Sandpapiret Nr. BRÆNDE BRÆNDE BRÆNDE Læs side 10. NATUR FOCUS 2016 Side 14. HVEM FJERNER DE VÆLTEDE TRÆER? Læs side 3

Transkript

1 Sandpapiret Nr. 1 - Marts årgang BRÆNDE BRÆNDE BRÆNDE Læs side 10 HVEM FJERNER DE VÆLTEDE TRÆER? Læs side 3 NATUR FOCUS 2016 Side 14 1

2 Grundejerforeningen på Sandet Bestyrelse Formand: Leif Bitsch Gl. Kongevej 135 A, 3.tv 1850 Frederiksberg C Tlf.: leif@ bitsch.net Kasserer & forretningsfører: Annelone Jensen Bakkehusene Hørsholm Tlf.: annelone@privat.dk Sandpapiret & hjemmesiden: Steen Otterstrøm Nærum Hovedgade 25 II. B 2850 Nærum Tlf.: / stenosteno@outlook.dk Arrangementer: Annet König Tlf Mobil: annet.ole.koenig@youmail.dk Per Larsen Engpibervej 8, Tibirke Sand 3300 Frederiksværk Tlf.: Suppleant: Peder Agger Mobil: pa@ruc.dk Revisor: Jan Allingstrup Revisorsuppleant: Sten Jürs Lille Ryvejs Vejlaug: Ulla Larsen Tlf.: vejlaug@k711.dk Bestyrelsen har flere tomme stole, der skal udfyldes! Se side 26! Sandpapiret Forsiden: Så flot kan en brændestak bygges op! Denne er fra Canada, men mindre kan jo også gøre det og der er set flere fine eksemplarer på Sandet. Udgivelser Sandpapiret udkommer 4 gange årligt til de ca. 550 medlemmer af Grundejerforeningen og sendes herudover til specielle interessenter. Eftertryk og citering er tilladt med angivelse af kilde. Hvad vil du læse i Sandpapiret og på hjemmesiden? Kontakt redaktionen med ideer, forslag, artikler og kommentarer. Vi lytter naturligvis til alle, men kan ikke love at alt, vi modtager, bliver omsat til artikler og informationer i bladet og på hjemmesiden. Sandpapiret nr udkommer i maj 2016 Sidste frist for aflevering af artikler, annoncer og andet materiale er 1. april. Tilmelding til nyheder via Ønsker du at få vigtige nyheder pr. mail og kunne se Sandpapirets udgivelser på hjemmesiden kræver det tilmelding på hjemmesiden - vælg Registrer og udfyld. Administrative henvendelser: Kontakt vedr. salg af ejendomme, adresseændringer og henvendelser fra ejendomsmæglere m.fl. bedes stilet til foreningens kasserer og forretningsfører Annelone Jensen (se fortegnelsen over bestyrelsesmedlemmerne). Annoncer: Annoncepriserne for 1 år (excl. moms): 1/1 side: kr ,- ½ side: kr ,- ¼ side: kr ,- Kontakt redaktøren af Sandpapiret. Grundejerforeningens hjemmeside supplerer Sandpapiret med nyheder, artikler og nyttige informationer. Medlemstakster 2016 Kontingent til grundejerforeningen: Kr. 300,- Bidrag til vedligeholdelse af grusveje: Kr. 900,- Bidrag til Lille Ryvejs Vejlaug : Kr. 600,- Gebyr ved ikke rettidige indbetalinger: Kr. 200,- plus morarenter, Nationalbankens udlånsrente + 7% p.a. regnet fra forfaldsdato Hvem fjerner væltede træer? Flere grundejere har igen spurgt om, hvem fjerner væltede træer fra vores veje og grusveje? Det eneste logiske og enkle svar er: EJEREN af træet er ansvarlig for at fjerne væltede træer hvad enten træet er væltet ind over en anden grundejers ejendom eller ud over en af vores veje i området. Hvis det - i tilfældet med et væltet træ ud over fx en af grusvejene - ikke er umiddelbart muligt at finde og få kontakt til ejeren, må man klage sin nød til kommunen, der er vejmyndighed. Selvom grundejerforeningen vedligeholder en grusvej er det ikke det samme som at foreningen skal sikre vejens farbarhed. Denne opgave påhviler vejmyndigheden = kommunen. Hvis ejeren ikke selv fjerner det væltede træ/grenene tilstrækkeligt hurtigt, kan kommunen (eller politiet) være nødt til at fjerne træet for ejerens regning. Det gælder også, hvis ejeren ikke kan kontaktes og især, hvis der er tale om nødværge og det væltede træ er til ulempe for færdslen! Der er altså al mulig grund til at man, som grundejer, sikrer sig, at der ikke er faldet træer eller grene ned på vejene fra egen grund efter et stormvejr/voldsomt snefald! Hjælp vi er spærret inde Men, hvad nu, hvis man er spærret inde på sin grund af et eller flere 2 3

3 Udlejning af: Containere til affald o.lign Affald fjernes med grab Grus og sten leveres væltede træer over en af vores grusveje og ikke kan køre til og fra sin ejendom? Hvis man ikke kan vente på hjælp fra kommunen må man enten selv gribe til motorsaven eller alliere sig med naboer, der enten er i samme båd eller bare er rigtig gode naboer! Endelig kan man være nødt til at kontakte en professionel træfælder. Det sidste anbefales kraftigt, hvis der er tale om et lidt større træ eller en såkaldt vindfælde, hvor træet fx kun er halvt knækket et stykke oppe eller læner sig mod andre træer. En nødsituation Under Bodil-stormen for nogle år siden, væltede der, løst anslået, 200 træer over vores veje på Sandet. HVIS man, som nogen har foreslået, skulle lade grundejerforeningen stå for og betale for rydningen, ville det være en helt uoverkommelig opgave. Både praktisk og økonomisk. En voldsom og ødelæggende storm er en nødsituation hvor alle efterlyser øjeblikkelig hjælp samtidigt. Og det kan sjældent lade sig gøre at hjælpe alle før alle de andre. Tal derfor med vejens naboer og drøft hvordan I vil gribe væltede træer på grusvejen an. Få telefonnumrene på alle beboerne på vejen, så I kan kontakte hinanden, hvis skaden sker! Bestyrelsen Har DU fået ryddet op efter stormen?! Grundejerforeningen fjerner naturligvis sine egne træer - dvs. de træer, der vokser på fællesarealerne, og hvor de støder op til vejarealer. Grundejere, hvis grund støder op til en vej, er ansvarlig for bevoksningen inkl. træer, der står på vejarealet. Vinderød Farvehandel Helsingevej Frederiksværk Tlf.: Nordsjællands billigste priser i tapeter, maling, lak og facademaling 4 5

