Danmarks Bløderforening. Livet med ITP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Bløderforening. Livet med ITP"

Transkript

1 Danmarks Bløderforening Livet med ITP

2 Livet med ITP ISBN ITP er en svær sygdom, Redaktion Terkel Andersen (ansvh.) Thilde Marie Skaanning (red.) Lene Jensen Design og produktion Synergi Reklame+webbureau Fotos Thilde Marie Skaanning Privatfoto af Frederik Laursen (side 7) Privatfoto af Henrik Frederiksen (side 10) Udgivet af Danmarks Bløderforening. Materialet kan frit citeres ved kildeangivelse. Danmarks Bløderforening Frederiksholms Kanal 2, 3. sal 1220 København K Tlf Bank Giro

3 fordi den ikke er synlig introduktion og læsevejledning 5 Livet med ITP Personlige historier 6 Hvis jeg bliver rask, vil jeg gå til fodbold 7 ITP er en del af mit liv, men ikke hele mit liv 8 I dag kan jeg det hele igen 9 Til hverdag kører hjulene Resultater og fagkundskab 10 Behandlingen må ikke blive værre end sygdommen 13 Resultater af livskvalitetsundersøgelse Danmarks Bløderforening 22 Din forening 23 Hvem er Danmarks Bløderforening? 3

4 Tæppet blev revet væk under mig Bivirkningerne satte mig Nu er det blevet en del af mit og ikke hele mit liv For en gangs skyld glæder jeg til at få immunglobulin, fordi jeg forhåbentlig bliver rask nu 4

5 introduktion og læsevejledning Livet med ITP skakmat liv mig ITP (Immun Trobocytopeni) har indflydelse på hverdagen og livskvaliteten. Det viser en ny livskvalitetsundersøgelse, som Danmarks Bløderforening har gennemført blandt kroniske ITP-patienter. Undersøgelsen giver et indblik i, hvordan det opleves at have ITP, og hvor meget det påvirker hverdagen og den enkeltes muligheder. Et indblik der er til stor gavn for foreningens arbejde for ITP-patienter og af stor interesse for alle, der har ITP tæt inde på livet. ITP medfører sociale adfærdshindringer, bekymringer og mange kontrolbesøg. Særligt træthed, men også frygt for blødninger og lavt blodpladetal forhindrer den enkelte i at deltage i ønskede aktiviteter og i visse tilfælde at passe arbejde eller skole. Også bivirkninger ved behandling påvirker livskvaliteten. Sygdommen rammer ikke kun den enkelte, men påvirker ofte familiens måde at fungere på, ligesom familie og venner har mange bekymringer i forbindelse med sygdommen. På de følgende sider kan du møde Reda Hassaine på 10 år, Frederik Laursen på 18 år og Henriette Launbo på 43 år, som alle har ITP. Endelig kan du møde Sheila Hansen, som er mor til en datter med ITP. De fire fortæller hver sin historie om det at leve med ITP enten som patient eller som pårørende. Herefter fortæller afdelingslæge på hæmatologisk afdeling på Odense Universitetshospital, Henrik Frederiksen, om sammenhængen mellem ITP og livskvalitet med udgangspunkt i sit daglige kliniske arbejde. Sidste halvdel af pjecen gengiver de vigtigste konklusioner og resultater fra undersøgelsen. Afslutningsvist kan du læse om Danmarks Bløderforenings arbejde for ITP ere i Danmark og foreningen generelt. ITP er en sjælden blodsygdom ITP kan ramme både børn og voksne af begge køn. Antallet af blodplader falder til så lavt et niveau, at der opstår risiko for blødninger. Sygdommen kan være kortvarig eller blive kronisk. Der findes ingen gyldne standarder for behandlingen, kun et sæt ret ningslinjer med ligestillede behandlingsmuligheder. Den traditionelle behandling for ITP består af en medicinsk behandling typisk med forskellige typer steroider og, hvis de ikke virker, en eventuelt fjernelse af milten (splenektomi). De kroniske patienter, der står tilbage, behandler lægerne herefter med udgangspunkt i deres egne erfaringer for, hvad der virker og ikke virker. Rækken af forskellige behandlingsformer er lang og listen af lægemidler ligeså. Nye behandlingsformer kommer også til senest de såkaldte TPO er. 5

6 Personlige historier Hvis jeg bliver rask, vil jeg gå til fodbold Reda har været hårdt ramt af ITP med mange indlæggelser, kontrolbesøg og bivirkninger ved sin behandling. Han glæder sig til snart at få fjernet milten og måske blive rask, så han kan begynde til fodbold. Reda Hassaine er 10 år og bor sammen med sine to småbrødre og sin mor og far. Han har haft ITP, siden han var fem år og har løbende været under behandling. I løbet af den tid er det blevet til mindst 30 sygehusbesøg om året. Han får mest forebyggende behandlinger, men har også fået immunglobulin fast i en periode, da han i 2007 fik en blødning i maven. I de perioder, hvor jeg får medicin fast, er jeg ikke så bange for det, selv om jeg får bivirkninger, fordi jeg ligesom vænner mig til det, fortæller han. Mange bivirkninger Reda får feber, hovedpine og kaster op efter behandlingerne med immunglobulin. Flere gange er han også blevet lyssky og småstiv i nakken, og han kommer altid på sygehuset igen et til to døgn efter behandlingen alene på grund af bivirkningerne. Han har før fået behandlinger med prednisolon, men det giver ham også mange bivirkninger. Jeg får det dårligt med mig selv, og jeg bliver meget, meget sulten. Jeg kan spise hele tiden det er helt skræmmende!, udbryder han. En kendt bivirkning ved prednisolon er, at man kan tage på. Jeg har fået det i en længere periode lige op til, at jeg skulle starte i skole. Det er bare så typisk, og på klassebilledet har jeg helt tykke kinder, fortæller han, men kan dog grine lidt ved tanken. Skal have fjernet milten Næste gang, Reda skal i behandling, er en ganske særlig gang, for det er optakt til, at han skal have fjernet milten. For en gangs skyld glæder jeg mig til at få immunglobulin, fordi jeg forhåbentlig bliver rask nu, siger han med forventningens glæde i stemmen. Effekten af operationen skulle gerne vise sig næsten med det samme. Reda skal have fjernet milten, fordi han har været så hårdt ramt. Han har tidligere været opereret, fordi han har døjet meget med næseblod. Jeg fik en operation i næsen, som gjorde, at jeg holdt op med at få næseblod. Det var helt befriende. Det var træls, at jeg havde næseblod hele tiden. Jeg kunne ikke have venner på besøg uden at få næseblod. Jeg synes, at alle skal have den operation i næsen. Jeg kan være mere rolig og skal ikke gå og være bange for at få næseblod hele tiden. Nu er det lidt lige som at være normal, forklarer han. Drømmer om at starte til fodbold Foruden at bivirkningerne er træls, som Reda siger, er han bekymret for at slå hovedet voldsomt eller blive akut indlagt. Han ved også godt, at resten af familien bekymrer sig om det samme. På grund af risikoen for skader er der flere ting, Reda må vælge fra. Jeg må ikke gå til fodbold, det gad jeg rigtigt godt. Jeg må heller ikke spille fodbold i frikvartererne sammen med de andre det gad jeg også rigtigt godt. Jeg tegner i stedet for, og jeg går til svømning. Hvis operationen virker, og Reda bliver rask af at få fjernet milten, vil han starte til fodbold. Dét skal jeg, siger han med overbevisning og glæder sig. 6

7 ITP er en del af mit liv, men ikke hele mit liv Frederik fik diagnosen ITP, da han gik i 7. klasse. For ham har behandlingerne og de ting, han ikke kunne gøre sammen med sine venner, fyldt mest. I starten var mine forældre og jeg meget bange. Det startede som nogle små blodansamlinger og små røde prikker, så vi gik til lægen. Jeg røg hurtigt på hospitalet, fordi min læge var bange for, at det var leukæmi. Det viste sig ikke at være så slemt, som vi troede, men i starten var det skræmmende, fortæller Frederik om sin første tid med ITP. Det tog et par dage at få diagnosen, og herefter gik det stærkt. Jeg kan huske, at vi fik fortalt om den her sygdom, som vi ikke kendte noget til. Det virkede ret voldsomt i starten, fordi vi ikke havde hørt noget om den. Jeg tror, at vi troede, at den var farligere, end den egentlig er. Men efterhånden har jeg lært, hvad det er og lært at leve med den. Lægerne havde heller ikke så meget viden om sygdommen, og det var svært for dem at forklare os, hvad det var. De kunne ikke sige, hvor lang tid den varede, hvad vi skulle gøre og den slags. Det var frustrerende, husker Frederik. Kastebold mellem læger og behandlinger Frederik blev sat i behandling hos en speciallæge på Aarhus Universitetshospital. Anti D-behandling fik kortvarigt blodpladetallet op, men holdt ham ikke stabil. Ikke længe efter stoppede speciallægen, og Frederik oplevede at blive kastebold mellem flere forskellige læger, som ikke havde specialiseret sig i ITP: Det resulterede i, at jeg fik en masse forskellig medicin med en masse bivirkninger. Én behandling gav mig ekstremt meget hovedpine, og det endte med, at jeg kom op i en CT-scanner, fordi de var bange for, at jeg var ved at få en hjerneblødning. Men det var bivirkninger. En anden behandling gav mig en depression i en uge, uden at det havde nogen effekt på mit blodpladetal. Til slut opgav lægerne alle behandlingerne og gik tilbage til at bruge Anti D-behandlinger, når der var særligt behov for det. I frustration over at lægerne ikke vidste, hvad de skulle gøre, og at behandlingerne ikke fungerede, besluttede Frederiks forældre at opsøge alternative behandlere: Jeg begyndte at gå hos en alternativ behandler, som arbejdede med naturmedicin. Han gav mig en masse piller og nogle indsprøjtninger. Jeg var også til akupunktur og hypnoseterapi. Så jeg var vidt omkring, men der var ikke noget, der hjalp rigtigt. Min far læste meget på nettet, og de ting vi prøvede, var nogle, andre havde skrevet, at de havde haft gode erfaringer med. Men det var ikke noget, der virkede for mig. Tvunget fravalg af sjov med vennerne Jeg spiller musik og har aldrig rigtigt være den vilde dreng. Men lige i starten, hvor vi var ret skræmte, gik især mine forældre op i, at jeg skulle passe meget på. Det var også det, vi fik at vide af lægerne. På en måde tror jeg, at vi overdrev, for jeg var stort set ikke med til noget. Alt hvad der havde med sport at gøre, tumle med mine venner og kravle i træer, det var jeg ikke med til i den første periode. Det tvungne fravalg af sjov med vennerne har fyldt meget for Frederik. Det blev anderledes, da han blev 18 år og kom på voksenafdelingen, hvor lægerne havde et andet syn på ITP. Frederik begyndte at måtte være med til mere igen: Det kom til at betyde, at ITP ikke betyder så meget i mit liv mere. Nu tænker jeg knap nok over, at jeg har det. Også fordi jeg har lært, hvad det egentlig er for en sygdom. Nu er det blevet en del af mit liv og ikke hele mit liv. Frederik klarer sig i dag uden behandling, og hans blodpladetal har det sidste års tid ligget på et stabilt og relativt højt niveau. 7

