250. Svanemosen. Samlet areal NATURA 2000

Transkript

1 250. Svanemosen 1. Beskrivelse af området Natura 2000-området Svanemosen er udpeget både som et habitatområde (nr. 250) med et samlet areal på 175 ha (se tabel 1.1). Nr. H250 Navn Svanemosen Samlet areal NATURA 2000 Areal (ha) Tabel 1.1. Oversigt over de habitat- og fuglebeskyttelsesområder, der er inkluderet i denne basisanalyse. For hvert område er områdets nummer, navn og areal (i ha) angivet, ligesom NATURA 2000 områdets samlede areal er oplyst. Kilde: NATURA 2000 områdets samlede areal på 175 ha, består udelukkende af landområder. I alt er 152 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, som det fremgår af figur 4.1 fordelt på : 4,5 km vandløb 8 ha sø 110 ha mose 34 ha tør hede Desuden er der 3,4 ha skov og resten består af agerjord, veje mm. En stor del af 3-mosen er dog træbevokset, en væsentlig del med gammel, højstammet birk og skovfyr på gammel, nedbrudt højmose. Figur 1.1. Kort over H250, Svanemosen med habitatgrænserne. Området består af en stor højmoseflade, delvis afvandet og under massiv tilgroning med birk. Der findes stadig mindre områder med *aktiv højmose. Ellers fremstår mosen som nedbrudt 1

2 højmose med dominans af blåtop og birk i alle aldre, under udvikling i retning af skovbevokset tørvemose. Mod vest findes flere større brunvandede søer, opstået ved tørvegravning. En lang række mindre områder med overfladisk tørvegravning/-skrælning er nu udviklet til hængesæk med hvid næbfrø. Mosen omkranses af en ringkanal i anselig dybde. Den er den øverste spids af kommunevandløbet Vonsild Å. Adskillige drænledninger og grøfter afleder vand fra mosen til Vonsild Å. I randen af mosen findes en træbevokset lagg-zone med gammel birk. 2. Udpegningsgrundlaget Som det fremgår af tabel 2.1 er habitatområde 250 er udpeget af hensyn til 6 habitatnaturtyper. Nr. Kortlagt Antal foreareal komster (ha) Naturtype Søer og vandhuller 3160 Brunvandede søer og vandhuller Terrestriske naturtyper *7110 *Aktive højmoser 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Skov naturtyper *91D0 * Skovbevoksede tørvemoser *91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 8, ,4 19,2 (3) 3,7 (4) 1 1 (3) 2 (4) (1) (1) (1) (1) Tabel 2.1. Oversigt over de naturtyper, der aktuelt udgør grundlaget for udpegningen af habitatområde 250. (1) Skov naturtyperne kortlægges af SNS og er ikke inkluderet i denne basisanalyse (2). Naturtypen er ikke omfattet af NOVANA-programmet. (3) Kun arealer med lav andel af vedplantedække er taget med her. Den øvrige del vurderes som skov. (4) I alt 24 små, ensartede, tætliggende arealer gemmer sig bag tallet. * Prioriteret naturtype. 3. Datapræsentation I 2004 og 2005 er der foretaget en kortlægning af de terrestriske habitatnaturtyper inden for habitatområderne (ref. DMU). Desuden er der gennem årene indsamlet en del data om beskyttede naturtyper i forbindelse med administrationen af naturbeskyttelsesloven. Oplysningerne om søer, vandløb og havområder bygger udelukkende på den viden der er indsamlet gennem årene via et generelt tilsyn og overvågningen udført regionalt og via det nationale overvågningsprogram. I bilagene er der vist en oversigt over tilgængelige data for de enkelte naturtyper. ART Rød Glente Slørugle Sortspætte Lille Flagspætte Fyrremejse Ynglefugle ÅRSTAL 2005 Ca Gennem flere år YNGLEPAR 1 (tæt op ad området) 0-1* Tabel 3.2. Oplysninger om særlige ynglefugle på lokaliteten, baseret på oplysninger fra DOF-basen.* Svanemosen bruges som fourageringsområde. 2

3 Figur 2.1. Forekomst af Natura 2000 naturtyper i H250, Svanemosen. 4. Foreløbig trusselsvurdering På baggrund af de tilgængelige data om naturtyper og arters forekomster (se bilag 3 og 4) er der foretaget en foreløbig vurdering af truslerne mod arterne og naturtyperne i Natura 2000 området. Truslerne omfatter påvirkninger, hvor der er en begrundet mistanke om, at de har en 3

4 negativ betydning for naturtilstanden. De største trusler er gennemgået neden for og i bilag Aktive højmoser To iøjnefaldende og umiddelbare trusler for de aktive højmosearealer er afvanding gennem dræning samt intens tilgroning med birk på højmosefladerne. Tilgroningen forstærker den i forvejen for tørre tilstand via øget fordampning. Der er fundet 1 km afvandingsgrøfter på den lysåbne del af Svanemosen. Det vurderes, at der er noget tilsvarende i den tilgroede, utilgængelige del af mosen. Afvanding er et problem for hele mosen. Opvækst af birk forekommer overalt på højmosefladerne. Tilgroning har været et problem i mange år, men problemet forøges hele tiden. En tredje trussel er tilførslen af luftbårent kvælstof. Det årlige bidrag af luftbårent kvælstof til de centrale højmoseflader er beregnet til kg N/ha/år, sammenholdt med en tålegrænse på 5-10 kg N/ha/år for aktive højmoser. Både den sænkede vandstand, tilgroningen og kvælstofdepositionen medvirker til omsætning af tørvelaget. Opbygning af tørv gennem tilvækst af Sphagnum-mosser ses stort set ikke. Sphagnum-mosserne holder sig kun lige i live i nogle få høljer, mens resten af høljerne er for tørre til egentlig Sphagnum-tilvækst. Uden plejetiltag må det vurderes, at der i løbet af et par årtier ikke længere vil kunne findes flader med aktive højmoser i Svanemosen, så truslerne over for naturtypen er akut Nedbrudte højmoser Som for 7110 gælder det også for 7120 i Svanemosen, at de største trusler er afvanding, tilgroning og eutrofiering. Ca % af Svanemosen er nu så tilgroet af birk, at der er sammenhængende skov og derfor lige så godt kan betragtes som 91D0, se tabel 2.1 Uden pleje vil der løbende blive omdannet 7110 til 7120 og omdannet 7120 til 91D0 de kommende år. På den stadig lysåbne del af 7120 er der massiv dominans af blåtop en dominans, der først aftager, når blåtoppen overgros af birk. Tue/hølje-strukturen er fortsat bevaret, men der er ingen tørvemosproduktion, men en løbende omsætning af tørvelaget. Den forøgede tilgængelighed af næringsstoffer fra omsat tørv og fra atmosfærisk deposition forøger muligheden for yderligere etablering af birkeskov på 7120-arealerne. Truslerne er allerede til stede og plejebehovet akut Hængesæk og andre kærsamfund dannet på flydende vand De 24 små hængesæksamfund, der er opstået som følge af små, isolerede tørvegravninger eller -skrælninger er trods den generelt lave vandstand i mosen så våde, at der kan ske og er sket en sund udvikling af Sphagnum-måtter med hvid næbfrø, soldug m.m. Disse små vådområder fungerer som refugier for en række af Svanemosens tørvemos-arter. Som det ses af tabel 4.1 viser 7140-arealerne overvejende positive strukturer. Største trussel er, at de på grund af deres ringe udstrækning risikerer at blive overgroet af omgivende højmosefladers træbevoksning. Også kvælstofdeposition vil være en trussel for naturtypen, hvis tålegrænse er kg N/ha/år. Ifølge figur b får nogle af hængesæk-arealerne kg N/ha/år, andre får kg N/ha/år Brunvandede søer De 23 brunvandede søer i H250 er først og fremmest truet af atmosfærisk kvælstof-deposition. Med en tålegrænse på 5-10 kg N/ha/år får søerne tilført alt for store næringsstofbidrag. Oven i 4

5 det luftbårne bidrag får søerne tilført bladmasse fra de omliggende birkeskove. Alle søerne ligger omgivet af birkeskov eller opvækst. Vandløb Vonsild Å, som afvander Svanemosen og som løber kanaliseret langs ¾ af Svanemosens periferi (vest, nord og øst) er øst for Svanemosen gravet meget dybt, op til 3 m under terræn, hvilket selvsagt påvirker vandregimet i Svanemosen. Vonsild Å er kommunevandløb og vedligeholdes i overensstemmelse med vandløbsregulativet. Åen er B3-målsat, altså karpefiskevand og lever op til målsætningen, se bilagene 3.5 og 3.6. En sydlig afvandingsgrøft er også kommunal og er vedligeholdt i overensstemmelse med et regulativ. Dette vandløb og nogle små, private vandløb er ikke målsatte. Der er i alt 4,5 km vandløb i eller i grænsen til H250. Det har ikke været muligt at lave en generel vandstandshævning ved hjælp af VMPII-midler, da det ville være meningsløst at bruge et højmoseområde til fældning af kvælstof fra omgivende landbrugsområder. Beskrivelse af naturtilstanden i de terrestriske naturtyper I forbindelse med kortlægningen af de 18 terrestriske, lysåbne habitattyper (ref. DMU) er der foretaget en registrering af udbredelsen af en række naturtype-karakteristiske strukturer. Disse strukturer er delt op i negative og positive strukturer. De positive strukturer er til stede i veludviklede og typiske forekomster af naturtypen under mere eller mindre upåvirkede forhold. Tilsvarende vidner de negative strukturer om en stærkt påvirket naturtype. I felten er strukturernes samlede omfang registreret på en tre-trins skala: udbredte (U), spredte (S) eller ikke tilstede (I). Aktive højmoser 11,4 ha 7110 Positive I U S I Nedbrudt højmose 7120 Positive U S I I Hængesæk 7140 Positive U S I Negative strukturer S U 10 19,2 ha Negative strukturer S U 10 3,7 ha I Negative strukturer S 11% 89% U Tabel 4.1. Fordelingen af negative og positive strukturer i de polygoner, hvor de enkelte naturtyper er registreret. For både negative og positive strukturer er angivet om strukturerne samlet set er udbredte (U), spredte (S) eller ikke tilstede (I). Antallet af registreringer med hver af de 9 kombinationsmuligheder er vægtet for polygonernes arealer. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (2004). Farvekoden svarer til de 5 tilstandsklasser i TILDA. Udtræk fra TILDA. Tabel 4.1 giver en oversigt over de enkelte naturtypers fordeling i forhold til deres indhold af positive og negative strukturer. Mørkegrøn farve viser veludviklede naturtyper, som tilsyneladende ikke er udsat for nogle nævneværdige trusler, mens mørkerød farve viser dårligt udviklede naturtyper, der antagelig påvirkes kraftigt af en eller flere trusler. 5

6 Aktive højmoser Kun 11,4 ha kan stadig betegnes som aktiv højmose, men i en langt fra optimal tilstand, med kun lidt og spredt Sphagnum-vegetation i decideret vækst. Tue/høljestrukturerne er intakte. Massiv tilgroning med birk. Der ses udelukkende negative strukturer. Nedbrudte højmoser Dels 19,2 ha relativt lysåbne arealer, dels langt større arealer med nedbrudt højmose med birkeskov. Tue/høljestrukturen delvis intakt. Der ses udelukkende negative strukturer. Hængesæk Veludviklede men små arealer med hængesæk med overvægt af positive strukturer Eutrofiering Det vurderes, at området modtager væsentligt mere luftbårent kvælstof, end områderne kan tåle. Ifølge figur b udgør kvælstofbelastningen kg N/ha/år. For samtlige beskrevne naturtyper i H250 er den lave ende af tålegrænseintervallet overskredet og for samtlige naturområder, på nær to tidvis våde enge og et rigkær i den østlige periferi af H250, er også den høje ende af tålegrænseintervallet overskredet, jf. tabel og tabel Tilgroning Tilgroning kan vurderes ud fra områdernes udnyttelse til græsning / høslet, vegetationens højde, dækningsgraden af vedplanter og forekomst af negative strukturer, der har relation til tilgroningen. I bilag 4.2 er der lavet en sammenstilling af tilgroning som en trussel. Det fremgår, at det især er massiv opvækst af birk og blåtop og at der på hele højmosearealet er et akut plejebehov Hydrologi I bilag 4.3 er der lavet en sammenstilling af resultaterne for ændring af hydrologien som en trussel mod habitatnaturtyperne. Det fremgår, at hele højmosearealet, fraregnet en række små 7140-arealer, er så afvandede, at tidligere tiders højmose nu er på nippet til at forsvinde på grund af udtørring/tørveomsætning og tilgroning Invasive arter I bilag 4.4. er der angivet hvilke invasive arter, der er fundet i habitatområdet. Ud over spredt rødgran er det kun i sydøsthjørnet af mosen, der er invasive arter, nemlig kæmpe-bjørneklo og rød hestehov. Bjørnekloen bekæmpes systematisk af Haderslev Statsskovdistrikt. 6

7 Figur 4.1. Forekomst af kæmpe-bjørneklo i H250, Svanemosen. 4.5 Arealmæssige ændringer Figur 4.2. Kort over arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 i H250, Svanemosen, fordelt på naturtyper. Antallet af plante- og dyrearter på en lokalitet alt andet lige afhænger af lokalitetens størrelse, således at et større areal kan oppebære et større artsantal. Store arealer kan desuden typisk indeholde større bestande af de enkelte arter end små lokaliteter, hvilket til dels kan skyldes, at der på store arealer er en større variation i habitatkvaliteten. 7

8 Reduktion af en naturtypes areal vil derfor betyde, at der først sker en reduktion af bestandsstørrelserne af de enkelte arter, hvorefter nogle af bestandene forsvinder, og endelig vil de enkelte arter begynde at uddø. Det reducerede naturareal kombineret med forringede levevilkår i mange af de resterende naturområder har bevirket, at de forskellige plante- og dyrearter i stadig stigende grad får opsplittet deres bestande i mindre og isolerede delbestande. Sådanne små isolerede bestande er betydelig mere udsatte for at uddø end store sammenhængende bestande pga. indavl og tilfældige katastrofer. Når arterne er forsvundet fra sådanne isolerede lokaliteter, vil det ofte være vanskeligt for nye bestande at sprede sig dertil, netop fordi lokaliteterne er isolerede. Af punkt 1 kan det ses, at 152 ha af de 175 ha i H250 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Som følge af mosens udtørrede stade, er der en væsentlig divergens mellem 3-registreringens naturtypeudbredelse og Natura 2000 naturtypernes udbredelse, idet den tørreste del af højmose arealet har fået karakter af 3-hede. Hele den statsejede del af højmosearealet er udlagt som fredskov. Reduceret areal af naturtyper Tilgroning ud af habitat-naturtypen 7110 og 7120 foregår løbende bliver til 91D0. Øget areal af naturtyper 91D0 øges som følge af tilgroning af højmosearealer Reducerede bestande Hovedparten af Svanemosens ca. 10 Sphagnum-arter er trængte af de tørre og tilgroede levebetingelser i mosen under de nuværende betingelser. Øgede eller nyfundne bestande Birkemus er indirekte fundet for nylig i Svanemosen i form af fund af skelet i sløruglegylp. Sortspætte og fyrremejse er nyindvandret til Svanemosen. Der er nye fund af Stor Kærguldsmed, Leucorrhinia pectoralis, som er en bilag II og IV art (fundet i 2003), Grøn Mosaikguldsmed, Aeshna viridis, en bilag IV art, samt af Grøn Kobbervandnymfe (første observation af arten i Danmark (2005)). Kilde på guldsmedene: Kongebregne, som sidst er set i Svanemosen i 1914, er i 2006 genfundet i en meget lille bestand på lokaliteten. Blåtop er under voldsom udbredelse. Birk er i ukontrolleret spredning. Spidssnudet frø er uhyre almindelig i de brunvandede søer, men intet grundlag for at vurdere, om arten er i frem- eller tilbagegang. 5. Modsatrettede naturinteresser Genopretning af Svanemosen til en aktiv højmose vil kun kunne ske gennem reduktion af skovbevoksede tørvemosearealer og af nedbrudte højmosearealer ved rydning af birkeopvækst og skov, efterfulgt af en vedvarende vandstandshævning på den statslige del af Svanemosen. Rydning af birk på 40 ha og vandstandshævning i forbindelse med et nystartet EU-LIFE-projekt vil formentlig have indflydelse på udbredelsen af birkemus i Svanemosen. Der vil dog stadig være både ung og gammel birk på mindst 50 ha i Svanemosens yderkanter, ligesom der fortsat vil ske opvækst af birk på de arealer, hvor vandstanden hæves. Trods vandstandhævningen vil der fortsat være store arealer, hvor vandstanden vil stå væsentligt under terræn. 8

9 6. Naturforvaltning og pleje Oplysninger om: rydning af massiv birkeopvækst foretaget af Haderslev Statsskovdistrikt ca. 1990, efterfulgt af forsøg med fåregræsning på hegnede områder (græsning mislykkedes og ophørte samme år). Dele af højmosearealet igen ryddet for birkeopvækst ca nuværende vedligeholdende pleje er en del af ovennævnte, hvilket dog er helt utilstrækkeligt for at opretholde bare en rest af den aktive højmose. fremtidige plejeindgreb, se under LIFE projekter. Svanemosen indgår i et EU højmose LIFE projekt, startet i 2005 som et 5-årigt projekt, hvor der skal ske rydning af birkeskov på 40 ha og birkeopvækst på hele den centrale, lysåbne del af mosefladen. Derefter skal der gennem tilstopning af afløbsgrøfter og dræn ske en generel vandstandshævning på den oprindelige højmoseflade. Projektet kommer kun til at omfatte den statsejede del af Svanemosen. MVJ aftaler, der har relevans for natur, se figur 6.1. Det viste areal har der været miljøvenlig græsaftale på til og med LIFE-projekt på 112 ha statsejet areal, se figur 6.1. Figur 6.1. Oversigt over arealer med MVJ-aftaler og statsligt ejede arealer med igangværende LIFE-projekt i H250, Svanemosen. 9

10 7. Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper Nedenfor er omtalt væsentlige nyopdagede eller nyindvandrede forekomster af arter eller naturtyper, der aktuelt ikke udgør udpegningsgrundlag, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlagene. Det drejer sig eksempelvis om arter og naturtyper på bilag 1 eller 2 til EF-habitatdirektivet eller på bilag 1 til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Naturtype og art * Brunvandede søer Våd hede Artsrigt overdrev eller græshede på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge Rigkær Birkemus Stor Kærguldsmed Grøn Mosaikguldsmed Antal forekomster Areal (ha) 8,4 0,3 0,4 4,6 0,4 - Tabel 7.1. Arter og naturtyper, der ikke aktuelt er udpegningsgrundlag for Natura 2000-planens internationale naturbeskyttelsesområder, men som vurderes at have væsentlig forekomst heri. En * foran artens eller naturtypens kodenummer betyder, at den er særligt prioriteret af EU. 8. Manglede data - Mangler Skov- og Naturstyrelsens kortlægning af arealer i fredsskov. 10

11 Bilag 3.1. Data fra aktiv højmose (7110) En detaljeret beskrivelse af naturtypen 7110 findes på 1. Naturtypens areal og udbredelse Naturtypen aktiv højmose (7110) er registreret på 11,4 ha i habitatområde 250 Svanemosen, fordelt på 1 forekomst (se tabel 2.1 og figur 2.1.). 2. Naturtypens struktur og funktion Vegetationsstruktur Nedenstående tabel viser en oversigt over vegetationsstrukturen i de polygoner, hvor naturtypen 7110 er registreret. Værdierne er vægtet for de enkelte polygoners arealer Arealkategori Arealandele (i % af det samlede areal) uden vegetationsdække 10 med græs/urtevegetation under 15 cm 10 med græs/urtevegetation cm 10 med græs/urtevegetation over 50 cm 10 med dværgbuske 10 med vedplanter 10 med forekomst af invasive arter 10 Tabel b Oversigt over vegetationsstrukturen i de polygoner, hvor naturtypen 7110 er registreret. Registreringerne af de enkelte arealkategorier er angivet ved procentdelen af det samlede areal. Arealkategorierne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Hydrologi Afvanding og vandindvinding Antal forekomster Andel af areal (i %) Afvanding og vandindvinding forekommer ikke 0 0 Tegn på afvanding (grøfter el. lign.), men uden tydelige vegetationsændringer 0 0 Afvanding medfører sommerudtørring og begyndende tilgroning) 1 10 Udbredt tørlægning og tilgroning med tørbundsplanter 0 0 Fuldstændig tørlægning af hele arealet 0 0 Registrering mangler 0 0 Tabel b Oversigt over afvanding og vandindvinding i de polygoner, hvor naturtypen 7110 er registreret. Registreringerne er angivet ved antal polygoner og arealandelen vægtet for polygonernes arealer. Udtræk fra TILDA. b1

12 Pleje/Landbrugsdrift Arealkategori Arealandele (i % af det samlede areal med 7110) med græsning/høslæt 10* med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift 10 Tabel b Oversigt over pleje- og landbrugsdrift i de polygoner, hvor naturtypen 7110 er registreret. Registreringerne af de enkelte arealkategorier er vægtet for polygonernes arealer. Arealkategorierne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA.. * ikke græsning men pleje i form af rydning af birkeopvækst. Naturtypekarakteristiske strukturer Negative strukturer Positive strukturer Udbredt Spredt Ikke tilstede Udbredt Spredt 10 Ikke tilstede Tabel b Fordelingen af negative og positive strukturer (Procentvis andel af samlede areal, areal og antal lokaliteter) i de polygoner, hvor naturtypen 7110 er registreret. For både negative og positive strukturer er angivet om strukturerne samlet set er udbredte, spredte eller ikke tilstede. Antallet af registreringer med hver af de 9 kombinationsmuligheder er vægtet for polygonernes arealer. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Nedenstående tabel viser en oversigt over de hyppigst registrerede positive og negative strukturer på naturtypen 7110 i H Struktur Antal forekomster Positive strukturer Dominans af sphagnum 0 Ingen græsser 0 Ingen vedplanter 1 Tydelig høljestruktur med våde tørvemospartier 0 Negative strukturer Udtørret 1 Tilgroet med græsser, fx blåtop 1 Opvækst af vedplanter 1 Tabel b De hyppigst registrerede negative og positive strukturer i de polygoner, hvor naturtypen 7110 er registreret. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Vurdering af akut plejebehov Som det fremgår af tabel b er der behov for en voldsomt omfattende plejeindsats i form af fældning og rydning af birk, efterfulgt af en vandstandshævning, som kan reducere omfanget af fremspiring af nye birketræer og hæmme væksten hos de træer og buske, som allerede findes på højmosefladen.. b2

13 Plejebehovets omfang Antal lok. Arealandel Ingen indsats nødvendig 0 Mindre indsats i en kortere årrække 0 En større indsats i en kortere årrække 0 Betydelig indsats i en længere årrække 0 Omfattende og langvarig indsats 1 10 Tabel b Oversigt over plejebehovets omfang i de polygoner, hvor naturtypen 7110 er registreret. Registreringerne er angivet ved antal polygoner og arealandelen vægtet for polygonernes arealer. Udtræk fra TILDA. Ellenberg-værdier Ellenberg-værdierne viser, at lokaliteten har en værdi på 1,8. Artsdiversitet For højmosens vedkommende er antallet arter der er fundet i 5 m cirklen på 10 arter. 3. Naturtypens arter Karakteristiske arter På den aktive højmose i habitatområde 250 er der registreret 4 arter, der er karakteristiske for naturtypen. Art Antal fund Kategori 1 arter hedelyng 1 kæruld, tue- 1 tranebær 1 rosmarinlyng 1 Tabel b Karakteristiske arter for 7110 i H250. Det totale antal 5 meter cirkler hvori arterne er registreret er angivet. Udtræk fra TILDA. Invasive arter I henhold til den tekniske anvisning til kortlægning af habitatnaturtyper (Fredshavn) er de invasive arters andel af vegetationsdækket vurderet, men arterne er kun angivet ved navn hvis de er truffet indenfor 5 m cirklen. Dog kan de invasive arter være tilføjet registreringsskemaerne af inventørerne. De er derfor skrevet ind i kommentarfeltet i TILDA databasen. Arealkategori (i %) Forekomst af invasive arter Tabel b Arealandelen af invasive arteri højmosen i H250. For hver arealkategori er registreringerne vægtet for polygonernes areal. Udtræk fra TILDA. Som det fremgår af ovenstående tabel er der registreret 1-1 invasive arter i plantedækket på den aktive højmose i H250. Den invasive art på højmosen er enkelte selvspirede rødgraner uden betydning for højmosens status. b3

14 Bilag 3.2 Data fra nedtbrudt højmose (7120) En detaljeret beskrivelse af naturtypen nedbrudt højmose findes på 1. Naturtypens areal og udbredelse Naturtypen nedbrudt højmose (7120) er registreret på 19,2 ha i habitatområde 250 Svanemosen, fordelt på 1 forekomster (se tabel 2.1 og figur 2.1). 2. Naturtypens struktur og funktion Vegetationsstruktur Nedenstående tabel viser en oversigt over vegetationsstrukturen i de polygoner, hvor naturtypen 7120 er registreret. Værdierne er vægtet for de enkelte polygoners arealer Arealkategori Arealandele (i % af det samlede areal) uden vegetationsdække 10 med græs/urtevegetation under 15 cm 10 med græs/urtevegetation cm 10 med græs/urtevegetation over 50 cm 10 med dværgbuske 10 med vedplanter 10 med forekomst af invasive arter 10 Tabel b Oversigt over vegetationsstrukturen i de polygoner, hvor naturtypen 7120 er registreret. Registreringerne af de enkelte arealkategorier er angivet ved procentdelen af det samlede areal. Arealkategorierne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Hydrologi Afvanding og vandindvinding Antal forekomster Andel af areal (i %) Afvanding og vandindvinding forekommer ikke 0 0 Tegn på afvanding (grøfter el. lign.), men uden tydelige vegetationsændringer 0 0 Afvanding medfører sommerudtørring og begyndende tilgroning) Udbredt tørlægning og tilgroning med tørbundsplanter 0 0 Fuldstændig tørlægning af hele arealet 0 0 Registrering mangler 0 0 Tabel b Oversigt over afvanding og vandindvinding i de polygoner, hvor naturtypen 7120 er registreret. Registreringerne er angivet ved antal polygoner og arealandelen vægtet for polygonernes arealer. Udtræk fra TILDA. b4

15 Pleje/Landbrugsdrift Arealkategori Arealandele (i % af det samlede areal med 7120) med græsning/høslæt 10 med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift 10 Tabel b Oversigt over pleje- og landbrugsdrift i de polygoner, hvor naturtypen 7120 er registreret. Registreringerne af de enkelte arealkategorier er vægtet for polygonernes arealer. Arealkategorierne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Naturtypekarakteristiske strukturer Negative strukturer Positive strukturer Udbredt Spredt Ikke tilstede Udbredt Spredt 10 Ikke tilstede Tabel b Fordelingen af negative og positive strukturer (Procentvis andel af samlede areal, areal og antal lokaliteter) i de polygoner, hvor naturtypen 7120 er registreret. For både negative og positive strukturer er angivet om strukturerne samlet set er udbredte, spredte eller ikke tilstede. Antallet af registreringer med hver af de 9 kombinationsmuligheder er vægtet for polygonernes arealer. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Vurdering af akut plejebehov Som det fremgår af tabel b er der behov for en omfattende rydning af birkeskov og birkeopvækst, efterfulgt af vandstandshævning for at hæmme og hindre fremvækst af birk i fremtiden, med henblik på at få genskabt store aktive højmoseflader i de centrale dele af Svanemosen. Det igangværende LIFE-højmoseprojekt forventes at bedre betingelserne for højmosedannelse igen i H250. Plejebehovets omfang Antal lok. Arealandel Ingen indsats nødvendig 0 Mindre indsats i en kortere årrække 0 En større indsats i en kortere årrække 0 Betydelig indsats i en længere årrække 0 Omfattende og langvarig indsats 1 10 Tabel b Oversigt over plejebehovets omfang i de polygoner, hvor naturtypen 7120 er registreret. Registreringerne er angivet ved antal polygoner og arealandelen vægtet for polygonernes arealer. Udtræk fra TILDA. Ellenberg værdier Ellenberg-værdierne viser, at den nedbrudte højmose har en værdi på 3, hvilket vurderes som alt for højt for et 7120-areal.. Artsdiversitet For den nedbrudte højmoses vedkommende er antallet af arter pr. 5 meter cirkel på 8,0. b5

16 3. Naturtypens arter Karakteristiske arter Der er ikke defineret karakteristiske arter for 7120, hvorfor tabel b viser karakteristiske arter for 7110, i overensstemmelse med DMU s habitatbeskrivelser fra Art Antal fund Hedelyng 1 Tue-kæruld 1 Tranebær 1 Rosmarinlyng 1 Tabel b Karakteristiske arter for 7120 i H250. Det totale antal 5 meter cirkler hvori arterne er registreret er angivet. Udtræk fra TILDA. Invasive arter I henhold til den tekniske anvisning til kortlægning af habitatnaturtyper (Fredshavn) er de invasive arters andel af vegetationsdækket vurderet, men arterne er kun angivet ved navn hvis de er truffet indenfor 5 m cirklen. Dog kan de invasive arter være tilføjet registreringsskemaerne af inventørerne. De er derfor skrevet ind i kommentarfeltet i TILDA databasen. Arealkategori (i %) Forekomst af invasive arter Tabel b Arealandelen af invasive arter i 7120 i H250. For hver arealkategori er registreringerne vægtet for polygonernes areal. Udtræk fra TILDA. Som det fremgår af ovenstående tabel er der ikke registreret invasive arter på den nedbrudte højmose i H250. Kæmpe-bjørneklo findes i en enkelt bestand uden for habitatnaturtyper og bekæmpes. b6

17 Bilag 3.3. Data fra hængesæk (7140) En detaljeret beskrivelse af naturtypen 7140 findes på 1. Naturtypens areal og udbredelse Naturtypen hængesæk (7140) er registreret på 3,7 ha i habitatområde 250 Svanemosen, fordelt på 2 forekomster. De to forekomster omfatter dog én lokalitet med 7140*4010 og 23 små, ensartede, rene 7140-lokaliteter (se tabel 2.1 og figur 2.1). 2. Naturtypens struktur og funktion Vegetationsstruktur Nedenstående tabel viser en oversigt over vegetationsstrukturen i de polygoner, hvor naturtypen hængesæk er registreret. Værdierne er vægtet for de enkelte polygoners arealer Arealkategori Arealandele (i % af det samlede areal) uden vegetationsdække 10 med græs/urtevegetation under 15 cm 11% 89% med græs/urtevegetation cm 89% 11% med græs/urtevegetation over 50 cm 10 med dværgbuske 89% 11% med vedplanter 89% 11% med forekomst af invasive arter 10 Tabel b Oversigt over vegetationsstrukturen i de polygoner, hvor naturtypen hængesæk er registreret. Registreringerne af de enkelte arealkategorier er angivet ved procentdelen af det samlede areal. Arealkategorierne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Hydrologi Afvanding og vandindvinding Antal forekomster Andel af areal (i %) Afvanding og vandindvinding forekommer ikke Tegn på afvanding (grøfter el. lign.), men uden tydelige vegetationsændringer 0 0 Afvanding medfører sommerudtørring og begyndende tilgroning) 0 0 Udbredt tørlægning og tilgroning med tørbundsplanter 0 0 Fuldstændig tørlægning af hele arealet 0 0 Registrering mangler 0 0 Tabel b Oversigt over afvanding og vandindvinding i de polygoner, hvor naturtypen 7140 er registreret. Registreringerne er angivet ved antal polygoner og arealandelen vægtet for polygonernes arealer. Udtræk fra TILDA. b7

18 Pleje/Landbrugsdrift Arealkategori Arealandele (i % af det samlede areal med 7140) med græsning/høslæt 10* med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift 10 Tabel b Oversigt over pleje- og landbrugsdrift i de polygoner, hvor naturtypen 7140 er registreret. Registreringerne af de enkelte arealkategorier er vægtet for polygonernes arealer. Arealkategorierne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. * Dækker over pleje i form af rydning af opvækst af birk.. Naturtypekarakteristiske strukturer Negative strukturer Positive strukturer Udbredt Spredt Ikke tilstede Udbredt 89% 11% Spredt Ikke tilstede Tabel b Fordelingen af negative og positive strukturer (Procentvis andel af samlede areal, areal og antal lokaliteter) i de polygoner, hvor naturtypen 7140 er registreret. For både negative og positive strukturer er angivet om strukturerne samlet set er udbredte, spredte eller ikke tilstede. Antallet af registreringer med hver af de 9 kombinationsmuligheder er vægtet for polygonernes arealer. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Nedenstående tabel viser en oversigt over de hyppigst registrerede positive og negative strukturer på naturtypen hængesæk i H Struktur Antal forekomster Positive strukturer Gyngende bund 1 Dominans af tørvemosser 1 Dominans af bladmosser 1 Negative strukturer Udtørret 0 Tilgroet med græsser 0 Tilgroet med dværgbuske 1 Tilgroet med træer 1 Tabel b De hyppigst registrerede negative og positive strukturer i de polygoner, hvor naturtypen 7140 er registreret. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (2004). Udtræk fra TILDA. Vurdering af akut plejebehov Som det fremgår af tabel b er der ikke behov for pleje på den rene type af hængesæk (23 lokaliteter), som udgør 89% af arealet. På den anden *lokalitet med hængesæk, der udgør 11%, er der behov for en mindre plejeindsats over en kortere årrække. Plejeindsatsen skulle bestå i lysning/rydning af birkeopvækst. b8

19 Plejebehovets omfang Antal lok. Arealandel Ingen indsats nødvendig 1 89% Mindre indsats i en kortere årrække 1 11% En større indsats i en kortere årrække 0 Betydelig indsats i en længere årrække 0 Omfattende og langvarig indsats 0 Tabel b Oversigt over plejebehovets omfang i de polygoner, hvor naturtypen 7140 er registreret. Registreringerne er angivet ved antal polygoner og arealandelen vægtet for polygonernes arealer. Udtræk fra TILDA. Ellenberg værdier Ellenberg-værdierne viser, at de to kategorier af hængesæk har værdier på henholdsvis 1,7 og 3,2. Artsdiversitet For hængesækkenes vedkommende er middelantal arter pr. 5 meter cirkel på 12,5 +/- 2,1 mens det maksimale antal arter der er fundet i en cirkel er på 14 arter. 3. Naturtypens arter Karakteristiske arter I hængesækkene i habitatområde 250 er der registreret 3 arter, der er karakteristiske for naturtypen. Art Antal fund Kategori 1 arter star, næb- 1 bukkeblad 1 næbfrø, hvid 1 Tabel b Karakteristiske arter for7140 i H250. Det totale antal 5 meter cirkler hvori arterne er registreret er angivet. Udtræk fra TILDA. Invasive arter I henhold til den tekniske anvisning til kortlægning af habitatnaturtyper (Fredshavn) er de invasive arters andel af vegetationsdækket vurderet, men arterne er kun angivet ved navn hvis de er truffet indenfor 5 m cirklen. Dog kan de invasive arter være tilføjet registreringsskemaerne af inventørerne. De er derfor skrevet ind i kommentarfeltet i TILDA databasen. Arealkategori (i %) Forekomst af invasive arter Tabel b Arealandelen af invasive arter i 7140 i H250. For hver arealkategori er registreringerne vægtet for polygonernes areal. Udtræk fra TILDA. Som det fremgår af ovenstående tabel er der ikke registreret invasive arter på 7140 i H250. b9

20 Bilag 3.4 Søer Der findes i alt 23 søer i Svanemosen, alle opstået på baggrund af tørvegravning og alle brunvandede. Der er i 2000 lavet et vurdering af miljøtilstanden af den største af søerne på 4,4 ha. Sigtdybden blev vurderet til 0,5 m på grund af humusindholdet, og ph-værdien lå mellem 5 og 6. Der er hverken tilløb til eller afløb fra søen, der i 2000 har fået betegnelsen en sur, brunvandet skovsø. Søen er meget dyb (8 m) og der er ikke konstateret en eneste vandplante i søen. Grågås yngler på øen i søen, men på grund af den manglende undervandsvegetation opfostres gæslingerne på andre nærliggende lokaliteter. De øvrige søer er væsentlig mindre og langt fra så dybe. Miljøtilstanden og vegetationsforholdene i disse søer kendes ikke. b10

21 Figur b Oversigt over søer i H250, Svanemosen. b11

22 Bilag 3.5. Natura 2000 basisanalyse, vandløb, supplerende oplysninger Habitatområde nr.: H 250, Svanemosen I yderkanten af Svanemosen forløber en gravet kanal. Kanalen afvander til den øverste del af Vonsild Å. Vandet i kanalen er i store dele af året med ringe vandbevægelse. I tørre perioder er vandet helt stillestående. Bunden i kanalen ligger 2-3 meter under terræn. Om sommeren gror kanalen helt til i pindsvineknop. Kanalen er i regionplanen målsat B3 med en lempet målsætningsklasse på 4, idet der i ikke kan forventes nogen højere vandløbsmæssig miljøkvalitet. Faunaklassen er i 2000 bedømt til 4, det vil sige at målsætningen er opfyldt. Rødlistede arter: Ingen Gullistede arter: Ingen b12

23 Bilag 3.6 -Vandløbsregistrering Vandsystem: Kolding Å Dato/periode for undersøgelse Vandløbsnavn: Vonsild Å 2000 Lokalitetsnavn/strækning: Kanal rundt om Svanemosen EF-habitatområdenavn og -nummer Svanemosen, H 250 Inventør Vejle Amt Vandløbets habitatnaturtype Prøvestationens/prøvestrækningens geografiske koordinater (UTM/GIS) øst: nord: Længde af vandløbet som prøvestationen dækker (km) Længde af vandløb i området 4,0 km Oplandsareal (km 2 ) Opgives ikke efter aftale med Lisbeth Andersen, SNS Bestand af karakteristiske plantearter for naturtypen. Opgjort artsvis, f.eks DAFOR-skala 1. Art Hyppighed eller "+" hvis forekommende Pindsvineknop Vandløb i naturligt leje uden vedligeholdelse Vandløb overvejende i naturligt leje, evt. med sparsom grødsekæring Vandløb delvist regulerede. Evt. grødeskæring og oprensning ikke årlig Vandløb regulerede, med årlig grødeskæring og oprensning x Alle vandløb rørlagte Dansk vandløbsfaunaindeks Faunaklasse x Art Forekomst af fisk/lampret Hyppighed eller "+" hvis forekommende 1 DAFOR-skalaen (Dominant, Abundant, Frequent, Occasional, Rare) betegner frekvensen/abundancen af arter i et område. Skalaen er en intervalskala med fem lige store klasser. b13

24 Bilag 4.1. Eutrofiering Tålegrænser Tekstfelt B4.1-1 For de naturtyper, der danner udpegningsgrundlag for Natura 2000-området, er der fastsat tålegrænseintervaller, som fremgår af tabel Tålegrænse: Følsomheden af et naturområde overfor en (forøget) tilførsel af forsurende eller eutrofierende stoffer kan beskrives i form af tålegrænser, der angiver den belastning, hvorunder væsentlige skadelige effekter på økosystemet ikke vil forventes, vurderet ud fra den bedste tilgængelige viden Empirisk baserede tålegrænser for en række forskellige naturtyper er blevet fastsat af UN/ECE 1 (SNS, 2003). Naturtype Tålegrænse Kg N/ha 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Flodmundinger Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige, Rev Boblerev Strandenge Indlands saltenge Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Fugtige klitlavninger Kystklitter med enebær 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Brunvandede søer og vandhuller Vandløb med vandplanter Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Tørre dværgbusksamfund (heder) Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter) Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Aktive højmoser Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand , Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv , Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær UN/ECE er FN's Økonomiske Komité for Europa. Tålegrænserne (critical loads) fastsættes i Arbejdsgruppen vedr. effekter af konventionen om langttransporterende luftforurening ( i forbindelse med det internationale samarbejdsprogram vedr. modellering og kortlægning af tålegrænser, baggrundsbelastning, effekter, risici og udviklingstendenser for luftforurening. b14

25 1 Tålegrænsen for atmosfærisk belastning er ikke relevant, idet naturtyperne er naturligt kvælstofrige, ufølsomme for atmosfærisk tilførsel, eller forventes at modtage det største bidrag fra andre kilder, fx grundvand eller overfladenær afstrømning. 2 Tålegrænsen for beskyttelse af laver (10 15 kg N ha-1år-1) kan anvendes hvis en væsentlig forekomst af følsomme laver på lokaliteten ønskes beskyttet. 3 Tålegrænsen for højmoser (5 10 kg N ha-1år-1) kan anvendes hvis en væsentlig forekomst af følsomme højmosearter på lokaliteten ønskes beskyttet. 4 Tålegrænsen for oligotrofe søer (5 10 kg N ha-1år-1) benyttes for småsøer i klitlavninger. 5 Tålegrænsen for heder (10 20 kg N ha-1år-1) anvendes, hvis dværgbuske (lyng mv.) er hyppige. 6 Naturtypen er en delmængde af den bredere naturtype fersk natureng, der kan være mere kvælstoffølsom. 7 Naturtypen er en delmængde af den bredere naturtype fattigkær, der har tålegrænse i intervallet kg N ha-1år- 1 8 Naturtypen omfatter også Palludellavæld, der forventes at have tålegrænser i den lave ende af intervallet. 9 Baseret på tålegrænsen for laver. 10 Tålegrænsen bør modelberegnes. En modelberegning kan give lavere tålegrænser, ned til 7 kg N ha-1år-1 11 Mange søer og vandhuller er eutrofieret som følge af næringstilførsel fra andre kilder. For de rene, ikke eutrofierede søer af type 3150 kan tålegrænsen for de øvrige søtyper på 5-10 kg N ha-1år-1 bruges, hvis søen er kvælstofbegrænset. Tabel b Tålegrænseintervaller for habitatnaturtyperne på udpegningsgrundlaget (Skov- og Naturstyrelsen 2005) N-deposition og overskridelse af tålegrænser Kvælstofdepositionen til danske land- og vandområder kommer fra en lang række danske og udenlandske kilder, primært husdyrproduktion (ammoniak) og forbrændingsprocesser (kvælstofoxider). I Jylland og på Fyn stammer ca. 60 % af kvælstofdepositionen fra husdyrproduktion, mens det på Sjælland og Bornholm drejer sig om ca. halvdelen eller under halvdelen (DMU, 2005). De gennemsnitlige tal dækker dog over store lokale variationer afhængig af den lokale husdyrtæthed og ruheden af naturområderne. Landbrugets udslip af ammoniak må i dag anses for at være en af de væsentligste trusler mod bevarelse af næringsfattige naturtyper i det åbne land (SNS, 2003). Den gennemsnitlige afsætning af kvælstof er opgivet som kommunevise gennemsnit af NH y og NO x for årene 2000, 2003 og 2004 beregnet med modellen DEHM-REGINA (Skov- og Naturstyrelsen 2005). En betydelig del af NH y -fraktionen består af ammoniak fra lokale husdyrbrug, som er ujævnt fordelt i landskabet. Hertil kommer, at afsætningen af ammoniak på forskellige overfladetyper varierer i forhold til ruheden. Der er derfor foretaget en korrektion af de kommunevise gennemsnitstal i forhold til lokal husdyrtæthed og til forskellige naturtypers ruhed inden for habitatområdet. Korrektionen er foretaget ved hjælp af metoden beskrevet Ammoniakmanualen (Skov- og Naturstyrel 2003). Kvælstofnedfaldet (depositionen) på naturområderne i habitatområde 250 ligger mellem 21og 24 kg N/ha/år alt afhængig af den lokale husdyrtæthed og naturområdernes overfladeruhed, se figur b Tallene er beregnet på baggrund af en gennemsnitlig opgørelse på kommuneniveau (baggrundsbelastningen), der er på19,8 og 19,9 for henholdsvis Kolding og Vamdrup kommuner. Ruheden af naturarealerne (z 0 ) er vurderet på baggrund af kortlægningsdata (vedplantedækningen i TILDA), og varierer fra 0,2-0,8 for naturområderne i habitatområde 250. Heri er ikke medtaget skovnaturtyper, der har en højere ruhed. b15

26 Figur b Belastningen med luftbårent kvælstof på de kortlagte habitatnaturtyper i habitatområde 64. b16

27 Som det fremgår af tabel b4.1.2 vurderes det, at alle naturområder i habitatområdet enten er eller kan være negativt påvirket af luftbårent kvælstof. Den lave ende af tålegrænseintervallet er således overskredet for alle de registrerede habitatnaturtyper. Den høje ende af tålegrænseintervallerne for kvælstofpåvirkning er desuden overskredet for surt overdrev (6230) og for alle de meget næringsfattige naturtyper: aktive højmoser (7110), nedbrudt højmose (7120) og hængesæk (7140). For arealerne med tidvis våd eng (6410) og rigkær (7230) er kun den lave ende af tålegrænseintervallet overskredet. Den lave ende af tålegrænseintervallerne anvendes normalt for artsrige naturområder med indhold af kvælstoffølsomme arter, heriblandt mosser og laver. Dette er kendetegnende for alle af forekomsterne i habitatområdet, på nær 6410-arealerne.. Det understreges at der er tale om en foreløbig overslagsberegning, der bør følges op med en mere detaljeret beregning af kvælstofbelastning af de enkelte naturområder samt en modelberegnet tålegrænse. Bl.a. kan der være tale om stor variation inden for de enkelte naturområder som følge af varierende tilgroningsgrad, nærhed til lokale husdyrbrug mv. Naturtype N-belastning i forhold til tålegrænseintervallet Ikke overskredet Lave ende af interval overskredet Høje ende af interval overskredet % % % % % Tabel b Vurdering af de kortlagte terrestriske naturarealers belastning med luftbåren kvælstof for i forhold til naturtypernes tålegrænseintervaller. For hver naturtype er angivet andelen af det samlede areal hvor den lokale N- belastning ligger under (tålegrænsen ikke overskredet), indenfor (overstiger den lave ende af tålegrænseintervallet) og over (overstiger den høje ende af tålegrænseintervallet) tålegrænseintervallet. Det vurderes umiddelbart, at der ikke i eller lige uden for habitatområdet er lokale enkeltkilder, der i sig selv er hovedbidragyder til kvælstofbelastningen og dermed hovedårsag til eutrofiering og forringet naturkvalitet i habitatområdet. Det helt afgørende bidrag til eutrofieringen af de terrestriske naturarealer vurderes derfor at være den langttransporterede luftforurening med kvælstofforbindelser fra regionale, nationale og internationale kilder, som udgør langt hovedparten af den deposition, der relaterer sig til den generelle baggrundsbelastning. Undersøgelser viser, at ammoniakudledning fra landbrugsproduktion er den væsentligste bidrager til baggrundsbelastningen (DMU 2005), og traditionelt indrettede staldanlæg er den største kilde til landbruges ammoniakfordampning. I langt hovedparten af de tilfælde, hvor eutrofiering vurderes at have negativ indflydelse på naturkvaliteten i de terrestriske naturarealer i habitatområdet, er årsagen således luftens generelt forhøjede indhold af kvælstofforbindelser, der overvejende stammer fra husdyrbrug. b17

28 Det er derfor vigtigt, at kvælstofbelastningen fra lokale kilder nedbringes og i hvert fald ikke øges. Driften af naturarealerne bør om muligt tilrettelægges således, at der løbende fjernes kvælstofholdigt materiale fra arealet ved f.eks. græsning, høslet eller rydning, men det er ikke muligt at pleje sig ud af problemet på naturtyper, der er følsomme overfor slidtage eller som det ikke er muligt at afgræsse, f.eks. hængesæk og højmose Strukturer relateret til eutrofiering I forbindelse med kortlægningen af de terrestriske naturtyper er der foretaget en registrering af udbredelsen af positive og negative strukturer, der kan relateres til næringsstofbelastning, jf. tabel Blandt de ændringer, der kan indtræffe som følge af næringsstofbelastning er tilbagegang af laver og mosser, da de er lavtvoksende og derfor særligt udsatte for at blive udkonkurreret af kraftigt voksende vegetation. Det samme gælder lavtvoksende og lyskrævende plantearter, der er karakteristiske for artsrige plantesamfund. Blandt de arter, der regnes som indikatorer for øget næringsstofbelastning er græsarterne blåtop, bølget bunke, alm. rajgræs, alm. kvik samt arter som ager-tidsel, stor nælde og vild kørvel. Naturtype Strukturer Antal forekomster Positive strukturer 6410 Rig flora Udbredte bestande af blåtop Dominans af tørvemosser Dominans af bladmosser 1 Negative strukturer 7110 Tilgroet med græsser Opvækst af vedplanter 1 Tabel b Oversigt over positive og negative strukturer i H250, Svanemosen Ellenberg s indikatorværdi for næringsstof Ellenberg s indikatorværdier er værdier, der for en given planteart angiver dens præference mht. fugtighed, lys, ph, salinitet og næringsstofindhold på en skala fra 1 til 10 (dog 12 for fugtighed) (Ellenberg, 1991). Ved at beregne en gennemsnitlig næringsstof-værdi for de arter, der er registreret indenfor 5 m cirklen, kan man få et udtryk for den relative tilgængelighed af næringsstoffer på det pågældende areal. Ved svagt forhøjede næringsniveauer kan der forekomme en vis tidsforskydning, før næringsberigelsen afspejler sig i vegetations sammensætning af arter. Hertil kommer effekten af afgræsning eller høslet, som fjerner de konkurrencestærke arter til fordel for den lavtvoksende og lyskrævende flora. Ellenbergs indikatorværdi for kvælstof siger noget om graden af dominans af konkurrencestærke arter, og en lav Ellenberg-værdi kan således dække over et plantesamfund, hvor effekten af et forhøjet kvælstofniveau endnu ikke er indtruffet, eller hvor de konkurrencestærke arter holdes i ave af græsning eller høslet. Alle de indsamlede dokumentationsfelter i H64 har en Ellenberg indikatorværdi for næringsstof, der ligger væsentligt under 4, hvilket indikerer næringsfattige eller forholdsvis næringsfattige forhold. b18

29 Ellenberg-værdierne for de enkelte naturtyper ligger som følger, uddraget fra bilag : Natura 2000 naturtype Ellenberg-værdier , , ,7-3,2 Tabel b Ellenberg-værdier for udvalgte naturtyper i H250, Svanemosen. Ellenberg-værdierne for 7120 og én af 7140-arealerne vurderes at være for høje til at opnå gunstig bevaringsstatus på arealerne. Vi har at gøre med ekstremt næringsfattige naturtyper, så selv om Ellenberg-værdier under 4 indikerer forholdsvis næringsfattige forhold, så må værdier over 2 på de tre naturtyper vurderes at være for høje. b19

30 Bilag 4.2. Tilgroning for H Vegetationshøjde Vegetationens højde er en god indikator for omfanget af pleje og dermed mulighederne for fortsat at holde arealerne lysåbne. Plejekrævende naturtyper: 0-15 cm Gradient fra ugræsset til meget intensiv græsning (75 10) cm Plejebehov (begyndende tilgroning), hvis denne kategori har stor dækning. > 50 cm - Akut plejebehov, hvis denne kategori har stor dækning En lav vegetation er forudsætningen for mange lyskrævende og ikke så konkurrencedygtige arter. Det er ofte afgræsning eller høslet, der holder vegetationen så lav. Er hele arealet under 15 cm højde kan det være udtryk for overgræsning, og dermed en hindring for blomstring og frøsætning. Habitatområde 250 Arealandel med lav vegetation Areal (ha) - % af det sam Sum af Areal (ha) veg_lav % % % 5-10 % Naturtype Habitatområde 250 Habitattype Arealandel med middelhøj vegetation Areal (ha)- % af det sam Sum af Areal (ha) veg_mid % % 5-10 % Naturtype Habitattype Habitatområde 250 Arealandel med høj vegetation Areal (ha) - % af det sam Sum af Areal (ha) veg_hoj % % 5-10 % 0-5 % Naturtype Habitattype b20