Lavering er altså en slags initiativ, hvor man krydser mod modspilleren indtil man til sidst slår til, og får en gevinststilling.

Transkript

1 Noter til inspirationsindlæg om lavering Jan Riis (1532) Aftenens forløb 19:00-20:30 Teori: Hvad er lavering, og hvornår kan man benytte sig af det? Eksemplificeret gennem to partier. 20:30-21:30 Prøv det selv. Vi sætter en laveringsstilling op, og spiller så videre derfra. Del1 - Teori (noter) Jeg har læst om det i bind 9 af Euwe og Kramers Midtspillet 9. kunsten at lavere. Oversat fra tysk ( Das Lavieren ), som har lidt forskellige betydninger, men jeg gætter på, at det er inspireret af det maritime tyske udtryk, hvor det betyder at krydse op mod vinden. Ved oversættelsen til engelsk blev det oversat til The Technique Of Maneuvering, men i den lidt fri oversættelse til dansk af H. V. Tuxen blev det til at lavere hvilket ifølge online ordbøger er et ældre dansk ord for at vaske, hvilket slet ikke giver mening her, men en lidt sjov historie er det dog. Nå men hvad ér så det at lavere? Det handler om at udnytte små fordele i en (typisk lukket) stilling ved skiftevis at udsætte forskellige lidt svage punkter hos modstanderen for pres. Laveringsstillinger opstår typisk, når modspilleren ikke rigtig har nogle gode udviklingstræk, mens du har lidt bedre manøvremuligheder og derfor (lige så stille) kan udvikle stillingen, så alle brikker står optimalt (dvs. du har optimeret din lille fordel) og til sidst slår til typisk med et bondegennembrud eller lignende. Man ser derfor ofte nogle gentagne træk med ganske små ændringer i stillingen. Lavering er altså en slags initiativ, hvor man krydser mod modspilleren indtil man til sidst slår til, og får en gevinststilling. Begrebet var en del af skakteorien frem til 1950 erne, hvor især Nimzowitsch, Tarrash og Euwe arbejdede med begrebet, Nimzowitsch introducerede endda laveringsaksen osv., men det er alt for kompliceret for os.

2 Lad os tage et par eksempler: Capablance var ikke kendt for at komme i laveringsstillinger særlig ofte, men han har vundet en række partier gennem lavering. Her tager vi et fra 1929, hvor der er to træk, som jeg synes er specielle, og som man især kan lære noget af: Hvid: Capablanca Sort: Michell (Ramsgate 1929) (partiet står på side 29 i bogen) A22, Engelsk, to-springer fianchetto varianten. 1. c4, e5 2. Sc3, Sf6 3. g3, Sc6 4. Lg2, g6 5. d3, Lg7 6. Ld2, Se7 7. Sf3, d , Dc1, Sh5 10. Lh6, f5 11. LxLg7, KxLg7 12. e3, h6 13. Se2 (derfor 12. e3), Le6 14. Dc3, Kh7 15. Sd2, c6 16. Tae1, Dd7 17. f4, exf4 18. Sxf4, Sxf4 19. gxf4 - det var ikke intuitivt for mig, men ved nærmere eftertanke er der bedre chancer for for at sætte tryk på i g-linjen for hvid end i e-linjen (hvor der ingen støttepunkter er, og hvor mange at sorts officerer allerede er mobiliseret) godt læringspunkt, Tae8 Så begynder vi at nærme os laveringen :

3 I første omgang påbegynder Capablanca et angreb i g-linjen 20. Tf3, Sg8 21. Tg3, Sf6 22. Lf3, d5! (forsøger at lukke for løberens muligheder og åbne for sin egen) 23. b3 (tvunget for at bevare initiativ), Ted8 24. d4 (en tvunget svækkelse af e4 pga. 24., dxc4), Se4 25. SxSe4, fxe4 26. Le2, De7 27. Tf1 (hurtigere var måske Kh1), Tf7 Så starter laveringen. Capablanca krydser nu over til D-fløjen for at forsøge at fremkalde nogle små svækkelser. Bemærk hvid er mere manøvredygtig. Sort har sværere ved hurtigt at skifte over til D-fløjene. 28. Da5, a6 29. Tf2, Lf5 30. Tg2, Td6 Nu kommer en lidt speciel afbytning. Hvid tror så meget på sin fordel, at han vælger at bytte sin gode løber for sorts dårlige men dårlige løbere kan godt være gode forsvarsbrikker, så nogle gange kan det betale sig at bytte dem, især i lukkede laveringsstillinger. 31. Lg4, LxLg4

4 32. TxLg4, Dd7 33. h4, Tf5 Så er K-fløjen lukket meget godt til, og Capablanca krydser igen over til D-fløjen. Sort har ingen muligheder for modangreb og kan stort set kun reagere på alt, hvad Capablanca gør 34. c5, Tdf6 35. a4, De7 36. Db6, Te6 37. Da5, Th5 38. De1, Tf6 39. b4, Dd7 Og så tilbage til K-fløjen med dronningen 40. Dg3, De6 Og nu tårnet til D-fløjen 41. Tb2, Thf5 42. Dg2, Tf7 43. b5, axb 44. axb, Tc7 45. Kh2, Df6

5 46. Df1, h5 Tvinger Tg5, hvorefter sort kan bytte tårne og tage trykket ud af g-linjen, men sålænge kongen er ved h-linjen er der ingen fare i sorts nye fribonde. Til gengæld kan Capablance hurtigt få ting til at ske på a- linjen 47. Tg5, TxTg5 48. hxtg5, Df5 49. Dh3!, DxDh3 - Det er ifølge Euwe en fejl, for nu får laveringen da rigtig effekt 50. KxDh3, Kg7 51. Kh4, Kf7 52. bxc6, bxc6 53. Tb8, Te7 54. Tc8, Te6 55. Tc7+, Kg8 Og nu kommer det afgørende gennembrud - men se lige, hvordan Capablanca forbereder det (jeg ville nok være gået efter h-bonden, men det her er meget bedre) 56. Kg3(!), Kf8 (læring: man behøver ikke kunne tage modstanderens brik retur med det samme, bare man er sikker på at man kan få den lidt senere) 57. f5!, gxf5 58. Kf4(!), Te7 59. Txc6, h4 60. Th6 (med to fribønder skal der bare stabiliseres), Tg7 61. Txh4 og sort opgav. Hvid: Rubinstein Sort: Aljechin (Dresden 1926) A46, Indisk, London System (Uden så mange kommentarer her i noterne. Se evt. bogen. Aljechin var en meget dynamisk spiller, og kom (heller) ikke så tit ind i laveringspartier. Dette parti (her som sort) viser nogle af egenskaberne ved lavering, men i et noget anderledes parti end det forrige. 1.d4 Nf6 2.Nf3 e6 3.Bf4 b6 4.h3 Bb7 5.Nbd2 Bd6 6.Bxd6 cxd6 7.e3 O-O 8.Be2 d5 9.O-O Nc6 10.c3 Ne4 11.Nxe4 dxe4 12.Nd2 f5 13.f4

6 Aljechin går efter en diamantopstilling i centrum, hvilket lukker ganske godt for indtrængen og tryk fra hvids officerer. Den sorte bonde på e4 er især en god beskytter mod indtrængen via f3 og lukker for den hvide løbers adgang til den sorte kongestilling. Alt i alt giver det reelt sort g-linjen derfor: 13,g5! 14.Nc4 d5 15.Ne5 Nxe5 16.dxe5 Kh8 17.a4 Rg8 18.Qd2 gxf4 19.Rxf4 Qg5 20.Bf1 Qg3 21.Kh1 Qg7 22.Qd4 Ba6 23.Rf2 Qg3 24.Rc2 Bxf1 25.Rxf1 Rac8 Lavering i g- og c-linjerne og en svaghed på e5. Kan lade sig gøre fordi sort har mere plads og er mere manøvredygtig i disse halvåbne linjer. Sort bygger så meget tryk op, at hvid til sidst kommer i en slags træktvang, får dronningen skidt placeret, hvorefter det bryder sammen på kongefløjen. 26.b3 Rc7 27.Re2 Rcg7 28.Rf4 Rg6 29.Qb4 Rh6 30.h4 Qg7 31.c4 Rg6 32.Qd2 Rg3 33.Qe1 Rxe3 34.Dd2 Tg3! 35.De1 Txg2 0-1

7 Del2 Prøv det selv Stilling fra Capablanca Treybal, Karlsbad 1929 Laveringsspilleren skal spille hvid (Capablanca). Som hvid skal du øve lavering i h- og a-linjen, hvor hvid til sidste vinder ved at bryde igennem på b7 (!). Hvid bør ikke have partitrækkene foran sig, men prøve at holde sig til flg. plan: a. Føre h-bonden frem, sætte tårnene bag den (lavering i h-linjen) b. På et passende tidspunkt bytte bønder på b-linjen (åbner for a-linjen), derefter c. Lukke stillingen helt på kongefløjen, for til sidst d. Føre alle (!) officerer til dronningefløjen, med maksimalt pres mod b7 Som sort skal du spille med og ikke ødelægge øvelsen for hvid (please!). Som sort er det OK bare at flytte frem og tilbage på 8. række. Forsøg ikke gennembrud, modangreb eller lignende. Sort må gerne have parti-trækkene foran sig og skal spille dem, hvis hvid også finder partitrækkene. (diagramstillingen) 28.h4 Kg7 29.h5 Rh8 30.Rh2 Qc7 31.Qc3 Qd8 32.Kf2 Qc7 33.Rbh1 Rag8 34.Qa1 Rb8 35.Qa3 Rbg8 36.b5 axb5 37.h6+ Kf8 38.axb5 Ke7 39.b6 Qb8 40.Ra1 Rc8 41.Qb4 Rhd8 42.Ra7 Kf8 43.Rh1 Be8 44.Rha1 Kg8 45.R1a4 Kf8 46.Qa3 Kg8 47.Kg3 Bd7 48.Kh4 Kh8 49.Qa1 Kg8 50.Kg3 Kf8 51.Kg2 Be8 52.Nd2 Bd7 53.Nb3 Re8 54.Na5 Nd8 55.Ba6 bxa6 56.Rxd7 Re7 57.Rxd8+ Rxd8 58.Nxc6 1-0 Partiet begyndte således: 1.d4 d5 2.c4 c6 3.Nf3 e6 4.Bg5 Be7 5.Bxe7 Qxe7 6.Nbd2 f5 7.e3 Nd7 8.Bd3 Nh6 9.O-O O-O 10.Qc2 g6 11.Rab1 Nf6 12.Ne5 Nf7 13.f4 Bd7 14.Ndf3 Rfd8 15.b4 Be8 16.Rfc1 a6 17.Qf2 Nxe5 18.Nxe5 Nd7 19.Nf3 Rdc8 20.c5 Nf6 21.a4 Ng4 22.Qe1 Nh6 23.h3 Nf7 24.g4 Bd7 25.Rc2 Kh8 26.Rg2 Rg8 27.g5 Qd8