4 Motorsejlads på Arresø Trods massive protester fra grundejerforeningerne rundt om Arresø, Arresøgruppen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forbund og flere, har Staten nu via Bekendtgørelse nr pr. 23. november 2015 i Lovtidende meddelt at det nu er tilladt at sejle med motor på Arresø efter ganske bestemte regler. Det fører for vidt at gengive hele bekendtgørelsen her i bladet og vi henviser derfor til vores hjemmeside hvor hele bekendtgørelsen kan ses. Men, det skal slås fast, at der IKKE er givet frit løb for at alle og enhver nu kan sejle med motor, som de lyster. Og vi skal her blot nævne nogle ganske få udpluk af reglerne: Motorsejlads kræver tilladelse Det er kun både med speciel tilladelse, der må anvende motor som fx forpagteren af fiskeriet på søen, indtil 10 både fra lystfiskerforeninger med særskilt tilladelse, sejlbåde, der benytter elmotor til havnemanøvrer, hjemtransport ved pludselig opstået vindstille, havari e.l. Fra 1. februar til 31. juli skal der holdes en afstand på mindst 50 meter til kanten af rørskoven eller søbredden, som vist på kortet. I perioden 1. november til 15. marts er der forbud mod ikke-erhvervsmæssig motorsejlads syd for skillelinien vist på kortet. Lystfiskerne må ikke sejle med motor i april og maj. Lystfiskerbådene må højst kunne fremføres med 5 knob. Der må højst sejles med 2 knob indenfor 100 meter fra land. Arresøgruppen har klaget over bekendtgørelsen, og vi må håbe de får medhold. Indtil videre - er bekendtgørelsen en realitet og vi må håbe og bede til, at der nu ikke er etableret en lov, som det bliver meget svært at føre tilsyn med og dermed få overholdt! Tænk blot på de almindelige færdselsregler på vejene! De bliver konstant overtrådt. Mon Naturstyrelsen, der skal føre tilsynet med bekendtgørelsens overholdelse vil etablere foto-både eller overvågningskameraer og udstede bøder?! Bestyrelsen 6 7

5 8 9

6 Bogen BRÆNDE af Lars Mytting (235 sider) Gyldendals Forlag koster ca. 200 kroner. Der faldt brænde ned! Så faldt der brænde ned igen. Decembers tunge, voldsomme snefald og Egonstormen fik mange træer på Sandet til at bukke under. Helt eller delvist. Der lå i hvert fald mange, mange kæmpe grene fra Sandets stolte fyrretræer, graner og store birke overalt i blæstens og sneens fodspor. Atter skal vi til at rydde op, flise, skære op, save, kløve, stable, tørre før vi endelig, om et års tid, kan putte det i brændeovnen, stykke for stykke. At stable brænde er en hobby, der ligner et arbejde. Frank Jæger I betragtning af, hvor meget arbejde det medfører, giver vi her nogle erfaringer og anbefalinger videre. Mange på Sandet er givetvis allerede eksperter på området, men da jeg ikke selv er specialist eller kender nogen, der er det, støtter jeg mig i høj grad til en god bog som den væsentligste kilde. Bogen har den banale titel BRÆNDE, skrevet af nordmanden Lars Mytting. Udgivet på Gyldendal. Fra denne bog, jeg varmt kan anbefale, er her lune tips til at kløve, stable og tørre sit brænde. Fugtighedsmålerens to pigge skal stikkes ind i SIDEN på brændestykket ikke i enden for at give et korrekt resultat. Brændestykket her er lige hentet ind fra brændehuset i januar og måler 19,3%. Det skal ligge et par dage indendøre, så fugtighedsprocenten kommer under 18%, før det lægges i brændeovnen. En fugtighedsmåler koster ca kroner. bliver siddende i træet længe, starter træets naturlige nedbrydningsproces. Populært sagt dannes der enzymer og slim i en film inden i træfibrene. Vandtransporten bliver dårlig og kommer ikke engang ordentligt i gang, når tørringsforholdene bliver bedre senere. Slimet forbliver i træet selv efter lang tids tørring og forringer brændekvaliteten mærkbart. Brændets fugtighed er det så vigtigt? Dårligt tørret brænde er svært at få ild i. Det giver væsentlig mindre varme. Og løbesod i skorstenen! Mørk røg fra din skorsten afslører at du fyrer med vådt brænde! Alt dette ved de fleste. Men, hvornår er mit brænde tørt nok til, at jeg kan fyre med det? 20% fugt er mindstekravet i handelen for at kunne kalde brændet for tørt. Fagfolk anbefaler at du kun fyrer med brænde der indeholder mindre end 18% fugt. Det er ikke noget problem at sænke fugtprocenten ofte til 15% - når hugsten sker til rette tid og tørreforholdene er gode. Mindre end 12-14% fugt kan man sjældent opnå ved udendørs tørring og da slet ikke i fyringssæsonen. Jeg har i december 2015 målt fugtighedsprocenten på selv ret gammelt bøgebrænde, der har ligget i brændeskur de sidste 2 år. Resultat: ca. 20 %. Det siger næsten sig selv, at træet vil opsuge den naturlige udendørs luftfugtighed også selvom det opbevares absolut tørt. Tag derfor løbende en dagsportion brænde ind i det opvarmede fritidshus gerne flere dage før det skal vise, hvad det dur til i brændeovnen. Fugtighedsprocenten på træ, der har ligget i stuen tæt (ikke FOR tæt) på den varme brændeovn i en lille uge viser helt ned til 12-14%. Og det gør en stor og behagelig forskel med mindre sod og aske og en bedre fyringsøkonomi. Kløv dit brænde så snart træet er fældet/faldet ellers! Alt træ skal skæres op, kløves og stables under dække så hurtigt som muligt! Især løvtræ. Hvis tørringen ikke kommer i gang og fugten 10 11

