Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. 1

2 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionens navn: Socialpsykiatrisk Center Ringkøbing-Skjern Kommune. Rosengården Vardevej Skjern. Tlf. nr Institutionstype/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Socialpsykiatrisk Center i Ringkøbing-Skjern Kommune består af 4 støttecentre og Rosengården, som er et bosted med døgn-, dagog akutfunktion. Målgruppen er voksne med nedsat psykisk funktionsevne. Der bor 20 beboere i de 2 døgntilbud, som er henholdsvis et midlertidigt bosted og et længerevarende bosted. Rosengården er opdelt i 3 teams. Team Kaspersen som er et længerevarende døgntilbud efter almenboligloven og med støtte efter SL 83 og 85. Team Gl. Rosengården som er et midlertidigt døgntilbud efter SL 107. Dagtilbuddet, som er fra kl bevilges efter SL 104. Der er ca. 30 brugere knyttet til dagtilbuddet. Derudover er der et akuttilbud på Rosengården for brugere, der er visiteret til støttecentrene efter SL 83. Det er et udvidet tilbud, som kan benyttes når støttecentrene har lukket. Det er primært i tidsrummet fra kl , samt i weekender og søgnehelligdage. Brugerne er fra 18 år og opefter. Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Følgende personalegrupper er ansat på Socialpsykiatrisk Center: Pædagoger Social- og sundhedsassistenter Sygeplejersker Socialrådgivere Ergoterapeuter Plejehjemsassistenter Kontorpersonale Pedel Køkkenassistent rengøringsassistent Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau X 2

3 Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Vejledernes navn(e) Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Formål: jf. lovgrundlag. Navne: Pædagog Jane Zink Juhl Navne: Centerleder Birgit Hindbo Ydelserne gives efter Servicelovens 104, 107, 83 og 85. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Målgruppen er personer med en psykisk nedsat funktionsevne, hvor de fleste er bevilget en førtidspension. De får medicin på grund af deres psykiske lidelse. Brugernes diagnoser er skizofreni, maniodepressiv psykose, depression, personlighedsforstyrrelser m.m.. Målgruppen har brug for kontakt, støtte og praktisk hjælp for at kunne klare sig og udvikle sig. Der er tale om angste mennesker, som ofte er genetisk disponeret for en psykisk sygdom eller som har været udsat for tidlige traumer og forstyrrelser, som har betydet, at de ikke har kunnet udvikle sig tilstrækkeligt til at kunne klare sig selv. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Socialpsykiatrisk Center arbejder ud fra en psykodynamisk referenceramme, hvor recovery og rehabilitering indgår som proces/mål. Der arbejdes ud fra følgende metoder: Individuelle og støttende samtaler Terapeutiske samtaler Miljøterapi Gruppeydelser NADA Pædagogiskmassage Motion Ture ud af huset. Sociale arrangementer Praktisk støtte m.m.. 3

4 Tværprofessionelt: samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Socialpsykiatrisk Center samarbejder med: Myndighedsrådgivere Praktiserende læger Psykiatriske hospitaler Jobcenteret Dagpengeafdelingen Sundhedscenteret Misbrugskonsulenter m.m. Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Der vil være alene arbejde, opgaver, som f.eks. at køre med beboerne/brugerne, have alene samtaler, nattevagter og lignende. Socialpsykiatrisk Center vil afpasse alene arbejdet i forhold til den pædagogstuderendes resurser og den opgave som foreligger. Øvrige oplysninger: Der er ansat i alt ca. 45 medarbejdere fordelt på administrationskontor, pædagogisk personale på støttecentrene og på Rosengården, køkken, rengøring, servicemedarbejder, og ledelse. Ledelsen udgøres af 2 daglige ledere for henholdsvis Rosengården og for støttecentrene, samt 1 centerleder. 4

5 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7: Socialpsykiatrisk Center modtager ikke studerende på 1. semester/1. praktikperiode. Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale 5

6 færdigheder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: Udfyldes af institutionen Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? d) Etik, værdier og menneskesyn. F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling 6

7 af pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: Udfyldes af institutionen Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i vores praktikinstitution: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling? c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? d) Magt og etik i relationer. F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis? Institutionen som praktiksted: Udfyldes af institutionen 7

