Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura. - en håndbog for patienter og pårørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura. - en håndbog for patienter og pårørende"

Transkript

1 Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura - en håndbog for patienter og pårørende

2 IDIOPATISK TROMBOCYTOPENISK PURPURA en håndbog for patienter og pårørende ISBN Manuskript og layout Danmarks Bløderforening Illustration Sanne Mains Repro og Tryk Fladså Grafisk Håndbogen kan bestilles hos: Danmarks Bløderforening Frederiksholms Kanal 2, 3. sal 1220 København K Telefon: Udgivet af Danmarks Bløderforening, udgave, 1. oplag

3 INDHOLD FORORD 5 HVAD ER ITP? 6 Idiopatisk/Immun Trombocytopenisk Purpura 7 SYMPTOMER 9 Symptomer på ITP 9 Hvordan stilles diagnosen? 9 BEHANDLING 10 Hjemmebehandling 10 Medicinsk behandling 10 ITP HOS BØRN 13 Behandling 13 Hvad skal man undgå? 14 ITP i hverdagen 15 ITP HOS VOKSNE 17 Behandling 17 ITP i hverdagen 18 Kvinder og graviditet 19 DANMARKS BLØDERFORENING 20 Indmeldelse 21 3

4

5 FORORD ITP (Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura) er en blodsygdom, få kender til. Som patient eller pårørende ligger der derfor ofte et stort arbejde i at finde information om sygdommen og fortælle omgivelserne, hvad det betyder at have ITP. Denne håndbog henvender sig hovedsageligt til forældre, som har et barn med kronisk ITP eller til voksne, der selv har fået stillet diagnosen kronisk ITP. Men også andre, som støder på sygdommen gennem familie, arbejde, daginstitution, skole eller andet, vil kunne finde værdifulde informationer i håndbogen. Når man bruger betegnelsen kronisk om ITP, betyder det ikke, at man aldrig slipper af med sygdommen. Det betyder alene, at sygdommen varer mere end et halvt år. Sygdommens omstændigheder kan være forskellige, ikke mindst når man skelner mellem børn og voksne. Derfor er der lavet særskilte afsnit til børn og voksne i denne håndbog. I udarbejdelsen af håndbogen har vi hentet en del inspiration fra informationsmateriale fra Kundskabscentrum for ITP i Stockholm. Vi har fået kyndig vejledning af overlæge Steen Rosthøj, Aalborg Sygehus Nord, som har været en stor hjælp i forbindelse med gennemlæsning og bearbejdning af teksten til denne håndbog. Det er vi meget taknemmelige for. Danmarks Bløderforening 5

6 HVAD ER ITP? ITP er en blodsygdom, som medfører, at antallet af blodplader i blodet falder til så lavt et niveau, at der opstår blødninger. Forkortelsen ITP kan dels stå for: Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura og dels Immun Trombocytopenisk Purpura. Nogle læger bruger den ene betegnelse andre den anden. Det har dog ingen betydning for behandlingen. HVAD SKER DER NORMALT, NÅR MAN BLØDER? Når der går hul på et blodkar, udsender blodkarrets væg nogle stoffer, som fortæller blodpladerne, at der er brug for dem. Blodpladerne ændrer form, så lange arme stikker ud fra deres yderside. Så klumper de sig sammen og drages til hullet i blodkarret, hvor de danner en prop. Samtidig starter blodpladerne en kædereaktion, som tiltrækker størkningsproteiner. Proteinerne danner en form for net, som kaldes et fibrin-net. Fibrin-nettet forstærker den prop, som blodpladerne har dannet ved hullet i blodkarret. Bagefter begynder blodkarret at hele og bliver til sidst helt og jævnt igen. Inaktive trombocytter De aktiverede trombocytter danner en prop Blodkarrets væg Aktiverede trombocytter Skade på blodkar Fibrinnet 6

7 Idiopatisk/Immun Trombocytopenisk Purpura Idiopatisk betyder, at man ikke kender årsagen til sygdommen. Immun er betegnelsen for, at immunforsvaret danner antistoffer imod kroppens egne blodplader. Trombocytopenisk betyder, at man har for få blodplader (trombocytter) i blodet. Purpura henviser til den lilla-agtige farve, man kan få på huden og på slimhinderne, hvor blødninger er opstået ligesom når man får blå mærker. Når man får en blødning, klumper blodpladerne sig normalt sammen det sted i blodkarret, hvor karvæggen er bristet. Her danner de en prop, som lukker hullet i blodkarret. Hvis man lider af ITP, har man for få blodplader i blodet, og dermed fungerer dette system ikke. Problemet for personer med ITP er, at de danner antistoffer imod blodpladerne. Normalt er dannelsen af antistoffer en del af kroppens forsvar mod bakterier og virusinfektioner og altså en sund reaktion. Men hos personer med ITP binder antistofferne sig til blodpladerne, som derfor nedbrydes i milten. Man siger, at ITP er en autoimmun sygdom, fordi kroppen danner antistoffer imod sine egne celler, som den i virkeligheden skulle beskytte. Blodpladerne nedbrydes for hurtigt, og knoglemarven kan ikke producere nye blodplader hurtigt nok. Resultatet er, at antallet af blodplader i blodet falder. Raske mennesker har normalt milliarder blodplader pr. liter blod (man taler om et normalt blodpladetal på ). Hos personer med ITP kan tallet synke til langt under 20 milliarder blodplader pr. liter blod (dvs. et blodpladetal på 20). Sker det, kommer der blødningstendens. Man har ingen forklaring på, hvorfor nogle mennesker får ITP. To ting er man dog sikker på: Sygdommen smitter ikke, og den er ikke arvelig. 7

8 HVAD ER BLODPLADER (TROMBOCYTTER)? Alle blodets celler dannes i knoglemarven. De begynder som stamceller, og bagefter udspaltes de i røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. De røde blodlegemers vigtigste funktion er at optage ilt under blodets passage igennem lungerne. De hvide blodlegemer forsvarer kroppen imod bakterier og vira og udgør det, vi kalder immunforsvaret. Blodpladerne spiller en hovedrolle, når det gælder blodets evne til at stoppe eller forhindre blødninger. Hvert sekund bliver der dannet omkring 1 million nye blodplader. En liter blod indeholder mellem 150 og 400 milliarder blodplader. Blodpladerne cirkulerer hele tiden rundt i blodomløbet og har en levetid på dage. Når blodpladerne er blevet for gamle, eller hvis de på en eller anden måde har forandret sig, nedbrydes de i milten, som er blodets rensningsanlæg. Hvis man har ITP, sætter antistoffer sig fast på blodpladerne. Det er et signal til immunforsvaret om, at blodpladerne skal destrueres. Hvis blodet indeholder mindre end 50 milliarder blodplader pr. liter blod, bløder man lettere end normalt. Synker antallet af blodplader til under 20 milliarder pr. liter blod, kan blødninger opstå spontant. Trombocyt uden antistoffer Makrofager hvide blodlegemer Trombocyt med antistoffer 8

9 SYMPTOMER Det er først, når antallet af blodplader er meget lavt, man kan se symptomerne på ITP. Når blodpladetallet er lavt, er der en risiko for, at blødninger kan opstå spontant. De fleste med ITP kommer til lægen, fordi de pludselig får store blå mærker efter relativt lette slag, eller fordi de har blødninger fra slimhinderne i næsen eller munden, som ikke stopper inden for normal tid. Oftest ser man også bitte små blødninger under huden. Det er små røde prikker på størrelse med knappenålshoveder, som kaldes petekkier. I sjældne tilfælde kan man bløde fra tarme og urinveje. Symptomer på ITP Små røde prikker på huden på størrelse med knappenålshoveder (tegn på blødninger under huden). Store blå mærker efter relativt lette slag. Blødninger fra slimhinderne (ofte i næse og mund). Kraftig/langvarig menstruation hos kvinder. Blødninger i tarme og urinveje (forekommer sjældent). Blod i urin eller opkast har en rød/brunlig farve, og blod i afføring har en rød/sort farve. Hjerneblødning kan forekomme, men risikoen er meget lav (ca. 0,1%). Symptomerne på dette er hovedpine, opkastning, bevidsthedssvækkelse og kramper. Hvordan stilles diagnosen? Når ITP skal diagnosticeres, får man taget en blodprøve, som kan vise, om antallet af blodplader i blodet er for lavt. Somme tider kan det også være nødvendigt at lave en knoglemarvsprøve for at udelukke andre årsager til den lave blodpladeværdi, som fx leukæmi. 9

10 BEHANDLING Hjemmebehandling Man kan selv behandle lette ydre blødninger, som fx sår, hudafskrabninger eller blødende tandkød. Hjemmebehandling En plasticpose med knust is og lidt vand Trykkes mod såret (gerne med et håndklæde imellem). Kan mindske blødninger fra fx en hudafskrabning, fordi kulde mindsker blødningstendensen. Stryphnon Gaze imprægneret med adrenalin kan trykkes mod blødningen. Det mindsker blødningstendensen (fås i håndkøb). Spongostan Gelatinesvamp, som opløser sig selv. Bruges på blødende slimhinder og mindsker blødningstendensen (fås i håndkøb). Medicinsk behandling Når antallet af blodplader er lavt, kan det være nødvendigt at behandle ITP med medicin. Behandlingen kan dog ikke helbrede sygdommen og heller ikke med sikkerhed forkorte den. Ved at øge antallet af blodplader kan behandlingen derimod være med til at stoppe eller mindske risikoen for blødninger. Hvornår og hvordan man skal behandle er individuelt. Det kommer an på, hvor lavt antallet af blodplader er, hvor alvorlige symptomerne er, hvor gammel man er osv. 10

11 Binyrebarkhormon Binyrebarkhormon nedsætter kroppens dannelse af antistoffer imod blodpladerne. Det gives oftest som tabletter kaldet Prednisolon. Bivirkninger Stoffet har bivirkninger, som kan være ubehagelige, men de er midlertidige og forsvinder igen, når man holder op med at tage medicinen. Det kan fx være vægtøgning, øget appetit, forandring af fedtfordelingen i kroppen, forbigående sukkersyge, forhøjet blodtryk og humørsvingninger. Gammaglobulin (IVIG) Gammaglobulin er antistoffer, som fremstilles af blodplasma, der er renset. Gammaglobulin blokerer for de antistoffer, som er skyld i, at blodpladerne nedbrydes. Gammaglobulin gives intravenøst via drop, dvs. direkte i blodåren. Bivirkninger Bivirkninger i form af hovedpine, kvalme og opkastning kan forekomme under eller efter indgivningen. Immunglobulin Anti-D Immunglobulin Anti-D er et antistof imod røde blodlegemer. Anti-D kan kun bruges til personer med Rhesus-positiv blodtype. Behandlingen blokerer for miltens optagelse af blodpladerne. Den kan eventuelt gives som en indsprøjtning under huden. Bivirkninger Behandling med Immunglobulin Anti-D kan resultere i kortvarig blodmangel. I sjældne tilfælde kan man få feber og kuldegysninger 1-2 timer efter behandlingen. Rituximab Rituximab er et antistof rettet mod CD20, som er et overfladeprotein på de lymfeceller, som kan producere antistof (B-lymfocytter). Stoffet virker ved at nedsætte mængden af lymfeceller, som producerer antistof mod trombocytter. Behandlingen gives som drop-infusion, som regel fire gange med en uges mellemrum. 11

12 Bivirkninger Specielt ved første infusion kan der forekomme reaktioner med kulderystelser, feber, hovedpine og kvalme. Antallet af B-lymfocytter bliver meget lavt i nogle måneder, men tilsyneladende uden at det medfører mangel på antistoffer mod bakterier med infektionstendens. Lægemidler og vaccinationer, som bør undgås Acetylsalicylsyre Acetylsalicylsyre findes i mange smertestillende og febernedsættende midler og har en hæmmende effekt på blodpladefunktionen, så blødningstiden forlænges. Findes fx i Kodimagnyl og Treo. NSAID NSAID er en samlebetegnelse for smertestillende og gigtdæmpende midler (fx Ipren og Brufen). De kan påvirke blodpladerne og hæmme deres normale funktion. Vaccinationer Vaccinationer, hvor man sprøjter levende virus ind i kroppen, kan i sjældne tilfælde medføre, at kroppen danner antistoffer imod blodpladerne. Dette gælder således for MFR-vaccination (mod mæslinger, fåresyge, røde hunde), hvorfor det må overvejes at udskyde vaccinationen. Indsprøjtninger i musklerne Personer med ITP må ikke få indsprøjtninger i musklerne, da det øger blødningsrisikoen. Andet Visse allergimidler (antihistaminer), E-vitamin og fiskeleverolie bør ikke gives til personer med ITP, da stofferne påvirker blodpladernes funktion. 12

13 ITP HOS BØRN I Danmark rammer ITP årligt ca. 50 børn mellem 0 og 15 år. Hos de fleste børn er sygdommen forbigående dvs. at den går i sig selv inden for seks måneder. Hos 10-20% af de børn, som får ITP, bliver sygdommen kronisk, dvs. at den ikke forsvinder i løbet af seks måneder. Det betyder dog ikke, at sygdommen nødvendigvis varer resten af livet. Af de kronisk syge børn bliver ca. halvdelen raske inden for 1 eller 2 år med eller uden behandling. Den anden halvdel har ITP i flere eller mange år. Der er lige mange piger og drenge, der får konstateret kronisk ITP. Børn kan få ITP efter en infektion, som fx skoldkopper eller luftvejsinfektion, og en sjælden gang imellem også efter en vaccination. Her er det fremmedstoffernes tilstedeværelse i kroppen, som gør, at immunforsvaret danner antistoffer, der skal beskytte barnet imod sygdom. Men noget i den ellers naturlige reaktion går galt, og blodpladerne bliver i stedet nedbrudt, som om de var fremmedlegemer. ITP kan også opstå som en usædvanlig reaktion på medicin. Behandling Behandling af lette blødninger Man kan selv behandle lette ydre blødninger, som fx sår, hudafskrabninger eller blødende tandkød (se faktaboksen side 10) Medicinsk behandling Hvis et barn med kronisk ITP ikke har egentlige blødninger og samtidig har et stabilt antal blodplader over milliarder pr. liter blod, er det sandsynligt, at medicinsk behandling slet ikke er nødvendig. Hvis behandling er nødvendig, vil barnet som regel få immunglobulin eller binyrebarkhormon (Prednisolon). Både behandling med Gammaglobulin og Immunglobulin Anti-D kræver, at man bliver stukket. Hvis et barn skal stikkes ofte, kan man forud for stikket bedøve barnets hud med EMLA-creme. 13

14 Fjernelse af milten Det er i milten, blodpladerne nedbrydes. Hvis man har kronisk ITP og medicinsk behandling ikke virker, kan fjernelse af milten ved en operation (splenektomi) derfor komme på tale. Børn vil dog sjældent få milten fjernet. Milten spiller en vigtig rolle i vores immunforsvar, og hvis den fjernes, har man større risiko for at få svære infektioner. Hvad skal man undgå? Lægemidler og vaccinationer I mange almindelige smertestillende lægemidler findes stoffer, som øger risikoen for blødninger. De stoffer skal man selvfølgelig undgå (se faktaboks side 12). Det kan også være hensigtsmæssigt at overveje, om vaccinationer skal udskydes. De vaccinationer, som barnet ikke får under sygdomsperioden, skal gives, når antallet af blodplader er normalt igen. Forholdsregler i forbindelse med tandlægebesøg Man kan som regel sagtens gå til tandlæge, selvom man har ITP. Før et evt. større indgreb, skal man få sit blodpladetal kontrolleret. Hvis tallet er under 50 milliarder blodplader pr. liter blod, bør man vente med indgrebet. Virusinfektioner Man skal være opmærksom på, at en virusinfektion kan forværre blodplademanglen. Som oftest er en infektion dog ikke forbundet med nogen problemer. Det kan være svært at undgå at blive smittet med fx forkølelsesvirus. Men vær opmærksom på, at hvis der opstår en mere udtalt blødningstendens i forbindelse med en infektion, er det en god idé at tale med den behandlende læge. 14

15 ITP i hverdagen Gode og dårlige sportsgrene Hvis man har ITP, er svømning en god sportsgren, for det er sjældent, at man slår sig og får blødninger, når man svømmer. Men man må ikke dykke. Hvis man cykler eller dyrker skøjteløb, skisport og lignende, skal man være forsigtig og altid bruge hjelm. Blodpladetal og fysisk aktivitet Under 50 milliarder blodplader pr. liter blod Undgå kontaktsport som fodbold, ishockey, ridning, karate og lignende. Under 20 milliarder blodplader pr. liter blod Vær forsigtig med fysisk aktivitet, fordi risikoen for blødninger er større ved skader. Børns fysiske aktivitet bør overvåges. Børn og leg Det er vigtigt at beskytte sit barn uden at overbeskytte. Hvordan man gør det bedst, kommer an på barnets blodpladetal og dets alder og personlighed. Derfor er det en god idé at tale om det med den læge, der behandler barnet. Børn med ITP kan som regel lege og dyrke sport ligesom andre børn, når blot man tager hensyn til sygdommen. Små børn med lave blodpladetal bør holdes under opsyn, så de ikke falder ned fra fx stole eller trapper. De nødvendige beskyttende foranstaltninger er individuelle. Det vigtigste er at undgå hårde slag mod hovedet, som i værste fald kan resultere i en hjerneblødning. Hvis uheldet alligevel er ude, og dit barn slår hovedet hårdt, skal du kontakte en læge med det samme. Informér omgivelserne Går dit barn i skole og/eller institution, er det vigtigt, at du informerer personalet om barnets sygdom og om, hvilke forholdsregler de skal tage. Sørg for at fortælle dem om, hvad ITP er, og hvad det betyder, når dit barn har et lavt antal blodplader. Personalet bør altid kunne komme i kontakt med dig og med 15

16 barnets behandlingssted. Det er også en god idé at fortælle dem, hvordan de kan stoppe lette, ydre blødninger. Giv fx et eksemplar af denne håndbog til institutionspersonalet. Du bør også fortælle familie, venner, legekammeraternes forældre, og alle andre, der er i kontakt med dit barn, om sygdommen. På den måde undgår du den værste utryghed både hos dig selv og hos dem, der tager sig af dit barn. Lær af andre forældre I Danmarks Bløderforening kan du komme i kontakt med andre forældre til børn med ITP. Foreningen har bl.a. oprettet en kontaktforældre-ordning, hvor erfarne ITP-forældre giver gode råd og erfaringer videre til nye forældre. Ring eller skriv til Bløderforeningen for at høre om de tilbud, som foreningen har til dig og din familie. 16

17 ITP HOS VOKSNE ITP rammer 3-4 pr voksne. Det lyder af meget, men det skyldes, at man i de senere år er begyndt at registrere flere tilfælde end tidligere. En del voksne ITP-patienter har fx fået stillet diagnosen ITP, når de af andre årsager har fået taget en blodprøve. Hos de fleste (90-95%) bliver sygdommen kronisk dvs. at den varer mere end et halvt år og ofte i flere år. Hos voksne kommer sygdommen ofte snigende uden nogen foregående infektion eller anden sygdom. Symptomer kan variere meget lige fra kun at have blå mærker/petikkier som eneste tegn på ITP til at opleve spontane blødninger. Generelt er det dog usædvanligt, at voksne med ITP får spontane blødninger. De kan som regel kun opstå hos mennesker, som har en svær grad af ITP (blodpladetal under 30 milliarder pr. liter blod). Langt de fleste klarer sig fint uden blødningsproblemer. Nogle kvinder får ITP i forbindelse med graviditet, men man ved ikke præcist hvorfor. Hos kvinder kan ITP også resultere i kraftige og langvarige menstruationer. Behandling Behandling af lette blødninger Man kan selv behandle lette ydre blødninger, som fx sår, hudafskrabninger eller blødende tandkød (se faktaboks side 10). Medicinsk behandling Risikoen for, at ITP bliver kronisk, er større hos voksne end hos børn. Derfor kan voksnes behov for medicinsk behandling også være større. Behovet for behandling varierer dog fra patient til patient. Der vælges derfor forskellige behandlingsformer afhængig af, hvem man er. Hvis en voksen med ITP har et blodpladetal på over 30 milliarder pr. liter blod, er behandling som regel ikke nødvendig. Hvis man derimod bløder og har et blodpladetal på under 30 milliarder pr. liter blod, bliver man som regel behandlet med binyrebarkhormon (Prednisolon). Der findes forskellige former for medicinsk behandling, som hjælper til at øge antallet af blodplader (se side 11-12) 17

18 Kvinder, som har kronisk ITP, får ofte langvarige og kraftige menstruationer, som kan medføre jernmangel. Blødningerne kan mindskes med fx p-piller eller Cyklokapron. Cyklokapron er et middel, som hæmmer opløsningen af det fiber, der sammen med blodpladerne skal lukke hullet i det bristede blodkar. Cyklokapron fås i tabletform. Samtidig kan man tage jerntabletter efter behov. Fjernelse af milten Hvis man har kronisk ITP og den medicinske behandling ikke virker kan fjernelse af milten ved en operation (splenektomi) komme på tale. Milten fjernes, fordi det er i milten, blodpladerne nedbrydes. Man skal dog være opmærksom på, at milten spiller en vigtig rolle i vores immunforsvar, og hvis den fjernes, har man større risiko for at få svære infektioner. Ca. 90% af de voksne ITP-patienter har kronisk ITP. Derfor får de også oftere fjernet milten end børn. Det skyldes, at kronisk ITP i nogle tilfælde kan være svær at holde i skak med medicin. ITP i hverdagen Gode og dårlige sportsgrene Hvis man har ITP, er svømning en god sportsgren, for det er sjældent, at man slår sig og får blødninger, når man svømmer. Men man må ikke dykke. Hvis man cykler eller dyrker skøjteløb, skisport og lignende, skal man være forsigtig og altid bruge hjelm. Blodpladetal og fysisk aktivitet Under 50 milliarder blodplader pr. liter blod Undgå kontaktsport som fodbold, ishockey, ridning, karate og lignende. Under 20 milliarder blodplader pr. liter blod Vær forsigtig med fysisk aktivitet, fordi risikoen for blødninger er større, hvis du kommer til skade. Det betyder ikke, at du slet ikke må være fysisk aktiv. 18

19 Kvinder og graviditet Der er ingen grund til at undgå graviditet og fødsel, selvom du lider af kronisk ITP. Sygdommen er ikke arvelig, og selvom kvinder med ITP har en risiko for at overføre antistoffer imod blodpladerne til fostret, sker det kun i ca. 10% af tilfældene. Det kan resultere i, at dit barn fødes med et lavt antal blodplader. Antistofferne vil som regel forsvinde inden for nogle uger (maksimalt seks måneder), og barnets blodpladetal bliver normalt igen. Hvis du er gravid og har ITP, skal du sørge for at blive kontrolleret af en specialist under hele graviditeten. 19

20 DANMARKS BLØDERFORENING Danmarks Bløderforening er en patientforening for mennesker med blødersygdom og beslægtede blodsygdomme som fx ITP. Foreningens medlemmer tæller også patienternes pårørende samt enkeltpersoner og institutioner, der har interesse i blødersygdomme og beslægtede blodsygdomme. I Bløderforeningen kan du få rådgivning og information om ITP. Som medlem modtager du medlemsbladet BløderNyt tre-fire gange om året og har mulighed for at deltage i medlemsaktiviteter, bl.a. om ITP. Du kan komme i kontakt med andre, der har ITP eller er forældre til et barn med sygdommen, og du kan få hjælp og vejledning af foreningens socialrådgiver. Dertil kan du få udstedt et personligt ID-kort med oplysninger om din sygdom. Du kan melde dig ind i Danmarks Bløderforening ved at udfylde og indsende svarkortet på modstående side. Det koster 200 kr. om året at være medlem, for unge mellem 18 og 25 år koster det 100 kr. Du kan også støtte Bløderforeningens arbejde uanset, om du er medlem eller ej. Hvis du gerne vil støtte os, kan du indbetale dit bidrag på giro Læs mere om Danmarks Bløderforening og vores aktiviteter på 20

21 Indmeldelse Navn Adresse Postnr. By Telefon Mobil Ja, jeg ønsker at melde mig ind i Danmarks Bløderforening Jeg ønsker at være medlem af Danmarks Bløderforening, fordi: Jeg har ITP Fødselsdato ITP blev konstateret (måned/år) Jeg er forælder til et barn med ITP Barnets navn Barnets fødselsdato ITP blev konstateret (måned/år) Jeg ønsker at være støttemedlem Jeg vil gerne i kontakt med andre med ITP/forældre til børn med ITP

22 Danmarks Bløderforening Frederiksholms Kanal 2, 3. sal 1220 København K Husk Porto

23

24 Danmarks Bløderforening Frederiksholms Kanal 2, 3. sal 1220 København K Telefon:

Immun Trombocytopeni (ITP)

Immun Trombocytopeni (ITP) Immun Trombocytopeni (ITP) - en håndbog for patienter og pårørende Danmarks Bløderforening Immun Trombocytopeni (ITP) en håndbog for patienter og pårørende ISBN: 978-87-90861-19-3 ISBN: 978-87-90861-20-9

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Danmarks Bløderforening. Livet med ITP

Danmarks Bløderforening. Livet med ITP Danmarks Bløderforening Livet med ITP Livet med ITP ISBN 978-87-90861-04-9 ITP er en svær sygdom, Redaktion Terkel Andersen (ansvh.) Thilde Marie Skaanning (red.) Lene Jensen Design og produktion Synergi

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-dt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Fjernelse af livmoderen

Fjernelse af livmoderen Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Fjernelse af livmoderen Patientinformation www.koldingsygehus.dk Fjernelse af livmoderen kaldes også en hysterektomi. Der er 3 måder livmoderen kan fjernes på: 1. Livmoderen

Læs mere

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Tanken bag denne information er, at alle, som får opereret deres mandler, skal have det så godt som muligt efter det kirurgiske indgreb og

Læs mere

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning.

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning. kan tilbydes og med fordel anvendes ved uhensigtsmæssigt lokaliserede fedtdepoter, det kan være sig på hofter, lår, mave, knæ, bryster, ankler, læg og under hagen. En fedtsugning er ikke en erstatning

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab)

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Patientinformation 2011 Forfattere: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Helsevej

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Myelomatose. Regionshospitalet. Information til patienten. Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive. Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres?

Myelomatose. Regionshospitalet. Information til patienten. Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive. Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres? Information til patienten Myelomatose Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres? Din sygdom kaldes i lægesprog for Myelomatose Sygdommen har ikke noget dansk navn, men det er en kræftsygdom, hvor nogle af

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Patientvejledning. Gummy smile. Tandkødssmil Cosmetic

Patientvejledning. Gummy smile. Tandkødssmil Cosmetic Patientvejledning Gummy smile Tandkødssmil Cosmetic Tandkødssmil - også kaldet gummy smile - kan behandles med ganske lidt Botox / Azzalure. Er du generet af, at man kan se for meget af dit tandkød i overmunden,

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet Patientvejledning Botox / Azzalure Behandling af rynker i ansigtet Få et yngre og mere oplagt udtryk i ansigtet med Botox / Azzalure. Rynker i panden kan få dig til at se vred, træt og ældre ud, og det

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse. NeoCol

Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse. NeoCol Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse NeoCol En undersøgelse, der belyser effekten af kombinationskemoterapi før operation hos patienter med tyktarmskræft

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Patientinformation. Brystprotese.

Patientinformation. Brystprotese. Patientinformation Brystprotese www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: brystprotese. Pjecen informerer

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand NR. 32 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået fjernet en tand Efter fjernelse af en tand

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Medicinsk behandling af lymfekræft med ICE

Medicinsk behandling af lymfekræft med ICE Vi har anbefalet dig behandling af din lymfekræftsygdom med den medicinske kræftbehandling kaldet ICE. Denne pjece skal give dig og dine pårørende viden om behandlingen, og om hvordan behandlingen kan

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden Kikkertoperation LAVH Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

ANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet

ANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet ANAFYLAKTISK REAKTION Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet HVAD ER EN ANAFYLAKTISK REAKTION? En anafylaktisk reaktion er en akut svær

Læs mere

Patientvejledning. Sculptra. Cosmetic

Patientvejledning. Sculptra. Cosmetic Patientvejledning Sculptra Cosmetic Sculptra er ikke en filler, men en Volumizer, der gør din hud naturligt tykkere ved at stimulere hudens naturlige bindevævsdannende celler og derved opbygge huden indefra.

Læs mere

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Retard 500 mg depottabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at

Læs mere

Behandling af lymfekræft med CHOEP-14

Behandling af lymfekræft med CHOEP-14 Behandling af lymfekræft med -14 Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling kaldet -14, samt hvordan behandlingen kan påvirke dig. Denne viden kan forberede

Læs mere

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PATIENTINFORMATION NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Hvis din læge har sagt, at du skal tage Treo for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning

Hvis din læge har sagt, at du skal tage Treo for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning Indlægsseddel: Information til brugeren Treo Citrus 500 mg og 50 mg Brusetabletter acetylsalicylsyre (500 mg) og caffein (50 mg) Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer.

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Entabs (SAZP) VIRKNING Salazopyrin Entabs (SAZP) anvendes bl.a. til behandling af leddegigt

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere