Prædiken til 19 s.e.trin v/ Brian Christensen Søndag d. 22. oktober 2017 Lemvig Bykirke kl Tekst: Es 44,22-28; Ef 4,22-28; Mark 2,1-12

Transkript

1 Prædiken til 19 s.e.trin v/ Brian Christensen Søndag d. 22. oktober 2017 Lemvig Bykirke kl Tekst: Es 44,22-28; Ef 4,22-28; Mark 2,1-12 v1 Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. v2 Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. v3 Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. v4 Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. v5 Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme:»søn, dine synder tilgives dig.«v6 Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: v7»hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?«v8 Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem:»hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? v9 Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? v10 Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden«siger han til den lamme: v11»jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!«v12 Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde:»aldrig har vi set noget lignende!«bøn

2 Hvor mange planeter er der i solsystemet? Ja, hvis man slår op i gamle lærebøger, så vil svaret være 9 planeter, hvoraf Pluto er den mindste. Desværre for Pluto, så blev den for nogle år siden nedgraderet til at være en dværgplanet, så den kom i selskab med flere andre af den slags i vores solsystem. Niels Bohr instituttets hjemmeside kan derfor fortælle om solsystemets 8 planeter- dog kunne den godt trænge til en opdatering, for den fortæller om, hvor planterne stod i Det er også muligt, at der endnu engang må ændres på antallet af planeter i solsystemet, for nu mener NASA at have fundet bevis for at der befinder sig en endnu ukendt 9. planet et sted meget længere ude end Pluto. Man har ganske vist ikke opdaget den endnu, men man har en teori om at den findes. Det ser nemlig ud som om, at der er noget stort og tungt, der trækker i nogle af de mindre dværgplaneter og teorien går så på, at det skyldes en 9. planet også kaldet planet X.

3 Hvis den findes, så kan det forklare nogle af de ting, som astronomer kan observere. Der er noget stort, noget ukendt og indtil videre usynligt, som påvirker vores kendte verden. Lad mig stille et andet spørgsmål. Findes Gud? Ja, hvis man ser på de sidste 1000 års Danmarks historie, så er svaret ligetil. Gud findes og selv hvis man går længere tilbage i tiden før kristendommen kom til Danmark, så var der en bevidsthed om at der er større kræfter end de menneskelige i denne verden. Men desværre er der sket noget de seneste årtier, så man ikke med den samme selvfølge kan sige at Gud findes. Slangens ord til Eva gentages til os og desværre er der mange der lytter. Du er din egen Gud og din egen herre, siger Satan. Derfor er Gud med stort G i vor tid nedgraderet til Gud med lille g. Han er blevet til en lille dværg, som man ikke behøver beskæftige sig så meget med. Det ser vi mange steder i vores samfund.

4 I debatten om aktiv dødshjælp, hvor stadig flere kæmper for at gøre sig selv til herre over liv og død. I kønsdebatten, hvor stadig flere vil definere deres eget køn om man er en mand eller en kvinde, det skal Gud ikke bestemme. I den politiske debat, hvor stadig flere vil have en politik, hvor jeg selv får mere og de andre får mindre. Men vi kan ikke nedgradere Gud. Gud er Gud om alle land lå øde, Gud er Gud om alle mand var døde. Så ligesom der udenfor solsystemet måske befinder sig en planet X, sådan er der en stor og usynlig kraft, som påvirker vores verden. Ja, påvirker er for lille et ord. Gud findes og er herre over ikke bare sol, måne og stjerne, men også over menneskenes historie her på jorden. Gud er historiens Gud. Og jeg håber og tror, at flere vil få øjnene op for det og tro, at det er sandt. Men hvad betyder det, at Gud er historiens Gud?

5 Det betyder, at Gud har en finger med i spillet, når riger opstår og forgår i denne verden. Gud er ikke bare tilskuer til konger, præsidenters og regeringers handlinger han sætter en grænse for dem og kan også bruge verdslige magter til det som fremmer Guds rige i verden. Der er nogle kristne i USA, som mener at Donald Trump er Guds redskab det har jeg ret svært ved at se og det bliver let til spekulationer, hvis vi prøver på at bedømme den slags. Så er vi på anderledes sikker grund i vores bibel. Profeten Esajas giver os nemlig et eksempel på at Gud kan bruge verdslig magt til sit formål Hans ord er til opmuntring og trøst for folket når de kommer til at være flygtninge i Babylon. Til den tid vil Gud bruge Kong Kyros, en persisk storkonge, som sit redskab til at sætte Israels folk fri af deres fangeskab. Og det gjorde Gud det hører vi om i Ezras bog. Gud er historiens Gud og han holdt sine løfter til Israels folk og sørgede for at jøderne kom hjem, så Jerusalem kunne genopbygges.

