KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
|
|
|
- Mogens Kronborg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: Klager: Advokatanpartsselskabet Bale Birk Centerpark Herning v/ advokat Anders Skov, Othello Indklagede: Ulrich Kallesøe Wester Bale [adresse] Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnet bale.dk til klageren. Indklagedes påstand Frifindelse. Dokumenter: Der er for klagenævnet fremkommet klageskrift af 17. november 2011 med syv bilag (bilag 1-7), svarskrift af 17. december 2011 med 11 bilag (bilag A-K), replik af 5. januar 2012 uden bilag og duplik af 6. januar 2012 to bilag (bilag L-M). Registreringsdato: Domænenavnet bale.dk er registreret den 28. januar Sagsfremstilling: Klageren har siden august 2009 drevet advokatvirksomhed under navnet Advokatfirmaet Bale, hvilket først skete i personligt regi af advokat Marianne Kallesøe Bale, og siden januar 2010 i selskabsform som anpartsselskab. Klageren benytter i forbindelse med sin virksomhed, domænenavnet advokatfirmaet-bale.dk, og er ligeledes indehaver af registreringen af domænenavnet advokat-bale.dk. Klageren har oplyst, at denne i slutningen af 2009 forsøgte at finde en mindelig løsning med indklagede omkring overdragelse af domænenavnet bale.dk til klageren, evt. mod at indklagede fik mulighed for at beholde sin adresse med Herom har klageren videre oplyst, at indklagede meddelte, at en sådan løsning ikke var 1
2 teknisk mulig. I oktober 2011 blev klageren gjort opmærksom på, at der ikke er tekniske hindringer for den ønskede løsning, hvorfor klageren igen anmodede indklagede om at overdrage domænenavnet, hvilket blev afslået af indklagede. I sit klageskrift har klageren desuden bl.a. anført følgende: Klager har således på nuværende tidspunkt drevet virksomhed under det pågældende navn i mere end 2 år, i hvilken periode klagers navn er blevet kendt blandt dennes kunder og potentielle kunder. Inden da har klagers ejer haft forskellige ansættelser som advokat, i hvilken sammenhæng navnet Bale naturligvis også er blevet markedsført. I forbindelse med klagers etablering af dennes virksomhed ønskede klager som et naturligt led i markedsføringen af klagers virksomhed at registrere domænenavnet bale.dk, der dog allerede var registreret. [ ] En søgning på Google på ordet bale for sider fra Danmark giver ca hits, hvilket hovedsagligt skyldes mange henvisninger til en berømt skuespiller og en berømt fodboldspiller. Det fremgår dog, at klagers hjemmeside angives allerede som hit nr. 4, jf. udskrift fra Google (bilag 3). Søges der på ordene advokatfirmaet bale, fremgår det, at samtlige første 10 hits vedrører klagers virksomhed, jf. udskrift fra Google (bilag 4). Ved en søgning på ordene advokat bale er ligeledes samtlige de 10 første hits relateret til klagers virksomhed, jf. udskrift fra Google (bilag 5). Det fremgår således, at navnet Bale er stærkt associeret med klagers virksomhed, og at klager på den baggrund [har] opnået en uregistreret varemærkeret til navnet. Det bemærkes i den forbindelse, at det i advokatbranchen er almindeligt, at advokater markedsfører sig og genkendes på deres efternavn. Langt størstedelen af de danske advokatfirmaer er således navngivet efter en eller flere af stifternes efternavne. Selvom klagers fulde virksomhedsnavn således er Advokatfirmaet Bale er klager kendt under navnet Bale, der udgør den særprægede del af navnet. Det er derfor af stor betydning for klager, at kunne anvende domænenavnet bale.dk. Klager driver advokatvirksomhed rettet mod danske klienter, og det er derfor af stor betydning for klager, at dennes klienter kan finde klager på.dk domænet. Klager har flere gange oplevet, at klagers klienter forgæves har forsøgt at finde klager på domænet bale.dk, og herefter har kontaktet klager af anden (om)vej. Dette giver betydelige risiko for, at potentielle nye klienter ikke finder frem til klager, hvis de ikke har andre kontaktoplysninger på klager. Domænenavnet bale.dk har således betydelig erhvervsmæssig betydning for klager, som vil kunne opnå store erhvervsmæssige fordele ved at [anvende] domænenavnet. Vedrørende indklagedes brug Ved opslag på domænenavnet bale.dk fremkommer et billede med teksten BALE.DK ACCESS DEINIED! Nothing to see please move on, jf. udskrift fra domænet (bilag 6). 2
3 Ved opslag på the Wayback Machine (archive.org) fremgår det, at det indklagede domænenavn er ekskluderet fra søgning, jf. udskrift fra archive.org (bilag 7). En sådan ekskludering sker kun, hvis brugeren af det ekskluderede domænenavnet selv aktivt sætter dette i stand ved at placere en fil på sit eget domænenavn, som afviser the Wayback Machines robot. Indklagede har således bevist sikret sig, at det ikke er muligt at se tidligere udgaver af bale.dk via the Wayback Machine. Klager er dog kendt med, at det indklagede domænenavn har haft det udseende, der fremgår af bilag 7, i hvert fald i de seneste 5 år. Klager konstaterede dette ved opslag på the Wayback Machine i september måned 2011, men indklagede har som nævnt nu forhindret opslag. Siden har således været uden aktivitet i en lang årrække, og efter klagers oplysninger er der heller ikke udsigt til, at domænenavnet vil blive taget aktivt i brug i fremtiden. Indklagede påstår at domænet er nødvendigt for indklagede, for at han kan opnå en med men dette er ikke dokumenteret fra indklagedes side, og jf. parternes tidligere korrespondance, ses dette ikke at give indklagede en væsentlig interesse i domænet. Indklagedes ses således ikke [at] have nogen nævneværdig og legitim interesse i domænenavnet bale.dk. Bilag 6 viser en udskrift af 17. november 2011 fra domænenavnet bale.dk, som er identisk med følgende kopi taget af sekretariatet den 6. december 2011: 3
