ÅRSBERETNING //

Transkript

1 ÅRSBERETNING // 2014

2 KNUD HØJGAARDS FOND FONDEN ER STIFTET I af civilingeniør Knud Højgaard. Knud Højgaards Fond er en almennyttig erhvervsdrivende fond, der bl.a. støtter initiativrige studerende til at realisere drømmen om at dygtiggøre sig ved studier i udlandet. Herudover støtter fonden erhvervsmæssige, videnskabelige, sociale og kulturelle/kunstneriske initiativer. Fondens formål er endvidere at eje aktier i Højgaard Holding A/S og derved søge at opretholde kontinuiteten i dette selskab og tilknyttede virksomheder. Fondens grundlag og ledelse er uddybet på side Knud Højgaards Fond

3 INDHOLD Legater 04 Biotech Academy Camp 06 Arktis - Et symptom på verdens tilstand 10 Børnehjælpsdagen 16 Studenterhuset 20 Sølund Musik Festival 24 De største legater bevilget i Regnskab Resultatopgørelse 30 Balance pr. 31. december 31 Grundlag og ledelse 32 Bestyrelsen i Knud Højgaards Fond 34 Ansøgning og kontakt 35 Forsidefoto: Den Kongelige Balletskole - Kompagni B. Fonden har støttet med kr ,-. Årsberetning

4 LEGATER Knud Højgaards Fond er en almennyttig erhvervsdrivende fond, der bl.a. støtter initiativrige studerende til at realisere drømmen om at dygtiggøre sig ved studier i udlandet. Herudover støtter fonden erhvervsmæssige, videnskabelige, sociale og kulturelle/kunstneriske initiativer. Fonden har i 2014 behandlet ansøgninger. I alt er der bevilget støtte for 62,0 mio. DKK fordelt på legater og ansøgninger blev afslået. Til sammenligning blev der i 2013 behandlet ansøgninger, hvoraf fik bevilget støtte på i alt 47,5 mio. DKK og ansøgninger blev afslået. De største legater i 2014 er omtalt på side 28. Disse 40 legater i niveauet 0,2 mio. DKK til 6 mio. DKK udgør godt 57 % af årets samlede støtte og resten er fordelt på legater på mindre beløb. Nedenfor er vist hvorledes de seneste fem års legater i henholdsvis beløb og antal har udviklet sig fordelt på forskellige uddelingsformål. LEGATUDDELING OVER DE SIDSTE FEM ÅR I MIO. DKK Uddannelseslegater Kulturelle legater Videnskabelige legater Sociale legater Knud Højgaards Fond

5 Langt det største antal legater gives som rejselegater til uddannelsessøgende. I 2014 udgør disse legater 72 % af antal legater og 27 % af det samlede beløb (2013: 76 % og 34 %). Fondens tre største legater er ydet i 2007, 2010 og i mio. DKK blev i 2007 bevilget til Bygningsfonden Den Blå Planet til opførelsen af et nyt akvarium i Tårnby Kommune, der den 21. marts i 2013 blev indviet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe. 32 mio. DKK blev i 2010 bevilget til Københavns Kommunes renovering af Kultorvet og Hauser Plads, der blev indviet 21. januar i I 2012 bevilgede fonden 25 mio. DKK til udbygning af Experimentarium. For ansøgning om legat henvises til hjemmesiden dk, hvor der findes vejledning og ansøgningsskema. Behandling af ansøgninger og uddeling af legater sker løbende eller efter drøftelse på et af de fire årlige bestyrelsesmøder. LEGATUDDELING OVER DE SIDSTE FEM ÅR I ANTAL Uddannelseslegater Kulturelle legater Videnskabelige legater Sociale legater Årsberetning

6 BIOTECH ACADEMY CAMP Biotech Academy har til huse på DTU. Akademiet er et undervisnings- og formidlingsinitiativ, der henvender sig til grundskolen, gymnasiet og HTX. Biotech Academy blev stiftet i 2006, og i 2008 tog man initiativ til den første Biotech Academy Camp (BA Camp). Her inviteres 24 af landets dygtigste gymnasie- og HTX-elever hvert år til at prøve kræfter med bioteknologien på DTU i en uge. Knud Højgaards Fond har støttet campen i 2014 med kr. Leder af Biotech Academy, Kristian Barrett, fortæller her om BA Camp og akademiets øvrige initiativer. Biotech Academy er på alle måder en succes, som det er en stor glæde at være en del af. Biotech Academy udvikler projekter inden for bioteknologi, biologi, kemi og matematik, der henvender sig til overbygningen i grundskolen og gymnasieelever. Alle vores projekter udvikles af elitestuderende, der ønsker at øge niveauet og interessen for bioteknologi inden for specifikke videnskabelige områder som fx lægemiddeludvikling. Det er mit indtryk, at teorien i gymnasiet og grundskolen ofte er fjernt fra den virkelige verden. Derfor er vores projekter case-orienterede og fokuserer på anvendelse i industrien. Et er i hvert fald sikkert: Alle vores projekter og initiativer udspringer af dedikerede elitestuderende, der ønsker at lære fra sig. Jeg tror, at en del af vores succes skal findes i den kombination. FORDYBELSE OG ANERKENDELSE Den samme dedikerede tilgang møder man hos de gymnasieelever, der er så heldige at komme med på vores camps. Det er nok ikke alle gymnasieelever, der ville betragte det som held at skulle deltage, for BA Camp er for dem, der har evnerne og er villige til at bruge dem endda i deres efterårsferie. Der er heldigvis mange, og de betragter sig i høj grad som heldige, når de kommer. Det skyldes flere ting: For det første tilbyder BA Camp et fagligt niveau, der ligger langt ud over det sædvanlige, og det giver eleverne mulighed for fordybelse. For det andet oplever mange elever, at det ikke er særlig fedt at være dygtig i gymnasiet. Man anerkendes ganske enkelt ikke for at være dygtig, før man kommer videre i uddannelsessystemet. Derfor betyder det utroligt meget for deltagerne, at de på campen møder ligesindede fra hele landet måske for første gang. Det skaber et meget stærkt sammenhold, og vi ved, at tidligere deltagere bevarer forbindelsen længe efter, laboratorielamperne er slukket. TÅRNHØJT NIVEAU BA Camp handler om at stimulere interessen for naturvidenskab og i særdeleshed bioteknologien blandt gymnasieskolens dygtigste elever. Initiativet giver eleverne et realistisk indblik i, hvad det vil sige at arbejde i forskningsverdenen eller i den bioteknologiske industri. Derfor bestræber vi os på at udvikle realistiske cases med realistiske problemstillinger. I 2014 handlede campen fx om metabolic engineering, der kommer til at spille en afgørende rolle i fremtidens cellefabrikker. Der er på ingen måde tale om en hyggeaktivitet. Det er benhårdt arbejde, der tager sin begyndelse, allerede inden eleverne ankommer til DTU. De skal nemlig forberede sig grundigt i det undervisningsmateriale, de modtager i forbindelse med deres optagelsesbrev. Når de ankommer, bliver de indkvarteret og inddelt i grupper. Dagen efter går det løs: I 2014 blev grupperne anbragt foran en computer, hvor de ved brug af avancerede simulatorer skulle forsøge at forudsige, hvilke modifikationer de skulle foretage i en celle, hvis de ønskede at øge produktionen af et givent stof. Når eleverne var tilfredse med computersimulationen, fortsatte de arbejdet i laboratoriet, hvor de foretog de faktiske ændringer af cellen. Dernæst skulle de fermentere cellerne igennem et døgns tid for at se, om deres hypotese holdt stik. Det lyder måske simpelt, men det er på ingen måde lette opgaver, som gymnasieeleverne bliver udsat for. I 2014 havde casen et enormt antal variabler, der kunne påvirke resultatet, og sværhedsgraden er den samme hvert år. Vi anslog fx, at projektet i 2014 ville tage ca. et halvt år at gennemføre, hvis Knud Højgaards Fond

7 Årsberetning

8 - 8 - Knud Højgaards Fond

9 >> BIOTECH ACADEMY CAMP det skulle gennemføres i virkeligheden, men det ændrer ikke elevernes vilkår: De har en uge. De når det hvert år, og det vidner om, at niveauet er tårnhøjt. Derfor er det ikke enhver, der kan komme i betragtning. NÅLEØJET Eleverne rekrutteres i samarbejde med gymnasieskolerne, der alle modtager en årlig invitation. Det er så lærernes opgave at udpege de elever, de finder egnet. Dernæst skriver eleverne en motiveret ansøgning, vedlægger deres standpunktskarakterer og sender det hele til os som regel med en anbefaling fra læreren. Det er udelukkende elevernes evner og motivation, der er afgørende for, om de kan deltage. Derfor sørger vi også for at dække alle udgifter, så ingen elever udelukkes, hvis forældrene eksempelvis ikke har råd til at dække eventuelle transportudgifter. Gennem den procedure sikrer vi os, at eleverne er dygtige nok. I samme øjemed vælger vi primært elever, der har eller har haft bioteknologi på a-niveau, men i visse tilfælde afviger vi fra den praksis. Det sker, når vi støder på exceptionelle ansøgninger, hvor ansøgeren fx har haft biologi på et lavere niveau. Disse elever oplever måske nok, at niveauet er for højt, men det betyder ikke, at de falder fra. De tager bare aftenerne og nogle gange nætterne i brug for at læse op på materialet. Man kan ikke undgå at blive imponeret over, hvad eleverne er i stand til. De, der formår at slippe gennem nåleøjet, er afsindigt dygtige, og BA Campen giver dem mulighed for at afprøve, om retningen skulle være noget for dem. På den måde er campen med til at gøre dem klogere i mere end én forstand. Samtidig skaber den en tidlig relation mellem eleverne og universitetsmiljøet. KONTINUITET OG FORNYELSE Både vores løbende tilbud og vores camps udvikles af studerende, der udskiftes fra år til år. Den konstellation gør, at vi konstant tilfører ny viden til akademiet, men vi trækker selvfølgelig også på vores tidligere erfaringer. Dermed skærper vi konstant campens og øvrige aktiviteters indhold og format. Fx har campene frem til og med år 2012 været modulært opbygget. Det vil altså sige, at vi tidligere har demonstreret én disciplin i én case, en anden disciplin i en anden case og så fremdeles. I 2013 begyndte vi at kæde disciplinerne sammen under den samme case. På den måde øgede vi kontinuiteten og nuancerede samtidig emnet. Sidstnævnte sker bl.a. gennem samarbejdet med industrien, der måske repræsenterer forskellige interesser. Hvert år besøges campen af virksomheder, der fortæller om deres virke og udfordringer. Der arrangeres også 2-3 besøg ud af huset, hvor eleverne kan opleve, hvordan arbejdsgangene fungerer på en bioteknologisk virksomhed. I 2015 vil campen også arbejde under et overordnet tema. Eleverne skal arbejde med malaria og udfordringerne forbundet med at udvikle en vaccine. Sådanne projekter kan man ikke indlade sig på i gymnasieskolerne, for det kræver dyrt og avanceret udstyr. De manglende ressourcer er et alment problem i uddannelsessystemet. Derfor har vi udviklet Det Virtuelle Laboratorium, der er et gratis e-learningsprogram, der henvender sig til alle med interesse for biologi og bioteknologi. Programmet giver en realistisk simulation af laboratoriearbejde, og her er der ingen smalle steder: De mest centrale typer af udstyr inden for bioteknologi er tilgængelige, og de særligt tidskrævende processer er forenklet. Man leger sig så at sige klogere gennem de realistiske øvelser, der bl.a. handler om gensplejsning, fermentering, antistoffer og lægemiddeludvikling. Det Virtuelle Laboratorium bruges af rigtig mange elever i det daglige, og det er så realistisk, at vi også anvender det på vores camps. Vi er ganske tilfredse med vores camp, og vores evalueringer viser, at deltagerne deler vores begejstring. 86% af deltagerne i 2014 vurderede oplevelsen særdeles positiv, mens de resterende 14% fandt den samlede oplevelse positiv. 100% svarede, at de i høj grad havde lært noget, og hele 95% havde fået deres interesse for bioteknologi skærpet. Det er selvfølgelig rart at vide, at campen fungerer rent fagligt, men vi fokuserer også på, at de øvrige omstændigheder er i orden. At dømme ud fra det følgende citat fra en af sidste års deltagere er vi på rette vej, men det skal selvfølgelig ikke blive en sovepude for de næste mange Biotech Academy Camps. Vi skal blive ved med at forbedre os i alle henseender. Jeg kunne generelt virkelig godt lide undervisningsdelen og det sociale. Jeg lærte ikke kun en masse, men jeg fik også en masse gode venner. Og så var maden også rigtig god! Årsberetning

10 ARKTIS ET SYMPTOM PÅ VERDENS TILSTAND Simon Stevns Jakobsen er 26 år og har en bachelorgrad i kemi fra Københavns Universitet. Han er i øjeblikket i færd med sin kandidatuddannelse i Enviromental Chemistry and Health, som er en del af Copenhagen Masters of Excellence-programmet (COME). Programmet har til formål at tiltrække dygtige studerende fra ind- og udland med henblik på at skabe et internationalt studiemiljø i verdensklasse. Holdene er små, og antallet af timer er højt. Der optages kun 25 pr. årgang, og der undervises omkring 24 timer ugentligt. Simon fortæller her om sin fascination af faget, der bl.a. førte ham til Svalbard. Knud Højgaards Fond støttede hans tur med kroner. Jeg er dybt optaget af det detektivarbejde, der ligger i at tage prøver af virkeligheden for at analysere dem i laboratoriet. Det var også det, der drev mig på kemi, og det var i høj grad også det, der drev mig til Svalbard. Da jeg påbegyndte min overbygning, fik jeg en underviser i toksikologi, der havde lovende forbindelser til universitetet på Svalbard. Han kunne sørge for, at hele holdet kunne komme kvit og frit til Svalbard og følge undervisningen der. På det tidspunkt var jeg ramt af en stærk udlængsel, men jeg ønskede ikke at rejse bare for at rejse. Så kunne jeg have taget til Hawaii og surfe, men jeg tænkte, at den mulighed også ville foreligge efter studietiden. Jeg ønskede at rejse med et fagligt indhold og gerne til lidt ekstreme egne. Derfor var muligheden for at dygtiggøre mig på Svalbard en tanke, jeg ikke kunne slippe. Svalbard råder over det nordligste universitetscenter i verden, og de har en højt specialiseret profil inden for arktisk forskning. Desuden tilbød de to kurser om forurening, der virkede særdeles spændende. Kurserne led dog under det problem, at de lå i foråret, så jeg måtte vente et år. I mellemtiden var det gået op for min underviser, at hans forbindelse alligevel ikke var så god, så han kunne ikke indfri sit løfte, men da var det for sent: Jeg ville af sted. Derfor gav jeg mig til at søge fonde, der kunne hjælpe mig med at realisere turen. Det lykkedes bl.a. takket være Knud Højgaards Fond, der støttede min rejse med kroner. Herfra gik alt det praktiske omkring turen ganske let. Selve optagelsen gik nærmest af sig selv, da jeg kom fra et nordisk land. Jeg ankom i februar, og jeg tilbragte de første uger på hotel, indtil jeg fik plads i studenterbyen, hvor jeg flyttede ind på et velfungerende kollegium. VERDENS TILSTAND Det giver sig selv, at Svalbard Universitet ikke hører til blandt de største. Der er ca personer bosat på Svalbard, hvoraf ca. 200 er studerende. Halvdelen af de studerende er norske, mens resten kommer fra det øvrige af verden. Jeg gik på hold med en kineser, et par tyskere, en række svenskere, russere, en inder og selvfølgelig en række nordmænd. Selvom jeg aldrig har været på højskole, så forestiller jeg mig, at Svalbards universitetsmiljø minder lidt om højskolemiljøet, og det var ganske hyggeligt. Det kan måske undre, at det overhovedet giver mening at interessere sig for forurening i Arktis, hvor der stort set ikke er nogen industri. Årsagen er den, at luftstrømme fører eventuel forurening med sig jorden rundt. Hvis man derfor er i stand til at detektere forekomster af forurenende stoffer i Arktis, så er udbredelsen af det fundne stof verdensomspændende. Lidt populært formuleret kan man sige, at de forekomster, man kan isolere i Arktis, er et symptom på, hvad resten af verden fejler. Vores undersøgelser led desværre under, at vores instrumenter brød sammen. Det skyldes ikke, at udstyret på Svalbard er særligt forældet eller mangelfuldt. Det er et generelt vilkår, vi arbejder under, hvorfor vi bruger forholdsvis meget tid på fejlfinding og instrumentpleje. Den type arbejde finder jeg også interessant det er utroligt, hvor meget man kan lære, når man skiller instrumenterne ad Knud Højgaards Fond

11 Årsberetning

12 Det konstante dagslys var smukt, men det forstyrrede dagsrytmen. Vi mødtes engang imellem om aftenen i nabobarakken, og når man derefter gik hjem i høj sol, var det ikke let at falde i søvn. Simon Stevns Jakobsen Knud Højgaards Fond

13 Årsberetning

14 Knud Højgaards Fond

15 >> ARKTIS ET SYMPTOM PÅ VERDENS TILSTAND BJERGTAGENDE NATUR Svalbard er på mange måder fantastisk. Folk er utroligt åbne og på trods af samfundets beskedne størrelse, byder det på et væld af muligheder kulturelt, socialt og sportsligt. Det skyldes den konstante tilgang af nye inputs fra de internationale studerende. Så er der pludselig en, der ved alt om volleyball, så er der en, der ved alt om noget andet, og man er meget lydhør for alle ideer på Svalbard. Den kombination gav mig mulighed for at bruge noget af min tid på volleyball og kajak-polo, men jeg tilbragte selvfølgelig også en hel del tid i den bjergtagende natur, der lå lige uden for vores dør. Klimaet er dog ikke altid lige imødekommende, men det viste sig fra sin milde side. Normaltemperaturen på Svalbard er ca. -16 grader i marts, men det skete faktisk, at temperaturen sneg sig over frysepunktet, da jeg var der. Disse milde dage stod i skarp kontrast til de dage, hvor termometeret viste -20 grader. På netop sådan en dag skulle vi på en heldagstur til østkysten. Turen dertil foregik på snescooter, og når man bevæger sig med km/t, føles kulden ganske ekstrem. Der var enkelte, der fik mindre frostskader på fingrene, fordi deres luffer ikke var gode nok. Til dagligt var kulden dog ikke et problem, selvom jeg tilbragte ganske meget tid udendørs. Jeg gik fx til universitetet. Det var en lille tur på 30 minutter. Der var dem, der investerede i en snescooter, men jeg havde det fint med at gå. Det gav mig større lejlighed til at nyde solen, der i øvrigt aldrig går ned fra midten af april til slutningen af august. Det konstante dagslys var smukt, men det forstyrrede dagsrytmen. Vi mødtes engang imellem om aftenen i nabobarakken, og når man derefter gik hjem i høj sol, var det ikke let at falde i søvn. OVERRASKENDE MULIGHEDER Generelt er mulighederne på Svalbard overraskende gode. Der er blot tre primære erhverv: Forskning, minedrift og turisme. Hensynet til sidstnævnte er tydeligt, og man støder derfor på forbløffende mange restauranter og værtshuse. Det var nu hverken restauranterne eller værtshusene, der fik mig til at ville blive, da jeg afsluttede mine kurser efter tre måneder. Jeg ønskede at opleve Svalbard på egen hånd, og derfor havde jeg planlagt en måneds ferie, da semesteret var slut. Inden jeg nåede til ferie, blev jeg imidlertid tilbudt en ulønnet assistentstilling på et forskningshold, der skulle undersøge, om forureningsstofferne fra kulafbrænding ophobes i fødekæderne ved Arktis. Det blev dog hverken til ferie eller forskning. På daværende tid var jeg ansat i Beredskabsstyrelsen, og det engagement sendte mig på et helt andet eventyr. Vi var nemlig blevet udsendt til Syrien via FN for at hente kemiske våben. Derfor påmønstrede jeg fregatten Peder Willemoes på Cypern i juni Herfra sejlede vi mod Syrien, hvor vi ventede i internationalt farvand, indtil syrerne var klar til at udlevere våbnene. Da det skete, sejlede vi dem til Sicilien. Her ventede et amerikansk skib, hvor materialerne senere blev destrueret. Begge ture var utroligt spændende og gav mig mulighed for at anvende og øge de færdigheder, som jeg har oparbejdet gennem mine studier. Faget er sammensat på den måde, at man først indføres i toksikologien: Hvordan er stofferne giftige for mennesker, dyr eller miljø? Dernæst undervises man i vandets, jordens og luftens kemi. Endelig undervises man i risikovurdering, som sætter en i stand til at formulere eventuelle farer over for den brede befolkning. Uddannelsen er tværfaglig, og dens enkelte discipliner varetages på tværs af fakulteter, så man lærer af de bedste. Det teoretiske fundament er altså i top, men man lærer intet om at færdes i det arktiske miljø, eller hvordan man omgås kemiske våben i praksis. I min tid på Svalbard og ikke mindst på Peder Willemoes fik jeg mulighed for at afprøve min viden. Jeg stod fx for at undervise skibets stab i toksikologi og foretage risikovurderingen, der bl.a. betød en række ændringer i skibets eksisterende førstehjælpsprocedurer. Simon Stevns Jakobsen er i færd med sit speciale under den såkaldte 4+4-ordning, der kombinerer kandidatuddannelsen med ph.d.-uddannelsen. Her udvikler han analyseteknikker til at identificere svært nedbrydelige stoffer i olie, som man kun ved forbavsende lidt om. Man har et klart billede af den klasse, de tilhører, mens enkeltstofferne og deres opbygning indtil videre er mere uklar. Årsberetning

16 BØRNEHJÆLPSDAGEN BEDRE MULIGHEDER TIL ANBRAGTE BØRN OG UNGE Børnehjælpsdagen er en af de ældste organisationer, der findes i Danmark. Siden dens stiftelse i 1904 har Børnehjælpsdagen støttet udsatte børn, og siden år 2000 har den koncentreret sine aktiviteter omkring de cirka anbragte børn og unge, der er i Danmark. Organisationens aktiviteter henvender sig til børn i plejefamilie, på institution eller i efterværn. Sidstnævnte dækker over unge, der er fyldt 18 år og derfor flyttet fra plejefamilien eller institutionen. Rikke Engskov Enslev, der er teamleder i organisationen, fortæller her om en række af organisationens initiativer. Knud Højgaards Fond støttede Børnehjælpsdagens aktiviteter med kroner. Vores aktiviteter er meget alsidige, men de kredser alle om at øge livskvaliteten og forbedre betingelserne for anbragte børn i Danmark. Fx er der er en stor del af de anbragte børn, der kommer fra en baggrund, hvor sundhed slet ikke har været prioriteret. Det er et stort problem, da det er hævet over enhver tvivl, at kost og motion har en afgørende indflydelse på børnenes indlæringsevne og generelle trivsel. Derfor yder vi en stor indsats for at inspirere anbragte børn og unge på institution til en sundere livsstil. Vores projekter Sundt Hjem og Bevægelseskultur adresserer problemerne og lærer børnene værdien af sunde madvaner og bevægelse i hverdagen. Det handler om at forbedre de anbragte børns vilkår, og dermed begrænse forskellen på deres og alle andre børns muligheder. MØDER MED MENING Vi har også en række initiativer, hvor børnene kan mødes. Fx afholder vi syv julefester hvert år for ca. 700 børn i alt. Det er selvfølgelig meningen, at festerne skal være skægge og hyggelige for børnene, og vi bestræber os på, at arrangementerne også byder på en dybere mening. Derfor afholdes julefesterne på kulturinstitutioner som f.eks.: ARoS Aarhus Kunstmuseum, Statens Museum for Kunst, Vikingeskibsmuseet etc. Børnene får altid en rundvisning, og deres begejstring for det kulturelle indslag er som regel til at overse i hvert fald står den temmelig meget i skyggen af deres begejstring for de øvrige indslag, hvor de bl.a. møder kendte ansigter fra film, tv og musik, der uddeler sponsorerede gaver. Julefesterne er udelukkende for børn på institution, mens børn i plejefamilier inviteres til sommerfest i Zoologisk Have. Den primære årsag er dog ikke at møde dyrene, men at møde hinanden. Børn i plejefamilier føler sig ofte ensomme, da de på sin vis er en del af en familie uden egentlig at være det. Der er en stor del af børnene, der er bevidste om, at plejefamilierne får betaling for, at de er der, og det rejser ofte spørgsmålet, om plejemor og plejefar faktisk elsker dem. Sommerfesterne er meget vigtige, da de giver børnene lejlighed til at spejle sig i hinanden og vished om, at de ikke er alene. De børn, der er anbragt på institution, har jo trods alt hinanden. DRØMMEBANK Vores fester er eksempler på nogle af de fællesaktiviteter, som vi gennemfører, og der kommer løbende nye til. Det samme gælder de initiativer, der har et mere individuelt fokus fx vores Drømmebank. Her kan alle anbragte børn søge om at få deres drøm opfyldt. Fx har vi kunnet hjælpe Karina med at blive genforenet med sine bedsteforældre i Grønland. Karina kom til Danmark, da hun var to år. Dermed mistede hun kontakten til bedsteforældrene. Gennem en lang, helende proces indså hun langsomt, at bedsteforældrene udgjorde en væsentlig del af hendes fundament. Derfor søgte hun Drømmebanken om at få lov til møde dem igen, og heldigvis kunne vi finde midlerne til at genforene Karina med sine bedsteforældre. Karina er ikke den eneste, der har drømt om en form for genforening, og derfor realiserer vi mange af den slags rejser. Det betyder utroligt meget for børnene, at de kender deres rødder, og al evaluering viser, at rejserne formår at give børnene svar på langt mere, end de måske havde turdet at spørge om. En anden af de drømme, vi ofte indfrier, er drømmen om en cykel. Opholdsstederne ligger ganske ofte uden for byerne, hvor Knud Højgaards Fond

17 Årsberetning

18 Knud Højgaards Fond

19 >> BØRNEHJÆLPSDAGEN BEDRE MULIGHEDER TIL ANBRAGTE BØRN OG UNGE busserne ikke kører så ofte. Cyklen giver børnene frihed til selv at cykle i skole og besøge venner og er derfor en stor hjælp. OPLEVELSER FOR LIVET Drømmene kan også bestå af oplevelser, og vi fik lov at give Sebastian en, han sent vil glemme. Sebastian er 12 år gammel, og han bor på en institution i Grenå. Sebastian elsker Ferrari, men han har aldrig haft mulighed for at se en i virkeligheden. Landets eneste Ferrariforhandler ligger i Allerød, og det er som bekendt ikke i umiddelbar nærhed af Grenå. Han skrev derfor til Drømmebanken, og vi kunne heldigvis hjælpe ham: Sebastian blev indlogeret på et hotel sammen med sin biologiske mor. De fik en tur i Tivoli og spiste efterfølgende på Hard Rock Cafe, inden de tog til Allerød for at se bilerne. Her blev Sebastian vist rundt i udstillingshallen og i værkstedet, og han fik sågar en tur i en Ferrari og et Ferrari-halstørklæde. Den dag var ganske særlig for Sebastian; både pga. bilerne, men i høj grad også pga. den tid, han havde tilbragt med sin mor. Anbragte børn har tit en stor søskendeflok, og derfor er det kun sjældent, at de har mulighed for at være alene med deres forældre. Drømmebanken kan også give børnene mulighed for at møde idoler og kendte, og de ønsker er ikke altid så forudsigelige, som man tror. For et par år tilbage havde vi fx en pige, der havde et brændende ønske om at møde Lars Larsen. Der skulle vi lige være helt sikre på, at vi talte om den samme Lars Larsen, men da vi læste hendes ansøgning, faldt det hele på plads: Pigen havde fundet ud af, at Lars Larsen ligesom hun selv var vokset op med en psykisk syg mor. Hun ville derfor godt mødes med ham for at høre, hvordan han havde håndteret situationen. Lars Larsen er en travl mand, men han tog sig alligevel tid til at mødes med pigen. Hun blev inviteret ind på hans kontor i Brabrand, hvor han og pigen talte sammen. Den slags velvilje oplever vi heldigvis tit. Der er selvfølgelig også de drømme, der giver os andre mareridt. Det sker fx, når man modtager en ansøgning fra en 13-årig pige, der drømmer om en gravsten til sin moders grav. Drømmebanken er ganske livsbekræftende, men den tegner også et til tider skræmmende billede af børnenes hverdag. IT-FOND I 2011 etablerede vi Børnenes IT-fond. Den har siden etableringen uddelt over 2200 computere til anbragte børn og unge på institution. De har ikke selv mulighed for at købe en, og det er et problem i forhold til både skolearbejde og sociale relationer. Børn på institution uden computere er som regel afskåret fra at pleje kontakt med venner og familie. De kan selvfølgelig bruge institutionernes fællescomputere, men de er som regel optaget eller anbragt i fælleslokaler, der ikke tilgodeser børnenes behov for privatliv. Det er en ganske særlig oplevelse at få lov at opleve børnenes reaktioner, når de får udleveret en computer. Nogle ved ikke helt, hvad de skal stille op. De takker, men undrer sig over, at der pludselig står fremmede personer og forærer dem noget; dem, som ellers aldrig får noget. Vi opfordrer altid børnene til at åbne kassen, tænde maskinen og tage den i brug. Jeg bad engang en pige gøre det samme, og stor var hendes forundring, da hun åbnede kassen: Den rummede jo hele to ting: En computer og en oplader, og hun havde meget svært ved at tro, at begge ting var tiltænkt hende. GLÆDE, TRØST OG HÅB Dette er et udpluk af en lang række aktiviteter, Børnehjælpsdagen har iværksat og driver. Når det overhovedet er muligt, skyldes det bl.a. de kroner, som Knud Højgaards Fond betænkte os med i Det er både vi og børnene meget taknemmelige for. Pengene har spredt glæde, trøst og ikke mindst håb for fremtiden. Det kommer i høj grad også til at handle om fremtid, når vi i 2015 tager hul på et nyt projekt, som skal støtte de anbragte unge, der står over for at skulle flytte hjemmefra. Det giver sig selv, at det kan være svært at stå på egne ben, når man kun er 18 år især hvis man har været anbragt i hele sit liv. Derfor vil vi fremadrettet tilbyde denne gruppe et flerårigt træningsprogram i fysisk og mental robusthed. Alle undersøgelser peger nemlig på, at en sådan indsats styrker de unge og øger deres chancer for klare sig selv. Samtidig reducerer det risikoen for en løbebane med kriminalitet og misbrug. Vores arbejde kommer desværre aldrig til at give de anbragte børn præcis de samme muligheder, som andre børn har, men vi vil fortsætte vores bestræbelser på at begrænse forskellene. Årsberetning

20 STUDENTERHUSET ET INTERNATIONALT SAMLINGSSTED Der skulle gå hele 505 år efter, at Københavns Universitet blev stiftet, før der blev oprettet et studenterhus. Det er i dag et velfungerende hus, som Knud Højgaards Fond i 2014 støttede med kroner, men det har været længe undervejs. Tilbage i 1984 skrev den daværende rektor for Københavns Universitet, Ove Nathan, til Direktoratet for de Videregående Uddannelser et brev angående etableringen af et studenterhus. I det hed det bl.a.:...i betragtning af Københavns Universitets størrelse og karakter som et storbyuniversitet med en meget spredt beliggenhed, er det et savn, at der ikke eksisterer et fælles samlingssted for de studerende. Universitetets styrende organer støtter derfor varmt de studerendes ønske om, at der etableres et studenterhus med det hovedformål at skabe et tværfagligt, studentersocialt og kulturelt tilbud til de studerende. Da Studenterhuset endelig var en realitet, var det dog ikke disse formål, man primært så indfriet. Stedet fik i højere grad en rolle som værtshus, og det har dannet ramme for mange fester. I de seneste år er der dog sket en markant udvikling, og i dag kan Studenterhuset blandt mange andre tiltag betragtes som en løsning på de problemer, som Nathan formulerede for mere end 30 år siden. Stedet er i dag organiseret med en professionel ledelse, hvor Jacob Ørum fungerer som direktør. Han fortæller her om en række af husets aktiviteter. DYNAMISK MÅLSÆTNING Studenterhuset har undergået en forvandling fra et feststed for nogle få til et samlingssted for studerende fra alle fag og nationaliteter. I 2009 meldte Studenterhusets bestyrelse ud, at man ønskede at rydde op i gamle vaner, der stod i vejen for at indfri husets potentiale. Studenterhuset skulle ikke længere tjene som øvelokaler for folk, der måske slet ikke var studerende længere. I stedet skulle det danne ramme omkring et sundt studiemiljø, der kunne favne den enorme mangfoldighed, der findes på universitetet. Det sigte er foranderligt, og derfor er Studenterhusets målsætning dynamisk. Københavns Universitet har fyldt en stor del af Københavns bymidte siden 1479, men det er under udflytning, så alle fakulteter i 2017 vil ligge på Amager, Frederiksberg, Nørrebro og det gamle kommunehospital. Det kommer nemt til at betyde svære kår for tværfagligheden samt en risiko for at miste relationen til det omgivende samfund. Derfor arbejder vi indædt for at samle universitetet på tværs af fag, titler og sprog for at skabe tværfaglig inspiration og relationer. Det gør vi bl.a. med Københavns Universitets nye festival, som vi gennemførte for første gang sidste år. Festivalen kommer til at blive et tilbagevendende arrangement, som afholdes hvert år i maj. Formålet er at lade undervisere og studerende mødes i uformelle rammer på tværs af studier. Der findes selvfølgelig allerede tværfaglige initiativer, men vi ønskede at skabe et alternativ til den formelle festsal med opera, butterfly og en deltagerpris på 1500 kroner. Vores initiativ byder på musik, debatter, diskussioner og andre festlige og faglige indslag. Universitetsmesterskaberne i fodbold afvikles på idrætspladsen, og der er boder, hvor man kan købe mad og drikke. Den agenda tiltrak sidste år gæster til Universitetsparken på trods af elendigt vejr. Det store fremmøde vidner om, at der er et behov for vores aktiviteter, og det er i sig selv motiverende. Vores største arbejde er dog det daglige, hvor ca. 200 frivillige, der tilsammen repræsenterer 40 nationaliteter, driver Studenterhuset og alle dets aktiviteter. I dagtimerne stiller huset læsepladser til rådighed, ligesom det rummer faciliteter til debatter og foredrag. Her behandles både prosaiske emner, som fx hvordan man finder et studiejob, men der er også plads til større emner, hvor man fx diskuterer feminis Knud Højgaards Fond