DISKUSSIONSOPLÆG TIL HELHEDSPLAN FOR FJORDGLIMTSVEJ

Transkript

1 1 DISKUSSIONSOPLÆG TIL HELHEDSPLAN FOR FJORDGLIMTSVEJ

2 2 INDHOLD. SIDE I. INDLEDNING 3 2. SEPARERING AF REGNVAND OG SPILDEVAND 7 3. RENOVERING/FORNYELSE AF KLOAK- OG VANDLEDNING 9 4. ASFALTERING AF VEJEN + STIEN RENOVERING AF FORTOV OG KANTSTEN VARMEFORSYNING VEJBELYSNING + STIEN AFFALDSSTATIVER TV - BREDBÅND - TELEFONI - FIBERNET BEPLANTNING PÅ VEJEN SKILTE PÅ VEJEN TEKNISK RÅDGIVNING HELHEDSPLANENS ØKONOMI HELHEDSPLANENS FINANSIERING TIDSPLAN FOR HELHEDSPLANENS GODKENDELSE 29

3 3 1. INDLEDNING. Horsens Byråd har på møde den 28. august 2012 vedtaget Spildevandsplan for Horsens Kommune. Det betyder, at den offentlige fælles kloakledning/spillevandsledning, som ligger nedgravet på vores vej skal renoveres/fornyes - og den enkelte grundejer skal selv separatkloakere inde på egen grund. Horsens Vand A/S forventer, at arbejdet med renovering/fornyelse af den offentlige fælles kloakledning/spillevandsledning ude i vejen foretages i Flere beboere på vores vej har igennem årene givet udtryk for et ønske om, at vejen og fortove samt kantsten renoveres - ligesom der er ønsker om, at der plantes træer på vejen. Grundejerforeningens bestyrelse har derfor taget initiativ til, at udarbejde nærværende DISKUSSIONSOPLÆG TIL HELHEDSPLAN FOR FJORDGLIMTSVEJ Fjordglimtsvej er i dag en privat fællesvej, hvilket betyder, at vejen bruges af flere ejendomme og er åben for offentlig trafik. Grundejere, der har grunde op til en privat fællesvej eller er vejberettigede, er ansvarlige for vejens vedligeholdelse. Det betyder, at det er de grundejere, der både har ansvaret for og skal afholde udgifterne til, at vejen er i en ordentlig stand, renholdt og ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko for trafikanterne. Hvilke love gælder for private fællesveje? Kommunen er vejmyndighed for de private fællesveje, og de private fællesveje administreres i henhold til Lov om private fællesveje. Hele lovgrundlaget er dog en del mere omfattende og omfatter følgende:

4 4 Lov om private fællesveje (Privatvejloven) Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse m.v. Lov om vejbidrag Færdselsloven Lov om offentlige veje (Vejloven) Hegnsloven. Ifølge Privatvejloven er det byrådet, der bestemmer, hvordan og hvor meget en privat fællesvej skal vedligeholdes og istandsættes. Byrådet kan enten pålægge de enkelte grundejere at holde vejen ud for deres egen ejendom eller beslutte, at hele vejen skal istandsættes som et samlet arbejde. Det kan f.eks. være, at der skal lægges ny belægning på vejen, eller at huller i vejen skal udbedres på anden vis. Grundejerforeningen står også for drift og vedligeholdelse af vejbelysningen, men det er byrådet, der bestemmer, hvordan private fællesveje, der benyttes som offentligt tilgængelige færdselsveje, skal belyses. Kommunen kan, som vejmyndighed, også bestemme, at belysningen skal udføres ved deres foranstaltning, men for grundejernes regning. Det betyder bl.a., at kommunen kan stille krav om, hvordan vejbelysningen skal udføres, herunder hvilke lamper, der skal anvendes og om lyspunkthøjden. Hvilke renholdelsespligter har du som grundejer? Grundejere ved private fællesveje skal renholde fortov, rabatter og kørebane ud for deres ejendom til midten af kørebanen. Ifølge loven om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje omfatter grundejernes renholdelsespligt: At fjerne ukrudt. At feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer. At fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen. At renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, der kan hindre vandets frie løb.

