til dyrene w w w.dyrlaegemagasinet.dk De sidste specialdyrlæger af journalist (dj) Charlotte Rafn

Transkript

1 w w w.dyrlaegemagasinet.dk Nr. 6 november 2010 M A G A S I NE T F O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R 7. årgang issn Nr l æ s i n d e i b l a d e t De sidste specialdyrlæger af journalist (dj) Charlotte Rafn Papegøjer i problemer gør vi det godt nok? Af Seniordyrlæge Mette Lybek RueløKKe Kattekongres i Amsterdam juni 2010 Af dyrlæge Susanne Schantz Laursen Nyt Rigshospital til dyrene Sygdomme i ventriklen opkast af fagdyrlæge Knud Dahlgaard

2 Møllevej 9A 2990 Nivå Tlf Fax

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn INDHOld 6/10 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Asger Wenck Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: red_dm@scanpublisher.dk Annoncer: Adriana Radaic ar@scanpublisher.dk Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Nyt Videncenter for Dyrevelfærd af journalist (dj) Charlotte Rafn 4 De sidste specialdyrlæger af journalist (dj) Charlotte Rafn 6 Papegøjer i problemer gør vi det godt nok? Af Seniordyrlæge Mette Lybek RueløKKe 8 Kattekongres i Amsterdam juni 2010 Af dyrlæge Susanne Schantz Laursen 12 Mere samarbejde og større åbenhed af journalist (dj) Charlotte Rafn 16 Sygdomme i ventriklen opkast af fagdyrlæge Knud Dahlgaard 19 Nyt Rigshospital til dyrene af journalist (dj) Charlotte Rafn 23 Transgene grise skal bruges som dyremodeller for menneskets sygdomme Af dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup og forsknings-professor, dyrlæge, dr. med. vet. Henrik Callesen 27 Administration: Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Layout og tryk: Mediegrafiker Micala Hartmann Glumsø Bogtrykkeri A/S dyrlæge magasinet 6 3

4 Nyt Videncenter FOr Dyrevelfærd af journalist (dj) Charlotte Rafn Det nye center skal indsamle data over dyrevelfærdstilstanden i Danmark. Målet er at få overblik over, hvor der skal sættes ind med nye initiativer og forskningsprojekter, som kan gavne velfærden hos danske husdyr Arbejdet i det nye videncenter kommer til at foregår i et tæt samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og forskere fra LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet. Med det nye videncenter ønsker man at få overblik over, hvordan det reelt står til med dyrevelfærden i de danske stalde. Det skal give myndigheder, politikere, forskere og landmænd et solidt grundlag for at forbedre danske dyrs trivsel og velfærd. I første omgang vil vi fokusere på kvæg, fjerkræ og svin, da det er de tre store grupper af husdyr i Danmark. Senere kan vi forhåbentlig få flere dyr med som for eksempel mink og andre pelsdyr, siger medlem af projektgruppen ved videncenteret, Björn Forkman, biolog og professor, Institut for Produktionsdyr og Heste, på LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Centeret vil arbejde på at sikre en bedre koordinering og udveksling af viden mellem forskere, landmænd og myndigheder i Danmark. Ved hele tiden at være opdaterede med data har de involverede parter mulighed for at være på forkant med udviklingen og om nødvendigt at reagere på ændringer i velfærden. Det skal være med til at sikre mod ubehagelige overraskelser. Tre hovedområder Helt konkret vil videncenteret arbejde med tre hovedområder. For det første handler det om at få overblik over den viden, der allerede er indsamlet af forskere og landmænd. Data skal samles og kvaliteten af den vurderes, så man får et overblik over, hvad man allerede ved på dyrevelfærdsområdet, og hvor der er huller. Et andet område, som centeret vil have fokus på, er kontrollen af dyrevel- Med et videncenter for dyrevelfærd vil vi for første gang fået et samlet overblik over dyrevelfærdstilstanden i Danmark, siger fødevareminister Henrik Høegh (V). (Foto: Anette Sønderby) færd, her under landmændenes egenkontrol. Landmændene bliver hele tiden pålagt nye områder, hvor de skal foretage registreringer og melde data videre til myndighederne. Vi vil undersøge, hvordan vi kan forbedre egenkontrollen, da den indeholder en række begrænsninger. Det gælder for eksempel i forhold til, hvad og hvordan landmanden skal vurdere forholdene og registrere data. Desuden vil vi kigge på, om forbrugerne har tillid til den egenkontrol, som landmændene udfører, siger Björn Forkman. Det tredje og sidste indsatsområde er konkret igangsætning og støtte til forskningsprojekter i dyrevelfærd. Det kan også være støtte til kampagner, der forbedrer dyrevelfærden. På finansloven Videncenter for Dyrevelfærd er finansieret af en særlig dyrevelfærdsreserve, som blev afsat på finansloven for Baggrunden var et stort politisk ønske om at forbedre dyrevelfærden i Danmark. Centeret modtager en årlig bevilling på fem millioner kroner fra finansloven frem til 2012, og fødevareminister Henrik Høegh (V) har store forventninger. Med et videncenter for dyrevelfærd vil vi for første gang få et samlet overblik over dyrevelfærdstilstanden i Danmark og i de europæiske lande, vi ofte sammenligner os med. Videncentrets styrke er samarbejdet mellem universiteterne og myndighederne. Når vi indsamler relevante data og viden fra myndigheder, landbruget og forskningen, vil vi på et meget bedre grundlag kunne vurdere, om der er problemer med dyrevelfærden, siger Henrik Høegh. Det nye videncenter blev officielt indviet 18. november, hvor det første seminar om dyrevelfærd samtidig blev afviklet.