8 I dag kan jeg det hele igen Tæppet blev revet væk under Henriette Launbo, da hun blev diagnosticeret med ITP. I en tid satte behandlingen hende skakmat, men i dag lever hun igen som før. En sommerdag i 2010 opdagede Henriette Launbo en masse bittesmå, ildrøde pletter på sine ben. Hun syntes ikke, at det var noget særligt, men da pletterne ikke var væk næste dag, ringede hun alligevel til sin læge. Når jeg tænker tilbage på det i dag, kan jeg godt huske, at jeg op til, at pletterne kom, havde oplevet, at små sår blødte længe, og jeg havde været mere træt end normalt, men jeg havde ikke tillagt det nogen betydning, fortæller Henriette Launbo. Henriette Launbos læge mente, at hun havde fået blodforgiftning. Og da hun for nylig havde fået et grimt myggestik på en tur med den spejdergruppe, hun er leder for, godtog hun forklaringen og gik glad fra lægen med sin recept på penicillin. Fra spejdermøde til indlæggelse på leukæmiafdelingen Et par dage efter begyndte pletterne på benene at brede sig over hele kroppen. Da hun samme aften kom til spejdermøde, og der var en læge til stede, fik hun ham til at se på det. Han ville have hende af sted til Herlev Hospital med det samme for at få taget en blodprøve. Henriette Launbo tænkte ikke så meget over lægens reaktion heller ikke da det gik op for hende, at han havde fået hende henvist til akutmodtagelsen. Klokken var jo mange, så jeg tænkte bare, at det var her, de tog blodprøver på den tid af dagen og følte mig heldig, fordi han kunne hjælpe mig på det umage tidspunkt, husker Henriette Launbo. Efter nogle timer kom hospitalslægen for at tale med hende. Sat skakmat Efter en uge, der føltes som et halvt år, fik hun at vide, at hun havde ITP og ikke leukæmi. I første omgang blev hun lettet. Hun blev sat i behandling, og blodpladetallet steg flot. Men efter fire dages pause faldt det til et niveau lavere end før indlæggelsen. Da gik alvoren op for hende. Henriette Launbo kom med i et medicinsk forsøg på Herlev Hospital, som gjorde, at effekten af behandlingen holdt. Men bivirkningerne ved behandlingen satte hende skakmat. Det var som om, jeg gik ved siden af mig selv. Jeg kunne hele tiden mærke min puls over det hele. Det var som et vulkanudbrud inden i. Og så var jeg hele tiden sulten, svimmel og havde kvalme. Når jeg lå i sengen, var det som om, hele rummet drejede rundt. Behandlingen gjorde mig også voldsomt deprimeret og bekymret. Jeg var bange for, at det aldrig ville holde op, og at jeg skulle leve sådan resten af mit liv. Jeg higede i den grad efter at få min hverdag tilbage. Tilbage til hverdagen Behandlingen stoppede efter en måneds tid og her et par måneder efter, er hendes blodpladetal stadig stabilt. Henriette Launbo er tilbage på arbejde og som leder af spejdergruppen. Jeg lever som før, og sygdommen fylder ingenting, fortæller hun. Selvfølgelig kan det bekymre mig, om det kommer tilbage, og om det bliver kronisk. Men jeg har fået mit liv tilbage, og jeg har tillid til, at behandlingen virker på mig også hvis jeg bliver syg igen. 8 Han fortalte, at mit blodpladetal ikke var godt, og jeg derfor skulle indlægges på leukæmiafdelingen. Det blev pludselig meget alvorligt. Tæppet blev revet væk under mig, og i et par timer lå jeg og tænkte, at nu er det slut. Jeg nåede også at forene mig lidt med det. Børnene kan klare sig, og jeg skylder ikke nogen noget, og jeg havde lige fejret mit 25-års jubilæum på arbejde, siger hun med et lille smil.