8 Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Udfyldes af institutionen Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Udfyldes af institutionen Udfyldes af institutionen Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 8

9 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Socialpsykiatrisk Center Rosengåden modtager ikke studerende på 3. semester/2. praktikperiode. Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1). Udfyldes af institutionen Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution 9

10 og offentligt anliggende. F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne? c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis? d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen? Hvad kendetegner kulturen i institutionen? Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen? e) Internt og eksternt samarbejde. F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen? Hvem samarbejdes der med eksternt? Hvad kendetegner det eksterne samarbejde? Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde? f) Magt og etik i den institutionelle ramme. F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende 10

11 skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) 11

12 Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer x x Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: x x x Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Deltage i det daglige pædagogiske arbejde. Vejledning og sparring hos kollegaer. Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, a) Praktikanten vil få opgaver, som vi tilpasser den enkelte studerendes niveau og resurser. Pågældende vil få pædagogiske opgaver med brugerne og derved være med til udvikle sin egen pædagogiske praksis. Praktikanten vil være med til at bibringe brugeren støtte og udvikling. b) Vi vil i samarbejde med praktikanten lave realistiske mål for praktikken i forhold til arbejdet med de psykisk belastede brugere. 12

13 c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. c) Praktikanten vil blive undervist i Psykiatrisk Centers teoretiske forståelsesramme samtidig med det, skal praktikanten forsøge at omsætte den ny viden i praksis. Dette vil kunne kvalificere grundlaget for den pædagogiske tilgang generelt. d) Praktikanten vil gennem sparring med praktiklæreren, det at modtage supervision og undervisning i en teoretisk forståelsesramme i arbejdet med de psykisk belastede brugere blive i stand til at analysere og reflektere over teori og metoder. e) Socialpsykiatrisk Center vil gennem praktikken bibringe praktikanten en professionel identitet, så pågældende kan forholde sig til sin egen personlige, faglige udvikling, og til sin evne til at omsætte det tillærte i handling. Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Målet for praktikken er: a) At den studerende erhverver sig en viden om psykisk sygdom, og at den studerende selvstændigt er i stand til at arbejde med psykisk syge sammen med kollegaer i et felt, hvor samarbejde er af afgørende betydning. b) Den studerende bliver knyttet til nogle brugere, som pågældende sammen med praktikvejlederen skal sætte begrundede, faglige mål for ud fra den faglige viden og indsigt praktikanten får og har. c) Praktikanten vil sammen med praktikvejlederen reflektere over den pædagogiske tilgang og forståelse i Socialpsykiatrisk Center og finde handlemuligheder ud fra Socialpsykiatrisk Centers teoretiske forståelsesramme, herunder få viden om den evidens og forskning der ligger bag forståelsen. Praktikanten vil få indsigt i sammenhængen mellem teori og praksis. d) Praktikanten vil gennem førnævnte punkter få en professionsforståelse, samtidig vil praktikvejlederen drøfte Socialpsykiatrisk Centers etik og forståelse, herunder Ringkøbing-Skjern Kommunes overordnede etiske ramme for arbejdet i kommunen. 13

