Prædiken til 19. marts ved Brian Christensen Lemvig kl Tekster: 5 Mos 18,9-15;Ef 5,1-9; Luk 11, søndag i fasten

Transkript

1 Prædiken til 19. marts ved Brian Christensen Lemvig kl Tekster: 5 Mos 18,9-15;Ef 5,1-9; Luk 11, søndag i fasten Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. v15 Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.«v16 Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. v17 Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem:»ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. v18 Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. v19 Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. v20 Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. v22 Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. v23 Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. v24 Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. v25 Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. v26 Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«v27 Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte:»saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!«v28 Men han svarede:»javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«

2 Vi hører i dag om, at Jesus uddriver en dæmon. Det gør han ikke kun denne gang, men mange gange. Det virker som om, at dét at mennesker kunne blive besat var, om ikke almindeligt, så noget man kendte til på Jesu tid. Der er en del beretninger om at Jesus uddriver dæmoner. Vi ved også, at det kan ske i vores tid, at mennesker kan blive besat det kan missionærer i Afrika fortælle om (altså i lande hvor få er døbt) og der er også enkelte beretninger om det i de gamle kristne lande, som f.eks. Danmark. Gud skabte både den synlige og den usynlige verden og ligesom Gud har engle til at tjene Ham og få det gode til at ske, sådan har Satan åndsmagter i sin tjeneste, der spreder ondt og ødelægger menneskers verden. Men vi skal ikke gå rundt og frygte at vi en mørk aften kan blive besat af en dæmon. Er man døbt, så bærer vi korsets mærke og så kan det kun ske, hvis man selv åbner sig for den åndelige verden og aktivt søger det modsatte af Guds vilje.

3 Den dæmon, som Jesus uddrev gjorde en mand stum, men vi skal ikke gå rundt og frygte at fysiske sygdomme har noget med dæmoner at gøre. Dæmonisk indflydelse kommer kun dér, hvor mennesker åbenlyst gør det som er imod Guds vilje og som er direkte destruktivt både for dem selv og andre. Men det er der også mange der gør. Altså søger det modsatte af Guds ånd og Guds gode vilje med os. Derfor har dæmoner også indflydelse på mennesker i vor tid og i nogle tilfælde kan det ende med en egentlig besættelser uden at vi har mulighed for altid at afgøre, hvad der er på spil. Det ved kun Gud. Men hvordan ser det dæmoniske ud i vor tid kan vi sige noget om det? Lad mig tage nogle aktuelle eksempler. I januar i Sverige er en mand mistænkt for at være brudt ind i en stald på en rideskole for at have seksuel omgang med en hest. Der må være noget dæmonisk på spil, når mennesker har den slags lyster.

4 I februar skriver en af førende clairvoyanter i Danmark om, at der er sket en markant stigning i interessen for at tale med afdøde, reinkarnation og ikke mindst interessen for at undersøge deres egne spirituelle evner og muligheder. Når man gør det, så åbner man en ladeport for andre ånder end Guds ånd. I marts er en ung mand fra Tyskland anholdt for at have slået nabodrengen på 9 år ihjel og pralet med det, ved at lægge det det ud på internettet. Man behøver ikke gætte på, hvilke åndsmagter, der har hylet og heppet på den unge mand, mens han har begået en så forfærdelig ugerning. Når Gud ånd forlader et menneske på grund af vantro, så står døren åben for at andre ånder kan flytte ind. Når et folk er på vej til at forlade det fundament af kristen tro og kristne værdier, som det har været bygget på i 1000 år og vender det døve øre til Guds ånd, så åbnes døren for at andre ånder kan komme og pine og plage os og til sidst tage magten fra os.

5 Derfor er det så vigtigt at vi hører Guds ord og bevarer det. Ikke bare lidt, men så meget, at det bor hos os. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. (Koll 3,16). Det beskytter os mod enhver anden ånd. Kristi ord og Guds ånd når vi har det hos os, så har Satan tabt enhver mulighed for at få magt over os. 1. del Frygten I begyndelsen af april begynder en ny TV-serie i 12 afsnit om Danmarks historie. Det er et storstilet samarbejde mellem DR, Nationalmuseet, biblioteker og museer over hele landet. Formålet er at formidle en sammen-hængende fortælling om, hvem vi er som danskere og hvad der har gjort os til dem vi er i dag. DRs kultur-direktør siger om projektet: Vi må øge kendskabet til fortiden for at forstå nutiden og inspirere til at forme fremtiden. Det bliver spændende at følge med i, for vi er jo stolte af at være danskere.

6 Der vil måske nok være noget, som vi er knap så stolte af: det stockholmske blodbad i 1500-tallet, krigen i 1864 og samarbejds-politikken under 2. verdenskrig. Men alt i alt, så har vi en forståelse af os selv som danskere som et godt og stærkt folk, der ikke mindst sætter en stor værdi i at hygge. Der er dog også tegn på, at ikke alting er så rart og hyggeligt i Danmark. Der er faktisk adskillige tegn på, at det er en anden følelse, der fylder ligeså meget, nemlig frygten. Når man ser på, hvordan vi handler og hvad vi synes er vigtigt, både som folk og i vores egen personlige liv, så virker det som om at meget af det er styret af frygt. Lige som den stærke mand, der har en gård, som Jesus taler om, og som forsvarer den fuld bevæbnet, sådan er vi blevet mere og mere optaget af at forsvare vores danske hus.

