Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget

Transkript

1 Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget The North Atlantic Group in the Danish Parliament Atlantikup Avannaani Suleqatigiit Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi den nordatlantiske gruppe i folketinget 6 år på borgen

2 Indholdsfortegnelse Indledning Dannelsen af Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget... 4 Arbejdsgrundlaget... 6 Samarbejdet i Tinget... 8 Folketingsåret Mærkesagerne Konferencer og undersøgelser Folkeretsundersøgelsen Undersøgelser om færinger og grønlændere i Danmark Arbejdet i Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Aktiviteter Rådgiverne Udgivet af Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget, oktober 2007 Ansvarshavende redaktør: Hans Jakob Helms Forside billede: Den Nordatlantiske Gruppe med stab Fotograf: Símun J. Hansen Layout: Palli Skorheim, Tryk: Kailow Graphic A/S 2 Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen

3 Den Nordatlantiske Gruppes medlemmer: Høgni Hoydal, Lars-Emil Johansen og Kuupik Kleist Kære læser Den 5. december 2006 fejrede Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget sin 5 års fødselsdag. Det blev i den forbindelse besluttet at søge at samle de erfaringer og den indsats, som gruppen har opnået og formidle det gennem et hæfte om gruppens arbejde i og omkring Folketinget. Formålet hermed er ud over at fastholde historien at skabe baggrund for en fortsat debat om formålet med de nordatlantiske mandaters placering og virke i Folketinget. Den Nordatlantiske Gruppes medlemmer har som erklæret mål, at søge at skabe en politisk fremtid, der vil gøre de grønlandske og færøske mandater i det danske Folketing overflødige. De fire mandater fra Nordatlanten er et resultat af den danske grundlovs bestemmelser fra Medlemmerne af Den Nordatlantiske Gruppe arbejder aktivt på, at Grønland og Færøerne får egne grundlove og derigennem egen ret til selvstændigt at optræde i den globale sammenhæng gerne i et fortsat samarbejde med Danmark, men på frivillighedens og selvstændighedens grund. Når det mål nås, vil der naturligvis ikke længere være brug for hverken nordatlantiske mandater eller en nordatlantisk gruppe i Folketinget. Men indtil da er der endog rigtig god grund til at styrke og koordinere det arbejde i folketinget, der kan komme de nordatlantiske borgere til gode. Det er der, fordi det danske Folketing på en række områder stadig lovgiver med virkning for både Færøerne og Grønland, og fordi Danmark på en række internationale områder fortsat både taler og indgår aftaler på vores vegne. Så længe det er tilfældet, er der brug for både vagtsomme øjne og hørbare stemmer fra Nordatlanten i det danske Folketing. I dette hæfte kan du læse om, hvordan med lemmer ne af Den Nordatlantiske Gruppe har brugt de sidste 6 år til netop denne indsats. Vi hører gerne fra dig, hvis du har ideer til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre i fremtiden. God fornøjelse Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen 3

4 Dannelsen af Den NorD atlantiske Gruppe i Folketinget Ideen til skabelsen af Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget opstod allerede under valgkampen til Folketinget i efteråret 2001, hvor tre politiske veteraner fra regeringerne i Færøerne og Grønland var opstillede. Det drejede sig om Høgni Hoydal fra det republikanske parti i Færøerne, der på det tidspunkt også var vicelagmand i den færøske regering, Lars-Emil Johansen fra partiet Siumut, der var tidligere landsstyreformand for Grønland og Kuupik Kleist fra partiet Inuit Ataqatagiit, der var tidligere medlem af det grønlandske landsstyre. Til forskel fra tidligere medlemmer af Folketinget fra Grønland og Færøerne, der alle havde tilsluttet sig danske partigrupper, ønskede disse tre ikke at deltage i de danske partiers grupper i Folketinget. Derfor besluttede de at gå til valg på at skabe en helt ny nordatlantisk alliance i Folketinget, der skulle være åben for alle de valgte fra Nordatlanten. Formålet var, at det blev klart for alle, at de nordatlantiske mandater netop skulle arbejde for nordatlantiske sager i Folketinget og ikke være en del af den øvrige danske politik. Fra idé til virkelighed De tre blev alle valgt, og umiddelbart efter valget satte de sig sammen for at etablere grundlaget for en ny gruppe i Folketinget. Det andet valgte medlem fra Færøerne blev inviteret med i arbejdet, men ønskede ikke at deltage i gruppen og knyttede sig i stedet på traditionel vis til et dansk parti. På den baggrund blev Den Nordatlantiske Gruppe skabt som et teknisk samarbejde, da den omsluttede tre forskellige partier, til forskel fra de øvrige grupper på Christiansborg, der alene består af ét parti. Gruppen fik tilladelse fra Folketingets ledelse til at opnå samme vilkår som de øvrige grupper i Tinget, dog således at de tre partier, der er medlemmer, fortsat står som selv- Høgni Hoydal, Lars-Emil Johansen og Kuupik Kleist i folketingssalen 4 Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen

5 stændige partier i forhold til det regnskabsmæssige ansvar overfor Folketingets administration. Høgni Hoydal overlod sin plads i Folketinget til sin stedfortræder, Tórbjørn Jacobsen, fra dannelsen af grup pen til 2004, da han i samme periode fungerede som vicelagmand i Færøerne. Aftalen De tre partnere udformede en skriftlig aftale, der med fører, at de alle deles fuldt ud om de tilskud til sekretariatshjælp og arbejdspladser, de hver især får, samtidig med at de søger at koordinere deres indsat i Folke tinget på alle de områder, de finder relevante. De er dog stadig frit stillede, hvis deres partier har sager, de ikke ønsker at dele med gruppen. Aftalen om Den Nordatlantiske Gruppe blev underskrevet den 5. decem ber Ved en senere lejlighed kommenterede Folketingets næstformand og længst siddende medlem, Svend Auken, nydannelsen således: Torbjørn Jacobsen, stedfortræder for Høgni Hoydal»En af de virkelig spændende nyskabelser, eller rettere sagt, den spændende nyskabelse, der skete efter valget den 20. november 2001, er selvfølgelig ikke dannelsen af VK-regeringen, men dannelsen af Den Nordatlantiske Gruppe.«På den Nordatlantiske Gruppes studenterdag 2006 på Christiansborg, kommenterende Statsminister Anders Fogh Rasmussen ligeledes gruppen således:»jeg har selvfølgelig mine diskussioner med Den Nordatlantiske Gruppe en gang imellem, men jeg synes på en måde, at det er en god ting, fordi man får trukket synspunkterne op. Jeg er ikke altid enig med dem, men ud fra det synspunkt at få en klar position, kan det være en fordel, at der er dannet en samlet gruppe.«ved folketingsvalget i 2005 blev de tre medlemmer valgt igen, og da det andet færøske medlem igen ikke ønskede at indgå i gruppen, blev Den Nordatlantisk Gruppe genetableret i samme form som i 2001 og samarbejdsaftalen fornyet. Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen 5

