Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
|
|
- Svend Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor friske grønsager det meste af året. Køkkenhaven er 300 m 2 og forsyner familien med stort set alt, hvad de har behov for af grønt. Uden brug af ukrudtsmidler og kunstgødning. Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Man behøver ikke pløje hele græsplænen op og anlægge flere hundrede kvadratmeter køkkenhave for at kunne forsyne familien med friske grønsager i tiden fra maj til december. Meget mindre kan gøre det. Det kræver blot planlægning og intensiv dyrkning af jorden. Masser af grønsager på et lille areal forudsætter følgende tre simple dyrkningsmetoder: 1. Jorden dyrkes i faste, afgrænsede bede med gange imellem. Bedene kan være så lange man ønsker, men bredden skal højst være 125 cm, så man kan nå ind til midten af bedet uden at træde i det. På den måde holdes jorden løs, og arealet kan tilplantes meget tættere end hvis man skal kunne gå mellem rækkerne af grønsager. Udbyttet pr. kvadratmeter bliver med andre ord større og samtidig bliver der mindre lys og plads til ukrudt. 2. Sæsonen strækkes ved, at man efter behov dækker jorden med klart plast eller fiberdug i det tidlige forår, og nogen gange også sent på efteråret. Jordtemperaturen bliver derved højere, og der beskyttes mod lettere frost. 3. Mange af planterne dyrkes ved forkultivering, dvs. de sås indendørs i potter eller bakker og udplantes først, når der er ledig jord. Således optager planterne ikke noget dyrkningsareal i den første del af deres udviklingstid, hvilket de gør ved såning direkte i bedet. Det samme stykke jord kan på denne måde nå at give flere afgrøder i løbet af en sæson. Sådan en intensiv udnyttelse af jorden kræver selvfølgelig en del næring. Hver gang man udplanter nye planter som erstatning for de høstede, giver man bedet et lag kompost. For at illustrere, hvordan man kan få temmelig meget mad ud af et lille areal, kommer hér et bud på en køkkenhave på beskedne 20 m² (inklusiv gangareal!). Det kan gøres på mange forskellige måder med uendelig mange kombinationer men her har jeg valgt, hvad jeg selv dyrker, hvad jeg synes er mest lækkert at få helt frisk, hvad der kan være dyrest at købe, og hvad der giver friske grønsager i så lang en periode som muligt. Og der bliver leget med temmelig mange forskellige afgrøder, netop for at vise en bred vifte af muligheder. Hvis der ikke indtræffer større katastrofer (hård frost i maj fx!), kan denne lille køkkenhave ende med at have forsynet familien med noget i retning af: 6 kilo broccoli spidskål 3 kilo grønkål 100 salathoveder 5 kilo skalotteløg 15 kilo gulerødder 5 kilo porrer 5 kilo ærter 5 kilo pastinak 10 kilo rødbeder 30 majs 5 10 kilo spinat kilo kartofler 20 kilo bønner 50 agurker courgetter - samt rucola, forårsløg og en hulens masse radiser Dette svarer (med et hurtigt skøn) til en værdi på i hvert fald kr., hvis man skal købe det hele i sin lokale brugs samtidig med, at man får en kvalitet og friskhed, der ikke kan købes for penge. Og det er da ikke så ringe endda :-)
