Tal og tendenser. Vedrørende Plan- og bæredygtighedsstrategi om mo onsrummet i Hinnerup

Transkript

1 Tal og tendenser Vedrørende Plan- og bæredygtighedsstrategi om mo onsrummet i Hinnerup

2 Indhold og kilder Dette dokument har til formål at understøtte Vækst i Favrskov, Plan- og bæredygtighedsstrategi Her præsenteres forskellige data, analyser og samfundstendenser, der har indgået i arbejdet med planog bæredygtighedsstrategien Dokumentet indeholder følgende forskellige emner: Flyttetendenser Hvor søger folk hen? Hvor flytter folk hen? Hvorfor flytter folk? Værdi af bolig og område Hvad mener indbyggerne? Fordeling af boligtyper Værdien af grønne områder og skov Hvordan bevæger folk sig? Kilder: Danmarks Statistik 2018, data ofte behandlet i excel eller kortsystemer. Exometric, 2018, Kampen om borgerne, Vindere og tabere. Kommunerapport af Exometric i samarbejde med Kuben management. Realdania og Bolius, Danskerne i det byggede miljø, -en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Bolius og Realdania. Københavns Universitet, Sæt pris på naturen, Udgivet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet med økonomisk støtte fra 15. juni fonden. Redakti- on: Jesper Sølver Schou, Jørn Jensen og Bo Jellesmark Thorsen. Signe Anthon og Bo Jellesmark Thorsen, Værdisætning af statslig skovrejsning. En husprisanalyse. Arbejdsrapport nr Skov & Landskab. Signe Anthon og Bo Jellesmark Thorsen, Bynær skovrejsning - en gevinst for lokalsamfundene. Videnblade Skovbrug nr , Skov & Landskab. Region Syddanmark, Jyllandskorridoren, tema: Hverdagsmobilitet - indkøb og fritid. byregioner.dk. ICP A/S (Institut for Center-Planlægning), Favrskov Kommune, Detailhandelsanalyse, 4. september om mo onsrummet i Hinnerup 2

3 Flyttetendenser BEFOLKNINGSUDVIKLING PR. INDBYGGER I Danmark er der to store flyttetendenser. Folk flytter mod de største byer og folk flytter fra landet til den nærmeste større by. Især de unge flytter mod uddannelsesbyerne. Når de stifter familie flytter de til uddannelsesbyernes nabokommuner for at få råd til en bolig med plads til den nye familie. Flyttetendensen mod de større byer ses af figur 1, der viser befolkningsudviklingen pr. indbygger i perioden 2014 til Her er der især stor vækst i befolkningen i områderne omkring Aarhus og København. Tabellen på næste side viser samme tendens, når den enkelte bliver spurgt om, hvor de søger hen ved en flytning. Favrskov Kommune ligger på plads nr. 49 ud af de 98 kommuner. 0 Figur 1. Jo mørkere farve jo større befolkningsudvikling pr. indbygger i den enkelte kommune. Danmarks Statistik,

4 Hvor søger folk hen? Figur 2. Søgningen mod de 98 kommuner. Tabellerne viser, hvor stor en andel af respondenterne i en undersøgelse fra Exometric, der har svaret, at de vil flytte til den pågældende kommune. Respondenterne havde mulighed for at angive flere kommuner, som de ønsker at flytte til H2/2018 H1: respondenter H2/2017 H1: respondenter, der søger bolig i Danmark. Exometric, 2018 Danmarks Statistik

5 Hvor flytter folk hen? Der er mange flytninger i Østjylland - især mellem Aarhus Kommune og dens nabokommuner. I figur 3 og 4 illustreres til- og fraflytningen imellem kommunerne i Danmark. ANTAL TILFLYTTERE TIL KOMMUNERNE I 2018 PR. INDBYGGER Af de fire nabokommuner til Aarhus Kommune er Favrskov Kommune den kommune, som får forholdsvis færrest tilflyttere pr. indbygger. Samtidig er Favrskov Kommune den af de fire nabokommuner til Aarhus Kommune, som har næstflest fraflyttere pr. indbygger - kun overgået af Syddjurs Kommune. Til- og fraflytning har stor indflydelse på befolkningsudviklingen. ANTAL FRAFLYTTERE FRA KOMMUNERNE I 2018 PR. INDBYGGER Figur 3. Kortet viser antal tilflyttere til de enkelte kommuner pr. indbygger i kommunen. Jo mørkere farver jo flere flytninger. Danmarks Statistik, Figur 4. Kortet viser antal fraflyttere fra de enkelte kommuner pr. indbygger i kommunen. Jo mørkere farver jo flere flytninger. Danmarks Statistik,

