Nu er vi klar med foreningens nye hjemmeside

Transkript

1 1 NR 3 - OKT ÅRGANG Nu er vi klar med foreningens nye hjemmeside SE SIDE 6-8

2 Af Peter M. Frederiksen 2 Træerne på Hovvej visner fæld dem og plant nyt Byforeningen har tidligere spurgt kommunen, hvorfor træerne langs Hovvej og. Kommunen har blandt andet svaret. Årsagen til at træerne på Hovvej vantrives skyldes dels er en forkert plantesort (ahorntræer) og at de ikke kan udvikle sig naturligt på grund af dårlige jordforhold. Træerne vil derfor gradvist gå ud og vil ikke blive genplantet. Det må undre, at Kommunen har igangsat projektet for år tilbage, da jordforholdene jo også dengang var ringe. Det virker nærmest som spildt ulejlighed. Nu har og får vi et gradvist hendøende scenarie, som ikke just pynter eller er opløftende. Det kan tilsvarende undre at Kommunen ikke har tilført gødning eller foretaget jordforbedring omkring træerne i løbet af årene. At der heller ikke har været etableret saltskærm om vinteren i de sidste år har bestemt også været en medvirkende faktor til træernes miserable tilstand. Alt i alt en mærkværdig status og spørgsmålet er, om Kommunen f.eks. kunne have etableret bræmmer af lav vækst af f.eks. ildtorn eller anden robust planteart hvor rødderne ikke går dybt ned. Nu er det næsten at foretrække, at træerne fældes og fjernes en gang for alle. Foto fra foråret 2010.

3 Istandsættelse sker inden årets udgang af Mogens Aarsleff Hansen 3 Efter den seneste vinter med en lang frostperiode blev det helt tydeligt, at kampestenssætningen ved Rostgaards Kilde trængte til istandsættelse. Det har kommunen også kunnet se, så nu er der lagt planer for en gennemgribende overhaling af vægge, fuger mm. inden årets udgang. Det glæder foreningen, der skyndsomt har sendt en tak til Teknisk Forvaltning. Foreningen glæder sig også over at kommunen igangsætter udbedring allerede nu mens skaderne er til at overskue, så monumentet ikke forfalder så der senere skal bruges store summer til genopretning. Foreningen har ligeledes bemærket, at der i perioder næsten ikke har været vand fra kilden, men at der heldigvis på det seneste atter er kommet lidt dryp. Måske skulle kommunen når den renoverer sten og fuger også forsøge en rensning eller spuling af det gamle blyrør, der fører kildevandet ned til udløbet og derfra videre ned i stenkummen, så vandet atter kan løbe og ikke dryppe. Rostgaards kilde eller Rostgaards kumme- er opstillet i 1741 og det omkringliggende granitanlæg er fra Anlægget er i dag et fredet mindesmærke.

4 Kelleris Vingaard en perle i Espergærdes baghave af Jan Arnt Byforeningen havde oprindelig planlagt en udflugt til Kelleris Vingaard, men da datoen næsten faldt sammen med vingårdens årlige besøgsdag, valgte vi at koble os på denne. Nogle få medlemmer dukkede op og resten gik glip af en både spændende og lærerig eftermiddag. Disse skal dog ikke snydes helt, hvorfor den lille historie. Ejeren og vinbonden Søren Hartvig Jensen bød os velkommen og fortalte, at vingården blev etableret i 2001 og det underjordiske vineri blev opført i Herefter tog han os med på en 4 En rundvisning på Kelleris Vingaard er som at gå rundt i et af Frankrigs smukke vinområder inspirerende vandring ned gennem rækkerne af vinstokke, som der er 4200 af. De fleste er af vinstokkene bærer rødvinssorten Rondo, da den har vist sig at være robust og egnet til det danske klima. Derudover dyrkes og eksperimenteres der også med med sorterne Regent og Leon Millot samt hvidvinssorterne Solaris, Orthega, Phoenix og Zalas Perle. Vi lærte hurtigt, at det er et enormt arbejde at passe en vinmark, da vinbonden konstant skal klippe overflødige blade bort og samtidig sikre sig, at der stadig er tilpas mange grønne blade tilbage der sikre kraften Fra Kellerisvej anes den fransk inspirerede hovedbygning bag vinmarken