7 Der er ikke nogen, der skal komme og tage vores rigdom og velstand, så vi opruster militært, politisk og taler om dem og os. De etniske danskere og alle de andre. Vi frygter, hvad der kommer til at ske med flygtningestrømme og andre ændringer ude i den store verden, så derfor bygger vi mentale mure rundt om os selv. Vi frygter at miste vores identitet som danskere Prisen er høj, for vi mister både frihed og medmenneskelighed i den proces. Men vi gør det, fordi vi frygter at miste det vi har at de andre skal komme og tage og måske også påvirke og forandre os. Selvfølgelig er det i orden at forsvare sit hus der er ikke noget ukristeligt i at have grænser eller et militær. Men det er ikke godt at være styret af frygt. Vi frygter også at være afmægtige, at miste kontrol og derfor er døden så ubehagelig for mange og derfor går så mange ind for aktiv dødshjælp.

8 I altfald når de er sunde og raske, men det viser sig, at når man så kommer i den situation at livet er ved at være forbi, så hænger man alligevel så meget ved livet, at man helst ikke vil slås ihjel. Tilhængerne af aktivt dødshjælp kan muligvis ikke se, at de er styret af frygt, frygt for at miste kontrollen og taler i stedet om at mennesket skal have frihed. Sognepræst Henrik Højlund skriver i et blogindlæg på ELNs hjemmeside: Man taler om retten til frit at kunne vælge at leve eller ej. Men når først muligheden for aktiv dødshjælp er etableret, underkastes vi det skjulte pres, der opstår ved, at muligheden for eutanasi overhovedet findes. Det er ikke frihed at tage liv. Det er frihed, at modtage liv. Det er ikke svært at gætte, hvilke ånder der hepper på at der indføres aktivt dødshjælp i Danmark.

9 Der kunne nævnes mange andre eksempler på, hvordan frygt for lov til at styre mange dele af vores liv. Frygten for ikke at være god nok. Frygten for, hvordan de andre ser på mig og hvad de synes om mig. Frygten for ikke at have succes og lykkes med livet. Frygten for at blive forladt. Frygten for at bevare vores sundhed og helbred. Listen er lang og vi kender de fleste af dem fra os selv. Men hvad har Jesus at sige til det? Jesus siger: Frygt ikke. Jesus kom for at fjerne vores frygt, for at sætte os fri fra alt det vi kan frygte. Jesus kom og viste sig som den stærkeste. Han er stærkere end alle andre magter og han overvandt den onde igen og igen. Ikke alene ved at uddrive dæmoner, men først og fremmest ved totalt at afvæbne dem og stille dem til skue som tabere, da han døde og opstod af graven.

10 Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus. (Koll 2,14-15) Når vi hører det budskab, når vi møder Jesus Kristus og tager imod hans kærlighed til os, så fylder Guds Ånd os helt op. Den fuldendte kærlighed fordriver frygten (1. Joh 4,18). Jesus kom for at uddrive frygtens ånd af os og give os kærlighedens og sandhedens ånd. Så vi ved, at vi er elsket af Gud. Så vi ved, at selvom vi synder og ikke lever et perfekt liv, så er vi favnet og elsket af vores himmelske far. For han tilgiver os vore synder og Jesus har fjernet enhver anklage, som kan rettes mod os. Så skal vi heller ikke anklage os selv eller frygte at vi ikke slår til. Guds ånd bor i os og han vil sætte os fri af enhver frygt, som binder os.

11 Den eneste frygt, som vi skal have er Gudsfrygt og det er præcis det modsatte af menneskefrygt. Gudsfrygt er at hvile i Guds nåde, være i lyset og tilbede og elske Gud alene. Det er sand frihed. 2. del - Guds finger Gud formede Adam af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så Adam blev et levende menneske. Hvordan formede Gud Adam? det gjorde han med sine hænder, med sine fingre. Michelangelo s maleri i det Sixtinske Kapel i Rom giver os en fornemmelse af, hvordan det skete. Gud skabte mennesket med kærlighed og formede os i sit billede. Der er magt og kraft i Guds finger. Kærlighedens magt og kraft. Jesus taler i dag med sine modstandere om med hvilken myndighed han uddriver dæmoner og svaret til dem er: Det er med Guds finger, at det onde drives ud af mennesker.

12 Der er en anden beretning i evangelierne, hvor vi også hører om Guds finger eller rettere Jesu finger. Det er i Johannes-evangeliet kap 8, hvor der er nogen, som kommer slæbende med en kvinde, der er grebet på fersk gerning i utroskab. De vil stene hende, som det er foreskrevet i Moseloven, men nu beder de Jesus om at afsige dommen for at sætte ham på prøve. I stedet for at svare dem, så bøjer Jesus sig ned og skriver på jorden med fingeren. Guds finger skriver i sandet hvad mon han skrev? Jeg tror, at han skrev Tilgiv- fordøm ikke - for det var netop det som han sagde til skaren omkring ham og til kvinden. Den som er ren og uden synd, kan kaste den første sten. Vi skal ikke fordømme hinanden for de synder vi begår og Gud selv står med åbne arme og venter på at vi kommer til ham og får tilgivelse for vore synder.

13 Jesu finger tegnede i sandet og nogen tid senere, da Jesus hang på korset, så blev alle hans fingre, hænder og arme strakt ud og han døde for at sone al verdens synd. Og da han senere mødte Thomas med de naglemærkede hænder og bad ham stikke sine fingre ind i hullerne og mærke, at det virkelig var ham, der var opstået fra de døde, så brød Guds rige frem i hele sin herlighed. Den dag, hvor han stod og diskuterede med folkeskaren om, med hvilken myndighed han befalede over dæmoner, så de kun et glimt af Guds finger/guds rige. Langfredag og påskedag så vi fuldt ud, hvad det vil sige at være en del af Guds rige. Det er ubegribelig nåde, overstrømmende glæde og et nyt liv i frihed. Men, ser vi også Guds finger i vores liv? Ser du Guds finger i dit liv? På den vej, som du går?

14 Gud ønsker ikke at vi skal leve i frygt. Han ønsker ikke at vi skal lade det onde lukke munden på os, så vi ikke tør tale med andre om vores bekymringer og problemer. Guds Ånd vil så gerne sætte os fri af alt det som der kan binde os. Har du ladet Guds finger pege på de ting i dit liv, som gør dig bekymret og som får dig til at lukke dig om dig selv? Når Han får lov til at røre ved os, så sætter han os fri. Vi er jo lysets børn. Vi er skabt på ny ved vand og ånd til at leve i Guds lys. Hvorfor er det så, at vi går rundt i skyggerne? For det gør vi nogle gange. Nogle gange tør jeg ikke tale med Gud om ting i mit liv, fordi jeg ved, hvad han vil sige og jeg ikke bryder mig om at blive afsløret. Lyset er for skarpt.

15 Så jeg bliver på afstand af Ham, holder mig væk fra lyset. Men hvor er det dumt. For jeg ved jo godt, at det kun er ham, der kan drive det onde ud at mit og jeg ved, at det eneste han ønsker at tilgive mig. Og jeg ved, at det som der kommer ud af det er: godhed, retfærdighed og sandhed. Så lad os da gå i det lys lad Lemvig Bykirke blive kendt som en menighed, der vil vandre i Guds lys. Hvor Guds finger får lov til at sætte os fri. Afslutning Jeg er lige nu i gang med at læse en bog om Dietrich Bonhoeffer, en biografi, som fortæller historien om ham fra hans barndom og opvækst i en akademisk familie, til at han læste teologi, blev præst og med til at stifte bekendelseskirken i 30 ernes Tyskland, som modvægt til nazisterne og indtil hans henrettelse kort før afslutningen på 2. verdenskrig.

16 På et tidspunkt i begyndelsen af 30 erne var han et år i New York som en del af sine studier og her oplevede han en regulær fejde mellem liberalteologien og konservative/bibelsk teologi, der ville holde fast i bibelens troværdighed. Det var dog ikke nogen af de menigheder, hvor denne ophedede diskussion udspandt sig, som gjorde mest indtryk på ham. Det var i stedet en afro-amerikansk menighed i Harlem, hvor han mødte en levende forkyndelse og et stærkt socialt engagement. Det fik ham til at komme til den erkendelse at den sande kirke må gå på to ben. Det handler ikke kun om at forkynde det sande evangelium, det må også udmønte sig i et kristent liv. Et liv, hvor man er forpligtet på at hjælpe næsten og være parat til at lide for det. Det var en erkendelse, som senere var med til at få Bonhoeffer til at stille sig på jødernes side i den første nazistiske forfølgelse af dem og betragte det som

17 kirkens pligt at gå op imod en stat, der forfølger sine egne borgere. En kirke må kende den sociale nød i den by og det land, hvor den befinder sig og ikke bare blive til et fællesskab for de velbjærgede. Det er også en påmindelse til os i dag, når vi skal være menighed i Vi skal både forkynde evangeliet og tjene mennesker. Hvordan vi skal gøre det, må vi lade Guds ånd lede os til. Måske vi skal bage en kage med tallet 5 på. Og når vi spiser den sammen, så kan vi opfordre hinanden til at tænke på 5 personer, som vi gerne vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus til. Vi kan begynde med at bede for dem, måske invitere dem med i kirke eller på det næste Alpha-kursus. Eller vi kan tænke på 5 personer, som har brug for vores hjælp og som vi gerne vil gøre noget ekstra for. Vi kan begynde med at bede for dem og måske spørge dem direkte om, hvad vi kan glæde dem med.

18 Som kirke må vi gå på to ben. Det har Gud skabt os til og det har Guds ånd sat os fri til for sådan vandrer vi i lyset. Amen