Kastrupgårdsskolen. December December Luciaoptoget løb atter af stablen, smukt, musikalt og højtideligt Se mere s. 5-7

Transkript

1 Kastrupgårdsskolen Luciaoptoget løb atter af stablen, smukt, musikalt og højtideligt Se mere s

2 Amalie, Marcus og William passer godt på vor Fra tandlægen: Tandklinikken er lukket fra mandag den 24./12-07 til tirsdag den 1/1. 08 I tilfældet af et akut behandlingsbehov i denne periode kontaktes privat tandlæge eller: Tandlægevagten, Oslo Plads 14, 21oo København Ø Tlf Regning sendes til: Tandplejens kontor, Løjtegårdsvej 50, 2770 Kastrup I ønskes alle en rigtig god jul 2

3 Skolelederen I denne mørke og halvkolde tid ser vi alle frem til juleaften og juleferien. Er der noget, der er bedre end at tænke på juleaften med god mad og gaver under træet og derefter en masse fridage. Det hele ender med et ordentligt, lovligt festfyrværkeri. Nogen har måske dårlig samvittighed, ved at tænke sådan. Det synes jeg ikke, man skal have. Alle her på skolen har fortjent den gode mad, gaverne og fridagene. Fra efterårsferien til nu har lærere og elever knoklet med at opfylde fælles mål. Lærerne har samtidig knoklet for at udfylde elevplanerne og få dem afleveret på en ordentlig måde til elever og forældre. Der har været både positive og negative bemærkninger til elevplanerne og derfor er det tid til at evaluere konceptet. Hvordan gik det første gang? Er der noget der skal ændres og gøres bedre næste gang? 3. december holdt vi klippe/klisterdag. Der var dejlig ro på skolen. Klasselokalerne og spisepladserne blev pyntet. Længslen efter juleaften blev bare større og større. Hver morgen i december samles hele indskolingen traditionen tro ude på gangen og julehygger. Det virker trygt og rart at sidde der i mørket og vente på at stjernekasteren bliver tændt. Snart er det den 24. december, alle lågerne i julekalenderen er åb- 3

4 net. Jeg vil ønske alle på skolen en rigtig god jul og en dejlig nytårsaften. Vær gode ved hinanden, hjælp hinanden nytårsaften med at være fornuftige. Gå aldrig tilbage til en fuser og I ved jeg kontrollerer alle fingre 2. januar Kærlig hilsen Hans Fra kontoret: Desværre har "Det gode smørrebrød" opsagt aftalen med Kastrupgårdsskolen om at levere mad til eleverne. Årsagen hertil er, at det økonomisk ikke kunne løbe rundt. Sidste dag for levering fra "Det gode smørrebrød" er torsdag, d. 20. december Skolen vil i samarbejde med Skolebestyrelsen prøve at finde en anden madordning. 4

5 St. Lucia Lucia led martyrdøden omkring år 300 og den katolske kirke gjorde hende til lysets gudinde. Jesus sagde: "Jeg er livets lys, den der følger mig, skal ikke vandre i mørke, men have livets lys". Lucia er symbolet på den ufordærvede tro og renhed, ligesom hele hendes liv er det. Den 13. december, som er Lucias dag, svarer til årets mørkeste dag ifølge den gamle julianske kalender. Fra denne dag bliver dagene lysere. Der er et utal af beretninger om hvordan hun mistede livet; En stor forfølgelse af de kristne brød ud i året 304 på foranledning af den romerske kejser Diokletian. Lucia blev fanget og anklaget som kristen. Men da hun ikke ville afsværge sin tro, blev hun dømt til at blive brændt på bålet. Da bålet gik ud, stak en soldat et sværd i hende. På hendes grav i byen Syrakus på Sicilien skete der efter hendes død mange undere, således at mange mennesker blev helbredt under bøn. I dag ligger Lucia balsameret på alteret i Sct. Luciakirken ved banegården i Venedig. Om lyskransen, som Lucia bruden bærer på sit hoved, fortæller legenden, at før hun blev arresteret bragte mad til sine kristne trosfæller, som skjulte sig i katakomberne. For at have begge hænder fri 5

6 satte hun lys i sit hår. Luciadag blev lanceret i ugebladet 'weekend' d. 13. december Initiativtager var generalsekretæren for Foreningen Norden Franz Wend, der med Luciatraditionen under 2.verdenskrig officielt ville skabe "lys i en mørk tid". Reelt betød det en protest mod besættelsen af landet, en kamp mod mørket. Hun fejres kun i Sverige, Danmark og Norge, mindre pga. af hendes liv og næppe pga. af sin helgenstatus, men langt mere som symbol på det åndelige forbillede, at kristne skal "iklæde sig lysets våben " og skal "vandre som lysets børn". Festen fejres dog forskellig i Sverige til Danmark. Festen er en såkaldt "ønskefest" i Sverige centreret omkring hjemmet. I Danmark er festen mest centreret omkring kirken, skolen og børnehaver. Festen blev i Danmark lanceret af kirken og knyttet tæt til julen. De nye danske Luciatekster har også et mere klart kristent præg end de svenske traditioner. Mest kendt er Holger Lissners version af sangen 'Santa Lucia' Tre seje drenge fra 1982: http// 6

7 Nogle af skolens dejlige unger kigger på optoget 7

8 Nyt fra Skolebestyrelsen Årsberetning Beretningens opbygning. For at få et hurtigt overblik har vi medtaget dette afsnit, hvori beretningens struktur kort er beskrevet. Først har vi beskrevet Folkeskolelovens formål med at udarbejde en beretning. Dernæst følger Status på indsatsområder, som er en status på de væsentligste områder, vi som skolebestyrelse har beskæftiget os med. Vi har valgt at give status på følgende indsatsområder i beretningen: Den nye skolebestyrelse Faseinddelt skole Elevplaner Cykelhærværk/- parkering Madordning Mobbepolitik Principper Formål. Ifølge Folkeskolelovens 44, stk. 11 og 12, skal skolebestyrelsen afgive en årlig beretning, der skal behandles på et møde med de øvrige forældre. Hensigten er at sikre dialog mellem bestyrelse og for- 8

9 ældre om lokale skoleforhold. Samtidig er det en oplagt mulighed for os i bestyrelsen til at stoppe op og gøre status i vores arbejde. Status på indsatsområder. Den nye skolebestyrelse. I den nye skolebestyrelse er der 6 nyvalgte forældrerepræsentanter og en fra den tidligere skolebestyrelse. Vi startede med at informere de nye forældrerepræsentanter om skoleårets cyklus, og vi skulle tage stilling til, hvordan den nye skolebestyrelse ville forsætte med forældresamarbejdet. Vi gik også i gang med nye ønsker og tiltag, så som madordningen, og så ville vi gerne have et bedre samarbejde med skolens SFO/ klub. Den tidligere skolebestyrelse havde brugt meget tid på at sætte sig ind i, hvad faseinddelt skole ville få af betydning, og det skulle gennemgås, så den nye skolebestyrelse kunne føle sig parate til at lave høringssvaret til Tårnby Kommune. Undervisningsministeriet kom med elevplanen, og der kom en del forældrehenvendelser omkring cykelhærværk, så der var mange store opgaver at gå i gang med, samtidig med at vi skulle lære hinanden at kende. Vi har fået en skolebestyrelse, hvor der er en god stemning og dialog på skolebestyrelsesmøderne. Faseinddelt skole. Tårnby kommune vedtog en principbeslutning om indførelse af faseinddelte skoler i Tårnby Kommune. Skolebestyrelsen har brugt 9

10 megen tid på, at sætte os ind i, hvad faseinddelt skole vil komme til at betyde for vores skole. Der var rigtig mange ting, vi skulle være opmærksomme på, og vi skulle forsøge, at få vendt alle fordele og ulemper. At vores børn skal til at vænne sig til hyppigere lærer skift, at lærerne primært skal holde sig til en af faserne og at vores specialklasser og gruppeordninger også skal inddeles i faser. Vores hørings svar til Tårnby Kommune gik på større fleksibilitet for lærerne imellem faserne, og at vi ønskede, at vores specialklasser og gruppeordninger ville få deres egen fase. Men Tårnby Kommune, Børne- og Skoleudvalget har vedtaget den model, som kommunen havde udarbejdet. Den som er beskrevet i pjecen vi alle har fået udleveret. Faseinddelt skole skal evalueres om 3 år. Elevplaner. Skoleåret 07/08 er året, hvor Kastrupgårdsskolen starter med elevplaner. Elevplanerne er en politisk beslutning og skal udarbejdes for alle elever i alle fag. Elevplanen skal indeholde en evaluering af det faglige standpunkt, samt et mål for indeværende og eventuelt næste skoleår. Formålet er at målrette undervisningen for den enkelte elev, samt at skabe et redskab til at forbedre skole/hjem samarbejdet. Skolebestyrelsen har samlet information omkring elevplanerne, lyttet til lærerne og skoleledelsen. 10

11 Vi har fulgt optakten og starten af elevplanerne på skolen, og udarbejdelsen af elevplanerne virker umiddelbart som en stor arbejdsopgave for skolens lærere. Vi håber alle at får glæde af dette. Skolebestyrelsen vil løbende følge elevplanerne, og afvente tilbagemeldinger fra lærere, børn og forældre. Cykelhærværk/- parkering. Et af de emner, der har fyldt i klagebunken, er cykelparkering. Der bliver begået en del hærværk, på de korrekt henstillede cykler, i cykelskurerne. Skolebestyrelsen har gennemgået skolens cykelparkerings muligheder og har ved selvsyn kunne konstatere, at problemet er reelt. Ved gennemgang af tidligere referater kunne vi se, at problemet langt fra var enestående eller nyt. Vi har gennem året set, hvordan cykelskurene stod halvtomme, mens det flød med cykler ved hovedindgangen, hvor der ikke er opstillet cykelstativer? Vi er enige om at alt denne snak om cykelhærværk skal føre til reelle initiativer og har derfor ansøgt kommunen om tilladelse til at opstille cykelstativer ved Røde Plads og ved hovedindgangen til KAG. Samtidigt er antallet af cykelstativer på SFO en blevet fordoblet i år. Vi håber disse milde initiativer løser en stor del af problemet. Der skal ikke herske tvivl om, at hærværk aldrig vil blive accepteret på KAG og at skolebestyrelsen vil følge udviklingen tæt og sætte ind med foranstaltninger om nødvendigt. 11

12 Madordning. Den nye skolebestyrelse ville gerne etablere en madordning der indeholdt andet en bagels og toast. Ved vores 1. kontaktforældremøde blev der dannet et madudvalg, bestående af forældre og skolebestyrelsesmedlemmer. Udvalget gennemgik mange forskellige madtilbud og fandt frem til Det gode smørrebrød, som havde det sundeste udvalg af mad til den billigste pris. At de også har leveret til andre af kommunens skoler gjorde det endelige udfald. Forudsætningen for, at det gode smørrebrød ville/kunne etablere en madordning på KAG, var, at skolen selv kunne stå for salget. Dette var der stor villighed til både fra skolen og eleverne selv. Madtilbuddet begyndte efter påske 2007, og er efter alt at dømme blevet en succes. Madudvalget vil evaluere madordningen ved en brugerundersøgelse i efteråret Mobbepolitik. Det er Skolebestyrelsen meget magtpålæggende, at alle børn trives og er glade for at gå på KAG. På vores kontaktforældremøde i efteråret 2006 inviterede vi til filmvisning om emnet og derefter til debat. Der kom mange gode og konstruktive ideer fra forældre og lærere, og disse er nu under udarbejdelse til en decideret mobbepolitik for KAG. Skolebestyrelsen forventer pjecen færdiggjort i

13 Principrevidering. Principperne for KAG er lavet af skolebestyrelsen, og er et af de arbejdsredskaber skolen bruger i dagligdagen. Da Tårnby Kommune har besluttet at vi skal have faseindelte skoler i kommunen, skal skolebestyrelsen revidere en del af principperne for KAG i denne forbindelse. Dette vil blive gjort fortløbende ved skolebestyrelses-møderne i det kommende skoleår. Skolebestyrelsen er ved at lægge sidste hånd på princippet samværspolitik & ordensregler og skole/hjem samarbejdet for KAG. Vores arbejdsprocedure omkring principper er: Nedsættelse af udvalg Gennemgang ved skolebestyrelsesmøderne Godkendelse i skolebestyrelsen Videresendelse til pædagogisk råd til høring og godkendelse Fremtidige mål og indsatsområder. Vi skal have revideret følgende principper: Værdigrundlag, målsætning og handleplan for KAG Planlægning af skoledagen Normal- og specialklassernes fagfordeling Timefordeling Vikardækning Indskoling Økonomistyring vedr. undervisning, ekskursioner, lejrskoler og kurser Specialcentret 13

14 Et andet område, som skolebestyrelsen ønsker at støtte, er Kastrupgårdsskolens mange gode traditioner. Vi ønsker at være med til at fastholde og udvikle disse. Og så vil vi forsat prioritere dialog med forældrene. Vi synes, det er vigtigt, at få så mange forældre som muligt engageret i skole/hjemsamarbejdet for at få det bedste ud af alle elevers skolegang. Samtidig er det vores håb at få synliggjort skolebestyrelsens arbejde. Venlig hilsen Skolebestyrelsen /Skolebestyrelsen 14

15 Er vand intelligent og kan det huske? Vores lærer havde i sommerferien set et program på DR2, som handlede om en ny teori for vand. Var vand intelligent og kunne det huske. Teorien gik kort ud på, at det vand, vi bruger til daglig,er meget stresset pga. at vi ikke behandler det pænt. F.eks. leder vi det gennem vandrør, hvor det udsættes for voldsomme G-kræfter. Vi udleder spildevand og kemikalier, som synker ned i grundvandet. Vi dumper giftigt og radioaktivt affald ud i havene. Alle disse grimme ting påvirker vandet, og det kan huske, hvor dårligt vi behandler det. Nu ville læreren gerne have, at vi lavede nogle forsøg for at se, om der var noget om snakken. Vi startede forsøget med at strukturere vandet, ved at putte en masse småsten ned i en tragt, og sætte tragten ned i et glas. Derefter hældte vi vand gennem tragten. Det gjorde vi gange. Da vi havde gjort det delte vi vandet op i 3 glas. Derefter puttede vi gær og sukker i glassene og satte derved en gærings proces i gang. Det første glas snakkede vi pænt til, det andet 15

16 snakkede vi grimt til og det sidste ignorerede vi. Efter 3 dage puttede vi ekstra sukker i glassene. Det glas vi snakkede pænt til der bruste det flot op og det vi havde snakket grimt til skete der næsten ingenting. 1 uge senere var vi tilbage i fysik lokalet og nu skulle vi teste det for alkohol-indholdet. Var der nu forskel? Det kunne vi finde ud af på følgende måde. Læreren havde lavet noget alkoholtest-pulver som skifter farve fra gul til blå hvis der er alkohol i. Jo mere alkohol der er i des hurtigere skifter det til blå farve. Vi dryppede væsken fra hhv. det vi havde snakket pænt til og det vi havde snakket grimt til over alkoholtest-pulveret og tog tid på hvor hurtigt det skiftede farve. Her er resultatet: Det vi havde snakket pænt til skiftede farve efter gennemsnitlig 36 sek. Det vi havde snakket grimt til skiftede farve efter gennemsnitlig 64 sek. Er der mon noget om snakken/ den nye teori om at vand er intelligent og kan huske. Lavet af Sebastian, Frederik og Jacob fra 6.a 16

17 Vi mødtes på skolen kl. 8:00. Vi skulle allesammen medbringe cykler, fordi vi skulle cykle derud. Da vi kom derud lagde vi vores tasker og vores overtøj i en garderobe i tårnby naturskoles hus. Jakob instruerer Kronjortebestanden holdes nede 17

18 Derinde lyttede vi til en mand der hedder Jakob. Han fortalte os hvad vi skulle lave den dag. Vi gik udenfor, for at bruge kompas. Vi skulle prøve nogle forskelige former for oringteringsløb. Først skulle vi prøve et lille oringteringsløb med kompas. Derefter prøvede vi et lille GPS oringteringsløb. Til sidst skulle vi på et lidt større oringteringsløb med kompas og kort. Så cyklede vi hjem igen. Det var en rigtig sjov og hyggelig dag. Hilsen 5.b. Hvordan fungerer GPS en? Skrevet af Josefine Amalie & Alberte 18

19 Jul på Kratgården. 2.b var på Naturskolen i tirsdags, vi skulle prøve at være fattigfolk, der normalt boede på fattiggården. Men denne dag skulle vi hjælpe bonden Jens med en masse forskellige ting. Nogle skulle grutte mel, andre lave smør, så vi kunne lave pandekager. Nogle pressede æbler til saft. Andre bagte peberkager. Nogle skulle kløve brænde, så vi kunne holde ild brændeovnen, som samtidig var et komfur. Nogle af børnene blev taget med af kræmmeren Laurits, som betaling for nogle af de varer, Jens havde købt af ham, men de slap heldigvis fri igen. Vi havde en rigtig god dag på Naturskolen. Her fortæller kræmmeren Laurits om nisserne i mosen. Vi synes, han så lidt uhyggelig ud 19

20 Her laver Sine, Feaven og Emma pandekagedej Anton og Mark grutter mel Camille, Helena og Freja laver æblesaft 20

21 Her hjælper Laurits med at save brænde Michael og Jannik kløver brænde 21

22 Børnehaveklassen har også været på Naturskolen Bondejens og Kræmmerlaurits Sporhunden Anders finder alt, selv en hue 22

23 Drillenisserne havde været på spil. de havde vores fine peberkager Fra teaterstykket: Har du tid? Set af 0 kl. 23

24 Sådan er den gode medarbejder 9. e besøger udstillingen - Uddannelse i centrum- Københavns Rådhus Besøget på udstillingen var et led i undervisningen i uddannelses, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Besøget indgår i den enkelte elevs arbejde med uddannelsesbog og uddannelsesplan. Før besøget havde klassen arbejdet med materiale fra de forskellige uddannelser og især besøgt nettet om UU-dannelser. Det blev en spændende og lærerig dag. En skoledag der rykkede for eleverne. Klassen fik mod på at gå på opdagelse i, hvordan det er at gå på uddannelserne, hvordan den ene skoleform adskiller sig fra den anden, og hvad uddannelserne senere kan føre til. Positivt var også en god fælles realistisk snak med vejledere, der kunne vejlede på tværs af alle uddannelser og job. Udstillingen og dagen satte mange tanker i gang hos eleverne, og hvad vi sammen kan fokusere og arbejde videre med i overbygningen. Ord som de mange gange har hørt fra deres lærer: engageret, ansvarsfuld, humor, komme til tiden, mødesikker og holdspiller osv. fik en ny fin klang. 9.e/THa Rune og Jonas besøger standen EL 24

25 Rene og Man lytter intens til Vagt og Sikkerhed Rune er allerede klar til jobbet- samler hurtigt en stikdåse 25

26 Husk-at Skolens kontor Bente Jensen/Jytte Friis dagligt efter kl Skolens ledelse: Inspektør Hans Petersen lokal 351 Viceinspektør Jørgen Fischer lokal 354 Afd. leder Inga Palving lokal 355 Skolens hjemmeside Funktionslærer Pia Dan lokal 369 Skolepsykolog Cathrine Rasbøl lokal 367 Skolevejledning: Mandag, onsdag og fredag Kl Lise Stefansen lokal 376 Tandklinik Tandlæge Margit Jensen Tandlæge Marie Fauerby Tandlæge Annette Ludvigsen Sundhedsplejerske Anne-Marie Mundbjerg tirsdag/torsdag kl lokal

27 Talepædagog Lise Mortensen lokal 366 Skolebetjent lokal 377 Ole Svendsen uden for kontortid: SFO Leder Pelle Wingqvist Svømmehal Skolebestyrelsen Pia Pedersen Formand René Holm Næstform Christina H. Plæhn Best. medl Martin Nielsen Best. medl Claus Sonne Linnedal Best. medl Helle Jensen Best. medl Ida Gudmundsson Best. medl Redaktionen af Skolebladet : Viggo Halling Stof udefra sendes til eller afleveres på skolen eller mailes til: viggohalling@msn.com Bladet bliver også lagt på nettet på Skoleporten: Deadline for stof til næste skoleblad: 1. feb

28 Nyd jeres juleferie! 28