Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den kl Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

2 Åben 1 Godkendelse og gennemgang af dagsorden 1 2 Orientering om Foreløbigt regnskab 2017 i By- og Landskabsforvaltningen 2 3 Drøftelse af Budget Tids- og aktivitetsplan 5 4 Præsentation af Park og Natur samt Entreprenør, By- og Landskabsforvaltningen (EBL) 8 5 Orientering om Benchmark - Drift og vedligeholdelse af grønne områder, planområde 9, Orientering om Kommissorium for Det Grønne Råd 12 7 Orientering og politiske drøftelser - Park og Natur 15 8 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Parkbyen, Boliger m.m., Sohngårdsholmsvej, Vejgård (med miljørapport) (fornyet høring) 16 9 Godkendelse af Kommuneplantillæg og lokalplan Centerområde, Nøhr Sørensens Vej, Grønlandskvarteret (1. forelæggelse) 10 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Overby Bakke, Stae, Landområde Hals (2. forelæggelse) Godkendelse af Lokalplan Boliger, Skalhøje, Nibe (1. forelæggelse) Godkendelse af Lokalplan Boliger, Nøragervej, Nibe (1. forelæggelse) Godkendelse af Lokalplan Boliger, Skovbrynet, Nibe (1. forelæggelse) Godkendelse af Skema B for 24 almene familieboliger Ved Søerne i Gandrup. Sundby Hvorup Boligselskab, afd Godkendelse af Ansøgning om fleksibel udlejning - Vivabolig, afd. 7 Peter Freuchens Vej og afd. 8 Thulevej Aalborg SØ 16 Godkendelse af Ansøgning om fleksibel udlejning - Lejerbo, afd og 119-0, Fridtjof Nansens Vej og Thulevej 17 Godkendelse af Ansøgning om fleksibel udlejning, Alabu Bolig, afd. 10, Peter Freuchensvej og afd. 18, 19 og 20, Umanakvej Godkendelse af Ansøgning om fleksibel udlejning, Alabu Bolig, afd. 12, Grønlands Torv Beslutning vedrørende Landzonesag - udstykning Tengedal 1, Vestbjerg Godkendelse af Landzonesag Søhusevej 3, Vestbjerg Orientering og politiske drøftelser - Plan og Udvikling Godkendelse af udpegning af medlemmer til Broudvalget for Limfjordsbroen Orientering om Større koordinerede lednings- og vejarbejder i Orientering og politiske drøftelser - Trafik og Veje Orientering og politiske drøftelser - Byggeri og Digital Service 78

3 Indholdsfortegnelse 26 Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 81 Lukket 29 Godkendelse af forhandling om erhvervelse af ejendom 30 Godkendelse af Salg af areal ved Gammel Kongevej i Nørresundby

4 Tid Fredag 9. marts 2018, kl Sted Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Thomas Krarup, Lisbeth Lauritsen, Jan Nymark Thaysen, Per Clausen, Helle Frederiksen, Hans Henrik Henriksen, Ole Risager Direktør Christian Bjerg, Jurist Mette Halgaard Økonomichef Anders Fokdal deltog under pkt. 2 og 3. Stadsgartner Kirsten Lund Andersen deltog under pkt 4-7 og 29. Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen deltog under pkt

5 Punkt 1. Godkendelse og gennemgang af dagsorden Beslutning: Godkendt. Thomas Krarup var fraværende. Møde den kl Side 1 af 181

6 Punkt 2. Orientering om Foreløbigt regnskab 2017 i By- og Landskabsforvaltningen By- og Landskabsforvaltningen fremsender til s orientering foreløbigt regnskab for Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 12 af 381

7 Sagsbeskrivelse Sagen omhandler det foreløbige regnskab for Magistraten orienteres om det foreløbige regnskab den 12. marts Det endelig regnskab og indstilling om overførsler mellem årene kommer til s orientering den 5. april Møde den kl Side 23 af 381

8 Bilag: Bilag til foreløbig regnskab 2017, oversigt Bilag til foreløbig regnskab 2017, bemærkninger Møde den kl Side 34 af 381

9 Punkt 3. Drøftelse af Budget Tids- og aktivitetsplan By- og Landskabsforvaltningen fremsender til s drøftelse sag vedrørende tidsog aktivitetsplan for arbejdet med budget Beslutning: Drøftedes. Møde den kl Side 15 af 381

10 Sagsbeskrivelse Plan- og budgetproceduren for Aalborg Kommune er godkendt i Byrådet 26. februar Denne sag omhandler forslag til tids- og aktivitetsplan for budgetarbejdet i By- og Landskabsforvaltningen og. Nedenfor ses forslag til køreplan : Dato Aktivitet Bemærkning 9/3 Møde i Drøftelse af tids- og aktivitetsplan 19/4 Møde i Budget Tema 1: Anlæg 23/4 Orienteringsmøde i Byrådet Regnskab øvrige emner 3/5 Møde i Budget Tema 2: Boligprogram og AK Arealer 24/5 Møde i Budget Tema 3: Driftsbudget og Moderniseringsog effektiviseringskatalog 24/5 Budgetseminar By- og Opsamling på budgettemaer og drøftelse af Landskabsudvalget 1/6 Aflevering af input til Moderniseringsog effektiviseringskatalog fra By- og Landskabsforvaltningen øvrige budgetemner Forslag til budgetreduktioner svarende til 1,5% af By- og Landskabsforvaltningens driftsbudget 11/6 Møde i den udvidede Magistrat Kommuneaftale, Moderniserings- og effektiviseringskatalog mv. 21/6 Møde Budgetmateriale til drøftelse 25/6 Byrådet 1. heldagsseminar Kommuneaftale, Moderniserings- og effektiviseringskatalog + orientering om større budgetemner 13/8 Møde i den udvidede Magistrat Status på budgetlægningen, endeligt program og materiale til budgetdrøftelserne. Desuden drøftes det udarbejdede program for heldags temamødet den 17. august /8 Møde i Godkendelse af budgetmateriale fra By- og Landskabsudvalget til budgetdrøftelserne 17/8 Byrådet 2. heldagsseminar Workshops om større budgetemner (emnerne aftales i Magistraten) 28.- Budgetdrøftelser i Byrådet Scandic 31./8 6/9 Møde i Udmøntning af Magistratens budgetforslag + status på budgetarbejdet 20/9 Byrådets 1. behandling af budget 24/9 Borgermøde om forslag til budget /9 Forligsforhandlinger 11/10 Byrådets 2. behandling af budget Nov.- dec. Møde i Drøftelser af udmøntning af rammer mv. Tids- og aktivitetsplanen er bygget op omkring ordinære møder i, hvor budgetdrøftelserne indgår. De ordinære møder suppleres med et budgetseminar d. 24. maj i forlængelse af ordinært møde. I møderne i foreslås drøftelserne koncentreret om 3 temaer Anlæg, Boligprogram og AK Arealer (grundsalg) og Drift/Moderniserings- og effektiviseringskatalog. Møde den kl Side 26 af 381

11 Budgettema 1 Anlæg: Drøftelsen af anlægsprogrammet for vil tage afsæt i overslagsårene fra budget Herudover vil en række nye projekter skulle drøftes. Disse projekter vil tage afsæt i de strategier By- og Landskabsforvaltningen arbejder efter og som introduceres for i forbindelse med udvalgets arbejdsseminar 21. marts Herudover tegner der sig en række yderligere emner til drøftelse bl.a.: Risikovurdering på de store fokusprojekter Budgetreduktion på 45 mio. kr. i 2019 på By- og Landskabsforvaltningens anlægsramme Prioritering og udmøntning af rammeprojekter i 2022 eksempelvis rammer til genopretning af veje, fortove mv. i landdistrikter, byudvikling mv. s ønsker til prioritering af nye projekter Budgettema 2 Boligprogram og AK Arealer: Drøftelsen af boligprogrammet og udvikling af arealer til kommende byudvikling (AK Arealer) vil tage afsæt i en status på det igangværende boligprogram. De første boligprogrammer med vægt på ungdomsboligbyggeri er ved at være indfaset og afsluttet, og der er ved de seneste budgetlægninger prioriteret midler til flere sideløbende indsatser på boligprogrammet. Disse indsatser udmøntes af By- og Landskabsudvalget med løbende statusrapportering til Byrådet. I forhold til køb og salg af arealer (AK Arealer) blev der ved budgetlægningen for indarbejdet et skøn for salgsindtægter, der tog afsæt i en forventning om vækst i samfundsøkonomien. Dette skøn er indfriet for 2017 og tegner også til at kunne indfries for Det må dog forventes, at der ikke kan indarbejdes yderligere indtægter perioden Der tegner sig en række emner under dette tema bl.a.: Status på boligstrategien herunder en vurdering af status på boligmarkedet i Aalborg Kommune Status på økonomien på boligprogrammet s drøftelser af udmøntningen af de forskellige rammer herunder Billige almen boliger (BAB), almene boliger uden for Aalborg, byggemodning af kommunale grunde i landdistrikter mv. AK-Arealer omfang af køb og salg? s ønsker til nye projekter Budgettema 3: Driftsbudget og Moderniserings- og effektiviseringskatalog: Drøftelsen af driftsbudgettet vil være centreret omkring løsning af opgaven fra Byrådet med forslag til Moderniserings- og effektiviseringskatalog svarende til 1,5% af driftsbudgettet. By- og Landskabsforvaltningens andel vil være godt 5 mio. kr. Øvrige emner til drøftelse kunne bl.a. være: Udfordringer på driftsbudgettet hvilke driftsområder er under pres som følge af ændret lovgivning, faldende efterspørgsel (driftsindtægter), stigende efterspørgsel (øget brug, nye ønsker eller ændrede behov hos borgere/brugere). s ønsker til ændret prioritering mellem driftsområder Særligt om principper for Moderniserings- og effektiviseringskatalog i By- og Landskabsforvaltningen: Det foreslås, at der i arbejdet med etablering af Moderniserings- og effektiviseringskataloget på 5 mio. kr. arbejdes med en ramme på 1,5% af brutto driftsudgifterne, og at der frembringes forslag på alle By- og Landskabsforvaltningens 37 driftsområder. På denne måde etableres et katalog, der kan prioriteres i. Kataloget vil være på godt 6 mio. kr. dels for at sikre valgmuligheder og dels for at give mulighed for intern omprioritering på By- og Landskabsforvaltningens driftsbudget. drøfter forslag til katalog på de to møder i maj med godkendelse på mødet 24/5. Møde den kl Side 37 af 381

12 Punkt 4. Præsentation af Park og Natur samt Entreprenør, By- og Landskabsforvaltningen (EBL) Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 18 af 181

13 Punkt 5. Orientering om Benchmark - Drift og vedligeholdelse af grønne områder, planområde 9, By- og Landskabsforvaltningen fremsender til s orientering sag om Benchmark - Drift og vedligeholdelse af grønne områder, planområde 9, Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 19 af 381

14 Sagsbeskrivelse By- og Landskabsforvaltningens egenproduktion af entreprenørydelser foregår i EBL (Entreprenør, By- og Landskabsforvaltningen). For EBL gælder blandt andet følgende målsætning: Løsningen af drifts- og vedligeholdelsesopgaver sker på markedsmæssige vilkår med fokus på kundernes tilfredshed og den fastlagte kvalitet. Fra april 2011 løses de praktiske drifts- og vedligeholdelsesopgaver i forvaltningen efter principperne i helhedsorienteret drift (HOD). En af konsekvenserne heraf er, at EBL ikke længere konkurrerer med private entreprenører. EBLs evne til at løse opgaver på markedsvilkår (konkurrenceevne) kontrolleres derfor ved benchmark. I 2017 er der foretaget benchmark af EBLs indsats med drift og vedligeholdelse af grønne områder i planområde 9 (tidligere Hals Kommune) i forhold til tilsvarende udbudte ydelser i planområde 10 (tidligere Nibe Kommune). Sammenligningen omfatter standardarbejder, der er de løbende driftsopgaver i primært vækstsæsonen. Benchmark gennemføres ved, at der beregnes en teoretisk omkostning ved ekstern løsning af de grønne driftsopgaver i planområde 9 baseret på de opgjorte mængder i planområdet, og de enhedspriser der i 2015 indkom ved udbud af opgaven i planområdet 10. Det gennemførte benchmark har for 2017 givet følgende resultat: Registreret forbrug EBL Kr , - Beregnet udgift ekstern opgaveløsning, gennemsnitlig pris Kr , - Beregnet udgift ekstern opgaveløsning, laveste pris Kr , - På baggrund ovenstående vurderes det, at udgiften til EBLs drift og vedligeholdelse af de grønne områder i planområde 9 i 2017 ligger på et niveau, der er sammenligneligt med markedsprisen. Møde den kl Side 210 af af 381

15 Bilag: Benchmark - Drift af grønne områder, planområde 9, 2017 Møde den kl Side 311 af af 381

16 Punkt 6. Orientering om Kommissorium for Det Grønne Råd By- og Landskabsforvaltningen fremsender til s orientering kommissorium for Det Grønne Råd i Aalborg Kommune. Beslutning: Til orientering. Møde den kl Side 12 af af 381

17 Sagsbeskrivelse Det Grønne Råd blev oprettet i 2007 af det daværende Teknik- og Miljøudvalg med rådmanden som formand og med repræsentation af erhvervs-, natur- og friluftsorganisationer. Rådets formand er nu rådmanden for By- og Landskabsforvaltningen, og Park & Natur fungerer som sekretariat for rådet. Det Grønne Råd fungerer som et dialogforum i forhold til kommunens administration og planlægning inden for natur, miljø og friluftsliv. Rådet bidrager desuden med lokal viden, forslag og ønsker til de kommunale forvaltninger inden for området. Aalborg Kommune er i Det Grønne Råd repræsenteret ved By- og Landskabsforvaltningen, Miljø- og Energiforvaltningen samt Sundheds- og Kulturforvaltningen. Kommissoriet skal revideres hvert 4. år. Det Grønne Råd godkendte på sit møde den 15. februar 2018 kommissoriet med uændret forretningsorden. Møde den kl Side 213 af af 381

18 Bilag: Kommissorium Møde den kl Side 314 af af 381

19 Punkt 7. Orientering og politiske drøftelser - Park og Natur Beslutning: politianmeldelse af sag fra Hals Møde den kl Side 15 af af 181

20 Punkt 8. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Parkbyen, Boliger m.m., Sohngårdsholmsvej, Vejgård (med miljørapport) (fornyet høring) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender revideret forslag til Kommuneplantillæg revideret forslag til Lokalplan revideret miljørapport for Lokalplan og Kommuneplantillæg at de reviderede forslag fremsendes i fornyet offentlig høring i 4 uger. Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 16 af af 681

21 Sagsbeskrivelse Fordebat godkendte igangsætning af fordebat på møde 10.november 2016 (punkt 8) Fordebatten var i perioden 16.november 14. december behandlede opsamling på fordebatten på møde 24.august 2017 (punkt 4) 1. forelæggelse s møde 24. august 2017 (punkt 5) Magistratens møde 28. august 2017 (punkt 4) Byrådets møde 28. august 2017 (punkt 6). Forslagene har været offentliggjort i perioden 30.august til 25.oktober Efter høringsperiodens udløb er behov for revision af lokalplanen drøftet på s møder, hhv. 9. november 2017 (punkt 17, Orientering og politiske drøftelser - Plan og Udvikling) samt 25. januar 2018 (punkt 14, Orientering og politiske drøftelser - Plan og Udvikling). Fremsendelse i fornyet høring J.f. de 2 medsendte bilag med hhv. alle indsigelser i høringsperioden, samt resume heraf og foreløbig vurdering, er der efter første offentlige høring bl.a. fremsendt indsigelser relateret til mulige skyggegener for lokalplanområdets naboer mod nord, Aalborg Friskole og Filipskolen. Der er derfor optaget dialog med de pågældende parter med henblik på en justering og optimering af lokalplanens bebyggelsesplan. Kommunen har i dialogen antaget ekspertviden ift. at vurdere kvaliteten af dagslysforhold, herunder betydningen af konsekvenser vedrørende sol-skyggeforhold, som en ny højhusbebyggelse vil have for nabo-skolerne. Processen har medført justeringer i bebyggelsesplanen, hvorfor det reviderede planmateriale fremsendes i fornyet høring i 4 uger (til samme kreds som den offentlige høring). Videre proces efter fornyet høring Det forventes, at planerne kan fremsendes til endelig politisk godkendelse (2. forelæggelse) inden sommerferien 2018 efter følgende tidsplan: s møde 3. maj og byrådets møde 28. maj. Justeringer i revideret planmateriale Bestemmelse 5 Bebyggelsens omfang og placering samt kortbilag: - Indpasning, antal og højder af de nye infill højhuse er justeret. Hvor det oprindeligt blev foreslået at indpasse i alt 8 højhuse, alle 15 etager høje, omhandler det reviderede forslag mulighed for at indpasse i alt 9 højhuse med differentierede etager mellem 10 og 16 etager, og hvor bygningerne er relativt lavest mod hhv. nord og syd-vest. Differentieringen er foretaget under hensyn til at reducere mulige skyggegener for nabo-områder. Den samlede byggeret er uændret, ligesom den maksimale bygningshøjde over terræn forbliver uændret, da etagehøjderne reduceres generelt (med 10 cm pr. etage). Det nye byggefelt til et højhus, I, er indpasset i den syd-vestlige del af området, hvor der tidligere var en ubebygget grøn kile. I bearbejdningen af bebyggelsesplanen indgår desuden mindre ændringer af de respektive byggefelters placering, begrundet i ambitionen om at øge afstanden til nærmeste bebyggelse mod nord. - Den maksimale bygningshøjde i byggefelt M (p-hus) reduceres fra 16,5 m til 13,6 m. - I byggefelt N ved indkørslen fra Sohngårdsholmsvej gives mulighed for at bygge i 10 etager (mod i oprindeligt forslag 8 etager). Bestemmelse 7.2 Landskabsrum : - Bestemmelsen vedrører den rekreative forbindelse i områdets sydlige del, der i tråd med oprindeligt lokalplanforslag fortsat skal fungere som den primære rekreative forbindelse mellem Sohngårdsholmsvej og Den gamle Golfbane. Grundet indpasningen af et nyt byggefelt ændres stiens forløb, således den føres ind gennem den sydligste bebyggelses-ø. Herved ændres kilens karakter lokalt, fra åbent parkrum til smallere rekreativ forbindelse. Møde den kl Side 217 af af 681

22 Ovenfor nævnte justeringer medfører diverse konsekvensrettelser i lokalplanens redegørelsesdel. Kommuneplantillægget er opdateret i overensstemmelse med det reviderede lokalplanforslag. Miljørapport samt højhusredegørelse er ligeledes opdaterede på baggrund af nye analyser, herunder er der gennemført sol- og vindstudier af den justerede bebyggelsesplan. Analyserne vil i høringsperioden ligge tilgængelige på dk-plan. Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med planerne er at muliggøre omdannelse af det tidligere Universitetsområde, Sohngårdsholmsvej 55-57, til en ny boligbebyggelse, Parkbyen, som kan drage nytte af den særlig attraktive beliggenhed i byen, nabo til Den gamle Golfbane og tæt på det fremtidige +BUS-tracé. Endvidere er det planernes formål at give mulighed for der som led i omdannelsen kan fortættes med en ny infill-bebyggelse, primært udformet som slanke højhuse. Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplantillæg er udarbejdet dels med henblik på at give mulighed for boliganvendelse i lokalplanområdet. Dels med henblik på at øge områdets bebyggelsesprocent (fra 50% til 140%), samt den maksimale etagehøjde og bygningshøjde (fra henholdsvis 3 til 16 etager samt fra 12 m til 51 m for højhuse i områdets østlige del, øvrig bebyggelse max. 13,6 m, dog max. 39 m i områdets syd-vestlige del). Møde den kl Side 318 af af 681

23 For at muliggøre opførelse af højhusbyggeri indeholder tillægget desuden i overensstemmelse med byrådets godkendelse af forslaget til kommuneplantillæg på mødet 24. august en opdatering af den eksisterende retningslinie for højhuse, så den også omfatter Parkbyen som et potentielt højhusområde. Kommuneplanens retningslinjer om højhuse foreskriver, at der skal foretages projektredegørelse og konsekvensvurdering af højhusprojekter, fx hvad angår sol- og skyggeforhold. Projektredegørelsen Parkbyen - højhuse på Sohngårdsholmsvej indgår i forslaget til lokalplanen. Lokalplanens indhold Områdets nye anvendelse fastlægges til boligformål, med mulighed for i mindre omfang at indpasse fællesfunktioner samt lette erhvervs- og servicefunktioner til lokalområdet. Bebyggelsens eksisterende vejstruktur, den markante beplantning samt centrale dele af det oprindelige bygningskompleks er hovedelementerne i disponeringen af det nye boligområde. 3 af de 4 oprindelige bygningslænger, beliggende omkring et fint bevaringsværdigt haveanlæg, bevares. Der er her givet tilsagn om støtte til opførelse af almene boliger. I områdets østlige del, mod Den gamle Golfbane, muliggør lokalplanen, at bebyggelsen kan fortættes med nye slanke højhuse i op til 16 etager. Punkthusene er primært indpasset på de højest beliggende dele af området, dels for dermed at understrege områdets topografi, dels for at tilgodese flest mulige boliger får del i den unikke udsigt over park, by og fjord. Desuden gives mulighed for indpasning af et nyt punkthus i op til 10 etager ved indkørslen fra Sohngårdsholmsvej, som et hængsel mod det øvrige byområde og til markering af en rekreativ grøn forbindelse ind til park-området. Endelig er området disponeret med et grønt netværk af forskellige typer opholdsarealer og stiforbindelser, for generelt at sikre et godt flow mellem bebyggelsen / det omgivende byområde og parken, samt gode og trygge forbindelser til nabo-skoler og den fremtidige +BUS-station ved Danalien. Med planen vægtes det højt, at der i forbindelse med omdannelsen sikres høj arkitektonisk kvalitet. I den forbindelse stilles der fx særlige krav til højhusenes facadematerialer, som skal fremstå i tegl. Også ved indpasning af de slanke højhuse er der særligt fokus på at sikre et kvalitetsfyldt samspil mellem bebyggelse og beplantningen imellem husene, for at understøtte karakteren af en Parkby. For at sikre ny bebyggelse kan indpasses i et kvalitetsrigt samspil med det smukt kuperede terræn og den bevaringsværdige beplantning, disponeres med opførelse af et parkeringshus, til afvikling af hovedparten af bebyggelsens parkering. Vejadgang til lokalplanområdet skal fortsat ske fra Sohngårdsholmsvej. I forbindelse med gennemførelse af +BUS-projektet er det nødvendigt at flytte den eksisterende adgangsvej længere mod syd, og i den forbindelse forlænge den interne vej. Navngivning af nye veje Der disponeres med anlæg af nye boligveje som sideveje til Sohngårdsholmsvej. De nye boligveje får navnet Parkbyen. Navngivningen er under forudsætning af, at lokalplanen vil blive godkendt. I forbindelse med 1. forelæggelse af planerne godkendte Parkbyen som nyt vejnavn. Ophævelse af byplanvedtægt Lokalplanområdet er omfattet af Byplanvedtægt nr. 13 For et område i Aalborg og Sønder Tranders kommuner beliggende nord for Th. Sauers Vej mellem Sohngårdsholmsvej og den projekterede motorvej. Møde den kl Side 419 af af 681

24 Byplanvedtægten ophæves for det område, der er omfattet af lokalplan i forbindelse med den endelige godkendelse. Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. For at danne et overblik over, om kommuneplantillægget og lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der er udarbejdet en samlet miljørapport for kommuneplantillægget og lokalplanen. I miljørapporten beskrives, hvordan planens realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planens miljøpåvirkninger skal overvåges. Miljørapporten kan ses sammen med lokalplanen. Miljøvurdering af konkrete projekter (VVM) Lokalplanen omfatter et projekt på lovens Bilag 2, pkt. 10b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg (parkeringshus). Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og det derfor ikke vil udløse en miljøkonsekvensrapport. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Nødvendig omlægning af adgangsvej som følge af +BUS-planlægningen er indeholdt i +BUSprojektets budget. Møde den kl Side 520 af af 681

25 Bilag: Kommuneplantillæg og Lokalplan Parkbyen, Boliger m.m., Sohngårdsholmsvej, Vejgård - Resume, indsigelser og foreløbig vurdering Indsigelser i samlet PDF Forslag til Kommuneplantillæg for området ved Sohngårdsholmsvkvarteret Forslag til Lokalplan Parkbyen, Boliger m.m., Sohngårdsholmsvej, Vejgård (med miljørapport) Møde den kl Side 621 af af 681

26 Punkt 9. Godkendelse af Kommuneplantillæg og lokalplan Centerområde, Nøhr Sørensens Vej, Grønlandskvarteret (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Kommuneplantillæg udkast til Lokalplan at der ikke skal laves en miljørapport. at forslag til kommuneplantillæg og udkast til lokalplan sendes i offentlig høring i 8 uger. udkast til udbygningsaftale Nøhr Sørensens Vej med bilag. Beslutning: Anbefales. Møde den kl Side 122 af af 581

27 Sagsbeskrivelse Startredegørelse godkendte startredegørelse på møde 26. januar 2017 (punkt 27). Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med planerne er at give mulighed for at opføre en ny bebyggelse i 2-5 etager, der kan rumme ca m 2 butikker, service og lignende centerfunktioner samt m 2 til boligformål fordelt på ca. 40 boliger med tilhørende private og fælles tagterrasser, samt parkeringsområde i kælderen til boligerne og derudover en varegård. Lokalplanen giver ud over byggeriet også mulighed for nye byrum i form af et bytorv og en rambla, som er et stræk forbeholdt gående forbi institutionerne Pyramiden og Fantasia samt Gug Kirke. Det skal blandt andet give en mere værdig ankomst til Gug Kirke. Desuden giver lokalplanen mulighed for parkeringsområde og område til lokal afledning af regnvand (LAR-område). Møde den kl Side 23 af af 581

28 Da lokalplanen og kommuneplantillægget udvider centerområdet, så det grønne område ved Gug Kirke inddrages til parkeringsområde, og da byggeriet ligger i nærheden til Gug Kirke har Aalborg Kommune tidligt haft dialog med Den kongelige bygningsinspektør, Aalborg Stift og Gug Kirkes menighedsråd. I november 2016 er der lavet et mulighedsstudie, hvor byggeriet blandt andet er visualiseret, og dette har været bagrund for en startredegørelse, som er godkendt af den (punkt 27) samt af den Kongelige bygningsinspektør, der varetager Gug Kirke bygningers interesser. På det grundlag har Aalborg Kommune arbejdet videre med lokalplanen og kommuneplantillægget. Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplantillægget ændrer retningslinje Øvrige bymidter samt bydels- og lokalcenter så der kan etableres en større dagligvarebutik, udvalgsvarebutik eller andre centerfunktioner end der hidtil har været mulig. Den større butiksstørrelse medfører, at området udlægges som et bydelscenter i stedet for et lokalcenter, hvilket er redegjort for i en detailhandelsanalyse, som er en del af kommuneplantillægget. Kommuneplantillægget ændrer også rammeområdet 4.2.C1, så anvendelsesmulighederne udvides til bl.a. at give mulighed for etablering af boliger, og så etageantallet øges fra 1 til 5 etager. Desuden udvides arealet mod nord-vest, hvor der i dag er parkering og grønt område foran Gug Kirke, så der fremover kan etableres parkeringsområde og rambla. Lokalplanens indhold Lokalplanen rummer mulighed for byggeri i 2-5 etager med et gårdrum i midten med en fælles tagterrasse. Byggeriet skal være lavest mod Gug Kirke og bytorvet (2 etager) og trappe op og være højest mod Juelsparken (5 etager). Byggeriet skal opføres med centerfunktioner i stueplan, som kan være en dagligvarebutik eller andet. Ovenpå er der mulighed for ca. 40 boliger med fælles og private tagterrasser. Stueetagen skal være udført i beton og med de øvre etager udført i teglsten med mindre dele udført i blanke eller pudsede teglsten for at give variation. Facaden skal indeholde arkitektoniske opbrydninger således, at facaden varierer i udtrykket. Herudover skal taget beplantes grønt og facader kan desuden også begrønnes. Ved byrummene lægges der blandt andet stor vægt på begrønning af området, og i udbygningsaftalen er der derfor udførligt beskrevet, hvordan beplantning skal udføres ved rambla, torv og parkringsområdet. Der er i lokalplanen lagt vægt på at indsigten til Gug Kirke og kirketårnets synlighed ved bl.a. at friholde kig fra indkørslen til Nøhr Sørensens Vej og fra stien ved Juelsparken mod Nøhr Sørensens Vej. Ophævelse af byplanvedtægt Lokalplanområdet er omfattet af Byplanvedtægt nr. 48 som ophæves ved den endelige godkendelse og offentliggørelse af lokalplan Udkast til udbygningsaftale For at sikre at centerområdets udseende bliver tilstrækkelig løftet, indgås der en frivillig udbygningsaftale, hvor bygherre har indvilliget i at betale for udgifterne til reetablering af kommunale parkeringspladser til børnehaver og kirke samt etablering af en rambla, et bytorv og et anlæg til afledning af regnvand. Udkastet til udbygningsaftalen indeholder et bilag, hvor alt byrummets indhold er aftalt med bygherre. Således er belægningstype, beplantning, belysning, indretning af byrummet mv aftalt ned til mindste detalje, så det sikres, hvordan byrummet efterfølgende vil tage sig ud. Bygherre har godkendt udkastet til denne udbygningsaftale. Udbygningsaftalen ses under øvrige sagsbilag til lokalplanen. Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. For at danne et overblik over, om kommuneplantillægget og lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Møde den kl Side 324 af af 581

29 Der har dog været dialog med bygherre om støj, hvorfor der er lavet en støjredegørelse, der er vedhæftet lokalplanen som øvrige sagsbilag. Bilaget redegør for, at byggeriet godt kan overholde de vejledende støjkrav, såfremt der laves tekniske foranstaltninger for eksempel ift. vinduestypen. Økonomi Aalborg Kommune ejer i dag et areal foran Gug Kirke. De kommunale parkeringspladser til kirken og børnehaverne flyttes til dette areal, og forbliver kommunalt areal fremover. Bygherre betaler omkostningerne ved reetablering af de kommunale parkeringspladser og begrønning heraf. Arealet til de øvrige parkeringspladser køber bygherre af Aalborg Kommune, såfremt denne lokalplan vedtages. Aalborg Kommune vil få en indtægt ved salget af areal. De kommunale parkeringspladser til kirken og de to institutioner, der flyttes, vil fremover skulle aflede overfladevand til et LAR-anlæg, som bygherre etablerer. Aalborg Kommune skal eje og delvis betale driften til anlægget. Der indgås aftale med bygherre om en delvis betaling for driften. Der stiftes et regnvandslaug sammen med bygherre til dette formål. Aalborg Kommune vil få en udgift til driften af afledningen af regnvand fra Aalborg Kommunens egne arealer. Bygherre etablerer ramblaen med beplantning, belysning, belægning mv. Aalborg Kommune ejer arealet og vil få en udgift til at drifte arealet, hvilket Aalborg Kommune også drifter i dag. Etablering af det øvrige aftalte i udbygningsaftalen herunder fx bytorv, beplantning, belysning, mv betaler bygherre 100 %, og Aalborg Kommune har derved ingen udgifter til opgradering af byrummets udseende. Beplantning på de kommunale arealer skal eftersås med års mellemrum for at fastholde det ønskede udtryk, hvilket giver en udgift til drift for Aalborg Kommune.. Møde den kl Side 425 af af 581

30 Bilag: Startredegørelse for centerområde, Nøhr Sørensens Vej, Gug Udkast til lokalplan Centerområde, Nøhr Sørensens Vej, Grønlandskvarteret (1. forelæggelse) Forslag til Kommuneplantillæg for Bydelscenter, Nøhr Sørensens Vej, Grønlandskvarteret Støjredegørelse, Nøhr Sørensens Vej Supplerende støjnotat vedr. vinduesløsninger, Nøhr Sørensens Vej Udkast til udbygningsaftale Nøhr Sørensens Vej med bilag - samlet Møde den kl Side 526 af af 581

31 Punkt 10. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Overby Bakke, Stae, Landområde Hals (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt uden ændringer. Lokalplan endeligt uden ændringer. Beslutning: Anbefales. Møde den kl Side 127 af af 981

32 Sagsbeskrivelse Fordebat godkendte igangsætning af fordebat på møde 9. marts 2017 (punkt 7) Fordebatten var i perioden marts 2017 behandlede opsamling på fordebatten på møde 8. juni 2017 (punkt 4) 1. forelæggelse s møde 23. november 2017 (punkt 6) Magistratens møde 4. december 2017 (punkt 9) Byrådets møde 11. december 2017 (punkt 17). Forslagene har været offentliggjort i perioden 15. december 2017 til og med 9. februar Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Møde den kl Side 28 af af 981

33 Formål og baggrund Formålet med planerne er at give mulighed for at etablere et nyt boligområde i Stae i tilknytning til de eksisterende boligområder i byen. Kommuneplantillæggets indhold Den eksisterende kommuneplanramme 9.6.8Bo1 ændrer betegnelse til 9.6.B1 og udvides til også at omfatte det område, som lokalplan omfatter. Kommuneplanrammen giver mulighed for, at området kan anvendes til boligformål i form af åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse. Det maksimalt tilladte etageantal ændres fra 1½ til 2 etager, og bebyggelsesprocenten fastsættes til 30 for åben-lav bebyggelse og 40 for tætlav bebyggelse. Som en konsekvens af at boligområdet udvides, ændres retningslinje Egentlig Byudvikling og byformål, så den udvides med det samme areal. Der udlægges to nye rammeområder 9.6.T1 og 9.6.T2 til tekniske anlæg. De udlægges til forsinkelsesbassiner for lokalplanens område. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for boligbebyggelse i form af åben-lav bebyggelse i hovedparten af området, dog kun tæt-lav bebyggelse i den sydøstlige del af området. Samlet set ca. 53 boliger. Fælles opholdsarealer til beboelserne koncentreres i området mellem åben-lav og tæt-lav, så det får en funktionel størrelse og sammenhæng. Der er terrænforskelle i området, hvorfor det i dele af området er oplagt at udnytte terrænet til at bygge i forskudte plan. Der er fokus på terrænet i forhold til de eksisterende boligområder i omgivelserne. Dels i form af byggelinjer, der trækker bebyggelsen væk fra disse områder og dels i forhold til byggemulighederne. Her er der i den laveste del af området kun mulighed for at bygge i én etage og i maksimalt 4 meters højde. For at få området til at hænge sammen med naboområderne har der været fokus på at sikre sammenhæng i stiforbindelserne. Dels ved adgang til den eksisterende sti Nøddestien, som ligger mellem det nye og det eksisterende boligområde, og dels ved at sikre interne stiforbindelser, der kan lede de bløde trafikanter rundt i området og videre til stiforbindelser mod eksempelvis skolen i Vester Hassing. For at sikre en grøn struktur i området sikres der beplantningsbælter både mod øst og centralt i området. Her er eksisterende beplantningsbælter med en del større træer, der skal bevares, suppleres eller erstattes af ny beplantning. I områdets nordlige afgrænsning etableres ligeledes et beplantningsbælte. Overfladevand fra den største del af området ledes til to nye forsinkelsesbassiner øst for området til parcelhuse. Her nedsives overfladevandet, som således ikke skal ledes til kloaksystemet. Navngivning af ny vej I forbindelse med 1. forelæggelse af planerne godkendte Overby Bakke som nyt vejnavn. Miljøvurdering af planer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen eller klager over afgørelsen om ikke at lave miljørapport. Økonomi Lokalplanområdet er privatejet og omfatter arealer, der benyttes til landbrug. Da området iflg. lokalplanen skal overføres fra landzone til byzone, kan ejeren forlange den overførte del overtaget af kommunen. Da ejeren imidlertid selv har ønsket lokalplanen udarbejdet har ejeren fraskrevet sig denne mulighed. Gennemførelsen af lokalplanen skønnes således ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: Møde den kl Side 329 af af 981

34 1. Ole Nielsen, Nøddevej 16, 9310 Vodskov 2. Miljø- og Fødevareministeriet, Haraldsgade 53, 2100 København Ø 3. Jan S. Jensen, Ellevej 4, 9310 Vodskov 4. Ole og Marianne Stein, Agernvej 16, Stae, 9310 Vodskov 5. Susanne og Bjarne Thøgersen 6. Ole Nielsen, Nøddevej 16, 9310 Vodskov Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Indsigelse fra Ole Nielsen vedrørende ændrede kommuneplantillæggets etageantal og bygningshøjde i det eksisterende boligområde. I fordebatten var det beskrevet, at der forventes samme rammer for det nye område som for det eksisterende byggeri på bl.a. Nøddevej. Det vil sige maks. 1,5 plan og 8,5 meters højde. Den forventning holdt ikke. Med Kommuneplantillæg er det ændret til maks. 2 etager og 8,5 meters højde, og dermed større byggeri end det eksisterende byggeri på Nøddevej. Der er således mulighed for at bygge i 2 plan med en maks. højde på 8,5 meter evt. med tagterrasse på øverste etage. Hvis der bygges sådan vil det skæmme den eksisterende bydel og det bør undgås. Store høje firkantede bygninger bør undgås. Derfor bør det fortsat kun være muligt at bygge maks. 1,5 plan og maks. 8,5 meter i højden, som den gamle kommuneplanramme beskriver. Svar: Ikke imødekommet. Kommuneplantillægget omfatter både det nye område samt den øvrige del af boligområdet i den nordvestlige del af Stae. Indholdet og rammerne i kommuneplantillægget er fastsat med udgangspunkt i de gældende bestemmelser og dermed byggeretten i bygningsreglementet. Derfor er det for hele rammeområdet fastsat, at der kan bygges i 2 etager i op til 8,5 meters højde. Endvidere er der for åben-lav byggeri en bebyggelsesprocent på 30 og tilsvarende 40 for tæt-lavt byggeri. Det er således rammerne i de eksisterende områder. Ønskes det at udnytte disse rammer kræver det dels at den pågældende grund kan rumme et sådant projekt, og dels at projektet kan lade sig gøre i forhold til omgivelser/naboer. 2. Indsigelse fra Miljø- og Fødevareministeriet vedrørende vurdering og redegørelse for bilag IV arter i kommuneplantillægget Der gøres opmærksom på, at der skal foretages en vurdering af, om planen kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV arter. Vurderingen skal fremgå af redegørelsen til kommuneplanforslaget. Der er ikke tale om en indsigelse mod kommuneplantillægget, men en orientering om reglerne vedr. bilag IV arter. Svar: Taget til efterretning. Vurderingen i forhold til bilag IV arter er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af planerne. Den fremgår således af miljøscreeningen og lokalplanens redegørelse. Men ikke i kommuneplantillæggets redegørelse. Fremadrettet gøres vurderingen til en fast del af kommuneplantillæggenes redegørelse. 3. Indsigelse fra Jan S. Jensen vedrørende vejadgang til det nye område fra Halsvej Det virker ikke gennemtænkt at lave indkørsel til det nye område fra Halsvej i gennem det gamle Stae. Der vil komme endnu mere trafik gennem byen via Halsvej. Både tung arbejdskørsel mens området bebygges og efterfølgende den ekstra daglige trafik fra området. Det vil give øgede støjgener, mere forurening og sikkert også sætningsskader på de bygninger, der vender ud mod Halsvej. Da omfartsvejen blev lavet var det for at lede trafikken uden om Stae og Vester Hassing. Så det vil være et tilbageskridt at lede trafikken igennem Stae. Opfordrer til at der i stedet laves indkørsel til Overby Bakke fra Møde den kl Side 430 af af 981

35 omfartsvejen. For at få det nye område til at hænge sammen med Stae kan man etablere cykel- og gangstier. Svar: Ikke imødekommet. Udviklingen af Stae (og Vester Hassing) bygger på den eksisterende infrastruktur. Her er det Halsvej, der fungerer som fordelingsvej i Stae. Adgangsvejene til de forskellige boligområder vil således skulle ske herfra. Omfartsvejens funktion er at lede trafikken til henholdsvis Aalborg, Hals og byerne i området uden om byerne og dermed mindske den gennemkørende trafik i f.eks. Stae og Vester Hassing. Omfartsvejen skal ikke fungere som adgangsvej til byerne, og der etableres således ikke nogen direkte indkørsler til byerne herfra. 4a. Indsigelse fra Ole og Marianne Stein vedrørende vurdering om landbrugsjord Miljøscreeningens vurdering af at jorden er landbrugsjord er usand. Jorden har i mindst 10 år aldrig været dyrket, men ligget brak og kun haft heste gående. Det giver hjemsted for stor biodiversitet og oplysningen om opdyrket landbrugsjord giver en fejlagtig vurdering i forhold til dyrearter, som Miljøstyrelsen nævner, der skal tages hensyn til. Svar: Ikke imødekommet. Området er landbrugsjord som er anvendt til landbrugsdrift. Hvad den konkrete anvendelse har været over tid har ikke været væsentligt en anvendelse til afgrøder, til afgræsning af heste eller kreaturer eller ligget brak. Uanset anvendelsen er der foretaget en konkret vurdering af områdets værdi og egnethed som biotop for bilag IV arter. Lokalplanen medfører ikke forringelser for disse, da området ikke opfylder arternes biotopskrav. Det væsentligste er områdets nord-sydgående beplantningsbælter, da de fungerer som ledelinjer for flagermus. Det tages der hensyn til og beplantningsbælter bevares som en del af planen. 4b. Indsigelse fra Ole og Marianne Stein vedrørende vurdering om trafik afvikling og trafiksikkerhed Mener argumentationen i forhold til trafikafviklingen er usand. At der er modstridende tekster i afsnittene Befolkningens levevilkår fremkommelighed og Menneskers sundhed trafiksikkerhed. Mener det vil have samme betydning for beboerne på Nøddevej, hvis bilerne kørte ud her i stedet for på Mandelvej. De 300 biler skal uanset hvad forbi Mandelvej for at komme ud på Halsvejen. Med udsigt til 300 nye biler vil det få væsentlig negativ betydning for de eksisterende beboere, som vil kunne se frem til problemer med at komme ned på Mandelvej især om morgenen. Noget kommunen må sikre ikke kommer til at ske. De børn og unge, som i dag kommer kørende på løbehjul og cykel direkte ud på Mandelvej fra både Nøddevej og cykelstien mod Vester Hassing, skal fremover ud på en meget trafikeret Mandelvej. Det skal sikres at sådanne uheld ikke sker og der skal laves omfattende tiltag, der sikrer børnene og bilisterne. Men sådanne tiltag vil netop genere de eksisterende beboere i betydelig grad modsat hvad screeningen skriver. Svar: Ikke imødekommet. Det er i forbindelse med udarbejdelsen af planen vurderet, at den eksisterende infrastruktur kan afvikle den øgede trafik fra området. Den forventede øgede trafikmængde på ca. 300 biler er døgnmængden. Det vil sige fordelt over døgnet, og naturligvis med størst belastning i spidstimen morgen og eftermiddag. Men et samlet udbygget område med 53 boliger vil ikke medføre kødannelser for at komme ud fra eksempelvis Nøddevej. I forhold til fremkommelighed går vurderingen på, hvad det vil betyde for fremkommeligheden i eksisterende boligområder, at den nye udstykning kommer. Her er det vurderet, at eksisterende boligområder ikke generes af den øgede trafikmængde. I forhold til trafiksikkerhed er det vurderet, at en vejbetjening fra Mandelvej sikrer at så få eksisterende boliger som muligt generes af den øgede trafik. Disse to forhold er ikke i modstrid. Møde den kl Side 531 af af 981

36 Tvært imod understøttes det af den sammenhæng der sikres for de bløde trafikanter mellem det nye område og de eksisterende boligområder og stiforbindelser. Det er vigtigt for en sikker afvikling af trafikken, at der er en entydig struktur og en sammenhæng mellem det nye og det gamle. Men uanset at der er en sammenhæng og let adgang er det væsentligt, at dem der skal navigere rundt i området kører efter forholdene. Som udgangspunkt kræver det ikke særlige foranstaltninger, men opstår der problemer og usikre situationer, må det tages op efterfølgende. 4c. Indsigelse fra Ole og Marianne Stein vedrørende proces omkring planlægningen Kommunen tager ikke klager alvorligt og forsøger at sikre at projektet kun fremstår positivt. Sagsakterne er mangelfulde, der er ændret holdning til projektet i forhold til overensstemmelse med Fysisk Vision 2025, der har været langsom behandling af forespørgsel på sagsakter med inddragelse af ombudsmanden. Endelig har der været nepotisme blandt involverede parter, og politisk indblanding er ej heller blevet taget til efterretning. Som følge af dette er sagens forløb blevet fremlagt for Statsforvaltningen. Svar: Taget til efterretning. 4d. Indsigelse fra Ole og Marianne Stein vedrørende argumenter mod udstykningen - 46 nye grunde i en by med 140 grunde er på ingen måde tilpasning til byens identitet og størrelse. Hvad er realismen i projektet? - De lidt større byer i området mod Hals klarer sig generelt meget dårligt. Det vil også ske med Stae, da tiltrækningen til byen netop er dens lille størrelse - Byen er delt af Halsvej og limen mellem den større del af byen nord for Halsvejen og den mindre del syd for er borgerhuset og dets legeplads. Udstykningen giver større vægt nordpå og splitter byen i en aktiv nordlig del og en død sydlig del - Stae er bygget på sandjord med risiko for at de tunge biler vil give sætningsskader og efterfølgende erstatningskrav. - Stae er lillebror til Vester Hassing med ca. 1/10 af indbyggerne. Uden Vester Hassing vil Stae ende som fx Holtet eller Rærup. Derfor er det vigtigste for Stae at Vester Hassing forbliver en stærk by. Al vækst bør ske i Vester Hassing området, så byen kan få lov at brede sig gerne hele vejen til Stae boliger i Vester Hassing vil betyde nye potentielle kunder i butikkerne i byen. Samme antal boliger i Stae vil ikke have samme effekt, da man vil handle på vej til Stae fra Aalborg. - Endelig har os der har købt hus ud til marken netop købt huset for adgangen til markerne. Ændres denne udsigt til boliger, fjernes værdien for os som ejere. Svar: Taget til efterretning. Aalborg Kommune ønsker at understøtte udviklingen også i de mindre bysamfund i kommunen, så der sikres en mangfoldighed i udbuddet af grunde og boligtyper. Stae og Vester Hassing hænger tæt sammen i forhold til de funktioner og tilbud, der findes i området. Nye boliger i Stae vil således også understøtte det, men det er sandsynligvis korrekt antaget, at ikke alle nye borgere i Stae vil lægge deres indkøb i butikkerne i Vester Hassing. Men det vil understøtte de funktioner og tilbud der er i byen og skabe et større grundlag for at kunne fastholde dette. I forhold til sætningsskader er det et anliggende mellem to private parter. Det er således ikke noget kommunen er indblandet i med mindre det var kommunen, der var bygherre. 4e. Indsigelse fra Ole og Marianne Stein vedrørende byggemuligheder og læbælte Hvis planerne gennemføres, kræves det, at de eksisterende beboere får selv samme ret til at bygge i 2 plan, da de ellers vil stilles ringere end de nye boliger. Det vil betyde endnu mindre sammenhæng med den nye bydel. Endvidere kræves det, at det brede læbælte mod det eksisterende byggeri, som blev beskrevet i de oprindelige planer, genindføres, så boligerne på Agernvej kan opretholde et privatliv. Møde den kl Side 632 af af 981

37 Svar: Delvis imødekommet. Kommuneplantillæg fastlægger den samme byggemulighed for både det nye og for det eksisterende område. Der kan således også bygges i to etager i 8,5 meters højde i det eksisterende boligområde. I forhold til læbælte/afskærmning mellem de eksisterende boliger og stier/grønne områder i det nye område er der ikke fastsat et konkret krav i lokalplanen. Men der er heller ikke noget der forhindrer, at der kan etableres f.eks. en hæk eller lignende. Der opfordres til dialog med bygherre for at finde en samlet løsning, der er tilfredsstillende for alle parter. 5. Indsigelse fra Susanne og Bjarne Thøgersen vedrørende bekymringer omkring projektet Bekymringen går ikke på at der bliver bygget eller at der forsvinder udsigt. Bekymringen går på beskyttelsen af de nærmeste naboer i forhold til gener som byggestøv og støj mens byggeriet står på. Og hvad med eventuelle sætningsskader. Bliver der afskærmet med hegn eller lignende, så der ikke er direkte adgang til de eksisterende grunde fra stier og grønne områder? Er der overhovedet efterspørgsel efter så mange grunde i Stae? Vil Halsvej og Mandelvej kunne holde til den øgede trafik og kan byens kloaknet bære de mange ekstra tilslutninger? Svar: Taget til efterretning. Lokalplanen kan ikke fastsætte nogle krav i forhold til hvordan byggemodning og byggeri i området skal foregå. I forhold til eventuelle gener fra støv, støj mv. samt eventuelle sætningsskader eller frygten herfor opfordres til løbende dialog med bygherre, for at afklare dette fra begyndelsen. I forhold til afskærmning mellem de eksisterende boliger og stier/grønne områder i det nye område er der ikke fastsat et konkret krav i lokalplanen. Men der er heller ikke noget der forhindrer, at der kan etableres f.eks. en hæk eller lignende. Der opfordres til dialog med bygherre for at finde en samlet løsning, der er tilfredsstillende for alle parter. Det er i forbindelse med udarbejdelsen af planen vurderet, at den eksisterende infrastruktur kan afvikle den øgede trafik fra området. I forhold til kloaknettet vil det blive sikret, at der er den nødvendige kapacitet til at afvikle det nye område også. 6. Indsigelse fra Ole Nielsen vedrørende reparation af Nøddestien, adgang hertil samt fortov langs Mandelvej. Der står i lokalplanen at Nøddestien skal repareres. Men da den ligger uden for lokalplanområdet er det ikke juridisk gældende. Nøddestien tilhører ikke grundejeren der laver udstykningen. Det bør afklares, hvem der er forpligtet til at reparere Nøddestien og hvordan skal det gøres? I lokalplanforslaget ønsker man stier og fortov for at give sammenhængskraft med den øvrige by. Det bør sikres, at den nordlige sti i udstykningen får forbindelse til Nøddestien. Nøddestien går i dag ikke så langt mod nord, at den kan få forbindelse til den nordlige sti. Der bør sikres, at der ingen trin bliver fra Nøddestien og op til det nye stisystem i udstykningen, så der bliver let tilgængelighed for barnevogne mm. Der bør laves fortov på Mandelvej, der ligger uden for lokalplanområdet, for at give den ønskede sammenhængskraft. Et godt projekt, der kan gavne Stae og omegn. Svar: Taget til efterretning. En reparation af Nøddestien og adgangen hertil er en opgave, der ligger hos bygherre i samarbejde og dialog med ejeren af arealet. Det er bygherre, der har fremlagt intentionerne i forhold til den eksisterende sti, Møde den kl Side 733 af af 981

38 renovering af den og adgang hertil. Som det er beskrevet i lokalplanen, forventes det, at det vil ske i forbindelse med byggemodningen. Men det er ikke noget kommunen kan håndhæve, da det ligger uden for lokalplanområdet. I forhold til fortov langs Mandelvej fra Overby Bakke og til det eksisterende fortov på Mandelvej er bygherre indstillet på at etablere dette, så der opnås en sikker adgang her. Møde den kl Side 834 af af 981

39 Bilag: Kommuneplantillæg til politisk behandling LP indsigelser samlet 1-6 Møde den kl Side 935 af af 981

40 Punkt 11. Godkendelse af Lokalplan Boliger, Skalhøje, Nibe (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan at der ikke skal laves en miljørapport. at forslaget sendes i offentlig høring i 4 uger. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at ny vej inden for lokalplanområdet navngives Skalhøje. Beslutning: Indstillingens 1. "at" anbefales. Indstillingens 2. "at" godkendt. Møde den kl Side 136 af af 481

41 Sagsbeskrivelse Link til digitale planer Lokalplan Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med planen er at give mulighed for et boligområde på den sydvendte skråning op mod Skalskoven. Området er den sidste etape af boligområdet Skalhøje. Området har også i Nibe Kommunes tid været udpeget til fremtidigt boligområde, og blev i forbindelse med Byudviklingsplanen for Nibe i 2016 endeligt fastlagt. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for boligbebyggelse i form af åben-lav bebyggelse med i alt 67 boliger. Møde den kl Side 237 af af 481

42 Lokalplanen bygger videre på de samme principper, der er anvendt ved boligområderne Skalhøje og Skovbakken mod vest. På begge sider af bebyggelsen sikres der brede grønne kiler. Dels som en grøn kile mod det eksisterende boligområde, og dels som en grøn kile som en overgang til det åbne land. Nord for bebyggelsen på arealet op mod Skalskoven sikres skovtilplantning og større rekreative fælles friarealer. Formålet er at sikre, at der opnås sammenhæng mellem byen og skoven, og at der skabes de bynære rekreative fællesarealer. Der skal etableres stiforbindelser gennem de grønne kiler og arealet mod nord, så der opnås sammenhæng til naboområder, Skalskoven og de overordnede rekreative stiforbindelser, der går både øst og nord for området. Der skal desuden sikres sammenhæng til eksisterende stiforbindelse på Parkvej, så der opnås adgang mod skole, fritidsområde og byen. I dele af området er der relativ store terrænforskelle, hvorfor det er oplagt at udnytte terrænet til at bygge i forskudte plan. Ved at respektere det naturlige terræn og tilpasse bebyggelserne sikres den bedste oplevelse af området som helhed. Området har en gældende udledningstilladelse. Vandet forsinkes således i det eksisterende bassin beliggende på sydsiden af Parkvej syd for Skovbakken. Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Parkvej. Der etableres en ny stamvej i nord-sydgående retning, hvorfra trafikken fordeles til mindre boligveje. Navngivning af ny vej Vejadgang til området skal ske fra Parkvej via en ny boligvej, som får navnet Skalhøje. Ejer har ønsket at navngive den kommende vej efter navnet på den gravhøj, Skal Høj, der ligger umiddelbart nordøst for lokalplan området. Navngivningen er under forudsætning af, at lokalplanen vil blive godkendt. Ophævelse af lokalplan Lokalplanens delområde C er omfattet af lokalplan 95 for et område sydvest for Skalhøj i Nibe til boligformål, åben-lav bebyggelse. Denne lokalplan ophæves for så vidt angår bestemmelse 8.5 for det område, der er omfattet af lokalplan i forbindelse med den endelige godkendelse. Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. For at danne et overblik over, om lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Økonomi Lokalplanområdet er privatejet og omfatter arealer, der benyttes til landbrug. Da området iflg. lokalplanen skal overføres fra landzone til byzone, kan ejeren forlange den overførte del overtaget af kommunen. Da ejeren imidlertid selv har ønsket lokalplanen udarbejdet har ejeren fraskrevet sig denne mulighed. Gennemførelsen af lokalplanen skønnes således ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Møde den kl Side 38 af af 481

43 Bilag: Lokalplan udkast til politisk behandling Møde den kl Side 439 af af 481

44 Punkt 12. Godkendelse af Lokalplan Boliger, Nøragervej, Nibe (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan at der ikke skal laves en miljørapport. at forslaget sendes i offentlig høring i 4 uger. udkast til udbygningsaftale Nøragervej med bilag. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at ny vej inden for lokalplanområdet navngives Kornmarken. at nye stier inden for lokalplanområdet navngives Rugstien. Beslutning: Indstillingens 1. "at" anbefales. Indstillingens 2. "at" godkendt. Møde den kl Side 140 af af 481

45 Sagsbeskrivelse Link til digitale planer Lokalplan Oversigtskort Formål og baggrund Lokalplanområdet er beliggende i den østlige del af Nibe og udgør et areal på ca. 10 ha. Hele området ligger i dag i landzone, og vil med lokalplanen blive overført til byzone. Formålet med lokalplanen er at skabe et boligområde med mulighed for åben/lav og tæt/lav boligbebyggelse. Der skal i den vestlige del af området etableres et samlet grønt rekreativt område for lokalplanområdet og byens beboere. Området kobles sammen med den øvrige by via nye rekreative stiforbindelser. Baggrunden for lokalplanen er vedtagelsen af en byudviklingsplan for Nibe i april Forud for vedtagelsen af den endelige byudviklingsplan blev gennemført en proces, hvor borgerne i Nibe havde mulighed for at komme med idéer og forslag til, hvordan byen skulle udvikles. Desuden blev gennemført konkrete forbedringer af bymidten (helleanlæg ved Aalborgvej samt forbedring af Torvet og Tyvedalsstien). Byudviklingsplanen udlagde det aktuelle lokalplanområde som et nyt område til boligformål i tilknytning til den eksisterende by. Samtidig blev udpeget en grøn overordnet struktur for byen. Lokalplanens indhold Lokalplanområdets hovedanvendelse er boligformål, men derudover udlægges et område på ca. 2 ha til rekreative formål, som samtidig skal fungere som en grøn forbindelse for flora og fauna i byen. Der kan i alt etableres nye boliger i området alt efter boligtype. Der er udpeget områder i lokalplanen, hvor der kan bygges åben/lav boligbebyggelse, og samtidig er der udpeget 2 delområder i planen, hvor der kan bygges tæt/lav boligbebyggelse eller åben/lav boligbebyggelse alt efter det konkrete behov. Møde den kl Side 241 af af 481

46 Da området skråner fra syd mod nord er der lokalplanbestemmelser, som skal sikre, at ny bebyggelse skal tilpasses terrænet og ikke omvendt. I forbindelse med byggemodning af boligveje kan det blive nødvendigt at justere terrænet, således der skabes en god forbindelse mellem vejanlæg og ny bebyggelse. Inden for hver enklave med tæt/lav boligbebyggelse, skal bebyggelsen fremstå ensartet med hensyn til bebyggelsesform, materialer og farver. I områder med åben/lav boligbebyggelse er der fleksible bestemmelser om bebyggelsens arkitektur. Det ønskes at sikre nye stiforbindelser, der understøtter de eksisterende stiforbindelser i området. De nye stiforbindelser skal gøre det muligt, for hele byens borgere, at bevæge sig rundt i området og forbinde Hobrovej med Parkvej. Stiforbindelser udlægges som rekreative stier med permeabel belægning. Der er mulighed for håndtering af regnvand inden for lokalplanområdet. Der skal i den forbindelse etableres et bassin til forsinkelse af regnvand i den nordlige del af området, som er lavestliggende. Vejadgang til området skal ske fra Nøragervej, og der etableres en nord/syd-gående stamvej i området. Fra stamvejen etableres øst/vest-gående boligveje. Navngivning af ny vej samt stier Vejadgang til området skal ske fra Nøragervej via en ny boligvej, som får navnet Kornmarken. Stier i området får navnet Rugstien. Projektudvikler har ønsket navnene, da det associerer med at der umiddelbart vest for lokalplanområdet engang var placeret en mølle. Navngivningen er under forudsætning af, at lokalplanen vil blive godkendt. Udkast til udbygningsaftale om infrastrukturanlæg Planlovens 21b giver mulighed for, at kommunen og grundejeren kan indgå en aftale om hel eller delvis finansiering af infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for lokalplanområdet for at virkeliggøre planlægningen. Sammen med lokalplanen er udarbejdet en frivillig udbygningsaftale, hvor bygherre har indvilliget i at betale for forbedringer af Nøragervej. Nøragervej er i dag en offentlig vej belagt med grus, som betjener enkelte spredt beliggende ejendomme i den østlige udkant af Nibe. Vejen udvides og opgraderes til asfaltvej frem til vejadgangen til lokalplanområdet, og der etableres cykel/gangsti i begge sider af vejen. Desuden etableres vejtræer langs Nøragervej. Realisering af udbygningsaftalen medfører ændringer af de matrikulære forhold. Bygherre har godkendt udkastet til denne udbygningsaftale. Udbygningsaftalen ses under sagsbilag til lokalplanen. Da der er tale om en offentlig vej vil Aalborg Kommune forestå den fremtidige drift, vedligeholdelse og fornyelse af vejanlægget. Drift og vedligeholdelse af øvrige vej- og stianlæg i selve lokalplanområdet er Aalborg Kommune uvedkommende, da disse veje/stier er private fælleveje/-stier. Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. For at danne et overblik over, om lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Møde den kl Side 342 af af 481

47 Bilag: Forslag til udbygningsaftale for Nøragervej Lokalplan udkast til politisk behandling Forslag til udbygningsaftale for Nøragervej - kortbilag 1 Forslag til udbygningsaftale for Nøragervej - kortbilag 2 Møde den kl Side 43 af af 481

48 Punkt 13. Godkendelse af Lokalplan Boliger, Skovbrynet, Nibe (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan Boliger, Skovbrynet, Nibe. at der ikke skal laves en miljørapport og at forslaget sendes i offentlig høring i 4 uger. Beslutning: Anbefales. Møde den kl Side 144 af af 481

49 Sagsbeskrivelse Link til digitale planer Lokalplan : Boliger, Skovbrynet, Nibe Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med lokalplanen er at give mulighed for udnyttelse af et mindre område til parcelhusbebyggelse på Skovbrynet ved Nibe Svømmebad. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for at anvende området til boligformål med udstykning af 4 parcelhusgrunde med tilhørende grønt fællesopholdsareal. Lokalplanområdet ligger i den nordvestlige del af Nibe og er omgivet af eksisterende parcelhusbebyggelse. Mod nord grænser lokalplanområdet op til Høje Nibe, der udgøres af en nyere moderne parcelhusbebyggelse fra 0 erne og umiddelbart nord herfor ligger Skalskoven. Skovbrynet og Rosenparken Møde den kl Side 245 af af 481

50 begge eksisterende parcelhusbebyggelser fra 60 erne og 70 erne er beliggende umiddelbart syd for lokalplanområdet. For at sikre sammenhæng til naboområdernes øvrige parcelhusbebyggelser gives der mulighed for at bebygge området med enfamiliehuse i et harmonisk og nutidigt udtryk. Lokalplanområdet er let skrånende og der opfordres til, at områdets terrænforskelle udnyttes arkitektonisk, så der opnås spændende planløsninger evt. byggeri i forskudte plan eller flere niveauer. Ny bebyggelse må opføres i op til 2 etager med en bygningshøjde på max. 8,5 m. Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Skovbrynet og der sikres adgang gennem området via en ny sti, der knyttes op på eksisterende stisystem mod nord til Høje Nibe og mod syd via Nibe Skolesti. Mod nordvest afgrænses lokalplanområdet af et fælles grønt opholdsareal, der indrammes af et bevaringsværdigt rønnehegn, der reguleres i lokalplanens bestemmelser i forhold til beskæring og genplantning. Randbeplantningen (rønnehegnet) ønskes bevaret, idet det vurderes at understøtte opholdsarealets værdi for den nye bebyggelse. Ophævelse af lokalplan Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan nr. 1 for et område til fællesantenneanlæg mm. ved Skalvej i Nibe by. Denne lokalplan ophæves for det område, der er omfattet af lokalplan i forbindelse med den endelige godkendelse. Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. For at danne et overblik over, om lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Økonomi Tanken med lokalplanen er, at kommunen skal foretage byggemodningen og sælge byggegrundene. Byggemodningen, der omfatter veje, stier og beplantning etc. skønnes til ca kr. + tilslutningsafgifter. Byggemodningen tænkes udført i Kommunen vil efterfølgende få indtægter ved salg af byggegrunde. Møde den kl Side 346 af af 481

51 Bilag: Lokalplan udkast Møde den kl Side 47 af af 481

52 Punkt 14. Godkendelse af Skema B for 24 almene familieboliger Ved Søerne i Gandrup. Sundby Hvorup Boligselskab, afd By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender projekt og anskaffelsessum inden byggestart, herunder at den støtteberettigede anskaffelsessum er uændret fra Skema A til B og ligger på kr. at det kommunale grundkapitalindskud er uændret fra Skema A til B og udgør kr. at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges. Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 148 af af 381

53 Sagsbeskrivelse Bygherre: Sundby-Hvorup afd. 74. Projektet er med på boligprogram 2017 (Tidligere BAB). Sundby-Hvorup Boligselskab ønsker at etablere 24 familieboliger på Bredgade i Gandrup. Familieboligerne bliver indrettet som 3- og 4-værelses rækkehuse i et plan. Projektet holdes inden for den eksisterende lokalplan Aalborg Kommune har i jan givet dispensation fra skovbyggelinje. Byggeriets art Antal boliger og størrelse Husleje pr. md. ekskl. forbrug. Skema A Husleje pr. md ekskl. forbrug Skema B Tæt lav 15 stk. á 75 m 2 9 stk. á 90 m kr kr. Uændret Uændret For boligerne på 75 m 2 afsættes der 495 kr. til aconto varme og 260 kr. til vand. For boligerne på 90 m 2 afsættes 530 kr. til aconto varme og 350 kr. i vand. Byggeriet skal overholde bygningsklasse 2015 i bygningsreglement Økonomi Anskaffelsessum og finansiering: Anskaffelsessum Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Kr Skema A Ikke beregnet Ændring Skema B Max ): Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Den endelige garantistillelse kan først beregnes når byggeriet er afsluttet, hvorfor den kommunale garanti er sat til op til 100 % af belåningen. Garantien er dog foreløbig beregnet til 65,14% af lånebeløbet. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 15%, omkostninger 13 % og håndværkerudgifter 72 %. Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 er på kr. svarende til de gældende rammebeløb i 2016 inklusive energitillæg på 990 kr. Ifølge driftsbudgettet for det første år, er den årlige husleje pr. m 2 beregnet til 840 kr. Heraf udgør kapitaludgifterne 590 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 251 kr. pr. m 2 pr. år. Møde den kl Side 249 af af 381

54 Bilag: Kort, Ved Søerne, Gandrup Møde den kl Side 350 af af 381

55 Punkt 15. Godkendelse af Ansøgning om fleksibel udlejning - Vivabolig, afd. 7 Peter Freuchens Vej og afd. 8 Thulevej Aalborg SØ By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at der indgås en aftale om udlejning efter særlige kriterier i Viva Bolig, afd. 7 beliggende Peter Freuchens Vej, Aalborg SØ samt afd. 8 beliggende Thulevej, Aalborg SØ. Beslutning: Godkendt. Per Clausen kan ikke godkende ansøgningen. Der tages initiativ til en drøftelse af udlejningsforholdene i Boligudvalget. Møde den kl Side 151 af af 381

56 Sagsbeskrivelse Viva Bolig har ansøgt kommunen om, ved kommende udlejninger af ledige boliger, at fravige ventelisten i de nævnte boligafdelinger og i stedet udleje boligerne til ansøgere efter særlige kriterier. Boligorganisationen foreslår, at der fremover bliver givet fortrinsret til ansøgere, der enten er i arbejde eller under uddannelse (se uddybning senere). Begge afdelinger ligger i området Aalborg SØ, ofte benævnt som Grønlandskvarteret. Der pågår i øjeblikket en samlet indsats med de almene boligorganisationer i området og forskellige kommunale forvaltninger og institutioner for at styrke området Aalborg SØ. Der lægges bl.a. vægt på, at der kan skabes en differentieret beboersammensætning i de enkelte afdelinger og i området som sådan, således at der ikke opstår enkeltafdelinger eller enkeltområder, hvor forskellige problemer koncentreres. Der har været en tendens til, at almene afdelinger i området har fået en ensidig beboersammensætning. Vivaboligs ansøgning har været drøftet i styregruppen for denne indsats, og der er enighed om, at det er påkrævet at forsøge at ændre på beboersammensætningen også i de ansøgte afdelinger. Ansøgningen skal ses i sammenhæng med lignende ansøgning fra Alabu Bolig og Lejerbo. Styregruppen er enig i opfattelsen af, at det er påkrævet med en særlig indsats for at opnå en mere varieret beboersammensætning i området. Det er aftalt i styregruppen for indsatserne i Aalborg SØ, at de boligorganisationer, der får godkendt ansøgninger om fleksibel udlejning vil gøre en særlig indsats for at finde passende alternative boliger til de boligansøgere, der måtte blive skubbet bagud på ventelisten til fordel for personer, der efter aftalen vil få fortrinsret til boligerne i afdelingen. I de berørte afdelinger, vil kriterierne for at blive tildelt en bolig forud for den normale venteliste være udformet således, at der gives fortrinsret til ansøgere, der opfylder ét af følgende to kriterier: 1. Ansøgere der kan dokumentere, at ansøger eller anden person i husstanden har fast arbejde i mindst 25 timer om ugen 2. Ansøgere der er tilmeldt en SU-berettiget uddannelse og modtager undervisning i et omfang, der berettiger til SU eller er elev eller lærling og omfattet af en uddannelsesaftale eller lærlingekontrakt. På baggrund heraf, og på baggrund af de dokumenterede udfordringer med den nuværende beboersammensætning, indstiller forvaltningen, at der indgås aftale om udlejning efter ansøgte særlige kriterier. Samtidig vil en målrettet udlejningspolitik i afdelingerne bidrage positivt til den forebyggende boligsociale indsats for hele området. Aftalen indgås i h.t. 60 stk. 1 i almenboligloven, som giver mulighed for, at de boliger, der ikke er omfattet af kommunens normale mulighed for anvisning (op til 25% af de ledige boliger) kan udlejes efter særlige kriterier. Er der ingen i målgruppen på ventelisten, skal den ledige bolig udlejes til den ansøger, der står øverst på ventelisten. Aftalen skal offentliggøres og skal tages op til revision senest 4 år efter indgåelse. Aftalen omfatter 90% af de ledige boliger, og kommunen har der ud over stadig mulighed for at anvise beboere til hver fjerde ledige bolig. De boliger, der er omfattet af aftalen, skal i.h.t. udlejningsbekendtgørelsen annonceres på boligportalen Møde den kl Side 252 af af 381

57 Bilag: Ansøgning om fleksibel udlejning, Vivabolig Møde den kl Side 353 af af 381

58 Punkt 16. Godkendelse af Ansøgning om fleksibel udlejning - Lejerbo, afd og 119-0, Fridtjof Nansens Vej og Thulevej By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at der indgås en aftale om udlejning efter særlige kriterier i Lejerbo, afd beliggende Fridtjof Nansens Vej, Aalborg SØ samt afd beliggende Thulevej, Aalborg SØ. Beslutning: Godkendt. Per Clausen kan ikke godkende ansøgningen. Der tages initiativ til en drøftelse af udlejningsforholdene i Boligudvalget. Møde den kl Side 154 af af 381

59 Sagsbeskrivelse Lejerbo har ansøgt kommunen om ved kommende udlejninger af ledige boliger at fravige ventelisten i de nævnte boligafdelinger og i stedet udleje boligerne til ansøgere efter særlige kriterier. Boligorganisationen foreslår, at der fremover bliver givet fortrinsret til ansøgere, der enten er i arbejde eller under uddannelse samme kriterier som i lignende ansøgning fra Viva Bolig og Alabu Bolig. Begge afdelinger ligger i området Aalborg SØ, ofte benævnt som Grønlandskvarteret. Der pågår i øjeblikket en samlet indsats med de almene boligorganisationer i området og forskellige kommunale forvaltninger og institutioner for at styrke området Aalborg SØ. Der lægges bl.a. vægt på, at der kan skabes en differentieret beboersammensætning i de enkelte afdelinger og i området som sådan, således at der ikke opstår enkeltafdelinger eller enkeltområder, hvor forskellige problemer koncentreres. Der har været en tendens til, at almene afdelinger i området har fået en ensidig beboersammensætning. Lejerbos ansøgning har været drøftet i styregruppen for denne indsats i sammenhæng med lignende ansøgninger fra Vivabolig og Alabu Bolig, hvor der er enighed om, at det er påkrævet at forsøge at ændre på beboersammensætningen også i de ansøgte afdelinger. Styregruppen er enig i opfattelsen af, at det er påkrævet med en særlig indsats for at opnå en mere varieret beboersammensætning i området. Det er aftalt i styregruppen for indsatserne i Aalborg SØ, at de boligorganisationer, der får godkendt ansøgninger om fleksibel udlejning vil gøre en særlig indsats for at finde passende alternative boliger til de boligansøgere, der måtte blive skubbet bagud på ventelisten til fordel for personer, der efter aftalen vil få fortrinsret til boligerne i afdelingen. I de berørte afdelinger, vil kriterierne for at blive tildelt en bolig forud for den normale venteliste være udformet således, at der gives fortrinsret til ansøgere, der opfylder ét af følgende to kriterier: 1. Ansøgere der kan dokumentere, at ansøger eller anden person i husstanden har fast arbejde i mindst 25 timer om ugen. 2. Ansøgere der er tilmeldt en SU-berettiget uddannelse og modtager undervisning i et omfang, der berettiger til SU eller er elev eller lærling og omfattet af en uddannelsesaftale eller lærlingekontrakt. På baggrund heraf, og på baggrund af de dokumenterede udfordringer med den nuværende beboersammensætning, indstiller forvaltningen, at der indgås aftale om udlejning efter ansøgte særlige kriterier. Samtidig vil en målrettet udlejningspolitik i afdelingerne bidrage positivt til den forebyggende boligsociale indsats for hele området. Aftalen indgås i h.t. 60 stk. 1 i almenboligloven, som giver mulighed for, at de boliger, der ikke er omfattet af kommunens normale mulighed for anvisning (op til 25% af de ledige boliger) kan udlejes efter særlige kriterier. Er der ingen i målgruppen på ventelisten, skal den ledige bolig udlejes til den ansøger, der står øverst på ventelisten. Aftalen skal offentliggøres og skal tages op til revision senest 4 år efter indgåelse. Aftalen omfatter 90% af de ledige boliger, og kommunen har der ud over stadig mulighed for at anvise beboere til hver fjerde ledige bolig. De boliger, der er omfattet af aftalen, skal i.h.t. udlejningsbekendtgørelsen annonceres på boligportalen Møde den kl Side 255 af af 381

60 Bilag: Ansøgning om fleksibel udlejning, Lejerbo Møde den kl Side 356 af af 381

61 Punkt 17. Godkendelse af Ansøgning om fleksibel udlejning, Alabu Bolig, afd. 10, Peter Freuchensvej og afd. 18, 19 og 20, Umanakvej By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at der indgås en aftale om udlejning efter særlige kriterier i Alabu Bolig, afdelingerne 10, 18, 19 og 20 beliggende i Grønlandskvarteret, Aalborg SØ. Beslutning: Godkendt. Per Clausen kan ikke godkende ansøgningen. Der tages initiativ til en drøftelse af udlejningsforholdene i Boligudvalget. Møde den kl Side 157 af af 381

62 Sagsbeskrivelse Denne ansøgning om udlejning efter særlige kriterier skal ses i sammenhæng med Alabu Boligs ansøgning om udlejning efter særlige kriterier i afd. 12, højhuset på Grønlands Torv (se pkt.18) og lignende ansøgninger fra Viva Bolig og Lejerbo. I afd. 12 ansøges der om fortrinsret til personer over 55 år, mens der i de øvrige afdelinger med denne ansøgning ansøges om fortrinsret for personer, der opfylder samme kriterier, som i Viva Boligs og Lejerbos ansøgninger. Baggrunden og begrundelsen for fortrinsretten er ligeledes de samme. De berørte afdelinger ligger i området Aalborg SØ, ofte benævnt som Grønlandskvarteret. Der pågår i øjeblikket en samlet indsats med de almene boligorganisationer i området og forskellige kommunale forvaltninger og institutioner for at styrke området Aalborg SØ. Der lægges bl.a. vægt på, at der kan skabes en differentieret beboersammensætning i de enkelte afdelinger og i området som sådan, således at der ikke opstår enkeltafdelinger eller enkeltområder, hvor forskellige problemer koncentreres. Der har været en tendens til, at almene afdelinger i området har fået en ensidig beboersammensætning. Alabu Boligs ansøgning har været drøftet i styregruppen for denne indsats på lige fod med de øvrige ansøgninger, og der er enighed om, at det er påkrævet at forsøge at ændre på beboersammensætningen også i de ansøgte afdelinger. Styregruppen er enig i opfattelsen af, at det er påkrævet med en særlig indsats for at opnå en mere varieret beboersammensætning i området. Det er aftalt i styregruppen for indsatserne i Aalborg SØ, at de boligorganisationer, der får godkendt ansøgninger om fleksibel udlejning vil gøre en særlig indsats for at finde passende alternative boliger til de boligansøgere, der måtte blive skubbet bagud på ventelisten til fordel for personer, der efter aftalen vil få fortrinsret til boligerne i afdelingen. I de berørte afdelinger, vil kriterierne for at blive tildelt en bolig forud for den normale venteliste være udformet således, at der gives fortrinsret til ansøgere, der opfylder ét af følgende to kriterier: 1. Ansøgere der kan dokumentere, at ansøger eller anden person i husstanden har fast arbejde i mindst 25 timer om ugen. 2. Ansøgere der er tilmeldt en SU-berettiget uddannelse og modtager undervisning i et omfang, der berettiger til SU eller er elev eller lærling og omfattet af en uddannelsesaftale eller lærlingekontrakt. På baggrund heraf, og på baggrund af de dokumenterede udfordringer med den nuværende beboersammensætning, indstiller forvaltningen, at der indgås aftale om udlejning efter ansøgte særlige kriterier. Samtidig vil en målrettet udlejningspolitik i afdelingerne bidrage positivt til den forebyggende boligsociale indsats for hele området. Aftalen indgås i h.t. 60 stk. 1 i almenboligloven, som giver mulighed for, at de boliger, der ikke er omfattet af kommunens normale mulighed for anvisning (op til 25% af de ledige boliger) kan udlejes efter særlige kriterier. Er der ingen i målgruppen på ventelisten, skal den ledige bolig udlejes til den ansøger, der står øverst på ventelisten. Aftalen skal offentliggøres og skal tages op til revision senest 4 år efter indgåelse. Aftalen omfatter 90% af de ledige boliger, og kommunen har der ud over stadig mulighed for at anvise beboere til hver fjerde ledige bolig. De boliger, der er omfattet af aftalen, skal i.h.t. udlejningsbekendtgørelsen annonceres på boligportalen Møde den kl Side 258 af af 381

63 Bilag: Ansøgning om fleksibel udlejning, Alabu Bolig Møde den kl Side 359 af af 381

64 Punkt 18. Godkendelse af Ansøgning om fleksibel udlejning, Alabu Bolig, afd. 12, Grønlands Torv By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at der indgås en aftale om udlejning efter særlige kriterier i Alabu Bolig, afd. 12 beliggende Grønlands Torv, Aalborg SØ. Beslutning: Godkendt. Per Clausen kan ikke godkende ansøgningen. Der tages initiativ til en drøftelse af udlejningsforholdene i Boligudvalget. Møde den kl Side 160 af af 381

65 Sagsbeskrivelse Alabu Bolig har ansøgt kommunen om, ved kommende udlejninger af ledige boliger, at fravige ventelisten i den nævnte boligafdeling og i stedet udleje boligerne til ansøgere efter særlige kriterier. Boligorganisationen foreslår, at der fremover bliver givet fortrinsret til ansøgere over 55 år. Afdelingen er beliggende i højhuset på Grønlands Torv, og er opført i Det består af 179 boliger fordelt på 15 etager. Bygningen er opført i beton, og har på trods af flere ombygninger og renoveringer fortsat problemer med støj, som let breder sig mellem de enkelte lejligheder. Det er bl.a. på grund af disse støjproblemer, at fælleslokalet øverst i bygningen ikke kan anvendes til beboeraktiviteter i gængs forstand. Huset var oprindeligt opført som et kollektivhus, specielt til ældre og handicappede, men denne status har dog ændret sig, og boligerne har i en årrække været udlejet efter den almindelige venteliste. Støjproblemerne har tidligere med den oprindelige beboersammensætning ikke afstedkommet særlige problemer i nævneværdigt omfang, men efter at beboersammensætningen har ændret sig markant, er støjproblemerne vokset i betydelig grad. Afdelingen oplever en markant fraflytning af især ældre beboere, der er begyndt at føle sig utrygge. Ved at give fortrinsret til ansøgere over 55 år ønsker udlejer at påvirke beboersammensætningen således, at der fastholdes et godt ældremiljø i afdelingen. Boligerne er indretningsmæssigt velegnede til ældre, og alle boliger er elevatorbetjente. Der pågår i øjeblikket en samlet indsats med de almene boligorganisationer i området og forskellige kommunale forvaltninger og institutioner for at styrke området Aalborg SØ. Der lægges bl.a. vægt på, at der kan skabes en differentieret beboersammensætning i de enkelte afdelinger og i området som sådan, således at der ikke opstår enkeltafdelinger eller enkeltområder, hvor forskellige problemer koncentreres. Alabu Boligs ansøgning har således været drøftet i styregruppen for denne indsats, og der er enighed om, at det er påkrævet at forsøge at ændre på beboersammensætningen i højhuset. Det er aftalt i styregruppen for indsatserne i Aalborg SØ, at både Alabu Bolig og de øvrige boligorganisationer i området vil gøre en særlig indsats for at finde passende alternative boliger til de boligansøgere, der måtte blive skubbet bagud på ventelisten til fordel for personer, der efter aftalen vil få fortrinsret til boligerne i afdelingen. På baggrund heraf og på baggrund af de dokumenterede udfordringer med den nuværende beboersammensætning indstiller forvaltningen, at der indgås aftale om udlejning efter ansøgte særlige kriterier. Samtidig vil en målrettet udlejningspolitik i afdelingen bidrage positivt til den forebyggende boligsociale indsats for hele området. Aftalen indgås iht. 60 stk. 1 i almenboligloven, som giver mulighed for, at de boliger, der ikke er omfattet af kommunens normale mulighed for anvisning (op til 25% af de ledige boliger), kan udlejes efter særlige kriterier. De særlige kriterier i denne sammenhæng er, at boligansøgeren er fyldt 55 år. I praksis betyder det, at de ansøgere, der er fyldt 55 år kommer forrest på ventelisten. Er der ingen i målgruppen på ventelisten, skal den ledige bolig udlejes til den ansøger, der står øverst på ventelisten. Aftalen skal offentliggøres og skal tages op til revision senest 4 år efter indgåelse. Som nævnt har kommunen stadig mulighed for at anvise beboere til hver fjerde ledige bolig, men det forudsættes, at der så vidt muligt tages hensyn til denne aftale og fortrinsvis anvises beboere over 55 år. Møde den kl Side 261 af af 381

66 Bilag: Aftale om fleksibel udlejning, Alabu afd. 12 Ansøgning fra Alabu Bolig vedr. fleksibel udlejning AFD Møde den kl Side 362 af af 381

67 Punkt 19. Beslutning vedrørende Landzonesag - udstykning Tengedal 1, Vestbjerg By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at ikke godkender, at der meddeles landzonetilladelse til udstykning af 2 parceller til enfamiliehuse. Beslutning: Godkendt som indstillet. Jan Nymark Thaysen og Ole Risager kan ikke godkende, at der ikke meddeles tilladelse. Møde den kl Side 163 af af 481

68 Sagsbeskrivelse Baggrund: Aalborg Kommune har modtaget ansøgning om landzonetilladelse til udstykning af to parceller til enfamiliehuse fra ejendommen Tengedal 1, beliggende i kanten af naturområdet Hammer Bakker. Det har været et ønske fra at sende sagen om landzonetilladelse i naboorientering. Ejendommen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 5.9.N3, naturområdet Hammer Bakker. Der er kommet indsigelser fra såvel naboer, som andre i nærområdet, som gør indsigelse mod udstykning til nyt byggeri. Bemærkningerne udtrykker især bekymring for indgreb i naturområdet Hammer Bakker generelt, samt frygt for præcedensvirkning for lignende ansøgninger. Grundlag for kommunens landzoneadministration: Grundlaget for landzonebestemmelserne fremgår bl.a. udkast til Vejledning om landzoneadministration, planlovens 34-38, som netop har været i høring: Hovedformålet med zoneinddelingen er at forhindre spredt bebyggelse i det åben land og dermed sikre en klar grænse mellem by og land. Sigtet er at forbeholde landzonen til jordbrugserhvervene og at tilgodese landskabs- og naturværdier samtidig med, at egentlig byudvikling sker, hvor planlægningen åbner mulighed for det. Overordnet siger planlovens 12, at kommunalbestyrelsen ved landzoneadministrationen skal virke for gennemførelsen af kommuneplanen og intentionerne i den samlede fysiske planlægning.... Ved den enkelte ansøgning om landzonetilladelse skal kommunalbestyrelsen foretage en konkret vurdering og afvejning med udgangspunkt i planlovens formål og hensynene bag planlovens landzonebestemmelser. Den konkrete vurdering kan eksempelvis omfatte en række overordnede hensyn, herunder hensyn til jordbrugsinteresser, natur- og landskabelige hensyn, vækst og udvikling mv. De enkelte hensyn vil indgå med forskellig vægt i kommunernes vurdering afhængigt af den konkrete landzoneansøgning og de stedlige forhold. Plangrundlaget (rammer og retningslinjer) gældende for Tengedal 1 Møde den kl Side 264 af af 481

69 Ejendommen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 5.9.N3, som dækker hele Hammer Bakkerområdet. Af anvendelsesbestemmelserne fremgår det, at der kan etableres støttepunkter til rekreative formål og institutioner til formidling af områdets natur, landskab og kulturhistorie. Om byggemuligheder står der, at eksisterende bebyggelse skal kunne genopføres og tilføjes mindre tilbygninger med samme højde og etageantal som eksisterende bygninger, og der lægges vægt på at undgå spredt bebyggelse i og omkring bakkerne. Indsigelser modtaget i forbindelse med naboorienteringen Det bemærkes, at der er kommet indsigelser fra flere, som ikke er hørt i forbindelse med naboorienteringen. Flere af indsigerne bemærker, at det er forkert, at kommunen ikke har sendt høringen til flere, da de føler sig som parter i sagen. Naboorienteringsbegrebet er snævert afgrænset i planloven; men alle indsigelser er medtaget i vedlagte bilag. Hovedpunkterne fremgår af bilaget Hovedpunkter i indsigelser til udstykning Tengedal 1 Beskrivelse af indstillingen Forvaltningen har på grundlag af det ansøgte projekt, de fremførte begrundelser samt indsigelserne i forbindelse med naboorienteringen vurderet, at landzonetilladelse til udstykning af to parceller til nye enfamiliehuse på ejendommen Tengedal 1 inden for kommuneplanens rammeområde Hammer Bakker ikke er i overensstemmelse med kommunens planlægning, og dermed ikke i overensstemmelser med formålet med planlovens landzonebestemmelser. Området er placeret langt fra planlagt byudviklingsområde i kommuneplanen og ikke inden for en afgrænset landsby, hvorfor udstykning vil fremstå som spredt byvækst i det åbne land. Endvidere vil en tilladelse skabe præcedens for lignende ansøgninger i planområdet Hammer Bakker, da kommunen i sin sagsbehandling skal leve op til lighedsgrundsætningen. Dette vil resultere i en uhensigtsmæssig og uplanlagt byudvikling i et rekreativt område. Møde den kl Side 365 af af 481

70 Bilag: Hovedpunkter i indsigelser til udstykning Tengedal 1 Indsigelser mod udstykning Tengedal 1 med bilag Bemærkninger til indsigelserne fra ejer Tengedal 1 Møde den kl Side 466 af af 481

71 Punkt 20. Godkendelse af Landzonesag Søhusevej 3, Vestbjerg By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at der meddeles landzonetilladelse til at opføre et enfamiliehus på ejendommen Søhusevej 3. Beslutning: Godkendt. Per Clausen kan ikke godkende, at der meddeles tilladelse. Thomas Krarup var fraværende Møde den kl Side 167 af af 481

72 Sagsbeskrivelse Baggrund Aalborg Kommune har modtaget ansøgning om landzonetilladelse, til byggeri af et enfamiliehus med et boligareal på 260 m², samt udhus/carport på 30 m² på ejendommen Søhusevej 3, Vestbjerg. Huset opføres i ét plan med fladt tag, og ydervægge opføres som blankt murværk i gule sten. Plangrundlaget for den pågældende ejendom ligger inden for kommuneplanens rammeområde 5.9.N3 - Hammer Bakker Landzonetilladelser er skønsmæssige afgørelser, og landzonesagsbehandlingen skal ske på grundlag af en vurdering af det konkrete projekt, og de fremførte begrundelser for ansøgningen. Der må i sagsbehandlingen ikke sættes skøn under regel, hvilket betyder at kommunen til enhver tid skal lave en konkret vurdering af den enkelte ansøgning og afveje begrundelser for og imod det ansøgte. Afgørelsen skal ydermere være i overensstemmelse med formålet med planlovens landzonebestemmelser. Naboorientering Det har været et ønske fra at sende sagen om landzonetilladelse i naboorientering. Ejendommen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 5.9.N3, naturområdet Hammer Bakker. Det bemærkes, at da sagen har været i naboorientering samtidigt med Tengedal 1, som ligeledes ligger i kommuneplanramme 5.9.N3 - Hammer Bakker, er der indsigelser der kommenterer begge projekter. Flere af indsigelserne bemærker, at det er forkert, at kommunen ikke har sendt høringen til flere, da de føler sig som part i sagen. Bemærkningerne udtrykker bekymring for indgreb i naturområdet generelt, samt frygt for den præcedensvirkningen som sagerne kan give. Alle indsigelser er medtaget i vedlagte bilag. Hovedpunkter i modtagne indsigelser samt forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilaget: Hovedpunkter i indsigelser. Begrundelser fra ansøger Ansøger har oplyst, at der tidligere har været en bebyggelse på ejendommen (en jagthytte i 1967). Herudover har de oplyst, at der er meddelt afslag til opførelse af motel og cafeteria i 1979 under henvisning til, at der forelå et forslag til en byplanvedtægt, for udstykning af storparceller i området. Byplanvedtægten blev ikke godkendt, men det syntes godtgjort at tankerne for området, på daværende tidspunkt, var boliger på storparceller. Møde den kl Side 268 af af 481