Velkommen til udstillingen. Team Jensen, DMK Team Jensen, DMK

Transkript

1 Velkommen til udstillingen

2 Velkommen til udstillingen Denne folder vil give dig en kort præsentation af hvordan tingene på en udstilling som denne foregår. Skulle du have spørgsmål eller vil du gerne vide mere, er du velkommen til at henvende dig til arrangørerne eller de forskellige udstillere som er behjælpelige med at besvare spørgsmål. Medlemskab af DMK At deltage på udstillinger i DMK forudsætter ikke nødvendigvis at man er medlem af klubben. Er man ikke medlem af DMK, skal man dog betale et ekstra gebyr for tilmelding til udstilling, som man slipper for hvis man er medlem. For at blive medlem af klubben, kan man kontakte klubbens kasserer på dmk-kasserer@marsvineklub.dk. Se mere om priser og hvordan man bliver medlem på DMKs hjemmeside: eller i klubbens infofolder der kan findes i DMKs PR-bod. Ren konkurrence eller hygge Mange mennesker tror, at udstillerne er super konkurrencemindede mennesker, som går fuldstændig op i udstilling på dyrenes bekostning. Der er dog ikke noget mere forkert faktisk er drivkraften for langt de fleste udstillere ren hygge og sammenhold. Selvfølgelig er alle udstillere konkurrencemennesker på ét eller andet plan, da alle jo selvfølgelig kommer for at vise dyrene frem og gerne med gode resultater men samtidig er der ingen skuffelse, vrede eller misundelse hvis man bliver slået af bedre dyr. Tværtimod glæder man sig på hinandens vegne og er hele tiden interesseret i at forbedre sig og lære mere. Marsvineudstillinger er meget mere end bare konkurrence mellem marsvin og deres ejere. Faktisk er det grobund for dybe venskaber og masser af hygge mellem ligesindede mennesker.

3 Efter oprydningen Når der er ryddet op, skal udstillingsarrangørerne ofte lige have samlet op på de praktiske ting, lagt rosetter frem mv. og så afholdes der præmieoverrækkelse. Her uddeles der diplomer til børnene, offentliggøres hvem der vandt BIG og BIS placeringer og uddeles rosetter og pokaler til disse. Dommerne har som regel også mulighed for at uddele en roset til deres favorit på udstillingen, ligesom der også uddeles præmier til for sjov konkurrencerne. Hvor, hvornår og tilmelding Alle klubbens udstillinger og andre arrangementer står beskrevet i eventkalenderen på klubbens hjemmeside, ligesom indbydelserne står her samt kommer i klubbens medlemsblad Agurke Tidende. I indbydelsen kan du finde information om hvor og hvornår udstillingerne afholdes, hvad priserne er, hvad fristerne er for tilmelding og hvor der skal tilmeldes til. Skemaet der skal bruges ved tilmelding findes på DMKs hjemmeside, og dette udfyldes og sendes til arrangørerne. Har man spørgsmål eller brug for hjælp, står udstillingsarrangørerne for den pågældende udstilling altid klar til at hjælpe. Når præmieoverrækkelsen er slut, er udstillingen slut og udstillerne må tage hjem.

4 Klargøring af marsvin til udstilling Hvordan de forskellige opdrættere klargør deres marsvin til udstilling er meget forskelligt. Dog er der nogle fællesnævnere, som kan nævnes. Bad: De fleste bader deres marsvin inden udstilling. Der er kun få racer hvor et bad forringer pelskvaliteten, mens alle andre kan have fordel i at blive vasket. Især i kæledyr og børnedyr betyder præsentationen med lækker blød ren pels en del, og et bad er vigtigt. Samtidig kan man ved et bad fjerne hømider (som ikke er egentlige mider og heller ikke noget farligt, men snarere gavnlige dyr der er gode for pelsen) som trækker ned i kæledyr/børnedyr. Når bedømmelserne er slut Når alle dyr er bedømt og BIS finalerne er afholdt, vil oprydningen typisk foregå. Udstillerne må gerne så småt gå i gang med at pakke deres ejendele ned, men dyrene skal blive i deres bure med mad og vand til udstillingsarrangørerne annoncerer at der må pakkes dyr ned. Når der må pakkes dyr ned, pakker hver udstiller sine dyr i kasser, tømmer vandflasker og pakker alle sine ting ned og sætter et sted. For at sikre dyrene ikke får det for varmt eller koldt (afhængig af hvornår der afholdes udstilling) må dyrene som regel ikke stilles ud i bilerne før udstillerne forlader udstillingen. Når dyr og tilbehør er pakket væk, tjekker de udstillingsansvarlige at alle bure er tømt for dyr, hvorefter burene kan tømmes for indhold og pakkes sammen, ligesom borde og stole kan stilles på plads, og når gulvet er ryddet, fejes udstillingslokalet. Alle udstillerne giver en hånd med til oprydningen, og jo før den er overstået, jo før er der præmieoverrækkelse. Er udstillingen burløs er oprydningen naturligvis hurtigere overstået da der så ikke skal fjernes bure først.

5 For sjov konkurrencer Undervejs på udstillingen afholdes der også for sjov konkurrencer. Det er bl.a. vægtkonkurrence og agurkespisning. Vægtkonkurrence er som regel kun for børnene hvor der konkurreres om at have det tungeste marsvin over og under 5 mdr. Derudover afholdes der ofte en agurkespisningskonkurrence for voksne og en for børn. Her gælder det om at marsvinene skal spise om kap og hurtigst spise en skive agurk. Fedtplet: Hanner kan have tendens til at udvikle en fedtet plet bagpå som kommer fra en kirtel. En fedtplet tæller ned da den er med til at give en dårlig præsentation, og derfor er det en god idé at fjerne den inden. Den kan bl.a. fjernes med bestemte typer affedtende shampooer eller med Swarfega. Her er stemningen munter og der konkurreres for sjov med marsvinene. Belønningen består oftest i en roset og et diplom til de heldige vindere ud over en masse sjov og grin undervejs. Kloklipning: Det er naturligvis vigtigt at få klippet kløer på sine marsvin inden udstilling. Generelt bør kløerne være velholdte og på en udstilling er det med til at give en god præsentation med velklippede kløer.

6 Indtjek på udstillingen Det første der foregår på en udstilling, bortset fra udstillingsarrangørernes arbejde med at sætte bure, borde og stole op, er indtjek af dyrene. En række uddannede indtjekkere sidder ved et bord og har til opgave at tjekke alle udstillernes dyr igennem for sygdomstegn. Man starter med at få sin indtjekseddel i forindtjek og går derefter til en af de ledige indtjekkere. Denne tjekker dyrene igennem ét for ét. Der kigges i pelsen efter lus, under hagen for bylder, i armhulerne for tegn på skab og generelt på dyret for andre sygdomstegn, ligesom hunnerne også mærkes igennem for drægtighed. Dette gøres for at minimere risikoen for smitsom sygdom på udstillingen. Er udstillerens dyr fri for sygdomstegn får de lov at komme ind på udstillingen, ellers bliver de sat i karantænerummet og får ikke lov at blive udstillet. Det er ingen skam at blive afvist på en udstilling det er noget stort set alle udstillere oplever før eller siden, da nogle ting godt kan være svære at opdage eller nemme at overse. Sekretæren noterer det som dommeren siger på dyrets bedømmelsesblanket. Når bedømmelsen er færdig og dommeren har vurderet hvem der skal placeres hvordan, får udstillerne lov at sætte deres marsvin ned i burene igen. Bedømmelsesblanketten får de enten med, eller også beholdes de og hænges på burene senere. Når de forskellige aldersklasser er bedømt, afholdes der i racedyrsklasserne BIG i de forskellige grupper. Det er en lille finale indenfor hver kategori (langhår, ruhår, ensfarvet, flerfarvet og kombinationsracer) hvor de bedste dyr kaldes op og vurderes til at være BIG 1 og 2 (afhænger af antallet af dyr i kategorien). Enkelte gange ses det dog at dommeren placerer dyrene i BIG uden at kalde op, dette sker især hvis der er få dyr i den enkelte kategori, eller hvis dommeren på forhånd er sikker på hvem denne mener, er bedst i gruppen. Hvem der placeres i BIG holdes ofte hemmeligt til præmieoverrækkelsen for spændingens skyld.

7 Hver dommer har en sekretær og denne annoncerer når de kalder op til en ny klasse. Når det bliver ens tur, tager man marsvinet der skal op, med op på dommerbordet, placerer det på udstillingsbrættet og venter på det skal bedømmes af dommeren. Hvad dommeren kigger på afhænger af hvad marsvinet udstilles som. I kæledyr/børnedyr kigges der primært på at marsvinet er velplejet, rent, har en god kropsform og et godt temperament. I racedyr er der specifikke racetypiske kendetegn der bedømmes i forhold til hver race. F.eks. bedømmes marsvinets kropsform, ører og øjne. Derudover bedømmes ved nogen racer farven på marsvinet og lignende. Hvad der præcist bedømmes indenfor hver race kan læses i DMKs marsvinestandard. Bliver ens dyr afvist må man gerne selv deltage på udstillingen, ens dyr må blot ikke udstilles og kun forefindes i karantænerummet. Når man er kommet gennem indtjek og har fået lov at komme ind på udstillingen, sørger man for sine dyr dvs. er det en udstilling med opstillede bure, sætter man marsvinene i de bure de skal gå i (numrene står på indtjeksedlen samt i kataloget man kan købe på udstillingen) og sørger for de har mad, vand, hø mv.

8 Velkomst og praktiske oplysninger Når indtjek er slut og udstillerne har fået sørget for deres dyr, er der velkomst med praktiske oplysninger, holdt af den udstillingsansvarlige. Her bydes velkommen og informeres om hvilke dommere der dømmer hvilke dyr i hvilken rækkefølge samt andre praktiske oplysninger. Herefter går udstillingen i gang. Katalog På udstillingen sælges der kataloger, som de fleste udstillere køber. Heri finder man nemlig en oversigt over klasser, dyr og praktiske oplysninger. Det er her, man kan finde ud af hvilken klasse(r) ens dyr skal op i, hvilken rækkefølge de kommer i, hvem de skal op imod mv. Derudover står der ofte også nogle praktiske oplysninger ang. tidsplan, dommere mv. Kataloget er alle velkommen til at købe besøgende som udstillere og andre interesserede. Indenfor hver kategori er dyrene inddelt i aldersklasser under 5 mdr., 5-8 mdr., 8-12 mdr. osv. og derudover er de også inddelt i køn, så hanner er i klasser for sig og hunner for sig. De listes efter alder med den yngste først i hver gruppe. I kataloget fremgår den specifikke alder på år, måneder og dage på hvert dyr, da dommeren skal bedømme dyret i forhold til dets alder, da det for nogle dyr kan have betydning. Derudover fremgår det om dyret er et A eller B dyr. A dyr er dyr af egen avl, hvor B dyr er indkøbte dyr som man ikke selv har avlet. Hvis der er pointlighed (kun børnedyr og kæledyr dømmes på point) mellem to dyr, kan det blive afgørende om de er hhv. A eller B dyr, da A dyr vinder over B dyr i så fald. Ofte er der dog mere til at skille dyrene ad end hvad deres oprindelse er, men i nogle tilfælde står dyrene så meget lige så dommeren er nødt til at se på petitesser og der kan hhv. A og B dyr få betydning. Bedømmelse Hver dommer dømmer nogle specifikke dyr på udstillingen. Som regel er der 2 dommere til børne/kæledyr og 2 til racedyr. I kataloget som kan købes på udstillingen kan man se hvilke klasser ens dyr er i. Alle de tilmeldte dyr er delt ind i kategori/race, køn og aldersgruppe. Hver inddeling er en klasse for sig, og de kaldes op til bedømmelse klassevis, dvs. alle dyrene i hver klasse skal op på bordet samtidig hvor de bedømmes af dommeren én efter én.