tv10bler OG TfEPPE Ingen jul uden et par nye sko eller pelsst0vler Y SKO Gram tmpper Uldne vendetmpper

Transkript

1 U I ET F DE H F

2 tv10bler OG TfEPPE Skat mobierne ski/tes ttd til jttl, da Je 'vort store udljalg Vi har: Dagligstuer fra kr. 570,00 Spisestuer ".,.,','" fra kr. 560,00 Lrenestoie. poistrede,.,., fra kr. 98,00 Sofaborde i teak eller nod... fra kr. 105,00 Radioborde fra kr. 35,00 Gram tmpper Uldne vendetmpper 400><300 lit. 695,00 400:.< kr. 395,00 350x k r. 510,00 350;< ,... kr. 320,00 300x kr. 340,00 300x kr. 175,00 ~ENGETlEPPER. DIYAN'l'lEPPER,. V legtleppe R. FOR-L1GGERE. M AR-OKU. PUDER m. m. DE BEDSTE JULEGAVE-IDEER FAR M AN ALTID HOS Ingen jul uden et par nye sko eller pelsst0vler Lredersnoresko, Lredersmutters, aile gummisa\, aile farver Sort Lama herresko farver, fra ] 9,85 29,85 36,85.~. Ij' ~,~~. O N <.-..:~ Rode remsko 23,50 AIle farver, 23,50 Garbar din e, cafe au lait 32,50 Den rigtige peisstovle, lreder, 4 farver, 39,85 JE Y SKO VolStedlund rande - Tete on 111 Forsidebi//edet: jll/ejtelllnilzg i Bml/de IIItd T. Sabroe i spidsen [01 den store bomejlok. (Polo: POIiI LlIlld.)

3 BRANDE JUL Udsendes gratis i 6350 eksemplm'e,' til samtlige husstande i Brande og omliggende sogne 17. argang - Udgivet af Brande Handelsstandsforening - Julen 1959 JULESTEM N I NG At pastor E. Rasmussen, Brande Der fortrelles i en af de mange Ford historier, at gamle Henry Ford forrerede et eksemplar af sin sidste model til en europ:dsk forretningsforbindelse. Manden er begejstret og 1m. rer glad ud over prrerien. Manden nyder korslen og ta::nker kun pa det vidunderlige kare toj. Men da begynder vognen at gore nykker og gar sa uhja::lpe ligt i stii. Alt undersoges. Til sidst abnes kolerhjelmen, og det viser sig, at motoren mangler. Vognen har kort pa renommeet alene. Sit er sporgsm,llet om vor jul, korer den ogsa pa renom meet alene, eller betyder den sa meget, at det gir an at h~fte kolerhjelmen og se, om der er nogen motor, Vi kan jo prove, om vi tor. Renommeet kender vi godt. Det er hele juletraditionsmaskineriet, som sa::ttes i gang forst i december. En mregtig kraft anstrengelse sa::ttes ind for at skabe julestemning. Alt det der med jule- foran, -gaver, -mad, -pynt, -toj, -koncert, -nisser, -breve, -kort, -velgerenhed. Alt det der taler til en husmoders krrefter og en husfaders pengepungo Alt det som man kan grue for pi forhand, men ikke lade vrere med, for aile andre gor det, og det skal ogsi blive jul hos os, og bemene skal vrere glade. Men den ferste jul, den der er grundlaget for al anden jul, den havde slet ikke noget af alt dette. Her var det hele si almindeligt og jrevnt. Tommermanden fra Nazareth var pi..~-.. =-",.; ~":4! '.~ - t - ~.~ --~-i:~'':i-:t rejse sammen med sin kone, fordi der var folketrelling i romerriget. Sa skulle aile indskrives der, hvor de var fodt. Og netop da de niede Bethlehem, skulle Maria fooe sit barn. Og da kroen var overfyldt, havde de faet anvist plads i en rejsestald. Her fodtes verdens frelser, medens koer og Hr stod og sa til. - Og her blev det jul, og det er, fordi Gud kan lade underet ske ogsa der, hvor der slet ingen forberedelse har fundet sted af ydre.art. Men de mennesker troede pii Gud. Herren, han har bes0gt sit folk og bringer den sande glrede, freden i menneskehjerter. Barnet blev bud bringer om, at synd og dod nu kan overvindes ved Guds krerlighed. Han bringer juleglreden. Sadan kommer Guds jul til os aile, til fattige og rige, til aile hjem, hvor der er en far og en mor og nogle born, og til hjem, hvor der mangler en far eller en mor eller et barn og til alle de ensomme. Og at 10fte k01erhjelmen og se, om der er noget inden i, der kan trrekke det hele, det er, at vi tor se os selv midt i julestadsen. Og Wr vi det, sa er julestemningen god til at byde juleglreden velkommen med. Men ter vi ikke det, sa kan julestemningen kun bruges til at skjule, at der ingen juleglrede er. Sa gar bilen i sta midt pa prrerien. At lofte kelerhjelmen eller se ind i sig selv, det er at se, at siden vi tabte den rere, (Fortsrettes side 3) I

4 NYE GLJEDER I DEI NYE AAR MED Niir De onsker fjernsyn i luksusklassen, er LL Primas den TV-modtager, De har ventet pa. Primas er super power TV med aile de fundamentale LL-egenskaber - plus den nyeste betjeningsautomatik samt Hi-Fi lyd gengivelse, trykknapstyret tonevrelger og en lang rrekke andre fortrin. LL har med Primasserien skabt en helt ny eksklusiv TV-klasse med yde evne uden sidestykke. PRIMAS DE LUXE er TV-teknisk blandt det bedste, De kan vrelge - og mobelmressigt er denne model aristokraten blandt 1960-mo dellerne fra LL. SkabskabineUet reprresenterer et udsogt stykke indbo og fremstilles i tre forskellige trresorter: silkemaueret nod, oliebehandlet teak sa mt skon mahogni. - De ber se denne dejlige modtager i Deres hjem - den fuldender interioret pa en fornem made, giver udtryk for god smag. I LONG Llf[ TV LJENGSTE LEVETID Hojde 950 mm, bredde 610 mm, dybde 437 mm Kr. 2290, v. ULBRICHSEN Radio Foto Fjernsyn Telefon 152 2

