15.s.e.trin.B 2018 Luk 10,38-42 Salmer: Vi kan alle se scenen for os. Jesus er gæst hos sine meget gode venner, -de tre

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "15.s.e.trin.B 2018 Luk 10,38-42 Salmer: Vi kan alle se scenen for os. Jesus er gæst hos sine meget gode venner, -de tre"

Birgitte Olesen
5 år siden
Visninger:

1 15.s.e.trin.B 2018 Luk 10,38-42 Salmer: Vi kan alle se scenen for os. Jesus er gæst hos sine meget gode venner, -de tre søskende Martha, Maria og Lazarus. Jesus er nok ikke alene i deres hjem. Nogle hvis ikke alle disciplene er med. Og de kom der, mens de var på vandring, står der. Og det var jo dengang, der ikke var en MacDonalds på hvert gadehjørne, så de havde ganske givet ikke få noget at spise et stykke tid. Det naturlige for alle dengang som nu er, at man sætter et eller andet frem. Noget mad og drikke. Ikke nødvendigvis gourmet-mad, -men dog alligevel. Det var jo dog et besøg af gode nære venner. Der skal noget på bordet. Og igen det er ikke som nu. Ingen fryser og mikrobølgeovn så man hurtigt kan fikse noget. Ærmerne skulle smøges op, når der kom flere til huse. De var tre søskende, -to søstre og en bror, og dengang var det utænkeligt, at broren Lazarus som mand skulle gå ud i køkkenet og kokkerere, -endsige hjælpe bare en lille smule. Sådan var kønsmønsteret dengang for

2 år siden. Så er der kun Martha og Maria tilbage. Men Maria sidder blot ved Jesu fødder og hører ham tale og lader Martha om al opvartning. Man kan forestille sig, at Martha har raslet lidt rigeligt med gryderne. Sukket meget højlydt. Gået ind i stuen, rettet lidt på noget og prøvet at få Maria til at forstå, at nu skulle hun se at lette sig og gå ud og hjælpe. Men lige lidt hjalp det. Maria forblev ved Jesu fødder og så med himmelvendte øjne op på ham. Så blev det for meget for Martha: hun går ind og siger til Jesus: Er du ligeglad med, at min søster lader mig gøre alt arbejde alene? Sig til hende at hun skal komme og hjælpe til? Og vi kan vel alle sammen forstå, at Martha synes det er for meget. Vi synes, der skal være ret og rimelighed til. Men så kommer problemet: Jesus giver ikke Martha ret. Tværtimod. Han siger: Kære Martha, du bekymrer dig om alt muligt. Men der er én ting, der er nødvendig. Maria har valgt det rigtige, og det må du ikke tage fra hende. Sådan, -og hvad skal vi så mene om det? Mener Jesus virkelig, at vi bare i alle situationer skal 2

3 sætte os ned og høre på Guds ord og så lade alle de praktiske ting være? Er der dog ikke en hel del ting, som skal gøres? Hvor var vi henne uden Martha erne? Og hvis vi aldrig bekymrer os om noget, -går det så ikke bare helt galt? Maden og alle livsfornødenheden falder dog ikke bare ned fra himlen. Selv Jesus var dog som både sand Gud men også sandt menneske afhængig af at få noget at spise engang imellem. Det er for simpelt blot at sige, at alle marthaernes bekymringer er unødvendige. Og spørgsmålet er, hvad Jesus i virkeligheden mener med sine ord til Martha. Nu har vi kun den lille fortælling. Det er ikke meget at fortolke ud fra. Men ud fra den hele sammenhæng kunne man godt få den anelse, at irettesættelsen af den stressede Martha er sagt med varme og med et smil på læben. Maria har valgt det rigtige, siger Jesus, -men det betyder jo så ikke nødvendigvis, at Martha har valgt det forkerte. Det siger Jesus jo netop ikke! Jesus har ganske givet været glad for at gæste de tre søskendes hjem, og også været glad for Marthas gode mad. Ikke et ondt ord 3

4 om det. Jeg tror mere, at det, der i Jesu øjne er det forkerte, det er, at Martha ikke accepterer Marias valg. Martha har valgt at have røde kinder af fortravlethed. Hun har valgt at sørge for god mad til gæsterne. Det er hendes valg. Maria har valgt anderledes. Hun vælger at høre Jesu ord. Tiden med Jesus er så vigtig, at den ikke skal ødelægges af at fare og flintre rundt med gryder og potter. Jesus havde de kun i kort tid. Samvær med ham var dyrebar, og så måtte de sultne maver vente, eller sulten stilles med gammelt brød. Jesu guldkorn skulle der lyttes til. Sådan havde Maria valgt det, og det valg skulle hun ikke irettesættes for at have taget. Det er det, jeg tror, Jesus mener. Jesus sender jo heller ikke Maria ud i køkkenet for at kritisere Marthas valg. Fo mit at se er der ikke tale om et enten eller her. Selvfølgelig skal vi have noget at spise. Der er mange ting, der er nødvendige at få klaret og kere sig om, - eller ligefrem bekymre sig om. Ellers geråder vi ud i uforetagsomhedens kaos. Men for lidt og for meget. Den, der ikke bekymrer sig om noget som helst, -bare 4

5 siger: det går nok alt sammen, kan let blive overfladisk og ende ud i problemer, og det er bedst hvis den ubekymrede sjæl har en at læne sig op ad, -en der ser lidt anderledes på det. Men på den anden side: hvis det kun handlede om alt det praktiske, at få klaret tingene, hele tiden se på om dét nu er helt nødvendigt og helt nyttigt, -ja så var der meget, der gik vores næse forbi. Der skal både være Marthaer og Mariaer forstå, -eller måske bedre: vi skal alle tilstræbe at indse, at vi skal have forståelse for begge sider, og at vi skal stå ved vores egne valg og ikke kritisere og være fornærmet, hvis vi synes, der er lige lovlig meget Maria over ham eller hende, mens man selv pudser sin glorie som den foretagsomme Martha-type, der har styr på alle detaljerne, men så heller ikke forstår, hvad der også foregår af vigtige ting omkring een. Sådan er det jo med alting i tilværelsen. Der skal være begge sider. Ja, også med kirken her. Nu står jeg her på prædikestolen og er den synlige del af denne gudstjeneste, som Anders og koret, men der er jo også 5

6 en kirketjener, der har sørget for at gøre det hele klar og også ordnet det man af sagens natur ikke kan se, - rengøringen. Og det ene kan ikke fungere uden det andet. Ved et møde er der en mødeleder og en foredragsholder. De er de meget synlige. Men kaffen er lavet, kagen bagt og de mange andre små ting der skal til, for at det hele kan lykkes. Hvis vi alle var Mariatyper, var der meget, der ville falde til jorden. Sådan også med kirkens mission. Der er noget, der skal gøres. Jesus sendte også sine disciple ud i verden: Gå hen og gør alle folkeslagene til mine disciple. Gå. Gør noget. I skal ikke sidde hele tiden med hænderne i skødet, bede til Gud med et himmelvendt blik og tro på, at Gud nok skal gøre det hele. Som det siges i en moderne salme: Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig han sender. På samme måde er det i dag. Vi skal ikke tage det som en selvfølge, at forældre som Catrin og Michael bærer deres børn til dåben. Vi skal ikke regne med, at det kristne budskab bæres fra den ene generation til den næste. Vi skal ikke tro, at fordi kirken 6

7 er nær ved, og døren åbnes hver søndag formiddag, så kommer folk automatisk væltende ind ad døren. Der er noget, der skal gøres. Der skal drives mission. Der skal peges på vigtigheden af det kristne budskab, vigtigheden at vi har et kristent ståsted, og indimellem skal der også tales imod tidsånden og den åndelige rådløshed, og peges på, at det bestemt ikke er lige gyldigt, hvad man tror på, og hvad man bygger sin livsopfattelse og sin etiske livsforståelse på. Der er bestemt brug for martha-typer, og der er også brug or respekt for, at vi ikke alle kan være præster og mødeledere og tiltrække opmærksomheden. Vi skal også værdsætte og ære de mindre synlige typer af marthaer, der er rundt i det kirkelige system. Nu skal vi så ikke glemme det andet aspekt. At der jo også skal være tid til Maria-delen. Det er vigtigt, at vi ikke går til i evig foretagsomhed og travlhed. At det skal nytte være til gavn, - nu skal vi i gang, og at man derfor slet ikke har tid til at lytte, tid til at lære, tid til at fornemme. Med de rendyrkede Martha til at bestemme 7

8 er det spørgsmålet, om der overhovedet var nogen kirke. Er det overhovedet nødvendigt? Kunne man ikke nøjes med en enkel træbygning. Og en organist og orgel, kor og alt det kultur, er det nødvendigt. Burde man ikke hellere bruge pengene på ældreomsorg og børnepasning? Lad os nu se og komme i gang. Der skal ske noget. I skal ikke bare sidde der og høre Guds ord nyde det. Nej, -det hele er jo sagt med det dobbelte kærlighedsbud, -kærlighed til Gud og kærligheden til næsten, -nu må vi ud og komme i gang og der er jo nok at tage sig af. Sådan ville den rendyrkede Marthaperson tænke og blive inderligt irriteret på de, der mener, der også skal være tid til at fordybe sig, -tid til bøn og stilhed, -tid til at læse og studere, -tid til at nyde kunst osv. Der skal være begge poler så at sige. Men Maria-typen bør lære af Martha-typen og omvendt. Og når Jesus siger: Maria har valgt den gode del, så er det for, at den del ikke skal tages fra hende, men Jesus vidste jo også godt, at engang imellem skulle der altså også klares 8

9 noget, og så var det måske bedst at henvende sig til martha-typerne. Begge sider skal være der. Som når et barn falder og slår knæet, så det bløder. Martha-typen styrter afsted for at hente et hæfteplaster. Maria-typen tager barnet op på skødet og trøster det. Men begge ting er jo vigtige. Sommetider skal der altså plaster på og det falder ikke på knæet af sig selv, -men der skal også trøstes og kysses. Og så det sidste, og det at jeg er sikker på at Jesu irettesættelse af Martha er sagt med kærlighed. Da deres bror Lazarus dør og Jesus kommer, sidder Maria knust og indelukket i huset, mens Martha er den, der går ud og møder Jesus og taler med ham om opstandelsen og det evige liv. Og det er Martha, der går ind til Maria og får hende ud af hendes magtesløshed overfor sorgen og hen til Jesus. Vi er som mennesker meget forskellige, og vi har forskellige roller i livet, og nogle af os læner os mere hen imod Martha, -andre mere henimod Maria. Og det skal der være respekt omkring. Og den ene del er ikke 9

10 mere vigtig end den anden. Den virkelige gode del er, når alt går op i en højere enhed, og vi husker både det åndelige og det praktiske. Amen. 10

Relaterede dokumenter

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen Konfirmation 24. april 2016 Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen 369 Du, som gir os liv 14 Tænk, at livet koster livet 192 v. 7-9 Du, som har dig selv 752 v.4-5 Gå da frit 13 Måne og sol Bøn: Vor Gud og far