4 Indklagede har oplyst, at han er i familie med klagerens ejer, idet klagerens ejer er indklagedes kusine, og at der i Danmark i 2012 kun er 11 personer, der bærer efternavnet Bale herunder klageren og indklagede. Domænenavnet bale.dk blev i 2005 overtaget af indklagede fra den tidligere indehaver af registreringen, Restaurant Ba-Le i Ballerup, og er ifølge indklagede kun registreret med henblik på privat brug, og er aldrig blevet benyttet erhvervsmæssigt. Indklagede er under uddannelse til MultimedieIntegrator, IT-supporter og webintegrator ved henholdsvis Odense Tekniske Skole og Aarhus Tekniske Skole. Indklagede har oplyst, at domænenavnet bale.dk benyttes i forbindelse med disse uddannelser, samt at han yder gratis support i forbindelse med DNS-services, webhoteller, hjemmesider og systemer. Ligeledes har indklagede i forbindelse med sit studie etableret et skoleprojekt under navnet Bale.DK [Hosting/Design]. Desuden bliver domænenavnet benyttet af 5-7 familiemedlemmer i forbindelse med adresser med Omkring drøftelser med klageren om domænenavnet, har indklagede bl.a. anført følgende: Jeg skal til orientering fortælle, at jeg den 24. december 2006 tilbød Marianne og dennes del af familien Bale adgang til Bale.DK i form af mail og website, hvilket de takkede nej til, da de var oprettet andetsteds i et lokalt bynet og derfor ikke følte at der var behov for en privat bale.dk-portal for deres vedkommende. Jeg bekræftede dette med dem samme aften og frakoblede dagen efter, deres services på mail og webhotel på Bale.DK. Øvrig familie fik tilbudt samme service samme måned og valgte efter en længere betænkningstid at sige ja-tak hertil i Grundet overdragelsen fra restaurant Ba-Le var der en periode med ventetid på projektet og det er blevet udsat et par gange, grundet tekniske problemer med udrulning og indkørsel af en Bale.DK-platform. Planen var som nævnt at samle hele familien på ét fælles domæne, men Marianne og denne del af familien Bale valgte som nævnt ikke at deltage heri og deres respektive mail-adresser og navne på domains blev lukket ned. Marianne har dermed siden 2006 vidst, at Bale.DK var optaget og i brug for familien, længe før hun kom til at mig med sin anmodning om overdragelsen første gang i I 2006 gav hun ikke udtryk for, at ville vise interesse i domænet, men først i 2009 sket der noget, da hendes virksomhed allerede var blevet registreret i CVR. Det er med andre ord 3 år senere end mit tilbud blev forelagt hende og familien. Det kan være hun har glemt at Bale.DK var tilbudt hende og familien, men faktum er, at jeg forelagde sagen for hende og hendes familie for snart 6 år siden og dertil takkede de nej i brugen af Bale.DK. Øvrige familiemedlemmer i alt 8 stk - er samlet på domænet og driftes af interne mails og websites tilknyttet hvert familiemedlem. Opsætningen giver ikke alene mulighed for familiens medlemmer at tilgå hinanden via mail, MSN, Skype osv., men også opsætte NemID og en digital signatur via personlig mail, fælles kalender, deres personlige CV, oprette og printe businesscards via printersharing fra hele verden, fotoalbums mv. på web og Id e sig selv overfor omverdenen med et personligt subdomain og adresse. Hertil skal lægges de usynlige services som SSH, SSL, VNC, VPN, FTP, XMPP, der køres i baggrunden af Bale.DK. Da disse services og funktioner er beregnet til brug imellem familiens medlemmer, ser jeg absolut ingen grund til at offentliggøre disse services, alene fordi Marianne ikke er oplyst om domænets brug 4
5 Videre har indklagede oplyst, at domænet i forbindelse med indklagedes studium bliver benyttet af indklagedes kunder på forskellige sub-domænenavne under bale.dk. Indklagede har desuden, som bilag F og G, fremlagt kopier af brevpapir og visitkort for indklagedes projekter vedrørende domænenavnet bale.dk. Omkring offentlighedens adgang til domænenavnet bale.dk har indklagede videre anført følgende: Marianne (og resten af de besøgende på Bale.DK) har ikke godkendte profiler og derfor kan hun og de heller ikke se hvilke former for aktivitet der foregår på Bale.DK, endvidere har øvrige besøgende slet ikke adgang til de produktions- og test-sites der driftes i forbindelse med uddannelsen. At påstå sitet dermed er inaktivt, er forkert. Der er som nævnt tidligere masser af aktivitet, det er bare ikke synlig for alle andre end lige netop dem, det vedkommer og det foreskriver domæneloven netop intet om, ikke er muligt at benytte.dk-domains til. Jeg blev første gang i oktober 2009 kontaktet af Marianne, omkring muligheden for overdragelse af Bale.DK fra mig til hende. Jeg har fortalte jeg ikke var interesseret i en overdragelse af domain og forklarede hende samtidig, at en overdragelse ville betyde at ikke alene Familien Bale s personprofil herunder Digital Signatur og nu NemID ifbm. privat, arbejde og skole blev tabt, at de kunder jeg arbejder sammen med skal have tilsendt nye informationsbrochurer samt logins pga. ændret domain, samt at jeg skal have udarbejdet nyt brevpapir, visitkort, ID-kort mv. på baggrund af domain-skift, herunder tilkommer de nuværende 5+3 kunders webtrafik, som skal redelegeres til nyt domain. Herunder forklarede jeg hende også, at Bale.DK bliver brugt til skoleopgaver, da jeg er i studie som webintegrator og nu er i gang med at udvide med MultimedieIntegrator. Hertil skal tillægges værdi for kunder i forbindelse med min uddannelse, disse kunder har et behov for at få udviklet websites samt grafisk indhold mv. og er alle opmærksomme på, at deres produkter skal kunne testes/fremvises inden de lanceres og da ikke alle kunder kan tilbyde test-sites, stiller jeg dem derfor gratis til rådighed for dem, under udviklingsforløbet frem til deadline. Jeg har dermed et helt legitimt non-profit brug af Bale.DK, som er [ ] fuldt overens med Domænelovens 12 stk. 2 og jeg har også behov for at kunne sætte non-public websites på Bale.DK og det bliver derfor også brugt behind-the-scenes. Det er korrekt, at klager