Odense-ok dk.

Transkript

1 Odense-ok dk ODENSE ORIENTERING - NR. 3 SEPTEMBER 2012

2 Redaktionelt: enne udgave af klubbladet er D et par uger senere på gaden end normalt. Dette skyldes, at mange resurser hos rigtig mange medlemmer blev brugt på at arrangere DM-Mellem, så der ikke var meget tid til at tænke på klubblad. Men her er det, og forhåbentligt falder det i jeres smag. Indholdsfortegnelse: Formandsord 3-5 DM-Mellem 6-7 Læsø 3-dages 8-11 Jægerhusforskønnelse 12 Om Jægerhuset Ungdomssiderne Sprint Annonce Arb. Landsbank 23 O-løb på Island Klubmesterskab 5000m 26 Resultater 27 Annonce Bolbro Print Medlemsinfo 30 Adresser 31 Bagside 32 Næste deadline: Ca. 1. november 2012 (Forventet udgivelse omkring 20. nov.) Redaktør: Claes Ø. Larsen klubblad@odense-ok.dk Tlf ( ) Forsidefoto Rasmus I i fuldt firspring ned ad den fantastiske bro, som Steen Vestergaard havde fremstillet i forbindelse med DM-Mellem ved Nørresø i august måned Foto: Claes Ø. Larsen Bagsidefoto Jakob Mollerup øverst på skamlen ved JFM Lang i Mols Bjerge 19. august Foto: Finn Mollerup 2

3 Formandsord Kære OO ere. Så er vi tilbage i OO-trøjen igen efter en velfortjent ferie, som for manges vedkommende også har budt på O- løb i dansk og internationalt regi, og hvor jeg har nydt at tænke på de mange, mange frivillige timer, der er lagt i klubben i foråret og ikke mindst til DM mellem 2012 her i august. Det er fantastisk, hvad vi kan bedrive i en klub med færre end 300 medlemmer: Der er afviklet DM og B-løb Der er afviklet Fyns 5daws Der er afviklet Alt for Damernes kvindeløb Jægerhuset har fået et gevaldigt face lift Og så er der jo som sædvanligt tegnet kort, lavet træning, holdt ved lige og gennemført en masse andre aktiviteter, som mange ikke lige ser, men som er alfa og omega for at vores sport fungerer. Tusind tak for indsatsen til alle gode kræfter. Ib Clausen, den ene af 2 stævneledere ved DM, i færd med at ajourføre resultattavlen. Styr på stævnerne Det nys afviklede DM Mellem høstede mange roser for såvel fysiske rammer som arrangementets afvikling, herunder en lidt spektakulær og intim stævneplads. Desværre var der lidt torne på roserne, idet tidtagningen blev ramt af flere forskellige problemer, som samlet førte til, at vi måtte aflyse præmieoverrækkelsen. Det er jo drønærgerligt, når vi nu havde de øvrige 90 % på plads. Så kommer de sidst 10 % altså til at fylde meget mere end 10 %. Problemstillingen omkring tidtagningen har vi nu afdækket, og det sker ikke igen. Vi har i OO mange gode og erfarne stævneog funktionsledere, og så længe de samme folk udfylder de samme pladser, så fungerer alt fint. MEN hvordan sikrer vi en ensartet 3

4 afvikling af de enkelte funktioner uafhængigt af funktionsleder? Hvordan ser et nyt medlem sin rolle i afviklingen? Og hvordan sikrer vi, at dette nye medlem har overblik over netop sin opgave på dagen? Disse spørgsmål blev drøftet i forbindelse med eftersnak til DM Mellem, og vi arbejder netop nu på at lave en endnu mere detaljeret funktionsbeskrivelse, hvor man kan se: Ansvarsområde, Materialebestilling og Tjekliste. Tjekliste kan så bruges af både funktionsansvarlig og stævneleder. Disse beskrivelser vil blive sendt til review blandt relevante funktionseksperter, og efter gennemgang vil der blive lavet et samlet dokument på den interne del af hjemmesiden, hvor disse beskrivelser holdes opdateret. Træning i ny opsætning Vi har gennem flere år nydt godt af et godt og robust setup omkring både ungdoms- og voksentræningen. Og kæmpe ros for indsatsen fra Rasmus, Ellen, Maja og Merete samt naturligvis Lisbeth som den grå eminence bag det hele og Jakob som stand-in. Men intet varer jo som bekendt evigt, og det gælder også for trænere. Der er nye udfordringer omkring familieforøgelse, uddannelse, bopæl osv. Vi har derfor gentænkt træningen i OO og der arbejdes med følgende setup: Træning HVER torsdag BÅDE for ungdom og voksne Teknisk træning planlægges og styres fra en planlægningsfunktion (som ikke nødvendigvis er tilstede hver gang) Den O-tekniske træning uddelegeres til alle ud fra en pr. halvår fastlagt plan. Som træningsansvarlig skal man planlægge træningen, sørge for kort, udsætte poster og lave en mundtlig introduktion på dagen. Så skulle det være overkommeligt at have ansvar for en eller to træninger om året. Den O-tekniske træning for ungdom og voksne koordineres og afvikles sammen, så indsatsen og evt. skovadgang udnyttes optimalt Der søges etableret en træningslederfunktion, som skal være to gennemgående personer for hhv. ungdom og voksentræning. Træningslederen har til opgave at sørge for opvarmning og for at de fremmødte bliver sørget for ikke mindst når der dukker nye op. Jeg tror på, at dette setup kan løfte træningsopgaven på en god måde, og jeg beder alle erfarne OO ere om at tage godt imod udfordringen, hvis I bliver bedt om at tage en teknisk træning en torsdag. Det kunne jo risikere at medføre, at I kom til at lære nogle nye medlemmer at kende. 4

5 Divisionsmatch Sidst men på ingen måde mindst, vil jeg endnu en gang appellere til alle om at prioritere divisionsmatchen i Lerskov den 23. september, så vi kan møde i stærkest mulige opstilling. Jeg synes, det kunne være rart at være tilbage i landsfinalen igen. Klubtur i efteråret Vi planlægger at lave en tur med træning og hyggeligt samvær i weekenden den november. Nærmere herom følger på hjemmesiden og pr. mail. Bak op om arrangementet det var meget lærerigt og super hyggeligt sidste år. Vi ses i skovene Kim Kongstad Klubhuset, som det tager sig ud efter renoveringen i Store Bededagsferien 5

6 DM mellem 25. august Et vellykket stævne endte desværre med lidt malurt i bægeret! )o: DM mellem 2012 blev en uforglemmelig dag i OOs historie. Vi var sikre på, at alt var klappet og klar, gennemtænkt og testet på kryds og tværs. Alt forløber også i starten rigtig godt, men snart begynder en lidt ubehagelig summen på stævnepladsen at indfinde sig og flere henvendelser til Henrik Steen i stævnekontoret bekræftede, at noget er galt med resultaterne. Hvad gik der galt - en computer drillede og en god ide til ekstra backup af målgangen gjorde, at vi valgte at aflæse brikkerne 3 gange - da vi synes, det var en god ide at have en ekstra backup strimmel. Desværre opstod der på den baggrund en forskydning af alle løbernes tid i forhold til deres tid på strimmelen. Efter lang tid og flere forgæves forsøg på at finde fejlen måtte vi konstatere, at det ikke kunne lykkes at lave en tilfredsstillende resultatliste på dagen. Vi blev derfor enige om, at den mest tilfredsstillende slutning måtte være at udsætte præmieuddelingen til senere for i ro og mag at kunne gennemgå resultaterne (ærgerligt da vi havde glædet os til præmieoverrækkelsen på Et imponerende bygningsværk. Broen, som førte eliteløberne forbi stævnepladsen og ud på en sidste sløjfe inden mål, blev fremstillet af Steen V. 6

7 håndværkernes fantastiske bro, som prydede stævnepladsen). Resultaterne drillede, men vi fik mange anerkendende tilkendegivelser fra deltagerne. Mange tak for et velarrangeret og meget spændende DM mellem. Banerne var rigtig afvekslende og især de mange korte stræk og brugen af de tætte områder gjorde banen til en stor fornøjelse. Rigtig god mellemdistancebane, godt kort, alt i alt en rigtig god tur i en lækker fynsk skov. Tak for en god o-oplevelse til Odense OK. Hvornår laver I en mellemdistance igen? Jeg vil blot takke Odense OK for et godt DM arrangement i lørdags. Det var gode kort, gode baner, hjælpsomme officials og en god stævneplads. Vi kommer gerne til Fyn igen Ja det var blot et lille udpluk, vi har modtaget og at det lykkedes så godt kan vi takke hinanden for pga hjælp fra de mange, som gav en hånd med, lang tid i forvejen, ugen op til, dagen før, på selve dagen og dagen efter. Derfor en stor tak til alle, lige fra korttegnere, kontrollanter, funktionsledere og deres hjælpere, uanset hvilken funktion de udførte før, under og efter stævnet. Også stor tak til Martins nabo, som stillede sin traktor til rådighed. I al beskedenhed Ib og Allan Stævneledere Hardy Hounsgaard, sportsjournalist ved Fyens Stifstidende, under interview med Faaborgs Emma Klingenberg, som i suveræn stil vandt D-20. HH sørgede for en flot dækning af stævnet med 3 store artikler fredag, lørdag og søndag. 7

8 Læsø 3-dages juli 2012 Inden bilen pakkes endeligt tirsdag aften, tjekkes der lige en ekstra gang, 4 x kompas, 4 par O-sko, 4 x klubtrøjer osv., jo det hele er der. Så er det bare at få tasker, soveposer og telt i bilen, så vi (mor Jeanette, far Jakob, Louise 11 år og Tobias 7 år) er klar til afgang onsdag morgen. Vi glæder os. Onsdag 18. juli ankommer vi i god tid til middagsfærgen, der skal sejle os fra Frederikshavn til Læsø. Vi kan se, der hænger O-skærme i forruden på flere af bilerne, så vi er mange på vej til Læsø 3-dages, det skal nok blive spændende. Vel ankommet til Læsø Camping og Hytteby, bliver teltet slået op og vi begynder så småt at forberede os til aftenens sprint i Byrum. Det er kun mor, far og Louise, der er tilmeldt løb i tre forskellige klasser. Tobias har indtil før sommeren ikke været så glad for O-løb, men begynder så småt at synes, det er ret sjovt. Da han finder ud af, at der ikke er nogen baner til ham og at han ikke er tilmeldt, er han ikke så tilfreds. Vi må derfor love ham, at han løber med mor den sidste dag, med hans eget kort og kompas. Efter lidt let aftensmad er der afgang til Byrum, hvor der er godt skiltet med skærme til stævnepladsen og p-folkene er på plads, så alle får en p-plads. Klokken nærmer sig starttidspunktet og der er trængsel ved de opsatte startlister. Der hersker en del forvirring omkring starten, hvor skal man starte hvis man har fri start? Og hvor skal man starte hvis man har en start tid? Men ved at spørge en af de meget flinke løbshjælpere, bliver alle hjulpet til rette og kommer af sted. Først skal Louise af sted med far som skygge. Det går rigtig godt og hun kommer tilbage med en fin tid. Så er det mor af sted og også her går det ok. Lige efter er det fars tur og han klarer sig rigtig godt igennem og får familiens bedste placering, en 3. plads. Det blev en rigtig god sprint på en dejlig 8