6 Arbejdsgrundlaget Aftalen om Den Nordatlantiske Gruppe bygger på, at det er tre selvstændige partier, der arbejder sammen og ikke på ét fælles partipolitisk grundlag således som hos de danske partigrupper i Folketinget. Derfor bliver det fra aftalens start slået fast, at:»den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget er et teknisk samarbejde mellem de tre parter, hvor hver især i gensidig respekt for hinandens særlige standpunkter fastholder sin frie ret til selvstændig stillingtagen til arbejdet i Folketinget.«Der er således ikke nogen form for gruppetvang forbundet med arbejdet i Den Nordatlantiske Gruppe. Alt bygger på parternes frivillige sammenhold og fælles frivillige koordinering af de tilskud, som de på lige fod med alle andre partier modtager fra Folketinget. Målet Da aftalen skulle etableres var det håbet, at alle fire valgte medlemmer af Folketinget fra Færøerne og Grønland ville deltage, og aftalen kunne indrettes derefter. Da det ene færøske medlem valgte at stå udenfor, besluttede de tre øvrige medlemmer, der alle var gået til valg på færøsk og grønlandsk selvstændighed i stedet for at fortsætte det såkaldte Rigsfællesskab, at dette overordnede mål også skulle være gruppens. Derfor fastslår den eneste politiske bestemmelse i aftalen at:»den Nordatlantiske Gruppe har som fælles mål at arbejde for Færøernes og Grønlands selvstændighed. Derudover vil gruppen arbejde for at styrke samarbejdet mellem Grønland, Færøerne og Dan- 6 Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen

7 mark som selvstændige nationer.«det var samtidig magtpåliggende for gruppens medlemmer at slå fast, at ønsket om selvstændighed ikke var ment som en løsrivelse fra Danmark, men som en frigørelse af Grønland og Færøerne til at kunne danne et nyt og mere værdigt samarbejde med Danmark. Dette forhold er stadig gældende. Arbejdsfordeling i gruppen Den resterende del af aftalen fastsætter, hvordan samarbejdet skal opbygges i praksis og efter hvilke retningslinier, det skal drives. Gruppen har ønsket at vise den ligestilling, der er mellem medlemmerne, ved ikke at arbejde med én fast frontfigur, men i stedet skiftes til at varetage funktionen som gruppens fælles repræsentant:»den Nordatlantiske Gruppe udpeger en koordinator, som vælges for ét år ad gangen og som, ud over sit selvstændige arbejde i Folketinget, er ansvarlig for de fælles aktiviteter, initiativer og udtalelser, som gruppen måtte ønske at foretage.«på denne måde har alle gruppens medlemmer gennem de sidste fem år været koordinatorer, hvilket blandt andet afspejler sig i underskriften på de breve, gruppen har sendt til både statsministeren og flere af regeringens medlemmer, når det blev anset for den bedste måde at påvirke de politiske beslutninger på. Aftalen om Den Nordatlantiske Gruppe ophører automatisk ved nyvalg til Folketinget, således at eventuelle nye folketingsmedlemmer fra Færøerne og Grønland selv kan beslutte, om de ønsker at gruppen skal fortsætte og tilpasse den efter deres ønsker. Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen 7

8 Samarbejdet i Tinget Da den Nordatlantiske Gruppe ikke har ønsket at støtte en VK-regering, der baserer sig på Dansk Folkepartis stemmer, har gruppen søgt samarbejde med de øvrige oppositionspartier med henblik på at opnå de bedst mulige positioner i forhold til pladserne i Folketingets mange udvalg. Gruppen deltager derfor i et praktisk samarbejde med Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om fordeling af udvalgsposter og øvrige positioner som udfyldes via Folketinget. Udvalg Den Nordatlantiske Gruppe har indtil nu opnået alle de udvalgsposter, som medlemmerne har ønsket. Hvilke udvalg, der er interessante at arbejde i, skifter fra år til år på grund af de skiftende politiske dagsordener omkring Nordatlanten, og Den Nordatlantiske Gruppe har derfor valgt forskellige udvalg i de forskellige år. Dog har gruppen gennem alle år haft en fast plads i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor alle væsentlige udenrigspolitiske sager behandles. Under tidligere drøftelser af det amerikanske missilskjolds placering på Thule-basen med en aktiv indsats fra Den Nordatlantiske Gruppe til fordel for Grønlands interesser, havde gruppen sæde i Forsvarsudvalget. Efter indgåelse af den nye aftale med USA omkring Thule med Grønlands Hjemmestyres accept, har gruppen forladt dette udvalg i nogle år og i stedet øget indsatsen i Miljø- og Planlægningsudvalget, hvor de globale klimaproblemer, som ikke mindst er tydelige Kuupik Kleist i samtale med Line Barfod fra Enhedslisten 8 Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen

9 FOTO: i Grønland, behandles. Det er også gennem arbejdet i dette udvalg, at gruppen har sikret politisk flertal for de grønlandske og færøske hvalfangstinteresser. I forbindelse med Folketingets konstituering for , er gruppen igen blevet tilknyttet Forsvarsduvalget. Gennem en aktiv indsats allerede fra det første år er det lykkedes at få givet såvel Grønlandsudvalget som Færøudvalget status på lige fod med de øvrige faste udvalg i Folketinget, hvad de ikke havde før. Den Nordatlantiske Gruppes medlemmer er naturligvis deltagere i disse udvalg, og i Grønlandsudvalget har gruppen desuden formandsposten. Gruppens forslag om at slå disse to udvalg sammen til ét nordatlantisk udvalg har ikke kunnet gennemføres endnu. De øvrige udvalg, som Den Nordatlantiske Gruppe har eller har haft sæde i, er Politisk-Økonomisk Udvalg, Udvalget for Videnskab og Forskning, samt Udvalg til Valgs Prøvelse. Samtidig har gruppen sikret sig en generel aftale med de øvrige parter, således at der altid kan lånes en plads i andre udvalg, såfremt disse behandler emner med særlig relevans for Færøerne og Grønland. Ved sidste nyvalg til Nationalbankens Repræsentantskab overtog Den Nordatlantiske Gruppe et sæde heri fra Socialdemokraterne. Samarbejdet med den nuværende opposition er som nævnt af ren praktisk karakter, og Den Nordatlantiske Gruppes medlemmer forbeholder sig retten til, til enhver tid at støtte den danske regeringsdannelse, der vil gå længst i arbejdet med selvstændiggørelsen af Færøerne og Grønland. Mogens Lykketoft, Socialdemokraterne:»Man må medgive, at gruppen samlet set formentlig har opnået en større gennemslagskraft for deres synspunkter i den nuværende konstruktion«. Niels Helveg Petersen, De Radikale Venstre:»Det er i væsentlig grad lykkedes for Den Nordatlantiske Gruppe at fremstå med større gennemslagskraft, end hvis de havde haft plads i de enkelte partier. Min vurdering er, at de kun har haft glæde af at danne gruppen«. FOTO: Citaterne stammer fra avisen Atuagagdliutits rundspørge hos partierne på Christiansborg i forbindelse med gruppens 5 års jubilæum. Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen 9

10 Lars-Emil Johansen på talerstolen i Folketinget Høgni Hoydal på talerstolen i Folketinget Folketingsåret Debatter i Folketingssalen Selv om mange oplever det politiske liv på Christiansborg som domineret af døgnets aktuelle politiske emner, har folketingsåret en fast rytme, hvori Den Nordatlantiske Gruppe indgår. Det drejer sig om åbningsdebatten, hvor de generelle politiske linier og holdninger til den aktuelle situation i riget, herunder forholdet til udviklingen i Færøerne og Grønland, drøftes. Det drejer sig om finanslovsdebatten, hvor de årlige bloktilskud fastsættes og finansieringen af de øvrige områder, der har indflydelse på forholdene i de nordatlantiske dele af riget bestemmes. Endelig afslutningsdebatten, hvor der gøres status over årets politiske forløb og den forventede udvikling. Ved disse debatter deltager Den Nordatlantiske Gruppes medlemmer i udgangspunktet som ordfører for deres parti, med hvert sit generelle indlæg. Desuden deltager de, i det omfang det er muligt, i den debat, som følger efter de forskellige ordføreres indlæg i salen, når denne berører Færøerne og Grønland, samt i debatterne om den udenrigspolitik, som Danmark også fører på vegne af Grønland og Færøerne. Den Nordatlantiske Gruppe koordinerer indlæggene i disse generelle debatter og sikrer derved, at der bliver sat fokus på alle de politiske områder, der har betydning for livet i Grønland og Færøerne, således at debatterne også bruges til at informere de danske politikere om ønskerne hos borgerne i Nordatlanten. Forespørgsler Imellem disse faste generelle debatter opstår der ofte større debatter forårsaget af forespørgsler til ministrene om særlige emner, hvor der således debatteres mellem en minister og folketingssalen. Den Nordatlantiske Gruppe deltager i disse debatter, når de har relevans for Nordatlanten, og har blandt andet selv etableret en sådan forespørgselsdebat omkring den forventede ændring af EU-forfatningen og virkningerne heraf for Grønland og Færøerne. Skriftlige og mundtlige spørgsmål Folketingsåret igennem kan der stilles både skriftlige og mundtlige spørgsmål til ministrene, hvilket Den Nordatlantiske Gruppe gør i vidt omfang for at få fuld klarhed omkring de forskellige aktuelle sager, der har betydning for Grønland og Færøerne. Gennem de år, gruppen har eksisteret, har den således tilsammen stil- 10 Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen

11 Kuupik Kleist på talerstolen i Folketinget let omkring 160 skriftlige og 15 mundtlige spørgsmål til regeringen. I øvrigt Endelig deltager gruppen naturligvis aktivt i de folketingsdebatter og udvalgsforhandlinger, der behandler nye love med direkte virkning for Færøerne og Grønland. Der er indenfor de sidste år blevet lavet en række nye aftaler med de grønlandske og færøske landsstyrer om kompetence på det udenrigspolitiske område og om overførsel af sagsområder specielt til Færøerne. Disse behandles undervejs i Folketinget og Den Nordatlantisk Gruppe søger ad denne vej, at påvirke dem mest muligt. Arbejdet i selve folketingssalen er dog kun en del af det arbejde, der udføres som medlem af Folketinget. Den Nordatlantiske Gruppe har brugt sin position til også at iværksætte undersøgelser, debatter og konferencer udenfor folketingssalen, ligesom den gode adgang til direkte kontakt med regeringen og de øvrige indflydelsesrige politikere er blevet udnyttet, både skriftligt og mundtligt. ARBEJDSPROGRAMMET: Efter det sidste valg til Folketinget i januar 2005, hvor Den Nordatlantiske Gruppe blev gendannet, udsendte gruppen et fælles arbejdsprogram. I arbejdsprogrammet kan man ud over de områder, der er dækket i dette 6-års hæfte også læse om den indsats, gruppen vil prioritere i den resterende del af valgperioden. Her vil der blandt andet blive fokus på at afdække de sande økonomiske forbindelser mellem rigets tre dele og på at vise Danmarks fordele ved at have magten over Færøerne og Grønland. Der vil også blive forøget fokus på emner som: EU, miljø og klima, dyrevelfærd og arktisk forskning. Arbejdsprogrammet kan rekvireres hos Den Nordatlantiske Gruppe eller læses på gruppens hjemmeside: Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen 11