14 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision,interview, livshistorie? 3. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: a) Det primære arbejdsområde er at støtte den psykisk sårbare i at bibeholde eller forbedre sine ressourcer og livskvalitet. Som pædagog er man sammen med de psykisk syge i Socialpsykiatrisk Centers tilbud. Dette foregår ved at være sammen med brugerne i den struktur der er muligt i en hverdag på Centeret, som er påvirket af brugernes forskellige sindsstemninger. Det kan være gennem praktisk støtte, samtaler, spil, gåture m.m.. b) Handleformerne kan være: Motivationsarbejde. At lave et fremtidsmål sammen med borgeren, f.eks.: mit mål er, at jeg kan fungere sammen med min familie, og jeg vil gerne kunne have et beskyttet beskæftigelse. At observerer brugeren i en periode til vurdering af brugerens funktionsniveau. Dette for at vurdere brugerens ressourcer, og vurdere hvor det er, at brugeren har brug for støtte og udvikling til, at kunne tage ansvar for eget liv. At lave en kontrakt/rehabiliteringsplan sammen med brugeren om mål, delmål og hvordan rehabiliteringsforløbet kan forløbe. Hvad forventes af personalet og hvad forventes af brugeren? (det er brugerens ansvar at udvikle sig. Personalet kan ikke støtte brugeren, hvis brugeren ikke selv vil). Støtte brugerens evne til, at være i en relation til medarbejderen. Handle-del, at støtte brugeren i at få handlet, hjælpe med økonomi, rengøring, komme op, gå til behandling, samtaler, får sin medicin, få handlet i forhold til. Miljøterapi herunder udflugter og socialt samvær, spisning, motion, gåture, ernæring, sundhed, indkøb, fester, undervisning. Arbejde med social inklusion internt som eksternt. Overfornævnte punkter kræver pædagoger der kan involvere sig i og arbejde med at få en relation til brugerne, pædagoger som er i stand til at løse konflikter gennem en rolig kontakt, hvor der er overblik over brugerens manglende indsigt i sig selv m.m. Alle kontakter med brugerne skal dokumenteres på Centerets digitale online system. Praktikanten vil blive støttet af praktikvejlederen til at rumme brugernes reaktioner, i tilfælde af at en praktikant vil blive specielt påvirket af brugerne, kan vedkommende få supervision af en af de daglige ledere på Centeret. 14

15 c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. c) Recovery og rehabilitering er kernebegreber på Socialpsykiatrisk Center. Socialpsykiatrisk Center arbejder ud fra en psykodynamisk referenceramme, som forstår mennesket ud fra, hvordan det er blevet mødt og rummet i sine tidlige relationer, er mennesket tidlig traumatiseret, omsorgssvigtet eller genetisk disponeret for psykisk sygdom så har det lettere ved at udvikle psykisk sygdom. Vi ved ud fra den nyeste psykologiske viden at hjernen er plastisk, og derfor har mennesket generelt muligheder for at udvikle sig. Der arbejdes bl.a. ud fra psykiater Habib Davanloos evidensbaserede dokumentation og viden. Chefpsykolog Lars Sørensens viden og erfaringer, og vi er optaget af psykolog Susan Harts, som har opsamlet og beskrevet hvordan hjernen udvikler sig i relation til vores omsorgsgivere og senere sociale relationer. Vi har vores egen erfaring gennem mange år i Rosengårdens regi, ligeledes er der dokumentation og erfaring fra arbejdet med psykisk sårbare familier på Familiecenter Dyreby og Vibygård. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? e) Professionsbevidsthed og - identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? d) Rosengården var en af pionærene i den decentraliserende bølge, der foregik i psykiatrien i 1980érne, og vi var med til socialpsykiatriens opståen. Tanken var, at se det hele menneske, frem for kun at have fokus på den syge del. Kommune sammenlægning og Amternes nedlæggelse har haft mærkbare konsekvenser ind i Rosengårdens og nu Socialpsykiatriens kultur og pædagogiske tilgangsform, som konstant er under udvikling og forvandling i forhold til udviklingen i det omkringværende samfund. e) Vi er forskellige faggrupper repræsenteret i personalegruppen. Det ser vi som en force, som vi anvender i det daglige arbejde, bla. gennem vidensdeling og dialog om vores forskellige synsvinkler på dilemmaer og udfordringer. f) Samarbejdspartnere: - Vi er en tværfaglig personalegruppe, hvor man skal have en socialfaglig uddannelse som f.eks. pædagog, sygeplejerske, ergoterapeut, socialrådgiver, SOSA eller lignende. De personaler der har en uddannelse som indebærer medicinhåndtering har en særlig ansvarlighed omkring dette område, hvor andre faggrupper kan få råd og vejledning. Ligeledes gælder for socialrådgivere, de kan bruges til spørgsmål inden for lovgivningsområdet, ergoterapeuter har erfaring inden for ergonomi og sanseintegrationstræning, pædagoger har en særlig viden indenfor pædagogik, socialisering, relationsarbejde m.m., på den måde benytter vi os af den specielle ekspertise hver faggruppe har. Alle kan være kontaktperson for en beboer/bruger, som indebærer, at man har det overordnede ansvar for at brugeren får det, som brugeren har behov for, og som ligger i bestillingen fra myndighedsrådgiveren, det er også kontaktpersonen, der har det løbende samarbejde med myndighed og andre samarbejdspartere. Vi arbejder ud fra at høre alle faglige og personlige erfaringer og vurderinger i relation til en bruger, og vi forsøger på den måde at få et overblik og et helhedssyn på 15