6 7,0 6,5 Vækst ANTAL TILFLYTTERE og PR. variation INDBYGGER 6,0 5,5 5,0 4,5 Antal tilflyttere pr. indbygger Figur 5 viser den konkrete udvikling pr. indbygger. Den illustrerer at Favrskov Kommune ikke har formået at få en helt så stor befolkningsudvikling som de resterende kommuner omkring Aarhus. Figur 6 og 7 illustrerer, at der sker store tilflytninger imellem nabokommuner samt mellem Favrskov Kommune og uddannelsesbyerne København, Roskilde, Aalborg, Odense og Sønderborg. 4, Favrskov Odder Skanderborg Syddjurs Aarhus Figur 5. Antal tilflyttere pr. indbygger i udvalgte kommuner. Danmarks Statistik, TIL FAVRSKOV FRA... FRA FAVRSKOV TIL... Figur 6. Kortet illustrerer, hvilke kommuner borgerne, der flytter til Favrskov Kommune i 2018 kommer fra. Jo mørkere farve jo flere personer. Danmarks Statistik, Figur 7. Kortet illustrerer, hvilke kommuner borgerne i Favrskov Kommune flyttede til i 2018, når de flytter fra Favrskov Kommune. Jo mørkere farve jo flere personer. Danmarks Statistik,

7 Hvorfor flytter folk? Et landdistrikt By med under indbyggere By med indbyggere By med indbyggere Ejerbolig Lejebolig Ejerbolig Lejebolig Ejerbolig Lejebolig Ejerbolig Leje- og andelsbolig Hovedstadsområdet Ejerbolig Leje- og andelsbolig Jeg flytter helt sikkert ikke herfra 27,2 19,3 29,9 20,8 28, ,7 51,2 25,2 52,6 Ændringer i familieforhold 26,1 32,1 25,9 23,3 26,8 22,9 26, ,7 47,1 Økonomi 21,8 25,3 20,2 26,5 20,6 35,5 21, ,1 58 Mindre og billigere bolig 18,4 13,5 20,2 8,1 18, ,2 24, ,2 Bedre indrettet bolig 4,9 16,2 8 17, ,6 12,8 26,7 13,4 29,3 Mere naturskønt 7,1 9,9 7,3 13,4 9,9 11,8 12,6 25,8 12,1 38,1 Nyt job/uddannelse 7 10,3 7,9 17,8 10,4 13,9 10, ,1 29,7 Større bolig 5,1 14,8 5,1 16,8 9,1 22,6 10,6 48,7 16,7 58,3 Nærmere familie/venner 9,3 15,4 7,7 12,5 5,8 11,4 7,1 25,9 7,6 17,2 Tættere på indkøbsmuligheder 9,3 8,6 8,9 7,4 8,1 5,3 6,6 17 4,5 5,1 Et bedre boligområde 1,7 5,5 4,2 10,3 4,5 12,6 8,4 20,4 9,9 31,3 Nærmere arbejdssted 6,4 11,7 4,4 8,1 4,6 9,1 4,5 17 5,8 13,9 Ved ikke 6,5 2,4 5,2 8,3 5,4 6,9 4 12,2 3,8 6,2 Figur 8. Hvad kunne få dig til at flytte fra området? Svar ses i procent og de blåmarkerede svar tydeliggør de væsentligste årsager for bosætningsområdet. Respondenten havde mulighed for at afgive flere svar. Realdania og Bolius, Figur 8 viser, at de væsentligste årsager til, at folk vil flytte, er økonomi og ændrede familieforhold. Det gælder generelt over alle boligtyper og steder. For lejerer og andelsbolighaverer i de større byer er en væsentlig årsag ligeledes udsigten til flere kvadratmeter og nyt job/uddannelse. 7

8 Værdi af bolig og område Boligen har en stor betydning for danskernes oplevede livskvalitet. I en undersøgelse lavet for Realdania og Bolius siger mere end 6 ud af 10 danskere, at boligen i høj eller i meget høj grad har betydning for livskvaliteten. Nærområdet er også væsentlig for, hvorfor vi bor, hvor vi bor. Her er især nærheden til byen en væsentlig parameter for befolkningen generelt. I byer med mindre end indbyggere og i landdistrikterne er det især nærheden til familie og venner, som er væsentlige parameter. I hvor høj grad vurderer du, at din bolig har betydning for din oplevede livskvalitet? 22 % I MEGET HØJ GRAD 41 % I HØJ GRAD 27 % I NOGEN GRAD Nærhed til familie og venner Boligområdets karakter/nærmiljø Jeg kommer herfra Nærhed til byen Indkøbsmuligheder Nærhed til arbejde og uddannelse Naboskab/socialt samvær Gode transportmuligheder Nærhed til skole/daginstitution Gode børnevilkår Fritidsmuligheder Boligens arkitektur Andet Intet valg fik boligen tilbudt Har ikke mulighed for at fraflytte 6 % 2 % 3 % By med under indbyggere Et landdistrikt By med indbyggere By med indbyggere Hovedstadsområdet I MINDRE GRAD SLET IKKE VED IKKE Figur 9. Hvorfor bor du, hvor du bor? Svarene ses i procent. Respondenterne havde mulighed for flere svar. Realdania og Bolius,

9 Hvad mener indbyggerne? Placering Kommune At bo i kommunen generelt Indkøbsmuligheder Transportforhold Kulturudbud Institutioner og skoler Sportsfaciliteter Boligudbud Internethastighed 12 (57) Skanderborg 4,7 4,4 3,5 4,0 3,9 3,9 4,0 4,3 4,3 20 -(7) Aarhus 4,6 4,7 4,0 4,4 3,8 4,1 3,6 4,3 4,5 29 (7) Odder 4,6 4,8 3,5 3,7 3,9 3,9 4,0 4,5 4,6 41 (0) Favrskov 4,6 4,5 3,7 3,8 4,0 4,0 4,2 4,5 4,4 Landsgennemsnit 4,5 4,5 3,7 3,9 3,8 4,0 3,9 4,1 4,1 69 -(25) Syddjurs 4,4 4,4 3,7 3,9 4,0 4,0 4,0 4,0 3,5 Mobildækning Figur 10. Borgernes tilfredshed med bopælskommunen repræsentative interviews fordelt på boligmåling 2. halvår 2017 og 1. halvår Exometric, Borgerne i Favrskov Kommune er generelt glade for at bo i kommunen og i de fleste af emnerne, som ses af figur 10, er borgerne i Favrskov mere tilfredse end landsgennemsnittet. Derfor har Favrskov Kommune et godt fundament at arbejde ud fra i forhold til tiltrækning af nye borgere. Trygheden er generelt høj i Danmark. I figur 11 ses at særligt i landdistrikterne og i byerne under indbygere er trygheden høj. Et landdistrikt By med under indbyggere By med indbyggere By med indbyggere Hovedstadsområdet Meget tryg 64,8 63,3 63,3 48,6 42,2 Ret tryg 26,1 27,2 27,2 35,0 36,8 Hverken tryg eller utryg 6,2 6,5 6,5 10,7 12,4 Ret utryg 1,2 1,4 1,4 3,4 4,9 Meget utryg 1,1 0,3 0,3 1,2 1,6 Ved ikke 0,5 1,2 1,2 1,1 2,0 Figur 11. Hvor tryg føler du dig ved at gå alene i det område, du bor i, efter mørkets frembrud? Svarene ses i procent. Realdania og Bolius,

10 Fordeling af boligtyper ANDELEN AF BOLIGTYPER, DER ER BEBOET I % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Læsø Samsø Hedensted Rebild Jammerbug t Ærø Nordfyns Lemvig Lejre Thisted Faaborg-Midtfyn Tønder Favrskov Brønderslev Vesthimmerlands Vejen Assens Morsø Varde Ringkøbing-Skjern Stevn s Syddjurs Langeland Ikast-Brande Mariagerfjo rd Billund Hjø rring Middelfart Lolland Faxe Skive Stru er Sorø Kerteminde Norddjurs Aabenraa Kalun dbo rg Gribskov Skanderborg Bornholm Viborg Vordingborg Frederikshavn Guldbo rgsund Odsherred Odder Fanø Silk eborg Halsn æs Haders lev Herning Holstebro Sønderborg Svendborg Egedal Nyborg Solrød Holbæk Vejle Allerød Næstved Dragør Frederikssund Horsens Kolding Ringsted Esbjerg Greve Køge Randers Hillerød Slagelse Fredericia Ruders dal Rosk ilde Furesø Tårnby Aalborg Hørsholm Fredensborg Helsin gør Odense Vallensbæk Gentofte Hvidovre Ballerup Høje- Taastrup Glostrup Aarh us Herlev Lyngby-Taarbæk Rødovre Gladsaxe Brøndby Ishø j Albertslund København Frederiksberg Parcel/Stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Kollegier Døgninstitutioner Fritidshuse Andet Figur 12. Fordelingen af boligtyper i procent i de enkelte kommuner. Favrskov er her den kommune med 13. flest parcel/stuehuse. Danmarks Statistik,

11 Værdien af grønne områder og skov det. Vi finder, at folk er villige til årligt at betale 10 kr. pr. meter for, at en park rykker nærmere deres bolig, startende fra 400 meter væk fra parken. Længere væk end 400 meter finder vi ingen effekt af adgang til park. I forhold til mængden af park finder vi, at folk er villige til årligt at betale 500 kr. pr. ha park ekstra i deres nabolag. Det lyder måske ikke af så meget, men hvis man lægger værdien sammen for alle de folk, der er berørt af en park i større byer i Danmark, bliver det til et anseligt beløb. Der er lavet tilsvarende undersøgelser for etablering af bynær skov og også disse viser, at jo mere bynært nyplantet skov er, jo større samfundsmæssig værdi har skoven. Kilde: Anthon og Thorsen, 2002 og Figur 13. Prisen på en bolig er en funktion af boligens karakteristika. Københavns Universitet, Det er ikke nemt at udregne, hvad grønne områder har af værdi. Men der er gjort mange forsøg på at sandsynliggøre det. I artiklen Værdien af rekreative områder nær ved boliger er det beskrevet, hvordan afstanden til en park i de større byer har indflydelse på boligens pris og folks villighed til at betale for nær- heden til en park. Dette ses af figur 13 og der skrives følgende i artiklen: Når vi beregner den økonomiske værdi af parker, finder vi, at værdien bedst beskrives med både adgang til nærmeste park og mængden af park i områ- 11

12 Hvordan bevæger folk sig? 0,2 % 4 % 0,4 % 2 % Egen kommune 28 % 28 % Øvrige kommuner i Business Region Aarhus Kommuner i Vestdanmark 68 % 70 % Øvrige kommuner i Danmark Hvor går turene i fritiden hen? Hvor kommer de besøgende på fritidsture fra? Fritidsture udgør halvdelen af hverdagens ture i Business Region Aarhus, mens cirka en fjerdedel er til indkøb og en fjerdedel er til arbejde og uddannelse. På figur 14 og 15 ses hvor borgerne bevæger sig hen i deres fritid og hvor mange, der kommer til kommunen i deres fritid. Figur 14 og 15. Hvor går turene i fritiden hen og hvor kommer de besøgende til Favrskov Kommune fra? Region Syddanmark, Fritidsture er alt fra besøg hos venner eller familie, sportsaktivitet, en tur på biblioteket eller til lægen. 12

13 I forhold til indkøb ligger Favrskov Kommune midt mellem kommuner med store byer. Det har en indflydelse på, hvor borgerne i Favrskov Kommune gør sine indkøb. Handelsbalancen på dagligvarer ligger på 80 % for hele kommunen. Det betyder at 20 % af det beløb som borgerne i Favrskov Kommune bruger på dagligvarer lægges i andre kommuner. For udvalgsvarerne er handelsbalancen på kun 34 %. Her er det altså 66 % af det beløb som borgerne i Favrskov Kommune bruger på udvalgsvarer som lægges i andre kommuner. Det er meget typisk, at dagligvarer handles tættere på ens hjem end udvalgsvarer. Når man sammenligner med andre kommuner med en lignende beliggenhed som Favrskov Kommune, er fordelingen af indkøb meget forventelig, se figur 16. Internt i kommunen er der forskel på hvor stor en andel af varer, der købes internt i kommunen. Især i Hinnerup-området er handelsbalancen lav både på dagligvarer og udvalgsvarer. Vi må gå ud fra, at det er nærheden til Aarhus, som har en afgørende betydning. Figur 16. Fordeling af handelsbalance i syv udvalgte kommuner. ICP A/S, FAVRSKOV I TAL OG TENDENSER I DANMARK 2019 PLAN- OG BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI 2030+

14 TAL OG TENDENSER Udarbejdet i relation til Plan- og bæredygtighedsstrategien Udgivet af: Favrskov Kommune Skovvej Hinnerup favrskov@favrskov.dk Ny version: Godkendt af Favrskov Byråd DATO 2019 Tekst og layout: Favrskov Kommune Forslag til Plan- og bæredygtighedsstrategi er i offentlig høring i perioden DATO til DATO Bemærkninger og kommentarer kan sendes til plan@favrskov.dk i perioden.