2 Køkkenhaven Køkkenhaven er inddelt i 4 bede, som er 3 meter lange (retning nord-syd) og 1,25 m brede. Der er 50 cm mellem bedene til at gå på. Bedene dyrkes med et 4-årigt sædskifte, hvor hovedafgrøderne placerer sig således: Bed 1: Tidlig grønt senere forskellige kål Bed 2: Ærter rodfrugter majs Bed 3: Gulerod salat løg porrer Bed 4: Kartofler bønner Afgrøderne flytter bed hvert år. Således vil bed 1 til næste år indeholde bed 4 s afgrøder, bed 2 vil indeholde bed 1 s afgrøder, bed 3 indeholde bed 2 s afgrøder, mens bed 4 vil indeholde bed 3 s afgrøder. Efter fire år vil afgrøderne have været igennem alle fire bede. Bed 1: Tidlig grønt til salaten og senere kål Dette bed dækkes med plast eller fiberdug fra først i marts, så jorden varmes op og det tidligste grønt kan dyrkes under beskyttede forhold. Samtidig provokeres noget af ukrudtet til at spire tidligt, så man kan få det aflivet, inden man skal så eller plante. I det første kvadratmeter starter man ca. 1. april med at udplante småplanter af salat og spinat, som er sået inde i små potter først i marts. Udplantningen kan ske som 5 rækker med 25 cm afstand mellem rækkerne fx 3 rækker med forskellige salatsorter, der har forskellig udviklingstid (15 planter i alt) og 2 rækker spinat sat rimelig tæt for at give den første babyspinat. Mellem disse rækker udplanter man forårsløg, som også har været sået inde en måned tidligere. I det andet kvadratmeter sår man fx 4 rækker spinat og en række rucola med 25 cm afstand mellem rækkerne. Forskellige typer af radiser sås i mellemrækkerne. Nogle uger senere tilsås det tredie kvadratmeter med rækker af spinat med radiser og forårsløg imellem for at strække høstperioden yderligere. Og herefter bliver det kålenes tur: Efterafgrøden i hele dette bed er forskellige kålsorter. Kål giver meget, mættende mad i en længere periode og er noget af det sundeste, man kan putte i munden. Sidst i maj er det første kvadratmeter høstet. Arealet får et lag kompost, hvorefter der udplantes spidskål og savoykål, som er sået inde midt i april. De kan udplantes i blokke med 35 cm afstand til alle sider, så der er plads til 15 stykker. Spidskål udvikles hurtigt, og er geniale at dyrke, fordi man kan høste af samme plante 2 gange. Når man skærer et spidskålshoved, lader man stokken og de nederste 3 4 blade blive stående. Kort tid efter danner planten nye små hoveder, hvor man lader et enkelt blive siddende og udvikle sig til endnu en lille spidskål. Savoykål, derimod, udvikles ikke så hurtigt. Til gengæld kan den klare en del frost, så der bliver frisk grønt at høste helt til jul. Det næste kvadratmeter, der bliver ledig, tilplantes med broccoli. Broccolien er sået indendørs først i maj. Der skal vælges en sort, som kan plantes tæt (25 cm imellem), og som bliver ved med at producere sideskud efter, at hovedskuddet er høstet. På denne måde kan man blive ved med at hente en portion broccoli en gang om ugen helt indtil frosten tager livet af planterne. Hvis man først i oktober dækker bedet med plast, har man dem lidt længere. Spiser man ikke så meget broccoli, kan halvdelen af stykket erstattes med blomkål. Her findes også sorter, som kan plantes så tæt som cm. Det ville så give 10 broccoli og 10 blomkål fordelt på 4 rækker. I det tredie kvadratmeter kan der udplantes grønkål til at give endnu mere vintergrønt. Da grønkål kan sås så sent som sidst i juni/først i juli kan arealet give endnu en høst af radiser/rucola/salat inden grønkålen udplantes sidst i juli. Hvis grønkålen udplantes i 3