5 5 At rydde for sne og glatførebekæmpe færdselsarealer ved at gruse eller salte hurtigst muligt. Som grundejer skal du også sørge for at rydde for sne omkring brandhaner, brand- og politialarmskabe og installationer til trafikregulering. At beskære træer og hække, så de ikke generer forbipasserende på fortove, rabatter og veje. Hvis grundejerne ikke opfylder deres pligter, kan kommunen gennemføre forskellige arbejder på den private fællesvej for grundejernes regning. Grundejeren har det juridiske ansvar for sne- og glatførebekæmpelsen. Det betyder, at man kan gøres erstatningspligtig for uheld på grund af utilstrækkelig snerydning osv. Man skal derfor huske at rydde sne og gruse/salte samt have sin forsikring i orden. Pligten til at vedligeholde en privat fællesvej påhviler ejerne af de til vejen grænsende ejendomme. Til pligten er der ikke knyttet andre forudsætninger end, at ejendommene skal grænse til den pågældende vej. Det er således uden betydning, om ejeren har vejret til vejen, bruger vejen eller har/kan opnå direkte adgang mellem ejendommen og vejen. På Fjordglimtsvej har vi besluttet, at Grundejerforeningen sørger for, at der gennemføres sommer- og vintervedligeholdelse af vejen. Hvilke vedligeholdelsespligter har kommunen? Kommunen har ikke pligt til hverken at vedligeholde, renholde eller rydde sne på de private fællesveje. Alle pligter vedrørende private fællesveje ligger hos grundejerne og de vejberettigede. Kommunen har dog tilsynspligt i forhold til, om vejene er i en forsvarlig stand, og om grundejerne overholder deres forpligtelser med renholdelse, snerydning og glatførebekæmpelse. Kommunen bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes. Hvem skal betale for HELHEDSPLANEN?

6 6 Det er alle vejberettigede, som skal være med at vedligeholde vejen og afholde udgiften hertil. Man er vejberettiget til en privat fællesvej, når man, har enten kørende eller gående adgang til vejen. Om man er med i en grundejerforening eller ej, har ingen betydning for, om man er berettiget til, at skulle være med til at vedligeholde vejen. Det er udelukkende et spørgsmål om, man er vejberettiget eller ej - og som nævnt ovenfor så er man vejberettiget og dermed forpligtiget til at være med til at vedligeholde vejen, så snart man har enten en gående eller kørende adgang til vejen. HVAD BETYDER GENNEMFØRELSE AF HELHEDSPLANEN? Hvis Helhedsplanen gennemføres vil det betyde, at vi vil få en særdeles hyggelig vej og vore huse vil stige i værdi. Kort af vejen

7 7 2. SEPARERING AF REGNVAND OG SPILDEVAND. I henhold til Horsens kommunes spildevandsplan skal den enkelte grundejer selv sørge for, at der bliver separatkloakeret inde på egen grund. Hvad er separatkloakering? Separatkloakering eller kloakseparering betyder, at spildevand fra husholdningerne og regnvand opdeles i hver sin kloakledning i stedet for at løbe i den samme ledning. Hvorfor separatkloakering? Ved at separere regnvand og spildevand fra husholdninger kan vi i høj grad forhindre kloakkerne i at blive oversvømmede, og vi kan bedre undgå at udlede urenset spildevand. Der, hvor regnvand og spildevand fra husholdningerne løber i samme ledning (en fællesledning), er der risiko for problemer ved kraftige regnskyl pga. de store mængder af regnvand. Vi oplever i disse år klimaforandringer, som bl.a. viser sig ved kraftigere og kraftigere regnskyl. Vores ledninger og anlæg er ikke dimensioneret til at håndtere de store vandmængder. Derfor kan vi ved stor belastning komme ud for, at vi må udlede dårligere renset spildevand I et opdelt ledningsnet kan vi derimod lede regnvandet direkte tilbage i naturen, uden at det skal gennem renseprocessen. Samtidig betyder opdelingen af regn- og spildevand, at vi skal rense en langt mere konstant mængde spildevand, fordi mængden ikke påvirkes af regnvand. Det gør, at vi kan sikre den mest optimale rensning af spildevandet og dermed den mindst mulige belastning for vores miljø. Hvad koster kloaksepareringen inde på egen grund? Kloaksepareringen på egen grund koster typisk Kr., men dette afhænger meget at forholdene på den enkelte grund. Hvem skal betale for kloaksepareringen på egen grund? Det er undersøgt, om Horsens Vand A/S kan yde tilskud til arbejderne på egen grund, men der er inden for den gældende lovgivnings rammer ikke mulighed for dette. Horsens Vand A/S kan heller ikke yde lån til arbejderne.