12 Mærkesagerne For Den Nordatlantiske Gruppe er den fortsatte indsats for at bane vejen for grønlandsk og færøsk selvstændighed den overordnede målsætning for arbejdet i Folketinget. Alle væsentlige politiske emner sættes af gruppens medlemmer ind i dette lys. Det er medlemmernes opfattelse, at de sager angående Færøerne og Grønland, som stadig forvaltes af Danmark, ville være bedre tjent med at blive overført til grønlandsk og færøsk kompetence, for derefter at blive forhandlet med Danmark, såfremt der fortsat var interesse herfor. Dette afspejler sig specielt i de store åbnings og afslutningsdebatter. Gruppen har også gennem årene arbejdet med en del større kernesager, som er blevet behandlet i dansk politisk regi. Thule-basen For Grønland har Thule-basen gennem tiden voldt mange problemer i det politiske forhold mellem Grønland og Danmark. I de første år af Den Nordatlantiske Gruppes virke arbejdede gruppen sammen med andre aktører på kravet om en fornyelse af forsvarsaftalen med USA om Thule. USA ønskede en udvidet aktivitet med sit missilskjold. Grønland ønskede en helt anden og reel indflydelse på de aftaler, Danmark indgik med USA om brugen af Grønland. På basis af USA s ønske om ny aktivitet på basen var der mulighed for en ny aftale. Den Nordatlantiske Gruppe udarbejdede et forslag til en sådan aftale, og stillede i folketingssalen relev ante grønlandske krav om indflydelse. Resultatet blev, at der blev opnået gunstige fordele for Grønland. Strålingsramte Thule-arbejdere Den Nordatlantiske Gruppe har deltaget i arbejdet med at få belyst forholdene for de arbejdere, der ryddede op i forbindelse med det atombevæbnede amerikanske fly, der styrtede ned ved Thule i Senest har EU-parlamentet givet den danske regering en»næse«for ikke at have overholdt alle sine forpligtelser i henhold til Euratom-traktaten. Folkeretten Folkeretten blev et afgørende spørgsmål i de forhandlinger, som det færøske landsstyre førte med den danske regering omkring årtusindeskiftet om selvstændighed. Færingerne blev i den sammenhæng nægtet retten til selvstændig kontakt med FN, og til betegnelsen»folk«i folkeretlig forstand. Alt sammen under henvisning til den danske grundlov af 1953, i hvilken både Færøerne og Grønland er blevet indlemmet uden folkenes ønske. Den Nordatlantiske Gruppe satte derfor et udredningsarbejde i gang omring Færøernes og Grønlands folkeretslige status og optagelse i den danske grundlov. Arbejdet blev udført af tre internationalt anerkendte folkeretsprofessorer sammen med en færøske og en grønlandsk studerende. Arbejdet blev afsluttet med to rapporter, som blev udgivet på universitetsforlag i Holland og på Færøerne. Resultatet blev, at Danmark nu anderkender, grønlændere som»folk«i henhold til folke retten, samt at der blev afsløret en række manipula tioner over for FN i forbindelse med Grønlands indlemmelse i 1953-grundloven. Sofia Rossen, stedfortræder for Kuupik Kleist, i samtale med EU s energikommisær Andris Pielbags (tv) og Junibevægelsens Jens-Peter Bonde International sport Sidste Vinter-OL fik en nordatlantisk dimension, da det kom frem, at Danmark ikke ville lade en grønlandsk skiløber, der havde klaret alle internationale krav, deltage. Det skyldtes, at Danmark selv havde fastsat nogle danske krav, som ikke havde været forhandlet med Grønland og Færøerne. Grønlands sports forbund ville selv betale alle udgifter for deltageren, men de danske sportsforbund nægtede under henvisning til, at det var Danmark, der var medlem af OL. Den Nordatlantiske Gruppe rejste sagen overfor de danske sportsforbund og gik direkte til kulturministeren. Ønsket var, at Grønland og Færøerne blev selvstændige medlemmer af OL, og at skiløberen fik lov at deltage. Det nåede han desværre ikke. 12 Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen

13 Men problemstillingen opstår ikke igen, da der nu er fundet en løsning. Resultatet blev, at de særlige danske krav er fjernet for fremtiden, så alle sportsfolk i Grønland og Færøerne, der klarer OL s egne krav, kan deltage. Ligeledes har Kulturministeren rejst Færøernes og Grønlands ønsker om selvstændig deltagelse i OL overfor OL s ledelse, hvor de nu behandles. Hvalfangst Et tilbagevendende problem for samarbejdet mellem Danmark og Grønland og Færøerne er spørgsmålet om hvalfangst. Danske politikere presses konstant af danske fredningslobbyister, der vil have Danmark til at tage afstand fra fangst af havpattedyrene på de internationale møder, hvor disse emner behandles. Fordi Danmark ikke selv fanger hvaler og sæler, er politikerne ofte fristet til at følge lobbyisterne frem for de grønlandske og færøske hvalfangere. Når den danske regering sammen med regeringerne i Grønland og Færøerne har lagt den årlige politik for afstemninger om fangst af havpattedyr på de internationale møder, baseret på en forståelse for høsten af havets ressourcer, forsøger lobbyisterne hvert år at ødelægge disse aftaler. Det sker blandt andet ved at prøve at få Folketingets flertal til at komme med andre instrukser til for- Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen 13