16 brugernes resurser og vanskeligheder. Sammen med brugeren laver kontaktpersonen mål og handleplan ud fra den fælles viden som kontaktpersonen kommer frem til sammen med sine kollegaer og evt. ledelsen. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Udfyldes af institutionen Den studerende skal være psykisk robust. Der er skiftende arbejdstider Der er weekendearbejde Kørekort er at foretrække Der er kommunale undervisningstilbud Vejledning, undervisning på Socialpsykiatrisk Center, teammøder, personalemøder, akut opståede møde og lignende. Arbejdsplanen udleveres kort før opstart i praktikken, derefter udleveres en arbejdsplan hver 4. uge. Angivelse af relevant litteratur: Litteraturliste: 1. Arnhild Lauveng: I morgen var jeg altid en løve. 2. Perry Bruce Dunan: Drengen der voksede op som hund. 3. Evang Anders: Borderline 4. Glen O. Gabbard & Sally M. Wilkinsson: Borderline behandling. 5. Husted, Jørgen (2009): Etik og værdier i socialt arbejde. 6. Kari Killen: Sårbare børn. 7. Kari Killen: Barndommen varer i generationer. 8. Kernberg m.fl.: Borderline og psykodynamisk psykoterapi. 9. Lise Ehlers: De gådefulde frontallapper. 10. Johan Cullberg: Dynamisk psykiatri. 11. Irwin D. Yalom: Eksistentiel Psykiatri. 12. Sverker Berlin: Galskabens magt. 13. Sverker Berlin: Relation før metode. 14. Patricia Coughlin & Della Selva: Intensiv dynamisk korttidsterapi. 15. Jean Liedloff: Kontinuum-begrebet. 16. Harville Hendrix: Kærlighed og samliv. 17. Irwin D. Yalom: Kærlighedens Bøddel. 18. Lena Sørensen, Hanne Essebo Olesen & Bjarne Thannel: Lenas bog. 16

17 19. Melanie Klein: Misundelse og taknemlighed. 20. Donald W. Winnicott: Spædbørn og deres mødre. 21. Terence T. Gorski & Merlene Miller: Tilbagefaldets faser og advarselstegn. 22. Thomas Lundquist & Dan Ericsson: Ud af hashmisbrug. 23. Clarence Craford: Udviklende fortrolighed. 24. Margaret Ågård: Vejen til et jeg. 25. Bo Jacobsen: Eksistens Psykologi. 26. Lars Smit: Tilknytning og børns udvikling. 27. Lars Sørensen: Smertegrænsen. 28. Lars Sørensen: Særpræg, særhed og sygdom. 29. Lars Sørensen: Skam-medfødt og tillært. 30. Peter A. Levine: Væk Tigeren. 31. Susan Hart: Betydningen af samhørighed. 32. Susan Hart: Hjerne, samhørighed, personlighed. 33. Susan Hart og Rikke Schwartz: Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore og Fonagy. 34. Svend Åge Madsen: Bånd der brister, bånd der knyttes. 35. Lisbeth Sommerbech: Klientcentreret terapi i psykiatrien. 36. Tor Wennerberg: Vi er vores relationer. 37. John Bowlby: En sikker base. 38. Lone Overby: Mindfulness. 39. Psykiatrifonden: De psykiatriske prognoser. 40. Topor, Alain (2003): Recovery. At komme sig efter alvorlig psykiske lidelser. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Ca. 1 time pr. uge, det planlægges hver 4. uger og noteres i en kalender. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Henvendelse skal ske til: Praktikkoordinator Britta Hertzum VIA University College CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: 17

18 BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den pædagogiske praksis? f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne 18

19 samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 19

20 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. F.eks. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos brugergruppen? Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? d) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? e) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? f) Samarbejde med brugere, 20