Målbeskrivelse nr. 7: Overskudskvalitet

Transkript

1 HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 7: Overskudskvalitet Valdemar Nygaard

2 Notatet er udarbejdet med udgangspunkt i kapitel 7 i Strategisk regnskabsanalyse suppleret med særskilte noter om enkeltposters vurdering i eksterne årsregnskaber. Overskudskvalitet: Samme beløbsmæssige indtjening behøver ikke at have samme kvalitet: Se figur 7.1 på side 165 Det regnskabsmæssige overskud skal opdeles i: Permanente komponenter og Transistoriske komponenter Hvad vurderes der på?: Normalindtjening, der = de permanente komponenter Indtjeningskilder og indtjeningsvolatilitet: Ekstraordinære overskudskomponenter: Ordinære/sædvanlige indtægter har større kvalitet end ekstraordinære/usædvanlige komponenter. Hvordan kvalificeres indkomstkomponenterne? I årsregnskabsloven: Den hidtidige, 24 Den nye årsregnskabslov, 30 og 95 I regnskabsvejledningerne (især rvl nr. 5, der er under revision i Urvl. 25, der tillige omfatter fundamentale fejl i tidl. regnskabsår samt ændrin ger i regnskabspraksis og regnskabsmæs sige skøn). Se figur 7.2., der illustrerer tab/gevinster ved salg af materielle anlægsaktiver.

3 Ordinære overskudskomponenter: Bør vurderes for usædvanlige eller komponenter med store udsving. Finansielle overskudselementer: Det skal klarlægges, om finansielle poster er af: Ordinær, sekundær eller spekulativ karakter ligesom man bør vurdere disses volatilitet. Sammenhænge mellem resultat og pengestrømme: Jo kortere tidsafstand, der er mellem indtjening og indbetaling, jo højere kvalitet. Eksempler: Lang produktionsproces, f.eks. entreprenørvirksomheder Realiseret/urealiseret indtjening Kravet om forståelighed: Jo større forståelighed - jo større kvalitet. Vurdering af de anvendte regnskabsmetoder (-praksis): Virksomhedens valg af regnskabsprincipper kan være afgørende for kvalitetsbedømmelsen af regnskabsinformationen. Da årsregnskabsloven er en rammelov, vil virksomhederne kunne vælge blandt forskellige alternativer. Den enkelte virksomheds valg af regnskabsprincipper må bedømmes ud fra om disse er de bedst egnede til at afspejle virksomhedens økonomiske forhold m.h.t. indtjening, aktiver, gældsposter, egenkapital m.v. Opstillingsform: Hvilken model anvendes og med hvilke mellemtotaler, noteoplysninger m.v.? Hvilke muligheder giver noter m.v. for en eventuel bearbejdning af opstillingerne til analysebrug?

4 Kontinuitetsbrud: Kontinuitetsbrud medfører ofte manglende mulighed for at foretage tidsserieanalyser Kontinuitetsbrud opstår som følge af principskifte eller ændring i regnskabsmæssige skøn (Rvl. nr. 3/U25). Se figur 7.4. Man skal vurdere om kontinuitetsbruddet sker fra et mindre til et mere egnet regnskabsprincip eller omvendt. Eksempler: - fra fakturerings- til produktionskriteriet - fra bidrags- til selvkostvurdering af varelagre - ændring i afskrivningssatser - regnskabsmæssig behandling af skatter - regnskabsmæssig behandling af koncerngoodwill Skat i årsregnskabet: Dansk regnskabsregulering giver flere muligheder for omkostningsføring af og passivering/noteoplysning om skatter Der henvises til undervisningsnotaterne og gennemgang af emnet på 3. semester. Rammerne er p.t. ret vide, men vedtagelsen af regnskabsvejledning 14, der har virkning for årsregnskaber der starter 1/ og senere medfører en stramning, der også er fulgt op ved vedtagelsen af den nye årsregnskabslov, der træder i kraft 1/ NÅRL kræver, at udskudt skat skal medtages som hensatte forpligtelser,evt. til dagsværdi, jfr. 47. Se figur 7.5, der viser udviklingen på skatteområdet, der går mod fuld hensættelse af udskudt skat samt eksempel 7.1, der illustrerer, hvorledes regnskabsanalytiker kan konvertere fra et princip til et andet, således at regnskaberne gøres ensbenævnte eller sammenlignelige. Bemærk, at fremtidige analyser på baggrund af årsregnskaber for år 2002 og fremover på dette område er standardiserede, idet udskudt skat skal medtages i balancen efter gældsmetoden til dagspris.