3 rækker med 50 cm imellem (det kan give 3 4 kilo grønkål), kan man i mellemrækkerne så fx radiser eller spinat. En anden mulighed er at så kinaradiser i mellemrækkerne. De holder sig temmelig længe og kan klare lettere frost. I stedet for de foreslåede kålsorter kan man udplante mizuna, pak choi og andre asiatiske kål. Af hensyn til sædskiftet drejer det sig blot om kun at have de korsblomstrede i dette bed. Det kan varmt anbefales at dækker alle kålplanter med bionet eller fiberdug for at slippe for kållarver så får man heller ikke orm i radiserne. Bed 2: Ærter og majs (og nogle rodfrugter) Omkring 1. april lægges en dobbeltrække ærter (10 cm mellem de to rækker) midt i hele bedets længde. Mellem de to rækker sættes trådhegn, rionet eller andet til at støtte planterne. For at strække ærtehøsten kan man vælge, at det ene stykke af rækken tilplantes med ærteplanter, som blev sået inde 3 uger tidligere (32 planter giver 1,5 meter dobbeltrække), mens den anden halvdel sås direkte. Man kan også vælge, at lade en del af ærtehegnet bestå af sukkerærter man skal blot sikre, at det er de lave ærtesorter. Langs bedets kanter sætter man løg med 10 cm afstand. Både rødløg og salatløg, samt almindelige gule løg. Her dyrkes ikke til vinteropbevaring man begynder at tage de sprøde, nye løg så snart man synes man kan være det bekendt. I bedets ene side - mellem ærter og løg - sås pastinak senere i april. Pastinak kan holde sig i jorden hele vinteren. Man sår i en række med 3 4 frø for hver 20 cm (pastinak er længe om at spire) og beholder en plante hvert sted. I rækken kan man efter lyst og behov så radiser. Så ved man, hvor man har pastinakkerne. Skal det være virkelig intensivt, kan man i denne side også så en række spinat ca. 10 cm fra løgene. Løgene skal bare have plads til at rage op over spinatbladene, og pastinakkerne skal nok klare sig. I bedets anden side sås rødbeder i mellemrækken mellem ærter og løg. Her kan man så (især de runde) i en dobbeltrække med 15 cm mellem rækkerne. Nogle af rødbederne kan sås indendørs 3 4 uger tidligere, så får man en tidligere høst af nye baby-rødbeder. Hele bedet dækkes med fiberdug den første måned. Især ærterne skal holdes dækket til de er ca. 5 cm høje ellers vil man en tidlig morgen opdage, at duerne har fået sig et lækkert måltid. I begyndelse af juli er løgene enten spist eller høstede og ærterne er færdige. Nu udplantes 3 rækker majs på deres plads. Majs er ganske enkelt den afgrøde som ikke kan købes frisk nok de skal høstes samtidig med, at man sætter kogevandet over! Majsen er sået midt i juni (her er rodtrænere perfekte til formålet) og plantes med cm afstand i rækkerne afhængig af sorten. Det giver majs sidst i september/først i oktober. Mellem majsene står stadig rødbeder og pastinakker. Pastinakkerne passer sig selv, mens en del af rødbederne er spist. Midt i juli forspires en spinatsort til efterårsdyrkning, og i løbet af august giver man sig til at udplante de små spinatplanter, dér hvor der kommer plads mellem rødbederne. Man kan så endnu en kasse spinat midt i august og blive ved med at udplante i september, også tæt på majsene. De bliver alligevel snart klippet ned og så er der frisk spinat i september oktober. Når majsene er færdige i oktober dækkes bedet med plast eller fiberdug. Så kan man høste spinat i en længere periode. Planen for dette bed er bestemt af, at bedets længderetning går nord-syd. Hvis det vendte østvest skal ærterne sås i 6 dobbeltrækker på tværs af bedet. Pastinak og rødbeder sås mellem dobbeltrækkerne. Det giver dog ikke muligheden for tidlige rødbeder de kan klare sig i skyggen fra ærterne indtil lyset bryder frem, når ærterne fjernes men det går noget langsommere! Bed 3: Gulerod salat løgvækster Uanset hvor stor en køkkenhave man har, er det en gave at kunne hente frisk salat i en stor del af året. Derfor er en væsentlig del af dette bed afsat til formålet.
4 I det første kvadratmeter udplantes forskellige salattyper, som har været sået inde først i marts. erne skal have forskellig udviklingstid, så man ikke pludselig står med 25 høstklare hoveder på en gang, men kan høste salat fra begyndelsen af maj til ind i juni. Man kan sætte en enkelt række pluksalat, som giver friske blade over en længere periode. en sættes med 25 cm mellem rækkerne, der kan sås radiser eller en række rucola imellem og bedet dækkes med fiberdug i starten. Efterhånden som salaten høstes og der bliver lidt bar jord, sås gulerødder i rækker med 15 cm imellem. kan sås til ind i juli, så man bliver bare ved med at så, indtil hele arealet er udnyttet. ne kan blive i jorden, så længe man ønsker det ved udsigt til efterårets nattefrost dækkes med våde blade (fra træer altså!), og ved udsigt til endnu mere frost kan man dække med vintermåtte. På denne måde kan der høstes friske gulerødder hele vinteren (og jo koldere jorden bliver uden at fryse, jo bedre kommer de til at smage) men for de flestes vedkommende er de nok spist inden. I det andet kvadratmeter kan man sætte skalotteløg med 15 cm imellem hver vej. I modsætning til løgene i bed 1 dyrkes skalotterne som gemmeløg de høstes i starten af juli, hænges til tørring og bruges i løbet af efteråret. Man kan vælge at sætte hvidløg i en række eller to i stedet for skalotter udbyttet bliver ikke så stort, som hvis de har været sat om efteråret, men helt friske hvidløg er og bliver en delikatesse. Så snart løgstykket er ledigt udplantes et nyt hold salat, som er sået i starten af juni. Samtidig hermed forkultiverer man et nyt hold salat, som udplantes i kommende huller. Bedet dækkes med fiberdug, når det bliver efterår. I september udvikler salat sig stadig langsommere for så at gå mere eller mindre i stå. Det gælder derfor om at time såningen, så hovederne næsten er færdigudviklede på det tidspunkt så kan de stå længe indtil frosten tager livet af dem. Alternativt kan der også udplantes spinat, som er sået midt i juli. I det tredie kvadratmeter i dette bed sås tidlige gulerødder også først i april. De sås i rækker med 20 cm imellem. I mellemrækkerne sås radiser. ne spises i løbet af maj, og erstattes af vinterporrer i begyndelsen af juni. Porrerne sås inde i starten af april og hvis man skulle komme til at glemme det, kan der købes bakker med udplantningsplanter i enhver planteskole. ne høstes fra sidst i juni. Da porrerne udvikler sig gennem hele efteråret, er de fleste gulerødder spist inden porrerne for alvor har brug for pladsen. Bedet holdes dækket med bionet eller fiberdug, så man slipper for gulerodsfluer og porremøl. Bed 4: Kartofler og bønner Ingen køkkenhave uden den luksus at høste nye kartofler tidligt på sommeren. Derfor er hele dette bed først på sæsonen afsat til at kunne give nye kartofler i det meste af juni måned. Midt i marts dækkes bedet med plast, så jordtemperaturen hæves. Omkring 1. april lægges de forspirede kartofler (de er forspiret i hvert fald fra sidst i februar) i rækker med 50 cm afstand på tværs af bedet. Man kan lægge de allertidligste (som fx Solist eller Hamlet Solist er tidligst) i bedets nordlige ende, og de knap så tidlige i resten. Knoldene lægges med 25 cm afstand imellem. Mellem kartoffelrækkerne kan man enten udplante småplanter af spinat, eller så fx rucola eller radiser. De høstes inden kartoffelplanterne lukker rækken. Fiberdug eller (bedst) plast lægges over bedet gerne hen over nogle buer. Når dagtemperaturen kommer over 10 grader skæres nogle udluftningshuller i plasten og der holdes øje med om det bliver så varmt, at bladene skoldes af solen, for så fjernes plasten. Sidst i maj/først i juni kan man begynde at høste de nye kartofler startende fra bedets nordlige ende. Derved kommer der også noget ledig jord som selvfølgelig skal udnyttes: I denne dyrkningsplan er der indtil nu et»hul«i salatproduktionen. Bedene 1 og 3 giver salat i maj og juni, samt fra august. Bed 4 skal sørge for, at der også er salat i juli måned. I
5 starten af maj sås et hold salat, som udplantes efterhånden som kartoflerne høstes. Man kan plante i to rækker i midten af bedet med 20 cm mellem rækkerne og her vil man kunne høste i juli indtil den efterfølgende afgrøde, nemlig bønner, lukker for lyset til salatplanterne. Først i juli er kartoflerne høstet. Der laves et bønnestativ med 5 bambusstænger i hver side af bedet med ca. 60 cm mellem stængerne. Midt i juni har man sået stangbønner i rodtrænere eller mælkekartoner, og disse er klar til udplantning første uge af juli. Der sættes 3 4 planter pr. stang. Stativet skal helst være mindst 2 meter højt, for bønnerne skyder lystigt og kan blive over 3 meter lange. Der kommer også nemt flere bønner ud af det end man kan nå at spise, men da bønner er noget af det, der egner sig bedst til indfrysning, er de helt fine at kunne tage af i løbet af vinteren. Synes man, at kilo bønner alligevel er for meget, kan det sidst par (sydligste) stænger i stedet bruges til et par frilands salatagurker som får lov at klatre op ad dem. Agurkerne er ligeledes sået midt i juni og udplantes samtidig med bønnerne. Og hvis man har lyst til at lege lidt med, hvad der kan lade sig gøre, kan man sætte en enkelt courgette i midten af bedets sydligste ende lige under agurkerne. Her kan der trods alt komme så meget sollys, at man kan få en del (gratis) courgetter. Såkalender Forkultivering Direkte såning i bed Februar Marts April Maj Juni Juli August Kartofler, forspires Forårsløg Rødbeder Ærter Savoykål Spidskål Vinterporrer Blomkål Broccoli Courgette Frilandsagurk Grønkål Majs Stangbønne, efterårs/vinter Kartofler, sættes Løg, sættes Pastinak Rødbeder Ærter Forårsløg Asiatisk kål Kinaradise
ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereOpbevaringsguide til frugt & grønt
Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereSå dine egne tomatplanter
Så dine egne tomatplanter Hvis du vil forkultivere dine egne tomatplanter, skal du så på det rette tidspunkt i forhold til udplantning. Drivhustomater sår du indenfor først i marts og planter ud i drivhuset
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereFuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster
Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat
Læs mereBjarne s frø og planter www.barney.dk bjarne-h@mail.dk
Såning af Grøntsager Generelt: Frøene skal sås i en dybde der svarer til frøets størrelse på den korteste led x 2. Det kan ofte betale sig at forkultivere inde, da det giver en tidligere høst, og for nogles
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereSådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen
Læs mereNede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal
I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive
Læs mereDYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning
Produktguide DYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning 10_016 GODT AT VIDE Dette symbol vises på emballagen på de produkter, der kan dyrkes indendørs med jordløs dyrkning. Fra frø, gødning,
Læs mereBørnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013.
Børnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013. v/ sognepræsterne Lene Sander, Haurum-Sall-Houlbjerg-Granslev og Tina Skov Løbner, Marie Magdalene-Koed. HØR - DET GROR!" Når vi laver børnegudstjenester tænker
Læs mereSkitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien
Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Velkommen på skitur: Skitur med klubben er efterhånden en tradition, der ikke er til at komme uden om. I år er det femte gang vi har arrangeret tur
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereEvaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12
Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereUniversity of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende
university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereHaveforeningen. Og bag mig sol og blød mig regn! Jeg plukker mine nødder og trasker langs et brombær hegn med plovmuld under fødder.
Haveforeningen Anno 1982 27. årgang September 2010 Og bag mig sol og blød mig regn! Jeg plukker mine nødder og trasker langs et brombær hegn med plovmuld under fødder. Og det er al den jord, jeg har, og
Læs mereTid til haven. Havetips uge 43
Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereOg sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.
Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereHavefrø. Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. LISE C. DELEURAN AARHUS UNIVERSITET
Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. Havefrø Formål Øget vækst i regionens fødevareerhverv gennem kompetenceudvikling og fokus på værdikæder
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereMandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer
Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs merepragthave med stauder 68 BO BEDRE Nr. 8 2012. Af Hanne Gabel Christensen
pragthave med stauder og græsser Tag med til en have i Østsjælland, og oplev Marianne Follings udsøgte fornemmelse for at sætte planter sammen. Hun blander stauder og græsser, så bede bliver en farveoplevelse,
Læs merePÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes
Læs mereTag på markeder med PØ
Tag på markeder med PØ Markedstid er festtid! Lokale høst-, og havemarkeder, grønne-, mad-, og demokratifestivaler byder op til samtale, smagsoplevelser og inspiration. Det er der, hvor have- og økologifolket
Læs mereLEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.
LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene
Læs mereisabellas Forny Forårsmenu Vild med hverdagen Besøg et paradis af roser bag med ny inspiration pandekager og godt brød
Vild med hverdagen isabellas Nr. 1 13. FEBRUAR 25. MARTS 2012 kr. 59,95 Besøg vores shop på isabellas.dk Haven Forny Dyrk de dejligste kartofler Tiltræk sommerfuglene Anlæg et bed i skyggen isabellas fylder
Læs mereDet ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. juni 2014 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 291 * 289 * 281,3 * 723 LL: 290 * 287 * 291 * 289 * 281,3 * 723 Det ånder himmelsk
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereDeltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.
Falster Rundt 4. 6. juli 2014 Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Efter halvandet års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret en 3-dages
Læs mereskoven NATUREN PÅ KROGERUP
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereJagttur den 16. maj 2012
Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke
Læs mereGå til forside: Klik HER. Tomater Solanum lycopersicum L.
Tomater Solanum lycopersicum L. Gå til forside: Klik HER Tomater er en af de allermest dyrkede afgrøder og overgås kun af kartofler. Alene i Danmark spiser vi årligt ca. 70 millioner tomater. Tomater er
Læs mereØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk
Læs mereDit haveaffald sådan gør du!
Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,
Læs mereALLE KAN DYRKE DERES EGNE GRØNTSAGER I BYEN!
ALLE KAN DYRKE DERES EGNE GRØNTSAGER I BYEN! Anna og Peter hjælper andre byboere med at opfylde drømmen om selv at dyrke krydderurter og grøntsager i potter, altankasser og højbede. Senest har ægteparret
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter
Læs mereJeg besøger mormor og morfar
Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereEn blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16
En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt
Læs merelave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.
Vi kører blade Jeg er lige kommet hjem fra skole, har klædt om, og ved ikke rigtig hvad jeg skal lave. Jeg går op på mit værelse og tager kassen med mit legetøj. I kassen ligger alt mit Tekno ingeniørsæt,
Læs mereForord. Julen 2005. Hej med jer!
Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den
Læs mereMogenstrup Sportsuge 2016
Daglige aktiviteter Teltet og slik boden er åben hver aften fra onsdag. Tennis-, ringoog volley-banerne er åbne hver dag Hoppeborg Sumobrydning Diverse lege for børn Mogenstrup Sportsuge 2016 Onsdag d.
Læs mereHej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?
Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereEt klasselokale er fyldt med elever der sidder og kigger op mod tavlen. En lærer går rundt oppe ved tavlen og stopper pludselig op.
1. INT. KLASSLOKALE - DAG Et klasselokale er fyldt med elever der sidder og kigger op mod tavlen. En lærer går rundt oppe ved tavlen og stopper pludselig op. LÆRER Søren. Vil du venligst læse op fra side
Læs mereBeskrivelse og materialeliste for løbsledelsen:
Beskrivelse og materialeliste for løbsledelsen: Start: Hvert hold får sin egen farve, så vi kan kende holdene fra hinanden. Holdets farve males på kinderne af deltagerne og alles næser males røde med sminke-
Læs mereGrowCamp. det perfekte højbed. Grow your own
GrowCamp det perfekte højbed Grow your own virkelyst køkkenhave ingen orm grønt for uøvede egne råvarer grøn slik krydderi på tilværelsen havetid naturens under let som en leg frodighed kvalitetstid GrowCamp
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.
31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden
Læs mereSprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereLEGO minifigs byg kolleger/kendte personer
1 LEGO minifigs byg kolleger/kendte personer Idé/kilde: Heine Højrup Olsen 2 6 deltagere pr. hold 6 99 år 10 20 minutter LEGO klodser til at bygge minifigs dvs. ben, torsoer, hoveder, hatte/hår og evt.
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Børnehaven 44 børn 1. Kan du lide at gå i børnehave? Hvordan har du det i børnehaven? 44 børn svarer ja = 100 % 2. Har du det godt i din børnehave? 43 børn svarer ja og et barn nej =97,72 % 3. Hvad er
Læs mereVask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern.
Mandag Omelet med ost, kartofler, porrer og salat af rødkål 8 æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 2 store håndfulde frisk persille 100 g kartofler 1-2 stk. porrer Vask
Læs mere7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.
KOSTPLAN - UgE 8 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt: Spinat (frossent, blade og frisk) Gulerod Rød peberfrugt Tomater Desuden frugt
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereJeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)
Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereVerdens bedste job med børn og troperejser
Verdens bedste job med børn og troperejser Vil du passe Felix 4,5 år og August 1,5 år og vil du med på et par længere rejser til Thailand, Malta og Dubai med alt betalt. Når vi er i Danmark, får du ofte
Læs mere7. forløb Træets forår
7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereMorten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.
Smag for leg Tekster Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg!... s. 3 Friske Frede Fersken!... s. 4 Frugtsangen!...
Læs mereLEGE OG AKTIVITETER I NATUREN
LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereFlaskeernæring til børn
Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for
Læs merehttp://192.168.1.217/www.nelostuote.fi/tanska/pakkeasletregler.html Indhold:
1 / 5 25.6.2008 9:00 Indhold: 1 bro, 1 æsel i træ med plastik kurv, 55 kort, 4 bakker til at samle frugt på, 9 tosidet bro-stykker., 9 æbler, 9 pærer, 9 appelsiner, 9 blommer Før spillet starter 2 / 5
Læs mereKøbenhavnerdrenge skal lære nye vaner på camp
Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp Af: Helle Lauritsen Formålet med KøbenhavnerAkademiet er en blanding af læring og dannelse. 108 drenge tog til Tisvildeleje for at stave, læse og regne være
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs mereKostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS
1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer
Læs mereFredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 2. december 2010
Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 2. december 2010 Julemåneden er kommet godt i gang. Der bliver klippet julepynt til den helt store guldmedalje og i SFO en er det store julepakke-show gået i gang.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1
Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereDaginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard
Daginstitutionen - en informationspjece til forældre Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard HVAD ER EN DAGINSTITUTION? 2 DERFOR ER DET VIGTIGT AT GÅ I DAGINSTITUTION? 3 HVERDAGEN I DAGINSTITUTIONEN 3 SAMLING
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereNaturdagpleje Stadil Vedersø. Fra spirende idé til naturlig hverdag. Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig
Naturdagpleje Stadil Vedersø Fra spirende idé til naturlig hverdag Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig Det er præcis ét år siden at idéen til Stadil Vedersø Natur Dagpleje opstod, og så er tiden vel
Læs mereRed Hill Special School
Red Hill Special School 72 Waterworks Road Red Hill QLD 4059 Email: admin@redhillspecs.eq.edu.au Område: Børn og unge med nedsat funktionsevne 1. Rejsebrev fra Brisbane, Australien Så er der allerede gået
Læs mereScience Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction
Science Fiction Fordybelsesområde: Science fiction Begrundelse for valg af prøveoplæg: Jeg valgte Kælderfødt, fordi den snakkede for en god sag. Familier der pga. fattigdom bliver tvunget til at arbejde
Læs mereNy affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE
Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Velkommen til Skraldetanterne dine nye affaldsbeholdere Brøndby Kommune gør det nu lettere for dig at sortere dit affald, så det kan blive genbrugt. Derfor får alle med
Læs mereKØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73
KØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73 INDHOLDSFORTEGNELSE Generel beskrivelse ------------------------------------------------------------------------------------------ 1 Transport og håndtering ------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereLad det vokse -1. Du høster, hvad du sår.
Lad det vokse -1 Du høster, hvad du sår. Mål: Børnene lærer om forudsætninger for vækst. Børnene lærer hvilke ting, der kan stå vækst i vejen; de indser, at man høster det, man sår - både i det naturlige
Læs mereAage, Ejner og Elna. Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius
Aage, Ejner og Elna Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius 2 3 11 Billederne Aage kan godt huske, da Marlene kom og spurgte, om hun måtte fotografere dem til sit projekt. Sådan noget pjat ville jeg
Læs mereSnørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup...
Vindeltrappen Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Jo. Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup... Så længe de svupper, knækker de
Læs mereOg hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand
Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille
Læs mereÆldrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden
Ældrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden Der deltog 142 mennesker i ældrerådets temadag, heraf var 13 kommunalt ansatte, foredragsholdere og medlemmer af ældrerådet. Af de 129 gæster
Læs mereForbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer
August 2014 Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer Undersøgelsens formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med fødevarer fra bestemte egne i Danmark. I undersøgelsen blev disse fødevarer
Læs mere