Abildal En boplads fra sen yngre stenalder, samt brandgrave fra yngre bronzealder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Abildal En boplads fra sen yngre stenalder, samt brandgrave fra yngre bronzealder"

Transkript

1 Abildal En boplads fra sen yngre stenalder, samt brandgrave fra yngre bronzealder Lars Agersnap Larsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2012 Bygherrerapport nr. 65 Bygherre: Hersom Bjerregrav Idrætsforening ISBN

2 Indledning Lokaliteten Abildal ligger nordøst for Bjerregrav, hvor et mindre dalstrøg med samme navn åbner sig og løber sammen med den mere end 150 m brede engdal med Navndrup Møllebæk. Nede i sammenløbet af dalene findes et lavtliggende og svagt kuperet plateau, der fra dalsiden og højdedraget mod nordvest skyder sig ud mod de tilliggende engområder og bækken. Sådanne steder har ofte været foretrukket til bosættelse eller anden aktivitet i oldtiden, og det skulle også vise sig at være tilfældet her. Figur 1. Kortudsnit med lokaliteten Abildal markeret. Kort og Matrikelstyrelsen I forbindelse med planer om at anlægge en ny fodboldbane ved Bjerregrav blev der i 2009 foretaget en arkæologisk prøvegravning med henblik på at afklare, om der var bevaret fortidsminder på det berørte areal. Der var ikke tidligere blevet registreret arkæologiske fund i det berørte område, og den nærmeste registrering var en overpløjet gravhøj på toppen af højdedraget ca. 150 m mod nordvest, som ikke længere er synlig. Den arkæologiske prøvegravning foregår ved, at der med passende mellemrum trækkes flere parallelle rækker af såkaldte søgegrøfter, hvor muldlaget afrømmes med gravemaskine. Herved bliver eventuelle spor af fortidsminder synlige, og arkæologerne får mulighed for at vurdere deres karakter, omfang og kulturhistoriske værdi. Allerede fra første færd viste prøvegravningen ved Abildal resultater, idet der efter kun 3 meters gravning fremkom en grube med en hel flintøkse fra midten af yngre stenalder ( f.kr.). Ved afslutningen af prøvegravningen stod det klart, at området gemte på adskillige spor efter en større bosættelse og andre aktiviteter, der i hovedsagen hørte hjemme i perioden yngre stenalder og ældre bronzealder. Med andre ord rummede det berørte areal ganske omfattende spor af væsentlige fortidsminder, som skulle bevares for eftertiden eller undersøges i det omfang de ville blive ødelagt af anlægsarbejdet. Det var ikke muligt at flytte boldbanen, og derfor blev det nødvendigt at foretage en egentlig arkæologisk udgravning for at samle så meget viden om fortidsminderne som muligt, inden de blev ødelagt. Udgravning blev gennemført i perioden fra den 26. januar til 13. marts

3 En udgravning af store arealer foregår ved en såkaldt fladeafrømning. Med en gravemaskine forsynet med en bred rabatskovl fjernes muldlaget. Herefter fremstår anlægssporene typisk som mere eller mindre mørke pletter i den lyse undergrund. Spor efter eksempelvis hustomter eller hegn ses som bestemte mønstre af mindre pletter, der er muldfyldte huller, som i sin tid blev gravet til husets tagstolper og vægstolper eller hegnets stolper. Spor efter nogle af de mange aktiviteter, der er foregået på lokaliteten, viser sig som større eller mindre plamager, der er genopfyldte nedgravninger, som arkæologerne gerne kalder gruber. De kan eksempelvis være gravet som jordovne til madlavning eller som råstofgruber for indvinding af sand eller ler. Jordfyldet i stolpehuller og gruber indeholder ofte lerkarskår, korn og andet, som kan give væsentlige bidrag til beskrivelsen og dateringen af lokaliteten. Alle anlægsspor i fladen måles op med en meget præcis GPS, så der kan laves nøjagtige oversigtsplaner. Meget ofte graves der et tværsnit gennem anlægssporene, som efterfølgende tegnes og beskrives. Dette gøres for bedre at kunne vurdere hvilken slags anlæg der er tale om - fx om der er tale om regulære dybe tagstolpehuller eller noget andet, ligesom der selvfølgelig altid kigges efter fund. Udgravningens resultater Der undersøgtes et areal på omkring kvadratmeter. Herved blev der fundet anlægsspor fra 9 langhuse, ligesom der på en svag højning mod sydøst blev fundet to brandgrave (brandpletter), der formodentlig har ligget i kanten af en tidligere gravhøj på stedet. Tre steder blev der fundet hjulspor fra tidligere vejforløb hen over arealet. Desuden blev der flere steder i den sydlige del af området fundet udstrakte områder med gammelt muldlag fra anden halvdel af yngre stenalder. Figur 2. Oversigtsplan med angivelse af udgravningsfelterne samt dele af forundersøgelsens søgegrøfter. Med forskellige farver er markeret grundplanen af de udskilte langhuse og vejforløb, samt dem formodede gravhøj. 3

4 De 8 toskibede huse Hovedparten af langhusene blev fundet i den nordvestlige del af udgravningen, omtrent hvor vi finder de højest liggende dele af plateauet nede i sammenløbet af dalene. På dette sted fandtes inden for et ret begrænset område et sandt virvar af stolpehuller med mere, der lader sig udskille som spor efter 8 toskibede langhuse med lidt forskellig størrelse og orientering. At husene kaldes toskibede vil sige, at de er konstrueret med en enkelt række af tagbærende stolper i husets længde retning og stolper til ydervæggene (se faktaboks til højre). Koncentrationen af de mange stolpehuller gjorde det vanskeligt, at udskille flere af husene. Således kan det i sådanne situationer være fristende at udskille tre eller flere stolpehuller på linje og med 3-6 meters mellemrum som indikation på, at der har stået et toskibet hus, hvor spor efter ydervæggene af forskellige grunde ikke er blevet bevaret. Det kan give uanede muligheder, hvis man som her har stolpehuller nok. Derfor er det uhyre vigtigt, at man foretager en kvalificeret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Denne kan eksempelvis bygge på orienteringen af flere stolpehuller på linje, fordi oldtidens langhuse typisk var beliggende omtrent øst-vest. Hvis der tillige kan ses ligheder i stolpehullernes form, dybde, bredde og jordfyld, så har man endnu bedre fingerpeg om samhørighed, og dermed endnu bedre grundlag for at hævde, at der må have stået et toskibet langhus på stedet. Fem af de toskibede langhuse (Hus K2, Hus K3, Hus K4, Hus K5 og Hus K9) kunne forholdsvis let udskilles fra hoben af stolpehuller, fordi velbevarede spor af både tagstolpehuller og stolpehuller til ydervæggene ganske tydeligt markerede deres grundplaner. Figur 3. Oversigt over del af udgravningsfelt 4 med markering af de 8 toskibede langhuse. Alle husenes vægstolpehuller er markeret med deres respektive farve i forhold til grundplanen. Alle husenes tagstolpehuller er markeret med deres respektive farve i forhold til grundplanen, blot med mørkere farve. 4

