njsder for Jesus(( i Israel

Transkript

1 Nei til isdisk agteskab for njsder for Jesus(( i Israel I forbindelse med agteskabsindg6else i Israel er der nogle problemer, fordi man ikke har en institution som nborgerlig vielse<. Der er ingen problemer, hvis et par har samme religion, afts6 jade-jade. kristenkristen eller muslim-muslim. Vil en muslim gifte sig med en jade, eller en kristen med en muslim, m6 en af parterne konvertere, dersom agteskabet skal indg6s i lsrael. Vil man gif- AtJesus-trcendejoderkaldes nafgudsdgrkerer, bor fdos til at statte dem endnu mere. Ved ganeke enkelte lefllgheder har den daneke prcrt I lera. el, Jenc.Arne Sktott, forrettet vlelge mellem to krlgtne dan. skerer rom I lcngerc tld har varet bogld. dende I fereel, eller hvor den ene part I langere tld har arbef. det I Israel. Det er der forsavldt lngen pno. blemer med, dersom paplrerne er I orden htemmcfra. llen Jens. Arne Skfott grlt fr:a Jeruealem opmark. eom pi, at man lkke ekal forvente at fi ham tll at vle en, hvlg man llge skal have ordnet slt bryllup pi en l-ugec turlettur tll Israel. Dct hunne let gi hen og bllve et mo. defanomen, Bom den danele pract lkke en. sker et lcggc qtg - Gl. ler etemme - tll. tes uden at den ene part skifter religion, kan man tage til ud-, landet og indgd agteskab. N6r man s6 vender tilbage til lsrael, er man i myndighedernes ojne agtefolk. Hermed er dog ikke ' alle problemer overst6et. For hvis moderen iet s6dant agte. skab er ikke-jode, bliver et kommende barn ikke at betragte som jode. Med meflemrum tales der om at indfore lborgerligt egteskab< i lsrael. Men indtil nu er det blevet ved snakken. De Jesus-troende jader kommer ogs6 i denne sag i klemme. Uanset det forhold, at myndighederne ikke anerkender dem som joder, mener de selv at de er det. I deres identitetspapirer, stdr der da ogsd almindeligvis rjoden. En jodisk vielse kan foregi isynagogen, men det er ikke et krav. Derimod er det p6- budt, at det skal ske under en baldakin, n rchuppahr. Det ser ud til, at en del messianske joder i Israel form6r at blive gift jodisk - visse vanskeligheder til trods. I begyndelsen af dette 6r har der i Israelveret fsrt en diskussion om, hvor vidt njsder for njesusn skulle tillades at blive jodisk gift. NAr der i den pdgaldende sag tales om rjsder for Jesusn, skal det efter al sandsynlighed forst6s om messiarlske joder i det hele taget, ikke kun dem, der er4ilsluttet organisationen rjews for Jesus,r. Det berna rkelsesva rd i ge i den aktuelle sag er, at det er et medlem af Jerusalems Religiose R6d, Rabbi Yitzhak Ralbag, der har gjort sig til talsmand for at give tilladelse til. sddanne egteskaber og at registrere disse som jodiske. Rabbi Ralbag er formand for Jerusalems Religisse R6d. Idebatten herom sagde han ifolge JerusalemPost, at de p6geldende jader havde syndet, enten fordi de var stupide eller af havesyge, men at deres forbindelse med rjsder for Jesus< ikke var at betragte som andet end et medlemsskab af en rfritidsklubn. Hans indleg i debatten blev derefter sendt til Overrabbinatet og dermed ogsa til de to overrabbinere i lsrael. En af disse overrabbinere, Rabbi Avraham Shapira, gav i sit svar en skarp tilrettevisning til Ralbag. Overrabbiner Shapira kalder de p6geldende medf emmer af >Jader for Jesus< for rafgudsdyrkere, ligesom alle andre fioder), der omvender sig

2 Jgd,ernes kommende Messias og Jesu genkomst Af Kal Kfar-Hanacn llndcrtlden komblneres den fodleke forventnlng on en kommende llesclac med den krlstne forventnlng om Jecu genkomrt. Det kan ygne frletende at kn5rtte tlngene sammen pl denne mlde. llen Kel Klar-Henaen trakker et par forhold frem I et forsogpri at vlce, at det er en forenkllng. Hvls man da som hrlgten vll here, hved Det nye Teet mente her et elge om den ng. At der er nogle jader i dag, der mener, at den omkring 90-6rige kunne vare en mulig Messias-kandidat, er der givetvis mange, dervil ryste p6 hovedet af. lkke kun kristne, men ogs6 jader. Hovedrysten og latterliggorelse er imidlertid aldrig den rigtige made at reagere p6 over for mennesker, der har en oprigtig tro. I stedet for at latterliggore giver de aktuelle forh6bninger om Messias' snarlige komme - s6dan som de p6 forskellig made kommer til udtryk gennem den jodiske Habad-bevagelse - os imidlertid lejlighed til at vise, hvor stor forskellen er mellem joders forventning til deres kommende Messias og vi kristnes forventning til Jesu andet komme. Det vi plejer at kalde Jesu genkomst. Engang i Jerusalem Da jeg var prast i Jerusalem, koblede jeg mig undertiden p6 nogle foredrag, som blev arrangeret for danske turistgrupper. Jeg husker i den forbindelse et foredrag med en dansktalende jade. Han kom ogs6 ind p6 forskellen mellem jodedom og kristendom samt sporgsm6let om, hvorfor joder ikke mente, at Jesus var Messias. I denne forbindelse sagde han noget i denne retning: rgad vide om det ikke bliver s6dan, at ndr Messias kommer, vil bdde vi jader og I kristne anerkende ham - og I vil se ham som den genkomne Jesus.o Jeg husker, at der var nogle i denne turistgruppe af kristne danskere, der tog imod denne tanke med begejstring. Den anerkendte jodiske forsker David Flusser, som har skrevet utallige artikler og mange bager om Jesus og kristne emner, har ved en lejlighed endog sagt: ujeg tror ikke, at mange joder har noget imod, hvis Messias, n6r han kommer, er joden Jesus.a BAde det, den jodiske foredragsholder siger pi sin mide og Flusser siger p6 en anden mdde, lyder i nogle kristnes grer som ssd musik, selv om det ikke er til at sige helt pracist, hvad de mener. Men sporgsm6let er, om de ikke begge springer over nogle mellemregninger eller i hvert fald f6r sagt tingene pi en mdde, som kristne ikke helt kan gennemskue. Kristne, der stadig vil lytte til, hvad Det nye Testamente har at sige om den sag, vil i det mindste fole behovet for at pracisere, hvad der egentlig menes. Kan den jodiske forventning forenes med den forventning, som Det nye Testamente beskriver? FIir iededommens llessias kommer I denne sammenhang kan vi se bort fra, at der er mange joder, der har opgivet tanken om, at der skulle komme en Messias.' Selv blandt religiose jader, f.eks. i reformjodedommen, har man opgivet tanken om en kommende personlig Messias. I stedet taler man om et messiansk rige. Blandt kristne er der desvarre ogsa pn del, der har opgivet tanken om, at Jesus skulle komme igen. Men lad det nu ligge her. lden ortodokse jodedom har man bevaret tanken om den kommende Messias. Hvordan er da den jzdiske forestilling om denne Messias? et jodisk skrift, der advarer imod kribtendommen, siges det udtrykkeligt, rat jodedommen aldrig har havdet, at Messias skulle vare noget andet og mere end et menneskeligt vasen, som er udvalgt af Gud til at bringe en fredens og karlighedens tidsalder, som er forjattet af lsraels profeter.a Messias er et menneske af mennesker, kommer ikke fra hirnlen som en overnaturlig person. Dette er nogenlunde dakkende for, hvordan den traditionelle jodiske messias-opfattelse er. Messias er et rmenneske af menneskerr, for nu at citere en jadisk opfattelse, der allere' de er gengivet i kristne kilder i det andet Arhundrede. Denne grundtanke betyder, at ifalge jodisk opfattelse kommer Mes-,sias ikke fra himmelen som et overnaturligt vasen. Som et, menneske af menneskerr trader han frem, udvalges af Gud, Det er ikke en latterlig ta n ke, at Me n ache m Mendel Schneersohn kunne vare et muligt emne som jodernes Messias. har en speciel opgave, nemlig at bringe fred, men stadigvak er han et menneske, kommer ikke fra himmelen som et overnaturligt vasen. P6 den baggrund bliver det mere forst6eligt, at nogle jodiske grupperinger - hvis rygterne taler sandt - kan lave underskriftsindsamlinger for en nulevende jode i den hensigt at ge,re ham til Messias. Og ud fra samme grundtanke bliver det ikke en latterlig tanke, at feks. rabbi kunne vare et muligt emne for jodernes Messias. Da iodernes l[essias kom De fsrste, der tog imod Jesus som Messias, var jader, men det jodiske folk som helhed afviste, at Jesus skulle vare deres Messias. lfolge Det nye Testamente er der ingen vaklen i geledderne, hvad an 96r spsrgs-' malet oin, at Jesus var et menneske. Men samtidig taler Det side 5 +

3 nye Testamente om, at Jesus blev undfanget ved Hellig6nden og fadt af jomfru Maria - eller Mirjam, som hun hed. Jesu guddommelighed - og det, at han pa et og samme tidspunkt er Gud og menneske - er ingen let sag for tanken at begribe. Her er det imidlertid tilstrakkeligt at understrege, at spsrgsmalet om Jesu guddommelighed ikke er en kristen opfindelse, som vi hedningekristne har fundet pa. I den senere dogmedannelse har hedningekristne teologer forsogt at trange ind i inkbrnationens mysterium og sat ord pi dette mysterium, ogs6 ord, der ikke findes i Det nye Testamente. Men grundtanken, at Messias Jesus var - og er - guddommelig har vi fra de jodiske apostle. Dette kan fastholdes og andres ikke ved, at man fra jodisk side havder, at denne tanke er ujodisk. Det er den samme Jesus, der ifalge Det nye Testamente skal komme igen. Men mdden, han skal komme p6 ved sin gen-. komst er anderledes end ved sit fsrste komme. Netop dette punkt er afgarende, n6r man beskaftiger sig med forholdet mellem jadedommens tro p6 den kommende Messias og vores tro p6, at Messias Jesus kommer igen. Holder man sig til Det nye Testamente, er det absurd at ville forene disse tanker. : t Itlir lulessias Jesus kommer anden gang Da Messias Jesus kom forste gang, kom han i svaghed. Ved sit andet komme, kommer han i kraft og megen herlighed, lader sig ikke fsde i svaghed, men kommer pd himmelens skyer. I denne sammenhang er der en vigtig tanke, som bagatelliseres, hvis man vil forssge at forene joders forventning om Messias med den forventning, som Det nye Testamente beskriver. Forfatteren til Hebraerbrevet siger det klart. Efter at han i kapitel t har.talt om 6ngang-for-alle-karakteren af Jeogs6 have forskellige meninger herom, uden de af den grund behover at forkatre hinanden. Et par forhold burde man dog kunne blive enige om, hvis man vil holde sig til Det nye Testamente. For det fsrste, at ved Jesu komme skal han ikke n gang til sone synd ved at do. Det er gjort eri gang for alle. For det andet, at han kommer til frelse for dem, der venter ham og har sat deres lid til ham. Det er jo den samme Jesus, som f6r til himmelen, som skal komme igen. Det er den korsfastede og opstandne Jesus, de troende venter. At MessiasJesus var - og er - guddommelig, har vi fra de jsdiske apostle. Fra jodisk side erklares denne tanke for ujodisk. su soningsdod, siger Hebraerbrevets forfatter: rog s6 vist som det er menneskenes lod n gang at da og derefter dammes, sdledes skal ogs6 Kristus, efter 6n gang at vere blevet ofret for at bare manges synder, anden gang komme tilsyne, ikke for at bare synden, men til frelse for dem, som bier pa hams (Hebn 9,27-28). Der er mange ting og detaljer i forbindelse med Jesu genkomst, som vi kunne snske at have klarhed over. Kristne kan For det tredje, at netop fordi det er Jesu genkomst, vi venter p6, kan der overhovedet ikke blive tale om, at man leder efter en person her pd jorden, som kunne vare egnet til at vere Messias - uanset hvilke kvaliteter en s6dan person m6tte have. I Det nye Testamente er der mange lignelser, hvis tema er at vare rede. Disse lignelser blev fsrst fortalt tiljoden NAr vi " i dag lader os involvere i mission tif jader, er det for at minde dem om dette Hvorfor Jesus ikke Problemet er, om Jesus rr. var og er Messias. ef I[eSSiaS eftef Hvis han er det - og det jodisk opfattelse er han efter de jodiske apostles udsagn f6'r det afgorende betydning for ens syn pa hans andet komme. Det er kun den, der er rede, og venter - bier - p6 den korsfastede og opstandne Jesu andet komme, som loves frelse. Derfor er Israelsmission sa nsdvendig. Og derfor er der en markant forskel mellem joders forventning om Messias og vor. At rvorr forventning i sin oprindelse ikke er spor mindre jodisk.af den grund, kan lige nevnes. Problemet er ikke, at man skal velge et syn, der er jodisk og et andet syn, der er ujodisk. Problemet er, om Jesus af Nazaret var - og er - Messias. Hvis han er det - og det er han efter de jodiske aposiles udsagn i Det nye Testamente - fdr det afgorende betydning for ens syn p6 hans andet komme. Kaldet til at vare rede gelder i avrigt ogs6 os. Der er naturligvis givet mange forklaringer p6, hvorfor Jesus ikke ifolge jodisk opfattelse er Messias. Isidste indstans afgores sporgsm6let i troens verden. Blandt de almindeligste forklaringer er folgende:. * DenJesus, derbeskrives i Det nye Testamente, svarer ikke til den jodiske Messias, der beskrives af profeterne i den hebraiske Bibel. * Messias skal bringe fred pd jorden. Det gjorde Jesus ikke. Messiastiden er ikke oprundet. Hvis Jesus havde varet Messias, ville al lidelse og ondskab have ophort med at eksistere, hvilket ikke er tilfaldet. Dette vidste de fsrste jader, der troede pi Jesus naturligvis ogs6. Alligevel forkyndte de i Hellig6ndens kraft, at den korsfestede og opstandne Jesus var Messias, og s6 frem til, at den Messias, som kom i svaghed, skulle komme igen i herlighed. Som kristne har vi overtaget denne tro og dette hab. EJ gavebrar pi 365r- }rr. AI IsraelemlgslonGn gsr gayn,

4 NR. 4 APRIL 1992 I sraelsmis sionens Auis 5 Menachem llendel tchneersohn og Habad-bevegelsen Lederen af den stsrte chassidiske gruppe i dag hedder Menachem Mendel Scheersohn. Han blev fodt i Rusland i 1902 og bosatte sig i Amerika i 1941, efter bl.a. at have studeret matematik ved Sorbonne Universitetet i Paris. I en alder af 48 Ar overtog han i 1950 ledelsen af Habad-bevagelsen - eller som den ogsa kaldes Lubavicher' bevagelsen - efter en lille by i Hviderusland ved navn Luba' vich, som blev centrum for be' vagelsen omkring I dag er Habad-bevagelsen en af de bedst organiserede jodiske bevagelser i verden. Hovedkvarteret er.i Brooklyn, New York, men Habad-bevagelsen har reprasentanter over alt i verden. Denscentrum i lsraeler i Kfar Habad nar Lod. Mens en anden chassidisk gruppe, Satmar-gruppen, er anti-zionistisk og imod staten lsrael, fordiman mener, at den forsinker Messias' komme, stiller Habad-bevagelsen sig positivt til lsrael. Menachem Mendel Scheersohn har dog aldrig besogt lsrael, og efter signende har han i den lange periode, han har ledet Habad-bevagelsen, aldrig beveget sig uden for Brooklyn. Menachem' Mendel Schneersohn som 3-drig. I et interview i Jeutish Cfuonicle i november 1990 forklarer en af Schneersohns talsmend grunden til, at Habad-bevagelsens leder ikke har sat sin fod i Israel. Det henger sammen med, at hvis Schneersohn kom til lsrael, ville han ikke vare i stand til at forlade lsrael igen. Ganske vist har Maimonides, den store jodiske autoritet i Middelalderen, givet nogle dispensationer for dem, der bor i lsrael. lfalge Maimonides m6 man forlade lsrael for at studere Toraen eller for at gifte sig. Men Scheersohn ser ud til at vare af den opfattelse, at er man fsrst i lsrael, er det ifalge jodisk religios lov meget problematisk at forlade - snart 9O dr. landet. Et karakteristisk trak ved Habad-bevagelsen er, at den er rmissionerendec, dvs. forsoger at na andre jader med sit budskab, om ikke for at fi dem til at blive >habadnikeren sa i det mindste at f6 dem draget narmere i retning af den jadiske ortodokse tro. En skildring af de forskellige chassidiske grupperinger m6 vente til en anden gang. Den chassidiske bevagelse kan ses som en jodisk vakkelsesbevagelse, som har haft stor indflydelse ikke mindst i Osteuropa fra 1700-tallet og fremover. Kai Kjar-Hansen I'lessiasskikkelser blandt ioder Selv om joder ikke anerkender Jesus som Messias, er Jesus ' blandt alle jodiske Messiasskikkelser alligevel den, der er mest kendt. Men der er flere end Jesus, der har gjort krav p6 at vere Messias. Af Rabbi Gamaliels tale til det jodiske R6d i Jerusalem, s6dan som den er overleveret i Apostlenes Gernihger 5,35-39, fremgar, at der i det fsrste drhundrede har varet mand som Teudas og Judas fra Galilea, som rhar udgivet sig for at vare noget<. Blandt de mest kendte jader, der har gjort krav pa at vare Messias, er Bar Kokhba, Stjernessnnen, som dade i En anden kendt jade var Sabbatai Zevi, som n6ede til Konstantinopel i Han blev imidlertid fangslet af de tyrkiske myndigheder. Han undgik dsdsstraf ved at overga til lslam. Mordekai Mokiah, som dsde 1729, og som virkede bl.a. i Ungarn, erklarede, at han var den egte Davidssn. En anden af Sabbatai Zevis efterkommere var Jakob Frank i Polen, som dadei Ogs6 han ans6 sig for at vare Messias. PA grund af forfolgelse konverterede han og hans tilhangere til kristen' dommen. OgsA i Middelalderen findes eksempler p6 jader, der erklarede, at de var Messias. I 11OO-tallet findes s6danne b6- de i Nordafrika ogvesteuropa. I Persien dannedes en messiansk bevagelse under ledelse af David Alrui. Og i Rom optr6dte David Reubeni i 15O0-tallet. Han ville fordrive tyrkerne fra Palastina. Han dsde i spansk fangsel. kk-h Sabbatai Zeui som Messias siddende pd nzeuis ttoner, som den hebraiske inskription siger. For' neden studerer Israels stammer Toraen med Messias.

5 Hvorfor navnet nmessianske iodera? Jsder, der tror pa Jesus, barer forskellile navne. Heri adskiller de sig for s6 vidt ikke fra kristne, som ogs6 barer forskellige navne, alt afhengig af den kirke eller det kirkesamfund, man nu har tilsluttet sig. En betegnelse, der er kommet mere og mere i brug i de seneste 6rtier, er,rmessianske joderu. Den betegner joder, der tror pa Jesus som Messias. Denne betegnelse bruges pd hebraisk (Jehudim Meshichiim), og n6r man taler engelsk (Messianic Jews). En del jader kan ikke lide denne betegnelse, fordi de mener, at det er en slags falsk varebetegnelse. De vil hellere have, at Jesus-troende jader tonede rent flag og sagde, at de var kristne. Jesus-troende jader, derimod,.mener ikke, at de er ophart med at vere jader, fordi de tror p6 joden Jesus og tilbeder jodernes Gud i Jesu navn. Hvad ang6r deres tro, er den nkristen<r, men den kristne tro var jo netop i sin oprindelse et jodisk fanomen. Derfor mener de iklie, at det er falsk varebetegnelse. De kunne naturligvis have fundet en betegnelse, hvor navnet rkristena indgik. En af grundene til, at de ikke har valgt det, er, at ordet rkristenn er belastet i joders orer pi grund af den kristne kirkes skendelsfulde historie over for det jodiske folk. En anden grund er - som allerede nevnt - at kristentroen var et jodisk fanomen. De fsrste, der troede p6 Jesus som Messias, var jader. Pi hebraisk er navnet rmessiansk jode< egentlig et meget naturligt valg for Jesus-troende joder. Vi kalder os nkristner<, hvilket er afledt af rkristusn. rkristusn er den graske betegnelse for det hebraiske rmashiachr (Messias). Derfor falder det meget naturligt at kafde sig selv rmessiansk jodea, n6r man tror p6 Messias Jesus. kk-h Ikke alle rnessfanskejeder er tilsluttet organisationen njews for Jesusr, men a,lle rnessfanskejoder er for Jesus. - Her rjehudim Meshichiim(, messtanske j0der, som der stdr pd bannerct i Jerusalem ued Louhgttefesten.