8 8 Det er således op til den enkelte grundejer selv at stå for økonomien for separeringen på egen grund. Et nyt afløbssystem vil resultere i en værdiforøgelse for den enkelte ejendom. Borgere - der er fyldt 65 år - får efterløn, socialpension eller delpension - kan optage et kommunalt lån til betaling af kloakseparering uden for husets sokkel. Lånet optages i henhold til det regelgrundlag der også gælder for ejendomsskatter (indefrysning af ejendomsskatter).

9 9 3. RENOVERING/FORNYELSE AF KLOAK- OG VANDLED- NING. Hvad siger Privatvejslovens regler om istandsættelse af private fællesveje? Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, som over for kommunen kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen. Kommunen bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes. Kommunen bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som et påbud til den enkelte vedligeholdelsespligtige, eller om det skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal udføre en nærmere angiven del af arbejdet. Hvem står for renovering af ledningsnet og hvornår renoveres? Horsens Vand forventer i 2016, at renovere/forny deres ledningsnet - kloak- og vandledning - som ligger nedgravet i Fjordglimtsvej og frem til den enkelte grundejers skel. Hvem betaler for renovering af ledningsnet? Horsens Vand afholder udgifterne til renovering af ledningsnettet - kloak- og vandledning samt til reetablering af vejen og fortov til den enkelte grundejers skel - dog uden asfalt slidlag.

10 10 4. ASFALTERING AF VEJEN + STIEN. Når Horsens Vand har afsluttet deres renovering af ledningsnettet i vejen og frem til den enkelte grundejers skel - sørger de også for reetablering af vejen og fortov - dog uden asfalt slidlag. Der ventes så i ca. 2 år med at ligge asfalt slidlag på vejen - da erfaringer siger, at en vej sætter sig ca. 50 % i løbet af de første 2 år. I sommeren 2018 forventes der udlagt nyt slidlag på hele vejen. Slidlaget er det øverste lag på en vej og er det lag, som skal skabe friktion, komfort samt lystekniske egenskaber (reflektere lys). Herudover skal slidlaget give vejen levetid. Det er en meget varierende påvirkninger slidlaget bliver udsat for, når det skal modstå belastninger som trafik, regn, sol, frost, saltning og grusning. Der forventes en levetid på ca. 20 år for slidlaget. Samtidig med asfaltering af vejen vil stien for enden af Fjordglimtsvej blive asfalteret. Grundejerforeningen står for entreringen af arbejdet med udlægning af nyt standard asfalt slidlag. Hvad skal grundejerne betale? Udgifterne til asfalt slidlaget skal betales af grundejerne. Fjordglimtsvej er ca. 175 m lang og 6 m bred - hvilket er m2 vej som skal have nyt asfalt slidlag i Stien for enden af vejen er ca. 40 m lang og 3 m bred - hvilket giver 120 m2 sti som skal asfalteres. Nyt standard asfalt slidlag i hele vejens bredde forventes at koste ca. 120,00 kr. incl. moms pr. m2 i 2018-priser.

11 11 Udgifterne til nyt standard asfalt slidlag på Fjordglimtsvej vil overslagsmæssigt i 2018 koste ialt kr. incl. moms - og asfaltering af stien vil overslagsmæssigt i 2018 koste ialt kr. incl. moms = kr. incl. moms + 15 % til uforudsete udgifter = kr. - således at de samlede overslagsudgifter forventes at udgøre kr kr kr. = kr. incl. moms. i 2018 priser.

12 12 5. RENOVERING AF FORTOV OG KANTSTEN M.V. Hvad siger Privatvejslovens regler om istandsættelse af private fællesveje? Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, som over for kommunen kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen. Kommunen bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes. Kommunen bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som et påbud til den enkelte vedligeholdelsespligtige, eller om det skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal udføre en nærmere angiven del af arbejdet. Hvorledes renoveres fortove og kantsten? Fortove og kantsten renoveres med nye kantsten og der laves ny flise fortovsbelægning. Fjordglimtsvej er ca. 175 m lang i hver side af vejen - hvilket er 350 m kantsten, som forventes at koste 400,00 kr. incl. moms pr. meter i 2016-priser - således at den samlede udgift til nye kantsten udgør kr. incl. moms i 2016-priser. Fjordglimtsvej er ca. 175 m lang i hver side af vejen - og fortovene er 2,50 m bred - hvilket er 875 m2 fortovsbelægning, som forventes at koste 100,00 kr. pr. m2 incl. moms i 2016-priser - således at den samlede udgift til ny fortovsbelægning udgør kr. incl. moms i 2016-priser.

13 13 Hvorledes renoveres kloakdæksler og riste? Alle kloakdæksler og riste udskiftes og højdereguleres. Der er 3 kloakdæksler og 4 riste på Fjordglimtsvej. Udgifterne hertil forventes at udgøre kr. incl. moms pr. kloakdæksel i 2016 priser og 500 kr. incl. moms pr. rist i 2016 priser - således at den samlede udgift til nye kloakdæksler og riste forventes at udgøre kr. incl. moms i 2016-priser. Samlet udgift De samlede forventede udgifter til nye kantsten og fortovsbelægning samt nye kloakdæksler og riste udgør ialt kr kr kr. = kr. incl. moms i 2016-priser. Hvad skal grundejerne betale? Grundejerne skal selv betale den fulde udgift på kr. incl. moms i priser.

14 14 6. VARMEFORSYNING. Varmeforsyning Horsens Fjernvarme leverer fjernvarme til samtlige grundejere på Fjordglimtsvej - med undtagelse af 2 grundejere, som anvender olie til opvarmning. Disse 2 grundejere er forespurgt om deres planer for eventuel overgang til fjernvarme opvarmning - således at det i givet fald kan indarbejdes i forbindelse med Helhedsplanen. Begge grundejeres har tilkendegivet, at de ikke har planer om at overgå til fjernvarme.

15 15 7. VEJBELYSNING + STIEN. Vejbelysningen er generelt udtjent og moden til udskiftning - vejbelysningen på Fjordglimtsvej er et kommunalt anlæg - og Horsens kommune betaler for driften og vedligeholdelsen heraf. Samtidig med udskiftning af vejbelysningen vil der på stien for enden af Fjordglimtsvej blive opsat 3 lamper som belysning. Hvad siger Vejbelysningsreglerne for private fællesveje? Herunder fremdrages de vigtigste krav fra Vejbelysningsreglerne: * Der skal altid etableres vejbelysning indenfor bymæssige arealer * Kravet til belysningsniveauet fastlægges ud fra vejklassen, som er defineret af kommunen - af hastighedsbegrænsningen - samt trafikanttypen. Horsens kommune har udarbejdet en belysningsplan, som er et konkret redskab, der skal bruges hver gang der planlægges og projekteres ny belysning og når der foretages renovering af eksisterende anlæg. Planen omfatter en beskrivelse af kommunens belysningspolitik, grundlag og retningslinjer for god belysning samt en områdeanalyse og manual for belysningsmateriel. Horsens Kommune vil indenfor det næste år udarbejde en handlingsplan for udskiftning af gadelys i hele Horsens Kommune. I forbindelse med gaderenoveringer prøver kommunen, for så vidt muligt, at koordinere nedgravning af tændkabler til gadelys med andre ledningsejere på kommunale anlæg. Som udgangspunkt vil gamle træmaster dog stå til udskiftning først.

16 16 Da Horsens Kommune ikke på nuværende tidspunkt har udarbejdet en udskiftningsstrategi, kan det ikke oplyses hvornår vejbelysningen på Fjordglimtsvej vil blive udskiftet - men vi håber at det bliver samtidig med de øvrige arbejder på vejen. Hvad skal grundejerne betale? Da vejbelysningen på Fjordglimtsvej er et kommunalt anlæg - så er det også Horsens kommune som afholder udgifterne til fornyelse herefter - og der forventes derfor ingen udgifter til grundejerne hermed. Etablering af 3 lamper som belysning på stien for enden af Fjordglimtsvej forventes at udgøre ca kr. incl. moms i 2016-priser - som grundejerne skal betale.

17 17 8. AFFALDSSTATIVER. Hvilke regler gælder for placering af affaldsstativ? Affaldsstativet skal være anbragt let tilgængeligt for afhentning og udskiftning af sækken. Adgangsvejens køreunderlag skal minimum være 80 cm bredt, jævnt og fast, f.eks. fliser eller asfalt. Placeres stativet i skel/ved fortovet kan der dispenseres for underlagets beskaffenhed. Adgangsvejen skal have en fri passage på mindst 1 m i bredden og 2 m i højden. Der skal også være frihøjde på mindst 2 m i hele stativets dybde. Låger, porte og døre, som ikke står i skel eller tjener som aflukker til affaldsrum skal stå åbne på tømningsdagen. Der må ikke være trapper/trin på adgangsvejen. Adgangsvejen skal være velbelyst. Adgangsvejen fra vejkant til stativ må ikke være over 70 meter. Når vi er i gang med at gøre vores vej mere hyggelig - så bør vi overveje om der samtidig skal anskaffes nye ens affaldsstativer. Et affaldsstativ til 1 pose koster ca kr. i 2016 priser - og med 26 grundejere vil den samlede udgift hertil være kr. i 2016 priser. Hvad skal grundejerne betale? De samlede forventede udgifter til nye affaldsstativer udgør ialt kr. incl. moms i 2016-priser - som grundejerne skal betale.

18 18 9. TV - BREDBÅND - TELEFONI. På nuværende tidspunkt har TDC og Stofa ingen planer for arbejder på Fjordglimtsvej i de kommende år. NRGI har tilbudt at nedlægge Fibernet vederlagsfrit på Fjordglimtsvej i forbindelse med de forventede fortovsarbejder i 2016 i helhedsplanen - såfremt der mindst er 10 grundejere af de 26 grundejere på vejen, som tilslutter sig Fibernettet - hvoraf de 6 grundejere mindst skal købe TV-pakken. På NRGI's hjemmeside oplyses om deres Fiberbredbånd + TV + Telefoni + Alarm priser m.v.

19 BEPLANTNING PÅ VEJEN. Beplantning har stor betydning for oplevelsen og miljøet i byen. Træer har en stor rumlig effekt, tilfører stedet frodighed og giver læ og skygge. Et enkelt, velplaceret træ kan give et sted en hel speciel atmosfære. Hvad siger Privatvejslovens regler om beplantning på private fællesveje? Træer og anden beplantning må kun plantes på arealer, der er private fællesveje, med kommunens godkendelse Derfor er det meget vigtigt at tale med kommunen, inden vi planter vejtræer, da der kan være regler og begrænsninger i lokalplanen. Nogle lokalplaner er meget strikse og forbyder levende hegn og træer omkring veje og stier. I andre kommuner er der direkte krav om, hvilke træer der må plantes langs vejen. Også private veje er underlagt lokalplanen. Vi skal også overholde færdselsloven i forhold til udsigtsforhold, nedfaldne grene m.m. Hvordan vedligeholdes vejtræer? Vejtræer skal vedligeholdes for ikke at være til gene eller fare for dem, der færdes på vejen - både trafikanter og fodgængere. Det er f.eks. også meget vigtigt, at f.eks. en brandbil kan komme igennem gaden. Mindst to gange om året bør alle vejtræer tjekkes for, om der er store grene eller ligefrem stammer, der er rådne, og som kan falde ned under hård blæst. Vejtræer bør beskæres en gang om året. Det er vigtigt at sørge for, at vejtræer ikke bliver så store og brede, at de generer trafikanter og naboer. Vejtræer skal ikke

20 20 beskæres helt tæt, men nænsomt og evt. i facon, alt efter "moden" eller "stilen" på vejen. Hvem skal vedligeholde vejtræerne på vores vej? På private veje skal vejtræerne vedligeholdes af ejeren eller grundejerforeningen. En grundejerforening kan godt pålægge de enkelte husejere at få klippet og vedligeholdt eventuelle træer langs vejen i henhold til gældende vedtægter i den pågældende forening. De kan og må dog ikke melde enkelte husejere til politiet eller kommunen for ikke at have vedligeholdt disse træer. Men både foreningen og kommunen kan lægge sag an mod en husejer, som ikke overholder vedligeholdelsespligten. I nogle kommuner vedligeholdes vejtræer på private veje af kommunen, som sender regningen videre til ejeren eller Grundejerforeningen. Når man planter og vedligeholder vejtræer, er det vigtigt at tænke på, at træer ikke må kunne vælte ud på kørebanen, og store grene ikke må kunne falde ned og være årsag til ulykker. Hvilke træer skal beplantes langs vejen? Forinden der vælges hvilke træer der skal beplantes langs vejen bør der rådføres med sagkyndig bistand om, hvilke træer der vil være mest hensigtsmæssigt, at beplante langs vejen. Hvad koster det at beplante vejen med træer langs vejen? Fjordglimtsvej er ca. 175 m lang - og hvis der f.eks. beplantes træer for hver 12 m - så vil der skulle beplantes 14 træer på hver side af vejen - ialt 28 træer.

21 21 Et træ med en stamme på f.eks. 1,80 m før kronen koster ca kr. - dertil kommer nyt jord til ca. 100 kr. pr. træ - ialt ca kr. pr. træ - og med 28 træer vil den samlede udgift udgøre ca kr. incl. moms i 2016-priser. Hvad skal grundejerne betale? De samlede udgifter til beplantning på vejen udgør ialt kr. i 2016 priser - som grundejerne skal betale.

22 SKILTE PÅ VEJEN. Hvad siger lovgivningen om skilte på private fællesveje? Det er kommunen som vejmyndighed på private fællesveje i byer der beslutter om der må opsættes skilte på vejen. Hvem skal betale for skilte på private fællesveje? Hvis kommunen kræver skiltningen gennemført af hensyn til færdselsreguleringen på den private fællesvej og i området deromkring, afholder kommunen udgifterne hertil. Hvis kommunen vurderer, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand uden disse skilte, kan kommunen påligne grundejerne udgifterne til genopsætningen af skiltene sammen med de øvrige vejudgifter i forbindelse med anlægs-, istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder. Hvis kommunen giver grundejerne tilladelse til at sætte skiltene op på vejarealet af færdselsmæssige hensyn, afholder disse grundejere udgifterne. Vedligeholdelse af skiltningen Vejnavneskilte må som nævnt betragtes som vejudstyr, og kommunen kan derfor kræve dette udstyr vedligeholdt i forbindelse med den almindelige istandsættelse og vedligeholdelse af de private fællesveje. Hvilke skilte opsættes? Følgende skilte foreslåes opsat ved indkørslen til Fjordglimtsvej: 1) Fjordglimtsvej 2) Blind vej

23 23 3) Privat Fælles Vej 4) Pas På - legende børn Skilt nr. 2 og nr. 3 kan kombineres i 1 skilt - hvis det ønskes. Udgifterne til skiltning nr. 1 afholdes af Horsens kommune. Hvad skal grundejerne betale? Udgifterne til skiltning nr , som forventes at udgøre ca kr.incl. moms - afholdes af grundejerne på Fjordglimtsvej.

24 TEKNISK RÅDGIVNING. Da Fjordglimtsvej er en privat fællesvej skal grundejerne selv sørge for følgende: * faglig inspirator og sparringspartner for Grundejerforeningens bestyrelse * udarbejdelse af skitseforslag samt det endelige forslag * udarbejdelse af detailprojekt * tilbudsindhentning * projektledelse og fagtilsyn Til at varetage dette arbejde engageres en rådgivende ingeniør med erfaring i at projektere vejanlæg. Udgifterne hertil forventes overslagsmæssigt, at udgøre ca kr. incl. moms i 2016 priser. Når alle arbejder er udført skal Horsens kommune godkende renoveringen. Hvad skal grundejerne betale? Udgifterne til teknisk rådgivning på kr. incl. moms i 2016 priser afholdes af grundejerne...

25 HELHEDSPLANENS ØKONOMI. AD. SEPARERING AF REGNVAND OG SPILDEVAND... *udgiften afholdes af den enkelte grundejer selv 0 kr. AD. RENOVERING/FORNYELSE AF KLOAK- OG VAND- LEDNING... 0 kr. AD. ASFALTERING AF VEJEN kr. incl. moms AD. RENOVERING AF FORTOV OG KANTSTEN kr. incl. moms AD. VARMEFORSYNING... 0 kr. AD. VEJBELYSNING... * udgiften afholdes af Horsens kommune bortset fra stien kr. incl. moms AD. AFFALDSSTATIVER kr. incl. moms I ALT SOM OVERFØRES TIL SIDE kr. incl. moms

26 26 OVERFØRT FRA SIDE kr. incl. moms AD. TV - BREDBÅND - TELEFONI... 0 kr. AD. BEPLANTNING PÅ VEJEN kr. incl. moms AD. SKILTE PÅ VEJEN kr. incl. moms AD. TEKNISK RÅDGIVNING kr. incl. moms I ALT UDGIFTER kr. incl. moms De anførte beløbsstørrelser er anslåede - og de endelige beløb kan først fastlægges endeligt, når der er indhentet tilbud på arbejderne.

27 HELHEDSPLANENS FINANSIERING. Helhedsplanen koster kr. incl. moms * udgiften udgør kr. pr. grundejer Beløb til finansiering kr. Grundejerforeningen optager et fastforrentet 15 årigt banklån som fælleslån til anslået 4 % rente p.a. og med hovedstol på kr.- og med en ydelse på kr. pr. md. = kr. årligt. Det er en betingelse for at få et fælleslån i en bank, at det er Grundejerforeningen, som optager lånet og at de medlemmer, som ønsker finansiering af udgiften på de kr. for helhedsplanen - er medlemmer af Grundejerforeningen. Såfremt samtlige 26 grundejere er medlem af Grundejerforeningen - svarer det til et medlemskontingent på kr. årligt for udførelse af Helhedsplanen - hvilket er 133 kr. pr. md. Hertil kommer Grundejerforeningens almindelige udgifter til snerydning m.v., som årligt udgør kr. - hvilket ved samtlige 26 grundejere som medlem af Grundejerforeningen udgør 577 kr. årligt - hvilket er 48 kr. pr. md. Det betyder, at Grundejerforeningens kontingent på 900 kr. årligt, som har ligget uændret siden i givet fald skal stige til kr. pr. år kr. pr. år = kr. årligt - som skal betales med månedlig PBS overførsel på 181,00 kr. pr. md. til Grundejerforeningens konto. Grundejere, som ikke er medlem af Grundejerforeningen skal selv sørge for finansiering af deres andel på 1/26 del af de kr. = kr.

28 28 Der er fuldt skattemæssigt rentefradrag for den enkelte grundejers andel af fælleslånet. Samtidig foreslår bestyrelsen, at der foretages tilbagebetaling af 60 % af den enkelte grundejers indbetalte kontingent fra 1997 og ndtil GRUNDEJERNES VALGMULIGHED FOR FINANSIERING AF HELHEDSPLANEN: Den enkelte grundejer har følgende valgmulighed for finansiering af Helhedsplanens udgift på kr. pr. grundejer: Medlemmer af Grundejerforeningen: * Fælleslån i bank kr. pr. md. i 15 år * Kontant betaling kr. * Eget lån i bank - Individuelt Ikke medlemmer af Grundejerforeningen: * Kontant betaling kr. * Eget lån i bank - Individuelt

29 TIDSPLAN FOR HELHEDSPLANENS GODKENDELSE. September 2014 Diskussionsoplægget + invitation til orienteringsmøde runddeles til samtlige beboere på Fjordglimtsvej. September 2014 Orienteringsmøde om HELHEDSPLANEN for samtlige beboere på Fjordglimtsvej. 9/2014-2/2015 Diskussionsoplægget er til diskussion blandt beboerne på Fjordglimtsvej. inden 25/ Forslag til ændringer i diskussionsoplægget afleveres til Bjarne Klinkby, Fjordglimtsvej /2-28/ Indkomne forslag til ændringer i diskussionsoplægget runddeles til ALLE beboere på Fjordglimtsvej. 10/ Diskussionsoplægget med indkomne forslag til ændringer forelægges på Grundejerforeningens generalforsamling til endelig godkendelse. Udarbejdet af Bestyrelsen for Grundejerforeningen Fjordglimtsvej Dato: 2014