7 Placér brændestykkerne med samme side op, som de er vokset så kløves de nemmest. Se bl.a. efter grenstumpernes hældning, når du skal finde op og ned på brændet! Store triller kløves som regel lettest fra siderne og indefter ikke fra midten! Kort brænde tørrer hurtigere end langt, fordi væden forsvinder gange hurtigere ud af enderne end af langsiderne. Kløvet brænde giver større overflade i brændeovnen = mere effektiv forbrænding. Bark spærrer fugtigheden inde ligesom skallen på en appelsin. Bl.a. derfor skal brændet kløves! Kløvningen hvor svært kan det være? For brændeentusiaster er øksekløvningen næsten en videnskab og der findes man- ge anvisninger på den bedste kløveteknik. Læs bogen og få det hele med. Her er pladsen kun til nogle få tips. Næsten alle træarter er lettest at kløve i helt frisk tilstand lige efter træet er fældet. Har træet ligget på jorden en måned eller længere bliver det hårdt og vanskeligt at trænge ind i. Og selvom øksen trænger et stykke ind i træet, vil kævlen klemme om øksehovedet. Ofte er brændestykket lettest at kløve fra toppen, når det står på huggeblokken, på samme måde som træet voksede i naturen. Knaster og krumme dele bør være nederst. Træet har ofte en naturlig akse, som det sprækker langs med og om foråret kan denne sprække vise sig allerede nogle dage efter, at træet er skåret ud i brændelængde. Træet deler sig nemmest, når æggen rammer midt i eller på tværs af årringene. På store knuder og triller nytter det sjældent at hugge øksen ned lige midt i: Hovedet vil sætte sig fast med skummende træsaft om æggen. Det er bedre at hugge langs kanten som korder i en cirkel (se tegning). Din huggeblok skal være stabil og max. 40 cm høj. Og vigtigst: Den skal placeres på et underlag, der ikke giver efter og stjæler energien fra øksehugget. Men placér endelig ikke huggeblokken på dine pæne terrassefliser! Efter få hug, flækker du fliserne før dit brænde! Den seriøse brændestabling Brændet bliver mest tørt og mindst udsat for svampeangreb, når det får lov at tørre HURTIGT! De fleste brændefolk håndterer derfor brændet i to trin: Start med at tørre det udendørs om vinteren, foråret og sommeren. Først i det tidlige efterår flyttes brændet ind i brændeskuret. Udsæt så store flader af brændestakken som muligt for sol og vind. Placér stakken så vinden kan komme til fra alle sider og skærm samtidigt mod regn. At placere sit kløvede brænde på jorden og håbe på et mirakel er ligesom at tørre tøj: Ingen ville finde på at lægge vasketøjet direkte på jorden i en hårdt pakket bylt. Derfor skal brændet hæves fra jorden på paller eller rafter, så der skabes ventilation nedefra og sikres mod jordfugten. Brændestakken skal som sagt beskyttes mod regn. Sorte blikplader er ideelle, da de suger varme til sig og kan anbringes, så man får udluftning øverst i stablen. En presenning er fin, men kun til at dække toppen! Pakker du hele stakken ind i en presenning får dit brænde hurtigt mug- og svampeskader! Hvad enten man bruger blik-, træ-, asfalteller plastplader, så husk at vores efterhånden hyppige storme let kan få pladerne til at flyve deres vej, hvis de ikke er sikret med noget tungt ovenpå eller ved at hænge tunge brændestykker i tov nedover pladerne. Stablingen udendørs kan sagtens blive en æstetisk nydelse. Stablen skal trods alt stå synligt i mange måneder, før brændet kan slæbes ind i brændeskuret. Men husk: Brændestakken er levende, dvs. under tørringsprocessen svinder brændets rumfang med helt op til 20%. Og dét gør bræn- Rækkestabel er den mest normale og meget effektiv, hvis der er ventilation til alle sider og med et solidt og vandtæt tag! Brændeskuret skal: Være regntæt for oven Være åbent og luftigt i alle siderne Være ventileret for neden. Korte brændestykker stablet i en høj stak op ad en væg kræver ofte ekstra støtte. Søm et bræt på tværs. Eller støt strategiske punkter med brædder eller rafter