5 tv1ennesket og prcesten Julianus Plesner AlOtto Henrik.ren, Vestermark Redaktionen af "Brande Jul" har opfordret mig til at fortrelle lidt om en Brande-prrest, som kun de reldre i sognet har kendt pa nrert hold; jeg voyer det, fordi forbindelsen mellem hjemmene ikke blot var til stede i den tid, pastor Plesner virkede her, men bevaredes gennem arene, indtil han gik bort. Der er i ar en srerlig anledning til at drage mindet frem, da det er hundrede ar siden, Plesner blev fodt i Vederso prrestegard. Vil man tegne et billede af en personlighed og prove pi at gore det i nogenlunde klar belysning, ma man som oftest tilbage til hjemmets arv, og derom ma jeg lade Plesner selv tale. I "Minder fra gamle grundtvigske Hjem" er der af pastor Sandvad givet en meget levende skildring af Julianus Plesners forreldre og livet, som det formede sig i den gam Ie prrestegard. - Fruen i huset, Marie Lucie Hastrup, var en godsejerdatter fra Langeland, og det aritydes i skriftet, at det har vreret en overgang at komme fra den rige og skonne 0 og de store forhold til de lave stuer i den gamle prrestegard, der ta i en barsk egn ved Vesterhavet. Men det varede ikke lrenge, for hun f0lte sig hjemme mellem de jrevne vestjydske bonder, sa der blev en gensidig forstaelse. - Hendes virke her blev kun kort, hun dode tidligt af en alvorlig sygdom, kun 42 ar gl., og prresten, Johan Frederik Plesner, sad da ene tilbage med fire sonner og en datter, Anna, der mange ar senere holdt bryllup i broderens prrestegard j Brande med prresten Sofus Balslev i Sonderso ved Odensl'. I billedet, der gives af Iivet i Vederso prrestegard, bliver Julianus Plesners far da ganske naturligt midtpunktet og gennem 36 ars prrestegerning tillige en samlende kraft i sognets liv; nar de gamie stotter i menigheden gik bort, td.dte yngre til, og derfor var han dybt taknemlig. I tilknytning til ovennrevnte skildring af pastor Sandvad giver Jul. Plesner et billede af sin far: "Vi har en blomst af anemone-slregten, storre, strerkere og slankere end dens soskende i skoven. Enkeltvis og sjrelden J U LE STEM N I N G (Forsat fra side 1) Guds billedes frugter at brere, var verden forvildet og ode, VI aile i synden bortdode. Og Guds jul. Det er den, vi skal finde midt i den danske ju!. Guds jul er selve underet, at Gud er strerkere end det onde og vor sorgo Og det under kom ind i verden hin forste ju!. Lyset kom da ind i verden. Begriber vi det? Stjernen pa toppen af juletrreet er vel symbol for dette Iys. Det er sundt at lofte kolerhjelmen og opdage, at menneskets stolte visdom, der siger, at vi kan livet selv alene, det er bluff. Verden er sat i gang ved et under. Guds son blev fodt ved et under. Hvert menneskes fodsel er et under. At livet leves er et under. Lad da ogsa underct ske for os, at det bliver jul i vore hjem, at der bliver fred i yore hjerter, at Guds krerlighed ma sejre over verdens ondskab, sa det ma blive en glrede for hele folket. Glredelig ju!. E. Ras1nltssell. forekommer den pa heden og sandmarker, dybbla af farve, ofte med purpurskrer, gddunet er kalk, strengel og blade. Dybt bojer dens slanke hals og blomsterkalk, men alligevel hojbaret. Og n,ir blomsten er udviklet, og dagen skinner varm, da lofter den sit asyn mod solen og lukker sig op. Man ser ind i en bly, smilende skonhed, der nrermest straler." Smukkere udtryk for sonlig hengivenhed er ikke let at finde, og den skonne poesi, som billedet rummer, var nok ikke noget anstrcngt, men selve virkeligheden som det f llgende i J ul. Plesners skildring af hjemmet: Pastor ] II/iantls P/tSmr og hllslrtl ,Jeg husker ogsa, hvorfor fader aldrig lagde ' sig efter fjedcrvogn og lignende og gik i sin gd. vadmelsfrakke med den gamle kasket og sin cgckrep i hand. Som aile rigtige grundtvigianere var han en fjcnde af forfinelse og krelenskab. Ville forredling og hrerdning "til dansk, til stor og til herlig id til Danmarks frelse i nodens tid." Det er noget, Danmark skylder det forste grundtvigske kuld tak for, og som vi ingen skade har af at dragc os til minde nul - Jeg husker sa meget, at hvis jeg fik begyndt, blev jeg aid rig frerdig. Jeg kan ikke give et samlet billede i korthed. Og det er der vist H, der kan, nar det grelder deres eget hjem, der star med poesiens festglans og hjertets fred over sig. - Men skal vi bruge det rettc ord om vort hjem, sa bliver det nok: der var and over hjemmet, and og abent hjertesamfund. Ingen derinde levede sig selv, men gay sig sclv." Sa megct om arven, der var med til dannelsen af selve grundlaget i Plesners liv, som prregedes deraf. - Pladsen for en videreforing ma jo her vrere begrrenset. Jeg kommer sa til de rent personlige indtryk og oplevelser i Brande-tiden mellem 1890 og 99. Skal jeg begynde med at sige, hvad det var, der var det karakteristiske for Plesner, ma det blive d en stadige bevcegelse, han vidste nok noget om, at dette er en forudsretning for folkets livskraft, at den er der. Barndomsindtrykkene fra Vederso var vel begyndelsen, maske ikke alene hjemmct, men den omgivende natur, hvor det nrert liggende Vesterhav gay en dag 3

6 Gulvet, der bestod proven gennem generatloner PA hospitaler, i kontorer og butikslokaler er regte linoleum gulvet, man kommer tilbage til. Linoleum beholder farve og overflade til det er slidt igennem. legte linoleum leveres nu i nye farver saavel i fliser som i metermai. Vi kan ligeledes vise Dem et stort udvalg i imit. linoleum til ganske sma. priser. Det er pa aile tider af aret en, «julegave», der glreder hele familien. CENTRUM Langballe & Hjersing Telefon 400 GYLDENDALS LEKslKON Det moderne leksikon i 5 bind sider opslagsord billeder planter og dyr i 6 farver landkort i fra 2 til 8 farver. Forel0big udkommet 3 bind - er komplet i Kr. 485, MENTOR Indbundet i et stort helbind sider opslagsord illustrationer. Kr. 198, DEN L1LLE salmonsen Indbundet i 2 store bind opslagsord illustrationer. Kr. 215,- HJEMMETs LEKslKON i et bind. Kr. 36. GYLDENDALs L1LLE LEKSIKON i et bind. Kr. 25, BRANDE BOGHANDEL P. Westergaard. Telefon 500 Hvarfar tage slxbet selv, naar andre er villige til at tage det far Dem... - send Deres storvask til os! Brande og Omegns Andelsvaskeri Telefon 373..

7 lig pamindeise om boigegangen som livets vilkar. - Fortroligheden med disse ting pavirker vel rent umiddelbart den rent menneskelige livsindstilling, og om Plesner synes jeg, at det kan siges: intet menneskeligt var ham fremmed. Han var bornenes gode yen, man sa det sa tydeligt, nir han Iegede med dem omkring juletra!ct' og sang: Jeg gik mig over S0 og land o. s. v. Flesner kunne give forskellige roller, der vakte bornenes begejstring. I de unges lag var han ogsa vclset. Han havde pmvet sig selv som lrerer pa Askov hojskol~, og dette var en god forberedelse til den senere pra!stegerning. Mange af hans gamle konfirmander har ikke sa sja!ident givet udtryk for deres taknemlighed, og sporger man om grunden, la den vist sa!rlig idette, at han kunne give sig helt hen i det, han talte om, sa det virkede som noget levende. Hans folelsesliv var s~a!rkt, men det rummede ikke nogen overbetoning, som virkeligheden ikke kunne svare til, han var xgte. I kredsen af den ungdomsflok, der fulgte indbydelsen, var han ogs!l igangsa!tteren, men ikke blot det, han ville la!re os at va!lge og vrage mellem det, der horer d0gnet til, og det, der bliver en staende va!rdi. Siledes nar han forte os ind i digtningens verden. Lodigheden var afprovet, inden han gay stoffet videre; det bet0d noget mere end underholdning, nar han f. eks. la!ste flere af Henrik Ibsens v:erker eller talte om de store personligheder i folkenes historie, sa ungdommen lyttede og anede emnets a!rinde til dem selv. Plesner var en meget jxvn mand, men ikke i den forstand, at det gik ud over myndigheden. Niir han talte eller lxste, skulle der v:ere ro, og indtraf der en enkelt gang lidt forstyrreise, kunne han tugte, sa det virkede. Uhoviskhed i tale eller hrd blev ikke talt, han appellerede til det ridderlige. I de :eldres kreds fik han en st:erk stilling mere og mere, som man l:erte at ken de ham. At finde mennesker der, hvor de stod, var noget af det forste, der La for. Plesner kunne tale med doktoren, forretningsmanden, handva!rkeren, bonden og arbejderen, og derigennem fik han en alsidig indlevelse i de givne vilkar i forskellige befolkningslag. Den kunst er ikke lige let, og den er vist svxrere i dag end for 60 ar siden, da der var mere arbejdsro, mere tid til at ga ind pi de enkelte problemer, der angir folket som helhed. Spredningen over de mange ting, der ikke altid er helt frio villig, modvirker samlingen om sporgsmil, der i hoj grad bestemmer selve livsindholdet. Nar man t:enker tilbage til arhundredskiftet, ma man vel indromme, at der socialt og materielt er sket en betydelig fremgang, og at videnskab og teknikhar gjort store erobringer, men der bliver sa noget tilbage, man ofte sayner i vor tid. Jeg kender jo mest til livet. som det fik udtryk i bondens verden, der aid rig, sa lidt som nu, var en enhed. Mennesker er til aile tider forskellige. men hvor stod mange af disse hedens stridsm:end dog st:erkt og rodf:estet i forhold til selve livet. "A tos a haar et bedst, n:er astor derud i :e Dra!nsgrow, 0 slider for 0 fo a! Surhied aa a! Juer, 0 saa na!r en Foran Ira vemtre: Pastor llliiallus Plesner, Anna Si'vebcek, Anna Friborg, lens P. Andersen (Flo), lells Bram dg(lard, Iru Plerl1er med SOllllen lohan Frederik. - Anden rcekke: Til1ne Kristensen, Anna S()nderholm, JellS Ottelen og ""lads Brcendgaard. - Tredie ra:kke: Nicoline Nielsen (Landbohjemmet), Inger Sondel'gaard, Lallr. Brandt Thom.rens d@tl'e Marie og Signe, Tiline RaslJlussen, Gerda NielserI, GlI1IJ/at Thomrell Nyholm og Otto Henl'ikrell. - Bagved: Sine Usreltolt, Katrine Jo rgensen, Mette Kristemen, Ottalie Aasbjerg, to JvenJke piger, og i dol'en gymnastiklcererillde ""[arie Lallrsen og 1a?I'erinde Helga Holm (datter al Jeminm'ielo1'Jtander R. J. Holm, Vejle).

8 JOHS. PEDERSEN Organist Flere og flere k0ber kaffe pa Brandlundvej hos ERNA KNUDSEN Herningvej 35 Telefon 401 Telefon 25'7 BP-SERVICESTATION Max Jensen Herningvej 31. Brande Telefon '73 VERNER PEDERSEN Herningvej 19 Telefon 31 M0bel- og bygningsarbejde Alt i inventar A. REINHOLDT ANDERSEN Snedkermester Telefon Brande Mobel- og bygningssnedker JULENS GLlEDER er smukke blomster og fikse juledekorationer fra M. BALLE Telefon 1 LAURITS MADSEN T0mrermester S. JENSEN HVALSfZJ Kartofler en gros Herningvej 6 Telefon 221 Herningvej 41 Telefon 313 Leget0j til jul - sa ind til ANNA HANSEN Telefon 32'7 Galanteri- og papirhandel VIGGO GERTSEN Shell-gas depot Storegade 1'7 Telefon 383 STfZJT KRA:FTENS BEKA:MPELSE STATSANSTALTEN FOR LlVSFORSIKRING Lav prremie - stor bonus Forlang tilbud INSPEKTORATET FOR MIDTJYLLAND NORD E. Rix - Telefon 550 Til julen anbefales alt i bagvrerk samt chokolade og marcipan Bestilling modtages p!\ dessert-is ANKJA:R NIELSEN Bagermester Storegade 16 Telefon 52 BRANDE BRA:NDSELSFORRETNING vi Hartvig Nielsen Telefon 66 G. BUNDGAARD POULSEN V. BUNDGAARD POULSEN DAl\'IEFRIS0R MALERMESTER TELEFON 119 TELEFON 119 6

9 ka ligg s~ til Row 0 sei Tak for ~ Daw, der gik"; sadan omtrent faldt ordene. Hvis nogen tror, at de gamle hedebonder kun levede for sliddet, tager de fejl. Arbejdsvilkarene pa en karrig jord I~rte dem jo at kende deres begr~nsning, og dette kan rent menneskelig set v~re frugtbart. Jeg husker jo, hvor dan de sandede agre sa ud, nar regnen udeblev I~nge ogsa forventningen til, at en optr~kkende tordenbyge matte falde pa den torstende jord. Der var gl~de og taknemlighed i sindene, nar habet gik i opfyldelse - sa var det hele dog alligevel ikke forg~ves. Man var maske ikke sa st~rkt inde i naturlovene som nu, men man var iagttagende og undredes over kr~fternes udfoldelse - hvor!a den forste begyndelse til alt dette, der modte i den levende natur? I alt dette levede Plesner med, og det styrkede forbindelsen med en sporgende befolkning. Plesner overtog jo selv driften af pr~stegarden med dens ret store jordareal en tid, og dat teren, Augusta, har fortalt mig, at han dermed onskede at dele kar med landbrugerne, sa der ogsa pa dette omrade var tale om et arbejdsf~llesskab. Fra Askov tiden havde Plesner forbindelse med statskon sulent Frederik Hansen, som disse egne ogsa star i g~ld til, bedre radgiver kunne han vanskelig fa, men selvfalgelig skulle der penge til, og udbyttet kom jo ikke lige med det samme i forhold til omkostningernes storrelse. Plesner gjorde udl~get, men da han forflyttedes kort efter, naede han kun delvis at haste frugterne. Et par enkelte tr~k fra personlige opleveiser. Plesner var st~rkt optaget af plantningssagen; ogsa pa dette omrade satte han ind og plantede et storre areal af den darligste jord. En kold og regnfuld forarsdag gik vi da derude og plantede de sma graner, Plesner seiv, en daglejer og jeg. Vade blev vi, og der var n~ppe andre end Plesner, der nod det. Daglejeren var ikke helt tilfreds, men Plesner foreholdt os, at det var herligt vejr netop til det arbejde, og sa gik det. En anden dag stod han nede i det gamle aleje ved det nu v ~ rende anl~g. Han sled i stargr~ssernes radder, sil mudderet sprajtede over den hvide skjorte, men Plesner var i sit es, sik ken en grobund, nar vandet kom v~k. Det var jo I~nge for mekaniseringens tidsalder, og der var savist ikke tale om maskiner ud over en slidt hakkelsesmaskine, hvor jeg en dag gjorde tjeneste og uforvarende lod tre fingre ga imellem et par tandhjul; men Plesner ville jo v~re "med tiden", og han Unte da en handt~rskemask i ne hos Thomas Mathiasen, Grarup, fik fat i et par st~rke karle, og der blev slidt, sa sveden drev. Plesners hvide sommerkasket gik helt ud af formen, den l:l. som en karklud pa hovedet. J a, ungdom. men ryster pa hovedet, men det var nu den tids arbejdsvilkar, som det kan v~re frugtbart at mindes i dag, hvor den daglige tilfredshed n~ppe er starre. Fra den n~rstaende fami/ie ved jeg, at Plesner efterhanden folte sig st~rkt knyttet til Brande, men embedet var magert, og hensynet til en st~rkt voksende fami/ie matte medfore, at han sogte et sakaldt bedre embede. Bagefter kunne vi maske se, at forstaende venner kunne have lagt de okonomiske forhold bedre til rette, sa den st~rkt arbejdende pr~st fik en rimelig Ion, men det skete altsa ikke. For Plesner selv gik kravene jo i overvejende grad indad, ogsa i den henseende kan hans historie tale til os i dag, hvor vi ikke just er tilbageholdende med at stille krav udad. I national henseende horte Plesner ogsa til de vagne, og de danske mindretals ret syd for gr~nsen I[ ham st~rkt pa sinde, han kunne gl~des, nar det Iysnede, som ved genforeningen 1920, men han kunne ogsa harmes, hvor de m~gtige angreb de sma folks v~rdighed til at leve pa fri vilkar. Hans danske sindelag h~vdede sig altid. Det grundtvigske indslag i kirkens liv var sammenfaldende med Plesners opfattelse. Forkyndelsens ~gthed bliver jo altid en hovedsag i en pr~stegerning, men dette bliver jo en trossag, der unddrager sig beviset. Hvis dette kunne fores, gik valgets frihed jo tabt, og Plesner vidste jo nok, at "tvang til tro er snak i tage", og at underets tale kun kan tilegnes i frihed. Jeg har aldrig hort Plesner give mere ud, end han selv stod bag ved. Derfor troede vi pa manden bag ordet, som en af hans gam Ie konfirmander sagde. Det kan v~re vanskeligt at skildre en personlighed af Pies ners format, sa billedet siger, hvad det skal, og jeg takker tro v~rdige mennesker for god hj~lp til billedets belysning - ud fra dagligt samv~r. - Plesner var et ydmygt menneske, der kendte sin begr~nsning, og det ville v~re ham meget imod, om jeg skrev noget, der ikke svarede til virkeligheden. Ind under jul, hvor vi I~nges mod freden, kommer det gamle budskab om "Julen, der kom med solhverv for hjerterne bange." Plesner havde grebet det, men tillige sammenh~ngen med paske og pinse, hvor anden virker fra sl~gt til sl~gt. Den stillede opgave bad jo pa at give et billede af Plesner selv, men n~vnes bor det tillige, at fru Marie Plesner betod meget i det g~stfrie pr~stehjem, hvor dorene i sa hoj grad stod abne. Jeg t~nker mig, at det har v~ret en over gang for skibskaptajnens datter at flytte ud pa den jyske hede, men det m~rkedes ikke, hendes holdning overfor befolkningen var j~vn og lige til, og gamle skoleelever vii takke hende for, hvad hun gay i sin undervisning. Nar man l~ser lidt af de gamle pr~stegardes historie, slar det en, hvad det betod, at to mennesker var samstemte i for staelsen af gerningens omfang, at de stod som de gensidigt forstaende, der sogte indlevelsen i menighedens og folkets liv. Livet ligger vel i en vekselvirkning mellem dette at give og dette at tage imod, og mon ikke forstaelsen i menigheden af disse ting rummede forklaringen pa f~llesskabets styrke i de gamle tider, hvor pr~st og menighed mocites, nar klokkerne rin gede, og man fandt hinanden i en f~lles forkyndeise, som vi unge m~rkede, der ogsa var brad for os, midt i en tid, hvor vi i flere henseender stod famlende foran livets skolegang. Mange af vi ~ldre vii mindes pr~stefolkene Julianus og Marie Plesner i ~rbodighed og stor taknemlighed. Mod jul Otto Henriksen. F+LSKOV EGNENS BANK BRANDE THYREGOD

10 Dansk Andels legeksport TELEFON 101. BRANDE SAJYKA BRANDE-THYREGOD KARTOFFELSEKTION Spisekartofler fra sortere-central bringes overalt i byen BRANDE. TELEFON 186 Andels-Kartoffelmelsfabrikken "MIDTJYLLAND" Brande - Telefon 126 BRANDE BRUGSFORENING a. m. b. a. DETAILHANDEL - TELEFON 10 NU holder sparekassen ibent hele d0 gnet... Brande Sogns Spare- og Lanekasse BENYT SPABEBOIi.SEN Telefon 65 s

11 Glimt fra foreningen Nordens arbejde I en arrrekke har der i den kreds af nordiske venskabsbyer, hvorti! Brande og nabosogne er knyttet, vreret afholdt festlige oommerstrevner, som i hoj grad har medvirket til at skabe kontakt i nordiske vennekredse. Man kaldte disse sommermoder, som er holdt pa skift i venskabsbyerne, for jlagjej/er. fordi gresterne fra de nordiske lande overrakte deres hjemlands fane til den indbydende forening. I ar indledede man her i Brande en ny serie nordiske moder. Der kom grester fra aile yore venskabsbyer undtagen Hveragerdi, men en reprresentant for Island del tog i modet, og senere pa sommeren havde vi et krerkomment besog af fru Grethe Asgeirsson, som gennem flere ar har gjort et stort arbejde for at knytte nrermere forbindelse mellem Hveragerdi og de andre nordiske venskabsbyer, ikke mindst Brande. Hojdepunktet ved sommerfesten 1959 var modet i Brande prreste gardshave lordag eftermiddag den 13. juni. Modet var begunstiget af det skonneste sommervejr. Modepladsen var smykket med de nordiske flag, og fra den smukt dekorerede talerstol blev der bragt hi/sener fra hver af de nordiske venskabsbyer. En rrekke gayer blev overrakt: Gengivelser af byvaben fra 0rnsholdsvik og fra Tarp, en meget smuk skal fra Skoger, prydet med gengivelsen af herredshuset i Skoger og den konne gamle kirke i Skoger. Fra Aanekoski kom der et smukt banner mea byens vaben og fra Hveragerdi et maleri af den islandske by med de beromte varme gilder. Disse gayer overraktes til foreningen Norden og til Brande sognerad og har fundet deres Reidar Lindberg ovel'mkker Skoger-bogen til sogneradsformand A. Reinholt Andersen. Gaverne Ira venskabsbyerne: U gle-herreds vabenskjold, gtas shlen jra Skogel', Skogel'-bogen og Omsk6ldwiks 1Jabel1.rkjold. Pra Hveragerdi i Island kom et stort farvefoto og jra Aallekoski j Pinland et bordttag med byens vabei1ma?rke. Alle gavel' hal' I1fl jael pladj i kon11jlllnem bygning. plads pi Brande administrationsbygning. Foreningen N orden er meget taknemlig, fordi vort sognedid har villet modtage disse gayer og vrerne om dem. For de mange, som til stadighed grester administrationsbygningen, vii disse gaver, der er anbragt i vestibulen og i sognedidslokalet, vrere som en nordisk hilsen. Forud for modet om hjrdagen var Yore nordiske grester blevet modtaget af sognedidet ved en kort reception, og de havde haft lejlighed til at besoge De gamles Hjem og Prrestelundskolen. Lordag aften var der festligt samvrer pa Brande Hojskolehjem. Sondag eftermiddag var der arrangeret udflugt i omegnen, og vi sluttede denne dag med et meget hyggeligt mode i Ejstrup Sopavillion. Mandag eftermiddag var der tilrettelagt udflugt til Skamlingsbanken, og om aftenen var der afsluttende samvrer pa "Saxildhus", hvori medlemmer fra foreningen Norden i Kolding deltog. Under modet benyttede man lejligheden til at drofte de kommende ars arbejde mellem venskabsbyerne. Sommermoderne blev planlagt. I 1960 skal man samles i Skoger, i 1961 i Aanekoski O. s. v. Furuden de moder, hvortil foreningen Norden hvert ar plejer at indbyde, provede man i ar noget helt nyt. I samarbejde med Norden foreningerne i Herning og Varde indbod man til en sommerrejse i Sverige og Norge med bes0g i en rrekke venskabsbyer. Turen gennemfortes som en busrejse i juli 1959 og blev meget vellykket. Vor lokalafdeling af foreningen Norden har til januar 1960 bestaet i 10 af. Vi kan se tilbage pa en rrekke gode, udbytterige samvrer med interessante, oplysende foredrag, ofte med besog af nordiske grester. Forbindelsen mellem venskabsbyerne har vreret til megen gl rede. Foreningen har modt megen velvilje, og vi tor vel ogs :l. tro, at den har naet noget af det, man har sat sig til mal: Storre forstaelse for og storre st0tte til nordisk samarbejde. Hvad den nrermest kommende tid angar, ser vi hen til en lrererudveksling med ornskoldsvik, idet vi har haft den glrede atter i ar at modtage tilbud fra hovedforeningen, og nu blot venter pa afg0relsen i Ornskoldsvik. I januar haber vi at kunne markere de forste 10 if ved en festlig sammenkomst, og sa glreder vi os iovrigt til den kommende sommer og de kommende ar. Foreningen Norden er "Brande Jul" taknemlig, fordi vi flere gange i arenes lob har faet lov at vrere med til at tegne nogle streger i det Brande-billede, vort julehefte moder med. Ky. Otte. 9

12 Kaj J ohansens leg-forretning Brande - Telefon 185 ALTID H0JESTE DAGSPRIS Nrermeste opkober eller regsamler anvises JULEGAVER Sko til aile Fagmandens garanti for kvalitet og pasform far De i Victor Jepsens skotf/sjsforretning Telefon 132 AUe raske drenges juleonske er et par LOCKEY-fodboldstovler Altid ff/srste klasses KeD - FLlESK - P ALlEG De ringer - vi bringer Byens bedste brod Bestillinger pa gres og render modtages BORGE ANDERSEN Slagtermester Brandlundvej 1 - Telefon 187 Frank Sorensen Herningvej 8 Telefon evigs Glarmesterforretning Telefon 136 PERSIENNER - RULLEGARDINER KIRSCH-ST}ENGER BILLEDER og RAMMER m. m. Altid til tjeneste med tilbud af enhver art Georg Jacohsens Danseinstitut»0rbrekgarden«, Brande, telf. 380 Dans. ballet. step exam. danselrerer Medlem af Dansk Danselrererforening BRANDE KOMMUNE Kommunekontoret Ekspeditionstid: Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl og 14-16, fredag kl og 15,30-18,30, lordag kl Jule- og nytarsaftensdag lukket hele dagen Ingeniorkontoret: Onsdag kl , fredag kl

13 MeJRKELAGT Skitse fra nujrkelagningstiden af Lars Nielsen K0bmand Hansen og hustru har det vrerste opgor i mands minde. Fruen vii nu have den pelskabe, og det skal vrere i morgen, txnk om k0bmand ]ensens kone skulle ga hen og k0be den.,,]eg har set hende ga og luske ved det vindue lere gange i den sidste tid." "I den sidste tid, na hm - gar du da ogsa og lusker ved det vindue, sid en du ved sa god besked?" "Nej, hor nu Hansen, nu bliver det snart for galt, vii du skylde din kone for at luske, sa h0rer alting op. Har vi ikke den bedste forretning i byen, spiller det sa nogen rolle for dig at kobe den kabe til mig. Far jeg den, elier far jeg den ikke?" "Du far den ikke." Ah! Fruen snurrer rundt og forsvinder ud i kokkenet. Hansen er godt gal i hovedet, han har nu sat sig i hovedet ikke at lade sig tvinge, nej, ikke pa vilkar. Nu havde han her giet og glxdet sig til at give sin kone den dyre pels i julegave, og sa - ja, naturligvis skulie hun odelxgge det hele for ham. Han star og bliver mere og mere irriteret. Han ma hellere ga sig en tur, ellers reg han vel sammen med hende igen, og sa kunne det jo ga helt galt. Hansen tager hat og overfrakke pi og gar ud i den morkelagte by, fuldstrendigt morkt. Selvf0lgelig, ingen mane og intet lys, for det skulie vel ikke kaldes lys de enkelte matte lys, de kunne jo ikke lyse en halv meter bort. Hansen kan nu begynde at skimte konturerne og gir rask henad fortovet. Inspekt0r Gravesen star i sin yderdor. Han har spist en dejlig aftensmad med pah,[gende cigar. Uha, nu star han og harker op og spytter med al kraft ud i morket. Klask! Sa lod der et brei derude i m0rket. Inspektoren har andsnrervrerelse nok til at hugge d0ren i og forsvinde ind i sin stue. I lobet af 15 sekunder havde han sat sin kone ind i sagen og forsvandt derpa ud i kekkenet. Nu er Hansen da fuldstxndig rasende. Skal han spytte mig i hovedet, det store s... Han farer imod doren. Den er laset. Han ringer pa, indtil der bliver lukket op. Det er fruen. "Hvad 0nsker De?",,0nsker - jeg 0nsker ikke noget, det skulie, det skul.1e da lige vxre, om jeg skulie smadre hovedet pa det 10g til mand, De har. Lad mig lige komme ind." "Nej, De kommer virkelig ikke ind, jeg er ene hjemme, min mand er i Hoistebro." "I Hoistebro, siger De. Var det ikke ham, der spyttede mig i hovedet?" "Det kan jeg da ikke trenke mig, siden han ikke er her i byen i a ften." "Var det sa Dem selv, der gjorde det. Det er dog det vrerste svineri, jeg har vreret ude for.",,]eg - De rna jo vrere bindegal, mand. leg troede ikke, at De drak mere, end De kunne taie, kebmand Hansen. Men De tjener vel ' rigeligt i tid en, det lreser man da dagligt om i aviserne, at folk ikke er sa gode, som de burde vrere, men Dem har jeg da ikke trenkt pa fer. Godnat, Hansen og god tu!." D0ren lukkedes lige foran Hansens nrese, LEh ehm! drikker, hvad mon den krelling bilder sig indo Hansen giver ansigtet en fornyet omgang med lommet0rklxdet. Hvem pokker mon det var, der gay ham den omgang. Vreden koger i ham, hvad skal han dog gere. Vinduet sidder hojt og er forevrigt sa merkelagt, at end ikke den sredvanlige lysstribe var at se, og stille er der derinde. Nu manglede det kun, at inspekteren skulie a levere sin beremte skvalder, i at Hansens breger var fuldt. Den kom ikke. En tid stod Hansen og lyttede, men det blev han ikke klogere af. Hansens sind faldt lidt til roo Selvf0lgelig var det kun et uheld, der var da ingen, der spyttede ham i hovedet med vilje. Na, godt at han ikke fik lavet staffe scene ud af det, nar kan man jo altid blive, trenker Hansen, imens han fortsretter ad det morkelagte fortov. Da med et 10d der en forfrerdelig skrammel og: A.h ja og av for den -. Hansen fandt sig selv liggende ovenpa en gammel cykle. Ah for skarn som han slog sig. Han forsoger at blive fri af cyklen, men det er nu ikke sa let, han er tradt igennem egerne p:l. baghjulet, og nu kan han ikke fa foden tilbage. Ah ja endda, Hansen ligefrem klager sig. Et stort stykke skind ma vrere siaet af knreet, og handleddet er da nok mindst brrek ket to steder. Endelig kommer Hansen fri. Han slrenger det gamle dyr op imod hussiden og hopper rundt pa halvandet ben. Nu koger han igen. Hvem bor her. Han glemmer sit 0mme knre, farer til doren og ringer pa hardt og lrenge. D0ren rives op, og en mand stikker hovedet ud med sadan en fart, at Hansens hat forsvandt ud i m0rket. "Hvor brrender det", riibte manden. "Brrender - er der noget, der brrender, er det mine ben." "Dine ben. ]amen, er det ikke k0bmand Hansen, man kan jo ingenting se i det morke." "Nej" - Hansens stemme er ualmindelig h0j - "for s:l. faldt man vel ikke over Deres gamle ragelse af en cykle, den Ia midt pa fortovet." "Min cykle, et 0jeblik." Manden kom med sin lommelygte, og Hansen viste ham synderen. Ved synet af cyklen 10 manden hjerteligt og lrenge. "Nej, hold p:i mig, Hansen", sagde han, "det gamle dyr tilh0rer ikke mig." "Hvem har da lagt den her pa fortovet", breler Hansen, "s:1 man gir og brxkker lemmerne." "Ved det ikke, men De kan tage den med hen til betjenten, han har vist Here af den slags staende til afhentning." "Nej, om jeg vii slrebe p:l. den, betjenten skal fa lov at hente den; godnat og undskyld." "Ingen arsag." Hansen bener af. Nu skal det vxre slut, skal han, en af byens rervrerdige borgere, sogner:1dsmedlem med mere, finde sig i at blive til grin for hele byen. Nej. Han sagde det temmelig h0jt. Et par unge piger gled forbi i morket. Hvad mon sadan en gammel nar bilder sig ind, harte han den ene sige. Gammel nar, han gammel og nar. Han er lige ved at ribe efter dem, men opgav det i sidste ejeblik. Een ting ad gangen var Hansens valgsprog, og det m:1.tte han felge. Betjenten matte med hen og se pa cyklen. "Her star alts:1 dyret." Betjenten lyser langs huset med sin lygte. 11

14 TOJBODEN vi E. Junge Jensen TORVET - TELEFON 465 Renseriet "PERFECT" Renseri - Farveri - Vaskeri Torvegade, Brande Telefon 245 Alfred Z. Ovesen K0BMAND BRANDE - TELEFON 192 BRANDTEX vi Aage Petersen Brande Andelsmejeri TELEFON 12 Stassaniseret s0dmrelk Brande Savvrerk og Emhallagefahrik vi H. M. BERTHELSEN Telefon 120 JULEGA VEN til HAM Den nye REMINGTON med 6-dobbelt skrerehoved Fris0r BRANDT THOMSEN Torvet. Brande. Telf. 251 E. JENSEN Torvegade 6 Telefon 460 Brande 12

15 .. Ja, jeg ser intet dyr.",.hvad - nl, den rrevepels." Hansen farer til d0ren og ringer. Der var ingen, der luk kede op, det eneste, man h0rte, var en lille hund, der bjref. fede. Betjenten gik rundt om huset og pmvede bagd0ren. Nej, det var hl!.bi0st... Sig mig", siger betjenten, "De er vel sikker pa, at det var dette hus?"..ja-e, ja. ganske bestemt, ellers kan vi jo se ad langs de andre huse.".. H0r, min gode k0bmand Hansen, er De helt silcker pl, at det var i denne gade, her er jo m0rkt pa jorden i aiten?"..ja, det var bestemt denne gade.",.godnat, Hansen, og kom godt hjem." Betjenten var glet. Hansen var lige ved at dbe op, men tog sig i det. Han matte vel hellere se at komme hjem. Av for skarn, hvor det nu gjorde ondt i knreet, og huden var skrabet af fingre og handled, og over det ene 0je var det ogsl galt, der manglede nok et stykke skind pa st0rrelse med en t00re af de nye. Sludder, de var jo pa st0rrelse med de gamle, men de gamle var de bedste. Hansen vii hjem nu. Han f01er, at han er helt havareret. Han gar meget forsigtigt hjemad stadig seende imod jorden. Han har vel gaet et par minutter, da et par arme lagde sig om hans nakke samtidig med, at han h0rte en stemme sige:.. Kristoffer, ta' lige og se ad, hvad det er, jeg star og tager om." Hansen snurrede rundt og forsvandt i modsat retning. Han kunne dog h0re en reldre kone Ie hjertelig. Hansen standser og star ind imod muren. Han ml sunde sig lidt, han skulle da gerne nl at komme hjem uden helt at blive invalid for livstid. han havde allerede faet rigeligt, syntes han. Nu kom der en flok unge mennesker glende leende og st0jende, som unge mennesker kan det. Hansen trykker sig op imod muren for om muligt at undgl Here sammenst0d. Idet de gh forbi ham tre-fire ved siden af hinanden, strejfer han en af de forbiglende. Denne, som gik i egne tanker, gav et vrrel fra sig. Hansen gjorde ligesl. Hvad er det for en fyr. blev der spurgt. Havde Hansen nu ikke vreret oprevet til sit inderste, ville han naturligvis have suet en latter op og givet en sludder for en sladder. Nu 10b han. Efter ham, 100 det bag Hansen. Og Hansen 10b strerkere og strerkere trods m0rket. At der nu uvregerligt ville ske noget, trenkte han ikke pl. Stop tyven, dbte de unge mennesker. Et par strerke arme greb om H ansen. Et 0jeblik efter trimlede to herrer rundt om hinanden. Hansen slog fra sig, men et par strerke arme holdt ham fast. Nu kom de unge mennesker til og hjalp dem pl benene. Hvem det var af mrendene, de ville fange, var de ikke klar over. I sammc ojeblik var de to herrer klar over, hvem de var: K0bmand Hansen og k0bmand Jensen, sammesteds... Hvad i alverden l0ber du efter", sp0rger Jensen. Men nu har Hansen lrert en del i aftenens 10b. "L0b, hvem siger, at jeg lob, jeg havde vel god fart pl, for jeg skal hjem."..ja, ja", siger Jensen,.. man kan jo ingenting se i det m0rke, men - henvendt til de unge mennesker - hvad glr I og dber op efter. I sth jo og glaner, som om I bildte jer ind, at I kan se noget. Det kan I jo slet ikke, ga I hellere hjem, godnat med jer."..godnat Hansen, hils konen." Atter stod Hansen ene i den m0rke by og pmvede pa at samle sine tanker. Og s;l. siger man tit og ofte, at der sker intet i sadan en lille by. Nu kunne Hansen give dem recepten, endda gratis kunne de fa den, og sl en cigar til 80 0re, god dansk tobak. Hansen kom til at Ie over sin vittighed. Hvad mon det er for en srerling, der star der og griner, h0rte han en stem me sige inde i m0rket. Hansen blev gravalvorlig med det samme. Nu vi! han hjem, om ellers det sidste stykke kunne gl nogenlunde. Sl skal hun alligevel have den pels i morgen tidlig, ja, hun skal, freden kan ikke k0bes for dyrt, og hun skulle jo have den alligevel. Da Hansen endelig stod pl sin egen trappesten, undslap der ham et lykkeligt suk. Og da han kom ind og h0rte sin kones forfrerdede db: Men, lille mand, hvordan er det dog, du ser ud, da blev han helt bloo. Hun mltte absolut have et kys...det var et julekys", sagde han stolt,..og i morgen tidlig k0ber du den Hbe, du skulle alligevel have haft den til jul." "Tak skal du have, din store filur. Sl k0ber jeg den i mor gen, og ih - hvor julen begynder tidligt i lr, et kys til, lille mand."..ja tak, som byder." JU L Lys 0 Pi merket, skenne jul, und os en stund i fredens skjlll, mens julens stjerner blinker! Ud over eng og mark og fjeld er stjernelyset tcendt i kvceld. Pra oven os det vinker. Skont frossen er den vade eng, og spurven savner blomsterseng og sommerlyse lunde, den finder dog bag bondens tag et ly, hvor den med velbehag kan jllimatten blunde. At fattig mand i fattig vra skal aile dage trlget ga ej juleenglen ncenner. Han daler fra det hoje ned og bringer gode gaver med, stror ud med begge hcender. Og han gar ingens dfijr forbi; han finder frem til vildsom sti og gmnem fattigt strcede. Og tjbl1es for ham hjertedof, sa kan vi fro igen som for ga ind til julens glcede. Vi deyfor nil pa bomevis forsamler os om paradis i julehelgens dage, og gam mel modgang, fortid gav, skal ligge gemt i morke grav med suk og sorg og klage. 1. C. KUDAHL (I digtsamlingen..mit Gadespejl"). 13

16 Se pi GAVER - og kom i julestemning G'G Her er alt i borneudstyr og bornekonfektion Stort udvalg i hatte, handsker og torklreder DK-kitler, stromper, undertoj og BH Et godt hl\ndarbejde g0r ogsa altid lykke Kom ind og se Mode- og trikotageforretningen VIOLA Storegade 18 Brande. Telf. 50 Brilleglas slibes fra time til time, savel efter lregerecept som efter synspr0ve P. NISSEN Urmager og optiker Storegade - Brande - Telefon 135 KOLONIAL - VIN - KONSERVES Husk vor ekstrafine kaffe K0b ar Deres julechokolade og konfekt i Torvets Conditori Vi har et stort udvalg i hjemmelavet konfekt og marcipanfigurer Den hjemmelavede chokolade leveres smukke gaveresker H. L. Aastrup & Son Lauge J0rgensen Telefon 92 - Brande Torvets Conditori Telefon 38 Interessentskabet BRANDE ELVJERK Telefon 43 TLF

17 Minder fra det gamle Brande Den 91-arige fhv. gardejer Jens Peder Jensen, De gamles Hjem i Brande, udnytter tiden med at skrive sine erindringer, hvormed han yder et va?rdifuldt bidrag til Brande sogm historie. Jem Peder Jensen er en god fortce/ler, og han jorstar at fastholde en del begivenheder, som ogsci kan have intere.rse for andre, der f@lger med i et sogus udvikling. BRANDE JUL har fdet lov til at tage sma uddrag at den raske, gamle BraJzde-borgers sidigt skrn'ne!wtater. Noget af det allerf0rste, jeg husker, er, at farmor, min soster og jeg var i besog hos en nabo. Her U en gammel kune i sin seng. Hun var pyntet sa prent, men hun sagde ikke noget, og det undrede mig, at hun ]a der ganske stille. leg havde ikke forstaelse af, at hun var dod. leg har vel vreret i fem-ars alderen. I 1876 kom mor en sondag hjem fra kirken og medbragte en petroleumslampe. Dengang kunne der handles om sondagen. Senere blev det rend ret til klokken ni om formiddagen og efter klokken fire om eftermiddagen. Petroleumslampen var en stor nyhed. Hidtil havde vi brugt trellelys. Dagene gik i fast rytme. Den daglige mad var aret rundt om morgenen kogt mrelk pa den fra om aftenen levnede grod, derefter et fad mrelk-ogbf0d eller stuvede kartofler i stegepanden. Skulle folkene i t0rvemosen eller engen, fik de flreskepandekage og kaffe med smorrebf0d. Til middag fik vi mrelkevrelling, kogt pa boghvede, stegt flresk med brod eller kartofler hveranden dag, og kartofler med flresk som form ad hveranden dag. Kartoflerne blev hreldt ud pa bordet, og sa pillede hver sin dynge lagt pa bordet. Tallerken brugtes ikke. Sovsen blev tillavet i stegepanden, n,lr fl.csket var stegt og noget af fedtet hreldt af panden. Derefter blev panden sat pa bordet, og sa dyppedes kartoflerne deri. Eftermaden var ollebrod eller kogt mrelk, som der blev spist brad til. Om vinteren fik vi groo til aften og "melmad" ved sengetid, efter at aftenarbejdet var sluttet. Hertil drak vi 01 af den frelles kous, som altid stod pa bordet. Dagene gik i en fast rytme. Om sommeren fik vi "melmad" kl. 8,30, middag kl. 12, efter middagshvilen fik vi kaffe med et halvt stykke smorrebrad, kl. 4,30 eftermiddags-melmad, og ved 9-tiden aftensmad, som bestod af grod. Sondagen som andre dage begyndte arbejdet med malkning - det var forovrigt kvindernes bestilling - og rengoring af staldene. S,l en kop kaffe med brunt sukker, og derefter skulle der gares frerdigt med fodring og strigling for morgenmaden. Gilder. Ved barnedab blev der indbudt til frokost og kaffe, fm der kl'lrtes til kirken. Der var undertiden flere vogne i en sadan kirkefrerd. Der skulle ofres til prrest og degn af dem, der var med. Her mindes jeg en Iilie pudsighed fra provisorietiden. Der skulle ofres til degnen i Uhre, der var kendt som hojremand og derfor skulle drilles lidt. Han havde sin kasse staende pa kvindesiden, mens degnen i Brande havde sin kasse foran sig pa mandssiden_ En udensogns mand, som ikke var kendt dermed, lagde sin 5-0re i den forkerte kasse, som ellers var tom. Derved blev det opdaget af degnen i Brande, som lagde 5-0ren over i den rette kasse, men han robede det siden. Han gik ud fra, at det var vedtaget i hjemmet om morgenen ellers ville en remmed ikke have afgjort det med en 5-ore. Den del af familien, som madte ved kirken og ikke var kendt med den lille transaktion, ofrede som skik og brug var. Til hostgilder blev der indbudt til middag, som bestod af kalve- og honsekodsuppe, derefter steg ug kartofler med peberrodsovs, senere eftermiddagskaffe med sosterkage. Ved bordet sad hvert kon for sig. K vinderne drak forst kaffe, derefter mrendene. De skulle ogsa have en punch, og sa kom piberne De/I 91-arige Jew PedeI' JellJen t'ed sit Jkrivebord. frem - cigarer brugtes ikke i bondens hjem. Maske blev der lejlighed til at sla en handel af eller indga et vreddem,tl, mens de blev siddende og snakkede. Nogle onskede lidt kaffe, andre mer brrendevin, efter smag og behag. I min families omgangskreds var det sjreldent, nogen n0d for meget. - Til aftensbordet horte det sakaldte "snerresteg" eller koldt bordo Til sidst en kop the med en thevandsknregt for dem, som kunne lide det Ved sad an lejlighed brugtes den s01vbeslagne merskummer, som nu hrenger til pynt, hvor den findes i hjemmene_ Ved bryllupper og begravelser var middagen: suppe, steg og til sidst en sm0rkringle med syltetoj, og dertil et glas Yin med skaret sukker. Det var det kendte mrerke: gammel fransk Yin, som blev serve ret, men som man senere fik at vide, hverken var gammel, fransk eller vin, men noget, som enhver k0bmand kunne fa recept pa. Vand, tilsat forskellige vredsker og farvet safran. Skulle det vrere bedre middag, sendtes bud med fragtmanden til Vejle efter oksek0d. Der var ingen slagter i Brande. Ved gilder blev degnen og madammen anbragt ved midtbordet, g.csterne efter slregtskab, kvinderne til den ene side, mrendene til den anden. Degnen mente, at der undertiden blev spildt suppe pa ham, nar terrinen blev sat pa bordet foran madammen. som skulle ose den op. Stegen kom hel pa bordet. 15

18 BRANDE KARTOFFELHANDEL Lager og sorteringscentral ved markedspladsen NAr De har v!l!ret pa julehandel og juleindk0b i Brande, star kaffen med hjemmebagt br0d parat pi\. hotellet ved Dalgasstenen Brande HpSiskolehjem De er altid velkommen her og kan bestille de smukke lokaler til fest og til m0der Helge Andreasen Hemingvej 25 - Telefon 267 J0RGEN MADSEN Telefon 30 Kob julegaven i god tid, mens udvalget er storst... Frakker Kjoler Jakker Nederdele Bluser Handsker TpSrklceder StrpSmper Duge Tcepper Kimonoer LommetpSrklceder Handklceder Dynebetrcek Lagener Leopold Thaarup - Telefon 7 16

19 Den skulle madammen sk<ere i stykker. Degnen tog honen pa sin tallerken. Den mestrede han at sk<ere ud uden at flytte gaflen, som han satte, sa han kunne sk<ere rundt om. Til kaffen sattes en stor kringle pa bordet, og madammen skar den i stykker. Jeg mindes ikke, at der var f1ere slags brod pa bordet. Pa aftenbordet kom snerresteg, maske ogsa kogt f1<esk, brod og smor. Til theen kom romflasken pa bordet. Ved andendags-gildet efter bryllup var det brudeparrets pligt at varte op ved bordet. Den f()}'ste skoledag. I 1875 begyndte jeg min skolegang. Da var der ca. 125 indbyggere i Brande by. I 1882 var der 132 indbyggere, men da begyndte udviklingen i byen. Der blev bygget et par nye huse. Aret efter kom doktorboligen, hvor doktor Abrahamsen som den forste l<ege begyndte sit virke i Brande. Han flyttede senere til Kobenhavn. En son, der er f0dt i Brande, blev siden professor ved Bispebjerg hospital. Han trak sig tilbage, da han fyldte 70 ar og dode kort efter i Han har tilbragt mange ferier i Brande. Der var omkring 50 born i kommuneskolen samt nogle born i privatskole. L<erer Madsen var afholdt af bornene. Tiden for forirseksamen var den mest sp<endende. Det gjaldt om at fa et godt resultat. I den gam Ie skole, som endnu ligger mellem kommunekontoret og kirken, var der fire b<enke ved sydsiden til drengene og fire ved nordsiden til pigerne. Der kunne sidde seks ved hvert bord, men nar der skulle skrives, kunne der kun sidde tre. Drengene var i overtal. Soren Kristen, senere kaldet Soren Norgaard, Grarup, som begyndte samtidigt med mig, fik anvist plads pa den nederste pigeb<enk. - Degnens lille datter, Thyra - hun var vel fem ar - ville gerne v<ere med i skolestuen. Hun havde anbragt sig ved siden af mig. Hun kunne ikke sidde roligt, men sad og skubbede til mig. Sa kom degnen hen og sagde: Hor, I to, I ma hell ere ga ind til mor, til vi bliver f<erdig. Det var flovt at blive vist ud af klassen den forste skoledag, men hvad skulle jeg gore. Thyra trak i mig, og jeg turde ikke v<ere ulydig, sa jeg fulgte med, men gruede for, hvordan det ville ga, hvis min s0ster nu gik hjem, og jeg ikke kom med. Det var sidst pa eftermiddagen, men det varede ikke l<enge, for degnen kom ind sammen med min s0ster, som skulle have mig med. Jeg har sikkert draget et lettelsens suk, da jeg fik loy til at slippe ud. L<erer Madsen var forovrigt en dygtig l<erer. Han var udgaet Era Jelling seminarium og var l<erer i Brande i 45 ar. Den gamle skole i Brande, som i 1880 rummede bade degnebolig og klajjevareiie. I dag benyttes den til Iysikunderviming. Larer L. Madsen, ell alholdt skoleleder gennem 45 ar. I min skoletid brugte vi tavle og griffel, til vi kunne skrive nogenlunde p<ene bogstaver. Det var en stor dag, da jeg fik min forste skrivebog. Da den var gennemskrevet, k0btes to ark hvidt papir a 2 me. Degnen syede dem i omslaget efter at have fjernet de beskrevne ark og slog streger pa det nye papir. Siden kunne der kobes papir med streger. Tr<ekpapir brugtes ikke. Der var sand pa gulvet, sa vi skulie bare drysse lidt sand pa papiret, et IilIe knips med fingeren, og det lose sand floj af. Sa kunne bogen lukkes sammen. Nu om dage odsles der jo noget mere med papir end i min skoletid.. Det fmste juletr<e, jeg sa, var sidste skolear i julen Der var pyntet i skolestuen, bordene sat i et hjorne og gaverne h<engt pa tr<eet, to-tre til hvert nummer. Vi trak nummer, og ved uddelingen blev disse numre ribt op, sa vedkommende kunne modtage sin gave. Til den fest modte jeg med tr<esko pa. Mine st~lvler var blevet for sma, sk0nt de ellers var gode nok, men jeg kunne ikke fa f0dderne ned idem. Til konfirmationen i eftedret skulle jeg have nye stovler, men det var for tidligt at anskaffe dem nu. Sadan var tiden og indstillingen. Hvor der var flere soskende, blev det kun den <eldste, som fik nyt l<ederfodtflj. Kun ved hojtidelige lejligheder brugtes stovler, sa de holdt l<enge. De var lavet af solidt materiale og hindsynet. Siilcrne blev slidt og fornyet mange gange. Fabriksfodtoj kendtes ikke her. I begyndelsen af 70'erne var der ingen skomager i Brande by. Men i Flo boede en skomager Vestergaard, og han var sognets eneste skomager. Slo:cgten kendes endnu. En sonnesfln er Kr. Vestergaard i Sandfeld. I 1873 startede Chr. Jepsen skomagerforretning, og noget n<er samtidigt kom Lynge. Han var slesviger og var rommet for at undga tysk soldatertjeneste. Hans s0ster blev gift med Farver Jensen, som havde virksomhed, hvor nu Martensens fabrik er bygget op. Stilfterdig begravelse pa en grtesgroet kifkegard. Den mand, som var ringer og graver ved kirken, havde awd et par skovle sat i den opkastede jord ved graven. N<'I.r den sidste salme var sunget, begyndte han at kaste graven til, og arbejdsdygtige m<end hjalp ham. Hele f0lget blev staende, til graven var kastet til. Sa lagde hver sin krans pa. - Ligtalen blev holdt ved graven, i darligt vejr samledes folget dog i vabenhuset. Nar pro:csten bad Fadervor, stod han og aile mrend med hatten for ansigtet. Pr<esten l<este i hatten, blev der sagt. Om sondagen, nar kirkeklokken ringede, hilstes det med, at aile m<end, der var pa kirkegarden, tog hatten af. Det samme skete, nar pr<esten kom, og aile fulgte eher ind i kirken. Sa snart der var ringet sammen, begyndte gudstjenesten.

20 ERIK RASMUSSEN ERLING ANDERSON Kolonial - Yin - Delikatesse Tandlaege»Volmerhus«Telefon 161 Storegade 36 - Brande - Telefon 79 EWALD IBSEN BYBUD- OG FLYTTEFORRETNING VILHELM THORN Arkitekt Stations\'ej Telefon 261 Prrestelunden - Brande - Telefon 412 Aile vore kunder i by og pil. land 0nskes en glaedelig jul og et godt nytil.r CHR. RAHBEK & S0N Smedemestre MIDTJYDSK GULVBEL)EGNING Vinyl - Kork - Gummi Plastic og linoleum SVEND RAHBECH Senior telf. 95 Junior telf. 335 Vejlevej 23. Brande. Telf. 585 S. B. VASK 0nsker aile vore kunder i by og pit land FALCK OVER ALT en glaedelig jul og et godt nytar TELEFON 35 BRANDE Blichersvej. Brande. Telefon 466 i ~~~~ TORVET T E LE FO N 342 ::J!n.cuuLe URE - OPTIK FRANK RASMUSSEN. BRANDE. TELF 461 K9Skkenudstyr - glas d Nehrkorns blomster porcelc:en Gaver i stort udvalg " TORVET TELF. 575 HC-udstyr TORVET TELF. 567 HERRE- OG DRENGE-EKVIPERING BOSTON Herremagasin TORVET TELF. 303 Alt i 1. kl. k0d, flxsk, pilxg og salater CARLSBERG DEPOT v / O. Albrechtsen Brandlundvej. Brande Telefon 316 Vejle Slagteri's udsalg Storegade 35 - Telefon 9 ls