5 Opskrivninger: Er mulig ifølge den hidtidigee årsregnskabslovs 30, som er en nødvendig afvigelse fra det historiske anskaffelsesprincip, for derved bedre at kunne leve op til årl's krav i 4 om det retvisende billede. Opskrivningsadgangen er fortsat i den nye årsregnskabslovs ( 41), der i udstrakt grad bygger på dagsværdier. Regnskabsanalytiker må overveje eventuelle opskrivninger og/eller manglende opskrivningers indflydelse på analysematerialet. Opskrivninger er meget almindelige i dansk regnskabspraksis; se fig.7.6. Opskrivninger er et kontinuitetsbrud, f.s.a. anskaffelsesværdiprincippet. Se endvidere eksempel 7.2. Koncerngoodwill: Vide rammer for den regnskabsmæssige behandling: Se figur 7.7. Den valgte regnskabspraksis kan have stor betydning for regnskabsinformationen; se eksempel 7.3. Som yderligere eksempler kan nævnes ISS's regnskabsmæssige behandling af goodwill i den amerikanske dattervirksomhed og Falcks 's opskrivning af koncerngoodwill. Vær opmærksom på, at NÅRL strammer op på de hidtidige regler, således at koncerngoodwill ikke længere må udgiftsføres over egenkapitalen ligesom koncerngoodwill skal aktiveres og afskrives over max. 20 år. Immaterielle anlægsaktiver: Igen vide rammer for den regnskabsmæssige behandling ifølge den hidtidige årsregnskabslovs 36, men også en stram regel for forskningsudgifter ifølge årl 19 og regnskabsvejledning nr. 7. Også på dette område indsnævres den regnskabsmæssige behandling i den nye årsregnskabslov. Immaterielle anlægsaktiver kan i visse brancher være betydelige, se fig.7.8.

6 Immaterielle anlægsaktiver kan ofte (især ved straksafskrivning) være årsag til dannelse af skjulte reserver, se bl.a. figur 7.9. Se endvidere eksempel 7.4 for betydningen af den alternative regnskabsmæssige behandling. Valutaomregning og finansielle risici: Området kan have stor betydning for virksomheder med stor international handel. Analytiker skal bl.a. vurdere valuta- og finansieringsforholdenes relation til virksomhedens drift og afdækningspolitik. Oplysninger kan ofte søges i årsregnskabernes års-/ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, noter m.v.. Se eksempel 7.5. Posteringer direkte på egenkapitalen: Bør altid efterprøves, idet visse poster eventuelt retteligere burde være posteret i resultatopgørelsen, f.eks. straksafskrivninger på goodwill m.v., der hvis der vælges åremålsafskrivning vil forringe driftsresultaterne. Se eksempel Gæld, hensættelser og eventualforpligtelser: Der er en glidende overgang mellem de 3 forpligtelsesformer; især mellem hensættelser og eventualforpligtelser. Klassificeringen bygger på regnskabsmæssige skøn, der må bedømmes nøjere, bl.a. ved vurdering af omtale i årsberetning m.v. Se figur 7.11, der anskueliggør dansk regnskabsregulering på området. Bemærk: Hensættelser kan anvendes til opbygning af skjulte reserver. Eksempler: Hensættelse til omstrukturering Leasingarrangementer Den nye årsregnskabslov har omdøbt hensættelser til hensatte forpligtelser ligesom der er vedtaget en ny dansk regnskabsvejledning (Rvl 18).

7 Struktuelle ændringer: Årsregnskabsloven vejleder ikke på områder, som f.eks. køb/salg af tilknyttede/associerede virksomheder eller aktiviteter. Virksomhederne bør derfor vælge den regnskabsmæssige behandling, der er i størst overensstemmelse med de reale forhold. Se eksempel 7.6. fra ØK's regnskab for Som yderligere eksempel kan henvises til Nordisk Fjer's køb og salg af dattervirksomheder. Støj i pengestrømsopgørelsen: Vær ved regnskabsanalyser opmærksom på: - klassificeringen i drift, investering og finansiering - poster, der kan indgå på forskellig måde, f.eks. renter, udbytte, leasing m.v. - kontinuitet ved tidsserie- og evt. brancheanalyser Internationale regnskabsanalyser: Gennemgås ikke, men der skal dog anføres, at man skal være opmærksom på forhold landene imellem, hvilket bl.a. fremgår af figur 7.12 og eksempel 7.7. Røde flag: Man skal altid være opmærksom på usædvanlige forhold/udviklingstendenser i analyserede virksomheder: Se figur 7.13 Revisionspåtegning og overskudskvalitet: En ren revisionspåtegning borger for, at regnskabet er retvisende med udgangspunkt i talopstillinger, med tilhørende beskrivelser i anvendt regnskabspraksis samt oplysninger i noter og årsberetning. Vær opmærksom på hyppige revisorskift, f.eks. i Nordisk Fjer.

8 Regnskabsanalytisk metode: er en arbejdsmetode for regnskabsanalysens gennemførelse: Se figur Appendix: Vær opmærksom på, at NÅRL (som anført visse steder i notatet) vil medføre stramninger i regnskabsaflæggelsen, der betyder, at adskillige af de rejste problemstillinger i løbet af nogle år vil være afhjulpet.