forelagde mig spørgsmålet om hvorvidt det var muligt, at kunne beholde nuværende mails ved overdragelsen, hvor mit svar var nej, som klager tilsyneladende opfattede som teknisk umuligt. Den korte historie er, at øvrige medlemmer af familien Bale ikke ønsker en direkte association med et kommercielt bale.dk hvortil klagers virksomhed ønskes driftet, herunder vil det gøre administrationen af bale.dk umuligt for familie samt mine kunder da jeg, lige såvel som familiens øvrige medlemmer, har et behov for at kunne opsætte frie alias på både mail og subdomains uden ventetid eller unødig indblanding. Tingene skal bare ske når der anmodes om dem, det vil ikke kunne lade sig gøre, med en administrator uden den nødvendige tekniske viden og know-how. Sidst men ikke mindst er kravet om sikker datahåndtering en essentiel faktor for en familie, som tiltror sine personlige korrespondancer til 3. person. Herunder er der krav om kryptering mv. mailhåndtering. 5
6 I forhold til klager, har jeg været ude i retmæssig tid, da klager første gang registrerede sit firma under Advokatfirmaet Bale i 2009 frem til 2010, herunder oprettede sig med advokatfirmaetbale.dk, en anbefaling jeg i øvrigt forelagde hende, tilbage i 2009, som hun så valgte at føre ud i livet, [ ]. Altså godt 4 år efter jeg omregistrerede bale.dk fra tidligere ejer og 3 år fra jeg første gang fortalte klager om Bale.DK. I forlængelse heraf har indklagede desuden oplyst, at han i forbindelse med klagerens henvendelse i 2009, tilbød klageren et sub-domænenavn og mulighed for at oprette adresser med Omkring rettighederne til betegnelsen Bale har indklagede anført følgende: Vedr. Google-søgeresultater, er det fejlagtigt at antage klager har bedre adkomst til Bale.DK end indklagede. Hvis jeg opsatte en spandfuld SEO-venlige ord, ville Bale.DK lancere i toppen af Google, ganske enkelt baseret på baggrund af søgeord som bale. Det skal i øvrigt medtages, at Google s Indexeringsrobot er blacklistet via bale.dks subsites og således ikke vil kunne indexere indholdet hvilket vil give lavere rangking og færre resultater. Men derfra og til at sige, der intet brug er på Bale.DK er lodret forkert. Det er derfor ikke korrekt, at antage navnet Bale er stærkt associeret med klagers virksomhed, da Bale som nævnt er et familienavn og spænder over 11 medlemmer, foruden at dække over Christian Bale (kendt skuespiller) samt er omfattet af navnebeskyttelse jvf. navnelovens 3. Det ville derfor være som at sige, at Klager blev tiltalt Bale i hverdagen, hvilket ikke alene vil være, men også er faktuelt forkert, da hendes navn er Marianne Kallesøe Bale, og hun kun delvist kan kalde sig Bale, herunder Marianne Bale [ ]. Dette vil ligeledes fremgå af navneattest eller CPR-udtræk. Herunder skal påtales, at indklagede i sit studie er kendt som Ulrich Bale og dermed på lige fod med klager, bærer og er kendt som Bale. Vedr. Udsagnet om virksomhedsnavne, er det fejlagtigt at antyde en praksis, alene indenfor advokatvirksomhed. Mange øvrige virksomheder driftes under efternavne, nok er jeg ikke CVR-registreret endnu men i forbindelse med uddannelse og min dagligdag, kendetegner jeg mine produkter og designs som Bale.DK tilmed mit visitkort (Bilag F) og brevpapir (Bilag G), udarbejdet i 2008 er designet med dette layout in mente. Med andre ord betragter jeg mit brand som Bale.DK / BaleDK og har gjort dette længe før min kære kusine valgte at søsætte hendes advokatvirksomhed på privatadresse i Herning nu placeret i Birk Centerpark. Vedr. Virksomhedsoprettelse, er det ikke just nogen kort processs og Marianne har haft alle muligheder for, at kontakte mig privat for at finde ud af hvorvidt Bale.DK kunne samarbejde med hendes virksomhed før hun satte hendes projekt i søen, endvidere om domainet var optaget. Det valgte hun ikke at gøre, men oprettede sin CVR-registrering, selvom jeg 3 år forinden fortalte hende om Bale.DK. Ydermere har hun jo så ikke undersøgt muligheden for, om domainet var ledigt, til trods for jeg havde fortalte hende om dette, inden hun satte familiens slægtsnavn på brevpapiret. Min domain-registrering fastholdes stadig at være i god tid og bryder fortsat ingen former for uregistreret varemærkeret til navnet Bale, da jeg ligeledes benytter dette i hverdagen siden 2008 og er retmæssig bærer af navnet og har gjort det siden [ ] 6
7 Hertil kan i øvrigt slet ikke være en forvekslingsrisiko mellem Bale.DK og klagers virksomhed samt domain, da man ved opslag på fx. Google ved bale.dk eller blot bale tydeligt vil se en væsentlig forskel på, hvilket site der er aktuelt for min kusines nuværende og potentielle nye kunder. Her er slet ikke tvivl om at Bale.DK er uaktuelt for klagers kunder. Klageren har i sin replik bl.a. anført, at indklagede ikke har fremlagt dokumentation for den påståede brug af domænenavnet bale.dk i forbindelse med adresser, FTP-services og andre skjulte aktiviteter, og at disse påstande således ikke kan tillægges betydning. Klageren har desuden anført: Det bemærkes i øvrigt fælles for ovenstående, at indklagede ikke har dokumenteret, at bale.dk. skulle have en særlig betydning for indklagede, idet de ovennævnte påståede anvendelser lige så godt kunne køres fra et andet domænenavn. Yderligere har drift af f.eks. FTP, SSH og såkaldte interne websites ingen direkte forbindelse til bale.dk. [ ] Indklagede gør i den forbindelse gældende, at han anvender bale.dk som basis for en rækker underdomæner, der angiveligt hoster forskellige skoleprojekter samt kunders sites. Ved opslag på [A].bale.dk videreføres man til [B].bale.dk. Denne indeholder efter indklagedes påstand præsentation af tidligere arbejde overfor nuværende og potentielle kunder. Det bemærkes i den forbindelse, at indklagede ikke har dokumenteret, at [B].bale.dk rent faktisk er anvendt i markedsføring, og da der er tale om et underdomæne, som ikke