5 Tre af de toskibede huse (Hus K7, Hus K8 og Hus K9) var en lille smule usikre, fordi de udelukkede er udskilt på baggrund af bevarede tagstolpehuller på én række, men uden bevarede spor efter vægstolperne. For hvert af de mulige langhuse var der tale om tre ganske markante tagstolpehuller, der ligger på en omtrent øst-vest orienteret linje og som har betydelige indbyrdes ligheder. Med hensyn til størrelsen, så har tre af de toskibede huse haft en størrelse på ca m 2 (Hus K2, K3, K4), ét hus har haft en størrelse på 75 m 2 (Hus K5), mens ét hus har haft en betragtelig størrelse på hele 155 m 2 (Hus K6). Størrelsen på de tre huse uden vægstolpehuller kendes ikke med sikkerhed, men sandsynligvis har den været omkring m 2. Hovedparten af de toskibede huse var desværre ikke så velbevarede, at der kunne udledes noget om husenes indretning. Den eneste væsentlige undtagelse var det store Hus K6, som på flere måder er ganske bemærkelsesværdig. Udgravningen af det forholdsvis velbevarede Hus K6 viste, at det har haft 7 tagstolper stående på en række i husets midterakse. Der blev fundet spor efter 40 vægstolpehuller langs husets langsider og vestre gavlende, mens der ikke kunne udskilles vægstolpehuller i den østre gavlende og den nærmest liggende del af husets langside mod syd. Dette fravær af stolpehuller mv. i den sydøstligste del af huset skyldes nedslidning på grund af pløjning i nyere tid. Samlet set har huset været ca. 25 m langt og ca. 6,3 m bredt. Figur 4. Oversigt over del af udgravningsfelt 4 med rød markering af grundplan, stolpehuller og forsænkning til Hus K6. Ild-/kogegruber i forsænkning er markeret med rød krydsskravering. Alle husenes tagstolpehuller er markeret med deres respektive farve i forhold til grundplanen, blot med mørkere farve. Inde i huset kunne udskilles spor efter en forsænkning af gulvet i østenden af huset og to skillevægge, samt flere stolpehuller, der formodes at have haft tilknytning til husets indre konstruktion eller funktion. I østenden af huset har gulvet været forsænket i forhold til den øvrige del af huset. Forsænkningen har haft skrånende sider og svagt afrundet bund. Den var bevaret i en længde på ca. 7 m og en bredde på ca. 3,9 m, men bredden har formentlig oprindeligt været ca. 5,0 m, 5

6 idet den sydlige del efter alt at dømme er blevet pløjet væk gennem tiden. Forsænkningen var dybest på midten af den vestlige del, hvor den var bevaret i ca. 14 cm s dybde. På bunden af forsænkningens vestlige del blev der fundet rester af en ild-/kogegrube, dvs. jordovn til madlavning og lignende. Under ild-/kogegruben var undergrundssandet tydeligt orangefarvet, hvilket klart viser at der har været kraftig (gentagen) varmeudvikling i gruben. Tilsvarende forsænkninger i toskibede langhuse er velkendte fra mange andre lokaliteter, og deres funktion har gennem mange år været genstand for megen diskussion (Sarauw 2006, s ). Mest oplagt er det med henvisning til ild-/kogegruben, at denne forsænkning i østenden af huset må have haft en særlig funktion i forbindelse med madlavning og opvarmning. Undersøgelsen viste, at forsænkningen må være blevet opfyldt kort tid efter huset er blevet forladt og alt brugbart tømmer er blevet fjernet. Figur 5. Til venstre: Forsænkningen i Hus K6 set fra NV. Henover forsænkningen er afsat kvadrameterfelter, fordi alle lag blev soldet igennem 5 mm net på motordrevet sold. Til højre: Udsnit af krydsbalk gennem forsænkningen set fra ØNØ. Figur 6. Til venstre: Overfladen af ild-/kogegruben umiddelbart efter fjernelse af det opfyldningslag, som bliver hældt i forsænkningen efter nedrivningen af huset. Til højre: Ild-/kogegruben med to store sten efter fjernelse af det øverste fyldlag i gruben. De store sten er dumpet ned i gruben, da den og huset blev opgivet. Spor af to skillevægge har efter alt at dømme opdelt huset i 3 næsten lige store rum, hvor af det vestligste og midterste var på ca. 50 m 2, mens det østligste har været på ca. 55 m 2 og rummede ovennævnte forsænkning af gulvet. Inden for husets grundplan blev udskilt flere stolpehuller, som kan formodes at have haft en funktion i husets indre opdeling og funktioner. Først og fremmest gælder det A413 og A418 i vestenden, A364 og A275 i midten samt A258 og A602 i området for forsænkningen, idet de parvist danner en linje som ligger vinkelret på husets midterakse, og som næsten ligger med samme afstand fra husets midterakse. Denne tilsyneladende symmetri i forhold til længdeaksen af Hus K6 er påfaldende, og det synes oplagt at knytte dem sammen. Et ganske tilsvarende fænomen er blevet iagttaget i forbindelse med Hus K5, om end i mindre skala. En 6

7 mulig tolkning er, at stolpehullerne har været en form for støttestolper for tagkonstruktionen eller måske for en loftkonstruktion fx til opbevaring af hø til husdyrene. Figur 7. Ruminddeling af Hus K6 og deres omtrentlige areal på baggrund af udskilte stolpehuller til formodet skillerumsvægge Dateringen af Hus K6 er desværre omgærdet med usikkerhed. Ganske vist blev der gjort et meget stort antal genstandsfund i opfyldningslaget i forsænkningen, herimellem et mindre antal meget karakteristiske lerkarskår fra den såkaldte klokkebægerkultur ( f.kr.). Umiddelbart kunne man derfor fristes til at henføre huset til klokkebægerkulturen, men inden man drager forhastede slutninger må der mindes om, at opfyldningslaget i forsænkningen kom til efter at huset var nedrevet og formodentlig stammer fra omgivelserne, hvor der som bekendt har stået adskillige andre huse. Det kan derfor ikke udelukkes, at opfyldningslagets lerkarskår fra klokkebægerkulturen er affald fra aktiviteter knyttet til disse andre huse, hvorfor de ikke nødvendigvis fortæller os noget om dateringen af Hus K6 bortset fra at det ikke kan være ældre end klokkebægerkulturen. En medvirkende faktor til usikkerheden omkring datering af Hus K6 er, at inddelingen af langhuset i 3 Den såkaldte klokkebægerkultur er opkaldt efter en rigt ornamenteret lerkarform, der minder om en omvendt klokke. Den var udbredt over store dele af Europa i perioden ca f.kr., og havde i vores område sit hovedudbredelsesområde i Nørrejylland ca f.kr. næsten lige store rum er et markant træk, der snarere leder tanken hen på de store treskibede langhuse med ruminddeling, som i hvert fald kendes fra midten og den senere del af ældre bronzealder ( f.kr.) og frem. På den baggrund kan det ikke udelukkes, at det forholdsvis store toskibede langhus Hus K6 skal dateres til slutningen af yngre stenalder eller tidlig ældre bronzealder ( f.kr.), fremfor for klokkebægerkulturen ( f.kr.). Hovedparten af de toskibede huse lå på en måde, så de ikke kan have stået på samme tid. Eftersom gårdene i yngre stenalder normalt bestod af en enkelt bygning, da er det oplagt at forestille sig, at de 8 toskibede huse repræsenterer 8 faser af en enkelt gård, hvor det ene hus har afløst det andet efterhånden, som det blev udtjent. På grund af konstruktionen med jordgrave- 7

8 de stolper og byggematerialerne i øvrigt har et hus næppe haft en levetid på meget mere end år. Er disse forudsætninger korrekte, da kan bosættelsesområdet med de 8 huse repræsentere hen ved 320 års kontinuerlig bebyggelse. Det kunne være interessant at udskille hvilke huse der har afløst hinanden, men desværre tillader udgravningsresultaterne ikke en nærmere afklaring heraf. På baggrund af hustypen foreslås en datering, der ligger indenfor perioden anden halvdel af yngre stenalder til begyndelsen af ældre bronzealder ( f.kr.). Om end vi ikke ved det med sikkerhed, så synes det at være oplagt at forestille sig det store Hus K6 som det yngste af de toskibede huse. Kun i forbindelse med tre af de toskibede huse (Hus K2, K6 og K8) blev der gjort fund af lerkarskår, og herimellem blev der fundet flere karakteristiske lerkarskår fra den såkaldte klokkebægerkultur ( f.kr.). Dette er vidnesbyrd om, at i hvert fald dele af bosættelsen hører hjemme i denne periode, og at den jævnfør ovenstående gennemgang af Hus K6 kan strække sig ind i de efterfølgende århundreder. Figur lerkarskår X71 fra tagstolpehul A325 i Hus K8. Hovedparten af skårene lader sig sammenføje i to større dele. Skårmaterialet er skrøbeligt og har tendens til at smuldre. Hovedparten af skårene er ornamenteret med forskellige stregmønstre i vandrette og lodrette bånd med trekant felter. Ornamentikken tilhører utvivlsomt klokkebægerkulturen. Det lille treskibede hus Omkring 50 m sydøst for koncentrationen med de 8 toskibede langhuse blev også fundet et lille formodet treskibet hus. Det havde 3 sæt tagstolpehuller med trækulsholdige stolpespor, der antyder at huset blev ødelagt ved en brand. Der blev kun fundet stolpespor efter én mulig væg- eller indgangsstolpe; resten må være forsvundet på grund af pløjning i nyere tid. Huset vurderes at have haft en længde på ca. 8,5 m og en bredde på ca. 5 m, hvormed husets areal anslås til ca m 2. Henover hustomten blev fundet hjulspor efter en yngre vej (Vej K10). 8

9 Figur 9. Oversigt over del af udgravningsfelt 1 med rød markering af grundplan og stolpehuller til det lille treskibede Hus K1. Ild-/kogegruber er markeret med rød krydsskravering, dog formodes ingen af disse at være samtidige med huset. Henover huset blev registreret hjulspor efter en yngre vej - Vej K10. Treskibede huse er en hustype, som traditionelt formodes at have vundet indpas ca f. Kr. på bekostning af den toskibede hustype, og blev den altdominerende huskonstruktion de følgende år. En række nye naturvidenskabelige undersøgelser fra andre lokaliteter i Viborg Museums ansvarsområde tyder dog på, at små treskibede huse som det fra Abildal blev introduceret langt tidligere. Således har kulstof-14 dateringer af forkullet materiale fra foreløbig 5 små treskibede huse fordelt på 4 forskellige lokaliteter meget overraskende vist, at de alle må høre hjemme i den sene del af yngre stenalder ( f.kr.). Dateringsresultaterne synes meget troværdige og lader sig ikke umiddelbart bortforklare med fx henvisning til forurening af prøvematerialet fra ældre aktiviteter (se bl.a. Bygherrerapport 59, Liseborg Høje II). Hermed ser det ud til, at hustypen er mere end år ældre end vi hidtil har forestillet os. På den baggrund vil det være oplagt at antage, at byggeskikken med små treskibede huse indledes engang i anden halvdel af yngre stenalder og fortsætter ind i ældre bronzealder indtil det bliver normen at bygge meget større treskibede huse. En afprøvning af disse resultater har høj prioriteret i museets fremtidige arbejde. Hvorvidt det lille treskibede hus fra Abildal hører hjemme i den sene del yngre stenalder er endnu uafklaret, men det synes at være en oplagt mulighed. I skrivende stund er materiale fra det lille hus sendt til kulstof-14 datering, og resultatet afventes med stor spænding. Der kan således åbne sig nye muligheder for forståelsen af en bosættelse med både toskibede langhuse og det lille treskibede hus. Det skal dog også bemærkes, at der ved en prøvegravning ca m sydvest for det lille treskibede hus blev fundet adskillige stolpehuller fra en ikke nærmere kendt bebyggelse. Det kan derfor ikke udelukkes, at det lille treskibede hus i stedet skal ses i relation hertil. Agerbrug Fund af korn i hustomternes stolpehuller viser, at det har været bønder, som har boet på stedet. De har formentlig udnyttet de frodige engarealer til høslæt og græsning for husdyrene, mens kornsorter som spelt og især nøgenbyg er blevet dyrket i små marker i nærheden. Der blev også fundet enkelte skår med mange små huller i forbindelse det store toskibede langhus 9

10 Hus K6, som stammer fra sikar. Mange sikar har formodentlig været anvendt til at skille valle fra ostemassen, og skårene kan derfor være vidnesbyrd om, at man har fremstillet ost i Abildal i sen yngre stenalder eller måske lidt ind i ældre bronzealder. Efter alt at dømme er det først i løbet af 3. årtusinde f.kr. at bønderne begynder denne form for forædling af mælk, så de har mere eller mindre været med i forreste række i Abildal. Det kan dog ikke udelukkes, at skårene har tilhørt den type af sikar, som ikke har nogen bund, men kun et stort hul. Sådanne sikar er blevet foreslået tolket i forbindelse med fremstilling af alkoholiske drikke! En overpløjet gravhøj og to brandgrave I den sydøstlige del af undersøgelsesområdet fandtes en meget lav, men tydelig højning, i hvis kant der ved prøvegravingen blev fundet en brandgrav, brandplet A80. Dette rejste mistanke om, at der på stedet har ligget en nu overpløjet gravhøj, selv om der ikke tidligere er registreret en sådan på stedet. I forbindelse med den egentlige udgravning blev der fundet yderligere en brandgrav, brandplet A214, således at der samlet blev registreret 2 brandgrave i form af brandpletter i dette område. Figur 10. Udstrækning af den formodede gravhøj på en meget lav, men tydelig højning i den sydøstlige del af undersøgelsesområdet. Brandgrave markeret med lyseblåt og sten og stenspor mod sydvest er markeret med henholdsvis lysegråt og lysegult. I fladen var brandgrav A214 omtrent cirkulær med en diameter på 51 cm, mens den var 28 cm dyb. Den bestod nederst af et sort trækulsfarvet lag med en massiv koncentration af brændte humane knogler, især i de nedre dele. Øverst var den forseglet af et fyldlag, der udelukkende bestod af mørk gråbrun, humøst sand. Brandgraven må derfor formodes at være intakt bevaret. Blandt de brændte knogler blev fundet en meget fin, velbevaret og sjælden dobbeltknap af 10

11 rav. Ravknappens forbillede er formodentlig de dobbeltknapper af træ, horn og bronze, som kendes fra den mellemste del af bronzealderen ( f.kr.). Sammenholdt med at brandgravskikken efterhånden bliver enerådende ved udgangen af ældre bronzealder ( f.kr.), og at brandgravene i løbet af yngre bronzealder ( f.kr.) bliver mere uanselige i størrelsen og uden stenkiste, da foreslås en datering af brandgraven til f.kr. Der blev ikke gjort fund i forbindelse med brandgrav A80, så den må vi blot henføre den til perioden fra udgangen af ældre bronzealder til slutningen af førromersk jernalder (1.100 f.kr.- Kristi fødsel), hvor ligbrænding var den helt enerådende gravskik, og hvor mange brandgrave blev nedgravet sekundært ved kanten af de gamle gravhøje. Figur 11. Til venstre: Dobbeltknap af rav fra brandgrav A214. Består af ét stykke rav udformet som to skiver med forbindelsesstykke imellem. Skiverne har en diameter på henholdsvis 1,6 og 1,7 cm. Længde af dobbeltknap (skiver + forbindelsesstykke) er 1,8 cm. Til højre: Brandgrav A214 til venstre og del af fyldskifte A213 til højre. Bemærk at selve brandgraven stort set er fuldstændigt bevaret med et næsten heldækkende og overliggende fyldlag. Det lykkedes ikke at påvise spor af højfyld, randstenskæde eller nedgravning(er) til primære gravanlæg fra den formodende høj. Blot blev der på højningens højeste dele fundet rester af gammel muld i en diameter på ca. 6-8 m.. Udover placeringen af brandgravene, så synes det oplagt at forklare tilstedeværelsen af gammel muld på højningens højeste dele under det moderne dyrkningslag ved, at der på stedet har ligget en mindre gravhøj, der trods efterfølgende udpløjning har været i stand til at beskytte den underliggende gamle muld indtil i dag. Derfor fastholdes opfattelsen, at der tidligere må have ligget en mindre gravhøj på stedet. Endvidere blev der fundet mange sten og især stenspor med tendens til en let krummet afgrænsning mod øst/nordøst, som kan antyde en sammenhæng med yderkanten af den formodede gravhøj på stedet. Desuden kan forløbet af Vej K10 lige vest for den formodede gravhøj oplagt opfattes som en linjeføring, som har respekteret og søgt udenom den formodede gravhøj oppe på det mere tørre land. Der kan ikke gives noget sikkert bud på en datering af denne formodende gravhøj, men den kunne oplagt høre hjemme i enkeltgravskulturen ( f.kr.), hvor højene netop gerne var lave og placeret på lavt terræn langs vandløb og lignende. De to brandgrave A80 og A214 vil udmærket kunne opfattes som senere sekundære begravelser for foden af en sådan gravhøj. Er disse ræsonnementer korrekte, da kan gravhøjens omtrentlige diameter med stor forsigtighed angives til m. Gammelt muldlag fra anden halvdel af yngre stenalder I størstedelen af det sydlige felt (Felt 1) blev der umiddelbart under det moderne pløjelag fundet et indtil ca. 20 cm tykt lag af gammelt muld. På grundlag af de mange genstandsfund i 11

12 form af bl.a. flintskrabere og lerkarskår fra laget, da foreslås en datering til anden halvdel af yngre stenalder, sandsynligvis klokkebægerkultur. Figur 12. Snit gennem gammel muldlag langs sydkanten af udgravningsfelt 1. Øverst ses det moderne pløjelag i form af mørk brungrå humøst sand. Nedenunder set det gamle muldlag fra anden halvdel af yngre stenalder i form af mørkbrun humøst sand. Det er diffust afgrænset mod den underliggende undergrund i form af lys gulgrå sand. 12

13 Abildal i et lokalt perspektiv Udgravningerne ved Abildal har bidraget med væsentlig nye brikker i kortlægningen af bebyggelsen fra sen yngre stenalder måske tidlig ældre bronzealder i området ved Bjerregrav. Først og fremmest har undersøgelsen vist, at der i den sene del af yngre stenalder og måske ind i tidlig ældre bronzealder ( f.kr.) har været et bosættelsesområde på det lavtliggende plateau, der ligger ud til den brede engdal med Navndrup Møllebæk. Det er dog ikke det eneste spor af fortidsminder, som blev fundet i området. Undersøgelsen viste også, at der efter alt at dømme må have ligget en mindre gravhøj på en svag højning mod sydøst. Den foreslås dateret til enkeltgravskultur ( f.kr.), hvormed den repræsenterer aktiviteter i området, som er ældre end førnævnte bosættelsesområde. Placeringen af den til gravhøjen hørende bebyggelse kendes ikke, om end det strengt taget ikke kan udelukkes at de ældste af de toskibede huse fundet 50 m mod nordvest kan være samtidige med gravhøjen. Engang i perioden fra begyndelsen af yngre bronzealder til førromersk jernalder har man genbrugt gravhøjen ved at anlægge begravelser i form af brandgrave i kanten af gravhøjen. Placeringen af den tilhørende bebyggelse for brandgravene kendes heller ikke. Den nærmeste kendte bebyggelse fra denne periode ligger ved Rishøjen, Bjerregrav ca. 800 mod vest, men det er usikkert, om den er udgangspunktet for disse begivenheder. Fra området omkring Bjerregrav kendes i dag 4-5 lokaliteter med bosættelse fra perioden sen yngre stenalder og tidlig ældre bronzealder. Udover Abildal drejer det sig om lokaliteterne Rishøjen (FF & -60) og Hvolris (FF , -150), samt Haugårdvej 17 (FF ) og Bjerregrav Enge Nord (FF ). Figur 13. Oversigt over kendte bosættelsesområder fra perioden sen yngre stenalder og tidlig ældre bronzealder i området ved Bjerregrav. Baggrundskortet er et udsnit fra det høje målebordsblad fra ca Bemærk, at Skravad bæk i dag kaldes Navndrup Møllebæk. Henover højdedraget Rishøjen, Bjerregrav, der ligger ca. 800 m vest for Abildal, blev der i 2006 udgravet ganske omfattende bebyggelsesspor fra tre forskellige perioder af oldtiden. Blandt undersøgelsesresultaterne er fundet af et større bosættelsesområde med mindst 7 toskibede huse og adskillige gruber fra yngre stenalder, muligvis sen yngre stenalder. 13

14 Et omfattende, men mestendels ubearbejdet ældre udgravningsmateriale fra flere udgravningskampagner viser, at højdedraget ved Hvolris rummer en betydelig mængde aktivitets- og bebyggelsesspor fra størstedelen af oldtiden. Derimellem findes efterretninger om mindst 2-3 formodede toskibede huse fra yngre stenalder, der oplagt har tilhørt et større bosættelsesområde ca m syd for Abildal. Ved en prøvegravning i 2006 ved Haugårdvej 17, ca. 2 km sydøst for Abildal, blev der fundet et lille treskibet hus med tre sæt tagstolpehuller, der oprindeligt er blevet foreslået dateret til bronzealderen. På baggrund af flere kulstof-14 dateringer af tilsvarende små langhuse, som omtalt ovenfor, da kan det ikke udelukkes, at huset måske må dateres til sen yngre stenalder eller tidlig ældre bronzealder. Bortset fra det lille treskibede hus ved Abildal og Haugårdvej 17, så kendes et tilsvarende lille hus ved Bygdalgård ca. 5,9 km mod nordvest (se Bygherrerapport nr. 62, Bygdalgård). Den sidste kendte lokalitet i Bjerregrav-området blev fundet ved en prøvegravning på lokaliteten Bjerregrav Enge Nord i foråret Her blev registreret flere aktivitets- og bosættelsesspor fra yngre stenalder, men en nærmere forståelse heraf må afvente en kommende arkæologisk undersøgelse. Lokaliteterne er fundet i meget forskelligartet terræn. Således lå Abildal og Haugårdvej 17 (samt den ukendte Bjerregrav Enge Nord) i et ganske lavtliggende terræn, der samtidigt var meget tæt på store engområder (mindre end 150 m). Modsat lå Rishøjen og Hvolris i ganske højtliggende terræn, der samtidig var forholdsvis langt fra engarealerne ( m). Givetvis afspejler forskellene flere forhold som ikke alle er kortlagt, men fx kan større afstand til engområder afspejle, at bosættelsen af haft mindre vægt på dyrehold end bosættelser med kort afstand til gode græsningsarealer. Det er meget bemærkelsesværdigt, at inden for et relativt beskedent areal (mindre end 1,5 km 2 ) findes spor efter mindst 2-3 større bosættelsesområder fra yngre stenalder og måske tidlig ældre bronzealder i form af lokaliteterne Abildal, Rishøjen og formodentlig Hvolris, og hertil skal måske også medregnes lokaliteten Bjerregrav Enge Nord. Ingen andre steder i Viborg Museums ansvarsområde er der blot tilnærmelsesvis blevet registreret en tilsvarende tæthed af bosættelsesområder fra denne periode. Det kan være en tilfældighed, der blot afspejler, at vi langt fra har fået lagt alle brikkerne i det store puslespil om vores forhistorie. Men det kan dog ikke udelukkes at området ved Bjerregrav rent faktisk udgør et nærmest enestående område i den sene del af yngre stenalder og måske lidt ind i ældre bronzealder. 14

15 Figur 14. Oversigt over lokaliteter fra sen yngre stenalder eller tidlig ældre bronzealder. Rød firkant : Lokaliteter med fund af toskibede huse fra yngre stenalder eller tidlig ældre bronzealder. Grøn firkant : Lokaliteter med fund af små formodede treskibede huse. Foreløbigt kendes 8-9 lokaliteter med mindst huse, hvoraf 5 huse er blevet kulstof-14 dateret til sen yngre stenalder. Rødt kors : Lokaliteter med registrerede fund af begravelser fra sen yngre stenalder. Der findes mange endnu ikke registrerede gravfund, så billedet af udbredelsen af disse er ikke komplet. Tak til Bent Elkjær Jensen og Hersom Bjerregrav Idrætsforening for det gode samarbejde i forbindelse med udgravningen. 15

16 Relevant litteratur Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid Stenalder f.kr. København Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid Bronzealder f.kr. København Mikkel Kieldsen & Sidsel Wåhlin: Bygdalgård - bebyggelse fra yngre stenalder til slutningen af bronzealderen. Bygherrerapport 62. Viborg Museum Martin Mikkelsen: The topographical placing of the Late Neolithic and Bronze Age settlements and an introduction to a new interpretation of the layout of the indidual farms in the Bronze Age. Studien zur nordeuropäischen Bronzezeit. Band 1. (Trykkes 2012) Torben Sarauw: Bejsebakken. Late Neolithic Houses and Settlement Structure. Nordiske Fortidsminder, Serie C, Volume 4. København Torben Sarauw: On the Outskirts of the European Bell Beaker Phenomenon the Danish Case. The settlement of Bejsebakken and the social organisation of Late Neolithic societies. Umwelt-Wirtschaft-Siedlungen im dritten vorchristlichen Jahrtausend Mitteleuropas und Südskandinaviens. Offa-Buch , s Kamilla F. Terkildsen & Martin Mikkelsen: Liseborg Høje II - Små treskibede huse fra y. stenalder? Bygherrerapport 59. Viborg Museum Diverse oplysninger: Viborg Museums j. nr.: VSM Lokalitet: Abildal Sogn, herred og amt: Vester Bjerregrav sogn, Rinds herred, Viborg amt Fund og Fortidsminder: , -85, -86 Kulturarvsstyrelsens j. nr.: /VSM-0031 Bygherre: Hersom Bjerregrav Idrætsforening Areal: Ca. 0,25 ha Rendegravemaskine fra: Vestermarkens Maskinstation, Gårdsdalvej 15c, 8800 Viborg Deltagere i udgravningen: Arkæolog Martin Mikkelsen (Udgravningsansvarlig) Arkæolog Lars Agersnap Larsen (Daglig leder og beretningsansvarlig) Arkæolog Elin Vanting Arkæolog Claus Sørensen Arbejdsmand Gorm J. J. Olesen Dokumentationsmaterialet bestående af beretning, tegninger, fund, fotos m.v. opbevares på Viborg Museum, Hjultorvet 4, 8800 Viborg. Undersøgelsen er betalt af Kulturstyrelsen og Viborg Museum 16

17 Om bygherrerapporter Når der er foretaget en arkæologisk udgravning, der er helt eller delvist finansieret af en privat eller offentlig bygherre, skal der udarbejdes en særskilt rapport til bygherren. Bygherrerapporten skal være almindeligt tilgængelig, præsentere udgravningens resultater og sætte dem i sammenhæng med det omgivende landskabs kulturhistorie. 1 Viborg Museum har besluttet at udgive museets bygherrerapporter i en fortløbende serie. Ældre numre kan købes for 20 kr. (medmindre andet er anført) ved henvendelse til museet. Liste over Viborg Museums bygherrerapporter 1. Båndruplund en boplads fra bronzealder og tidlig jernalder. Martin Mikkelsen Nordentoften, Skals en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder. Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Brokbakken en samlingsplads fra bronzealder og en gravplads fra ældre jernalder. Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Lynderup SV et aktivitetsområde fra sen yngre stenalder og bronzealder. Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Teglværksvej en boplads fra ældre bronzealder. Martin Mikkelsen Klejtrup Syd en boplads fra sen yngre stenalder / tidlig ældre bronzealder. Marianne Høyem Andreasen Krogen, Aidt. gravplads fra romersk jernalder hus fra yngre jernalder, kirke fra tidlig middelalder, bebyggelse fra højmiddelalderen, Agersystemer fra middelalderen. Astrid Skou Hansen og Njal J. Geertz 8. Højvangen, Ørum. Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen. Under udarbejdelse. 9. Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen Ørum Sportsplads et aktivitetsområde fra ældre jernalder. Mikael H. Nielsen Sundstrup Øst en boplads fra yngre stenalder. Mikkel Kieldsen Ettrupvej, Fjelsø to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder. Kamilla Fiedler Terkildsen Løvel Syd - bebyggelsesspor fra yngre bronzealder og ældre germansk jernalder. Malene R. Beck & Dorthe Kaldal Mikkelsen Skaldehøj og Arildsvej - to bopladser fra førromersk jernalder. Mikkel Kieldsen. Under udarbejdelse. 15. Liseborg- et forsvarsværk fra tidlig førromersk jernalder. Dorthe Kaldal Mikkelsen Lindum syd langhus fra middelalderen. Jesper Hjermind Søhuset, Viborg - på kanten af middelalderbyen. Marianne Greve Iversen Formyre SØ - hustomt og grave fra sen ældre bronzealder - fladmarksgravpladser fra tidlig jernalder. Martin Mikkelsen Tindbækvej 25 - Gravhøj fra enkeltgravskultur. Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder. Martin Mikkelsen Løgstrup SØ - en boplads fra yngre jernalder - aktivitetsspor fra yngre bronzealder. Sanne Boddum, Mikkel Kieldsen & Mikael H. Nielsen Viborg Vestermark - Bopladser fra bronzealderen. og Martin Mikkelsen. Under udarbejdelse. 23. Ridder Munks Vej - En gravplads m.m. fra stenalder, bronzealder og jernalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen Rødding SV - bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder. Mikkel Kieldsen Randrup Mølle et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder. Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Spangsdal II og Gl. Asmild. Gårdsanlæg fra Middelalder og nyere tid. Mette Klingenberg og Lars Agersnap Larsen Bjerring Hede - en gravplads fra ældre jernalder - en boplads- og aktivitetsspor fra ældre jernalder. Asger V. Amundsen, Tobias Danborg Torfing og Martin Mikkelsen Liseborg Høje - boplads fra yngre bronzealder - begravelse i vognfading fra vikingetid. Elin Vanting & Dorthe Kaldal Mikkelsen Stenshede Syd - Gravhøj fra enkeltgravskultur - bopladser fra yngre bronzealder og ældre jernalder. Claus Sørensen og Martin Mikkelsen Hjortdalgård - en boplads fra ældre jernalder. Claus Frederik Sørensen og Dorthe Kaldal Mikkelsen Sønder Mose - en bebyggelse fra ældre bronzealder. Dorthe Kaldal Mikkelsen Rådmandshus bebyggelse fra yngre vikingetid og ældre middelalder på Viborg Vestermark. Mikkel Kieldsen Højlund Spangsdal I landsby fra yngre jernalder. Sanne Boddum Kulturarvsstyrelsen: Retningslinjer for udformning af rapport til bygherre/anlægsmyndighed 17