6 Det betyder ikke, at mennesker ikke har indflydelse på historien det har vi i høj grad. Israels historie er én lang fortælling om menneskers heltegerninger og ikke mindst menneskers fejltrin. Men den er vævet sammen med deres tro og tillid til Gud. Vend tilbage til mig, for jeg har løskøbt dig, siger Gud til Israel. Det var deres venden tilbage til Gud og bekendelsen af deres synder, som gang på gang gjorde, at Gud greb ind og frelste Israel. 1. del. Gud er altså den store histories Gud. En Gud, der har med verdensriger at gøre. Men Gud er også den lille histories Gud. Din og min historie. Gud interesserer sig også for vores historie; den enkelte af os er Gud levende interesseret i at forme og være en del af. Vi skal prøve at se på, hvordan Gud kan forme vores historie det skal vi gøre ved tre enkle ord: Kom modtag gå. Det lyder meget enkelt og det er det faktisk også.

7 Beretningen om helbredelsen af den lamme mand fra Markus-evangeliet er et eksempel på det, for i den ser vi, hvordan Gud bliver den der skriver/former vores historie. Men før vi vender os mod det første ord, så skal vi lægge mærke til, hvor det hele foregår. Jesus kom igen til Kapernaum og det rygtedes, at han var hjemme. Beretningen begynder et sted, hvor Jesus havde sit hjem. Vi ved, at han var født i Betlehem, voksede op i Nazarth, men som ca. 30 årig var han altså flyttet hjemmefra og bosat sig i Kapernaum. Han havde ikke sit eget hus, mens han rejste rundt med sine disciple, men måske har han haft det i en periode, måske har han boet hos venner eller familie, det ved vi ikke. Men vi hører altså at i Kapernaum var hans hjem og handlingen udspiller sig i et hus, hvor der er plads til mange mennesker. Hvis Gud skal forme vores historie, så må vi spørge: Hvor er Guds hjem? Hvor finder vi Gud? Det er der givet mange svar på i forskellige religioner.

8 Nogle vil sige i naturen, andre vil sige i vores eget indre, andre igen vil henvise til fromme menneskers tanker om Gud. Jeg vil sige lige her: Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«(matt 18,20). Gud har hjemme dér, hvor vi er forsamlet om hans ord. Guds hjem er der hvor bibelens ord bliver læst, hørt, forkyndt og troet. Hvor Gud bliver lovprist og æret. Selvfølgelig kan vi læse i bibelen for os selv eller høre opbyggelige taler og bede alene og Jesus har lovet at han vil bo hos enhver som tror på Ham, men Guds hjem er på en særlig måde dér, hvor Guds menighed på jord samles for at tilbede ham. 1. del Kom Nu hører vi så fra Markus om de fire, der bærende på en lammet mand, kommer hen til Jesus. De kunne have foretaget sig så meget andet den dag. Arbejdet, sovet middagssøvn, spillet spil, nydt eftermiddagskaffen, gået til fitness.

9 Havde de gjort det, så havde deres historie lignet mange andres, men den ville ikke være blevet så forandret som den blev. For de valgte at komme til Jesus med deres ven. Hvor har vi mange muligheder i livet. Ikke mindst i vores del af verden, hvor vi ikke behøver bruge alle vores vågne timer på at skaffe mad eller andre livsfornødenheder. Selvfølgelig er der mange ting vi skal gøre, der skal jo mad på bordet og vi har alle vore forpligtelser. Men vi har virkelig mange muligheder for selv at forme vores liv: hvilken uddannelse vi vil tage, hvilken mad vi vil spise, hvilken livsstil vi vil have, hvilke mennesker vi vil bruge tid sammen med osv. Vi har mange muligheder for at vælge og nogle gange kan det næsten blive helt overvældende og stressende at forholde sig til. Men vi har altså også den samme mulighed som de fire venner og den lamme mand benyttede sig af. Hvis rygtet er nået frem til os og vi har hørt at Jesus er hjemme, så kan vi komme til Hans hus.

10 Vi kan helt konkret komme til gudstjeneste, ligesom vi kan komme til Jesus overalt hvor vi befinder og hvornår det skal være. Vi kan altid komme til ham, det er der ikke nogen eller noget der kan forhindre os i. Det lyder måske meget let, som om det at komme til Gud bare er let og som et knips med fingrene. Det er faktisk lidt af et paradoks. På den ene side er det enkelt, der skal ikke mere end en bøn til og den behøver ikke være fint formuleret. Hjælp mig, Gud er rigeligt. Ligesom forbryderen der blev korsfæstet med Jesus kun skulle sige Husk på mig, når du kommer i dit rige. Jeg behøver ikke at gøre mere end folde hænderne, åbne min bibel eller stå op søndag morgen og gå i kirke. Det er ikke svært at komme til Gud. Men det kan også være svært. Ligesom de 4 venner oplevede at der stod nogen i vejen, så de måtte gå en omvej, op på taget og lave hul i det, førend de kunne komme til Jesus.

11 Der kan være sket noget i vores liv, som har gjort vejen til Gud svær, så svær at det føles ufremkommeligt. - Måske andre mennesker har gjort os ondt. - Måske har vi oplevet et falsk billede af Gud og det at være en kristen, så det er kommet i vejen for et møde med den ægte og sande Gud. - Måske vi har følt os svigtet af Gud, fordi vi har mødt megen sygdom, ulykke, krise og modgang - Det kan også være at vi har begået fejltrin, pådraget os skyld og føler at vores synder er så mange, at vi ikke tør komme til Gud. Vi frygter at han vil fordømme os og afvise os. Hvis vi har det sådan, så skal vi lytte ekstra godt til dagens evangelie-tekst. For de fire venner overvandt de store forhindringer, som de mødte. Sammen lykkes det dem, at komme helt hen til Jesus. Når vi oplever noget eller nogen, der vil forhindre os i at komme til Jesus, så har vi brug for nogen at stå sammen med, gå sammen med, tale sammen med. Vi behøver ikke gøre det alene.

12 2. del Når vi så er kommet til Jesus, så er det ordet Modtag, som vi skal standse ved. For da den lamme blev bragt hen foran Jesus, så fik han det som han ønskede og mere til. Han fik sin førlighed, så han selv kunne gå ud af døren, men han fik også noget mere, nemlig syndernes forladelse. Når vi kommer til Jesus, så har vi en idé om, hvad vi har brug for og ofte er det noget konkret og praktisk, som vi beder om hjælp til. Men det som Jesus først og fremmest ønsker at give os er syndernes forladelse og der er også det som vi allermest har brug for. For dér i mødet med Jesus, med Gud selv, verdens og historiens herre sker det forunderlige, at Gud former min historie ved at gøre alting nyt. Han tilgiver mig al min skyld og fjerner alt det som jeg skammer mig over.

13 Nogle gange, så kan vi være lidt for hurtige til at undskylde hinanden: Det var ikke din skyld, du kunne ikke have gjort anderledes, sådan ville jeg også have sagt. I serien Herrens Veje på DR1 bliver én af hovedpersonerne skyldig i én af de værste ting et menneske kan gøre, nemlig at slå en anden person ihjel. Og da han endelig får taget mod til at fortælle det, så får han ikke hjælp til at komme af med skylden, men det bliver skjult og gemt væk. Skyld skal ikke gemmes væk eller bortforklares. Det er usundt og ødelægger livet for os. Skyld skal bekendes og tilgives. Det er derfor vi skal komme til Jesus og modtage syndernes forladelse, for han er den der for alvor kan tilgive og han har selv lovet at enhver som kommer til ham vil han aldrig vise bort.

14 Nu nærmer vi os snart reformationsdagen d. 31. oktober er det 500 år siden at Luther slog de 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og det markeres som begyndelsen på reformationen. Det første bl.a. til opgøret med forskellige misbrug i den katolske kirke. Men i den reformation af den katolske kirke kom man til at smide noget ud, som vi burde have bevaret. Noget som Luther faktisk gjorde meget ud af at fastholde, men som man i den lutherske kirke mistede sansen for, nemlig skriftemålet. Hvis man tager sin salmebog og slår op i Luthers lille katekismus (nu har vi ikke brug for salmebogen til at synge i til vore gudstjenester, men har i den med, så kan I slå op på side 973. I kan også derhjemme gå ind på Lemvig Bykirkes hjemmeside, hvor jeg har lagt et link til den og finde afsnittet Hvordan man lærer enkelt og ligefremt at skrifte ) altså, hvis man slår op i katekismen, så kan man læse om, hvilke synder man skal bekende:

15 Overfor Gud er man skyldig i alle synder, også i dem, vi ikke kender, som vi også gør i Fadervor. Men overfor den vi skrifter til, skal vi alene bekender synder, som vi ved af og føler i hjertet. Og så giver Luther ellers eksempler på, hvad det kan være, der skal bekendes og at den man skrifter til på Guds vegne kan tilsige syndernes forladelse. Skriftemålet er en gave til os, for ved den kan vi blive sat fri på en anden måde end når vi modtager nadveren eller for os selv beder om syndernes forladelse. Det er få gange i de 21 år, hvor jeg har været præst, at nogle fra menigheden har opsøgt mig for at få et privat skriftemål og så vidt som jeg kan huske, så har det hver gang været, fordi der var sket noget særlig alvorligt. Men skriftemålet skal vi ikke kun benytte, hvis der er noget særligt. Jeg tror det er åndelig sundt, hvis vi benytter det jævnligt, f.eks. én gang om året.

16 Men det er nok ikke så mærligt, at det er sjældent at jeg har haft nogen til privat skrifte, for jeg har selv gjort det meget sjældent. Så er det svært at tale om og opfordre andre til. Men nu har jeg aftalt en tid til et privat skriftemål for mig selv. For jeg tror, at Gud har givet os en kilde til åndelig liv og vækst i skriftemålet, som vi som kirke har brug for at finde frem til igen. Når vi kommer til Jesus skal aflægge det gamle, som Paulus skriver om det til menigheden i Efesus og så skal vi modtage det nye. At modtage er at åbne vores sind og hjerte, så vi kan modtage syndernes forladelse og sammen med den Helligåndens kraft. Vi skal fornyes i sind og ånd og det gør vi, når Helligånden få mulighed for at virke i os og med os. Så kan Guds ånd forme min historie. 3. del. Nu er vi så fremme ved det tredje og sidste ord og det skal vi slutte med, nemlig ordet gå. Da den lamme er blevet helbredt, så siger Jesus til ham: Rejs dig, tag din båre og gå hjem.

17 Der er andre situationer, hvor Jesus møder mennesker, hvor han opfordrer dem til at følge ham og blive fuldtids-discipel. Men denne mand får besked på at gå hjem. Det skal ikke forstås sådan, at Jesus ikke vil have mere med ham at gøre, tværtimod. Men hans opgave, hans kald var altså ikke at være én af dem der fulgte Jesus rundt i Israel det var i stedet at gå hjem og tjene Gud i det daglige liv. Og det er jo det som de fleste af os gør. Der er nogen, som kaldes til en fuldtids-tjeneste som præst eller missionær eller andet i det kirkelige arbejde, men de fleste får et kald til at tjene Gud derhjemme. Lige dér i vores hverdag, hvad enten den er travl og fyldt med mennesker eller man mest er alene, kan vi tro og tjene Gud. Jesus var hjemme, da han helbredte den lamme. Uanset vores arbejde eller livssituation, så har Gud tænkt gode tanker og planer om vores liv og hverdag. Han vil være en del af vores historie og der er ikke noget vigtigere for os end at være klar over det.

18 Dér hvor vi bor og har vores hverdag kan vi være lys for verden, er vi lys for verden. Det er det særlige ved at være en luthersk kirke at Gud ikke kun kan bruge dem der har en særlig tjeneste i kirken (præster, biskopper og diakoner), men vi er alle en del af Guds rige, hvor vi er. Det betyder også, at når evangeliet skal rækkes til dem, der ikke har hørt det gode budskab endnu, så skal vi være tilstede, dér hvor de bor, arbejder og lever. For nogle år siden var Ray Bakke, en præst fra USA, meget brugt som inspirator til det at bringe evangeliet ud til andre og han sagde bl.a. Mennesket blev skabt til at leve i haven, men til sidst skal vi alle leve i byen, det ny Jerusalem. Jeg tror ikke, at Gud har gjort sig færdig med det danske folk. Der er flere kapitler, der skal skrives i det kristne danske folks historie og vi skal være med til at skrive den historie. Vi hedder jo også Lemvig Bykirke vi er en kirke i byen. Så lad os blive ved med at komme, modtage og gå hjem for at tjene Jesus lige dér hvor vi er. Amen.