5 5 Hovedbygningen set fra syd ud til den store terrasse, som er omkranset af lavendel, hvilket kun understreger den franske atmosfære. Hovedbygningen er inspireret af fransk arkitektur og ligger umiddelbart ved den 1,3 ha store vinmark med dens 4200 vinstokke. i at trænge ned til druerne, hvilket sker via fotosyntese. Søren fortalte også engageret om, hvordan stokkene podes og risiko for svampesygdomme.den gode vin forberedes ikke kun ude på marken, men også under lagringen. Vingården lagrer således ikke på brugte fade (tønder), da kraften og kemien fra egetræet hurtigt mindskes. Der bruges derfor kun nye fade af egetræ og ikke nok med det. Der eksperimenteres med forskellige typer egetræ fra forskellige lande. At det ikke bare er for sjov hvilken træsort der bruges, dokumenterede et par smagsprøver. Vi smagte således vin lagret på egetræ fra både Frankrig og Ungarn og smagen var meget forskellig, selv om det var samme druesort og samme årgang. Vores lokale vin er ikke helt ringe, hvilket flere diplomer på væggen i vineriet vidner om. F. eks. kan nævnes, at vingårdens rødvin Utopia Rex fra druesorten Rondo, der er lagret på fad af fransk egetræ fik guldmedalje for bedste danske rødvin år I sammenligning med en fin udenlandsk er den nok lidt sur, men smagt på sine egne præmisser er den med i rivende udvikling inden for danske rødvine. Lagring på egetræsfade fra Ungarn, USA og Frankrig. Det er i vineriet at de forskellige processer sker lige fra sortering, presning, lagring på træfade, stålbeholdere etc. for til sidst at blive fyldt på flaske og proppet med den fineste kork.

6 6 Vores nye hjemmeside brug den! Af Ole Praud og Jan Arnt (webredaktionen) Foreningen har foretaget en større layout mæssig opdatering af hjemmesiden, så den præsenterer sig flottere og samtidig burde være nem at navigere sig rundt i. Klik på www. byforening.dk og prøv selv. På hjemmesiden vi har prioriteret overskuelighed og mulighed for nyhedsbreve og 2 vejs kommunikation til medlemmer og andre. Overskuelighed og arkiv Brugerne kan allerede på forsiden se hvem vi er og hvad Espergærde Byforeningen står for. Ligeledes kan de straks overskue hvilke igangværende opgaver vi arbejder med. Disse vil stå øverst i højre kolonne på hjemmesidens forside. Brugerne kan samtidig se hvilke mærkesager vi arbejder med da disse står listet op i venstre kolonne på hjemmesidens forside. En mærkesag er typisk en sag vi har arbejdet for gennem mange år og stædigt forsøger at holde fokus på. En vigtig mærkesag er f.eks., at der skal etableres en bypark på den store græsplæne mellem Mørdrup Kirke og Mørdrup skole. Hjemmesiden tjener samtidig som foreningens arkiv, hvor brugerne kan gå ind i de enkelte sager og klikke sig ind på sagen akter og se hvornår og hvor mange indlæg der har været i den pågældende sag og relativt nemt følge sagens historiske udvikling. Nyhedsbreve I dag udsender vi Byforeningens blad 4 gange om året, hvorfor medlemmerne relativt sjældent orienteres om lokale hændelser set fra vores perspektiv ligesom indlæg kan være forældede. Det er derfor bestyrelsens håb, at vi kan forbedre kommunikationen med vores medlemmer og udsende løbende nyhedsbreve, såfremt der er aktuelle sager, udflugter og lignende. Medlemmer der er interesseret i sådanne nyhedsbreve, bedes derfor

7 7 gå ind på hjemmeside (se forside) og sende os en mail, hvor man skriver sin adresse og sender den direkte til Webmaster Ole Praud. Interaktiv kommunikation (2 vejs kommunikation) I løbet af det næste års tid håber vi at udvikle hjemmesiden, så den også kan bruges interaktivt. En af de første ting, der vil blive oprettet er et debatforum, så medlemmer og brugere kan skrive indlæg om lokale forhold og naturligvis kommentere hinandens indlæg samt kommentere bestyrelsens initiativer, så vi kan få langt bedre input begge veje end vi har nu.