8 Illustration fra BRÆNDE her eksempel på en stor rundstak med blandet brænde i midten. Desto større diameter, desto lettere at få stakken pæn rund. Husk et luftigt underlag for stakken og beskyt toppen mod regn med en kasket af mørk presenning. Solidt og tæt tag over åbent brændeskur med masser af solindfald og tørring! Ikke kønt men effektivt: To hovedprincipper ved udvendig opbevaring af brænde: Ventilation for neden med paller. Og en solid regnhætte øverst. destakken ustabil, hvis den ikke er stablet korrekt. Intet er mere pinligt og smerteligt end at se sit mesterværk styrte sammen efter få måneders tørring. Hvilken type brændestabel skal jeg vælge? For det første gælder det, at desto længere brændestykkerne er, jo lettere er de at stable og desto mere solid bliver brændestakken. Fritstående stabel eller stabel mod væg? Der er fordele og ulemper ved begge. En fritstående brændestak er lidt sværere at konstruere, men giver bedre tørring, fordi man har mulighed for at placere den, hvor der er mest vind og sol. En brændestak op ad en væg gerne sydvendt - er lidt lettere at etablere og giver ofte mere beskyttelse mod regn og sne. Husk ikke at gøre stakken for høj helt op til tagrenden, med mindre du sikrer brændestykkerne mod udskridning med nogle fastsømmede brædder. Eller anbring brædder, der stikker vinkelret ud fra brændestakken og med støtte mod jorden (se tegning). En flot og dekorativ brændestabel er rundstablen også kaldet bikubestablen. Men, den er svær at konstruere korrekt, så den ikke falder sammen. Den vellykkede stabel har dog ret store fordele: Den udnytter pladsen ekstremt godt. Den giver plads til kroget og andet umage brænde. Den nøjagtige brugsanvisning findes angivet i bogen. Ellers kan man søge på internettet, hvis man vil give sig i lag med den runde løsning. Den traditionelle rækkestabel er til gengæld let at lave og med gode tørringsegenskaber. I start og slut på den planlagte stabel slås støttepæle i jorden. På jorden lægges rafter (eller paller) for at beskytte mod fugt og give ventilation. Er brændet kort, bør man ikke stable for højt, da risikoen for sammenstyrtning øges med højden. At lægge alt det korte brænde tæt sammen i flere rækker hæmmer ventilationen og dermed tørringen. Man kan dog lægge tørre smågrene som en slags murbindere med mellemrum i brændestakkens rækker for at give en bedre stabilitet og sikre de åbne ventilationskanaler i stakken. Der findes flere typer af brændestakke, men de nævnte er de mest gængse i Danmark. Brændeskuret kalder! Når det tidlige efterår sætter ind, er det på tide at få flyttet brændet indendørs i dit brændeskur. Igen gælder det, at brændet skal ligge tørt og ventileret. Dvs. beskyttet med regn fra alle sider og sikret mod fugt nedefra. Og endelig løst stablet i skuret, med meget åbne sider, så vinden kan suse imellem brændestykkerne og fortsætte tørringen. Man siger, at kan en mus bevæge sig uhindret igennem hele brændebeholdningen så kan vinden også. Nu kan du trygt og tilfreds gå endnu en kold og klam vinter i møde med masser af tørt gør-det-selv brænde! Steen Otterstrøm Tja, - der er jo både tag og bund i det lille brændeskjul, så det fungerer sikkert, men mere sjældent end kønt! Her er der skruet op for charmen med græstørv på taget og et lille tilstødende redskabsrum! Brænde til rigtigt mange år kræver absolut tørre opbevaringsforhold. Som her! ENDELIG! Nu kan vi nyde lyset, gløden og varmen ovenpå de mange anstrengelser! 14 15

