Style & Experience: O-site Gruppe 2 - Web A, 1. Sem Birgitte Bjerre Rasmussen Johan Büchler Lone Nordberg Rasmus Thorfinn Wej Ulisse Winnie

Transkript

1 Style & Experience: O-site Gruppe 2 - Web A, 1. Sem Birgitte Bjerre Rasmussen Johan Büchler Lone Nordberg Rasmus Thorfinn Wej Ulisse Winnie Kirk Sloth Anslag: ProjektVejledere: Bjarne Slipsager, Kristin Utne Website: o.site.mmd.eal.dk/group2/projekt.html

2 Indhold Problemformulering... 3 Metode... 3 Desk / Field Research... 3 Interview med Hugo Heilmann, studiechef, Skolen for Visuel Kommunikation... 4 Kommunikation... 4 Konceptudvidelse... 5 Delkonklusion... 6 Design... 6 Modernisme... 6 Minimalisme... 6 Pop Art... 7 Skrukturering... 8 Delkonklusion Interaktion Kodeeksempler Delkonklusion Gruppens arbejdsproces Konklusion Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Litteraturliste: Webartikler:

3 Problemformulering Hvordan kan man udvikle og konstruere et site, indeholdende både Java Script og Flash elementer, som genererer større opmærksomhed omkring street art-miljøet i Odense, nærmere bestemt Finlandkaj 14, og ikke mindst som brugeren har adgang til on-site? Hvem er målgruppen? Hvilke visuelle stilarter er aktuelle i relation til Finlandkaj 14, og hvordan integreres de bedst muligt i sitet? Hvordan skaber vi opmærksomhed omkring Finlandkaj 14 og street art kulturen i Odense generelt? Hvordan konstruerer vi et tværmedielt site, som fungerer på alle platforme? Hvad kommunikerer vores site? Metode Indenfor desk research har vi indsamlet primære data gennem en kvantitativ analyse, nærmere bestemt en spørgeskemaundersøgelse på Survey Monkey, hvor dataene er indsamlet specifikt til, at belyse målgruppens kendskab til Finlandkaj 14 samt deres generelle interesse udi street art. Foruden desk research har vi ligeledes foretaget en field research, som primært har bestået i, at udforske området omkring Finlandkaj 14 på Odense Havn. Desuden har vi indenfor field research indsamlet en række primære og kvalitative data, i forbindelse med, at vi har korresponderet med Hugo Heilmann, studiechef på Skolen For Visuel Kommunikation, for således at få et mere facetteret indblik i, hvordan de grafiske studier integrerer street art i undervisningen, samt for nærmere at kunne definere, hvad vores site skal indeholde. I selve valget af lokation, samt i udviklingen og visualiseringen af vores site, har vi gjort brug af convergent- /divergent thinking samt out of the box thinking. Især førstnævnte innovationsmetode har dannet basis for en grænsesøgende, dog rationel udviklingsproces, netop fordi, at de gode idéer opstår i vekselvirkningen mellem det rationelle og det irrationelle. Desk / Field Research Eftersom ideudviklingen gik ret nemt, brugte vi desk og field research til at finde udvælge potentielle steder i Odense vi synes kunne være spændende at skabe opmærksomhed omkring ved hjælp af en QR-kode og et website. Vi brugte en dag i marken til at se disse steder. Eftersom vores mål er at gøre graffitikunsten mere synlig blandt studerende på kreative uddannelser, som MMD og lignende, og skabe et inspirationssite, var det vigtigt at vi tog ud for at selv få inspiration til vores videre ideudvikling. Gennem vores desk research fandt vi ud af at der kun er få lovlige steder i Odense hvor graffitikunstnere kan udfolde sig selvom mange kunstnere gerne vil have et sted hvor de lovligt kan male. 1 Dog har 1

4 kulturrådmand Steen Møller så sent som i oktober udtalt at lovlige graffiti vægge skal have en chance. Så der vil naturligvis også opstå et behov i fremtiden for at gøre opmærksom på disse steder gennem sociale medier, internet og evt. turistbureauer. Svendborg har haft succes med at eksperimentere med lovlige graffiti vægge. 3 Ordningen har været brugt flittigt af både unge og erfarne kunstnere og samtidig har det været med til at mindske fremkomsten af ulovlig graffiti. Interview med Hugo Heilmann, studiechef, Skolen for Visuel Kommunikation Da vores målgruppe er unge studerende mellem år på de kreative studier, ringede vi til Hugo Heilmann som er studiechef hos Skolen for Visuel Kommunikation i Haderslev, og spurgte ham hvad han ville sig til en street art safari. Han fortalte os at de bruger street art som inspiration i deres undervisning og opfordrer de studerende til at være nysgerrige og opmærksomme på deres omgivelser, da street art er et medie der inspirere og flytter grænser. Han mente at vores idé med en safari gennem byens graffitisteder ville blive taget godt imod også uden for vores valgte segment. Jeg synes det lyder rigtig spændende. Både som underviser og privat person har jeg lyst til at udforske en sådan applikation og gå på opdagelse i byen. Kommunikation I selve idéudviklingsfasen, har vi primært gjort brug af convergent-/divergent thinking samt out of the box thinking, dels i valget af lokation, dels i udviklingen af vores website. Vores opgave var som bekendt, at konstruere et website centreret omkring et sted i byrummet i Odense. Altså var mulighederne mange, men vores endegyldige mantra var, at vores website skulle være en hyldest til de afsidesliggende, uudforskede rum i det urbane miljø. Og selvsagt er der flere kandidater, hvilket ikke mindst forstærkedes af, at vi gjorde brug af convergent-/divergent thinking og således havde en temmelig grænsesøgende tilgang til opgavebeskrivelsen. I hvert fald i første valgrunde. Tidligt i udviklingsprocessen fastlagde vi os på et koncept, som vi så senere har, måtte forkaste, primært grundet, at idéen manglede fokus hvad angår de specifikke krav til produktet. Det centrale i idéen var, at vores QR skulle indrammes i en badge og tildeles én af de mange hjemløse i byrummet i Odense, medens selve sitet skulle sprede awareness om et reelt problem samt eventuelt indeholde en ekstern indsamling til Kirkens Korshær. Problemet var, at hele idéen var i strid med opgavebeskrivelsen, til trods for, at det kunne være hammer spændende at søsætte en sådant projekt. Stadigt grænsesøgende, fortsatte vi arbejdet med at generere idéer til, hvilke steder i Odenses undergrund, som kunne være interessante at arbejde med. I forbindelse med vores field research udforskede vi Odense havn, nærmere bestemt Finlandkaj 14. En nedlagt industribygning, som engang dannede rammerne for produktion af penicillinberiget svinefoder, og som nu udgør et sandt mekka for gadekunstnere og andet godtfolk med kunstnerisk interesse, med væg-til-væg street art-kunstværker over hele linjen. Et sådant urbant museum bør være mere synligt for offentligheden, hvorfor vi altså har valgt, at konstruere et site centreret omkring Finlandkaj 14 navngivet urbanscan

5 Som tidligere nævnt, synes Finlandkaj 14 at være et sandt mekka for gadekunstnere og andre, som har en interesse for kulturen omkring street art. Netop på den baggrund, har vi defineret vores målgruppe som værende unge mennesker i alderen år, som uddanner sig, eller beskæftiger sig indenfor det kreative eller det mediebaserede felt og som har en reel interesse for nye kulturelle tilbud. Og snakker man segmentering, er det primært det moderne fælleskabsorienterede segment, som vores website henvender sig til 4. Det moderne fællesskabsorienterede segment er karakteriseret ved udpræget politisk engagement samt aktiv deltagelse i aktuelle samfundsdebatter og ikke mindst stor kulturel interesse og forståelse. Personerne i det moderne fællesskabsorienterede segment konsumerer og dyrker i vid udstrækning det kulturelle miljø, og fritidsbeskæftigelserne er primært udgjort af kulturelle tilbud det være sig besøg på både museer, gallerier og teatre. Sidst men ikke mindst er det nævneværdigt, at segmentet er udgjort af en stor portion flittige internetbrugere, professionelt såvel som privat, som endda målrettet bruger platformen til at opdatere sig på kulturlivet. Sidstnævnte må siges at være drønaktuelt i relation til, at vi via vores site ønsker at generere større interesse omkring et kæmpemæssigt urbant og kulturelt fixerum, nemlig Finlandkaj 14. Som tidligere nævnt har vi indsamlet primære data gennem en kvantitativ analyse på Survey Monkey, som var specifikt målrettet vores målgruppe. Vi modtog dog kun et begrænset antal besvarelser, hvorfor analysens validitet er relativt lav. Men det til trods, viser der sig nogle tendenser, som i nogen grad har dannet basis for den videre udvikling af vores site. Eksempelvis fremgår det af analyseresultatet, at 72 % af de adspurgte synes at det kunne være interessant, at udforske street art miljøet i Odense. Desuden er hele 93 % af den opfattelse, at street art kulturen IKKE bliver eksponeret tilstrækkeligt på tværs af medierne, hvorfor det igen er oplagt, at skabe fokus omkring Finlandkaj 14 via vores site. Se eventuelt bilag med analyseresultaterne. For at runde kommunikationsdelen af, rummer urbanscan yderligere muligheder udover sitets egentlige funktion, da man kan udvide sitet, eller konceptet om man vil, med en regulær street art safari i Odense. Konceptudvidelse Som udgangspunkt har vi udviklet et koncept(urbanscan.dk) som overholder de begrænsninger der ligger i opgaven. Men hvis vi skal skille os ud fra konkurrerende Street Art hjemmesider, og skabe et unique selling point, vil vi anbefale at man bryder nogle grænser i opgaven og tilfører urbanscan.dk en Street Art Safari, hvor man henter en applikation via en QR koder monteret ved Street Art locations. Applikationen vil med markeringer i Google maps føre beskueren igennem det urbane museum, fra det ene stykke street Art til det andet. Altså en guidet tur som især skal inspirere studerende på kreative uddannelser. Navigationen hjælper beskueren om bag facaden, hvor man finder de flotteste og mest interessante værker. På den måde skaber vi en Hands on Street Art oplevelse i Odense som man ikke bare sidder i sofaen og Googler sig til. Vi ser urbanscan.dk som en konceptuelplatform der kan tilpasses mange markedsområder i det urbane miljø. Her er et par eksempler: Eks. 1 Frie parkeringspladser i Odense. Kræver adgang til tællere hos Q - Park, Car - Park osv. Vil de ikke være med? Så lancerer vi gratisparkering i Odense. urbanscan.dk/gratisparkering. 4

6 Eks. 2 Legepladser i Odense. Evt med vurdering af sjoveste, sikreste, smukkest beliggende, teknologiske, alder osv. urbanscan.dk/legepladser Eks. 3 Oaser i Odense. Grønne områder, parker, baggårde, cafeer med gårdhaver, udsigter, osv. Eks. 4 Din ide. Vi hjælper gerne! GROUP 2 - WEB A skaber optimale løsninger igennem grundig research, innovativ ide generering, tværfaglighed og et evigt ønske om at flytte grænser med respekt for interessenter i de opgaver vi bliver stillet. Delkonklusion Via en udviklingsproces, som primært var udgjort af convergent-/divergent thinking, valgte vi at centrere vores site omkring Finlandkaj 14 på Odense Havn. Desuden definerede vi vores målgruppe som værende unge mennesker i alderen år, som har en enten uddannelsesmæssig eller professionel forbindelse til det kreative felt. På basis af vores kvantitative analyse samt vores korrespondance med Hugo Heilmann, vurderede vi, at der i vores målgruppe var et reelt behov for og et ønske om, at street art i højere grad skal tilgodeses på tværs af medierne. Desuden rummer urbanscan.dk yderligere muligheder, da man kan udvide sitet, eller konceptet om man vil, med en regulær street art safari i Odense. Design Modernisme Modernisme, inden for kunst, er en bred betegnelse for en række forskellige ismer der ligger vægt på billedkunstens formsprog og skildring af menneskets placering og dets psykologi i den sociale virkelighed. 5 Modernismen eksperimenterede med og imod traditionen præget af en ny individopfattelse som lagde vægt på frigørelse fra religiøse og samfundsmæssige autoriteter. 6 Minimalisme Minimalisme opstod i USA i begyndelsen af 1960 erne for at gøre op med de subjektive stilarter der havde præget kunstverden fra begyndelsen af århundredet helt frem til 1950 erne. 7 Minimalismen bruger overvejende meget enkle former ud fra sloganet Less is more, som er idéen om at enkelhed virker stærkere end kompleksitet. Geometriske former sat sammen på forskellige måder så det udtrykker mindst muligt isme_(billedkunst)

7 Pop Art Pop art opstod i England og USA i midten af 1950 erne og var populær blandt kunstnere til begyndelsen af 1970 erne. Stilarten er en bevægelse inden for moderne kunst som tog udgangspunkt i forbruger- og populærkulturen, fx reklamer, tegneserier, pinupper og TV og film. 9 Pop art kan beskrives som en udfordring til mere traditionel kunst fordi man tit tog ting ud af deres kontekst og udstillede dem sammen med andre ting uden egentlig relation til hinanden. Et godt eksempel er Richard Hamiltons collage Just what is it that makes today s homes so different, so appealing? fra 1956 som viser et moderne hjem i 1950 erne ved hjælp af forskellige sammensatte elementer fra reklamer osv. Andre eksempler pop art er Andy Warhols Campbell s Tomato Juice Box fra 1964 og hans Brillo Soap Box skulpturer, hvor logo et og designet af indpakningen bliver til kunst. Mest kendt af hans værker er hans Marylin Monroe collage hvor han bruger farver til at vise forskellige sider af hende. Pop art bliver derfor en udstilling af hverdagsting og kulturelle fænomener man ellers ikke ville betragte som kunst. Sammen med minimalisme bliver pop art også betragtet som optakten til post modernismen hvor moto et er anything goes Se forrige note

8 Vi har valgt disse to stilarter til vores website fordi minimalismens sort/hvide og pop artens farverige undervejs kontrasterer hinanden godt samtidig med at begge styles kan have et enkelt design så de både ser forskellige ud og alligevel er ens. Skrukturering Hvordan har vi så konstrueret vores site rent grafisk og ikke mindst, hvordan kommunikerer vi til målgruppen? Vi har udarbejdet to eksterne stylesheets, standard.css samt art.css, som udgør hver sin visuelle identitet og som rummer elementer, som er kendetegnene for deres respektive stilarter. Og til trods for, at de overordnede linjer er gennemgående for begge styles, kommunikerer de på vidt forskellig vis. Vores standard.css baserer sig på modernismen og er derfor kendetegnet ved en strømlinet og simpel visuel konstruktion, som dels afstedkommer bedre overblik, men ligeledes skaber ro omkring brugeroplevelsen. Simpel wireframe, uprætentiøse og minimalistiske fonte samt enkel farvesammensætning udgør tilsammen et skandinavisk og stilrent udtryk, som henvender sig bredt. Den modernistiske visuelle identitet står i skarp kontrast til de farveeksplosioner, som ofte kendetegner street art, og ordner derfor kulturen i nogle mere bredt appellerende rammer. Og da vores målgruppe er udgjort af en bred vifte af kreative fag og kulturer, skal vores site så vidt muligt kommunikere, at det ikke kun er den absolutte undergrund, som dyrker street art kulturen. Kort sagt, er standard.css altså kendetegnet ved et bredt appellerende visuelt udtryk, som kommunikerer til brugeren, at man uanset baggrund og kunstnerisk anskuelse kan beskæftige sig udi street art. Og ikke mindst, at man kan bidrage til eller opleve kulturen under ordnede forhold. Det alternative eksterne stylesheet art.css derimod, søger at underbygge den allerede eksisterende mere utæmmede visuelle identitet, som er gennemgående i de fleste street art værker. Inspirationen er hentet i pop art, hvorfor udtrykket er mere sprælsk og farverigt og derfor tydeligt underbygger temaet. Art.css præsenterer altså kulturen råt for usødet, og kommunikerer til brugeren, at street art kulturen er centreret omkring farverige og visuelt komplekse universer, som altså kan opleves på Finlandkaj 14. Gældende for begge stylesheets er, at vi ønskede at skabe to visuelle identiteter, gennemsyret af en gennemgående simpel og minimalistisk struktur, men med markant forskel i de grundlæggende grafiske elementer såsom farver og fonte. Altså er begge stylesheets konstrueret på basis af det samme wireframe, men rummer forskellige virkemidler. Nedenfor ses et wireframe, eller rettere et mockup, som vores site er stylet på basis af. På det færdige site er den midterste blok markant smallere, mens vi har tilføjet en mere avanceret billedvisning. Derudover er der tilføjet nogle få andre elementer, såsom links til Facebook og Twitter samt en knap, som gør det muligt at veksle de to styles imellem.

9 Ser man mere indgående på de færdige sites, baserer kompositionen sig på reglen om tredjedele og elementerne er altså tilpasset således, at de i vid udstrækning følger de horisontale linjer. Her er det også nævneværdigt, at både sitets navn og navigation er placeret målrettet i de felter, hvor blikket typisk rammer først. Det primære stylesheet, standard.css, er kendetegnet ved farver holdt i sort, hvid samt orange og en minimalistisk font kaldet Blanch, som er gennemgående på hele sitet. Den markante tumble scroller som dominerer forsiden på standard.css, står i skarp kontrast til de store hvide flader og den spinkle font og generelt skaber den centrale blok en dynamik og tilføjer sitet en ekstra dimension, netop i samspillet mellem det spinkle og det bastante. Desuden har vi placeret et link til Facebook samt Twitter i nederste venstre hjørne, for således at skabe en smule større balance i kompositionen og i det grafiske udtryk. Hvor standard.css er præget af store hvide flader, er art.css kendetegnet ved mørkere, mere markante farver samt mere komplekse fonte. Inspirationen er som tidligere nævnt hentet i pop art, hvilket blot fremgår i enkelte detaljer og elementer. Den primære reference består i farvevalget, som vi først baserede på komplementære farvekombinationer, men som vi senere i processen ændrede til en sammensætning af rød, sort og hvid. Dette for at skabe et mere æstetisk og strømlinet udtryk. Desuden ændrede vi fonten på overskriften til en kubisk og mere kompleks skrifttype. Nedenfor ses Andy Warhols værk Gun som er den nok væsentligste inspiration til art.css.

10 Delkonklusion Altså har vi til urbanscan skræddersyet to eksterne stylesheets, standard.css samt art.css, som udgør hver sin visuelle identitet og som rummer elementer, som er kendetegnene for henholdsvis modernismen samt pop art. De overordnede linjer er gennemgående for begge stylesheets, da begge har en simpel kompositorisk konstruktion og begge er gennemsyret af en minimalisme og en enkelhed. Det til trods, kommunikerer de på vidt forskellig vis. Interaktion Vores site er primært konstrueret via HTML samt CSS, og er udviklet udelukkende i CODA 2.0. CSS-koden er skrevet i et eksternt stylesheet således, at sitet dels får et homogent og ensartet grafisk udtryk på samtlige subsites, dels fordi vi har udarbejdet to visuelle identiteter tilknyttet vores site og således bliver nemmere at veksle de to stylesheets imellem. Mens selve grundkonstruktionen er udført i HTML og CSS, rummer sitet desuden både Flash og Java Script elementer, som har til hensigt, at tilføje brugeroplevelsen en ekstra dimension, nærmere bestemt muligheden for i højere grad at interagere med sitet. Eksempelvis er vores tumble scroller, eller gallerivisning, placeret centralt på forsiden skrevet i Java Script, og gør brugeren i stand til, at bladre igennem en række billeder fra Finlandkaj 14. Desuden har vi konstrueret et simpelt Flash-element, som er integreret i vores art.css og som blot fungerer som en animation. Vi ønskede, så vidt muligt at skabe et praktisk velfunderet og velfungerende site, og har derfor konstrueret det på basis af en række elementære krav. Vores overordnede mål var, at udvikle et site som lever op til standarden XHTML 1.0 Transitional samt fungerer optimalt i de mest anvendte browsere. Desuden var det

11 essentielt, at sitet fungerer på tværs af platforme, uafhængig af opløsning, således at brugeren ligeledes kan opleve sitet via sin smartphone eller tablet. Først og fremmest validerer samtlige subsites som XHTML 1.0 Transitional. Desuden har vi testet vores site i de mest anvendte browsere og resultatet var udpræget godt, lige med undtagelse af visningen i Internet Explorer. Sagen er, at Internet Explorer ikke ville åbne forsiden, mens resten af sitet fungerede efter hensigten. Dette kan skyldes, at vi i forsiden har implementeret en række HTML 5- samt Java Script elementer, som øjensynligt ikke understøttes af Internet Explorer. Vi har forsøgt så vidt muligt at udbedre problemet og forsiden skulle nu vises problemfrit. Som tidligere nævnt er det essentielt, at vores site fungere på tværs af platforme, således at brugeroplevelsen er tilnærmelsesvis ensartet, hvad enten brugeren oplever sitet via en pc, smartphone eller tablet. Derfor har vi angivet samtlige elementer i koden i relative størrelser, hermed ment i procent fremfor i pixel. Altså tilpasser sitet sig automatisk til skærmopløsningen, hvorfor brugeren oplever sitet ens uanset platform og opløsning. Men Flash elementer fungerer da ikke på Apples iphone? Nej, selve Flash elementet vil altså ikke fremgå på sitet, hvis man ser det via sin iphone, men de øvrige elementer vil være intakte. Ovenfor er sitets struktur og konstruktion illustreret i et sitemap. Illustrationen afspejler den struktur, som har dannet basis for udviklingen af sitet. Dog skal det tilføjes, at enkelte elementer på de respektive subsites ikke er med i det færdige site. Strukturen i hvert enkelt subsite er søgt illustreret nedenfor, via et simpelt wireframe. Kodeeksempler På vores forside har vi brugt javascript til at lave et slideshow som scroller når man peger med musen på et af billederne. Det gør man ved at sætte scrollertype til hoverprecise. Derudover kan man indstille hvor hurtigt man scroller gennem billederne ved at indstille de forskellige funktioner speed, acceleration, easing og delay i millisekunder.

12 Vi har valgt dette eksempel fordi det giver websitet et element af interaktion. Det sorte, lidt transparente overlay giver endnu et element af inddragelse da det indbyder den besøgende til at pege med musen for at se billederne. Et andet kodeeksempel vi vil fremhæve er fra vores stylesheet hvor vi har brugt en font som ikke er på ens computer medmindre man har downloaded det. Vi har derfor valgt at uploade font-filerne til serveren sammen med sitet og linke til dem i CSS en ved hjælp af en font-face regel som giver fonten en font-family. Det er vigtigt at kunne denne kode da det giver mere kontrol over sitets look hvis man ønsker en bestemt font på sit site. Man sikre sig derved at designet er ens på alle computere og at alle får den samme oplevelse.

13 Delkonklusion Vi har altså formået at skabe et site, som i vid udstrækning lever op til de elementære krav, som vi definerede forud for selve udviklingsprocessen. Dels fungerer sitet upåklageligt i samtlige af de mest anvendte browsere, dels har vi gjort det muligt, at opleve sitet på tværs af platforme, da alle elementer er angivet i relative størrelser. Gruppens arbejdsproces Den 1. nov. fik vi udleveret opgaven, vi gik straks i gang med at læse opgaven igennem og så begyndte snakken om ideer, og endte op med de hjemløse. Vi aftalte at til næste gang skulle vi finde hjemmesider til inspiration og at vi ville tage ned i byen på noget Field research. Ved næste møde faldt diskussionen hurtigt på om ideen opfyldte kravene, da vi var enige om at det blev for svært at argumentere for ideen, blev der straks kastede en ny ide ud i luften. Street art safari blev ideen, og Field researchen ud i byen, blev til en tur på jagt efter nogle fede Street arts. Der blev dokumenteret samtlige steder og sitet blev bearbejdet i hovederne på alle i gruppen. Vi fik alle forskellige roller i opgaven, nogle lavede noget mere Desk research, andre videreudviklede ideen og fik den godkendt ved en vejleder og en sad med ansvaret for at kode sitet, med hele gruppen som hjælp til wireframe, sitemap, layout og indhold. Konklusion På basis af vores desk- og fieldresearch valgte vi, at centrere vores site omkring Finlandkaj 14 på Odense Havn, som engang dannede rammerne om produktion af svinefoder, og som i dag udgør et kæmpemæssigt urbant museum. Vi definerede vores målgruppe som værende unge mennesker i alderen år, som uddanner eller beskæftiger sig indenfor den kreative sfære. Og på basis af vores korrespondance med

14 studiechef på Skolen For Visuel Kommunikation Hugo Heilmann kunne vi konkludere, at gadekunsten i vid udstrækning er forsøgt implementeret i de visuelle og kreative studier, således at der altså er en reel bevæggrund, for at skabe et site herom. Desuden var analyseresultaterne fra vores kvantitative analyse præget af klare tendenser, til trods for den manglende statistiske validitet. Den procentvise overvægt lå gennemgående hos de respondenter, som dels synes, at street art kulturen ikke er tilstrækkeligt eksponeret på tværs af medierne, og som dels synes, at det kunne være interessant, at udforske miljøet omkring eksempelvis Finlandkaj 14. Udover sitets egentlige funktion rummer urbanscan yderligere muligheder, da man kan udvide sitet, eller konceptet om man vil, med en regulær street art safari i Odense. Vi har til urbanscan designet to eksterne stylesheets, standard.css samt art.css, som udgør hver sin visuelle identitet og som rummer elementer, hentet i modernismen og pop art. Begge stylesheets er gennemsyret af en simpel kompositorisk konstruktion og simple grafiske virkemidler. Det til trods, kommunikerer de på vidt forskellig vis. Ikke mindst har vi formået at skabe et site, som i vid udstrækning lever op til de elementære krav, som vi definerede forud for selve udviklingsfasen. Dels fungerer sitet optimalt i de mest anvendte browsere, dels har vi gjort det muligt, at opleve sitet på tværs af platforme, da alle elementer er angivet i relative størrelser.

15 Bilag Bilag 1 Ghantt Bilag 2 Logbog : Projektorientering, ideudvikling: Hvilket sted? Hvilke kunstformer? : Revurderede ide til sted fra hjemløs til streetart : Field research rundt I Odense bl.a. havnen : Gruppearbejde : Gruppearbejde.

16 : Gruppearbejde : Gruppearbejde : Gruppearbejde : Gruppearbejde : Gruppearbejde. Aflevering kl. 16:00. Bilag 3 Interview med Hugo Heilmann studiechef fra Skolen for Visuel Kommunikation, Haderslev. Vi bruger street art som inspiration og opfordrer vores studerende til at være nysgerrige og opmærksomme på deres omgivelser. Street art er en kultur og et medie som påvirker, inspirere og flytter grænser for mediekommunikation, her tænker jeg på guerilla marketing som igennem innovative og stærke visuelle virkemidler brager igennem til beskueren og det på et yderst begrænset budget. Jeres ide omkring en street art safari vil der uden tvivl blive taget godt imod også udenfor jeres segmentering. Jeg synes det lyder rigtig spændende. Både som underviser og privat person har jeg lyst til at udforske en sådan applikation og gå på opdagelse i byen. Vi har fornyelig afholdt en Typograffiti workshop på skolen for visuel kommunikation, så at kunne navigere rundt og finde street kunst er genialt da de flotteste eksempler ofte befinder sig bag facaden.

17 Bilag 4 Spørgeskema diagrammer Har du kendskab til Finlandkaj 14 på Odense Havn? 43% 57% Ja Nej Synes du, at det kunne være interessant, at udforske street art miljøet i Odense? 21% 7% 72% Ja Nej Måske

18 Synes du, at street art kulturen bliver eksponeret tilstrækkeligt på tværs af medierne? 0% 7% 93% Ja Nej Måske Ville du gør brug af en tjeneste, som gjorde dig i stand til at gå på street art "safari" i Odense? 36% 21% 43% Ja Nej Måske

19 Bilag 5 Skitser

20 Litteraturliste: Webartikler: Fra denstoredanske.dk, Gyldendals åbne encyklopædi alle hentet den 19. november 2012: odernisme_(billedkunst) t e Wikipedia, hentet 19. november 2012: Tv2fyn.dk, hentet den 16. november 2012: Moderne fællesskab, hentet 21november 2012:

21