8 Af Ole Praud og Jan Arnt (webredaktionen) 8 Byforeningens hjemmeside læses flittigt Selv om den nye hjemmeside kun har fungeret kort tid, har vi fra medio juni til medio oktober haft 3469 besøg. Det er vi faktisk ganske stolte af. Da det næppe kun er vores medlemmer, må vi konkludere at der nu er mange andre der er blevet opmærksom på vores forening og hvad vi arbejder med. Vi kan vi ikke se i hvilket omfang vores medlemmer læser og bruger hjemmesiden. Flere har dog fundet den, da vi allerede har fået nogle mails fra medlemmer, der har meldt positivt tilbage. Det har vi været glade for, da ros altid er dejligt. Men lidt ris i form af konstruktiv kritik imødeses med oprejst pande, så hjemmesiden kan blive endnu bedre. Selv om vi ikke kan se hvem der er inde på hjemmesiden, så kan vi nemt læse, hvor ofte den besøges. På skemaet kan f. eks. læses hvor mange der i gennemsnit er inden på hjemmesiden pr. dag og pr. måned. I maj 2010 måned havde vi stadig vores gamle hjemmeside og man kan se, at der var 40 visits, dvs. der var 40 inde på siden. I juni 2010 åbnede vi den nye hjemmeside, der hurtigt fik ikke mindre end 782 besøg selv om siden ikke var helt færdigt. I juli 2010 går vi mere dynamisk ud med hjemmesiden og får ikke mindre end 1230 besøg.

9 Af Peter M. Frederiksen 9 Tre instanser på Espergærde station giver kaos Espergærde Station flyder ofte med affald og træværk er mange steder ødelagt og graffiti er lang tid om at blive fjernet. Espergærde byforening har skrevet et brev til kommunen, der har blandt andet svaret. Årsagen til den ringe og usammenhængende drift og vedligeholdelse af Espergærde Station skyldes blandt andet, at der er 3 forskellige instanser: Banedanmark, DSB og Kommunen der har ansvar for forskellige områder af Espergærde Station. Kommunen har endvidere påpeget at renholdelsen af Stationen er forholdsvis dyr, men at man evt. vil forsøge at finde penge til opmaling af træværk. Det er helt grotesk, at der er 3 forskellige instanser der har ansvar for Stationen; Det er netop derfor, at helhedsbilledet er så usammenhængende. Der mangler konsekvens og fast styring og planlægning, hvilket går ud over de daglige brugere - som periodevis er hårdt plaget af forsinkelser og ændringer af køretider etc. Hvorfor skal det være så sølle og slapt? Noget rød maling til træværket - som ikke kræver hverken stillads eller komplicerede følge- og installationsarbejder - burde være en selvfølgelighed og kunne sætte gang i noget beskæftigelse i disse tider. De mange dagligt rejsende vil med tiden kræve lidt format og stil, selv om vi ikke er i Københavns Lufthavn. Fra byforeningens side skal vi foreslå, at de 3 instanser bør sætte sig sammen og få aftalt en. en professionel handlingsplan i stedet for dette usammenhængende dit og mit område, der ikke giver mening for brugerne.

10 10 En søndag på Egegaarden af Mogens Aarsleff Hansen For 5. år i træk gennemførte foreningerne på Egegaarden det årlige træf den 26. september. Arrangementet, som snart traditionelt kaldes En søndag på Egegaarden løber af stabelen i tidsrummet mellem klokken 11 og 16. Der er mange højdepunkter som f. eks. gratis sildebord, velklingende jazzmusik ad libitum, arbejdende patchwork værksted og lotteri med flotte gevinster. Højdepunkter var i år også Kjeld Damgaards tre foredrag med titlerne Op og ned gennem tiderne langs Hovvej, Tibberupvej hhv. Stokholmsvej. Kjeld supplerer sin viden med en sublim mængde billeder, hvor han mange gange lykkes med at krydsklippe med mange års afstand i tid. Det er ikke til at stå for, mange lyttede intenst med og foreningen har rettet en stor tak til Kjeld. Som eksempel kan gives, at Kjeld Damgaard viste billeder af vejen mellem Mørdrup og Tibberup igennem tiderne. Tilhørerne så billeder fra hele 1900-tallet - og altså også fra den gang vejen var en landevej mellem to landsbyer og ganske uden bebyggelse. Der var billeder fra 1920 erne af det sted hvor Statoiltanken nu ligger. Der var billeder af glarmester Jensen, der startede virksomheden i et lille stråtækt hus på Hovvej. Og der var billeder af det første byggerier langs vejen - de byggerier, der blev til Den hvide By. Der var også fotos af den oprindelige gård Godthaab samt af den nu nedrevne Hovgaard og af Landlyst samt af Krogagergaard, der brændte i Tilhørerne fik også baggrunden for bygningen af Grydemosegaard, som oprindelige tilhørte familien Poulsen fra Poulsens Planteskole i Kelleris.