18 34. Rugballegård brandgrave og boplads fra førromersk jernalder. Martin Mikkelsen Kokær Høj bebyggelse fra jernalder. Mikkel Kieldsen Birgittelyst boplads og aktivitetsområde fra yngre bronzealder og førromersk jernalder samt vejforløb fra historisk tid. Jakob Westermann og Dorthe Kaldal Mikkelsen Ørum Industrivej boplads fra yngre bronzealder og førromersk jernalder. Elin Vanting Mølgård, Resen boplads fra førromersk jernalder. Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Iller en bebyggelse fra yngre jernalder. Dorthe Kaldal Mikkelsen Toftumvej, Mønsted. Jættestuetomt fra yngre stenalder samt boplads fra romersk jernalder. Kamilla Fiedler Terkildsen Hulbækvej 31 boplads og grave fra ældre jernalder. Martin Mikkelsen Hørup bebyggelsesspor fra ældre og yngre jernalder. Mikkel Kieldsen & Dorthe Kaldal Mikkelsen Tindbæk Hestehave en boplads fra yngre stenalder samt en boplads og en urnegrav fra yngre jernalder. Sanne Boddum Møllegård, Klejtrup boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder. Sanne Boddum Neder Hallum, Ravnstrup bebyggelse og aktivitetsspor fra germansk jernalder og vikingetid. Mette Klingenberg Løgstrup Nord bebyggelse fra yngre stenalder til førromersk jernalder. Mikkel Kieldsen Haugårdvej 17 en bebyggelse fra yngre bronzealder. Lars Agersnap Larsen Ørndrup Vest aktivitetsspor fra yngre stenalder og bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre jernalder. Sanne Boddum Skals Nord en bebyggelse fra yngre bronzealder og/eller tidlig førromersk jernalder. Lars Agersnap Larsen Hestdalvej, Viborg Vestermark bebyggelse fra yngre vikingetid og ældre middelalder. Mikkel Kieldsen Hjarbækvej en lille samlingsplads fra yngre bronzealder. Lars Agersnap Larsen Tapdrup Vest bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder. Mikkel Kieldsen Troelstrup bebyggelse fra ældre jernalder. Mikkel Kieldsen Duehøj Syd boplads og begravelser fra bronzealderen. Martin Mikkelsen Toftum boplads fra ældre jernalder. Kamilla Fiedler Terkildsen 56. Hvolris Skovbakke, Hvolris Jernalderlandsby. Martin Mikkelsen 57. Låstrup Bakken boplads fra yngre bronzealder. Bente Grundvad, Sidsel Wåhlin, Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen. 58. Kragsøgård - boplads fra yngre bronzealder. Martin Mikkelsen Liseborg Høje II - Små treskibede huse fra y. stenalder. Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Korsbakken og Havhus - bebyggelse fra yngre romersk - ældre germansk jernalder Bente Grundvad Nielsen og Kamilla Fiedler Terkildsen Domdalsgård - gravplads fra ældre romersk jernalder, - landsby fra ældre og yngre germansk jernalder Bygdalgård bebyggelse fra yngre stenalder til slutningen af bronzealderen. Mikkel Kieldsen & Sidsel Wåhlin Kærgård, Daugbjerg. En landsby med tekstilproduktion fra yngre jernalder. Mette Klingenberg og Kamilla Fiedler Terkildsen Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder. Sanne Boddum Abildal. En boplads fra sen yngre stenalder, samt brandgrave fra yngre bronzealder. Lars Agersnap Larsen

19 Gengivet med tilladelse fra tidsskriftet SKALK 19

Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder

Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Sanne Boddum Viborg Museum 2012 Bygherrerapport 64 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-92778-14-7 2 Indledning I forbindelse med byudvikling

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder

Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Sanne Boddum Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 44 Bygherre: Jan Nielsen ISBN 978-87-87272-97-1 2 Indledning I området syd

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Tindbæk Hestehave - en boplads fra yngre stenalder samt en boplads og en urnegrav fra yngre jernalder

Tindbæk Hestehave - en boplads fra yngre stenalder samt en boplads og en urnegrav fra yngre jernalder 1 Tindbæk Hestehave - en boplads fra yngre stenalder samt en boplads og en urnegrav fra yngre jernalder Sanne Boddum Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 43 Bygherre: Pipers Teglværker A/S, Hammershøj

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Aalestrup - To bebyggelser fra førromersk jernalder

Aalestrup - To bebyggelser fra førromersk jernalder Aalestrup - To bebyggelser fra førromersk jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2012 Bygherrerapport nr. 70 Bygherre: Aalestrup Kommune ISBN 978-87-92778-21-5 1 Indledning

Læs mere

Låstrupbakken - Bebyggelse fra yngre bronzealder/førromersk jernalder

Låstrupbakken - Bebyggelse fra yngre bronzealder/førromersk jernalder 1 Låstrupbakken - Bebyggelse fra yngre bronzealder/førromersk jernalder Bente Grundvad, Sidsel Wåhlin, Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 57 Bygherre:

Læs mere

Kragsøgård - boplads fra yngre bronzealder

Kragsøgård - boplads fra yngre bronzealder 1 Kragsøgård - boplads fra yngre bronzealder Martin Mikkelsen Kulturhistorisk rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 58 Bygherre: Christian Nors ISBN 978-87-92778-09-3 2 Indledning Vælger vi i

Læs mere

Bygdalgård - bebyggelse fra yngre stenalder til slutningen af bronzealderen

Bygdalgård - bebyggelse fra yngre stenalder til slutningen af bronzealderen Bygdalgård - bebyggelse fra yngre stenalder til slutningen af bronzealderen Mikkel Kieldsen & Sidsel Wåhlin Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2012 Bygherrerapport nr. 62 Bygherre: Bjarne Nielsen ISBN

Læs mere

Neder Hallum Bebyggelse og aktivitetsspor fra germansk jernalder og vikingetid

Neder Hallum Bebyggelse og aktivitetsspor fra germansk jernalder og vikingetid 1 Neder Hallum Bebyggelse og aktivitetsspor fra germansk jernalder og vikingetid Mette Klingenberg og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 45 Bygherre: Lars Rosgaard ISBN 978-87-87272-92-6

Læs mere

Kamilla Fiedler Terkildsen. Kulturhistorisk Rapport. Viborg Museum 2012 Bygherrerapport nr. 71. Bygherre: Møldrup Kommune ISBN 978-87-92778-22-2

Kamilla Fiedler Terkildsen. Kulturhistorisk Rapport. Viborg Museum 2012 Bygherrerapport nr. 71. Bygherre: Møldrup Kommune ISBN 978-87-92778-22-2 Rishøjen - bebyggelse fra yngre stenalder og bebyggelse og gravplads fra yngre bronzealder/ældre førromersk jernalder samt tre grave i én, måske fra yngre jernalder. Kamilla Fiedler Terkildsen Kulturhistorisk

Læs mere

Stenshede Syd Gravhøj fra enkeltgravskultur Bopladser fra yngre bronzealder og ældre jernalder

Stenshede Syd Gravhøj fra enkeltgravskultur Bopladser fra yngre bronzealder og ældre jernalder Stenshede Syd Gravhøj fra enkeltgravskultur Bopladser fra yngre bronzealder og ældre jernalder Claus Frederik Sørensen og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 29 Bygherre: Viborg

Læs mere

Linjearkæologi på et naturgasprojekt

Linjearkæologi på et naturgasprojekt Linjearkæologi på et naturgasprojekt Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2014 Bygherrerapport nr. 76 Bygherre: Naturgas Midt-Nord I/S ISBN 978-87-92778-33-8 2 Indledning I 1980-1900

Læs mere

Nederhede - samlingspladser fra yngre stenalder

Nederhede - samlingspladser fra yngre stenalder Nederhede - samlingspladser fra yngre stenalder Kamilla Fiedler Terkildsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2013 Bygherrerapport nr. 74 Bygherre: Pipers Teglværk ISBN 978-87-92778-29-1 1 Indledning

Læs mere

Begravelser og kirkegårdshegn fra Sct. Mathias kirkegård i Viborg

Begravelser og kirkegårdshegn fra Sct. Mathias kirkegård i Viborg Begravelser og kirkegårdshegn fra Sct. Mathias kirkegård i Viborg Jesper Hjermind Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2012 Bygherrerapport nr. 72 Bygherre: Energi Viborg Spildevand A/S ISBN 978-87-92778-24-6

Læs mere

Teglværksvej, Bygum - en boplads fra ældre bronzealder

Teglværksvej, Bygum - en boplads fra ældre bronzealder 1 Teglværksvej, Bygum - en boplads fra ældre bronzealder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 5 Bygherrer: Lise-Lotte og John Nielsen 2 Indledning. I og lige omkring Aalestrup er registreret

Læs mere

Selli Ager, Aidt En urnegrav med ringgrøft fra sen førromersk jernalder samt en gravplads fra ældre vikingetid.

Selli Ager, Aidt En urnegrav med ringgrøft fra sen førromersk jernalder samt en gravplads fra ældre vikingetid. Selli Ager, Aidt En urnegrav med ringgrøft fra sen førromersk jernalder samt en gravplads fra ældre vikingetid. Marianne Greve Iversen, Martin Mikkelsen og Astrid Skou Hansen Kulturhistorisk rapport Viborg

Læs mere

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder?

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? 1 Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 59 Bygherre: Viborg kommune ISBN:

Læs mere

Birgittelyst Syd - boplads og aktivitetsområde fra yngre bronzealder og førromersk jernalder samt vejforløb fra historisk tid

Birgittelyst Syd - boplads og aktivitetsområde fra yngre bronzealder og førromersk jernalder samt vejforløb fra historisk tid Birgittelyst Syd - boplads og aktivitetsområde fra yngre bronzealder og førromersk jernalder samt vejforløb fra historisk tid Jakob Westermann og Dorthe Kaldal Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport

Læs mere

Asmild Mark SV bebyggelse fra bronzealderen

Asmild Mark SV bebyggelse fra bronzealderen Asmild Mark SV bebyggelse fra bronzealderen Casper Sørensen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2015 Bygherrerapport nr. 82 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-92778-41-3 2 Indledning Viborg Museum

Læs mere

Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder

Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2015 Bygherrerapport nr. 81 Bygherre: Jens og Jacob Adler Jensen ISBN 978-87-92778-40-6 2 Indledning

Læs mere

Sanne Boddum og Martin Mikkelsen. Kulturhistorisk rapport. Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 48. Bygherre: B&C Grusgrav ApS

Sanne Boddum og Martin Mikkelsen. Kulturhistorisk rapport. Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 48. Bygherre: B&C Grusgrav ApS 1 Ørndrup Vest - aktivitetsspor fra yngre stenalder - bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre jernalder - grøftanlæg fra yngre jernalder eller historisk tid Sanne Boddum og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport. Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder

Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder Casper Sørensen Billede taget fra udgravningen. Viser K1, hvor landmålerstokkene er sat i de tagbærende stolpehuller. Landmålerstokkene til højre viser indgangen.

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Liseborg Høje - boplads fra yngre bronzealder - begravelse i vognfading fra vikingetid

Liseborg Høje - boplads fra yngre bronzealder - begravelse i vognfading fra vikingetid Liseborg Høje - boplads fra yngre bronzealder - begravelse i vognfading fra vikingetid Elin Vanting & Dorthe Kaldal Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 28 Bygherre: Hector APS ISBN 978-87-87272-77-3

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Toftum - bebyggelse fra ældre jernalder

Toftum - bebyggelse fra ældre jernalder 1 Toftum - bebyggelse fra ældre jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 55 Bygherre: René Lund ISBN 978-87-92778-05-5 2 Indledning Toftum

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Vammen - bebyggelse fra vikingetid/tidlig middelalder

Vammen - bebyggelse fra vikingetid/tidlig middelalder Vammen - bebyggelse fra vikingetid/tidlig middelalder Lotte Bach Christensen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2014 Bygherrerapport nr. 77 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-92778-35-2 2 Indledning

Læs mere

Sønder Mose - en bebyggelse fra ældre bronzealder

Sønder Mose - en bebyggelse fra ældre bronzealder Sønder Mose - en bebyggelse fra ældre bronzealder Dorthe Kaldal Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 31 Bygherre: John Staaling ISBN 978-87-87272-81-0 2 Indledning Lokaliteten ved Sønder

Læs mere

Krogen, Aidt Gravplads, huse, kirke, og agersystemer fra jernalder og middelalder.

Krogen, Aidt Gravplads, huse, kirke, og agersystemer fra jernalder og middelalder. Krogen, Aidt Gravplads, huse, kirke, og agersystemer fra jernalder og middelalder. Astrid Skou Hansen og Njal J. Geertz Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2012 Bygherrerapport nr. 7 Bygherre: Hvorslev

Læs mere

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård

Læs mere

Duehøj Syd - boplads og begravelser fra bronzealderen

Duehøj Syd - boplads og begravelser fra bronzealderen 1 Duehøj Syd - boplads og begravelser fra bronzealderen Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2011 Kulturhistorisk rapport nr. 54 Bygherre: Gert Vester, Batum ISBN 978-87-92778-02-4 2 Indledning. Gert Vester

Læs mere

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Hørup - bebyggelsesspor fra ældre og yngre jernalder

Hørup - bebyggelsesspor fra ældre og yngre jernalder Hørup - bebyggelsesspor fra ældre og yngre jernalder Mikkel Kieldsen & Dorthe Kaldal Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 42 Bygherre: Kjellerup Kommune ISBN 978-87-87272-87-2 2 Indledning

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder 1 Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 52 Bygherre:

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

VHM 00163 Gammel Hjallerup

VHM 00163 Gammel Hjallerup VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II SKIVE MUSEUM, ARK.AFD. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II UDGRAVNING AF BOPLADSSPOR

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Aars sogn, Aars herred, Aalborg amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. 339 Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Sundstrup Øst - en boplads fra yngre stenalder

Sundstrup Øst - en boplads fra yngre stenalder 1 Sundstrup Øst - en boplads fra yngre stenalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 11 Bygherre: Erik Rohde 2 Indledning. Bopladser fra yngre stenalder er en fundgruppe som museet

Læs mere

Højlund Spangsdal I - landsby fra yngre jernalder

Højlund Spangsdal I - landsby fra yngre jernalder Højlund Spangsdal I - landsby fra yngre jernalder Sanne Boddum & Sidsel Wåhlin Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 33 Bygherre: Poulsen Projekt & Invest ApS ISBN 978-87-87272-70-4 2 Indledning

Læs mere

Ørum Industrivej - boplads fra yngre bronzealder og førromersk jernalder

Ørum Industrivej - boplads fra yngre bronzealder og førromersk jernalder Ørum Industrivej - boplads fra yngre bronzealder og førromersk jernalder Elin Vanting Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 37 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-87272-79-7 2 Indledning Indenfor

Læs mere

Mammen Søndervang - bebyggelse og aktivitetsområde fra yngre bronzealder

Mammen Søndervang - bebyggelse og aktivitetsområde fra yngre bronzealder Mammen Søndervang - bebyggelse og aktivitetsområde fra yngre bronzealder Mikkel Kieldsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2013 Bygherrerapport nr. 66 Bygherre: Bjerringbro Kommune

Læs mere

VSM 09896 Hjordhøjgård Sydvest, Løvel sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130808-190 Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.24.02/VSM 0011

VSM 09896 Hjordhøjgård Sydvest, Løvel sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130808-190 Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.24.02/VSM 0011 VSM 09896 Hjordhøjgård Sydvest, Løvel sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130808-190 Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.24.02/VSM 0011 1 Rapport for udgravning forud for etablering af elkabel, Skagerrak 4 Udført

Læs mere

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 35 Bygherre: Dennis A. Eriksen & Brian Sønderby ISBN 978-87-87272-78-0 2 Indledning. At Tapdrup har en

Læs mere

Løgstrup Nord - bebyggelse fra yngre stenalder til førromersk jernalder

Løgstrup Nord - bebyggelse fra yngre stenalder til førromersk jernalder Løgstrup Nord - bebyggelse fra yngre stenalder til førromersk jernalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 46 Bygherrer: Jens Jørgen N. Nielsen og Viborg Kommune ISBN 978-87-87272-89-6

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Vestre Skivevej, Kobberup Bebyggelse fra yngre jernalder

Vestre Skivevej, Kobberup Bebyggelse fra yngre jernalder Vestre Skivevej, Kobberup Bebyggelse fra yngre jernalder Ida Westh Hansen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2015 Bygherrerapport nr. 83 Bygherre: Ole Martinussen ISBN 978-87-92778-43-7 2 Indledning

Læs mere

Domdalsgård - gravplads fra ældre romersk jernalder - landsby fra ældre og yngre germansk jernalder

Domdalsgård - gravplads fra ældre romersk jernalder - landsby fra ældre og yngre germansk jernalder 1 Domdalsgård - gravplads fra ældre romersk jernalder - landsby fra ældre og yngre germansk jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen og Sanne Boddum Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

Rødding SV - bebyggelse fra bronzealder og ældre førromersk jernalder

Rødding SV - bebyggelse fra bronzealder og ældre førromersk jernalder 1 Rødding SV - bebyggelse fra bronzealder og ældre førromersk jernalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 24 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-87272-74-2 2 Indledning. I forbindelse

Læs mere

Hovedgaden 3a, Løgstrup - bebyggelse fra yngre jernalder - aktivitetsspor fra yngre bronzealder

Hovedgaden 3a, Løgstrup - bebyggelse fra yngre jernalder - aktivitetsspor fra yngre bronzealder Hovedgaden 3a, Løgstrup - bebyggelse fra yngre jernalder - aktivitetsspor fra yngre bronzealder Ida Westh Hansen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2016 Bygherrerapport nr. 87 Bygherre: O.J. Truck Holding

Læs mere

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling Bygherrerapport Undersøgelse af diverse gruber og stolpehuller i forbindelse med separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark og Lem. Sagsinfo SMS 1231 Hostrup Strandpark Stednr. 13.10.04-121

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

VSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt

VSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt VSM 09278 Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt 130812-212 Kulturstyrelsens j.nr.: Rapport for prøvegravning forud for byggeri. Udført af Ida Westh Hansen for Viborg Museum i 2015. Indholdsfortegnelse

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Tinggård 1 og 2. Gravhøj med grave fra yngre bronzealder/ældre jernalder og bopladsspor fra bondestenalder, yngre bronzealder og ældre jernalder

Tinggård 1 og 2. Gravhøj med grave fra yngre bronzealder/ældre jernalder og bopladsspor fra bondestenalder, yngre bronzealder og ældre jernalder Tinggård 1 og 2 Gravhøj med grave fra yngre bronzealder/ældre jernalder og bopladsspor fra bondestenalder, yngre bronzealder og ældre jernalder Benita Clemmensen og Niels Terkildsen Vesthimmerlands Museum

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Vestergård Bebyggelse fra yngre bronzealder og førromersk jernalder

Vestergård Bebyggelse fra yngre bronzealder og førromersk jernalder Vestergård Bebyggelse fra yngre bronzealder og førromersk jernalder Ida Westh Hansen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2017 Bygherrerapport nr. 89 Bygherre: Flemming Kristian Nielsen ISBN 978-87-92778-54-3

Læs mere

1. Hus fra yngre stenalder

1. Hus fra yngre stenalder . Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177

Læs mere

Asmild Klostervej. Bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre middelalder samt aktivitetsspor fra tidlig yngre stenalder. Lars Agersnap Larsen

Asmild Klostervej. Bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre middelalder samt aktivitetsspor fra tidlig yngre stenalder. Lars Agersnap Larsen Asmild Klostervej Bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre middelalder samt aktivitetsspor fra tidlig yngre stenalder Lars Agersnap Larsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2013 Bygherrerapport nr.

Læs mere

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99

Læs mere

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1). Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for VMÅ 2772 Dankalk 2013. Sted nr. 12.07.08., sb. 49/KS nr. 2013-7.24.02/VMÅ-0009) Næsborg sogn, Slet herred, Aalborg amt.

Kulturhistorisk rapport for VMÅ 2772 Dankalk 2013. Sted nr. 12.07.08., sb. 49/KS nr. 2013-7.24.02/VMÅ-0009) Næsborg sogn, Slet herred, Aalborg amt. Kulturhistorisk rapport for VMÅ 2772 Dankalk 2013 Sted nr. 12.07.08., sb. 49/KS nr. 2013-7.24.02/VMÅ-0009) Næsborg sogn, Slet herred, Aalborg amt. 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Abstract...

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2576 Nørrevangen 18 Gedsted sogn, Rinds Herred, Viborg Amt Stednr. 13.09.02 Bygherrerapport for VMÅ 2576 Nørrevangen 18 Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere