Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren
|
|
- Bent Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn, der synes livet var svært også mange år efter forældrenes skilsmisse. Vi søgte derfor Sygekassernes Helsefond og fik penge til at starte to grupper for børn, der havde oplevet at deres forældre blev skilt. Den ene gruppe, som dette omhandler, var i alderen 9-12 år og den anden gruppe i alderen 7-8 år. Fælles for børnene var, at de boede mest hos mor, men havde regelmæssigt samvær med far af forskellig længde. Nogle af børnene havde oplevet at få nye stedforældre. Gode ting ved skilsmisse De negative sider ved en skilsmisse er ofte det, der fylder, når børnene umiddelbart skal fortælle om skilsmissen, men på afstand kan de godt finde positive sider frem og støtte hinanden i at se det. Især de færre skænderier er noget børnene fremhæver. Der er også nogle gode ting ved at de er blevet skilt bla. at de ikke skændes mere Ingen børn bryder sig om at være en del af forældres uenighed og slet ikke, hvis de føler de skal tage parti. Så at få skænderierne på afstand giver børnene mulighed for at kunne lægge forsvaret ned og slappe mere af i samværet med den enkelte forældre. Det er også rart at få dobbelt gaver. Nogle børn kan synes, det kan være svært at finde ud af f.eks. hvor man skal holde sin fødselsdag eller jul, men gaverne er der ikke noget i vejen med. Og så er der muligheden for at få ekstra søskende. I modsætning til nye voksne, der kommer på banen, og som det kan tage tid og energi at forholde sig til, så giver nye børn sjældent anledning til helt samme problemer. Nogle synes, det er sejt at have fået storebrødre at se op til eller nye små søskende kommer til, og som elsker, når de store er der. Det er ikke de nye børn i sig selv, men måden de voksne forholder sig til børnene, der kan give problemer.(se stedforældre) Huske fra tidligere Børn skal ikke være så store, før de kan huske oplevelser og f.eks. ferier før skilsmissen. Men børnene aflæser hurtigt, at det kan være svært at tale med far eller mor om tiden før. I starten ofte fordi de er bange for at gøre far eller mor kede af det, når de taler om det. De bliver lynhurtigt gode til at aflæse, hvornår forældrene bliver ramt og vil gøre hvad de kan for at undgå det. Senere fornemmer de måske også, at forældrene gerne vil fokusere på virkeligheden, som den er lige nu og fremadrettet med nye familier, boliger og måder at holde ferie på. Men børnene savner at kunne tale om den gang de var på ferie sammen. Den gang de alle sammen lavede mad sammen eller tog på familiebesøg sammen. At kunne dvæle ved minderne, som jo indeholder mange gode dejlige stunder. De vil gerne se på billeder og videofilm fuldstændig ligesom andre børn, der gerne vil tale om deres gode ferieminder eller sjove episoder. Men børnene lader ofte være af hensyn til de voksne og for ikke at ødelægge stemningen. Svært ved skilsmisse Hvad er det sværeste ved at have skilte forældre?
2 Savnet fylder rigtig meget hos børnene. Børn fortæller, at de meget ofte, når de er hos far, kan savne mor eller omvendt. Det at den anden forældre aldrig lige er tilgængelig, som forældre kan være, når man bor sammen. Man skal altid ringe, aftale eller køre og det er svært ikke at komme til at gøre nogen kede af det. Og tankerne dukker også op i forbindelse med arrangementer eller fester, hvor børnene oplever at deres kammerater har begge forældre med. Det er dumt man ikke kan have begge sine forældre sammen. Så tænker man bare det var mig. For nogle børn indebær skilsmissen, at de ikke længere synes, de har en rigtig familie Bare min familie også var sådan med en rigtig god familie ( sagt i forbindelse med arrangementer på skolen, hvor andre har begge deres forældre med) Både min mormor og morfar er blevet skilt og så blev min mor og far skilt og så er det som om at alle i min familie er blevet skilt og det er lidt svært. Men det at se sine forældre samtidig fylder også rigtig meget og rummer mange dilemmaer. For samtidig med at børnene ønsker at f.eks. have begge forældre med til et idrætsstævne eller en fødselsdag og kan glædes over det, så kan det også være utroligt sorgfyldt og konfliktfyldt at se dem sammen. Men der er mest positivt at sige om det, set fra børnenes vinkel. De nyder at se forældrene kunne tale sammen og måske ikke længere føle, at beskeder og aftaler går gennem dem. At bo to steder At skulle flytte frem og tilbage mellem to steder, to forskellige verdener med forskellige krav og forventninger stiller store krav til børnenes omstillingsevne. Man bliver behandlet forskelligt hos sin far og mor og det er mærkeligt og det kan være svært at finde ud af. Det er underligt at flytte rundt i 2 huse, man bliver ked af det indeni og tænker meget over det. Men samtidig giver børnene også udtryk for, at de ikke vil undvære den nære kontakt med en af forældrene. Nogle børn kunne tværtimod godt tænke sig, at det blev endnu mere delt f.eks halv tid hvert sted, for andre er det fint med mere fast base. Men det kan være svært for både forældre og børn at følge med hverdagene, når de ikke lige er sammen og holdningerne til hvad og hvornår man er stor nok til forskellige ting, kan være en svær balancegang. Man kan føle sig lidt til overs eller glemt, når ens forældre glemmer aftaler Den ene forældre kan også være mere presset end den anden og derfor stille større krav til børnenes selvstændighed eller der kan være meget forskellig holdning til pligter. Det kan for børnene være vanskeligt at finde deres rolle og skabe unødige konflikter. Hvordan fik du at vide at dine forældre skulle skilles? Den dag skilsmissen blev en realitet og der blev talt om det, står for flere af børnene meget skarpt i erindringen. De kan huske de mindste detaljer, slikket på bordet, forældrenes reaktioner, for andre var det en mere uklar periode med mange skænderier Jeg var hjemme fra skole da mine forældre havde fortalt de skulle skilles Flyttekasserne og det pludselig at skulle forholde sig til at den anden forældre ikke længere er der, er for alle, børn som voksne en svær periode. Men børnene gør sig mange gode tanker om, hvordan de tænker, det kunne gøres så skånsomt som muligt:
3 Et godt råd til forældre: Jeg ville sige det stille og roligt forsigtigt så de ikke blev alt for kede af det. Kigge på mine børn og se om de var parat til at få det vide ellers vente lidt Ligesom de kan fortælle om første gang de så mors ellers fars nye hjem og hvordan det var. For flere var det en positiv oplevelse, der kunne bringe nye muligheder med sig. Forberedelse Forandringerne i barnets liv i forbindelse med forældrenes skilsmisse er som oftest vidtrækkende og kan til tider virke uoverskuelige og svære at håndtere for barnet, netop fordi alt er nyt og ukendt og det dermed ikke kan trække på lignende erfaringer fra tidligere. Al forandring er jo svær både for barnet og de voksne der er involverede forskellen er dog, at de voksne har langt flere erfaringer at trække på i deres håndtering af skilsmissen. Tankevækkende er det, at flere af børnene giver udtryk for et stort behov for forberedelse og tid. De har oplevet, at de ikke følte sig tilstrækkeligt informeret f.eks. omkring hvad skilsmissen indebar i hverdagen og følte sig sårbare og uforberedte overfor alt det nye. Jeg ville godt have været forberedt noget bedre det blev bare sagt. Det ville have hjulpet at få at vide hvad der skulle ske og hvornår man skal være hos den ene og den anden med det samme, og det var fastlagt fra starten Barnets forudsætninger for at kunne håndtere og overskue de mange udfordringer og forandringer skilsmissen medfører er langt bedre, hvis det har oplevelsen af at være på forkant med situationen. Trygheden i familien er hele fundamentet for at barnet forsat kan trives og fungere i dets hverdag. Det er afgørende, at barnet forsat tør stole på, at de voksne er der til at trøste, oversætte og skabe forudsigelighed. Det kræver ligeledes tid og forberedelse hos langt de fleste børn at kunne modtage mor eller fars nye kæreste, mange følelser er i spil - også flere år efter skilsmissen. Man har brug for at få det at vide hvis ens mor eller far har fået en kæreste så man er forberedt inden de pludselig står der. Det samme gør sig gældende senere hen når skilsmissen er en realitet og der måske nu er etablerede nye familiemønster som barnet indgår i behovet for forberedelse og involvering er forsat til stede. Vigtigt at man får at vide når der sker nogle ting i familien man tør ikke stole på dem når de ikke fortæller en noget. Meget energi kan bruges langt mere hensigtsmæssigt hos barnet hvis oplever, at de voksne forsat danner basen, tager ansvaret for familien, forbereder barnet på forandringer og er der, når de svære følelser og reaktioner melder sig - ting tager tid. Stedforældre / nye familier Et tema som fylder rigtigt meget hos børn, der har været igennem en skilsmisse, er den nye hverdag med evt. stedforældre og søskende. Børnene giver udtryk for mange modsatrettede og blandede følelser overfor en hverdag, hvor mor eller far nu bliver suppleret af fars nye kone eller mors nye kæreste med eller uden ekstra bonusbørn.
4 Børnene kan meget præcist formulere de mange dilemmaer de oplever rent følelsesmæssigt og som de til tider oplever at stå alene med uden nogen nære voksne at tale med. Mange gange er børnene opmærksomme på ikke at komme til at såre og belaste forældrene med deres tanker og følelser og går i stedet alene med det der svært. Som et barn meget præcist formulerede, Det er besværligt og fylder rigtig meget i ens liv at man både kan lide og ikke lide ens stedmor. Besværligt både at holde af nogen og være træt af dem. Det fylder meget. Og et andet barn i gruppen efterfølgende supplerede Ja det er besværligt at have forskellige følelser Børnene peger på en meget central problemstilling, som måske til tider bliver forvekslet med, at de slet ikke kan lide den nye stedforældre. I virkeligheden drejer det sig måske ikke altid om det, men snarere om de mange følelser, minder og savn, der vækkes fra barnets tidlige historie, hvor dets oprindelige familie hørte sammen. Det er svært når man skal mødes med både sin mor og stedmor så tænker man på at de begge har haft min far. Erfaringen viser, at børn bearbejdelse af en skilsmisse er langvarig og ofte foregår i etaper fuldstændig som en sorgproces efter tab. Forskellige begivenheder små som store i hverdagen kan vække dette savn efter noget, der engang var og som for altid er forandret og det kan forårsage tristhed, savn og efterfølgende vrede hos barnet. Følelser der ofte forbliver uforløste og diffuse hos barnet og som så i afmagt i stedet kan rettes mod noget langt mere håndgribeligt og konkret - nemlig en stedforældre. Ofte giver børnene udtryk for at, det er meget vigtigt, at det forsat er den biologiske forældre, der tager ansvar og drager omsorg for det i hverdagen, tager beslutningerne og på denne måde cementere forældreskabet overfor både barnet og omverden. Ens far eller mor må gerne tage hensyn til, at det er dem, der bestemmer over en Dumt at ens papforældre skal bestemme over en mere end ens far. Andre børn er optaget af stedforældrenes store hensyn og forsigtighed i hverdagen og giver udtryk for dette. Ens papforældre kan tage for meget hensyn - de vil ikke gøre en af ked af det. Forskelsbehandling mellem dem selv og de nye søskende, som den ene forældre har fået med ny kæreste, er et tema, der fylder meget hos børnene og som de ofte ikke taler højt om både i forhold til biologiske forældre og i forhold til stedforældre. Man bliver ked af når ens stedmor/stedfar gør forskel. Bag denne udtalelse gemmer der sig ofte en bekymring for, hvorvidt den pågældende forældre/stedforældre nu holder nok af barnet og man skal som voksen være opmærksom på,at det er på de små marginaler barnet bygger sine vurderinger og antagelser på, måske mange gange små ting i hverdagen som et ekstra knus, hjælp til tandbørstning eller manglende alene tid med barnet. Et andet dilemmaer som har vist sig at fylde en del hos børnene er, at de dels ønsker forældrenes fulde nærvær og opmærksomhed og samtidig ønsker, at forældrene må få sig en kæreste. Her viser det sig igen, at børn kæmper med modsatrettede følelser og behov, der kan vanskeliggøre processen med at skulle lukke et nyt menneske ind. Jeg syntes stadig at det ville være svært at ens mor eller far fik ny kæreste selv om der er gået 5 år. Så kommer man til at savne sin egen forældre.
5 En del børn omtaler det ansvar de oplever i familien efter skilsmissen, ansvaret for at trøste og støtte den forældre de lever sammen med for, at hjælpe med praktiske gøremål og aflaste i hverdagen ting som før påhvilede de voksne. Det kunne være godt hvis mine forældre fandt nogle nye kærester. Min far ville få mere overskud og min mor ville blive gladere. Nogle af børnene giver udtryk for at det har været nødvendigt at blive hurtigt stor for at kunne yde den nødvendige støtte og hjælp til de voksne. Det ville være rart, at der var en anden voksen, hvis en mor er ked af det, så kunne de trøste. Det ville være noget andet, hvis man var 16 end i den alder jeg har nu. Fælles for dem har været at de føler et stort ansvar for at passe på forældrene i forbindelse med skilsmissen og tiden efter samt, at bekymringer og tanker omkring forældrene fylder meget i hverdagen og dermed også sætter sit præg på barnets skolegang og kontakt med jævnaldrende. Skolen Tiden under og efter en skilsmisse er ofte forbundet med store forandringer, for nogle børns vedkommende indebærer skilsmissen desuden, at de skal flytte skole og dermed flytte fra det kendte miljø og kammeraterne, der hidtil har udgjort et trygt fundament i barnets hverdag. Andre børn oplever ikke et skoleskift pga. skilsmissen, men fælles for begge grupper er, at barnets udgangspunkt er ændret, deres vilkår og hverdag har fået nye rammer, som de ikke selv har valgt. Flere børn giver udtryk for ofte at føle sig alene med alt det nye og kan have svært ved at tale med kammerater og lærere om skilsmissen. Samtidig oplever nogle børn i forlængelse af skilsmissen, at de reagerer anderledes i skolen eks. med koncentrationsbesvær, træthed, tristhed og pludselige vredes udbrud overfor både elever og lærere - uden nødvendigvis at kunne forstå sammenhængen imellem reaktionerne og skilsmissen. Man kan føle sig ensom, når man sidder oppe skolen og tænker på ens mor og far, hvis der er problemer - så bliver man ked af det og hurtigt sur på de andre. Det ville være en hjælp, hvis dem i skolen talte til en om, at de vidste det så man kunne få det ud Men det skulle være en man kendte. Børnenes oplevelse af at være alene med tanker og følelser findes også i samværet med de jævnaldrende. Børnene fortæller, at de sjældent taler med andre børn om deres forældres skilsmisse og derfor ofte kan føle sig uden for det gamle fællesskab med kammeraterne, der ikke har prøvet at være i samme situation. Jeg ville ikke fortælle det til nogen, hvis forældre ikke var skilt, de ville ikke fatt,e hvor svært det var, de ville bare sige, det var da ikke nogen stor ting. Andre børn oplever skolen som et fristed og ønsker på ingen måde, at lærerne eller de andre elever bliver orienteret mere end nødvendigt om de hjemlige forhold, siger direkte at det er privat og ikke angår skolen. Omvendt kan de samme børn give udtryk for, at der rent faktisk har været lærere, der har været gode at tale med så meget tyder på, at timingen for samtalen med lærere og pædagoger er afgørende for, hvorvidt børnene oplever kontakten behjælpelig eller påtrængende.
6 Ønsker / drømme Hvad kunne I have tænkt jer? Er der noget der skulle være anderledes, hvis I selv kunne bestemme? Et af de første svar der kom op her var et mod spørgsmål: hvorfor bor man egentlig mest hos sin mor? Dette spørgsmål bragte flere tanker med sig, mest af alt i forhold til mere kontakt med den forældre, de boede mindst hos. Tanker om, hvordan det ville have været at vokse op mest hos den anden forældre eller måske bare have mere kontakt og samvær end tilfældet var nu. Flere børn gav udtryk for, at det nok ikke kunne lade sig gøre pgra arbejde eller andre praktiske forhindringer. Bedre kommunikation mellem forældrene var også et tema, der fyldte. Ingen børn ønsker at være sendebud mellem forældrene. Skænderier stresser børnene og de trækker sig og ønsker sig langt væk. Det bedste, de kunne tænke sig var, at begge nye familier kunne samles til f.eks. fødselsdage eller konfirmation Og så ønsker de sig glade forældre med eller uden nye kæreste og stedforældre. Hvis børnene oplever, at deres forældre er for kede af det, ønsker de sig kun at kunne gøre noget, også selvom det kan indebære nye stedforældre. Men dermed ikke sagt at de altid og hele tiden vil synes, at det er en fantastisk plan. SLUT Og tak for jeres mange kloge ord 6
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereInterview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND
128 Sorgkassen Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune Systematik og overblik Sorgkassen BAGGRUND Kort
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereNicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.
Samtalevandring d. 2. maj 2012. Nicholas, 25. Biologistuderende. Bor på Ørholmgade. Interviewer: Nå, og det var Nicholas, du hedder? Nicholas: Ja, korrekt. Interviewer: Og hvor gammel er du? Nicholas:
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereForord. Julen 2005. Hej med jer!
Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereEt godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud
Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereKære 9. klasse kære dimittender.
1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.
Læs mereSKILSMISSE TILBUD OG GODE RÅD, NÅR DER ER BØRN I FAMILIEN
SKILSMISSE TILBUD OG GODE RÅD, NÅR DER ER BØRN I FAMILIEN INDHOLD Tilbud i Furesø Kommune... 4 Åben rådgivning... 4 Socialrådgiverordning... 4 Pigegruppen... 6 Familiekurser... 6 Ungerådgivningen... 7
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereHun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann
Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Børnehaven 44 børn 1. Kan du lide at gå i børnehave? Hvordan har du det i børnehaven? 44 børn svarer ja = 100 % 2. Har du det godt i din børnehave? 43 børn svarer ja og et barn nej =97,72 % 3. Hvad er
Læs mereTemadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune
Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Indhold: Spørgsmål og svar fra dagen Side 3 10. Alle spørgsmål i samlet rækkefølge Side 11 Hjælpe spørgsmål til uddybning
Læs mereEvaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS
Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereVelkommen på Julemærkehjem
Velkommen på Julemærkehjem Hvad er et Julemærkehjem? Et Julemærkehjem er et tilbud til børn, der i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at få styrket selvværdet, en sundere livsstil og muligheden
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereInklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs mereKære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereKrise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mereAsger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå
»Kom nu, Asger! Det går ikke, at jeg kommer for sent på arbejde igen.«far er stresset og styrter rundt i hele lejligheden efter et eller andet meget vigtigt, som han sikkert ikke engang selv ved, hvad
Læs mereTik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig
Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig slutningen på dette eventyr. Det har været så fantastisk,
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereAlmine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk
Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereTekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)
Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs merePusterummet på Sengeløse Skole
Pusterummet på Sengeløse Skole Et pædagogisk lærings tilbud for børn fra 0-4 klasse, med fokus på anerkendelse og inklusion. På Sengeløse skole besluttede vi i 2005 at lave et tilbud til de børn, der måtte
Læs mereI Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereHalvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen
Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 2000 Halvfemserne gik Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Af Jørgen Jeppesen Ødsted ligner næsten sig selv med Brugsen på den ene side og mejeriet på den anden
Læs mereFase 1: Kortlægning af børnemiljøet
Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Vi brugte spørgeskemaet fra DCUM
Læs mereOVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?
OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereHvor er børnene henne, når forældrene bliver skilt?
Hvor er børnene henne, når forældrene bliver skilt? Denne folder tager fat i nogle af de spørgsmål og problemer, der melder sig, når man går fra hinanden, og der er børn involveret. Den vil give jer nogle
Læs mereSORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN
SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs merePrædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang
Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366
Læs mere15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.
15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver
Læs mereEvaluering af sløjd i 6. klasse
Evaluering af sløjd i 6. klasse Elever på fredagssløjdholdet blev stillet nedenstående evaluerings- spørgsmål Hvad har jeg lært af nye teknikker i 6. klasse? Hvilke teknikker er jeg blevet bedre til i
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereSorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse
Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper for børn - Tilbuddet eksisterende ikke før 1991 - Første gruppe etableret i Aalborg af Jes Dige - TV-Dok:
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereBørn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning
Læs mereHar du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:
I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mereDu må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til
Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereINDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE
INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder
Læs mereSOS - Samtale Om Sorg og det der følger med.
SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med. Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår. Kinesisk ordsprog OmSorg et tilbud om sorg/samtalegrupper
Læs mereMan skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF
Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereVurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011.
Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. 1. Kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Langå Skole er en kommunal folkeskole med 587 elever.
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereLisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården
Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereUgebrev 34 Indskolingen 2014
Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Februar 2014
Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38
Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts
Læs mereDEN 2014. KNU December. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 37. Årgang Nr. 375. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1
KNU December DEN 2014 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 37. Årgang Nr. 375 Side 1 GRUPPE 4 SIGER: Noget om ordsprog og skikke "Julenissens historie" Ingen jul uden julenisser! Men
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mere