14 handlerne, specielt gennem Folketingets Miljøudvalg. Den Nordatlantiske Gruppe er hvert år aktiv for at sikre, at de nordatlantiske fiskere og fangeres velbegrundede ønsker bliver sikret også i Folketinget. Resultatet er, at det indtil nu med én undtagelse er lykkedes at sikre flertal for regeringsaftalerne omkring international havpattedyrsforvaltning i Folketinget. Den ene gang, hvor et flertal stemte imod i Miljøudvalget, fik Den Nordatlantiske Gruppe efterfølgende et af de store partier til at skifte holdning, så flertallet for regeringsaftalen alligevel blev opretholdt. Nordatlantisk mad Fødevarer fra fangst af vilde dyr fra Nordatlanten kunne indtil for få år siden ikke skaffes i Danmark. Det skyldtes forbud fra EU mod eksport af kød, der ikke var kontrolleret af en dyrlæge indenfor 24 timer, efter det var nedlagt. På den baggrund blev de færinger og grønlændere, der opholdt sig i Danmark, forhindret i at få en række af deres egne naturlige fødevarer. Den Nordatlantiske Gruppe rejste sagen i Folketinget og overfor regeringen og fik fremtvunget nye forhandlinger i EU. Resultatet blev en særordning for Danmark, der gør, at Nordatlantisk proviant nu igen kan fås i Danmark, også når det drejer sig om kød fra vilde dyr. De indsatte i Herstedvester De grønlandske indsatte i Herstedvester sidder alle fængslet på tidsubestemte straffe, der kun kan afsluttes, hvis de udviser klare fremskridt overfor psykologer og andre behandlere. Samtidig er deres muligheder for behandling begrænset, fordi de befinder sig i Danmark. Den Nordatlantiske Gruppe har fra dannelsen af gruppen sat fokus på de umenneskelige forhold i fængslet. Gruppen har rejst både krav om et lukket fængsel i Grønland og om øjeblikkelige forbedringer for fangerne i Herstedvester, som gruppen har besøgt. Gruppen har været med til, gennem et tæt samarbejde med de sociale ordførere i Folketinget og Socialministeriet, samt et løbende pres på justitsministeren, at få udvikling i sagen. Resultatet er, at fangerne i dag kan få behandling mod misbrug ved grønlandske behandlere og også får bedre grønlandsk forplejning end tidligere. Samtidig er der nu indgået en aftale mellem Grønlands og Danmarks regering om oprettelse af et lukket fængsel i Grønland. Færinger og grønlændere i Danmark Der er mange færinger og grønlændere i Danmark. Men hvor mange og hvilken indsats, de gør for samfundet, har hidtil været en ukendt størrelse. I forbindelse med Færøernes forhandlinger med Danmark om selvstændighed brugte den danske regering de færinger, der boede i Danmark, som et udgiftsproblem og dermed som en negativ faktor i forhandlingerne. På samme måde er det ofte en udbredt opfattelse, at grønlændere i Danmark stort set består af sociale tabere. For at få afdækket fakta, indgik Den Nordatlantiske Gruppe i 2005 i et samarbejde med Danmarks Statistik om at kortlægge antallet af først færinger og derefter grønlændere i Danmark. Desuden skulle undersøgelsen belyse, hvad de beskæftigede sig med. Resultatet af undersøgelserne er nu kommet og de viser, at der er betydelig flere færinger og grønlændere i Danmark, end hidtil antaget. Undersøgelsen viser også, at de i en altovervejende grad er velfungerende skatteborgere, der på linie med de danske statsborgere yder en massiv indsats i det danske samfund. Resultatet af undersøgelserne udgives af Den Nordatlantiske Gruppe i pjeceform. 14 Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen

15 Free Association En FN-godkendt ordning mellem tidligere kolonier og koloniherrestater kaldes Free Association. Samhørigheden bibeholdes, samtidig med at de tidligere kolonier opnår den anerkendelse som selvstændige medspillere i internationale organisationer og aftaler, der gør, at de kan deltage under eget navn og flag i organisationer som f. eks. Den Internationale Hvalfangstkommission, FN og OL. Det er en model, der bygger på gensidig frivillighed, et forsat ønske om sammenhold og en aftale om støtte. Dette i stedet for den ensidige løsrivelse og afbrudt samarbejde, som mange kolonier har måttet igennem for at opnå friheden. Den Nordatlantiske Gruppe har været først til at sætte denne ordning på dagsordenen i Folketinget som en mulig, venlig model for det fremtidige forhold mellem Danmark og Grønland og Danmark og Færøerne. Resultatet er en langt større viden end tidligere, blandt andet gennem feltstudier, om denne mulighed og en optagelse af ordningen som en mulig fremtidsmodel i det nye forslag til selvstyrelov for Grønland. Medlemskab af Nordisk Råd Det har længe været et ønske for Færøerne og Grønland at kunne indgå i et medlemskab i det nordiske samarbejde på linie med de skandinaviske lande. Den Nordatlantiske Gruppe har fulgt ønsket op og stillet forslag til den danske regering om at sikre både Færøerne og Grønland fuldt medlemskab af Nordisk Råd. EU-udviklingen Eu-udviklingen har længe bekymret Den Nordatlantiske Gruppe, fordi de områder, hvor EU ønsker at forstærke den europæiske beslutningskompetence i forhold til medlemslandene, netop er de områder, som endnu ikke er overgået til Hjemmestyrerne i Grønland og Færøerne. Det gælder bl.a. udenrigspolitik, forsvarspolitik, finanspolitik og det retslige område. Den Nordatlantiske Gruppe bad i 2004 regeringen redegøre for bivirkningerne for Grønland og Færøerne, såfremt en ny traktat med en sådan ny politik træder i kraft. Redegørelsen fra regeringen var ikke på nogen måder tilfredsstillende for Den Nordatlantiske Gruppe, hvorfor gruppen rejste en forespørgselsdebat i Folketinget med forslag om, at regeringen blev pålagt at få en uvildig undersøgelse udarbejdet. Resultatet blev, at forslaget i Folketinget blev nedstemt, og der ikke blev lavet en uvildig redegørelse. Samtidig blev EU s forslag til ny traktat stemt ned i Frankrig og Holland, og dermed blev processen sat i stå. Nu blusser debatten op igen, og Den Nordatlantiske Gruppe vil atter rejse krav om fuld klarhed af konsekvenserne for Færøerne og Grønland i forbindelse med den nye traktataftale som er indgået i oktober Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen 15

16 Konferencer og undersøgelser Det har fra Den Nordatlantiske Gruppes start været et af hovedmålene at højne debatniveauet omkring Færøerne og Grønland. Både i Folketinget og i Danmark generelt. En væsentlig indsats i denne sammenhæng har været fremskaffelse af ny og bedre viden om de emner, der gennem tiden har været hjørnestene i debatterne om forholdet mellem Danmark og Færøerne og Grønland. Det er sket, dels gennem arbejdet i gruppens eget sekretariat, dels via inddragelse af en række eksperter i undersøgelserne af de forskellige sager, gruppen arbejder med, og dels gennem afholdelse af konferencer på Christiansborg. Gruppen har i denne sammenhæng inviteret både politiske og faglige gæster til at belyse en række centrale emner i dialog med gruppens medlemmer og salen.»har Rigsfællesskabet en Fremtid«Således hed den første store åbne konference, som Den Nordatlantiske Gruppe holdt på Christiansborg. I den deltog en række politiske veteraner, herunder tidligere ministre fra begge fløje i dansk politik som Sven Auken og Hans Engell. Konferencen gav intet entydigt svar, men pegede klart på, at det såkaldte rigsfællesskab i sin nuværende form havde udspillet sin rolle. Konferencen førte også til, at Den Nordatlantiske Gruppe for første gang brød igennem i de danske medier. Ekstra Bladet ikke blot skrev om gruppen, men bragte også en leder af Hans Engell med opfordring til regeringen om at gå positivt ind i ønsket om selvstændighed for Færøerne og Grønland.»Hovedet på Blokken«Det var titlen på Den Nordatlantiske Gruppes anden konference, der havde fokus på bloktilskudsøkonomi en og dennes konsekvenser. Til konferencen var invite ret islandske eksperter, en økonomiprofessor fra Islands Universitet og regeringsrådgiver med NATO som speciale. Konferencen bekræftede en række af de problemer og myter, der udløses af det system med bloktilskud, som i dag binder Grønland og Færøerne til Danmark. Det blev ligeledes påpeget, at Danmark har en klar gevinst i NATO af at administrere Grønland. På konferencen blev der sat fokus på de negative virkninger, bloktilskudsordningen har, både psykologisk og rent økonomisk. Der blev fremsat politiske ønsker om at finde nyordninger. Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen på talerstolen under konferencen»hovedet på BlokkenDen Nordatlantiske Studenterkonference«En studenterkonference, som var direkte målrettet mod de færøske og grønlandske studerende i Danmark, blev etableret i Til denne konference, der havde generel oplysning om arbejdet i Folketinget og politikken mellem Danmark, Grønland og Færøerne som tema, havde Den Nordatlantiske Gruppe samlet en række oplægsholdere på højeste niveau med Folketingets Formand og Statsministeren i spidsen for en række fremtrædende ministre, oppositionsledere og politikere. De studerendes organisationer var involverede og bragte nordatlantiske studerende fra hele landet til Christiansborg.»From Ice to Fire«Den sidst afholdte konference i Den Nordatlantiske Gruppes regi på Christiansborg hed»from Ice to Fire«. Det skete på Gruppens 5-års dag den 5. december Deltagerne var de herværende ambassadører fra alle de arktiske lande, undtagen Canada. Konferen- 16 Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen

17 Statsminister Anders Fogh Rasmussen på talerstolen under gruppens studenter konference 2006 Høgni Hoydal, Lars-Emil Johansen og Helle Thorning-Schmidt under gruppens studenterkonference 2006 cen beskæftigede sig især med de sikkerhedsmæssige aspekter i det arktiske område, nu hvor isen ved Nordpolen er begyndt at smelte og dermed åbner for nye transportruter og mulige råstoffund i den nordligste del af Atlanten. Den danske forsvarsminister åbnede konferencen, der blev startskuddet for hele den diskussion, som et halvt år senere blussede op i den danske offentlighed omkring retten til Nordpolen. Med deltagelsen af ambassadørerne fra USA, Rusland, Norge og Island sammen med Landsstyreformændene fra Færøerne og Grønland kan det siges, at Den Nordatlantiske Gruppe her fik sin klare internationale anerkendelse. Studenterdagen i Fællessalen på Christiansborg maj 2006 Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen 17

18 Folkeretsundersøgelsen Undersøgelsen er den største proces omkring etablering af ny viden, som Den Nordatlantiske Gruppe har iværksat. Straks fra gruppens start blev det vedtaget at søge at kaste en nyt og sagligt lys over Færøernes og Grønlands folkeretslige stilling og optagelse i den danske grundlov. Til det formål udarbejdede gruppen et forslag til et kommissorium. Herefter indgik man en aftale med tre internationalt anerkendte folkeretsprofessorer samt en grønlandsk og en færøske studerende på specialeniveau. Denne gruppe fik fuld frihed til at ændre på kommissoriet samt udføre forskningen helt uafhængigt af gruppens politiske ståsted og indblanding. Professorerne var: Gudmundur Alfredsson, Professor ved Lund Universitet, Sverige, Ole Espersen, Professor ved Københavns Universitet, Danmark og Lauri Hannikainen, Professor ved Rovaniemi Universitet, Finland. Studenterne var Bogi Eliasen, Færøerne og Minninguaq Kleist, Grønland. Under ledelse af disse, blev der foretaget en gennemgribende undersøgelse, både via arkiver i Danmark og via besøg i FN, gennemgang af internationale arkiver og studier af sammenlignelige processer og lande, samt involvering af en række studerende og juraeksperter. Medlemssekretær Sjúrður Skaale fra Den Nordatlantiske Gruppe stod for koordineringen af arbejdet og redigering af rapporten. Resultatet blev de to banebrydende rapporter:»the Rigth To National Self-Determination, The Faroe Island and Greenland«(Martinus Nijhoff Publishers, Holland) og»kilder til Færøernes og Grønlands Historie«(Føroya Fródskaparfelag, Færøerne). De afslørede, at Danmark i begyndelsen af 1950-erne havde manipuleret kraftigt med oplysningerne til FN for at få Grønland ud af FNs afkoloniseringsprogram og ind i den danske grundlov, og dermed også holdt grønlænderne udenfor definitionen»folk«, hvilken i FN er basis for national selvstændighed. 18 Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen

19 Undersøgelser om Færinger og Grønlændere i Danmark Undersøgelserne er en anden af de større undersøgelser, som Den Nordatlantiske Gruppe har iværksat. Dette er sket via ansættelse af særlig ekspertise til netop denne opgave i Den Nordatlantiske Gruppes sekretariat. Desuden er der indgået tæt samarbejde med Danmarks Statistik, således at denne neutrale institution har foretaget alle de undersøgelser, der er blevet ønsket, uden indblanding udefra. Resultatet af undersøgelserne, er blevet præsenteret af de relevante medarbejdere på universiteterne i Tórshavn og Nuuk med henblik på at skabe samarbejde med de relevante institutioner i Færøerne og Grønland omkring yderligere og mere dybtgående undersøgelser. Formålet har været dels at aflive myter i Danmark og dels at undersøge, om der er en potentiel viden- og arbejdskraft, der kunne komme Færøerne og Grønland til gode. Resultatet har været en overraskende påvisning af, at der er betydelig flere færinger og grønlændere i Danmark end hidtil antaget, samt at langt de fleste af disse både har uddannelser og arbejdskraft, som er stærkt efterspurgt i Færøerne og Grønland. De nordatlantiske borgere i Danmark yder således det danske samfund deres tjeneste både i form af kvalificeret arbejdsindsats og god skattebetaling. Undersøgelserne udgives i efteråret 2007 i pjeceform. Der arbejdes på at finde partnere til interviewundersøgelser, der bedre kan belyse, hvorfor disse borgere bliver i Danmark, og hvad der ville kunne få dem til at bringe deres viden og arbejdskraft nordpå. Arbejdet i Grønlandskdansk selvstyrekommission En ny selvstyrelov for Grønland har været under udarbejdelse i et samarbejde mellem en række politikere udpeget af Folketinget og Landstinget i Grønland gennem de sidste to år. De to grønlandske medlemmer af Den Nordatlantiske Gruppe har deltaget aktivt i dette arbejde og fungeret som formænd for to af de underudvalg, der har udført det grundlæggende arbejde og herunder specielt arbejdet for, at det grønlandske folk blev anerkendt som»folk«i folkeretlig forstand, og at retten til undergrundens ressourcer nu endelig overgår til Grønland. Resultatet skal blive et forslag til en ny selvstyrelov for Grønland, der sendes til ved tagelse i Folketinget og Landstinget, med efterfølgende folkeafstemning i Grønland. Lovforslaget, som det ser ud på nuværende tidspunkt, vil anerkende det grønlandske folk som»folk«og skabe en nyordning omkring de grønlandske råstoffer, der giver Grønland fuld råderet over sine egne ressourcer. Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen 19