11 11 Egegaardens parkanlæg Hækplanterne er ved at få fat Af Jan Arnt Tilbage i 2005 fremsendte foreningen et forslag til forbedring af det lille parkanlæg omkring Egegaarden. En del af vores forslag var, at de mange store og skæmmende metaldæksler blev kamufleret med udlægning af grønne græsmåtter af kunstgræs og samtidig med at der omkring metal dækslerne blev plantet lave hække af Avnbøg. For at de kvadratiske felter skulle danne små haverum, skulle nogle af hækplanterne omkranse de store dæksler og andre felter skulle bare være en klippede firkantet hække, så der kunne dannes en form for åbne og lukkede rum. Kommunen udlagde desværre aldrig det grønne kunstgræs og heller ikke den foreslåede bundplante klatrende Cotoneaster, men plantede Avnbøg hækkene nogenlunde, som i vores ide plan. En af fordelen med bøgehække er, at de står grønne i sommerhalvåret og brune i vinterhalvåret, hvorfor de hele året skærmer for de store metaldæksler. De første par år døde mange af hækplanterne, hvorfor vi i 2007 bad kommunen om en delvis genplantning og i øvrigt udføre en løbende vedligeholdelse. Her i 2010 ser det endelig ud til at indsatsen har båret frugt og flere af felterne er begyndt at tage form. Resultatet er faktisk, at de grimme dæksler delvis er dækket og de lave hække er begyndt at danne små grønne rum på den store plæne. Så langt så godt. Værre står det til med hækken omkring den grusbelagte p-plads og langs vejen, hvor der er en del huller med udgåede planter. Vi håber at kommunens folk selv har set problemet, så de døde planter kan udskiftes her i efteråret, der er en perfekt tid for udplantning af bøgens planter. Parkanlægget omkring Egegaarden fotograferet i januar Det grønne anlæg omkring Egegaarden, august Hækplanterne er udplantet i 2005 og 2007.

12 12 Returneres ved varig adresseændring. Returadresse: Mørdrupvej 36, 3060 Espergærde KOPIER ELLER KLIP DENNE SIDE UD OG SEND DEN TIL KASSERER PETER PEJTERSEN, MØRDRUPVEJ 36, 3060 ESPERGÆRDE, HVIS DU VIL VÆRE MEDLEM AF ESPERGÆRDE BYFORENING: JA TAK, JEG VIL GERNE VÆRE MEDLEM AF ESPERGÆRDE BYFORENING (Årskontingent 100 kr.) NAVN: VEJ OG NR: BY: POSTNR. OG POSTDISTRIKT: Du kan også sende indmeldelsen som mail til kassereren: Espergærde Byforenings bestyrelse m.v.: Formand: Mogens Aarsleff Hansen, Strandvejen 175, Mørdrup, 3060 Espergærde, tlf E-post: Næstformand: Stig G. Lund, Strandvangsvej 3 B, 3060 Espergærde, tlf Kasserer: Peter Pejtersen, Mørdrupvej 36, 3060 Espergærde, tlf Sekretær: Sven Raagaard, Anlæggets Allé 2, Mørdrup, 3060 Espergærde, Tlf Best.medlem: Jan Arnt, Stokholmsvej 23, Mørdrup, 3060 Espergærde, tlf Best.medlem: Peter Frederiksen, Blomstermarken 17, Mørdrup, 3060 Esp., tlf Ansvh. redaktør og best.medlem: Kjeld Damgaard, Helgavej 8, Mørdrup, 3060 Espergærde, tlf ; E-post: kjelddamgaard@mail.tele.dk Web-redaktør: Ole Praud, Mørdrupvej 82C, Mørdrup, 3060 Espergærde, tlf HUSK: Foreningens hjemmeside: