Plejeplan. Ferbæk Ejerlaug. Planen indeholder driftsplan for

Transkript

1 Plejeplan Ferbæk Ejerlaug Planen indeholder driftsplan for Teknik- og Miljøforvaltningen Vand og Natur Lundbakvej Pandrup Tlf.: tm@jammerbugt.dk Udarbejdet Juli 2013

2 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Lovgrundlag og Plejeplan for Ferbæk Ejerlaug Areal omfattet af plejeplanen Fredningen Fredning og deklarationsbestemmelser Beskrivelse af området Landskab og geologi Fortidsminder Driftshistorie Naturtyper og naturtilstand Invasive arter Dyrearter Adgang og information Naturpleje og indsatser Målsætning Plejeindsats og metoder Relationer til anden lovgivning Aftaler Hegn og andre foranstaltninger Opfølgning Bilag Side 1 af 12

3 2. Lovgrundlag og Plejeplan for Ferbæk Ejerlaug Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn I medfør af 52, stk. 3, 68, stk. 1, 73, stk. 3 og 7, og 87, stk. 7 og 8, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009, som ændret ved lov nr af 21. december 2011 og lov nr. 580 af 18. juni 2012, fastsættes: Kapitel 1 Pleje af fredede arealer, der ikke ejes af statslige myndigheder 1. Kommunalbestyrelsen kan gennemføre plejeforanstaltninger på fredede, ikke statsejede arealer, når dette tjener til opnåelse af formålet med fredningen og ikke strider mod fredningsbestemmelserne. Foranstaltningerne kan gennemføres med ejers og brugers samtykke eller efter tilladelse fra fredningsnævnet, jf. stk. 5. Stk. 2. Pleje efter stk. 1 skal udføres, så det ikke medfører udgift, væsentlige gener eller tab for ejer eller bruger. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal for arealer, der ønskes plejet efter stk. 1, udarbejde en plejeplan, der omfatter hele eller nærmere afgrænsede dele af det fredede areal. Plejeplanen skal indeholde en beskrivelse af den naturtilstand, der ønskes opretholdt eller genskabt, og en beskrivelse af de foranstaltninger, der sigter mod opnåelse af fredningens formål. Planen sendes til ejere og brugere af de omfattede ejendomme til orientering. Stk. 4. Inden kommunalbestyrelsen gennemfører plejeforanstaltninger, skal ejer og bruger underrettes om disse og om, at ejer eller bruger selv kan foretage de pågældende plejeforanstaltninger inden for en nærmere angiven frist. Fristen fastsættes under hensyntagen til plejeforanstaltningernes karakter samt muligheden for at indpasse plejen i ejendommens almindelige drift. Såfremt ejer eller bruger selv vil foretage plejen, skal dette meddeles kommunalbestyrelsen inden 4 uger fra underretningens modtagelse. Stk. 5. Inden for samme frist, som er nævnt i stk. 4, sidste pkt., kan ejer eller bruger fremsætte eventuelle indsigelser mod de varslede plejeforanstaltninger. Såfremt der ikke opnås enighed om disse, foranlediger kommunalbestyrelsen foranstaltningerne forelagt for fredningsnævnet, som træffer afgørelse om gennemførelse af plejeforanstaltningerne. Denne plejeplan omfatter arealer under Ferbæk Ejerlaug beliggende i Fredningen af Sandmosen etape III af Arealet er privatejet og er beliggende indenfor fredningsgrænsen. Planen er udarbejdet i Plejeplanen er inddelt i en overordnet beskrivelse for området og en beskrivelse af den indsats, der kræves for at opfylde formålet med naturarealerne i fredningen, og som er nødvendig for at højne områdets biodiversitet og biologiske værdier. Indsatsen fremgår af handleplanen i bilag 8. Handleplanen skal revideres hvert 5. år. Ferbæk Ejerlaug er omfattet af Jammerbugt Kommunes tilsyn med de privatejede Fredede arealer. Jammerbugt Kommune, Team Vand og Natur i Teknik og Miljøafdelingen er den ansvarlige myndighed. Udgifter til naturplejeindsatser jf. denne plejeplan med bl.a. vedligholdelse af hegnslinjer og rydninger, afholdes af Jammerbugt Kommune, medmindre, der er indgået særlig aftale med Ferbæk Ejerlaug. Plejeplanen er udarbejdet efter lodsejernes ønske og i samråd med Ferbæk Ejerlaugs bestyrelse. Tiltag i plejeplanen må ikke stride imod Deklarationen for Ferbæk Ejerlaug. Side 2 af 12

4 Det færdige udkast af plejeplanen præsenteres for Ferbæk Ejerlaug til generalforsamlingen juli 2013, og skal derefter godkendes af ejerlavets bestyrelse, hvorefter den udsendes til relevante parter Areal omfattet af plejeplanen Denne plejeplan er udarbejdet for hele Ferbæk Ejerlaug - deklarationsrids matr. 90 g, Hune By, Hune. Området udgør et samlet areal på ca. 148 ha, hvori sommerhusgrundene og Klitgården indgår. Store områder, der støder op til Ferbæk Ejerlaug, er ejet af staten. Plejeplanen omfatter pleje af klithede indtil 5 meter fra bygninger/uden for byggefelter jf. deklaration for området 4. Der gøres opmærksom på, at et mindre område ved Grinden er beskyttet hede jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Dette område er i deklarationen udlagt til skov/plantage, hvor eksisterende beplantning ikke må ændres og med en forpligtelse til, at områdets trævækst vedligeholdes. Bilag 1: Deklarationsrids over Ferbæk Ejerlaug - matr. 90 g m. fl. Hune by og sogn. Bilag 2: Oversigtskort luftfoto taget 2012 med klitfredninger og beskyttet natur. 4. Fredningen Ferbæk Ejerlaug er foruden Deklaration for matr. nr. 90g m. fl. ; Hune ny og sogn omfattet af fredningen for Sandmosen etape III af Hele fredningen udgør ca. 221 ha. Fredningskendelsen kan findes på www. arealinfo.dk. Fredningen er en landskabs- og rekreativ fredning. 4.1 Fredning og deklarationsbestemmelser Relevant for denne plan er, at tilstanden på fredningstidspunktet skal søges bevaret, således at arealerne fortsat kan henligge som hede og klitareal. Der må gerne foretages hegning, når det findes nødvendigt at afgræsse med kreaturer, får eller heste. 5 Beskrivelse af området 5.1 Landskab og geologi Ferbæk er beliggende i Jammerbugt Kommune, mellem Pandrup og Rødhus. Området er et klitlandskab med åbne vidder og en mindre klitplantage. Bilag 3: Jordartskort Jordartskortet, bilag 3, viser de forskellige jordarter/aflejringer i området og indenfor plejeplanens afgrænsning. Området består af flyvesand og yderst mod havet af aflejringer af marint sand og ler. Flyvesand er meget lette jorder med ringe næringsindhold. Marint 1 Naturstyrelsen Vendsyssel, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Nordjysk Lepidopterologklub, Friluftsrådet, Nordvestjysk Botanisk Forening, Nordjyllands Historiske Museum, Dansk Entomologisk Forening. Side 3 af 12

5 sand og ler hører til de mere næringsrige jordtyper. Denne forskel på jordens næringsindhold afspejles i vegetationen i området. Derfor finder man i området forskellige naturtyper. Områdets centrale og sydlige del er vådere pga. høj grundvandsstand. Disse områder gennemskæres af 2 dybe grøfter. I området ses store indlandsklitter, som er fredet og beskyttede jf. klitfredningen. Mange grunde beliggende på nordsiden af Ferborgvej mod havet, ligger i klitfredningen. De større arealer i indlandet, som er klitfredet, er markeret med pæle i landskabet. På de store indlandsklitter ses tydelige zoneringer, der skyldes klitternes placering i forhold til verdenshjørnerne, samt højt eller lavtliggende i forhold til grundvand. De sydvendte klitskrænter, som er meget soleksponerede og derfor udsat for ekstrem udtørring, fremstår som grålige klitter med rensdyrlav, sandskæg og hjelme. De nordvendte klitskrænter er grønne - bevokset med revling, lyng og græsser. Fotoet viser denne zonering, hvor der et tydeligt skel mellem plantesammensætningen. Man kan læse mere om geologien på Foto: Indlandsklitter, med tydelige zoner med forskellig plantesammensætning vådt/tørt og syd/nord. 5.2 Fortidsminder Området rummer hverken fredede fortidsminder eller beskyttede sten og jorddiger. 5.3 Driftshistorie I 1972 blev de ca. 150 ha, der i dag tilhører Ferbæk Ejerlaug, udstykket efter helt særlige anvisninger med det primære formål at tage hensyn til naturen og dyrelivet i området. Målet med udstykningen var, at landskabet i videst mulig udstrækning skulle bevares, og det var ikke afgørende, hvor mange grunde, der kunne udstykkes. Arbejdet med udstykningen blev grebet utraditionelt an. Man travede området igennem mange gange, før det blev besluttet, hvor der skulle ligge huse og anlægges veje. Ikke mindst blev der i denne planlægning taget beslutninger om, hvor der IKKE skulle være huse, og at området - bortset fra de helt bygningsnære arealer - skulle friholdes for beplantning. Resultatet blev Side 4 af 12

6 en meget overbevisende og unik udstykningsplan med meget store friarealer. Alle huse støder op til et af disse friarealer. Det er en stor del af visionen for denne udstykning, der i denne plejeplan forsøges udmøntet ved at sikre en pleje af arealerne, så områdets rige dyre- og planteliv bevares. Området omkring - og særligt vest for Klitgården - har historisk set været i drift under Klitgården. Luftfotos fra 1954 og 1963 viser grøftning af området samt tydelige tegn på enten græsning, slåning af græs/lyng eller korndyrkning. Siden 2006 har Ferbæk Ejerlaug flere gange holdt naturplejedag med henblik på at fjerne selvsåninger af trævækst på fællesarealerne. I forbindelse med disse arbejdsdage erkendes det, at opgaven er uoverkommelig og kræver professionel bistand. I 2008 bliver det syd-vestlige hjørne af fællesarealet (hjørnet af Frederik Obelsvej og Kystvejen), samt området mellem Delfinen og Ferborgvej, af en entreprenør ryddet for nåletræer (bortset fra Ene). Herudover blev der fjernet enkelte nåletræer på de andre fællesarealer. Samme år opfordres alle grundejere til at fjerne nåletræer. Der gøres yderligere opmærksom på, at der jf. deklarationen ikke må plantes med nåletræer. Man er opmærksom på behovet for at bekæmpe af rynket rose, men også her synes opgaven uoverskuelig. I perioden iværksætter Ferbæk Ejerlaugs bestyrelse - også med ekstern bistand - en omfattende rydning, som udføres på alle parceller på nær 5 stk. I 2012 ryddes der på egen bekostning desuden Klitgårdens parcel, hvor der stod mange bjergfyr og graner. På generalforsamlingen i 2012 besluttes det, at der skulle søges eksterne midler til et græsningsprojekt med henblik på at få tilskud til hegn, drikkevandsforsyning og strømforsyning. Jammerbugt Kommune er behjælpelig med opgaven. Der gives tilsagn om tilskud til at hegne hele klitområdet mellem Vestkystvejen og Bardehvalen på nær de klitfredede arealer. Det hegnede areal bliver på ca. 40 ha. I samarbejde med Jammerbugt Kommune er der lavet en græsningsaftale med dyreholder. I forbindelse med de sidste oprydningsarbejder efter rydningen på Klitgården, hvor hugstaffald brændes i kontrollerede bunker, sker der en uplanlagt afbrænding af ca. 9,3 ha. Vindhastigheden tager pludselig til og branden kommer ud af kontrol. Branden når lige at svide kanten af plantagen. Foto: Område efter brand. Side 5 af 12

7 I 2013 laves der en forpagtningsaftale, og i foråret sættes dexterkreaturer og islandske heste på arealet. Allerede i sommeren 2013 kan der ses gode resultater af afgræsningen, ved at bl.a. den massive og dominerende græsart, bjergrørhvene, bliver nedtrampet og holdt i ave. Foto: Hegnet set fra det klitfredede område langs Fr. Obelsvej. Islandske heste. 5.4 Naturtyper og naturtilstand Inden for fredningen er der registreret beskyttet natur i form af klithede og mose jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Områderne er i juni 2013 kortlagt af Jammerbugt Kommune. Resultaterne af disse registreringer er elektronisk tilgængelige på Naturkvalitetskortlægningen indeholder registrering af naturtyper, arter og tilstand. Bilag 4: Naturtilstand 2013 Bilag 5: Artstilstand 2013 Bilag 6: Strukturtilstand 2013 Kort beskrivelse af resultatet af registreringen af naturkvaliteten på delområderne: De lysåbne arealer med klitnatur har overvejende GOD naturtilstand og indeholder karakteristisk klithede-vegetation på både tørre og våde arealer ofte i mosaik. Undertyperne grå klit, grøn klit, klithede og klitlavning er forekommende. På arealerne vokser der bl.a. sand-hjælme, smalbladet høgeurt, almindelig kongepen, ene, tormentil, blåmunke, mælkeurt, kattefod, klitrose, sandstar, katteskæg, sandskæg, revling samt hedelyng, og rensdyrlav er udbredt. I de våde lavninger er der væsentlige indslag af klokkelyng, mose-pors, eng-viol, vandnavle og mosebølle, samt enkelte steder tranebær, tørvemos og vintergrøn. Side 6 af 12

8 Foto venstre: blåmunke. Foto højre: alm. kongepen, engelsød (bregne), sand-hjælme og rensdyrlav Fælles for alle områderne er, at drænpåvirkningen fra de dybt gravede grøfter har en negativ betydning for naturtilstanden af den våde klit-hede. Nogle steder er der større sammenhængende bestande af den dominerende græs: bjergrørhvene, bl.a. i den nordligste del af græsningsområdet. Græssets dominans resulterer i, at den karakteristiske diverse klithede-vegetation udkonkurreres, og den generelle biodiversitet falder. Forekomsten af rynket rose som invasiv art har også en negativ indvirkning på naturtilstanden på mindre delområder. Samlet set er der dog en ekskvisit naturtilstand på størstedelen af klithede-områderne. Truslerne er foruden dræning og rynket rose tilgroning med nåletræer, særligt bjergfyr. Foto: Dyb grøft som dræner området. Problemer med dominans af bjergrørhvene. Forklaring til naturtilstandsklasserne anvendt i denne plejeplan (kilde: DMU faglig rapport nr. 736; Naturtilstand på terrestriske naturarealer besigtigelser af 3-arealer) Høj tilstand (indeks 0,8-1,0): Der er ingen eller kun meget små menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype i forhold til, hvad der normalt gælder for denne naturtype under Side 7 af 12

9 uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for naturområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget små tegn på forandringer. Der forekommer typespecifikke forhold og samfund. God tilstand (indeks 0,6-0,8): Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype udviser lave niveauer af forandringer som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Moderat tilstand (indeks 0,4-0,6): Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype afviger i moderat grad fra, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Værdierne viser middelstore tegn på forandringer som følge af menneskelig aktivitet og er betydelig mere forstyrrende end under forhold med god tilstand. Ringe tilstand (indeks 0,2-0,4): Naturområder der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori de relevante biologiske samfund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold. Dårlig tilstand (indeks 0,0-0,2): Naturområder, der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende naturtype under uberørte forhold, ikke forekommer. 5.5 Invasive arter I Ferbæk er der forekomster af rynket rose, som er på listen over invasive arter i Danmark. På luftfoto fra 1999 til 2012 er det målbart, at bevoksningen med rynket rose inden for klitfredningen nord for Ferborgvej er vokset med mere end 1000 m 2. Arten forekommer desuden i større eller mindre bestande flere steder i Ferbæk, f.eks. sporadisk langs Fr. Obelsvej. 5.6 Dyrearter I området findes de typiske pattedyr, fugle, insekter og padder tilknyttet de forskellige naturtyper. Beboerne i området har oplyst, at de jævnligt ser; kronvildt, råvildt, hare, ræv og stor regnspove. 5.7 Adgang og information Der er offentlig adgang på fællesarealerne. Adgangen er sikret til de hegnede områder via stenter, hvor der også er opsat information om naturpleje. Det er forbudt at tage hund med indenfor hegnet. I udstykningsplejeplanen er der udlagt 7 stiforløb, som indgår i med vedligeholdelse i denne plejeplan. Bilag 7: Stier. Side 8 af 12

10 Foto: Stente som publikumsovergang. Det er ikke tilladt at have hund med indenfor hegnet. 6 Naturpleje og indsatser Målsætning Naturpleje er nødvendigt for at bevare og forbedre naturtilstanden for de udpegede naturtyper og for at bevare landskabets karakter som lysåben klithede. I det følgende beskrives den ønskede plejeindsats for følgende områder. Lysåben klithede på fællesarealer og på parceller indtil 5 meter fra bygninger/uden for byggefelt. Skov/plantage. Stier/parkeringspladser. Bilag 8: Handleplan skema med indsatser Plejeindsats og metoder Indsatsen skal foregå i perioden , hvorefter det tages op til revision. Der er dog mulighed for løbende at ændre på indsatsen, hvis den viser sig at have negativ virkning på naturkvaliteten. Indsatsen består af følgende aktiviteter: Side 9 af 12

11 1. Manuel fjernelse af uønsket træopvækst (håndkraft, buskrydder eller ørnenæb). 2. Afgræsning gerne helårligt med kreaturer af naturrace. 3. Bekæmpelse af Rynket rose, som er en invasiv art. 4. Vedligeholdelse af stier, rastepladser og skilte. Vedr. punkt 1: Udgangspunktet for denne plejeplanperiode er, at der ikke forefindes uønsket træopvækst på arealerne, som er højere end 0,5 meter. Der skal ske en løbende overvågning og fjernelse af alle trævækster inden de når 0,5 meter. Træerne må blive liggende på arealet, hvis det er for omkostningskrævende at bære ud til bilfast vej. Vedr. punkt 2: Valg af græsningsdyr beror på de muligheder, der er for frivillige aftaler med dyreholdere. Der lægges vægt på, at dyreholder bor i nærheden af arealet af hensyn til det daglige tilsyn og kontakt. Der lægges vægt på, at dyrene er hårdføre og tilpasset næringsfattige naturarealer uden saftige græsgange, men gerne æder vækster såsom lyng og vedvækster (gråris og selvsåede træer). Der lægges vægt på, at det er kreaturer eller heste, der afgræsser arealet, da hegnet ikke er egnet til får/geder, som kræver en mere solid hegning med 4-5 tråde eller trådnet. Der lægges desuden vægt på en lang udbindingsperiode, dvs. at dyrene gerne går på arealet det meste af året. Vedr. punkt 3: Ved enkeltindivider skal planten graves op. Ved større bestande skal planterne slås eller bekæmpes på anden vis. Større bestande skal som minimum standses i udbredelse og holdes på niveau for 2013 Vedr. punkt 4: Stier skal slås i en bredde på ca. 1 meter, så man kan gå tørbenet gennem områderne, når græsset er højt. Hvor der er behov udlægges et tyndt lag fint flis som slidlag. Lysåbne arealer med klithede jf. kortbilag 1 beskyttet natur og klitfredningsarealer: Områderne fremstår i dag lysåbne og skal bevares uden opvækst på hele området indtil 5 meter fra bygninger/uden for byggefelt. Rynket rose skal bekæmpes ved opgravning eller efter anvisning af Ejerlauget. Naturpleje kan gennemføres med afgræsning på fællesarealer. Skov/plantage jf. deklarationsrids bilag 1: Området fremstår primært med ældre bjergfyr og sitkagran. Der vokser bl.a. tredelt egebregne og rensdyrlav. Jf. deklarationens 4, skal området bevares med beplantning. Hvis der skal ske plantning, skal dette være hjemmehørende arter som eg og skovfyr, som tillader lys til bunden. Området er beskyttet hede, som bedst plejes ved at holde lysåbent. Græsningsområde under hegn ca. 40 ha. Hedemosen: Området fremstår lysåbent med en del småbuske på arealet; mosepors, mosebølle, klokkelyng og gråris. Side 10 af 12

12 Bilag 9: Græsningsaftale og kortbilag gældende for det hegnede areal nord for Vestkystvejen på ca. 40 ha. Græsningsaftalen indeholder anvisninger for plejen. Der er dybe gennemgående grøfter pga. høj vandstand i det hegnede område, derfor kaldet hedemosen. Området skal bevares fugtigt. I det øjemed kan der om muligt lukkes grøfter. Klitfredning langs kysten: Område i klitfredningen mod havet er stærkt tilgroet med den invasive art, rynket rose. Bilag 10: Status rynket rose Relationer til anden lovgivning Rydning af vedplanter og græsning kræver ikke dispensation fra Fredningsbestemmelserne eller Naturbeskyttelsesloven. Plejeaktiviteterne vil heller ikke være i konflikt med Habitatdirektivet i Natura Jagtrettigheder er for denne plejeplan uvedkommende. 6.3 Aftaler Der skal løbende ske fornyelse af græsningsaftalen. Aftalen forløber i 5 år af gangen. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan græsningstrykket skal overvåges. Hegnet ejes af Ferbæk Ejerlaug. Al vedligeholdelse af hegn og naturplejeaktiviteter afholdes som udgangspunkt af Jammerbugt Kommune medmindre andet er aftalt med Ferbæk Ejerlaugs bestyrelse. 6.4 Hegn og andre foranstaltninger Hegnstype, der er opsat på græsningsområdet er isowood pæle. 2,5 mm. glat galvaniseret tråd. Hjørnepæle FSC robiniepæle. 7 Opfølgning Udviklingen i områdets naturkvalitet vil løbende blive overvåget af Jammerbugt Kommune. Græsningsaftaler vi løbende at blive revideret for at opnå optimalt græsningstryk. Der er udarbejdet feltanalyser med artslister og strukturtilstand for de enkelte naturtyper. Disse data er registreret på Side 11 af 12

13 Bilag Bilag 1: Deklarationsrids over Ferbæk Ejerlaug - matr. 90 g m. fl. Hune by og sogn. Bilag 2: Oversigtskort med plejeplanens delområder 1-7. Bilag 3: Jordartskort Bilag 4: Naturtilstand 2013 Bilag 5: Artstilstand 2013 Bilag 6: Strukturtilstand 2013 Bilag 7: Stier Bilag 7a: Tillæg stier Bilag 8: Handleplan med indsatsområder Bilag 9: Græsningsaftale og kortbilag Bilag 10: Rynket rose status luftfoto 2012 Side 12 af 12

14

15

16

17

18

19

20

21

22 Bilag 8 handleplan Ferbæk Ejerlaug Delområde Lysåbne fællesarealer og parceller indtil 5 m fra bygninger/uden for byggefeltet + Klitfredning langs Frederik Obelsvej Fællesarealer, hvor naturpleje foregår med afgræsning + område på 2,4 ha under hegn v. Anders Obel Areal ca. 50 ha 40 ha Rydning træer og buske max højde 0,5 m Træer og buske hives/graves op eller fældes så tæt på jorden som muligt. Må blive liggende på arealet. Træer og buske hives/graves op eller fældes så tæt på jorden som muligt. Må blive liggende på arealet. Hegn (afgræsning) Gennemgang af kreaturhegn. Om nødvendigt reparation af hegn, el, drikkeforsyning og fangefold. Indsats/aktivitet naturpleje/stier årligt budget samlet kommunal kr. Bekæmpelse af Rynket rose Alle enkeltindivider skal graves op Stier, rasteplads og skilte vedligehold Vedligehold af stier med slåning langs stiernes kant og friholdelse af stiskilte (sti 1-7). Slåning af p-pladser, p-skilte og cykelbomme. Rydning af havtorn og rynket rose ved vej. Dette gøres i vinterhalvåret med rabatklipper. Ved førstegangs beskæringer af større buske skal disse fældes og fjernes fra arealet. Efterfølgende drift med rabatklipper, som findeler plantemateriale. Vedligehold af skilte og stenter - græsningsprojekt. Tidspunkt Ferbæk Ejerlaug Bemærkning Årligt med opstart fra vinter 2014/15 Årligt Slåning omkring vejnavneskilte og postkasseanlæg. Slåning af græs langs og flisudlægning på stier. Kommunen forestår naturplejen på fællesarealer og på grunde indtil 5 m fra bygninger/uden for byggefelt. Klitfredning - beskyttelseszone langs havet Træer og buske hives/graves op eller fældes så tæt på jorden som muligt. Må blive liggende på arealet. Skov/plantage jf. deklarationsrids Ikke hjemmehørende arter som sitkagran bør fjernes Bekæmpelse af bevoksninger med rynket rose, før de breder sig mere. Minimumindsatsen er, at bevoksningen holdes i ave. Bestande med rynket rose er kortlagt i Bilag 7 viser, hvilke bestande der bør bekæmpes både inde og udenfor Klitfredningen. Enkeltindivider indenfor plejeplansområdet skal bekæmpes ved opgravning. Alle enkeltindivider skal graves op Årligt Rynket rose. Ferbæk Ejerlaug forestår naturplejen indenfor klitfredningen. Afventer metoder for bekæmpelse Ved behov Engangsrydning planlagt i vinter 2014 af Jammerbugt Kommune (Vej og Park) Planlagt i vinter 2014 på følgende grunde Tunen 11 Tunen 13 Marsvinet 28 Grinden 25 Ferborgvej 30

23 Græsningsaftale vedr. naturpleje for hedemosen/ferbæk Formål: Formålet med aftalen er at sikre vedvarende naturpleje på de af aftalen omfattede arealer. Den overordnede målsætning for naturplejen er at opnå en optimal bevaringsstatus for de registrerede habitat naturtyper i området. De øvrige områder, omfattet af aftalen, skal holdes lysåbne og med lav vegetation. Aftalens parter: Forpagter og dyreholder: Claus Jensen Skovenggaardsvej 46, 9490 Pandrup Ejere: Dele af matr. 90g, Hune By, Hune på 30 ha. Ferbæk Ejerlaug v. formanden Lars Ramhøj Lars Dyrskøts Vej 7, 9400 Nørresundby Del af matr. 90t, Hune By, Hune på ca. 9 ha. Anders Christen Obel Haxholmvej 80, 8870 Langå Naturplejemyndighed: Jammerbugt Kommune Toftevej 43, 9440 Aabybro Team Vand og Natur

24 Beskrivelse af arealet og beliggenhed Naturarealerne er beliggende i fredningen af Sandmosen (Rødhus) samt under Deklarationen for Ferbæk. Arealerne indgår i et fælleshegn. Arealerne er registreret som fredet natur klithede jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Det samlede areal udgør i alt ca. 40 ha. Kortbilag og specifikation af arealerne er vedlagt aftalen som bilag 1. Et areal på ca. 2 ha på Anders Obels ejendom hegnes i Arealet indgår i et samlet hegn, men kan efter aftale mellem Anders Obel og Claus Jensen hegnes fra om sommeren. Arealernes tilstand ved aftaleperiodens begyndelse: Arealerne er klargjort til afgræsning med hegn, fangefold, vand og strømforsyning. Arealerne er ryddet for træer, men der kan forekomme mindre bevoksninger med pil og andre småbuske. Aftalens varighed: Aftalen er gældende for perioden 1. maj 2013 til 1. november Der er mulighed for forlængelse af aftalen efter forhandling mellem parterne. Aftalen kan justeres i enighed mellem parterne. Antal dyr m.v. I første græsningssæson (2013) er det aftalt, at der kan indsættes op til 25 heste og 5 kreaturer på arealet, for at lave en særlig indsats for bekæmpelse af bjergrørhvene. Gældende fra sæson 2014: Arealet vurderes i 2014 til at kræve en plejeindsats med et græsningstryk på 0,5 ST. På 40 ha. = 20 ST. Udgangspunkt for aftalen er, at der skal afgræsses med kreaturer af naturracer (dexter, galloway, angus m.fl) som opfyldelse af græsningstrykket. Hvis der ikke er kvæg nok på arealet til at opnå det ønskede græsningsstryk kan der sættes op til max. 15 islandske heste på arealet (over 6 mdr. tæller heste 1 ST). Claus Jensen kan til en hver tid hjemtage dyr, der ikke trives på arealet. Jammerbugt Kommune skal kontaktes, hvis der sker en hjemtagelse af dyr. Dyr skal kunne tages hjem eller flyttes ved ekstrem tørke og våde perioder. Dyrene skal være i god sundhedstilstand

25 Hvis naturtilstanden ændres i negativ retning kan Jammerbugt Kommune i samråd med dyreholder løbende ændre græsningstrykket. Brugsretten: Forpagtningsretten mellem bruger og ejere af arealet er kommunen uvedkommende. Bruger og ejere skal have fri adgang til arealerne. Færdsel må kun ske til fods. Parternes forpligtelser/ansvar: Ejere: Ferbæk Ejerlav har sørget for, at arealet er klargjort til græsning med hegn, strømforsyning, vandforsyning og fangefold. Ejerne stiller arealerne til rådighed til afgræsning i sommerperioden, hvis andet ikke er aftalt mellem aftalens partere. Jagtret, fiskeret og lignende rettigheder på arealerne er ikke omfattet af aftalen, så ejer kan frit disponere over sådanne rettigheder. Ejer kan efter nærmere aftale med bruger lade egne dyr græsse på arealerne. Offentlig adgang til arealerne, jf. naturbeskyttelsesloven, skal opretholdes ved ejers foranstaltning. Ved salg af arealer overdrages ejers rettigheder og pligter i henhold til aftalen til den ny ejer. Bruger/dyreholder: Bruger/dyreejer kan lade arealerne afgræsse med dyr af naturracer og islandske heste, der er nøjsomme i deres fødevalg. Bruger er berettiget til at ansøge om støtte til afgræsning hos NaturErhvervstyrelsen efter de til enhver tid gældende regler herom. Græsningsarealets grænse må ikke ændres uden tilladelse fra Jammerbugt kommune. Dyreholder afhjælper akutte opståede fejl på hegnet. Forbrug af el og vand afregnes efter forbrug og efter aftale med ejeren af Klitgården, Anders Obel. Dyreholder sørger for transport af dyrene til og fra græsningsarealerne. Der må ikke gødskes, jordbearbejdes, sprøjtes eller opstilles skure på arealerne.

26 Bruger/dyreholder er ansvarlig for, at gældende lovgivning overholdes, herunder dyreværnsloven, bekendtgørelse om mærkning og omsætning af dyr, husdyrgødningsbekendtgørelsen mv. Dyreholder er forpligtet til at føre dagligt tilsyn med dyrene, herunder at sørge for at der er tilgængeligt vand og at hegn er strømførende. Der må ikke være dyr i hegningen, der kan være til fare for publikum. Jammerbugt kommune: Kommunen er ansvarlig for løbende vedligeholdelse og reparation af hegn og øvrige installationer. Som minimum én grundig hegnsgennemgang med beskæring og slåning langs og under hegn samt udbedring af fejl og mangler. Tidspunkt for vedligehold aftales med bruger af arealet. Er der behov for yderligere vedligehold med slåning langs hegn aftales det med Jammerbugt Kommune. Der kan være stor forskel på behov for slåning fra år til år afhængigt af nedbørsmængde. Kommunen fører tilsyn som myndighed, jf. naturbeskyttelsesloven. Kommunen sikrer, at der på arealerne ikke sker en utilsigtet tilgroning med træer og buske. Kommunen står til rådighed vedr. spørgsmål om valg af græsningsdyr. Kommunen opsætter mindre informationsskilte ved adgangsveje til hegningen. På skiltet informeres der om adgang på eget ansvar, naturpleje og fodring af dyr forbudt. Kommunen sørger for at der opsættes skilte med telefonnummer til dyreholder. Misligholdelse Ved ophævelse af aftalen skal dette ske skriftligt med 3 måneders varsel. Erstatningsansvar Eventuel skade, som dyrene måtte forvolde på anden mands ejendom forvoldt af misligholdelse og/eller uagtsomhed forvoldt af tredje part. Det påhviler i så fald dyreholder at bevise, at der ikke er handlet uagtsomt (omvendt bevisbyrde). Tvister Tvister om forståelse af aftalen afgøres med bindende virkning af en voldgift, hvor hver af parterne udpeger en repræsentant, mens formanden udpeges af den stedlige byretsdommer. Sagen behandles i henhold til lov om voldgift.

27

28