20 Aktiviteter For at sikre en løbende kontakt med vælgerne bag Den Nordatlantiske Gruppe, har medlemmerne lagt stor vægt på, at Gruppen afholder møder i Færøerne og Grønland med jævne mellemrum, ligesom medlemmerne deltager i så mange offentlige møder som muligt. Gruppen har desuden aflagt besøg hos grønlandske huse og færøske foreninger i Danmark. I Færøerne Gruppen har afholdt to selvstændige møder og deltaget i en af de forfatningskonferencer, som Lagtinget afholdt i Færøerne. I forbindelse med gruppens møder afholdes også offentlige møder, hvor politikerne kan søge dialog med vælgerne. Det første møde i Færøerne, som fandt sted i 2002, var først og fremmest en præsentation af gruppen og dens politiske ideer, mens det andet møde i 2006 fandt sted samtidig med, at gruppen præsenterede sin undersøgelse af Færinger i Danmark. Under dette møde afholdt gruppen desuden et møde med Lagmanden, med henblik på muligt samarbejde med den færøske regering, hvilket blandt andet lagde grundstenen til konferencen»from Ice to Fire«. I Grønland Gruppen har på samme måde afholdt to møder efterfulgt af offentlige debatter med vælgerne i Grønland. Det første gruppemøde, i 2003, blev holdt i den lille bygd Kapisillit ved Grønlands hovedstad Nuuk, mens det store offentlige møde fandt sted i Nuuks nye store kulturhus. Da gruppen vendte tilbage til Nuuk for at afholde sit sommermøde i 2007, ønskede man igen at lægge selve mødet i Kapisillit, som nu betegnes som gruppens særlige hjem i Grønland! Samtidig blev den nye undersøgelse af Grønlændere i Danmark præsenteret på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. I forbindelse med udgivelse af rapporten om Folkeretten foretog sekretariatet sammen med dele af forskergruppen, en rejse til Tórshavn og Nuuk for at præsentere resultatet. Arbejdsrejser uden for Færøerne og Grønland I sine indledende studier af, hvordan man udøver selvstændighedspolitik i Nordatlanten, drog gruppen på studierejse til Island, og afholdt her en række møder med politikere, embedsmænd og universitetsfolk. Det har medført et løbende samarbejde med forskellige islandske politikere og planer om en større fælles konference om små stater og selvstændighed. Fra gruppens sekretariat har der desuden været foretaget en studietur til Cook Island og New Zealand med henblik på at skaffe sikker viden om ordningen Free Association, og hvordan denne fungerer i praksis. De enkelte medlemmer af gruppen rejser desuden enkelte gange på studieture med Folketingets udvalg til forskellige destinationer i udlandet, ligesom medlemmerne deltager aktivt, når der er besøg fra Folketinget i Grønland eller Færøerne. Den voldsomme rejseaktivitet mellem hjemmet og Danmark, som følger af selve medlemskabet af Folketinget, lægger dog en dæmper på energien til yderligere lange rejser. Besøg En stor del af arbejdet i Folketinget er modtagelse af besøgende, som skal informeres om Den Nordatlantiske Gruppes politik og arbejdet på Christiansborg i det hele taget. Der er løbende besøg fra parlamenterne Gruppens politikere sammen med den færøske Lagmand Jóannes Eidesgaard udenfor Lagtinget. 20 Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen

21 Skoleklasse besøger Den Nordatlantiske Gruppe Den Canadiske ambassadør Fredericka Gregory på besøg hos Den Nordatlantiske Gruppe i Færøerne og Grønland. Derudover lægger mange skoler og uddannelsesinstitutioner vejen forbi Christiansborg og gruppen, når de er på studieture i Danmark. Desuden har gruppen ofte besøg fra fremmede ambassader i København, der ønsker information om Færøerne og Grønland, ligesom medlemmerne blandt andre har aflagt besøg på ambassaderne for USA, Canada og Frankrig i forbindelse med forberedelser af ambassadørernes rejser til Nordatlanten. Sidst har Den Nordatlantiske Gruppe haft besøg så langt væk fra som Tanzania, hvor et økonomisk rådgivende udvalg for regeringen ønskede indsigt i de økonomiske forbindelser mellem Færøerne og Danmark. Der er naturligvis også en række private personer, der opsøger gruppen, enten fordi de ønsker hjælp i konkrete sager, eller fordi de har brug for information typisk til opgaveskrivning ved uddannelsesinstitutionerne o.l. Den Nordatlantiske Gruppe lægger stor vægt på at forsøge at hjælpe nordatlantiske borgere, hvor den kan. Særligt omkring opholds- og arbejdstilladelser fører gruppen en aktiv indsats for at sikre mennesker fra udlandet ret til at tage ophold i Færøerne og Grønland, hvad enten det gælder fremmede ægtefæller, arbejdskraft eller sportsfolk. Pressen Den Nordatlantiske Gruppe lægger stor vægt på formidlingen af viden om gruppens politik og de særlige færøske og grønlandske forhold til offentligheden, både i Danmark og derhjemme. Derfor producerer Politikere og stab efter endt gruppemøde i Kapisillit ved Nuuk i juni 2007 Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen 21

22 gruppen løbende pressemeddelelser og andet informationsmateriale til aviserne og den øvrige presse, og deltager aktivt i den offentlige debat både i Danmark, Færøerne og Grønland. Gruppen udgiver desuden rapporter og arbejdsprogrammer omkring sit virke og har naturligvis fra starten etableret egen hjemmeside. Gennem årene har pressens interesse for Den Nordatlantiske Gruppes arbejde og politiske indsats været støt stigende, og der går nu knapt en uge, uden Den Nordatlantiske Gruppe er blevet nævnt i offentligheden i et af de tre lande, ligesom gruppens medlemmer løbende kontaktes for kommentarer til den danske presse på alle områder, der har med de nordatlantiske forhold at gøre. Livet på Borgen Deltagelse i livet på Christiansborg indebærer også andre opgaver end de rent politiske. Således afholder Christiansborg i forbindelse med Kulturnatten hvert år åbent hus, hvor de politiske grupper åbner deres døre for offentligheden. Den Nordatlantiske Gruppe har deltaget i disse kulturnætter og der sat fokus på musik og billeder fra Færøerne og Grønland, gennem slideshows og inviterede bands og kor. Den Nordatlantiske Gruppe har også inviteret naboerne på Ridebanen, som den fløj hedder, hvor gruppen har kontorer, til buffeter med nordatlantisk mad, så man på én gang kan støtte bekendtskabet med de andre medarbejdere og politikere på Christiansborg og samtidig lære dem lidt om den nordatlantiske madkultur. Disse arrangementer er især blevet berømte på Christiansborg for den duft, der følger med maden. Gruppens stab deltager også sammen med resten af Christiansborgs medarbejdere i det årlige stafetløb DHL, der afvikles i København. Her optræder staben som hold under navnet»spækhuggerne«og løber 5x5 kilometer stafet for at ende med en stor fælles spisning i Fælledparken, sammen med de ca. 50 andre hold, som kommer fra Folketinget. Den Nordatlantiske Gruppe deltager i kulturnatten med smagsprøver fra Nordatlanten Besøg vores hjemmeside Det er således magtpåliggende for Den Nordatlantiske Gruppe at sikre en god og aktiv dagligdag for både politikere og stab i et velintegreret samarbejde med alle de øvrige aktører, der arbejder i og omkring Christiansborg. Både fordi det giver et bedre arbejdsliv for gruppen selv, men også fordi det er med til at skabe viden om og forståelse for den kultur og de ønsker, der rører sig i de nordatlantiske lande hos de mange gode mennesker, der har deres gang i det danske Folketing. 22 Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen

23 Rådgiverne På en lang række andre områder, har Den Nordatlantiske Gruppe indhentet ny og præcis viden ved at bede eksperter udenfor huset om analyser af den politiske udvikling, der foregår. I den sammenhæng samarbejder gruppen med en række konsulentfirmaer og enkeltpersoner så som: Carl Bro A/S: kritiske gennemgange af regeringens undersøgelser af affaldsdepoterne og forureningen ved Thule-basen. Militærpolitisk ekspert, journalist Jørgen Draghsdal: Amerikanernes udvikling af planerne omkring Missilskjoldet. Regeringsrådgiver og tidligere ansat i NATO, Árni Pal Árnason: Nato og fornyelsen af forsvarsaftalen af EU-parlamentsmedlem Jens- Peter Bonde: EU-traktaten og indflydelsen på Grønland og Færøerne. Professor Gorm Winter: Økonomien mellem Grønland og Danmark. Tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen: Økonomien mellem Færøerne og Grønland. Psykoterapeut Henriette Berthelsen: Sociale problemer omkring Grønlændere i Danmark og på Herstedvester fængsel. Konsulent Bogi Eliasen: Analyse af regeringens rapport om den kolde krig. Cook Islands advokat, Michael Mitchell: Cook Islands: Free Association med New Zealand. Således er den Nordatlantiske Gruppe konstant omgivet af en lang række mennesker, der uden politiske bindinger af nogen art indvirker på gruppens bedømmelse af de løbende sager, som forhandles via Christiansborg. Gruppen opsøges naturligvis også af organisationer og interessegrupper, der direkte ønsker at påvirke politikerne. Det gælder specielt omkring sæljagt og hvalfangst. Den Nordatlantiske Gruppes politik er således ud over politikernes egne opfattelser, studier af sagerne og partipolitiske standpunkter baseret på en omfattende indsamling af informationer og viden fra mange sider. MEDARBEJDERNE I de seks år, Den Nordatlantiske Gruppe har eksisteret, har en række ansatte medarbejdere deltaget i gruppens udvikling gennem kortere eller længere tid. Hvem, de er, fremgår af oversigten. Fælles for medarbejderne er, at de alle har en tæt tilknytning til enten Grønland eller Færøerne, mens ansættelserne sker uden krav om særlige partipolitiske tilhørsforhold. Der er dog den betingelse fra Folketinget, at de ansatte skal være bosiddende i Danmark. Den Nordatlantiske Gruppe har desuden fra starten ønsket samarbejde med nordatlantiske studerende i Danmark, i det omfang, det er muligt. Hans Jakob Helms sekretariatschef Jakob Lyberth medlemssekretær Sjúrður Skaale medlemssekretær Lotte Brøns Symes medlemssekretær Silja á Borg Færø medlemssekretær Uffe Sveegaard medlemssekretær Mininnguaq Kleist medlemssekretær Heini í Skorini medlemssekretær Annika Smith medlemssekretær Vittus Qujaukitsoq medlemssekretær Hjalmar Dahl medlemssekretær Leivur Persson studentermedhjælp Sara Olsvig studentermedhjælp Hallbera West studentermedhjælp Maria Amalia Heinesen studentermedhjælp Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget 6 år på borgen 23

24 Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget The North Atlantic Group in the Danish Parliament Atlantikup Avannaani Suleqatigiit Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi FOTO: anne bang Paneldeltagerne på Den Nordatlantiske Gruppes konference»from Ice to Fire«, 5. december Fra venstre: MF Høgni Hoydal, Forsvarsminister Søren Gade, Ambassadør James Palmer Cain, USA, Lagmand Jóannes Eidesgaard (mangler på billedet), Landsstyreformand Hans Enoksen, Ambassadør Dmitrij Borisovich Rjurikov, Rusland, Ambassadør Svavar Gestsson, Island, Ambassadør Ole Peter Kolby, Norge, MF Kuupik Kleist og MF Lars-Emil Johansen Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget Christiansborg DK-1240 København K Telefon: (+45) Direkte fax: (+45)