fremkommer ved søgning på Google eller andre steder, vil tredjeparter kun få kendskab til siden, hvis indklagede positivt oplyser dem herom. Dette kan derfor ikke tages som udtryk for aktiv brug, og det bemærkes i øvrigt, at indklagedes præsentationsmateriale ligeså godt kunne være placeret på et hvilket som helst andet domænenavn, da det ikke har direkte forbindelse til domænet bale.dk. Ved opslag på de forskellige af indklagede [nævnte] udviklingssite (f.eks. [C].bale.dk) videreføres man til [D].bale.dk, som indeholder en login side. Indklagede har således ikke dokumenteret, at der rent faktisk findes indhold på de forskellige undersider, og det bemærkes yderligere, at indklagede ikke har dokumenteret, at disse underdomæner samt i øvrigt [D].bale.dk eksisterede før klagers indlevering af domæneklagen. Det står i øvrigt umiddelbart uklart, om indklagede driver virksomhed fra domænenavnet, da indklager i denne sagsfremstilling beskriver en række kunder uden dog at identificere disse nærmere, men samtidig i sagsfremstilling og anbringer gør gældende, at indklagede kun anvender domænet bale.dk i privat øjemed. Fakta er dog at man ved opslag på bale.dk finder den side, der er fremvist i bilag 6, hvilket klager bekendt har været tilfældet siden Indklagede har således ikke anvendt domænenavnet på en måde, som betyder, at indklagede har opnået en særlig interesse i at bibeholde domænet. Indklagede har ikke dokumenteret den påståede brug af domænenavnet før indlevering af domæneklagen, men selv hvis det ligges til grund, at indklagede har gjort brug af bale.dk på den påståede måde, kan dette ikke anses som tilstrækkelig aktiv brug, idet brugen ikke har særlig 7
8 relation til bale.dk, men derimod alene vedrører brug, der er skjult for almindelige internetbruger, og lige så godt kunne have foregået fra et hvilket som helt andet domænenavn. Den påståede brug tilfører således ingen værdi til bale.dk. Indklagedes fremlagte visitkort og brevpapir (bilag F og G) er oplyst frembragt i 2008, men indklagede har ikke dokumenteret rent faktisk at have offentliggjort og anvendt dokumenterne, og ud fra de 2 bilag at dømme er der i øvrigt tale om billeder, som er indsat ikke om faktiske dokumenter. Vedrørende klagers og indklagedes tidligere kontakt Det bestrides, at indklagede den 24. december 2006 tilbød klager og dennes del af familien adgang til bale.dk i form [af] mail og website. Klager fik først kendskab til bale.dk, da denne valgte at starte selvstændig advokatvirksomhed i 2009, i hvilken forbindelse klager kontaktede indklagede. Det er således ikke korrekt, at klager har haft kendskab til domænet siden Det bemærkes i øvrigt, at klager kun har haft meget sparsom kontakt med indklagede i de sidste mange år, og det bestrides således, at indklagede har anbefalet klager at registrere domæner m.v., og det bestrides tillige, at indklagede har tilbudt klager adgang til f.eks. advokat.bale.dk m.v. Disse påstande er da også fuldstændig udokumenterede fra indklagedes side. Indklagede har i sin duplik bl.a. anført følgende: Men jeg fastholder fortsat brug af bale.dk uanset hvorvidt klager bestrider dette synspunkt, da vedkommende naturligvis ikke ved bedre. Endvidere finder jeg det irrelevant hvorvidt forsiden på Bale.DK er aktiv eller ej, når underliggende sites og services er i fuld brug, dagligt. Vedr. brugen af domænet har jeg som nævnt tidligere ikke tænkt mig at offentliggøre yderligere aktivitet herpå, udover den allerede dokumenterede. Dette af hensyn til min familie og mine kunder i studiet. Det er i øvrigt faktuelt forkert, at indklagede og dennes families brug af på bale.dk ikke er dokumenteret, da svarskriftet blev indleveret via personlig mail fra bale.dk. Da advokaten forsøger at betvivle denne påstand, vedhæftes 1 bilag fra vores mail-system, som dokumentation for en del af familiens aktive adresser på systemet. Herunder er ikke medtaget de adresser som opererer i forbindelse med min uddannelse. Der er af hensyn til offentligheden censureret navne i bilaget. Endvidere nægtes der prompte at dokumentere udskrifter fra familiens -adresser eller øvrige dokumentation der kan beskrive brugen af på bale.dk for klager, hverken fra indklagede eller dennes familiemedlemmer. Jvf. postloven er det direkte forbudt. Sekretariatet kan endvidere bekræfte modtagelse af svarskrift signeret digitalt med tilhørende digital signatur. Jeg skal endvidere lige rette hr. Anders Skov i antallet af familiemed- 8
9 lemmer, der er tilknyttet mail som pt. citeres indklagede selv og 8 personer i familie med indklagede anvender bale.dk det faktiske tal er indklagede selv og 7 personer. Påstanden om brug er hermed gældende. Bilag L Vedr. tilknyttede services på bale.dk Det siger dog sig selv, at der i forbindelse med websites er behov for FTP/SSH (medmindre du sidder på localhost og flytter filer mellem mapper). Påstanden er hermed også gældende. For bevisets skyld har jeg hermed vedlagt dokumentation for brug af FTP bilag M - endda at der på tidspunktet (6. Jan 17.06) er 4 aktive brugere på logon. Da hver logon er 1 unikt brugerid, betyder det altså at der på tidspunktet var 4 aktive connections fra brugere i familiens regi, logget på denne server. Vedr. særlig betydning Det må antages at have særlig betydning for indklagede og dennes familie, at benytte bale.dk som familiens digitale identitet til slægtsnavnet Bale og dermed er der en helt væsentlig og ikke ubetydelig signalværdi i, at familien opererer digitalt via dette domæne, da familien er Dansk og dermed ikke opererer i hverken Tyskland, USA, Italien eller England via.de.com.it.uk eller noget helt andet. Dermed bale.dk. Måske er advokat Anders Skov ikke vidende om det, men hvis interne websites, FTP og SSH til styring af bl.a. web og gamingservere, samt kalendere under Bale.DK ikke er i direkte forbindelse til bale.dk hvad er de så? Jeg oplyser stadig ikke, at af hensyn til familien, dokumentation fra interne sites og kalendere til brug for bale.dk. Det rager ganske enkelt ikke en advokat eller klager, der som nævnt i svarskrift, frasagde sig et hvert forhold til bale.dk i december Det kræver faktisk et domæne (eller ip-adresse) at benyttet FTP og SSH såvel som SSL mv. herunder er der dirkete forbindelse mellem fx. FTP i relation til bale.dk, da FTP således bruges i mere end 1 henseende under familiens samlede brug af bale.dk. Herunder til udveksling af dokumenter mv. samt SSH til upload af websites for familiens brug og indklagedes egen brug ifbm. kunder og portfolio. Ønskes nærmere forklaring af tekniske begreber som FTP; VNC og SSH bedes i google disse. Vedr. subdomains på bale.dk der ikke fremkommer på google henviser jeg igen til robot.txt + htaccess, som er gældende for samtlige subdomains under bale.dk. Det forklarede jeg i svarskriftet og agter ikke at gentage dette. Her må igen fremføres at enhver opsætning af robot.txt ikke er relevant for sagens kerne. At advokaten mener positiv oplysning ikke er aktiv brug, er jo noget sludder og det kender domæneloven vist ikke nogen forhold til. Faktisk kan reklame foregå på lige præcis den måde man måtte ønske såvel mundtligt som i skriftlige korrespondancer. Det må siges at være aktiv oplysning i væsentlig grad. Det kunne jo være at der [ ] i mit tilfælde, lå et link i s til [B].bale.dk eller mine nye kunder blev oplyst pr. mundtligt hvor min portfolio befinder sig. Hvordan jeg oplyser mine kunder kan ikke ligges til grund for sagens udfald. Hvorvidt jeg benytter det ene eller andet link til markedsføring, kan for klager og Anders Skov være underordnet. Hvorvidt oplysning om tilgang til markedsføringsmateriale foregår pr. mundtlig eller via eksterne dokumenter er for så vidt heller ikke relevant. 9
10 Det relevante er, at min portfolio aktivt er en del af mit studie (væsentlig betydning da der afleveres en del opgaver til denne) og indklagede potentielle nye kunder. Og i samme forbindelse blev brugt til eksaminering i 2010 med perfekte karakterer. Hvis klager ønsker at bestride mine kunders domains som ikke eksisterende før domæneklagen bedes du venligst fremfinde dokumentation herpå..det vedkommer endvidere ikke klager, hvem der i forbindelse med mit studie, arbejdes for. Jeg mener i forhold til advokaten at brugen af bale.dk er fuldstændig klart. Men det vedkommer jo ikke ham hvordan det driftes. Foruden driften af familie-domæne benyttes det som delvis part i relation til min uddannelse og er på [ingen] måde forbundet med økonomisk (mis)brug af Bale som slægtsnavn. Det ligger naturligt, at benytte bale.dk som part i mit studie, når jeg som administrator af bale.dk alligevel råder over domænet og dermed kan benyttes til personlig udvikling og studie. Der drives GRATIS (som i G-R-A-T-I-S og nævnt i tidligere svarskriftet) studierelateret arbejde i forbindelse med studie og dermed kan jeg ikke rigtig se, hvordan jeg som indklaget, kan drive virksomhed, når studiet kræver cases med kunder, i øvrigt udvalgt af studiet. Måske Anders skov finder ordet arbejde = virksomhedsdrift? Her kan jeg så påføre endnu et faktum; at det ikke er tilfældet. Dermed må jeg igen henstille til at mit studie som multimedieintegrator og tidligere webintegrator kræver kunder og disse får udarbejdet produkter i forbindelse med mit studie gratis hosted og leveret via bale.dk. Det er jo så i øvrigt faktuelt forkert, at domænets brug udelukkende er tiltænkt mig, når jeg tidligere har forklaret der ligger brug af bale.dk til 7 øvrige medlemmer. At klager ikke har meldt sig som aktiv part heri, må således ligge klager til byrde og ikke indklagede. Jeg er ret ligeglad med advokatens vurdering af bilag F og G han kan bare kigge forbi, hvis han faktisk ønsker at se de reele dokumenter, som jeg for bilag F s vedkommende ligger inde med små 100 stk af. For bilag G udarbejdes disse løbende jeg opbevarer ikke kopier af kunders breve, medmindre det er indkommende korrespondance ifht. udarbejdelse af projekter eller på anden måde bydende nødvendigt. Dette faktum til side, er bilag F & G faktisk komplet indskannede kopier af de pågældende dokumenter og dermed fuldt valide. Jeg kan ikke i øvrigt gøre noget for hvordan min skanner indskanner dokumenter fra papir-form. [ ] Vedr. bestridelsen af 24. december 2006, bør klagers advokat nok rette henvendelse til klagers forældre såfremt klager ikke selv husker, som i begge tilfælde ved vidnesbyrd har pligt til at fortælle sandheden. Det burde klager selv vide. Men det er måske tilladt at undlade sandheden, i en domæneklage uanfægtet om klager nu lider af hukommelsestab i den mellemliggende periode fra dec 2006 okt Heldigvis for klager, er der her ingen vidnesbyrd så klager kan såfremt hun ikke længere husker det, blot vælge at bestride en sådan sandhed. Det kan dog også undre mig, hun husker samtalen af oktober 2009 pr. telefon (og i såfald burde hun også huske efterfølgende korrespondancer pr. SMS). Jeg ligger ikke inde med korrespondance 3 år tilbage på SMS og har endvidere ikke tænkt tanken om at skulle optage en telefonsamtale fra et familiemedlem i okt. 2009, fordi der 3 år senere opstår 1
11 en klage på baggrund af en korrespondance 3 år tidligere. Faktum er, at det jo er nemt at bestride noget, man ikke ønsker at erkende. Bilag L viser en oversigt over 11 slørede adresser, som alle ender Bilag M er et ikke nærmere defineret skærmprint, med følgende tekst: C:\>ftb bale.dk Connected to bale.dk Welcome to Pure-FTPd [privsep] [TLS] You are user number 4 of 50 allowed. 220-Local time is now 17:06. Server port: IPv6 connections are also welcome on this server. 220 You will be disconnected after 15 minutes of inactivity. User <bale.dk:<none>>: Ved fornyet opslag på domænenavnet bale.dk den 17. marts 2012 har sekretariatet taget følgende kopi: Ved opslag på Danmark Statistiks hjemmeside ( den 17. marts 2012, kunne det konstateres, at der i 2012 i Danmark er 11 personer, der bærer efternavnet Bale. Ved en søgning på den 18. marts 2012 fremkom ca resultater. Blandt de første 50 resultater fremkom et enkelt resultat, der ledte til domænenavnet [E].bale.dk, hvor adressen [E]@bale.dk var anført som kontaktadresse. Ved opslag på subdomænenavnet [B].bale.dk den 18. marts 2012 har sekretariatet taget følgende kopi: 1
12 [anonym] Ved at klikke på portfolio blev man ledt ind på en underside med beskrivelse af tre forskellige projekter, som tilsyneladende er udført af indklagede i 2007, 2009 og Sekretariat har taget følgende kopi af undersiden: [anonym] Sekretariatet har på det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at indlede forligsprocedure. Parternes anbringender kan sammenfattes således: Klageren har gjort gældende, at klageren benytter navnet Advokatfirmaet Bale som selskabsnavn og varemærke og dermed har en væsentlig og legitim interesse i at kunne anvende domænenavnet bale.dk, at klagerens ejer bærer efternavnet Bale, og dermed har en væsentlig og legitim interesse i at kunne anvende det omtvistede domænenavn, at klageren i Danmark er kendt under navnet Bale, at klageren har opnået kendetegnsret til navnet Bale i Danmark inden for advokatvirksomhed, at det er til stor gene for klageren, at denne ikke kan benytte domænenavnet bale.dk i forbindelse med sin virksomhed, at klageren vil opnå en stor forretningsmæssig fordel i at kunne anvende domænenavnet bale.dk, at indklagede ikke benytter domænenavnet bale.dk aktivt og ikke har gjort dette siden 2005, at indklagede ikke har nogen væsentlig og legitim interesse i at kunne gøre brug af domænenavnet bale.dk, at indklagedes påståede brug af domænenavnet bale.dk ikke reflekterer domænenavnets reelle værdi, at indklagedes påståede anvendelse af domænenavnet lige såvel kan ske fra et andet domænenavn, at klagerens interesse i domænenavnet langt overstiger indklagedes interesser, og at indklagedes opretholdelse af registreringen af domænenavnet bale.dk er i strid med god domænenavnsskik, jf. domænelovens 12, stk. 1. Indklagede har gjort gældende, at klageren ikke har etableret nogen kendetegnsrettigheder til betegnelsen Bale, at klageren har været bekendt med indklagedes registrering af domænenavnet bale.dk siden december 2006, at indklagede bærer efternavnet Bale, der er et beskyttet efternavn, jf. navnelovens 3, at indklagede benytter domænenavnet i forbindelse med adresser til familiemedlemmer samt bl.a. FTP-services i forbindelse med indklagedes igangværende uddannelse, at indklagede kun benytter domænenavnet til ikke-erhvervsmæssige aktiviteter, at det er uden betydning for sagen, hvorvidt domænenavnet bale.dk bliver indekseret af Google og fremkommer i forbindelse med søgninger, at der ikke gælder nogen brugspligt for domænenavne, 1
13 at indklagedes registrering og brug af domænenavnet bale.dk ikke udgør en krænkelse af klagerens eventuelle kendetegnsrettigheder at der ikke er nogen risiko for forveksling mellem klagerens virksomhed og indklagede i forbindelse med indklagedes aktiviteter på domænenavnet bale.dk, at indklagede har en væsentlig og anerkendelsesværdig interesse i domænenavnet bale.dk, og at indklagedes registrering og brug af domænenavnet bale.dk ikke er i strid med god domænenavnsskik, jf. domænelovens 12, stk. 1. Nævnets bemærkninger: Da det på baggrund af sagens oplysninger må lægges til grund, at domænenavnet bale.dk ikke har kommerciel betydning for indklagede, er nævnet tiltrådt af to medlemmer med henholdsvis erhvervsmæssig og forbrugermæssig sagkundskab, jf. 13, stk. 4, i lov nr. 598 af 24. juni 2005 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark (domæneloven). Som sagen er oplyst, giver den især anledning til at overveje, om der kan gives klageren medhold i klagen i medfør af 12, stk. 1, i lov nr. 598 af 24. juni 2005 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark (domæneloven). Denne bestemmelse, der fastslår, at registranter ikke må registrere og anvende internetdomænenavne i strid med god domænenavnsskik, finder også anvendelse på domænenavne, der er registreret før lovens ikrafttræden, jf. domænelovens 27, stk. 2. Af forarbejderne til domænelovens 12, stk. 1 (fremsættelsesbemærkningerne til L 165 fra Folketingsåret , 2. samling, ad 12) fremgår bl.a., at de forhold, som indgår i god skikvurderingen, kan angå ikke alene registreringsøjeblikket, men også ethvert senere tidspunkt efter domænenavnets registrering, samt at man i kravet om god skik ofte vil støde på en række modstående almene hensyn, som må afbalanceres overfor hinanden. Om disse særlige hensyn anføres bl.a. følgende: Derfor vil der ofte kunne opstå et interessemæssigt misforhold mellem den interesse, der på den ene side gør sig gældende hos den, der har registreret et internetdomænenavn uden at tage dette i brug, og andre, der på grund af deres tilknytning til de værdier, det pågældende internetdomænenavn signalerer, ønsker at få adgang til at benytte det pågældende internetdomænenavn. En regel om god skik kan benyttes til at finde en passende balance, hvorefter værdifulde internet-domænenavne tages i aktiv brug på en måde, der kommer internetsamfundet til gavn. Det er i den forbindelse forudsat i forarbejderne, at den faktiske anvendelse af domænenavnet spiller en rolle for god skik-vurderingen: Det ligger da også klart, at nogle af de mest værdifulde anvendelsesformer for internetdomænenavne netop er som grundlag for kommunikation via hjemmesider. Internetdomænenavne kan dog også anvendes til andre formål, f.eks. e-post og FTP-service. En sådan anvendelse kan også have en betydelig nytteværdi, men da e-post ofte sendes mellem parter, der kender hinanden, medens kommunikation til og fra hjemmesider ofte sker mellem parter, der ikke kender hinanden (og som derfor har behov for at kunne huske det relevante kontaktpunkt), har en sådan anvendelse ofte en mindre økonomisk værdi. Det kan f.eks. opleves som uhensigtsmæssigt, at internet-domænenavne med almene betegnelser som f.eks. industri.dk, udsalg.dk og bank.dk ikke er taget i en 1
14 sådan praktisk brug, som deres signalværdi kunne indicere, men reelt fremstår som sat til salg af en privat virksomhed. De forhold, der begrunder, at indehavere af sådanne værdifulde internet-domænenavne vælger ikke at anvende disse internet-domænenavne på en måde, der reflekterer navnenes reelle værdi, kan efter omstændighederne indgå i en vurdering af, om de pågældende registranter optræder i strid med god domænenavnsskik ved ikke at lade de pågældende internet-domænenavne afstå på rimelige vilkår til parter, for hvem det har større værdi at kunne tage disse navne i brug. Det følger heraf, at lovgiver har forudsat, at der ved anvendelse af domænelovens 12, stk. 1, i en sag som den foreliggende skal foretages en interesseafvejning, og at der i den forbindelse kan tages hensyn til forhold efter registreringen af domænenavnet. Klagerens indehaver bærer efternavnet Bale, der er et beskyttet efternavn i Danmark, ligesom klageren siden 2009 har drevet advokatvirksomhed under navnet Advokatfirmaet Bale. Klageren har derfor en naturlig og anerkendelsesværdig interesse i at kunne anvende domænenavnet bale.dk i forbindelse med sin virksomhed. En sådan brug må antages også at ville reflektere domænenavnets reelle værdi. Klagerens kommercielle interesser skal imidlertid afvejes i forhold til de øvrige interesser, som registreringen og anvendelsen af domænenavnet involverer, herunder indklagedes interesser. Indklagede bærer ligeledes det beskyttede efternavn Bale og har således umiddelbart en åbenbar og anerkendelsesværdig interesse i at kunne anvende det omtvistede domænenavn. Klagenævnet finder det endvidere godtgjort, at domænenavnet bale.dk anvendes til adresser med for medlemmer af slægten Bale. Klagenævnet finder ikke grundlag for at betvivle de af indklagede fremlagte oplysninger om, at domænenavnet tillige anvendes i forbindelse med indklagedes studium til forskellige projekter og testsider, som kræver login-informationer af brugerne, og som derfor ikke er umiddelbart tilgængelige for offentligheden, og at domænenavnet også anvendes i forbindelse med FTP-services. Efter en samlet vurdering af de modstående interesser, således som de fremstår på nuværende tidspunkt, finder nævnet herefter ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes fastholdelse af registreringen af domænenavnet bale.dk indebærer en overtrædelse af domænelovens 12, stk. 1 om god domænenavnsskik. Da der ikke i øvrigt under sagen er fremkommet oplysninger, som giver anledning til at antage, at indklagedes registrering og brug af domænenavnet bale.dk skulle være retsstridig i forhold til klageren, træffer nævnet herefter følgende Nævnet træffer herefter følgende A F G Ø R E L S E Der kan ikke gives klageren, Advokatanpartsselskabet Bale medhold i, at indklagede, Ulrich Kallesøe Wester Bale, skal overdrage domænenavnet bale.dk til klageren. Dato: 4. april
15 Jens Kruse Mikkelsen (Formand) Knud Wallberg Thomas Riis Jane Eis Larsen Jeppe Juul Klageren indbragte sagen for domstolene ved at anlægge en sag ved Sø- og Handelsretten den 30. maj 2012 mod indklagede (Sø- og Handelsrettens sag nr. V-44/12). Ifølge klagenævnets oplysninger blev denne sag afsluttet ved et forlig mellem parterne. 1
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2018-0452 Klager: B L Biler v/ Brian Larsen Skernevej 25 4840 Nørre Alslev Danmark Indklagede: BL-BILER ApS Ligustervej 1 8600 Silkeborg Danmark Parternes påstande: Klagerens
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 1031-1033 Klager: Ishøj Golf Center Holding ApS Ishøj Søndergade 19 2635 Ishøj Indklagede: Per Rieland Petersen Klintemarks Alle 3 2670 Greve Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2018-0428 Klager: Aller Media A/S Havneholmen 33 1561 København V Danmark Indklagede: [A] [A s adresse] Parternes påstande: Klagerens påstande Indklagede tilpligtes at
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 2010-0078 Klager: Fredericia Golf Club Stenhøjvej 57 7000 Fredericia Indklagede: Ruben Jensen Hvidkjærsvej 11 7000 Fredericia Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2018-0523 Klager: Vibehusene Beboerforening v/ formand Jan Novaa Nattergalevej 7, 3 Sal. 2400 København NV Danmark Indklagede: INSTITUTE FOR SOCIAL INFORMATICS c/o Rosalie
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1700
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1700 Klager: Sabroe Marketing v/henrik Sabroe Christian X s Allé 86 2800 Kgs. Lyngby Indklagede: Frank Jensen Vesterbrogade 208, BBC23 1800 Frederiksberg C Parternes
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1569
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1569 Klager: Lars Ingild Petersen Havmøllevej 10 8400 Ebeltoft Indklagede: Mols Multiservice ApS Att. Frank Halle Vrinners Bygade 11 8420 Knebel Parternes påstande: Klagerens
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2017-0037 Klager: Jan Dybdahl Mikkelsen Langdalsparken 10 8600 Silkeborg Indklagede: Christian Wissing Kruse Granen 12 9260 Gistrup Parternes påstande: Klagerens påstand
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 1014 Klager: Gorm Lokdam Store Restrup Herregaard Restrup Kærvej 10 9240 Nibe Indklagede: Lars Lisberg Laursen Tostrupvej 186 9240 Nibe Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2018-0483 Klager: Nicolaj Vinkel Christensen Elmesvinget 29 9220 Aalborg Ø Danmark Indklagede: Zahid Butt Leen A 1,1,-3 2630 Taastrup Danmark Parternes påstande: Klagerens
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2011-0026
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2011-0026 Klager: Britta Jonasson Stender Mågevej 18, 1. th. 5000 Odense C Indklagede: PROADVISOR Gruppen ApS Købmagergade 19, 4. 1150 København K v/advokat Gyrithe Falck
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2017-0358 Klager: Jonas Bock Nielsen Immanuelsvej 3, 1. 6000 Kolding Danmark Indklagede: Casper Steinhauer Munkeskovvej 3 A Årløse 4690 Haslev Danmark Parternes påstande:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2018-0425 Klager: Whisky.dk ApS Sjølund Gade 12 6093 Sjølund Indklagede: Morten Kaae Høyer Kildestrædet 118 2740 Skovlunde Parternes påstande: Klagerens påstand Registreringen
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2017-0269 Klager: Mathias Sørensen Skovvej 4291 Ruds Vedby Indklagede: Dounia Latrache Gulkløvervænget 24 2625 Vallensbæk Parternes påstande: Klagerens påstand Registreringen
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2017-0363 Klager: Jysk Byggeteam A/S Østerbro 7 7800 Skive Danmark Indklagede: Mohamad Ibrihim Amcha Hasle Centervej 179,7 tv Hasle 8210 Aarhus V Danmark Parternes påstande:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0136 Klager: Odsgard Consult Rønvej 10 2600 Glostrup Indklagede: John Bjarne Hansen Peder Lykkes Vej 93, 3. tv. 2300 København S Parternes påstand: Klagerens påstand
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2017-0355 Klager: Cantona ApS Gl. Aalborgvej 63 9300 Sæby Indklagede: Nicolai Juul Falkenlund Æblegården 29 2800 Kongens Lyngby Parternes påstande: Klagerens påstand
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2019-0135 Klager: Østen.dk ApS Godthåbsvej 132 2000 Frederiksberg Danmark Indklagede: [A] [A s adresse] Danmark Parternes påstande: Klagerens påstand Registreringen af
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2017-0285 Klager: ML Data v/ Morten Charley Larsen Løvegade 16 A 4200 Slagelse Danmark Indklagede: Martin Stabell Lauritsen Stavnsvej 6 A 8381 Tilst Danmark Parternes
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2014-0012 Klager: Lærke Eifler Vester Korupvej 25 9575 Terndrup Indklagede: [Indklagedes navn og adresse er udeladt] Parternes påstande: Klagerens påstand Principalt:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 2012-0109 Klager: Sri Lanka Rejser v/kurt Juel Andersen Bøgevej 5, Strøby Egede 4600 Køge Indklagede: Svane Rejser Laurentsvej 14 2880 Bagsværd Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2019-0054 Klager: MIRAYLA Amagerbrogade 107, st. tv. 2300 København S Danmark Indklagede: Omegnens Tagentreprise v/ Peter Sørensen Lyngbyvej 35 2100 København Ø Danmark
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2018-0465 Klager: Martin Ax Jættehøjen 15 3600 Frederikssund Danmark Indklagede: Indklagede 1 (registranten) AX-Web Noekkentved 17 4440 Mørkøv Danmark og Indklagede 2
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2011-0111 Klager: Vi Køber Guld v/matthew James Alexander Tapsell c/o Postboks 2641 Øster Allé 1 2100 København Ø v/advokat Claus Hastrup Knudsen Indklagede: Nyfortuna
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2018-0009 Klager: H365 Webbureau IVS Laskedalen 30 8220 Brabrand Danmark Indklagede: Morten Kruse Søndergaard Grønnevej 123 2830 Virum Danmark Parternes påstande: Klagerens
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 1152 Klager: Kim Egegaard Ordrupvej 90, 4. 2920 Charlottenlund Indklagede: Denis Eg Maribovej 215 4900 Nakskov Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnet
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0151 Klager: Anne-Stine Rossander Søndergårds Alle 182 2760 Måløv Indklagede: Martin Rossander Nielsen Nøddevænget 5 5000 Odense C Parternes påstande: Klagerens
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2019-0040 Klager: Carsten Garde Eilertsen Parkvej 2, 9. tv. 4700 Næstved Danmark Indklagede: Abznet.dk Knudrisgade 32 8000 Aarhus C Danmark Parternes påstande: Klagerens
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
J.nr.: 1336 og 1337 Klager: Jan Frørup Overdrevsvej 29 4660 Store Heddinge Indklagede: DLC ApS Landskronagade 48A 2100 København Ø Parternes påstande: Klagerens påstande Indklagede tilpligtes at overdrage
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2009-0099 (Tidl. j.nr. 1841)
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2009-0099 (Tidl. j.nr. 1841) Klager: Orango ApS Nymøllevej 10 4690 Haslev Indklagede: Peter Veileborg Pinievangen 14 3400 Allerød Parternes påstande: Klagerens påstand
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2017-0359 Klager: CDK Global, LLC 1950 Hassell Road Hoffman Estates 60195 Illinois USA v/henriette Vængesgaard Rasch Indklagede: [email protected] china 123456 china
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2018-0438 Klager: Det Danske Advokatsamfund Kronprinsessegade 28 1306 København K Indklagede: Dr.jur. Hans Boserup Søndre Landevej 20 6400 Sønderborg Parternes påstande:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0080 Klager: Tom Frank Christensen Virksundvej 1, Kvols 8831 Løgstrup Indklagede: GO-LEG v. Michael Brandt Rammsvej 11 2670 Greve Parternes påstande: Klagerens påstand
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2014-0168 Klager: VBDK I/S Vestre Strandvej 18 2650 Hvidovre Indklagede: Anders Lindegaard Klüver Ballevej 46 7182 Bredsten Parternes påstande: Klagerens påstande Indklagede
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0179 Klager: [A] Indklagede: Salsakongen.dk v/jan Emil Brøndum Halkjærvej 18 B 9200 Aalborg SV Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2018-0641 Klager: KEROGI AG Blegistrasse 13 6340 Baar Schweiz Indklagede: Laug Matthias Am Karlsbad 16 10785 Berlin Tyskland Parternes påstande: Klagerens påstand Registreringen
