle Fælledvej Tinglykke Ådalsvej Gugvej Skovlykke Tuevej Lykkegårdsvej Sønder Tranders Vej Vissevej Viggo Juels Vej Solhøjsvej Indkildevej Vissevej Thetersvej jernbane Thetersvej Thetersvej Thetersvej Vissestien Vedbæk Indkilde Alle Vedbæk Indkilde Alle Kærholt Kærholt 100 m 1:4.000 Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4000. Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. August

16 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at der i området kan placeres dagligvarebutik, udvalgsvarebutikker og privat service, 1.2 at området kan anvendes til boligformål, 1.3 at et eksisterende kastanjetræ bevares, og der sikres et grønt forareal langs Vissevej med grupper af beplantning, 1.4 at bebyggelsen indrettes med grønne friarealer, 1.5 at området vejbetjenes fra Vissevej og fra Thetersvej. 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanens område Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter nuværende og fremtidige ejendomme, dele af ejendomme, ejerlejligheder, umatrikulerede arealer og vejarealer. Bilag 1 er et matrikelkort, og man kan af kortet aflæse, hvilke matrikelnumre, planen omfatter. 2.2 Zoneforhold Lokalplanområdet er i byzone og skal forblive i byzone * Det samlede bruttoetageareal til butikker inden for lokalplanområdet er m 2. Til butikkens bruttoetageareal medregnes ikke personalerum. ** Kun en ubemandet station. # Tekniske anlæg, primært til områdets egen forsyning, samt overløbsbygværk. 3.2 Anvendelse, delområde B Boliger (tæt-lav, etage) Tekniske anlæg * * Tekniske anlæg, primært til områdets egen forsyning. 4. Udstykning 4.1 Udstykning, delområde A Ejendomme kan udstykkes som sokkelgrunde, i princippet som vist på Bilag 3. Alle fællesfaciliteter (parkering, vejadgange, stier mv.) kan udstykkes i en matrikel, som drives af en grundejerforening. 4.2 Udstykning til tekniske anlæg Ejendomme til tekniske anlæg kan udstykkes, så grunden ikke er større end anlæggets sokkelflade + 1,0 m hele vejen rundt herom. 2.3 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i delområde A og B, som vist på Bilag 1 og Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde A Butikker (dagligvarebutikker maks m 2 og udvalgsvarebutikker maks. 700 m 2 ) * Butikslignende formål Klinikker Kontorer Service Kulturelle formål Benzinsalg ** Tekniske anlæg # Princip for ny bebyggelses udtryk - vejledende August

17 Planbestemmelser 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocent maks. 40 for den enkelte ejendom. 5.2 Byggefelter Ny bebyggelse skal placeres inden for de byggefelter, som er vist på Bilag Mindre, sekundære bygninger Carporte, redskabsskure, cykelskure, miljøstationer, drivhuse og andre mindre, sekundære bygninger kan placeres i skel. 5.4 Tankanlæg Tankanlæg må kun placeres inden for delområde A. Tankanlæg skal overdækkes. 5.5 Etager, delområde A Bygninger må maks. opføres i 1 etage. 5.6 Etager, delområde B Bygninger må maks. opføres i 2 etager. 5.7 Bygningshøjde, delområde A Højde maks. 7,5 m for dagligvarebutik, målt fra et niveauplan fastsat i henhold til bygningsreglementet. Skorstene og antenner er ikke omfattet af højdebegrænsningen. 5.8 Bygningshøjde, delområde B Højde maks. 8 m, målt fra et niveauplan fastsat i henhold til et bygningsreglement. Skorstene og antenner er ikke omfattet af højdebegrænsningen. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Facader skal udføres som blank mur i tegl, pudset, vandskuret eller i beton. Sekundære bygninger kan tillige have facader i træ eller metal. 6.2 Mindre bygningsdele Mindre bygningsdele (mindre end halvdelen af facaderne) kan udføres i andre materialer end facadematerialerne, fx træ, transparent glas eller metalplader. Ventilationsafkast må ikke være højere end 1 m over bygningens tag. Ventilationsmotorer må ikke placeres på bygningernes tage eller facader. 6.4 Taghældning Tagflader kan udføres med hældning på op til 30 grader. Tage kan udføres som ensidig, med sadeltag eller så de syner flade. 6.5 Taghældning, sekundære bygninger Sekundære bygninger som cykelskure og lign. skal opføres med taghældning som beboelsesbygningen, eller have saddeltage med hældning på mellem 25 og 40 o. 6.6 Tagmaterialer Tagbeklædningen skal udføres med matte, sorte tegl eller tegllignende betonsten med et maks. glanstal på 20. Alternativt kan tage fremstå med tagpap, skifer eller matte umalede metalplader. 6.7 Farver Facader må kun males i grå, sort og hvid. Vinduer og døre må males i andre farver. 6.8 Skiltepylon Der kan inden for lokalplanområdet opsættes maks. 2. skiltepyloner med en højde på maks. 6 m. 6.9 Skilte Skiltning og reklamering skal tilpasses bygningernes arkitektoniske udformning. Skilte og reklamer må ikke have karakter af facadebeklædning Spotlys, lyskasser, skiltebelysning, laserlys og dynamiske, digitale skilte Der må ikke opsættes spotbelysning på facader og gavle eller på reklameskilte. Der må ikke opsættes laserlys. Der må ikke opsættes dynamiske, digitale reklameskilte som fx lysaviser eller animerede reklamer. 6.3 Ventilationsafkast Ventilationsafkast på tage skal trækkes mindst 1,0 m tilbage i forhold til bygningens facade. August

18 Planbestemmelser 7. Ubebyggede arealer 7.1 Opholdsarealer Der udlægges samlet, fælles, udendørs opholdsareal svarende til mindst 15 % af grundarealet. 7.2 Udendørs oplag Udendørs oplag må kun finde sted inden for tæt hegnede arealer i direkte tilknytning til bebyggelsen. 7.3 Befæstelse af veje mv. Veje, fortove, stier og befæstede opholdsarealer skal hver for sig udføres med ensartet materialevalg, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion. Lokalplanen stiller således ikke krav om, at der skal befæstes på en bestemt måde, men det skal sikres, at der er en gennemgående linje i bygherres valg af befæstelse. Hvor det er muligt skal befæstede opholdsarealer udføres som permeable belægninger. 7.4 Fælles friareal, beplantning Beplantning og indretning af fælles friarealer skal fremtræde med en parklignende karakter med græsklædte arealer med fritstående træer og buske. 7.5 Bevaring af beplantning Et træ, som er markeret på Bilag 2 (Kastanjetræ), skal bevares. Beplantningen kan udtyndes og beskæres som del af den almindelige vedligeholdelse. 7.6 Beplantning mod Vissevej Der skal sikres et grønt forareal langs Vissevej med grupper af beplantning. 7.7 Terrænregulering, udførelse Terrænreguleringer skal udføres på en sådan måde, at mindre tilpasninger udføres blødt afrundet op mod bygninger eller anlæg. Større tilpasninger (større niveauforskel end 50 cm) skal ske med skråninger og støttemure. 7.8 Efterregulering af terræn Der må ikke ske terrænregulering nærmere skel end 1 m. Inden for lokalplanens område i øvrigt må der ikke ske terrænreguleringer ud over ± 0,8 m i forhold til det eksisterende terræn. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Veje Vejadgangen til delområde A og de tidligere stationsbygninger skal ske fra Vissevej, mens vejadgangen til delområde B skal ske fra Thetersvej, som vist i princippet på Bilag 2. Med "i princippet" menes, at vejen godt kan flyttes nogle meter i forbindelse med fastlæggelsen af den endelige vejstruktur. Der skal ske en reducering af vejudlægget til 8 m. Reduceringen skal følge Privatvejsloven. I forbindelse med anlæggelse af Viggo Juels Vej skal der etableres vendeplads i den sydlige ende af vejen. 8.2 Stier Der skal gennem delområde B sikres stiadgang til Thetersvej fra stationsbygningerne på Vissevej 3B og 3C. 8.3 Parkering Parkeringen skal overholde de normer for parkeringspladser, der er angivet i Bilag F. Til hver bolig udlægges der areal til 1½ p-plads pr. bolig. Ved ibrugtagning af boligerne skal mindst 1 p- plads pr. bolig være anlagt. Arealudlæg til parkering må ikke bebygges, men kan beplantes eller befæstes, indtil parkeringen etableres. Hvor det er muligt, skal parkeringsarealerne anlægges med permeable belægninger. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Tekniske anlæg til områdets forsyning Skabe fra forsyningsvirksomheder (kabel- og rørskabe, transformatorstationer mv.) skal integreres i bebyggelsen. 9.3 Solcelleanlæg Solcelleanlæg og lignende kan opsættes, såfremt det sker under hensyntagen til bygningens arkitektur. Eventuelle anlæg til solenergi skal nedfældes i tagfladen August

19 Planbestemmelser eller på facaden og må ikke medføre blændingsgener for naboer, genboer og forbipasserende. 9.4 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lign. kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens punkt 3 om anvendelse samt punkt 6 om bebyggelsens udseende. 9.5 Fjernvarme Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger. For enfamiliehuse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere for denne bestemmelse. 9.6 Renovation Der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Renovationsvæsenets regulativer. Der skal etableres affaldsstation i tilknytning til erhverv. Regulativerne findes på 9.7 Antenner og paraboler Individuelle antenner og paraboler må ikke være synlige fra nabobebyggelser, offentlig veje og stier. 9.8 Regnvandsbassin Der skal reserveres areal til regnvandsbassin inden for delområde B. Regnvandsbassinet skal udformes som et vådt bassin med dykket afløb. 10. Miljø 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter på området Der må kun etableres virksomhed inden for miljøklasse 1-2. Se Bilag A. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden Støj fra trafik Ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som trafikstøj påfører bebyggelsen og opholdsarealerne, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj. Se Bilag C, der afspejler de p.t. gældende grænseværdier Støj fra jernbane I området skal ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse udformes på en måde, der sikrer, at støjniveauet fra jernbanen ikke overstiger 55 db(a) på udendørs opholdsarealer. For byggeri, der etableres nærmere end 50 meter fra nærmeste spormidte, anbefales det, at der udføres vibrationsmålinger, og at der ved projekteringen af byggeriet tages hensyn til vibrationerne. Vedrørende bygningskonstruktioners betydning for dæmpning/ forstærkning henvises til orientering nr. 10 fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger Støj fra erhverv Ved nybyggeri og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at bygningstransmitteret støj fra erhverv, institutioner m.m. til boliger ikke overstiger 30 db(a) fra kl til kl og 25 db(a) fra kl til kl , målt i boligen. Det skal sikres, at aktiviteterne i lokalplanområdet hverken påfører omgivelserne et støjniveau, eller påvirkes af et støjniveau, der overstiger de gældende grænseværdier i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om 'Ekstern støj fra virksomheder'. Ventilationsanlæg skal støjafskærmes og placeres, så de er til mindst mulig gene for miljøfølsomme anvendelser. Vareindlevering til dagligvarebutikker skal indrettes således, at den medfører mindst mulige gener for naboerne. Der skal etableres støjafskærmning, som er nødvendig for at overholde de til enhver tid gældende vejledende støjkrav. 11. Grundejerforening 11.1 Medlemspligt, delområde B Der skal oprettes grundejerforening med med lemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanens delområde B. Afgrænsningen af den enkelte forening fastsættes af Aalborg Kommune Opgaver, delområde B Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, adgangsveje, belysning, fællesanlæg og stier. Drift og vedligeholdelse af veje omfatter tillige afvanding, herunder vedligehold af rendestensbrønde med tilhørende ledninger, der skal føres frem til offentlige regnvandsledninger. August

20 Planbestemmelser Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen Vedtægter, delområde B Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Aalborg Kommune Oprettelse, delområde B Grundejerforeningen skal oprettes senest når Aalborg Kommune kræver det. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Fjernvarme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet det separatkloakerede kloaksystem efter Aalborg Kommunes anvisninger Ubebyggede arealer Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før ejendommens ubebyggede arealer er anlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplanens punkt Parkering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt parkering som anført under lokalplanens punkt Opholdsarealer Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt fælles fri- og opholdsarealer som anført i lokalplanens punkt Støj fra trafik Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det er sikret ved støjberegning, at opholdsarealerne ikke belastes med trafikstøj, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier Støj fra erhverv Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det er sikret ved støjberegning, at opholdsarealerne ikke belastes med støj fra erhverv (primært i forbindelse med varelevering), der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. 13. Lokalplan og byplan vedtægt 13.1 Lokalplan , Boliger, Vissevej, Gug Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves lokalplan , Boliger, Vissevej, Gug, i sin helhed. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. Aalborg Forsyning, Kloak A/S har planlagt etableret et overløbsbygværk på matr. nr. 6hq med tilhørende ledning fra Vissevej. Bygværk og ledning er tinglyst med 2,50 m deklarationsbælte til hver side. Principiel placering af overøbsbygværket fremgår af Bilag Retsvirkninger 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Byrådet har pligt til at dispensere fra bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når et enfamiliehus opføres som lavenergihus Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan. August

21 Planbestemmelser 15.7 Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. Vedtagelse Lokalplanen er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den 22. august Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 31. august 2011 fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. August

22 Planbestemmelser August

23 Anvendelseskategorier: Bilag A Introduktion I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskategorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt anvendelseskategori. For Butikker, Enkeltstående butikker, Butikker til særlig pladskrævende varegrupper, Mindre butikker til salg af egne produkter og Butikker ved Trafikanlæg og lignende gælder særlige regler for placering, etagearealer, indretning mv., se kommuneplanens hovedstruktur, afsnit 7 Butikker, med tilhørende retningslinje til I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor. Vejledning om miljøklasser og beskyt telsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig ris iko betonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne miljøklasser både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse. Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt. August

24 Anvendelseskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger Boliger Tæt-lav boliger Etageboliger Butikker Dagligvarebutik, lavprisvarehus, supermarked 1-4 Kiosk 1-3 Udvalgsvarebutik 1-4 Butikslignende formål Frisør o.l. 1-3 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1-3 Klinikker mv. Kiropraktor 1-3 Læge, tandlæge o.l. 1-3 Sygehus o.l. 3-4 Terapi 1-3 Kontorer Administration 1-3 Advokat, revisor o.l. 1-3 Arkitekt, ingeniør o.l. 1-3 Datarådgivning 1-3 Service Bedemand o.l. 1-3 Ikke renseri i boligejendomme, Ejendommægler o.l. 1-3 med mindre det udelukkende Forsikring 1-3 anvender kulbrinter som Frisør o.l. 1-3 rensevæske Marketing 1-3 Medievirksomhed 1-3 Pengeinstitut 1-3 Postkontor 1-3 Postordrevirksomhed 1-3 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1-3 Reklamevirksomhed 2-3 Små vaskerier, renserier o.l. 1-3 Solcenter 1-3 Kulturelle formål Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum, udstilling, galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende 3 kiosk og vaskeanlæg, men ikke værksted) Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Det forudsættes, at anlæggene Pumpestation o.l. 1-4 kan indpasses på en harmonisk Transformere (små) måde. Mindre tekniske anlæg (maks. 30 m 2 og en højde på maks. 3 m) kan altid etableres. August

25 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Områder til industri med særlige beliggenhedskrav (M-områder) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder), 70 db 70 db 70 db men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder) 60 db 60 db 60 db Områder til lettere erhverv (H-områder) 60 db 60 db 60 db Blandede bolig- og erhvervsområder (D-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Centerområder (C-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Etageboligområder og institutionsområder 50 db 45 db 40 (55) db Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 db 40 db 35 (50) db Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 db 35 db 35 (50) db Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (fx områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier mv.) og beliggenheden (fx grøn ne kiler mellem erhvervs områ der) kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. August

26 Støj fra erhverv: Bilag B I planlægningssituationer skal de vejledende grænseværdier lægges til grund ved vurdering af, om et område er støjbelastet. Som udgangspunkt kan der ikke planlægges for støjfølsom arealanvendelse i et støjbelastet område (planlovens 15a), med mindre det kan godtgøres, at støjbelastningen kan bringes til ophør ved en støjskærm på selve lokalplanområdet. Undtagelsen er de områder, der i kommuneplanen er udpeget til byomdannelsesområder. Her kan der lokalplanlægges for støjfølsom arealanvendelse, selvom området er støjbelastet, under forudsætning af, at det i lokalplanens redegørelsesdel redegøres for, hvordan støjbelastningen bringes til ophør. Planloven indeholder nærmere bestemmelser for udpegningen af byomdannelsesområder, og Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder indeholder yderligere retningslinjer for håndteringen af disse situationer. Nye, støjisolerede boliger i eksisterende, støjbelastede byområder Enkelte virksomheder som oftest ældre virksomheder - i eksisterende byområder kan være i den situation, at det ikke har været teknisk og økonomisk muligt for virksomheden at nedbringe støjen til de vejledende grænseværdier, der fremgår af vejledning 5/1984. Virksomhederne kan derfor have fået tilsynsmyndighedens accept af højere støjgrænser ved nabobeboelser. Som ovenfor nævnt kan der i sådanne tilfælde ikke opføres nye boliger o.l., med mindre støjbelastningen kan nedbringes ved en støjskærm på lokalplanområdet. I disse områder er der fremover mulighed for at forny boligkvarterer, herunder såkaldt huludfyldning, hvis lokalplanen klart sikrer at: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau, som er lavere end den vejledende grænseværdi i vejledning 5/1984 for den relevante områdetype. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove), og Boligernes facader udformes, så støjniveauet i sove- og opholdsrum indendørs med åbne vinduer ikke overstiger værdierne i tabellen nedenfor (eksempelvis ved særlig afskærmning uden for vinduerne eller særligt støjisolerende konstruktioner). Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag Søn- og helligdage Blandet bolig og erhverv (bykerne) 43 db 33 db 28 db Etageboligområde 38 db 33 db 28 db Åben og lav boligbebyggelse 33 db 28 db 23 db Værdierne gælder for støjbelastningen L r fra hver enkelt virksomhed. For retningslinjer vedr. bestemmelsen af støjbelastningen, se: Tillæg til vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder, juli For boliger, hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de almindelige vejledende grænseværdier i vejledning 5/1984. Derimod skal disse grænseværdier stadig være overholdt på de udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligerne. Bestemmelserne om isolering mod støj af ny boligbebyggelse gælder som nævnt i byområder i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner. Bestemmelserne kan ikke anvendes ved ændret arealanvendelse, fx i forbindelse med byomdannelse. August

27 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støj fra vejtrafik kan både måles og beregnes, men det anbefales, at den som hovedregel beregnes, da måling af støjen er forbundet med en lang række usikkerheder. Beregning af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængden (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafikstøj anvendes støjindikatoren L den, der tillægger vejtrafikstøjen i aften- og natperioden, hvor trafikken normalt er lavere men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder L den 53 db L den 33 db - grønne områder og campingpladser L den 53 db Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser L den 58 db Boligområder: - boligbebyggelse L den 58 db L den 33 db - daginstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db - opholdsarealer L den 58 db Offentlige formål - hospitaler L den 58 db L den 33 db - uddannelsesinstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: vejtrafikstøjniveau: under L den 58 db L den 58 db L den 58 db 68 db maks. L den 68 db over L den 68 db maks. nuværende niveau Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder I eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner i bymæssig bebyggelse kan der opstå ønske om at forny eller vitalisere boligkvarterer, herunder også i forbindelse med byfornyelse og såkaldt "huludfyldning" i eksisterende karrébyggeri, selv om grænseværdien på L den 58 db på ingen måde kan overholdes. Der kan i disse særlige situationer planlægges nye, støjisolerede boliger (og tilsvarende anvendelse) under forudsætning af, at følgende forudsætninger er opfyldt: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau lavere end L den 58 db. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove mellem boligen og vejen). Udformningen af boligens facader sker, så der er et støjniveau på højest L den 46 db* indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer (fx med særlig afskærmning uden for vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner). Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden. For boliger o.l., hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier. Ovennævnte retningslinjer finder alene anvendelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner i byer, og kan således ikke lægges til grund ved ændret arealanvendelse. Der bør under ingen omstændigheder planlægges for boliger, hvor støjniveauet er højere end L den 68 db. Bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer skal altid være overholdt, for at bygningen kan tages i brug (se Skema 1, kolonnen Indendørs støjniveau). Liberale erhverv mv. - hoteller L den 63 db L den 33 db - kontorer mv. L den 63 db L den 38 db Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Vejledninger For uddybning af reglerne for vejtrafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt. Nr. 4/2007, Støj fra veje. Ved planlægning for boliger i støjbelastede områder bør der desuden sikres adgang til nærliggende grønne områder, som ikke er støjbelastede. * Støjniveauet indendørs med åbne vinduer beregnes efter vejledningens retningslinjer. Samme støjgrænse benyttes for undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler o.l. For kontorer mv. er grænseværdien for åbne vinduer L den 51 db. August

28 Støj fra trafik: Bilag C Støj og vibrationer fra jernbaner Arealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke anvendes til nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernbanetrafikken overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 2, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder L den 59 db L den 33 db - campingpladser L den 59 db Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser L den 64 db Boligområder: - boligbebyggelse L den 64 db L den 33 db - daginstitutioner mv. L den 64 db L den 33 db - opholdsarealer L den 64 db Offentlige formål - hospitaler L den 64 db L den 33 db - uddannelsesinstitutioner mv. L den 64 db L den 33 db Liberale erhverv mv. - hoteller L den 69 db L den 33 db - kontorer mv. L den 69 db L den 38 db Skema 2: Grænseværdier for støj fra jernbaner. De nye grænseværdier bevirker, at de i vejledning nr. 1/1997 angivne minimumsafstande til nærmeste bolig ikke længere er aktuelle, og der skal derfor ved planlægning af ny støjfølsom anvendelse i nærheden af jernbanestrækninger gennemføres fornyede støjberegninger med Nord Uanset resultatet af støjberegningerne skal det, ved ønske om byggeri tættere på en jernbane end 50 meter, ved målinger*) på stedet eftervises, om grænseværdien for vibrationsniveauet på 75 db kan forventes overholdt. Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterende Ved anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/ udvidelser af trafikken på eksisterende strækninger, skal mulighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes. Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder I lighed med reglerne for vejtrafikstøj kan der i eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner i bymæssig bebyggelse planlægges nye, støjisolerede boliger (og tilsvarende anvendelse), selv om grænseværdien på L den 64 db på ingen måde kan overholdes. Følgende forudsætninger skal dog være opfyldt: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau lavere end L den 64 db. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove mellem boligen og vejen). Udformningen af boligens facader sker, så der er et støjniveau på højest L den 52 db** indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer (fx med særlig afskærmning uden for vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner). Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden. For boliger o.l., hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier. Ovennævnte retningslinjer finder alene anvendelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner i byer, og kan således ikke lægges til grund ved ændret arealanvendelse. Der bør under ingen omstændigheder planlægges for boliger, hvor støjniveauet er højere end L den 68 db. Bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer skal altid være overholdt, for at bygningen kan tages i brug (se Skema 2, kolonnen Indendørs støjniveau). Grænseværdien for vibrationsniveauet skal også i disse tilfælde være overholdt. ** Støjniveauet indendørs med åbne vinduer beregnes efter vejledningens retningslinjer. Samme støjgrænse benyttes for undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler o.l. For kontorer mv. er grænseværdien for åbne vinduer L den 57 db. *) Vibrationsniveauet kan kun bestemmes ved målinger, da der ikke findes en beregningsmetode, der tager hensyn til de lokale forskelle. Vejledninger For uddybning af reglerne for jernbanestøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt. Nr. 1/1997, Støj og vibrationer fra jernbaner samt Tillæg til vejledningen, juli August

29 Støj fra trafik: Bilag C Flystøj Der kan ikke udlægges arealer til nye støjfølsomme formål, hvor flystøjen overstiger grænseværdierne angivet i Skema 3. Konsekvensområdet for Aalborg Lufthavn/Flyvestation er vist i kommuneplanen. Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder med overnatning: - sommerhuse 50 db(a) 30 db(a) - kolonihaver, campingpladser o.l. 50 db(a) Andre rekreative områder uden overnatning: 55 db(a) Boligområder og støjfølsomme bygninger til offentlige formål: - boliger, hospitaler, plejehjem o.l. 55 db(a) 30 db(a) - uddannelssesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Spredt bebyggelse i det åbne land: 60 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller o.l. 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 3: Grænseværdier for flystøj. Vejledninger For uddybning af reglerne for flystøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt. Nr. 5/1994, Støj fra flyvepladser. August

30

31 Parkeringsnormer: Bilag F På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt areal til parkering af biler og cykler. Derfor har Aalborg Kommune fastlagt en norm, der angiver, hvad der kan betragtes som tilstrækkeligt areal til parkering, baseret på byggeriets anvendelse. Parkeringsnormen danner udgangspunkt for at stille et parkeringskrav i en lokalplan og i en byggetilladelse. Der er angivet en særlig parkeringsnorm for Aalborg Midtby, se afgrænsningen på kortet nedenfor. Bebyggelsens anvendelse Bebyggelsens anvendelse er udgangspunkt for, hvilken parkeringsnorm, der skal anvendes ved fastlæggelsen af parkeringsbehovet. Ved blandet anvendelse fastsættes antallet af parkeringspladser som summen af kravet til de enkelte anvendelser. Hvis det ikke er muligt at placere bebyggelsen under en af de givne anvendelseskategorier, fastsættes parkeringsbehovet på baggrund af en konkret analyse med efterfølgende politisk behandling, som beskrevet under "Undtagelser fra Parkeringsnormerne". Undtagelser fra parkeringsnormerne I særlige tilfælde kan parkeringsnormen fraviges. Alle afvigelser fra parkeringsnormen skal godkendes af Teknik- og Miljøudvalget, enten direkte eller igennem en lokalplanproces eller en tilsvarende planproces. Ved "særlige tilfælde" forstås: Åvej Større områder med blandede funktioner, hvor summen af kravet til de enkelte funktioner ikke giver et retvisende billede af parkeringsbehovet. Furvej Viaduktvej Højvangsvej Større byomdannelsesprojekter, oftest i forbindelse med en lokalplanproces, hvor parkeringsnormen ikke giver et retvisende billede af parkeringsbehovet. Arealanvendelser med særlige forhold, hvor parkeringsnormen ikke giver et retvisende billede af parkeringsbehovet, fx produktionsvirksomheder med særlige pladskrav eller skifteholdsdrift. De forudsætninger, der ligger til grund for at fastsætte parkeringskrav, der afviger fra parkeringsnormen, fx aftaler om dobbeltudnyttelse af parkeringsarealer, skal tinglyses på relevante ejendomme. Udlæg og anlæg Med udgangspunkt i parkeringsnormen fastsættes et parkeringskrav, der fastlægger, hvor mange parkeringspladser, der skal UDLÆGGES areal til. Som udgangspunkt skal alle parkeringspladser ANLÆGGES, inden ny bebyggelse/ændret anvendelse kan tages i brug. Parkeringsarealer Parkeringsnormen regulerer antallet af parkeringspladser. Udformningen af parkeringsarealerne, herunder arealforbrug pr. parkeringsplads, skal følge vejreglerne. Parkering for personer med nedsat funktionsevne indgår i det samlede antal parkeringspladser. Med hensyn til antal, udformning og placering af disse pladser henvises til bygningsreglement 08 og DS-håndbog 105 "Udearealer for alle Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden". Kløvervej Violvej Sundsholmen Uttrupvej Skydebanevej Annebergvej Vestre Fjordvej Kastetvej Lindholmsvej Vestergade Thistedvej Dannebrogsgade Vesterbro Jern banebroen Limfjordsbroen Skansevej Østergade Engvej Norden Mispelvej Hasserisvej Klostermarken Hasserisgade Kong Jyllandsgade Nyhavnsgade Østerbro Øster Sundby Vej Østre Alle Sønderbro Filippavej Æblevangen 1: Afgrænsning af Aalborg Midtby i relation til parkeringsnormen. Vestre Alle Filstedvej August Magnoliavej 1km Blegdalstien Christians Alle Hobrovej Enggårdsgade Asylvej Østre Alle Hadsundvej Tagensvej Hirsevej Ullavej Elisevej Aftenvej Lemvigvej

32 Parkeringsnormer: Bilag F Parkeringsnorm for biler Som udgangspunkt for at fastsætte det nødvendige antal parkeringspladser til biler benyttes flg. parkeringsnorm: Bebyggelsens anvendelse P-norm for Aalborg Midtby Standard p-norm Boliger ½ p-plads pr. bolig - Andet byggeri Erhvervsbyggeri Boligbyggeri Fritliggende enfamiliehuse (åben-lav) ½ p-plads pr. bolig 2 p-pladser pr. hus Rækkehuse, dobbelthuse og lign. (tæt-lav) ½ p-plads pr. bolig 1½ p-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles p-anlæg Etagehuse (etage) ½ p-plads pr. bolig 1½ p-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, 1 p-plads pr. 4 boligenheder 1 p-plads pr. 4 boligenheder enkeltværelser og ældreboliger Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 p-plads pr. 100 m 2 1 p-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 p-plads pr. 100 m 2 1 p-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 p-pladser 10 p-pladser Hoteller 1 p-plads pr. 4 værelser 1 p-plads pr. 2 værelser Feriecentre 1 p-plads pr. 2 overnatningsenheder 1 p-plads pr. overnatningsenhed Restaurationer og lignende 1 p-plads pr. 20 siddepladser 1 p-plads pr. 10 siddepladser Dagligvarebutikker, herunder supermarked, 1 p-plads pr. 25 m 2 salgsareal og 1 p-plads pr. 25 m 2 salgsareal og lavprisvarehus, discountbutik og kiosk 1 p-plads pr. 50 m 2 øvrigt etageareal 1 p-plads pr. 50 m 2 øvrigt etageareal Udvalgsvarebutikker 1 p-plads pr. 25 m 2 salgsareal og 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal og 1 p-plads pr. 100 m 2 øvrigt etageareal 1 p-plads pr. 50 m 2 øvrigt etageareal Udvalgsvarebutikker til pladskrævende 1 p-plads pr. 100 m 2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal varegrupper, udvalgsvarebutikker med værksted Klinikker, service og butikslignende 1 p-plads pr. 100 m 2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal formål, fx frisør eller rejsebureau (se Bilag A for eksempler) Engroshandel (se Bilag A for eksempler) 1 p-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal Kulturelle formål, herunder teatre, 1 p-plads pr. 16 siddepladser 1 p-plads pr. 8 siddepladser biografer og lign. Idrætshaller 1 p-plads pr. 10 personer som hallen 1 p-plads pr. 10 personer som hallen må må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 p-plads pr. 5 siddepladser 1 p-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 p-plads pr. 125 m 2 etageareal 1 p-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 p-plads pr. 2 ansatte samt 1 p-plads pr. 2 ansatte samt 1 p-plads pr. 8 elever over 18 år 1 p-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 p-pladser pr. 20 normerede pladser 4 p-pladser pr. 20 normerede pladser Plejehjem, døgninstitutioner og lign. 1 p-plads pr. 8 normerede institutions- 1 p-plads pr. 4 normerede institutionspladser samt 1 p-plads pr. 8 ansatte pladser samt 1 p-plads pr. 8 ansatte Parkeringsnorm for cykler Som udgangspunkt for at fastsætte det nødvendige antal parkeringspladser til cykler benyttes flg. parkeringsnorm: Bebyggelsens anvendelse Cykelparkeringsnorm Etagehuse, ungdomsboliger mv. 2 pr. bolig Kontor 1 pr. 100 m 2 Fabriks-, lager- og værkstedsbygning ½ pr. 100 m 2 Dagligvare- og udvalgsvarebutikker 1 pr. 100 m 2 Teatre, biografer og lign. 2 pr. 10 siddepladser Idrætshaller 3 pr. 10 personer Sportsanlæg 3 pr. 10 siddepladser Skoler og uddannelsesinstitutioner 5 pr. 10 elever Offentlige transportanlæg, fx tog- og busstation Sikres et passende antal i h.t. passagertilgang August

33 Thet Matrikelkort: Bilag 1 10ah 10ai 10ag 10co 10cn Gugvej 11b 11æ 8fn 8fc 8fd 10a 10ak 10ac 8h 10ad "c" 10bd "d" 10ae "a" 6l Sønder Tranders Vej Ådalsvej 10af Vissevej 8m 10ce 6hq A 6a 5a Thetersvej 12,55 m br. vej B Viggo Juels Vej 8,00 m br. vej Ejerlav: Gug By, Sdr. Tranders Signatur Lokalplangrænse Delområdegrænse 8l 28d 28a Eksisterende vejudlæg reduceres til 8,00 m 5ad Thetersvej m 4o Mål 1:1.000 i A4-format Aalborg Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen cm 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm

34

35 B 3C 20 Arealanvendelse: Bilag 2 Signatur Gugvej Lokalplangrænse Delområdegrænse Byggefelt til butikker 3 Byggefelt til boliger 2 Slip i bygningskrop - principiel placering 1 Bevaringsværdigt kastanjetræ 2 Areal til fremtidig vejudvidelse 6 Areal til overløbsbygværk 4 1 Vejadgang - principiel placering 2A 2 Sønder Tranders Vej Vissevej 7 Ådalsvej 3 A 4 B Thetersvej 8,00 m bredt vejudlæg Viggo Juels Vej 8 6 jernbanespor Thetersvej m Mål 1:1.000 i A4-format Aalborg Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen cm 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. Aalborg Kommune påtager sig intet ansvar for, at de viste ledninger, servitutarealer mv. er korrekt vist. Thet

36

37 Illustrationsskitse: Bilag 3 Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN 07-026 GRØNLANDSKVARTERET INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE

LOKALPLAN 07-026 GRØNLANDSKVARTERET INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE LOKALPLAN 07-026 INSTITUTION, BOLIGER OG KONTORER. FRYDENDAL SKOLE GRØNLANDSKVARTERET AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING AUGUST 1999 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer,

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres.

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres. orfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves større Forslag udstykninger til eller større bygge- eller anlægsarbejder.

Læs mere

LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP

LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2000 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier,

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 138 STØVRING KOMMUNE GRANGÅRDSVEJ I I OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 STEMPELMÆRKE.

LOKALPLAN NR. 138 STØVRING KOMMUNE GRANGÅRDSVEJ I I OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 STEMPELMÆRKE. LOKALPLAN NR. 138 OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING GRANGÅRDSVEJ I I STEMPELMÆRKE Anmelder : STØVRING KOMMUNE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse: Indledning Forhold

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. LOKALPLAN NR. 080503 for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. En lokalplan er en fysisk plan,

Læs mere

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS AFDELING NOV 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE ------------------------------ Redegørelse Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE

LOKALPLAN NR for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 120235 for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et nyt boligområde, beliggende ved Sdr. Ringvej i Give by. En lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 151 for et område til en bolig og sti ved Kærgårdsvej i Gram

LOKALPLAN NR. 151 for et område til en bolig og sti ved Kærgårdsvej i Gram LOKALPLAN NR. 151 for et område til en bolig og sti ved Kærgårdsvej i Gram Skanderborg Kommune 2007 Hvad er en lokalplan? I følge Lov om Planlægning skal der udarbejdes og offentliggøres en lokalplan,

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk

Læs mere

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN 12-062 BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST

LOKALPLAN 12-062 BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST LOKALPLAN 12-062 BOLIGER, LARS DYRSKØTS VEJ SKANSEVEJ ØST AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MARTS 2003 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016 Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4 Centerområde, Amtoft Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 131-4 Oktober 2016 Lokalplan nr. 1-020 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den detaljerede plan, der fastlægger,

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 TORNVED KOMMUNE Maj 2006 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et dokument, der for et geografisk afgrænset område fastlægger, hvordan der må bygges eller anlægges.

Læs mere

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95 FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95 Erhvervsområde i Kaleko oktober 2002 Indholdsfortegnelse Offentlighedsperiode 1 Lokalplanens baggrund 2 Bestemmelser 3 Lokalplan 2.95 3 1 Lokalplanens formål 3 2 Område og

Læs mere

LOKALPLAN NR. 064. Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2011. For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2

LOKALPLAN NR. 064. Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2011. For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2 LOKALPLAN NR. 064 Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2011 For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2 December 2011 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget blev vedtaget

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 7.10.1 Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet Hvad er en

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

LOKALPLAN 12-054. Bolig- og erhvervsområde ved Sankt Peders Gade NØRRESUNDBY

LOKALPLAN 12-054. Bolig- og erhvervsområde ved Sankt Peders Gade NØRRESUNDBY LOKALPLAN 12-054 Bolig- og erhvervsområde ved Sankt Peders Gade NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING FEBRUAR 1998 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger,

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06 Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06 For et område til blandet bolig- og erhverv i Stjær Brugsen Forslag, November 2006 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 for et område til

Læs mere

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 125202 for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan En lokalplan er en fysisk plan, som i mere eller mindre detaljeret omfang fastlægger placeringen og udformningen

Læs mere

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 4.3.1 Albertslund syd - Sportsplads Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN 05-043 INSTITUTIONER OG IDRÆTSANLÆG NØRHOLMSVEJ - UNDER LIEN

LOKALPLAN 05-043 INSTITUTIONER OG IDRÆTSANLÆG NØRHOLMSVEJ - UNDER LIEN LOKALPLAN 05-043 INSTITUTIONER OG IDRÆTSANLÆG NØRHOLMSVEJ - UNDER LIEN I REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at sikre, at der kan indrettes børneinstitution på arealet nord for Træningshøjskolen.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

Lokalplan Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft Lokalplan nr og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr.

Lokalplan Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft Lokalplan nr og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. FORSLAG Lokalplan 131-4 Amtoft by og Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4 Centerområde, Amtoft Lokalplan nr. 131-4 og Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 131-4 Juni 2016 FORSLAG Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4

Læs mere

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev. Til modtagere af lokalplanforslag O-201.1. Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 27 00 www.vordingborg.dk Journalnr. 2008-30204 Torben Andersen +45 55 36 24 21 TA@vordingborg.dk

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan nr. 82. Boligområde ved Bøgevej i Nørre Aaby

Lokalplan nr. 82. Boligområde ved Bøgevej i Nørre Aaby Lokalplan nr. 82 Boligområde ved Bøgevej i Nørre Aaby JUNI 2005 NØRRE AABY KOMMUNE NØRRE AABY KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 82 NØRRE AABY KOMMUNE LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1 Lokalplanens retsvirkninger...3

Læs mere

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune Lokalplan 80 Bolig og erhvervsområde i Hvalsø Hvalsø Kommune Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor et afgrænset

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr.14.42 FORSLAG. Restaurant og ubemandet tankstation i Ventrupparken

Greve Kommune. Lokalplan nr.14.42 FORSLAG. Restaurant og ubemandet tankstation i Ventrupparken Greve Kommune Lokalplan nr.14.42 FORSLAG Restaurant og ubemandet tankstation i Ventrupparken Lokalplanforslaget er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er den 26. juni 2012

Læs mere

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted HOLSTED KOMMUNE Del af centerområde ved torvet i Holsted Holsted Kommune Side 1 del af centerområde ved torvet i Holsted. Udarbejdet af Teknisk afdeling, Holsted Kommune. Godkendelsesdatoer: Vedtaget af

Læs mere

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE 11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ 1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side

Indholdsfortegnelse. side 0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning... 3 Område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykning... 4 Vej og stiforhold... 4 Bebyggelsens

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 for et område til bolig-,

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 14 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26. januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 14 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge Lokalplan nr. 1.42.B Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge 28.11.2001 Lokalplan - Skævinge side 1 Skævinge Kommune lokalplan nr. 1.42.B Boligområde Føllegardsvej matr.nr. 16-+ 16 Skævinge By, Skævinge

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr. 374. Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen)

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr. 374. Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen) HOLSTEBRO KOMMUNE Lokalplan nr. 374 Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen) Offentligt bekendtgjort den 29. januar 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune)

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) TEKNIK OG MILJØ Forslag Lokalplan 029-707 Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 87 59

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 22. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 22. Silkeborg Kommuneplan Vedtaget Tillæg 22 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. oktober 2015 Offentliggjort den 4. november 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 22 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm Teknik & Miljø Toften 6 6880 Tarm 96 48 48 48 e-mail: teknisk@egvadkom.dk Beskrivelse af lokalplanens retdvirkninger. Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse

Læs mere

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej Indhold Lokalplan nr. 1.4-4 for et butiksområde vest for Klosterparkvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj I henhold til Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Stenhusstræde,

Læs mere

Om kommune- og lokalplaner

Om kommune- og lokalplaner Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger i grove træk, hvor der skal være boliger, erhverv, butikscentre, grønne områder osv. Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan for et område til boligformål og vandrerhjem i Ræhr. Lokalplan nr. 270 B/F-01 April 2008

Lokalplan for et område til boligformål og vandrerhjem i Ræhr. Lokalplan nr. 270 B/F-01 April 2008 Lokalplan for et område til boligformål og vandrerhjem i Ræhr April 2008 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den detaljerede plan, der fastlægger, hvordan et område skal benyttes. Lokalplaner

Læs mere

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune Skole. fritidsinstitution. socialt servicecenter. tandklinik m. m Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form.

Læs mere

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre:

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre: 1 SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11-9104 For et erhvervsområde ved Vaskilde, Dybbøl I henhold til kommuneplanloven, (miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989) fastsættes herved

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Ophævelse af lokalplan Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 18.december 2014 til 5. februar 2015 Indholdsfortegnelse Formål 1 Redegørelse

Læs mere

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke. LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 5.30 Område til Ferieog Fritidsformål

Lokalplan nr. 5.30 Område til Ferieog Fritidsformål Lokalplan nr. 5.30 Område til Ferieog Fritidsformål v. Strandvejshotellet, Hals HALS KOMMUNE SEP. 2000 ν SKOVSGÅRDSVEJ STRANDVEJEN DEGNELODDEN SKOLESTIEN 2 6 3 3 0 2 4 14 16 1 4 33 35 26 2 1 3 18 5 7 7

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 496c 7 119b Restaurant-, hotel- og udstillingsformål Indsigelsesfrist 5. juli 2010 April 2010...... j.nr.01.02.05p21-0183

Læs mere

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 NR. 73 For et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards Hotel i Videbæk Videbæk Kommune Lokalplan nr. 73 for et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards

Læs mere

Lokalplan LK 31 for et børnehus ved Hyldebjerg

Lokalplan LK 31 for et børnehus ved Hyldebjerg Lokalplan LK 31 for et børnehus ved Hyldebjerg Om lokalplaner Hvad er en lokalplan? Lokalplanens indhold En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalt område i kommunen.

Læs mere

Lokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE

Lokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ ULLERSVEJ NYVANGSVEJ VIDARSVEJ FRIGGSVEJ ENERGIVEJ Lokalplan 328 EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Planen går ud på 42 nye boliger kan opføres på arealet

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 Forandringer skal følge planen LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse.

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. SUSÅ KOMMUNE Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. Forslag til lokalplan vedtaget til fremlæggelse: 22.06.2006 Fremlæggelsesperiode: 27.06.2006 22.08.2006 Lokalplan vedtaget endeligt: 21.09.2006

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-9705 for et boligområde ved Dybbølsten BESKRIVELSE AF FORSLAGET En privat andelsboligforening har søgt om opførelse af andelsboliger på en grund ved Dybbølsten på hjørnet

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN 12-065 BOLIGER, HJØRRINGVEJ NR. UTTRUP

LOKALPLAN 12-065 BOLIGER, HJØRRINGVEJ NR. UTTRUP LOKALPLAN 12-065 BOLIGER, HJØRRINGVEJ NR. UTTRUP AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2004 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

Tillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern

Tillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 23. september 2013 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET

Læs mere

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-04 FRITIDSHJEM VED ØLBY SKOLE REDEGØRELSE FOR LOKALPLANFORSLAG LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Regionsplanens

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. Lokalplan for. et område ved Marstal skole

ÆRØ KOMMUNE. Lokalplan for. et område ved Marstal skole ÆRØ KOMMUNE Lokalplan 125-1 for et område ved Marstal skole Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Vejledning... 3 1. Hvad er en lokalplan?... 3 2. Hvornår laves der lokalplan?... 3 3. Lokalplanforslaget

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan 1345-05 Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej

Tillæg 1 til lokalplan 1345-05 Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej BILAG TIL MØDE I: HR 28.11.2006, pkt. 4 Forslag november 2006 Tillæg 1 til lokalplan 1345-05 Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej Forslag, november 2006 T:\BD Sag\Bilag\HR 2006-11-28 Tilæg 1 til lokalplan

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Lokalplan 238 - Forslag

Lokalplan 238 - Forslag 1 Lokalplan 238 - Forslag Boliger ved Høm Byvej April 2011 2 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse, - udstykning,

Læs mere

Lokalplan nr. 69. for et område ved Roskildevej, Borgmester Fischers Vej og Søndermark Kirkegård

Lokalplan nr. 69. for et område ved Roskildevej, Borgmester Fischers Vej og Søndermark Kirkegård Lokalplan nr. 69 for et område ved Roskildevej, Borgmester Fischers Vej og Søndermark Kirkegård Juli 1989 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at udlægge området til boligformål og

Læs mere

Lokalplan nr. 3.07. Område til boligformål ved. Kløvermarken i Klovborg

Lokalplan nr. 3.07. Område til boligformål ved. Kløvermarken i Klovborg Lokalplan nr. 3.07 Område til boligformål ved Kløvermarken i Klovborg Nørre-Snede Kommune Lokalplan nr. 3.07 for et område til boligformål i Klovborg Indholdsfortegnelse Side Lokalplanområdets beliggenhed...4

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Lokalplan nr. 89 for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Januar 1995 1 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen går ud på at erstatte den gældende lokalplan nr. 52 med tillæg, som åbner

Læs mere