9 Til hverdag kører hjulene Sheila Hansens datter fik konstateret ITP for fire år siden. Netværket i Danmarks Bløderforening og Sheila Hansens tro på, at hun kender sit barn bedre end nogen anden, er blevet faste støttepunkter i hendes liv. Det første år var jeg uden for nummer hysterisk med, hvad Nanna måtte og ikke måtte, husker Sheila Hansen. Hvis jeg kunne, havde jeg pakket hende ind i vat, givet hende styrthjelm på og tvunget hende til at være sammen med mig hele tiden. Tro på at du kender dit barn bedst I dag har Sheila Hansen et bedre overblik over sin datters sygdomsbillede og mener, at hun godt kunne have taget det mere med ro i begyndelsen. Men hun ville hellere være safe than sorry, fortæller hun: ITP er en svær sygdom, fordi den ikke er synlig. Folk og klassekammerater glemmer, at Nanna er syg. Jeg vil ikke give sygdommen for meget fokus og stræber efter at give Nanna en så normal hverdag som muligt, men det skal også være en tryg hverdag. I forsøget på at skabe denne tryghed handler Sheila Hansen ud fra sin egen overbevisning om, hvad der er bedst for sit barn. Hendes råd til andre forældre er, at de skal lære deres barns sygdomsbillede at kende og tro på, at de kender deres barn bedre end nogen andre, både når der skal træffes beslutninger om behandlinger og laves forholdsregler i skolen og på institutioner. I for eksempel ungdomsklubben har Sheila Hansen opsat nogle korte og klare regler for, hvordan personalet skal reagere, hvis der sker noget, og Nanna kommer til skade. Jeg er nødt til at lade pædagogerne forstå alvoren uden at male fanden på væggen. Det er os som forældre, der bestemmer. Det er os, der kender vores børn og deres sygdomsbilleder, slår hun fast. Følelsen af afmagt Til hverdag kører hjulene, og hvor Sheila Hansen før for eksempel kunne være længe om at træffe beslutninger, er hun blevet meget mere handlekraftig og forsøger af al magt at tage Nannas byrde på sig. Men samtidig lever hun med følelsen af ikke at kunne slå til. Det er nemmere at være syg selv, end at have et sygt barn. For lige som man ikke kan give sit barn venner, kan man heller ikke på sit barns vegne træffe valget om at kæmpe mod sygdommen. Det giver mig en følelse af total afmagt, siger hun. Afmagten har Sheila Hansen også oplevet, engang Nanna skulle have lagt drop og blev stukket syv gange, fordi hendes blodpladetal var så lavt, at blodåren ikke lukkede sig om droppet. Hun skreg af frygt, og jeg endte med at måtte gå og overgive opgaven til personalet. Det rev mig i stykker. Jeg spurgte mig selv, om jeg var en dårlig mor, om jeg gjorde det rigtige, og om jeg måtte gå fra hende. Netværk er guld værd Det sidste år har Nanna sloges meget med blødninger og med at leve med sygdommen. Hun føler sig anderledes og oplever, at hun bliver drillet i skolen. Det er det værste, fortæller Sheila Hansen. Der er stor forskel på at have et kronisk sygt barn og en kronisk syg teenager. Følelserne er voldsommere end de fysiske aspekter ved ITP. I de perioder, hvor Nanna har det dårligt, lever mor og datter meget isoleret fra deres venner og familie. Vi bliver meget selektive i forhold til, hvem vi er sammen med. Det er en følelse af isolation og manglende overskud. Det er svært at skifte mellem de to verdener: Derhjemme hvor Nannas fysiske og mentale velbefindende fylder en del, og derude hvor mange ikke forstår konsekvenserne ved sygdommen. Derfor bruger jeg meget Danmarks Bløderforenings netværk. Det er guld værd at tale med nogen, der forstår præcis, hvad man siger, slutter Sheila Hansen. 9

10 Resultater og fagkundskab Behandlingen må ikke blive værre end sygdommen Henrik Frederiksen, afdelingslæge på hæmatologisk afdeling på Odense Universitetshospital Afdelingslæge på hæmatologisk afdeling på Odense Universitetshospital, Henrik Frederiksen, slår gerne på tromme for, at behandlingen af ITP ikke må blive værre end sygdommen. Han ser bivirkninger ved behandling og bekymringer for blødninger, som de to store temaer for ITP ernes livskvalitet. ITP ernes livskvalitet varierer meget fra patient til patient, vurderer en af Danmarks førende specialister inden for ITP, afdelingslæge på hæmatologisk afdeling på Odense Universitetshospital, Henrik Frederiksen. Som han ser det, er der to temaer, der fylder særligt meget, når man taler om ITP og livskvalitet: Den ene af de ting, der kendetegner ITP erne generelt, er bekymring for, at blodpladetallet falder og for blødningsrisiko. Den anden er bivirkninger ved behandlingerne. Der er også nogle få, for hvem sygdommen i sig selv giver en næsten invaliderende træthed, uden at jeg kan give en nærmere forklaring på hvorfor. Men jeg mener, at det er relativt få ITP-patienter, der døjer med dette. De store emner er bivirkninger og bekymringer. Snak om bekymringerne Desværre er det ikke altid folks bekymringer, som patient og læge kommer mest ind på ved en konsultation, fortæller Henrik Frederiksen, og han opfordrer gerne ITP erne til at bringe deres bekymringer på bane over for deres læger: Konsultationerne går ofte hurtigere end som så og handler langt hen ad vejen om det rent medicinske. Det, vi ender med at drøfte, handler meget om, hvad folk selv kommer med. Og det er klart, at hvis bekymringer og bivirkninger er det, der fylder meget, så er det også meget det, vi ender med at snakke om. Men er der et problem, er det tit medicinsk, og dermed bliver det også det medicinske, vi ender med at tale om. Henrik Frederiksen bruger en del energi på at fortælle især nydiagnosticerede, at ITP er en godartet sygdom med lav blødningsrisiko: Jeg taler en del med dem om, hvorvidt der er et behandlingsbehov, og hvad man kan tilråde, og hvad man kan forvente i forhold til effekt, bivirkninger, tilbagefald og sådan nogle ting. Jeg prøver på den måde at tage gassen lidt af ballonen. Hen ad vejen kan de komme til at opleve ting med bivirkninger og sådan, men jeg synes, at vi har en god og åben dialog. Man kan ikke som læge fjerne folks bekymringer, men man kan tale med dem om dem, og så vil bekymringerne med tiden ofte blive mindre. Her taler jeg udelukkende om voksne patienter. For forældre til børn med ITP er det en helt anden situation, som jeg ikke har erfaring med fra min hverdag. Behandlingen må ikke blive værre end sygdommen Mange ITP ere oplever frustrationer over at blive behandlet forskelligt. Men det skyldes ikke, at gruppen af ITP-patienter er mere forskelligartet end alle mulige andre patientgrupper, mener Henrik Frederiksen. 10

11 Jeg synes ikke, at det kan siges tit nok, at man skal passe vældigt på med afvejningen af effekt og bivirkninger. Patienternes frustration og oplevelse af at være meget forskellige afspejler, at næsten al den behandling, man vælger, hviler på det, man kalder ukontrollerede undersøgelser. Det vil sige, at der er meget få gyldne standarder inden for ITPområdet. De fleste vil blive udsat for en eller anden form for binyrebarkhormonbehandling, og hvis det ikke går, så er ballet noget mere åbent for, hvad man vil tilbyde. Det tilbud, patienten får, afspejler den bagage, patienten kommer med af for eksempel andre lidelser og livssituation. Mange af de ting tager man hensyn til, når man snakker med folk om en behandling. Derudover er den enkelte læges erfaringer og præferencer en væsentlig faktor. Men hovedsageligt skyldes den manglende overensstemmelse mellem, hvad folk får tilbudt, at der ikke er konsensus om, hvad der er den gyldne standard, siger han og fortsætter: Det, jeg slår meget på tromme for, er, at man husker, at ITP er en sygdom med en trods alt lille blødningsrisiko og passer på, at behandlingen ikke bliver værre end sygdommen, siger Henrik Frederiksen. Nye retningslinjer for behandling i 2010 Der kom nye retningslinjer for behandlingen af ITP tilbage i Men Henrik Frederiksen tror ikke, at de har haft nogen særlig indflydelse på behandlingen af ITP-patienter. Hjørnestenen i de nye retningslinjer er første og anden linjebehandling, hvor første linjebehandling er den samme stort set over alt med enten binyrebarkhormon eller immunglobuliner. Hvorimod anden linjebehandling giver frit valg på alle hylder. Der bliver nævnt mere end ti mulige behandlinger, som er sidestillet. Når man har den situation, så er det klart, at det bliver meget variabelt, hvad den enkelte bliver tilbudt. Jeg synes nu, generelt set, at hvis patienten skal have flere behandlinger, så vil det typisk være den samme håndfuld, der er i spil. Retningslinjerne er et godt sted at starte, hvis man gerne vil blive klogere på sygdommen og mulighederne for behandling, men de tilbyder ikke nogen revolution på området. Den skal komme i det lange seje træk, mener Henrik Frederiksen, hvor fokus flyttes fra blodpladetallet til en individuel vurdering af blødningsrisikoen. Han uddyber: Den største udfordring ved behandlingen af ITP-patienter er at skønne blødningsrisikoen for den enkelte patient. Selvom blodpladetallet er en god hjælp, ved vi, at for ensidig fokusering på dette kan medføre overbehandling og dermed risiko for unødige bivirkninger. Der er stor forskel på, hvordan den enkelte patient reagerer på behandlingerne. Hvis behandlingerne med stor risiko vil give bivirkninger, må man veje bivirkningerne op mod effekten. Jeg synes ikke, at det kan siges tit nok, at man skal passe vældigt på med afvejningen af effekt og bivirkninger. Danmarks Bløderforenings undersøgelse viser, at 60 % føler i ret udtalt grad, at deres livskvalitet er påvirket af bivirkninger fra behandlingen. Det er et væsentligt resultat, som falder godt overens med det, jeg prædiker om. Man skal passe på med at fokusere for meget på blodpladetallet og passe på, at behandlingen og dens bivirkninger ikke bliver værre end sygdommen. Nye retningslinjer I blev der publiceret to væsentlige artikler om ITP i det ansete hæmatologiske tidsskrift Blood. Artiklerne præsenterede dels nye retningslinjer for behandling af ITP, dels standardisering af terminologi og definition af sygdommen. Behandling af ITP ITP kan ikke helbredes medicinsk, men forskellige medicintyper, for eksempel immunglobulin og binyrebarkhormon, kan hæve blodpladetallet og derved mindske risiko for blødninger. Hvis man har kronisk ITP og den medicinske behandling ikke virker - kan fjernelse af milten ved en operation (splenektomi) komme på tale. Hvis splenektomi ikke har haft effekt, eller lægen skønner patienten uegnet til at få foretaget en splenektomi, er der mulighed for at blive behandlet med et nyt behandlingsprincip: trombopoientin-receptor agonister (TPO er), som virker ved at øge produktionen af blodplader og reducere blødninger. 11

12 Det startede som nogle små blodansamlinger og små røde prikker I starten var vi meget bange 12 Min læge var bange for, at det var leukæmi

13 Bag om undersøgelsen Diagnose ITP (Immun Trombocytopeni) er en sjælden blodsygdom, og der eksisterer kun en begrænset viden om sammenhængen mellem ITP og livskvalitet. Dét forhold har Danmarks Bløderforening sat sig for at undersøge nærmere og kunne i 2010 præsentere resultaterne af sin ITPundersøgelse. Hvad blev der spurgt om? Undersøgelsen bestod af over 50 spørgsmål om erfaringer med sygdommen, symptomer, behandling, bivirkninger, kontrolbesøg, bekymringer og adfærdshindringer. Hvem deltog? 69 ITP ere deltog i undersøgelsen, heraf 48 medlemmer af Danmarks Bløderforening. De fleste deltagere var piger/kvinder (68 %). Aldersmæssigt fordeler deltagerne sig nogenlunde ligeligt i de tre grupper 0-18 år (32 %), år (38 %) og over 45 år (30 %). De fleste (83 %) af deltagerne har haft ITP i to til tre år eller længere. Om gennemførelsen Undersøgelsen blev gennemført som online interview i uge i Deltagerne blev hvervet gennem Danmarks Bløderforenings medlemsregister og relevante behandlingscentre. Undersøgelsen blev foretaget af analysebureauet The Nielsen Company, der som de eneste har haft adgang til data på individniveau, og blev finansieret af medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline Danmark. Alle resultater refereret i denne pjece stammer fra Danmarks Bløderforenings egen undersøgelse, og populationen, som resultaterne bygger på, er ikke nødvendigvis repræsentativ for den samlede ITP-population i Danmark. ITP ere får generelt hurtigt stillet en diagnose på deres sygdom. Symptomerne er særligt blå mærker og blødninger. Mange er også plaget af træthed. De fleste ITP ere får stillet en diagnose hurtigt efter, at de har søgt læge for symptomer. Halvdelen af deltagerne i undersøgelsen har fået stillet deres diagnose under en uge efter de første gang søgte læge med symptomer, og kun en fjerdedel har først fået stillet diagnosen efter fem uger eller derover. Det er særligt børnene, der får stillet diagnosen hurtigt, da 68 % af disse får diagnosen inden en uge, og ingen venter over en måned. 13

14 Symptomer Blå mærker, næseblod, blødninger i munden og træthed bliver en del af livet for de fleste ITP ere. Tabel 1 Blødninger og blå mærker de sidste fire uger ITP erne oplever mange blødninger og blå mærker. Over halvdelen (55 %) har haft mere end ti blødninger det seneste år, og 60 % siger, at de ofte eller altid har blå mærker. Blå mærker Næseblod 28% 75% Inden for de seneste fire uger har 75 % oplevet blå mærker, 28 % har haft næseblod, 26 % har haft blødning i munden, og 27 % af kvinder/piger over 12 år har haft voldsom menstruation. Sjældnere forekommende er blod i afføring, urin og andre blødningstyper. Kun 14 % har ingen blødninger eller blå mærker haft den seneste måned. Blødning i munden Voldsom menstruation Blod i afføring 6% 15% 26% Fysiske smerter som følge af ITP er til gengæld ikke noget stort problem. Godt halvdelen har slet ikke haft fysiske smerter inden for de seneste fire uger, og de der har, har haft smerter i en lettere grad. Ingen har haft stærke eller meget stærke smerter. Blod i urin Andet Ingen 5% 9% 14% Mange oplever til gengæld træthed som følge af lavt blodpladetal. 71 % oplever altid, ofte eller nogle gange dette. En tredjedel oplever altid, ofte eller nogle gange ledgener som følge af lavt blodpladetal. En fjerdedel oplever andre gener, og heraf er det særligt hovedpine, trætte eller sovende ben og blodudtrækninger, der bliver observeret. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Spørgsmål: Hvilken type blødning og/eller blå mærker har du haft inden for de sidste fire uger? Betingelse: Har haft blødninger og/eller blå mærker inden for det seneste år? 14

15 Kontrol Tabel 2 Kontrolfrekvens det seneste år ITP griber ind i hverdagen blandt andet på grund af hyppige kontrolbesøg hos lægen. 100% 90% 80% 70% 60% 50% De fleste går regelmæssigt til kontrol. Gennemsnittet ligger på 11 kontrolbesøg om året. ITP erne går ofte til kontrol for deres sygdom. I gennemsnit har deltagerne været 11 gange til kontrol inden for de seneste år, og næsten alle har været til mindst et kontrolbesøg. Godt halvdelen har mindst en gang været på akut/ikke planlagt besøg hos læge eller anden sundhedsperson det seneste år i forbindelse med deres ITP. Gennemsnittet ligger på to akutte besøg det seneste år. 40% 38% 36% 30% 20% 10% 0% 23% 10 gange eller derover 5-9 gange 1-4 gange Ingen 3% Spørgsmål: Hvor mange gange har du været til kontrol inden for det seneste år i forbindelse med din kroniske ITP? 15

16 Behandling Der findes retningslinjer for, hvordan ITP skal behandles. Men behandlingsformerne er mange og dækker både medicinsk behandling og kirurgisk indgreb. De fleste (87 %) har modtaget behandling, siden de fik konstateret ITP. Særligt binyrebarkhormon og immunglobulin har været anvendt. Fjernelse af milten er den fjerde mest benyttede behandling, idet 28 % har fået denne fjernet. Der er forskel på, hvilken behandling man får i hvilken aldersgruppe. Voksne får i høj grad binyrebarkhormon, og alle behandlede over 45 år har fået denne behandling. De fleste børn (89 %) har fået immunglobulin, mens kun halvdelen har fået binyrebarkhormon. Andelen, der har fået Rituximab eller Mab Thera, stiger også med alderen, og det samme gør fjernelse af milten. Omkring hver tredje af de voksne, behandlede deltagere har fået fjernet milten, mens det er 16 % af børnene. Tabel 3 Behandlingsformer Binyrebarkhormon Immunglobulin Rituximab/Mab Thera Fjernelse af milten Anti-D 10% Imurel 8% Andet 5% 28% 42% 62% 83% 87% af patienterne har på et tidspunkt modtaget medicinsk behandling eller operation for deres kroniske ITP. 19 % af deltagerne er på nuværende tidspunkt i behandling. Alle af disse angiver lavt blodpladetal som årsag til dette, mens ingen angiver alvorlige symptomer. Binyrebarkhormon (62 %) og immunglobulin (31 %) var de mest benyttede præparater, da undersøgelsen blev gennemført. Kun ét ud af i alt 22 børn var på daværende tidspunkt i behandling. NB: Den ny behandlingsform trombopoientin-receptor agonister (TPO er) var ikke del af undersøgelsens svarmuligheder. Ved ikke 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Spørgsmål: Hvilke typer af behandling eller operation har du/dit barn været igennem, siden du/dit barn fik stillet diagnosen kronisk ITP? Betingelse: Har på et tidspunkt modtaget medicinsk behandling eller operation for kronisk ITP? 16

17 Bivirkninger ved behandling Tabel 4 Hyppigst oplevede bivirkninger Vægtforøgelse Kvalme, opkast, diarré Hovedpine Træthed Hudgener, udslæt, nældefeber Søvnbesvær Humørsvingninger Ledsmerter Nedtrykt, ked af det, depression Måneansigt Manisk, overgearet Stive led Indre uro, rastløshed Hårtab Vandladningsproblemer Hjertebanken Feber Nedsat immunforsvar Svimmelhed Andet Ved ikke/intet svar 24% 22% 20% 18% 18% 16% 14% 14% 14% 12% 10% 8% 8% 8% 6% 6% 6% 6% 14% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Spørgsmål: Hvilke bivirkninger i forbindelse med din nuværende eller tidligere behandling(er) eller operation for din kroniske ITP, har du oplevet? Betingelse: Har oplevet bivirkninger. 30% Langt størstedelen af alle ITP ere har oplevet at få bivirkninger ved deres behandling, og bivirkningerne er generelt årsag til bekymringer. Udover symptomerne ved ITP og lavt blodpladetal er bivirkninger ved behandling for sygdommen også meget fremherskende. Næsten alle har oplevet bivirkninger ved behandling for ITP (83 % af de behandlede). Bivirkningerne består oftest i vægtforøgelse, kvalme, opkast, diarré, hovedpine og træthed. Særligt binyrebarkhormon (78 %) og immunglobulin (32 %) bliver angivet som årsag til bivirkningerne. 62 % af dem, der har oplevet bivirkninger, mener, at disse påvirker deres livskvalitet i høj eller nogen grad. Særligt de årige oplever deres livskvalitet som påvirket her er det 80 %, mens kun 38 % af børnene under 18 år oplever væsentlig påvirkning af livskvaliteten. Mange ITP ere (65 %) er bekymrede for at få bivirkninger. Det er kendetegnende, at de yngste (1-18 år) bekymrer sig mindst (47 %), mens næsten alle (82 %) af de årige og over halvdelen (63 %) af dem, der er 45 år eller derover, bekymrer sig. Over halvdelen af ITP erne (62 %) oplever på tværs af aldersgrupper, at bivirkninger har en høj grad eller nogen grad af indflydelse på deres livskvalitet. 17

18 Helbred ITP ere synes generelt, at de har et godt helbred. 73 % vurderer deres helbred som godt, vældig godt eller fremragende. 84 % vurderer, at deres helbred er ligeså godt eller ligefrem bedre end for et år siden. Kun få (14 %) forventer, at deres helbred bliver dårligere med tiden på grund af deres ITP. Tabel 5 Påvirkes familien af sygdommen? Omkring en tredjedel vurderer dog, at deres helbred er dårligere end andres. 34 % synes således, at det er helt forkert eller overvejende forkert, at de er lige så raske som enhver anden, de kender. 36 % synes, at det er helt rigtigt eller overvejende rigtigt, at de nok bliver lidt lettere syge end andre. Aldrig Sjældent Nogle gange 19% 28% 39% Ofte 10% Altid 4% Adfærdshindringer Generet af træthed, forhindret i at deltage i sport og ferie, fraværsdage, bekymringer og problemer med at tegne forsikringer. ITP griber på mange måder ind i hverdagen, både hos den der har ITP og hos familien. ITP er en sygdom, der ikke kun påvirker den enkelte, men hele familien. Godt halvdelen af ITP erne oplever, at sygdommen nogle gange, ofte eller altid påvirker familiens måde at fungere på. Ved ikke 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Spørgsmål: Hvor ofte påvirker din kroniske ITP familiens måde at fungere på? 55 % oplever, at de ofte eller nogle gange er forhindret i at deltage i ønskede sociale aktiviteter på grund af deres ITP. Det er særligt sport og ferie, de er forhindret i at deltage i. 18

19 Træthed For den enkelte synes træthed at være en af de største gener. 67 % vurderer, at de nogle gange, ofte eller altid er generet af træthed eller udmattelse på grund af deres ITP. For størstedelen (47 %) er der endda tale om en gene, der optræder ofte eller altid, og knap halvdelen af ITP erne er endog meget generet af træthed i hverdagen. Tabel 6 Årsager til ikke at kunne deltage Træthed/udmattelse Frygt for blødning 41% 52% Forhindret i sociale aktiviteter 55 % oplever, at de ofte eller nogle gange er forhindrede i at deltage i ønskede sociale aktiviteter på grund af deres ITP. Disse uddyber, at det særligt er sport (52 %) og ferie (24 %), de er blevet forhindret i at deltage i. Årsagen til, at de ikke deltager, er primært træthed (52 %), frygt for blødning (41 %) og frygt for lavt blodpladetal (30 %). 15 % har angivet bivirkninger ved behandling som årsag til ikke at kunne deltage i sociale aktiviteter, de gerne ville deltage i. 65 % af de, der har oplevet at være forhindret i at deltage i sociale aktiviteter, er nogle gange, ofte eller altid generet af ikke at kunne deltage. Frygt for lavt blodpladetal Bivirkninger ved behandling Frygt for mange blå mærker Har ikke lyst til at vise mig pga. mange blå mærker Ved ikke/intet svar 4% 11% Andet 17% 11% 15% 30% Træthed og frygt for blødning/lavt blodpladetal er de primære årsager. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Spørgsmål: Hvad skyldes det, at du ikke kan deltage i de sociale aktiviteter, du gerne vil? Betingelse: Har været forhindret i at deltage i sociale aktiviteter på grund af kronisk ITP. 67 % vurderer, at de ofte, nogle gange eller altid er generet af træthed eller udmattelse på grund af deres ITP. 19

20 Forhindret i at passe skole/arbejde Også deltagelse i arbejde eller skolegang bliver for nogle påvirket af deres ITP og det i forholdsvis mange dage. Af de, der har arbejde eller skole at passe, har 27 % inden for det seneste år haft fravær på grund af indlæggelse. I gennemsnit har det kostet dem 10,5 fraværsdage. 22 % har haft fravær på grund af bivirkninger ved medicin, hvilket i gennemsnit har kostet dem 12 dages fravær. 32 % har, i den tid de har haft ITP, nogle gange, ofte eller altid været ude af stand til at gå på arbejde/i skole på grund af træthed og udmattelse. Tabel 7 Fravær på grund af ITP inden for det seneste år (1 dag eller mere) Andre forhindringer ITP erne oplever også andre forhindringer i hverdagen. 28 % har haft problemer med at tegne en forsikring på grund af ITP heraf er det særligt livsforsikring og rejseforsikring, der er problematiske. 10 % har prøvet at få en operation udsat på grund af lavt blodpladetal. Blå mærker Selv om ITP erne har mange blå mærker, medfører det generelt ikke nogen adfærdshindring for dem. 95 % er aldrig eller sjældent forhindret i at gå ud på grund af blå mærker, mens 83 % aldrig eller sjældent forsøger at skjule blå mærker. Indlæggelse Bivirkninger af medicin Blødninger 14% 22% 27% Dog har 30 % følt, at andre mennesker har haft mistanke om, at de blå mærker skyldes fysisk vold. Af disse har alle oplevet denne følelse i forhold til fremmede, og 21 % har oplevet den i forhold til skole/ daginstitution. Det er særligt børn og yngre voksne, der oplever mistanke om vold i forbindelse med blå mærker (af disse er det cirka 40 %), mens voksne over 45 år sjældent har oplevet mistanken. Blå mærker 2% Andet 29% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Spørgsmål: Hvor mange dage inden for de seneste 12 måneder har du været fraværende fra arbejde eller skole på grund af din kroniske ITP? Betingelse: Går på arbejde eller i skole. 30 % har følt, at andre mennesker har haft mistanke om, at blå mærker skyldes vold. Blandt børn og yngre voksne er andelen cirka 40 %. 20

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

04: Tema: ITP og livskvalitet. 12: Afsked med Lise Colstrup. 14: Nye retningslinjer inden for ITP. BløderNyt. Ny bog om blødersagen Side 11

04: Tema: ITP og livskvalitet. 12: Afsked med Lise Colstrup. 14: Nye retningslinjer inden for ITP. BløderNyt. Ny bog om blødersagen Side 11 M e d l e m s b l a d f o r D a n m a r k s B l ø d e r f o r e n i n g Nr. 1 JUNI 2010 04: Tema: ITP og livskvalitet 12: Afsked med Lise Colstrup 14: Nye retningslinjer inden for ITP BløderNyt Ny bog

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura. - en håndbog for patienter og pårørende

Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura. - en håndbog for patienter og pårørende Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura - en håndbog for patienter og pårørende IDIOPATISK TROMBOCYTOPENISK PURPURA en håndbog for patienter og pårørende ISBN 87-90861-12-4 Manuskript og layout Danmarks Bløderforening

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Immun Trombocytopeni (ITP)

Immun Trombocytopeni (ITP) Immun Trombocytopeni (ITP) - en håndbog for patienter og pårørende Danmarks Bløderforening Immun Trombocytopeni (ITP) en håndbog for patienter og pårørende ISBN: 978-87-90861-19-3 ISBN: 978-87-90861-20-9

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

BILAG 2. Pilottest af epilepsispørgeskema

BILAG 2. Pilottest af epilepsispørgeskema BILAG 2 Pilottest af epilepsispørgeskema Region Midtjylland December 2011 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med en pilottest er at fange forståelsesproblemer

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere