Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled"

Transkript

1 Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise kortlægning af gyldenris inden for arealet, beskrivelse testområdets tilstand i dag og hvad Københavns Kommune kan forvente, hvis indsatsen i området fortsættes. Care4Nature Care4Nature, Rugvænget 33, 2630 Taastrup,

2 Baggrund Københavns Kommune ønsker at påbegynde en bekæmpelse af gyldenris på Amager Fælled, samt at forbedre naturindholdet i området. Gyldenris dækker i denne rapport over de to invasive planter sildig gyldenris og kanadisk gyldenris. De kan begge årligt sprede sig ca. 30 cm i alle retninger via rodskud og spredes milevidt med frø. De fortrænger de naturlige danske planter og er derfor meget skadelige for naturkvaliteten. Bekæmpelsen indledes ved at udføre et høslæt (dvs. slåning med opsamling), i et testområde (se figur 1). Området er udvalgt i samarbejde mellem Care4Nature (Charlotte Rosenblad Ralund og Daniel Møller Nielsen) og Københavns Kommune (Nanna Fournaise). Høslættet er udført i oktober 2011 af Care4Nature med en manuel fingerklipper med opsamling. Valg af testområde Tre forhold blev prioriteret ved udvælgelsen af testområde: Forekomsten af gyldenris Det eksisterende naturindhold Offentlig tilgængelighed Amager Fælled er generelt voldsom inficeret med gyldenris, og flere steder er den total dominerende. Der er dog lagt vægt på at udvælge et område, hvor gyldenris stadig er under etableringen, og derfor ikke totalt dominerende. Denne prioritering skyldes, at man opnår flere synergieffekter ved at vælge et bekæmpelsesområde hvor der er et eksisterende naturindhold. Bekæmpelsen af gyldenris er blandt andet mere effektiv når der er et eksisterende naturindhold, som kan tage over og udkonkurrere gyldenris, når den bliver svækket af slåningen. Reetableringen af det naturlige plantesamfund vil ske hurtigere og effekterne af bekæmpelsen er mere tydelige, når der er et eksisterende naturindhold, som kan sprede sig. Desuden er der mere natur at miste i områder hvor gyldenris er under etablering, end i områder hvor gyldenris er totalt dominerende. Af hensyn til offentlighedens opmærksomhed omkring projektet, blev det prioriteret at vælge et område med stor offentlig tilgængelighed. Bekæmpelsen af gyldenris og reetablering af et naturligt blomsterrigt plantesamfund vil samtidig genere større rekreative værdier. Figur 1. Oversigt over testområde 1 og gyldenrisbestande i og omkring området 2011.

3 Beskrivelse af testområdet Testområdet er m 2 og er beliggende ud til de store stier Grønjordsstien og Kongevejen. Det betyder at mange mennesker passerer gennem området hver dag, og små trampestier bevidner om at de rekreative arealer ofte benyttes og er let tilgængelige. Der er flere steder i testområdet, hvor gyldenris står i tætte, næsten monokulturelle bestande (røde polygoner i figur 1). Den tætte bestand i den nordlige del af testområdet er inkluderet for at få et stort sammenhængende testområde, hvor offentligheden kan få en bedre udsigt fra stierne (figur 2). På det resterende område står gyldenris står kun i mere eller mindre spredte bestande (gule og orange polygoner på figur 1) og er generelt ikke over 1 m høje. Dette vidner om at gyldenris i dette område er under etablering, og planternes ringe højde vidner om, at området stedvist ikke er lige så næringsbelastet, som størstedelen af Amager Fælled. Disse faktorer bidrager til at området har et godt naturpotentiale. Der kan være en sammenhæng mellem næringsbelastning og en fugtighedsgradient, da de tætte bestande i testområdet generelt står mere fugtigt end de spredte bestande. Denne sammenhæng kan dog ikke konkluderes, da der ikke observeret nogen konsekvent sammenhæng mellem fugtighed og bestandstæthed udenfor testområdet. Der er store områder domineret med gyldenris tæt på testområdet, men fortsættes en årlig slåning af området er der ingen risiko for at gyldenris genindvandrer via frøspredning. De største gyldenrisbestande ligger øst for testområdet, og selvom dette område kun er blevet delvist slået, blæser vinden ofte fra vest, og derfor føres frøene hovedsagelig væk fra testområdet. Området har naturpotentiale som overdrev med fugtige lavere liggende partier. Der er flere plantearter i området, som indikerer at der er et godt potentiale for et pænt overdrev. Det er bl.a. prikbladet perikon, gul snerre, krybende potentil, muse-vikke, almindelig hvene, pile-alant, vild gulerod og humle-sneglebælg. De dele af testområdet, som ikke er domineret af gyldenris, er til gengæld domineret af bjerg-rørhvene. Det er en stor og meget konkurrencedygtig græs, som kan fortrænge blomsterplanter og forringe naturindholdet. Bjerg-rørhvene vil dog først og fremmest udkonkurrere gyldenris og bidrage til dennes udryddelse. Fortsættes der med årlige høslæt vil bjerg-rørhvene efterhånden blive svækket i takt med, at området bliver mere næringsfattigt. Dermed vil naturindholdet gradvis øges som bjerg-rørhvene forsvinder, og blomsterplanter tager over. Figur 2. Slåning af den massive gyldenrisbestand syd for Grønjordsstien.

4 Kortlægning af gyldenris For at kunne følge resultaterne af høslættet har Care4Nature udført en meget præcis kortlægning af gyldenrisudbredelsen inden for testområdet. Kortlægningen blev udført den 6. og 27. oktober 2011 af Charlotte Rosenblad Ralund ved hjælp af en håndholdt GPS. Gyldenris blev kortlagt ved at markere GPS-punkter rundt om hver enkelt gruppe af gyldenris og bestandens tæthedsgrad blev noteret: spredt, spredt-tæt og tæt (se figur 3 for illustration og forklaring). Dette giver både et indtryk af, hvor etableret gyldenris er, og vil i fremtiden kunne vise hvordan tætheden af gyldenris falder år for år, efterhånden som bekæmpelsen skrider frem. Registreringen af gyldenris er foretaget i et område, som er lidt større end testområde 1, for at sikre at alle bestande inden for testområde 1 er komplet kortlagt. Således er det samlede antal gyldenrisbestande, som er kortlagt på m 2. Spredt Spredt-tæt Tæt Spredt forekomst af gyldenris. Det oprindelige plantesamfund er stadig intakt. Gyldenris forekommer relativt tæt. Der er stadig indslag af det oprindelige plantesamfund, dog er det i tilbagegang. Gyldenris forekommer dominerende. Det oprindelige plantesamfund er stort set væk (her kun enkelte tagrør). Figur 3. Illustration og forklaring af de tre tæthedsgrader for gyldenrisbestande. Bekæmpelsen Bekæmpelsen har i 2011 har omfattet et høslæt af alle de lysåbne arealer inden for testområde 1 (figur 1). Desuden er testområde 1 blevet gjort mere tilgængeligt ved at fjerne en del af de små tjørn, hvilket vil lette efterfølgende års bekæmpelse, men flere tjørn må gerne fjernes for at lette bekæmpelsen yderligere. Det afslåede materiale er henlagt til kompostering i nærliggende områder, hvor det ikke er til gene for naturen og brugere af Amager Fælled. Da komposteringsområderne har et højt næringsniveau og er bevokset med gyldenris, vurderes det at placeringen af materialet har mindst mulig negativ effekt. Den grønne kompost (græs) er blevet blandet med den brune kompost (stængler og grene), for at sikre det optimale kulstofkvælstof (CN-)forhold i nedbrydningen, så komposteringen foregår hurtigt som muligt. Stængler og grene skaber desuden luft i bunkerne, så nedbrydningen foregår iltrigt og ikke skaber lugtgener. Slåning er den mest effektive og naturvenlige bekæmpelse af gyldenris. Det optimale slåningstidspunkt er ifølge forskningen omkring Skt. Hans ( juni) 1,2. Her opnås det bedste resultat, idet planten ikke når at sætte frø og der løsnes op i plantetætheden af bestandene. Ved en årlig slåning på dette tidspunkt, forventes det at gyldenris er udryddet efter 3-7 år, afhængig

5 af voksestedet og konkurrencen med den øvrige vegetation. Den sene slåning i 2011 kan forsvares ved at plantematerialet fjernes og dette bidrager både til at skade gyldenris, forhindre frøspredning og udpining af området, da der stadig er næring i planterne og gyldenris endnu ikke har smidt sine frø. Høslæt udpiner området, hvilket skaber de bedste forudsætninger for at en god dansk natur kan overtage arealet efter udryddelsen af gyldenris. Det skyldes at gyldenris gøder jorden, hvor den vokser, og man risikerer at arealet overtages af andre uønskede planter, såsom brændenælder, når gyldenris er udryddet. I årene fremover vil det derfor være optimalt at fjerne materialet fra området, og derved fortsat at udpine arealet, via høslæt for at opnå det bedste resultat i form af en øget naturkvalitet. Alternativt kan gyldenris blot slås og materialet efterlades for at bekæmpe planten, men i dette tilfælde gavner man ikke naturindholdet i samme grad. Resultatet En fortsat bekæmpelse i testområdet vil resultere i, at gyldenris om senest 7 år vil være udryddet fra arealet. Bjerg-rørhvene vil være i tilbagegang og blomsterplanterne, som allerede eksisterer på arealet, vil have en meget større udbredelse end i dag (se eksempler på figur4). Samtidig vil andre blomsterplanter fra nærområdet være begyndt at indvandre. Generelt vil området have fået karakter af et godt overdrev med lavtvoksende vegetation og et stort antal blomsterplanter, hvilket vil tiltrække et større antal insekter og dyr. Alt i alt vil resultatet være en øget biodiversitet og øgede rekreative værdier. pile-alant prikbladet perikon muse-vikke krybende potentil gul snerre Figur 4. Eksempler på blomsterplanter, der allerede findes i området, og som kan forventes at få en større udbredelse, efterhånden som gyldenris bliver udryddet, og området får en øget naturkvalitet.

6 Referenceliste 1. Hald, A. B. 2010: Invasiv Gyldenris slås bedst lige før Sct. Hans. Jord og Viden 2010 (7). S Hald, A. B. 2008: Bekæmpelse af invasive gyldenris arter. URT 32 (4). S

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020 Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

Perspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup

Perspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Kortlægningen af bjørneklo og andre invasive planter i kommunerne er primært baseret på observationer foretaget

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6.

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. 1 Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. Håndhævelse af planen..4 6.1 Kontrol og påbud.4 6.2

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO I BALLERUP en fælles indsats kan gøre en forskel Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en smuk, men farlig plante, som vi skal gøre en ekstra indsats for at bekæmpe

Læs mere

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Jens Christian Simonsen Saturnvej 6800 Varde Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Du har søgt om dispensation til at rydde træer og buske på matr. nr. 3

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Center for Plan og Miljø april 2014 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indledning Kæmpe-bjørneklo er en skadelig invasiv planteart, som er særdeles uønsket i den danske natur,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021)

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indledning Kerteminde Kommune vedtog i april 2008 en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo ved Vejlbækken. Det er kommunens

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021

Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2011-2021 MILJØ OG TEKNIK oktober 2010 2 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Fredensborg Kommune Indhold Forord... 3 1 Indledning...

Læs mere

ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077

ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Overgangen Ankomsten Den Grønne Sfære ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Stålra ampe Vækstbed - hævet 8 0 cm Snit a-a 1:50 14077 // side 1 Orangeriet Orangeriet undersøger og

Læs mere

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller

Læs mere

NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro N Aulum Version 1, 1/12-2014

NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro N Aulum Version 1, 1/12-2014 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Att: Niels Krogh Kristensen.: Keld Andersen 1. december 2014 NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Placeringen af ansøgte projekt er markeret med gul stjerne på kortet nedenfor.

Placeringen af ansøgte projekt er markeret med gul stjerne på kortet nedenfor. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Harry Gade Tambohusvej 16 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i beskyttet natur Struer Kommune

Læs mere

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal

Læs mere

Derfor skal den bekæmpes!

Derfor skal den bekæmpes! Bekæmp kæmpe-bjørneklo Hvis kæmpe-bjørneklo får lov spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader på mennesker. Derfor skal den bekæmpes! På grund

Læs mere

FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget

FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget Indsatsplan Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Norddjurs Kommune 2014-2024 FORSLAG til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum)

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Furesø Kommune 2012-2018

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Furesø Kommune 2012-2018 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Furesø Kommune 2012-2018 FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPEBJØRNEKLO I FURESØ KOMMUNE 2012-2018 2 Indhold 1 Indledning...4 2 Lovgrundlag...4

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin og to vandhuller i det kloaktekniske anlæg opstrøms

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin og to vandhuller i det kloaktekniske anlæg opstrøms Forsyning Ballerup Ågerupvej 84-86 2750 Ballerup mail@forsyningballerup.dk MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 21. juni 2012 Tlf. dir.: 4477 2325 Fax.

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Vordingborg Kommune 2014 2023.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Vordingborg Kommune 2014 2023. Indsatsplan for bekæmpelse af æmpe-bjørneklo i Vordingborg ommune 2014 2023. Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning...3 ovgrundlag...3 Formål...3 Indsatsområde og gyldighedsområde...3 Bekæmpelsespligt...3

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation

Læs mere

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen

Læs mere

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ. Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby,

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby, Skovskifte Grundejerforening Skovskifte 5 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 18-12-2015 Sagsnr.: 13/37210 Dok.løbenr.: 351583/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358

Læs mere

VELKOMMEN TIL N/F SUNDVÆNGET

VELKOMMEN TIL N/F SUNDVÆNGET VELKOMMEN TIL N/F SUNDVÆNGET Introduktion til nye medlemmer * 1 OM NF SUNDVÆNGET Nyttehaverne på Amager Strandvej 5u blev etableret på et tidligere lossepladsareal som De Unges Skolehaver i 1952 et tiltag

Læs mere

Sagsnr. 01.05.08-K08-19-15

Sagsnr. 01.05.08-K08-19-15 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Arsenalvej 55 9800 Hjørring Dato 15. januar 2016 Sagsnr. 01.05.08-K08-19-15 BY OG LANDSKAB Torvet 2 3600 Frederikssund Dispensation fra 3 i naturbeskyttelsesloven

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Gisselfeld Kloster Gisselfeldvej 12A 4690 Haslev Att. Godsforvalter Jens Risom Dispensation til oprensning af mølledam på Ny Næstvedvej 35 Gisselfeld Kloster har d. 17. juli 2013

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S

Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S Beskrivelse af grave- og efterbehandlingsplan for Stærhøj Molerindvindingens forløb og efterbehandling af molergravene: Før indvindingen påbegyndes plantes

Læs mere