9 Sådan vedligeholdes Sandet i 2016 Den løbende vedligeholdelse af Sandets grusveje, stier, moser, molen og havneområdet vil i år primært bestå af følgende: Grusvejene får den sædvanlige tur i første halvdel af året med afskrabning, afretning, grusudlægning. Tidspunktet afhænger af vejret. Men forhåbentlig og formentlig inden udgangen af maj. Stien langs Arresø bliver i år afrettet og der udlægges grus, hvor det er nødvendigt. Slåning af rabatterne vil ske løbende. Mosen vil i år blive slået i to omgange i juli og igen i september. Med denne frekvens skulle vi gerne opnå det mest omkostnings- og miljøeffektive resultat og give de bedste rekreative oplevelser i sommerperioden, hvor langt de fleste tilbringer deres ferier og fritid på Sandet. Molen og havneområdet bliver slået efter behov og økonomi i vækstsæsonen

10 Gribskov Kommunes grøftevedligehold på Store Ryvej: Desværre koster det dig nu 5 gange mere! Kan man virkelig dét?! Selvom kommunen har brugt begrebet et overslag i det fremsendte, må der da være grænser for, HVOR meget, man kan overskride et overslag. Det er almindelig praksis at et overslag, der overskrides med op til 25% må accepteres. Men da ikke overskridelser på 500%! I kommunens brev til alle grundejerne den 13. november 2014, hvor der indkaldes til vejsyn den 4. december 2014, står der bl.a.: I forbindelse med beslutning om endelig kendelse, indhentes 3 tilbud på arbejdet. Altså, foreligger der endelige tilbud fra 3 entreprenører, hvor man kan gå ud fra at man har valgt det bedste og billigste. Og et tilbud er vel bindende??! Grundejerforeningen undersøger i øjeblikket, hvad der er op og ned på lov & ret og almindelig anstændighed i en sådan sag. Det skal dog understreges, at det ikke er grundejerforeningen, men kommunen, der er ansvarlig for det udførte arbejde m.m. Utilfredse grundejere bør derfor først og fremmest selv henvende sig til kommunen - eller skrive læserbreve til lokalaviserne! Vi vender tilbage i et senere nummer af Sandpapiret. Bestyrelsen Efter et meget langt tilløb med vejsyn, tilbudsindhentning, fordelingsnøgler, klageog indsigelsesrunder og meget mere gik kommunen endelig i gang med at oprense og vedligeholde Store Ryvej grøfterne i oktober. Alle berørte grundejere havde forinden fået et endeligt overslag med en meget nøjagtig angivelse af, hvor meget hver enkelt grundejer skulle betale. Beløbets størrelse afhænger af om der er tale om erhverv (4 andele), helårsbeboelse (3 andele), sommerhus (2 andele) eller tom grund (1 andel). Men et typisk beløb er fx på ca. 200,- kroner. Og det var vel ret rimeligt. Men, så kom regningen fra kommunen i midten af december: Desværre, det blev lidt dyrere faktisk 5 gange dyrere, end vi havde regnet med! Og så var de kr. 200,- pludselig blevet til 1.000,- kroner i vores eksempel på betalingen! 18 19

11 Arrangementer med fokus på NATUR I år er der planlagt tre arrangementer til foreningens medlemmer gratis, naturligvis. Eet for de morgenduelige og to for dem, der (også) nyder aftenerne. Juni og august arrangementerne informeres der nærmere om i maj-udgaven af Sandpapiret. Mød op og få nogle gode oplevelser i godt selskab med andre af Sandets grundejere! Lørdag den 23. april kl : Med Thomas Vikstrøm på naturvandring Den efterhånden traditionsrige tur rundt på Sandet primært omkring stierne, mosen og søen, hvor Thomas vil guide og indvie os i naturens små og store mirakler. Hvor mange fugle kan du fx genkende alene på deres kald? Vi får også viden om invasive dyr og planter og om hvad vi selv kan gøre i bekæmpelsen? Vi vil runde mosen og høre om den ny sommerslåning, der begynder at vise positive resultater. Endelig er en tidlig morgen på Sandet i sig selv en dejlig oplevelse i dufte, lyde og billeder! Mødested: Ved molen for enden af Lærkevænget. Varighed: Ca. tre timer Medbring: Fornuftig påklædning, der passer til vejret. Kikkert er en stor hjælp. Og vil du fotografere, så er billeder fra turen efterfølgende velkomne til bladet og hjemmesiden! Medbring ikke: Hund bør ikke medtages, da vi gerne skal opleve fuglene og naturen på tæt hold uden for mange forstyrrelser. Traktement: Bestyrelsen sørger for et stykke morgenbrød (frøsnappere el.lign.) Drikkevarerne medtager du selv. Turleder: Biolog Thomas Vikstrøm, der selv er grundejer på Sandet. Med en uddannelse som ph.d. i økologi har Thomas siden 1990 arbejdet med anvendt biologi og geografi i landskabs- og naturforvaltning, såvel i Danmark som i Østeuropa og Den tredje Verden. Arbejdsområderne har ligget indenfor såvel forskning og formidling som offentlig og privat sagsbehandling. I dag arbejder Thomas som organisatorisk projektleder i DOF (Dansk Ornitologisk Forening). Lørdag den 4. juni kl : Med Peder Agger til skarvkolonien og oldtidsvejen v. Holløse Bredning Neden for Tibirke Kirke ligger de spændende rester af den gamle oldtidsvej, der gik over åen lige nedenfor den nu genoprettede sø med dens fugleliv. Her er bl.a. en koloni af skarver, som man kan komme tæt på via gangbro og fugleskjul. Vi går til fods fra kirken til søen, nyder landskabet, lytter og ser på fugle og planter. Fredag den 5. august kl : Hos Peder Agger til en præsentation og diskussion omkring Den naturvenlige sommerhusgrund. Der er flere på Sandet, der gerne vil gøre noget for naturen på sommerhusgrunden. I forrige nummer af Sandpapiret havde redaktøren overtalt Peder Agger til at skrive lidt om egne erfaringer. Men andre har helt sikkert også noget at byde på. Derfor har Peder ladet sig overtale til at lægge grund og adresse (Ryhegnet 4) til en uhøjtidelig demonstration og diskussion om emnet. PRAKTISKE SPØRGSMÅL: Har du praktiske spørgsmål til arrangementerne, er du velkommen til at kontakte grundejerforeningens arrangementansvarlige Annet König mobil

12 Hvordan overdrager vi sommerhuset til børnene? Går De i salgseller udlejningstanker Liselejevej Liseleje KOM GODT VIDERE Liseleje & Tisvildeleje Hovedgaden Tisvildeleje Mange overvejer et generationsskifte omkring deres sommerhus, når de når op i alderen. Men, hvordan gør man det uden at blive straffet af en arve- eller gaveafgift? I dette eksempel er der to børn i familien og sommerhuset ligger i den absolut dyre ende med en offentlig vurdering på 2,25 millioner kroner. Man kan sælge sit sommerhus til børnene til en pris, der ligger på 85% af den seneste offentlige vurdering, uden at SKAT anser det som en gave, som børnene skal betale skat af. Forældrene kan give begge børnene en skattefri kontant gave, der i 2015 var på ,- kroner som en delvis finansiering af købet. Den resterende restgæld kan forældrene udarbejde et gældsbrev på. Man kan herefter fortsætte med at give børnene gavebeløb, som de kan bruge til at afdrage på gældsbrevet uden at skulle betale gaveafgift, indtil gælden er helt indfriet. Gældsbrevet skal være et anfordringsgældsbrev, hvor forældrene kan kræve gælden betalt med kort varsel. Man skal være opmærksom på, at SKAT ikke accepterer en ordning, hvor aftalen om at afdrage gælden med det årlige gavebeløb er skrevet ind i gældsbrevet. Man behøver heller ikke opkræve renter på et anfordringslån til børnene. Dette til en første inspiration! Men kontakt en advokat, når I for alvor ønsker at skride til handling! Kilde: Bolius bedre hjem, november

13 24 25 Nærmere følger i Sandpapiret nr. 2 - maj. Grundejerforeningen på Sandet GENERALFORSAMLINGEN 2016 LØRDAG 28. MAJ KL I RAMLØSE HALLEN

14 Vi søger kandidater til NYE BESTYRELSESMEDLEMMER Bestyrelsen skal have tilført nye kræfter på Generalforsamlingen i maj 2016 og vi søger derfor nu kandidater til bestyrelsen. Desværre har vores mangeårige formand Erik Larsson af personlige årsager trukket sig tilbage i december. Bestyrelsesmedlem Per Larsen, redaktør Steen Otterstrøm og formand Leif Bitsch går af på Generalforsamlingen. Bestyrelsesarbejdet er meget varieret og rummer spændende elementer af både praktisk og administrativ karakter. Ved at kigge i Sandpapiret og på hjemmesiden vil du kunne få et bredt overblik over bestyrelsens arbejdsområder og gøremål. På hjemmesiden finder du bl.a. også foreningens vedtægter. Er du interesseret, så kontakt formand Leif Bitsch eller et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer og få mere at vide. Derfor er der hårdt brug for personer, der vil bruge tid og kræfter på bestyrelsesarbejdet i nogle år. Som bestyrelsesmedlem bidrager man efter bedste evne og efter den tid, man mener at kunne afsætte. Hvis du fx har en vis juridisk viden? Eller har lyst til redigere vores medlemsblad og hjemmeside? Eller har en god, håndværksmæssig baggrund? Eller er vant til at arbejde med administration og foreningsarbejde? Eller blot vil give din arbejdskraft og dele din sunde fornuft med bestyrelsen!? Ja, så vil vi tage imod dig - som kandidatemne - med kyshånd! Formelt skal valget ske på Grundejerforeningens Generalforsamling den 28. Maj Med venlig hilsen jeg glæder mig til at høre fra dig! Leif Bitsch formand leif@bitsch.net telefon:

15 Afs.: Grundejerforeningen på Sandet, c/o Annelone Jensen, Bakkehusene 74, 2970 Hørsholm ftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftft Varmesmedenmeden i Asserbo - din lokale VVS-installatør en del af Duemose A/S Kvalitet, kompetence og dialog giver værdi for vores kunder. Velkommen til Duemose. Døgnservice Varmesmeden i Asserbo Duemose A/S EL-VVS-Tømrer & Kloakmester Telefon: info@duemose.dk