9 sommeraften. Torsdag 19/7 sætter vi kurs mod Læsø Klitplantage Nord. Stævnepladsen er indbydende placeret midt på den skønne strand, hvor folk slår sig ned mellem hinanden. Der er en god gåtur til starten, men ikke så skidt, at det ikke er godt for noget, der er rig mulighed for god opvarmning og en snak undervejs med andre løbere. Først af sted med far i dag, da han har tidlig start. Der er meget mere styr på det ved starten i dag, og far kommer godt fra start. Men uh vi synes, han er længe om det, men de løbsplanlæggere har gjort det godt, så der er gode udfordringer. Endelig er han i mål, blot for at få en tår at drikke og så løber han af sted igen, nu som skygge for Louise. Også her er der udfordringer, især på de åbne stykker, hvilket moren også oplever, men alle kommer godt i mål. Vi har på skift været tilbage på stævnepladsen hos Tobias, og far og han har aftalt, at de skal en tur i havet efter løbet. Men uuuhhhh det er så koldt, så det er vist kun far der kommer under. Sulten melder sig, og der bliver handlet sandwich i den opstillede bod på stævnepladsen, solen titter frem og vi hygger på vores medbragte tæpper, mens snakken livligt går om dagens løb, og kortene bliver studeret endnu en gang. På vej tilbage til campingpladsen skal der handles bøffer, salat og flute til grillfesten om aftenen, som ret belejligt finder sted på campingpladsen. Et rigtig hyggeligt indslag med sådan en grillfest. Kl. 18 er der tændt op i de to store 9

10 grill og et stort telt med borde og bænke står klar. Vi slår os ned ved et tilfældigt bord og inden vi ser os om er resten af bordet fyldt op med nordmænd. Så vi får hørt en del om Norge og om O-løb i Norge, ret interessant. Efter maden er der præmieoverrækkelse og alle dagens mange vindere får præmier. Præmierne blev tildelt Læsømestrerne og så var der placeringspræmier. Sidstnævnte en sjov måde, der ikke bare gjorde det som et mål at vinde, men det blev lige så meget et mål, at holde sin placering til en placeringspræmie.god måde at konkurrere på. Efter præmieoverrækkelsen er det tid til at finde tilbage til teltet og kravle i soveposerne. Vi er trætte oven på en dag med fantastisk O-løb, gode oplevelser, og i morgen venter endnu flere. Fredag 20/7 er det tid for revanche løb på Læsø Klitplantage Midt. Lige i den vilde lyngmark har man placeret stævnepladsen, og skulle der være en hugorm, ja så var den nok forduftet, da vi indtager området, med tæpper, stole, klapvogne og flag. Igen en lille rask opvarmningstur til starten. I dag møder vi et lidt mere kuperet terræn i forhold til de to øvrige dage, hvor områderne som store dele af Læsø, er meget flade. Også i dag starter far ud og han klarer det godt og tilbage i mål går det af sted igen med Louise, som også i dag klarer det godt og der er igen ros fra far. Mor er af sted med Tobias. Nu bliver det spændende om han virkelig gider. Tobias styrer kortet suverænt frem til post 4 og så må mor tage over, for nu bliver det mere interessant at finde grene der kan bruges som le til det høje græs og bagefter til at skyde de usynlige skovtrolde med, alt i mens vi i kor skråler der er så fuld af sjov inde i en skov. Hvor er det bare en 10

11 skøn sport vi dyrker og pyt med at koncentrationen kun holdt 4 poster. Både mor og Tobias fik en god oplevelse. Tilbage på stævnepladsen bliver alle løbets detaljer snakket igennem. Tobias er meget stolt over at have gennemført en så lang bane, Louise krydser fingre for at hun holder sin medaljeplads. Løbere fra andre klubber stopper op og snakker. Der er fællesskab og fed stemning efter 3 fantastiske dage med godt O-løb. Med en god fornemmelse i kroppen efter 3 aktive dage kan det for børnene ikke gå stærkt nok tilbage fra stævnepladsen til campingpladsen. Børnene er blevet lovet pandekager stegt på primus. Vel fortjent oven på sådan et løb. Lørdag skulle turen have været gået hjemad, men hov, vi havde jo slet ikke nået at få set Læsø. Så færgebilletten kan heldigvis flyttes til søndag, ligesom teltpladsen kan forlænges og i løbet af lørdagen får vi set rigtig meget af Læsø. Mæt af O-løb (kun for en kort periode) og fyldt op med gode minder fra Læsø, drager vi søndag videre på ferie i det danske land. TUSIND TAK til Viborg OK for et fantastisk løb. Det var helt suverænt og godt planlagt og så var vi bare fantastisk heldige med vejret. Ikke sidste gang vi har deltaget i Læsø 3-dages. Masser af sommer O-løbs hilsner fra Fam. Dreisig Odense OK. 11

12 JÆGERHUS FORSKØNNELSE I Store Bededags ferien her i foråret var der travlhed i Jægerhuset. Der var indstævnet maler- og reparationshold til at give huset en større omgang. I alle tre dage var der medlemmer i gang, nogle en dag, andre to dage og endda nogle alle tre dage. Vi skulle have malet huset indvendig og udvendigt, samt delvis fornyet inventaret. Alle møblerne blev også malet. Det gjorde vi dog ikke selv, men de blev sendt til sprøjtemaling. Det var jo en større omgang, og vi blev da heller ikke færdige. Så når I besøger huset, så tag lige i betragtning, at der mangler noget endnu. Husudvalget og bestyrelsen var sidste vinter blevet enige om, at huset trængte til en omgang maling, både ude og inde. Der blev derfor nedsat et udvalg på 5 medlemmer, som skulle sørge for at tingene blev gjort. Udvalget blev kaldt: Jægerhusforskønnelsesudvalget. Det er jo et ret nemt og ligetil at udtale! Men navnet er ligegyldigt, det er effektiviteten det kommer an på. At bede kommunen om at lave hele arbejdet var ikke realistisk. Vi foreslog derfor at vi selv gjorde arbejdet, hvis kommunen leverede malingen. Det gik de med til. Det gik dog ikke uden lidt forviklinger, men disse blev klaret lige inden vi skulle i gang. Der var også noget af bindingsværket der skulle udskiftes på grund af råd i træet nogle steder. Dette arbejde blev udført af kommunens afdeling for bygningsvedligeholdelse, inden vi gik i gang med malingen. Men det er baggrunden for, at vi indkaldte medlemmerne til at lave arbejdet. Ellers havde vi ikke fået lavet nær så meget. Så tak til alle jer, der har ydet en indsats for at vores hus kan være pænt og nydeligt, og rart at komme i. Pas nu godt på det. Svend Aage Jensen Ét af udvalgsmedlemmerne. 12

13 Om Jægerhuset Lørdag den 30. juni havde Jægerhuset besøg af nogle tidligere beboere. En dame fra Thurøgade havde henvendt sig, hun skulle arrangere fætter -kusinefest i Odense. Hendes mor er født og opvokset i huset, ligeså nogle af de andre deltagere. Og flere af deltagerne, der var ca. 20 personer, havde besøgt familien, der boede i huset. De ville gerne se huset, som det ser ud nu. Det blev en positiv oplevelse, både for familien og for os. Lykke og jeg havde lovet at komme og vise huset frem. Da familien flyttede fra huset, var det ikke bedre værd end at jævne med jorden. Og så var de jo positivt overrasket over, hvor meget Odense Orienteringsklub havde fået ud af det. Og for vi andre var det sjovt at få noget at vide om huset, fra før vi kom til. Klubben overtog Jægerhuset i 1978, og ombyggede/renoverede huset fuldstændigt, med mange frivillige klubmedlemmers hjælp, og med hjælp fra kommunen i form af materialer og andet. Inden da var huset blevet brugt til at huse børn af den slags, der kræver ekstra opmærksomhed. Det siger sig selv, at det heller ikke var godt for husets tilstand.. Og lige før OO s overtagelse var huset beboet af hjemløse eksistenser. Jægerhuset, som det så ud engang 13

14 Én af gæsterne kunne huske, at han havde boet der indtil 1969, hvor han var 16 år. Så det var ikke så længe, huset stod tomt. Huset er vist nok fra ca. år Det er bygget på syltsten, som er der stadigvæk. Men ved renoveringen i 1978 blev der støbt fundament indvendig på syltstenene, så det står godt og solidt på fast bund. Det er en tidligere skovfogedbolig, som hørte under Åløkkegården, inden kommunen overtog stedet.. Indvendigt så det helt anderledes ud end det gør nu. Der var 7 rum, hvoraf det ene var en stadsstue med røde plys møbler. Denne stue blev sjældent brugt. Huset blev på et tidspunkt beboet af mennesker: Mor og far og deres 9 børn, plus en overgang også en bedstefar. Lidt underligt at tænke på, at med så mange mennesker var der alligevel et rum, der ikke blev brugt ret meget. Men sådan var det engang, der skulle være en fin stue. På loftsbjælkerne i huset kan man se, hvor nogle af skillerummene har været. Der, hvor vi har omklædningsrum, var der også dengang et udhus. I dette var der vaskehus, lokum og en smedje, hvor de kunne vedligeholde de redskaber, der blev brugt i skoven. Én af damerne, der var på besøg, huskede, at lokummet ikke var så rart at besøge, især ikke når der var top på. Indholdet af lokumsspanden blev selvfølgelig brugt i køkkenhaven, som hørte til huset. En anden huskede at der var et par kolonihaver, som lå et sted, ca. hvor Gammelsø og Tolderlundsvej støder sammen. Fra et dokument jeg stødte på, på nettet, har en slægtsforsker fundet ud af, at der i 1904 har boet en Ane Marie Madsen og hendes datter Martha Marie Madsen. Den familie, vi havde besøg af, hedder Knudsen, så det er nok ikke den samme familie. Huset hed Skovfogedhuset, før OO overtog det. En af gæsterne fortalte om Bimanden. Ifølge hende var det en mand, der boede i nærheden af huset i en jordhule, med et telt på toppen. Han var lidt uhyggelig, og børnene var bange for ham. De turde ikke gå forbi hans sted, og det var ikke så godt, for det var lige på vejen til skolen. (sikkert Åløkkeskolen). Han solgte honning i byen, deraf navnet. Der var tidligere et hus på havneområdet, der hed Jægerhus(et). Dette blev revet ned da det vestligste havnebassin blev bygget i Om det er herfra, vores hus har arvet navnet, eller det er via Jægerhusstien, ved jeg ikke. Den officielle adresse på huset er Jægerhusstien 1, men det har faktisk også adressen Næsbyvej 14. Alle ovenstående oplysninger har jeg delvis fra den besøgende familie. Er der klubmedlemmer der ligger inde med flere oplysninger, vil jeg gerne høre om det. Også hvis der er rettelser til det foregående. Svend Aage Jensen 14

15 Nyt navn til klubhuset?? Ved at fortælle om familiens besøg i huset har jeg erfaret, at der er medlemmer med stor erfaring, som ikke bryder sig om navnet Jægerhuset, da det intet har med jægere at gøre. Måske skal vi starte en debat om dette. Ville Skovfogedhuset, som det hed før, være et bedre navn? Eller måske noget helt andet, fx Skovhuset. Det vil dog nok være noget besværligt at ændre navnet. Men lad os høre. 15

16 Ungdomssiderne Ungdomsafdelingen hvad er det egentlig vi laver? Efterår 2012 For nogen tid siden gik det op for mig, at der nok er en del af klubbens ældre medlemmer som ikke ved, hvad vi foretager os i ungdomsafdelingen (Ældre = alle, som er mere end 21 år ). Og da en stor del af klubbens hårdt tjente kroner går til ungdomsafdelingen, så må det være på sin plads at orientere mine klubkammerater om, hvad ungdomsafdelingen egentlig er for en størrelse. Brugerne i ungdomsafdelingen er i alderen 8 21 år. Der er en ret stabil gruppe af børn/unge som deltager stort set hver gang vi har træning. Derudover er der selvfølgelig nogle zappere, som bare er med engang imellem, og ind imellem dukker der nogle nye potentielle ungdoms-medlemmer op til vores træninger. Hver torsdag kl har vi ungdomstræning. I den lyse del af året træner vi som regel i nærskovene, men selvfølgelig deltager vi i alle de fynske løb Fyns 5-daws, Sydfyns 5-dages og Faaborg 2-dages, og så må vi endelig ikke glemme Fynbokarussellen, som er meget vigtig for de yngste ungdomsløbere. Det er som regel ved de fynske løb at vores ungdomsløbere første gang stifter bekendtskab med en rigtig konkurrence. Ungdomsløbere som starter i klubben bliver skygget indtil vi vurderer at de kan klare sig selv, og indtil de selv er trygge ved at færdes alene i skoven. Når vi har træningsaften starter vi med opvarmning, ofte i form af leg, f.eks. ståtrold. Efter opvarmningen går vi til dagens moment, som veksler mellem almindelige o- baner og f.eks. postudsætning, kompaskurs, o-tagfat, følg-john etc. alt sammen tilpasses dagens børn, så både de helt uerfarne og dem der har løbet nogle år kan være med. De ældste ungdomsløbere er dygtige til at tage hensyn til de yngste og de er altid flinke til at hjælpe med at skygge når der er behov. Når dagens træning er overstået hjælpes vi ad med at samle poster ind og rydde til side det er ingen hindring at være 16

17 helt ny, så får man bare lov at hente en af de nemmeste poster. På den måde hjælper vi dem til at føle ansvar for træningen og klubbens materiel. Hvis træningen foregår ved klubhuset skal de selvfølgelig i bad og ikke at glemme: i sauna, og når de har siddet og svedt tilpas længe kommer aftenens højdepunkt: KAGE!! Det går på omgang blandt ungdoms-løberne hvem der har kage med, og kage kan til enhver tid spises overalt, en p-plads i regnvejr er ingen hindring. Engang var der en modig person som medbragte frugt i stedet for kage det er ikke prøvet siden Den sidste træning før sommerferien gør vi lidt ekstra ud af det, i år var vi på Stige Ø, hvor vi først legede skovstratego og bagefter grillede vi. I vinterhalvåret laver vi som hovedregel teknisk træning hver anden gang selv i buldermørke kan man sagtens lave postudsætning med ungdomsløbere, og de kan også sagtens løbe en almindelig natbane, og selvfølgelig en o-bane i gågadenettet. Hvis de ikke er helt trygge ved mørket kan de løbe sammen 2og2 eller de får en skygge med, det volder ikke problemer. Den tekniske træning veksler med andre former for træning, som primært skal sikre kontinuiteten i træningen (altså: Der er træning HVER torsdag kl 18.00, det er til at finde ud af). Andre former for træning kan i den seriøse ende være intervaltræning. Den interesserede læser kan jo tjekke hvor lang tid han/hun bruger på at løbe en omgang rundt på den store sti ved i Næsbyhoved Skov. De hurtigste ungdomsløbere bruger lige omkring 3 min. turen er på ca. 950 meter! I den knapt så seriøse ende er der skovfodbold i mørke, en tur i svømmehallen, filmaften, og selvfølgelig den obligatoriske juleafslutning med pakkeleg og gæt og grimasser. Et par gange i løbet af vinteren har vi fællesspisning efter træning, hvor et par uundværlige forældre laver maden i klubhuset mens der er træning. I mange år har jeg med jævne mellemrum tænkt, at ej, jeg orker det ikke i aften men det forsvinder så snart jeg parkerer bilen på Næsbyvej og går ned mod klubben det er pragtfuldt at have med vores børn og unge at gøre, alle er i godt humør, og der er fuld knald på fra vi kommer til vi går. Man kan kun blive i godt humør af at deltage. Mit eget arbejde i baggrunden består primært i at organisere tingene sørge for at løberne bliver tilmeldt til løb (eller i hvertfald minde dem om at de skal gøre det), koordinere kørsel til løb udenfor Odense, tjekke om svømmehallen er åben, købe ind til fællesspisning osv. I perioder er der en del arbejde i det men når toget kører om torsdagen, så er jeg bare med og har det sjovt, og det er det hele værd. Så I det omfang ungdomsløberne ellers stadig gider ha mig, så tager jeg lige et par år mere på pinden. Jeg kan da slet ikke undvære det! Venlig hilsen Lisbeth Skovbjerg Ungdomssiderne 17

18 Sprint En banelæggers evaluering af sæsonen Sprintsæsonen er desværre ved at være slut, og dermed sommeren. Sprint er i modsætning til vores andre discipliner i høj grad en sommerfornøjelse - ind til videre. Men sådan behøver det ikke at være. DM-Sprint i Helsingør blev godt nok afholdt i 5 grader og stiv kuling med snebyger undervejs på køreturen til det nordøstligste Sjælland. Men dresscode til sprint er og bliver de korte bukser. Sådan var det også til DM, som dermed blev en kold, men en sjov fornøjelse. Sprint er en forholdsvis ny disciplin. Det må derfor være på tide at beskrive sprintens egenart, men også regler. Kortet angiver begrænsninger for hvor man må løbe er et vigtigt element i disciplinen, og jeg kan se at dette nogle gange skaber misforståelser for løberne. Sprint foregår som oftest i detaljerige bynære områder. Dette gør, at der er mange begrænsninger for hvor man må løbe. Kortnormen (de signaturer man bruger til at tegne kortet) er derfor speciel og målestokken under de 1: Her findes en række særlige signaturer for det som er forbudt at bevæge sig ind på og igennem. De mest væsentlige signaturer for hvor det er forbudt at passere er: Forbudt område (olivengrønt) Dette er typisk haver og private områder Impassabel vegetation (fuld grøn med sort raster; altså en tand mørkere end "tæthed 3") Dette er f.eks. hække, bede mv. Impassabel mur (der findes også en passabel) Betegnelsen skal forstås som forbudt mur, fordi signaturen også dækker mure mv. som er forbudt at passere Impassabelt (højt) hegn Betegnelsen skal forstås som forbudt hegn, fordi signaturen reelt dækker hegn, gelænder mv. som er forbudt at passerer Derudover kan bygninger have to slags fyld. Normalt er bygninger mørkegrå, men hvis det er et halvtag eller passage, er de lysegrå. De mørkegrå dele af bygningerne er selvfølgelige ikke tilladte at passere. Man går ikke lige ind af folks fordør og ud af bagdøren. Derimod kan man passere de lysegrå. For at vise de forbudte områder og de begrænsninger der er, kommer der her et par eksempler. Det første eksempel viser også samarbejdet mellem banelægger og kortteg- 18

19 ner. I eksemplet til højre må man fra post 1 til 2 ikke løbe lige på igennem haven/privat område til post 2. Man skal derimod uden om. Det olivenfarvede område ved pilen må heller ikke passeres, selv om man nok godt kan. Dette er også forbudt. Man skal derfor finde vej helt uden om, enten mod nordvest eller syd øst. Det korteste vejvalg er det nord om. Efter at Christian som banelægger havde rekognosceret området og vurderet at området godt kunne og måtte passeres, blev området tegnet om. Dette gav et helt andet stræk. Eksemplet viser hvilke muligheder og ansvar korttegner og banelægger har for at vurdere om områder må passeres. Samtidig viser det også, hvilke muligheder de har for at styre vejvalg og de udfordringer løberen stilles over for. 19

20 Fra post 2 til 3 skal man nordvest om det mørkegrønne (impassabel vegetation) ved post 3. Selv om man kan snige sig mellem bygningen og det mørkegrønne ved post 3, så må man ikke, også selv om der er hul i hækken. Man skal derimod benytte fortovet/ stien vest for posten, nord om hækken og ind ad passagen mod sydvest langs bygningen. Fra post 2 som ligger ved en trappe og til post 3 er der kun 45 meter i luftlinje. I mellem ligger gangbroen, som mange nok genkender fra såvel Fyns Sprint Cup som Fyns 5 -daws. Kanterne af gangbroen er optegnet som impassabel mur. Det er dog fysisk muligt for den adrætte orienteringsløber at passere såvel over som under gangbroen. Men dette er forbudt. Man skal derimod helt mod nordøst, over boldpladsen med de tre træer, op ad trapperne til højre og så til venstre, ind til og sydvest ad gangbroen, forbi post 2 som nu ligger lige på venstre hånd, over den lille p-plads, lidt hen ad stien og ned ad trappen til venstre til post 3. En tur på i alt 290 meter. Hvorfor nu alle de regler. Hvis jeg kan komme frem, hvorfor må jeg så ikke? For det første har man som banelægger gjort sig umage med at lave et baneforløb og finde postplaceringer, som giver de største orienteringsmæssige udfordringer som terrænet nu kan byde. 20

21 Sprint er i høj grad en disciplin i at læse kort i meget høj fart og at tage vejvalg på set splitsekund. Som banelægger gælder det derfor om, at lave så svære vejvalg som muligt og at få løberne til at være bagud i vejvalgstagning. Det er de naturlige begrænsninger som hegn, hække, mure og bygninger som er med til at bestemme vejvalget. Overholder løberen derfor ikke reglerne ødelægges grundlaget for strækket. For det andet viser de forbudte områder, mure mv. også hvor andre vil give os lov til at løbe. Man må derfor heller ikke løbe igennem det lille hul i hækken som ikke er markeret på kortet, springe over bedet i fru Hansens indkørsel eller igennem grundejerforeningens hegn. For det tredje handler det også om fairness. Konkurrencen skal afgøres på grundlag af en reel dyst og ikke på hvem som bryder reglerne mest og folks private ejendom. Det er derfor ikke sejt at have løbet igennem en privat have, igennem en hæk eller bed, men derimod stik imod banelæggerens hensigt med strækket, fairness overfor de andre løbere og til stor gene for lodsejer. Som banelægger og korttegner har man derfor et stort ansvar for at sikre, at det er muligt løbe i bestemte områder, samt at sikre at kortene er pinligt nøjagtige. Banelægning til sprint foregår derfor altid i tæt samarbejde med korttegneren. Hvad er så hele essensen ved sprint? Sprint er Vejvalg, Retningsskift, Detaljer, Postdefinitioner Temposkift fra max til højt tempo, Høj fart. Jo flere vejvalg og detaljer der lægges ind i baneforløbet jo mere sættes løberens orienteringsevner under pres. Det er derfor ikke af ond vilje, at løberen bliver sat til at lave udenoms vejvalg eller returløb. Dette er en helt naturlig del af sprinten for at udfordre løberen og få løberen til at føle sig usikker. Sprintsæsonen er ved at være slut, så tiden er nu inde til, som løber, at tage de gamle kort frem og finde kortene fra de andre sprintkonkurrencer på nettet. Når du nu sidder med bunken af o-kort, så prøv at se på strækkene og baneforløbet. Undersøg de mulige vejvalg og gør det så simpelt som muligt, ikke for mange sving og retningsskift undervejs. Prøv at læse på detaljer omkring posterne og se især på definitionen. Er posten ude eller inde, oppe eller nede, vest eller øst. Placeringen af selve posten kan være med til at bestemme vejvalget. Se på kortet, find de impassable (forbudte) mure, hække, 21

22 bede, hegn og områder. Forstil dig terrænnet i hovedet gerne med sol og sommer. Når disse er fastlagt, så se på de mulige vejvalg igennem området. Efter et par kort får man hurtigt fat i banelæggerens tankegang. Så når sprintsæsonen begynder igen er man rigtig godt hjulpet til at give de andre baghjul. Vi ses til sprint Jakob Q Faste aktiviteter i vinterhalvåret Mandage kl. 20 Grundtræning, Skt. Hans Skole Tirsdage kl. 18 Løbetræning Jægerhuset Torsdage kl.18 O-træning for ungdom og voksne Torsdage kl. 21 Svømning i Universitetssvømmehallen 22

23 23

24 O-løb på Island. Kan man løbe orienteringsløb på Island? Det ville vi forsøge i sommerferien, hvor vi deltog i et 3-dages stævne i og omkring Reykjavik. Løbet var arrangeret af Rathlaupsfelagiđ Hekla (Orienteringsklubben Hekla). Det er en gruppe entusiastiske unge mennesker (herunder nogle danskere), der forsøger at få gang i orienteringsløb på Island. I løbet deltog ca. 100 løbere fra mange nationer. Første etape var en sprint på kortet Miđbær Háskóli Íslands. Det er en bypark midt i Reykjavik plus nogle ældre kvarterer. Et smukt område at løbe orienteringsløb i. Anden etape var lang bane på kortet Vifilsstađahliđ lidt uden for byen. Et vulkansk område med lidt bevoksning. Et rigtigt spændende benbrækkerterræn, med sprækker, huller, klippekanter, stenede områder og 5 meter kurver. Sidste etape var mellemdistance, og her foregik løbet i en bynær skov med mange stier. I dette område (Elliđaardalur) skulle der fuld fart på. Omkring Reykjavik er der en misvisning på 16 grader, så man skulle lige vende sig til, at nord-syd retningen går skråt ned over kortet Til det indledende spørgsmål er svaret JA. Arrangører- 24

25 ne havde virkelig lagt sig i selen for at lave et godt arrangement i nogle afvekslende terræner. Til næste år er der igen et lignende 3- dages stævne på Island. Find det på Desuden er der jo en hel del ting, man skal se, når man er turist på Island. Her skal nævnes Vatnajøkull, Geisir, Gullfoss, Tingvalla, vulkaner, fuglefjelde mm. Resultater? Beskedenhed forhindrer at skrive resultater her, men de kan ses på ovennævnte web-adresse. Jane og Kresten 25

26 Torsdag den 27. september 2012 kl i Aaløkkeskoven, Jægerhuset! Så er det igen tiden, hvor vi skal afvikle klubbens traditionsrige klubmesterskab i 5000 m løb. Tænk sig, et løb helt uden kort, kompas, brændenældebukser og på en afmærket rute, hvor svært kan det være? (o: Reglerne for klubmesterskabet i 5000 m løb er følgende. Du skal opgive den tid, du forventer at kunne løbe 5000 m på. Starten afvikles sådan, at dem med langsomste tider starter først og de hurtigste til sidst. Og hvis alle løber op til deres tid, skulle alle komme samlet i mål. Men det drejer sig om at overgå sig selv, og den, der kommer først i mål er Der vil være højt humør og store præmier. Alle kan deltage. Gå ikke glip af en anderledes tur i skoven Tilmelding: Jakob-q@stofanet.dk Eller på dagen fra kl Jakob Q 26

27 JFM Stafet 18. august Nr. 1 Olav O, H.V. Jensen H70- Nr. 1 Kresten M, Jonas I, Jenni V Åben Nr. 3 Jakob Q, Tommy I, René W H40- JFM Lang 19. august Nr. 1 Marianne Kongstad D-12B Nr. 1 Jakob Mollerup Benfeldt H-16 Nr. 1 Henrik Steen Andersen H50- Nr. 1 H.V. Jensen H70- Nr. 1 Torben Nielsen Åben 2 Nr. 2 Jørgen Stamp H55-AK DM Mellem 25. august Nr. 1 Preben Christiansen H75- Nr. 2 Torsten Boe Larsen H75- DM Stafet 15. september Nr. 1 Preben Chr., H.V. Jensen H70- Nr. 2 Torsten B., Jørgen A. H75- Nr. 3 Kresten M, Niels P, Klavs M H55- DM Lang 16. september Nr. 1 Preben Christiansen H75- Nr. 2 H. V. Jensen H70- Nr. 2 Torsten Boe Larsen H

28 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM BOLBRO PRINT OG ODENSE ORIENTERINGSKLUB AFTALEN OMFATTER FØLGENDE KLUBYDELSER: Klubben vil forsøge at udbrede kendskabet til BOLBRO PRINT gennem diverse opslag i klubbens lokaler, reklame på klubbens hjemmeside og eventuelt i klubbens klubblade med relevante annonceringer. Der annonceres efter mottoet: "SPAR PENGE - TJEN PENGE "TJEN PENGE TIL DIN KLUB!" BOLBRO PRINT tilbyder en række tjenesteydelser indenfor genopfyldning af blækpatroner, samt toner til laserprintere, salg af forbrugsvarer og god servicering omkring hjemmets og kontorets printere! 28

29 BOLBRO PRINT yder rabat på genopfyldning af blækpatroner til printere og toner til laserprintere. Klubbens medlemmer får 15% af den i forvejen lave pris og 10% af genopfyldningsbeløbet overføres ubeskåret til klubben. ALTSÅ; ALT I ALT EN RABAT PÅ 25%. Der vil blive afregnet når rabatlisten er fyldt op eller efter aftale og beløbet vil blive indsat, efter nærmere anvisning, på klubbens konto. BOLBRO PRINT HAUGES PLADS MIDDELFARTVEJ 84 BOLBRO 5200 ODENSE V TLF.: MOBIL: FAX: Mail: bolbroprint@gmail.com DET ER OS MED DE BILLIGE BLÆKPATRONER SÅ PRØV OS! 29

30 Medlemsinformation Klubben har følgende faste aktiviteter: (adresser på de ansvarlige se side 31) Mandage Gymnastik Sct. Hans Skole oktober/marts kl. 20,00 Tirsdage Løbetræning Jægerhuset hele året kl. 18,00 Torsdage Ungdoms/Voksen- Jægerhuset hele året kl. 18,00 Træning (+nærskovene) Torsdage Svømning Svømmehallen skoleåret kl. 21,00 *) Universitetet *)Vedr. svømmetiderne i svømmehallen ved Universitetet er de tildelte tider: Torsdage mellem kl. 21,00 og 22,30. Man kan komme ind fra kl. 20,50. For at få adgang kræves et adgangskort, hvor de anførte tidspunkter er indkodet. Adgangskortene fås ved henvendelse til Bjarne Rasmussen, Sanderumvej 8, 5250 Odense SV. Tlf Odense Orienteringsklubs bestyrelse Formand Kim Kongstad kongstad@bolko.dk Næstformand Carsten Lausten carstenlausten@hotmail.com Bestyrelsesmedlemmer Niels Rabølle nrk@lifa.dk Merete Spangsberg merete.spangs@gmail.com Ellen Skovbjerg ellenskovbjerg@hotmail.com suppleant Tommy Iversen 2. suppleant Lars Peter Ellekilde Uden for bestyrelsen: Kasserer Palle Møller Nielsen kasserer@odense-ok.dk Arbejdernes Landsbank Reg. nr Konto nr

31 Udvalg og kontaktpersoner Løbstilmelding Allan Grundsøe O-service og tilmeldinger, hvor intet andet er nævnt Løbskonto Arbejdernes Landsbank Reg. nr Konto nr Aktitvitetsudvalg Klaus Juel Arrangementsudvalg Steen Vestergaard Gymnastik Kirsten Zederkof Kortsalg Erik Andersen Kortudvalg Torben Rasmussen Klubhuset Jægerhuset MTB-O Steen Vestergaard Skovudvalg Svend Aage Andersen Niels Rabølle Tr.udv./Voksentræning Maja Bramming Merete Spangsberg Udlån af klubhuset & Svend Aage Jensen tildeling af kodelås Ungdomsudvalg Lisbeth Skovbjerg Ungdomstrænere Ellen Skovbjerg Rasmus Iversen Webmaster Ole Balslev

32 Modtager: Porto Afsender: Odense Orienteringsklub v. Kim Kongstad Prins Haralds Allé 18, 5250 Odense SV 32