5 Denne side er reserveret MERIAL Se

6 De sidste SPecialdyrlæger Den Danske Dyrlægeforening trækker sig ud af Fødevarestyrelsens specialistnævn, som godkender specialdyrlæger. Konsekvensen kan meget vel blive, at det et slut med at godkende danske specialdyrlæger af journalist (dj) Charlotte Rafn Det er dyrt at få danske dyrlæger godkendt til specialdyrlæger. Godkendelsen foregår gennem det såkaldte specialistnævn, som er nedsat af Fødevarestyrelsen. Nævnet består af to faste medlemmer udpeget af henholdsvis LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og Den Danske Dyrlægeforening, samt to ad hoc medlemmer for hver ansøgning, ligeledes udpeget af henholdsvis LIFE og dyrlægeforeningen. Men dyrlægeforeningen vil ikke længere deltage i arbejdet på de betingelser, der hidtil har været gældende. Hidtil har de betalt alle udgifter i forbindelse med de nævnsmedlemmer, eller censorer, som de har udpeget. Vores opgave har været at finde censorer, som er i stand til at vurdere de meget komplicerede ansøgninger. Det er en krævende opgave, som ofte betyder, at det er nødvendigt at indkalde eksperter fra udlandet. Hidtil har vi afholdt både rejseomkostninger og tabt arbejdsfortjeneste til censorerne, men det vil vi ikke længere. Udgifterne er simpelthen blevet for store, forklarer Arne Skjoldager, formand for Den Danske Dyrlægeforening. Han foreslår, at der i stedet bliver indført en form for brugerbetalingen, så ansøgerne selv er ansvarlige for at skaffe midler til at dække udgifter til censorerne. Bekendtgørelsen ophæves I Fødevarestyrelsen, som er den myndighed, der har ansvaret for godkendelsen af specialdyrlægerne, er kontorchef Per Henriksen bekendt med foreningens synspunkt. Hvis dyrlægeforeningen ikke vil være med længere, kan konsekvensen meget vel blive, at vi ophæver bekendtgørelsen. Det vil i praksis sige, at der ikke bliver godkendt flere specialdyrlæger i Danmark, siger Per Henriksen. Han foreslår, at danske dyrlæger i stedet søger om at blive godkendt efter de europæiske eller amerikanske standarder. Den udenlandske godkendelse vil herefter kunne oversættes til dansk, Den nuværende situation er uholdbar, både for dem, der er på vej gennem godkendelsesproceduren og for dem, der står umiddelbart for at sende en ansøgning. Men bolden ligger hos Fødevarestyrelsen, siger formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Arne Skjoldager. så dyrlægerne kan bruge titlerne her i landet. Spørgsmålet er, om ikke tiden er løbet fra en dansk specialistgodkendelse. Forskning og udveksling af viden foregår på internationalt niveau, og derfor er det også naturligt, at specialisterne er godkendt efter de samme internationale regler. Danmark er et meget lille land med forholdsvis få dyrlæger til at have sine egne standarder, siger Per Henriksen. I Den Danske Dyrlægeforening ønsker Arne Skjoldager ikke at udtale sig om udsigten til, at der i fremtiden ikke bliver godkendt danske specialdyrlæger. Den diskussion ønsker jeg ikke at tage i offentligheden. Jeg afventer en officiel melding fra Fødevarestyrelsen, siger Arne Skjoldager. Skabt usikkerhed Otte dyrlæger har i øjeblikket ansøgninger på vej gennem godkendelsesproceduren. Dyrlægeforeningen har meldt ud, at de fortsætter arbejdet med at finde og finansiere nævnsmedlemmer til de dyrlæger, der allerede har sendt deres ansøgning. Flere ansøgere giver dog udtryk for, at de oplever, at sagsbehandlingen trækker ud. En af dem er seniordyrlæge Mette Lybek Rueløkke, Life Det Biovidenskabelige Institut på Københavns Universitet. Der gik næsten to år, fra jeg søgte, og til specialistnævnet vendte tilbage med de betingelser, som jeg skulle opfylde for at få godkendelsen, siger Mette Lybek Rueløkke. I Fødevarestyrelsen erkender jurist Kirsten Sejlstrup, der arbejder med sagsbehandlingen i specialistnævnet, at nogle dyrlæger kan have oplevet lange sagsbehandlingstider. Der er tale om komplekse sager med nedsættelse af nævn, møder med mere og hvor i forvejen travle mennesker beredvilligt stiller deres tid til rådighed som nævnsmedlemmer. Diskussionen mellem dyrlægeforeningen og fødevarestyrelsen har skabt usikkerhed i en periode, og det har måske været med til, at nogle ansøgninger har taget længere tid end forventet, siger Kirsten Sejlstrup. Ønsker afklaring I Den Danske Dyrlægeforening mener Arne Skjoldager, at bolden i øjeblikket ligger hos Fødevarestyrelsen, da den som myndighed har ansvaret for godkendelse af specialdyrlæger. Han håber, at der hurtigt vil komme en udmelding om det fremtidige arbejde. Den nuværende situation er uholdbar, både for dem, der er på vej gennem godkendelsesproceduren og for dem, der står umiddelbart for at sende en ansøgning. Derfor håber jeg, at Fødevarestyrelsen tager initiativ til at få en afklaring hurtigst muligt, siger Arne Skjoldager.

7 Denne side er reserveret Bayer A/S, Animal Health Se

8 Af Seniordyrlæge Mette Lybek RueløKKe, Hospital for Mindre Husdyr, KU/life Papegøjer i problemer gør vi det GOdt nok? Foto: Mette Schjærff Papegøjer er populære selskabsdyr. De er intelligente, kontaktsøgende og mange af dem kan lære at tale. Der er mange eksempler på rigtig velfungerende papegøjer, som bibringer deres ejer store glæder og oplevelser, og som ser ud til at trives med en tilværelse som stuefugl. Men desværre er der også utallige eksempler på, at fugle vantrives, og dette kan vise sig på mange måder. Fjerpilning, adfærdsproblemer og for tidlig død er typiske eksempler. I denne artikel vil jeg fortælle lidt om de problemer, som papegøjer holdt som stuefugle kan udvikle, og diskutere de mulige årsagsforhold hertil. At der er problemer med papegøjehold, er der ingen tvivl om. Mange fugle lever i fangenskab kun halvt så længe som i naturen, det er mange eksperter enige om. Og vore selskabspapegøjer udvikler sygdomme, som ikke eksisterer hos vildtlevende fugle. For at komme nærmere på en forklaring, er det nødvendigt at se nærmere på de forhold, vi byder vore stuefugle. Berøvelse af muligheden for at flyve Evnen til og muligheden for at flyve er et af de mest basale behov hos fugle. Det at kunne bevæge sig i alle tre dimensioner uden begrænsninger som vægge, lofter og vinduer, er noget fugle opfatter som det naturligste i verden. Og det at blive begrænset af vægge, lofter og vinduer kan være svært at vænne sig til for en fugl. Dertil kommer, at de fleste fugle opholder sig i bur en stor del af døgnet, nogle af dem alle døgnets 24 timer. Visse bure er så små, at fuglen knapt kan komme til at folde vingerne ud og baske med dem, og de færreste bure er store nok til at flyvning er muligt. Burene er ofte uinspirerende indrettet, og ofte er fuglen hensat med spisning som eneste meningsfyldte aktivitet. Sammenholdt med manglende motion, er fedme i livstruende grad ofte resultatet. Blandt britiske fugleadfærdsterapeuter anbefales det, at alle burfugle bør have lov til at komme ud af buret og flyve minimum 4-6 timer dagligt. Og det må betragtes som et absolut minimum. Gad vist, hvad folk ville tænke, hvis tilsvarende forhold blev budt til en hund eller en kat? Større papegøjer, der får lov til at komme ud af buret eller måske oven i købet udenfor, bliver ofte stækket, så de mister evnen til at flyve. Begrundelsen herfor er, at de kan flyve ind i noget og komme til skade eller sågar flyve væk. Eller at flyvningen medfører nedrivning af lamper og pyntegenstande. Stækning

9 Charlie er en dejlig ædelpapegøje på ca. 5 år, der i 4-års alderen begyndte at fjerpille. Trods intensive undersøgelser, lykkedes det aldrig at finde en fysisk årsag til problemet. Charlie har i dag fået et nyt hjem sammen med to artsfæller, og han virker lykkelig over selskabet. Men fjerene er stadig ikke vokset ud igen. Foto: Mette Schjærff er et meget voldsomt indgreb. Flugt ved bortflyvning er en ganske instinktiv handling, og når fuglen bliver forskrækket, vil instinktet sejre. Dette vil hos den stækkede fugl ofte resultere i styrtlandinger, der er ganske ubehagelige for fuglen. Det kan resultere i knækkede fjer, såkaldte blodfjer, og det er højst tænkeligt, at det også kan få psykiske konsekvenser. Manglende forældrekontakt Det er helt almindeligt, at papegøjer aldrig ser deres forældre. Så snart æggene er lagt, fjernes disse og anbringes i en inkubator. Når æggene er klækket, vil ungerne blive håndopmadet af mennesker. Dette anbefales ofte i fuglekredse, da det giver unger, der er kælne og tillidsfulde overfor mennesker. Men der er også kommercielle interesser involveret. Mange papegøjer er ganske kostbare, og fjernes æggene, vil forældrene som regel hurtigt parre sig igen, og hunnen vil lægge nye æg. Ulempen ved denne praksis er, at fuglen mister sin artsbevidsthed og i stedet præges af mennesker. Trygheden ved forældreomsorg og forældrenes opdragelse af ungerne går ligeledes tabt. Og så længe papegøjen er i det ubekymrede barndomsstadium, giver dette sædvanligvis ingen problemer. Men når puberteten indtræder, forsvinder den barnagtige kælenhed, og ved kønsmodenhedens indtræden vil papegøjen begynde at udvise seksualdrift overfor ejeren, hvilket betragtes som mindre charmerende. Og når problemerne opstår, er det de færreste der vil overveje, om årsagen til problemerne skal findes i fuglens tidlige barndom. Ensomhed Mange fugle føler sig meget alene. Papegøjer er sociale og intelligente fugle, og de stiller store krav til socialt samvær. Mange fugle holdes solitært, primært fordi de derved knytter sig mere til ejeren. Men det er de færreste ejere, der opholder sig i hjemmet sammen med fuglen døgnets 24 timer, og som aldrig har samvær med andre humane artsfæller. Men det er de forhold, man byder fuglen, og det gøres alene for at varetage ejerens interesser. Dog er papegøjer nøjsomme fugle, og mange vil være tilfredse med at omgås andre fugle, ikke nødvendigvis artsfæller. Dette vil tilfredsstille det sociale behov, og alene en viden om, at papegøjen vil trives bedre på den måde, må vel kunne få enhver fugleejer til at foretrække fuglens velbefindende frem for egne egoistiske ønsker. Hvilke adfærdsproblemer ses? Listen af potentielle adfærdsproblemer hos papegøjer er meget lang. Overbonding, dvs. sygelig tilknytning til en af ejerne, giver problemer med jalousi overfor andre familiemedlemmer. Og papegøjen vil i dette tilfælde ofte anvende voldsomme metoder, for at sikre sit livs udkårne for sig selv. Situationen kan også udvikle sig til separationsangst, når favoritejeren bestemmer sig for at forlade hjemmet. Stereotypier kan blive resultatet af kedsomhed, fordi papegøjens intelligens ikke udfordres, og frustrationer hos papegøjer får dem ofte til at udvikle sig til screamers, dvs. fugle, der tilsyneladende uprovokeret skriger højt og vedvarende, hvilket er en hyppig årsag til naboklager. Aggressivitet er en anden måde at lade frustrationer komme til udtryk, og fobier, dyrlæge magasinet 6 9

10 Kakaduer udvikler ofte adfærdsproblemer, deriblandt fjerpilning. Rosa, der som navnet antyder er en rosa kakadue, er dog et velfungerende eksemplar af slagsen. Foto: Lykke Hindsgaul. dvs. irrationel angst overfor ufarlige ting og situationer, er under mistanke for at bunde i fejlslagne flyve- og flugtforsøg hos stækkede fugle. Det mest massive adfærdsproblem er uden tvivl fjerpilning. Årsagen hertil kan både skyldes fysiske og psykiske faktorer. Så diagnosen psykisk fjerpilning må stilles som en udelukkelsesdiagnose, hvilket kan være en langvarig og bekostelig proces. Anvendelse af psykofarmaka og/eller halskrave vil kun have effekt, så længe behandlingen fortsættes. Tilbagefald vil ofte ske, så snart behandlingen seponeres. Visse papegøjearter er mere disponerede for fjerpilning. Kakaduer er overrepræsenteret i statistikkerne i en sådan grad, at mange papegøjekyndige karakteriserer dem som uegnede som stuefugle. Eclectus- eller Ædelpapegøjen er et andet eksempel, der dog ikke findes i så stort antal som kakaduen. Fjerpilning starter ofte på brystet, men omfatter også vinger og ryg, og kan brede sig til hele kroppen. Hos særligt kakaduer kan tilstanden forværres og gå over i selvtraumatisering, hvor fuglen gnaver dybe kødsår i sig selv. Desværre er det ofte sandt, at én gang fjerpiller, altid fjerpiller, og på Internettet findes talrige sørgelige historier om papegøjeejere, der kæmper en lang og forgæves kamp mod fjerpilleriet. Fejlfodring et livstruende problem Men det er ikke kun psykiske sygdomme, som fugle i fangenskab er udsat for. Mange papegøjer fodres alt for ensidigt. Frø og kerner udgør under halvdelen af papegøjers fødeindtag i naturen, mens det hos stuefugle ofte er eneste fødeemne. Derved unddrages fuglen for specifikke næringsstoffer som essentielle aminosyrer, vitaminer, calcium og spormineraler. Frø og kerner er samtidig meget fedtholdige og velsmagende, hvilket gør, at papegøjer ofte udvikler sig til seed-junkies, hvor alle andre fødeemner stædigt fravælges. Det er en livstruende tilstand, hvor fuglen udvikler fedme, mister evnen til at flyve pga. overvægt, udvikler uspecifikke livsstilssygdomme og det regnes for at være blandt hovedårsagerne til for tidlig død. Når foderet serveres lige for næsen af papegøjen, stimuleres den ikke til fødesøgning, og kedsomhed kan lede til overspisning. I stedet bør fuglen tilbydes et varieret foder med frugt og grønt, eller alternativt kan man skifte over til de nye fuldkostpiller, som er på markedet i mange andre lande, men som kan være svære at finde i danske dyrehandler. Sunde fødevaner bør grundlægges i barndommen. Papegøjer er kræsne vanespisere, der kan være svære at ændre kost på, når de bliver ældre. Mere viden efterlyses Desværre mangler der megen viden på området. Kun lidt af det ovenfor beskrevne er videnskabeligt bevist. Noget virker logisk, hvis man bruger sin sunde fornuft, og dertil findes megen anekdotisk viden. Først for nylig er der dukket fuglepsykologer op - desværre ikke alle lige seriøse - i bl.a. USA og England. En af de mere troværdige er engelske Greg Glendell, der har skippet et akademisk job, og i dag lever som papegøje-adfærdsterapeut. Han har skrevet flere bøger, og har udviklet nye metoder til at træne og stimulere papegøjer, hvilket kan forebygge udvikling af adfærdsproblemer og i mange tilfælde også helbrede dem. Han afholder adfærdskonsultationer og kurser i papegøjetræning og opdragelse. Takket være folk som ham, får vi forhåbentlig med tiden en udbygget viden om papegøjers adfærd og behov, så vi i fremtiden kan undgå de mange papegøjeskæbner, som vi ser i dag. Indtil da må vi gøre, hvad vi kan, for at sikre vore papegøjer så optimale levevilkår som muligt. Vi bør begynde at acceptere og tilfredsstille deres behov for frihed til at flyve, forældrekontakt og selskab af artsfæller, eller i det mindste andre papegøjearter. Vi må udfordre deres intelligens ved at give dem opgaver at løse, fx søgning efter føde. Og føden bør være korrekt sammensat, så den dækker fuglenes behov. Vi må også blive bedre til at møde dem på deres egne præmisser, og behandle dem som det de er nemlig fugle, og ikke som mennesker. Naturlig adfærd frem for menneskefikseret binding bør understøttes, og vi må gøre op med den vanetænkning, som har præget fugleholdet i de sidste mange år. Læs mere i: Greg Glendell: Breaking bad habits in Parrots. Mette Lybek Rueløkke med sin hund

11 H U N D E S Æ D B A N K Frysning, langtids-opbevaring og forsendelse af frisk kølet - samt frossen hundesæd DermaPet VivaVet ApS - ny eneforhandler af DermaPet i Danmark Salg af Hormonost progesteron test-kit Tlf canicold@canicold.dk Læs mere på eller kontakt os på telefon Klinisk tastatur i hygiejnisk design GreenMatics dansk udviklede tastaturer er forseglet med industriel silikone, har lavprofilerede taster, er vandtætte og lette at rengøre med kliniske rengøringsmidler. GreenMatics tastaturer er derfor særdeles velegnede i miljøer, hvor der stilles store krav til hygiejnen. Fås både med og uden touchpad. Lundeager 24 Postboks Dragør Tel salg@klinisktastatur.dk GM_Annonce_Tastatur_180x128,5_0810.indd 1 dyrlæge magasinet 10/08/

12 Af dyrlæge Susanne Schantz Laursen, Falke Dyreklinik, Næstved Kattekongres i AMSterdAM juni 2010 Jeg har deltaget I ISFM s (International Society of Feline Medicine) 9. Kongres, afholdt i Amsterdam. Temaerne var Dentistry and Pain management, og kongressen blev holdt på det meget flotte og fascionable hotel Krasnapolsky, som ligger midt i hjertet af Amsterdam. Vi var 28 dyrlæger fra Danmark, Sverige, Grønland og Norge. Boehringer Ingelheim havde været så venlige at give et bidrag til at dække en del af vores omkostninger, og turen var hele vejen igennem en stor succes. I alt deltog ca. 450 dyrlæger fra hele verden, for første gang var det en international kongres og ikke bare en europæisk, så der var deltagere fra både USA, Canada og Australien. Vi ankom torsdag, hvor Boehringer Ingelheim holdt en forkongres (ca 200 dyrlæger deltog). Her var der tre emner: Master of disguise-how can you tell when it s painful for a cat? ved Dr. Andrew Sparkes, UK. NSAIDs for long term use in the cat: a practical update, ved B. Duncan Lascelles, North Carolina, USA og Experiences in feline practice: incorporating NSAIDs in analgesic therapy, ved Dr. Margie Sherk, Vancouver, Canada. Smerte er en individuel ting, og vi ved at dyr føler smerte på samme måde som mennesker, men de udtrykker det selvfølgelig anderledes, og katte er meget vanskeligere at læse end f.eks. hunde. Det kan være svært med katte at skelne om de er smertepåvirkede eller om de er stressede og bange, og føler ubehag f.eks. ved at være på klinikken, eller ved at være indlagte. Vi blev opfordret til at lære at betragte kattene bedre, til at bruge mere tid på at se om der er forandringer i deres fysiske fremtoning, deres mimik (sammenknebne øjne, ørerenes stilling) sidder de tilbage i buret, eller søger de kontakt. Personalet skal uddannes bedre til at betragte kattene i rolige omgivelser, og man skal lytte til ejers observationer. Smerte hos katte udtrykkes generelt ved ændret adfærd: f.eks. nedsat ædelyst, nedsat slikkeri (eller evt. hypersoignering), blevet mere aggressiv, gemmer sig, rastløshed, mjaver mere, føler ubehag ved at blive kælet for, pupildilatation, øget respirationsfrekvens, øget hjerterytme, skæren tænder, bider sig selv på bagparten. Alt sammen tegn på at katten kan have smerter. Klinikkerne blev opfordret til at lave en slags smerte score tabel, hvor man kan vurdere hvor stærke kattens smerter er. Det er klart at katte har smerte efter

13 traumer og postoperativt, men Andrew Sparkes gjorde opmærksom på at man måske ikke tænker på at der er mange lidelser der kan være smertefulde f.eks. CHF, pleuritis, tromboembolisme, neoplasier, otitis og svær kløe, diverse tandlidelser, forstoppelse, pancreatitis, osteoartritis, DJD, corneale lidelser, FLUTD, nyrelidelser, diabetisk neuropati, anal sæk tømning. Katte er Masters of disguise, de er gode til at skjule at de har smerte. Vi må antage at noget som vil gøre ondt på os at få udført, også vil gøre ondt på en kat, og derfor må vi anvende smerteprotokol på samme måde som man gør humant. Mennesker og også dyr har forskellig smertetærskel men i vores anvendelse af smertestillende midler bør vi behandle efter de dyr som har den laveste smertetærskel så man er sikker på at dyret er dækket godt ind. Duncan Lascelles fra North Carolina fortalte om langtidsbehandling af katte med meloxicam pga blandt andet DJD (degenerative joint diseases). DJD kan være sværere at se på røntgen hos kat end hos hund, da kattene ikke i samme grad danner nyt knoglevæv omkring leddene i forbindelse med gigtlidelser. Han gennemgik forskellige forsøg der er udført med langtidsbehandling, og også forsøg med lavdosis behandling med meloxicam. Der er bedring af de dyr som har ledsmerter, hvis de behandles med meloxicam, men det er ikke dokumenteret endnu om det har nogen effekt af stoffet hvis man reducerer dosis til laveste ved -lige-holdelses dosis, for at undgå bivirkninger (se guidelines, senere i teksten). Der var gennemgang af forsøg, hvor meloxicam blev givet både pre- og postoperativt, som det er godkendt til nu, og der var en klar bedring af OA patienter som blev behandlet. Margie Sherk fra Vancover fortalte om anvendelse af NSAID s i analgetisk terapi i kattepraksis. Vi har gennem de sidste 20 år fået meget ny viden omkring smerter hos katte, og ved nu hvordan smerter har en skadelig virkning på dyrenes velbefindende og at smerter over længere tid hæmmer helingsprocesserne i kroppen. Ligeledes er det vigtigt at undgå wind-up situationer, derfor er det godt at dække dyrene ind med smertestillende, og NSAID kan også bruges sammen med opiater. Der blev gennemgået lidelser som gav milde til moderate smerter, her anbefales at bruge meloxicam p.o i forbindelse med fodring (overiehysterectomi, kastration, cystitis, otitis, bidsår etc). Moderate smerter, her bør der gives opoider sammen med NSAID s (nogle neutralisationer, fjernelse af øje, pankreatitis, ortopedi, forskellige tandlidelser/ procedurer), og så moderate til svære smerter (pankreatitis, expl. lab. ortopedi af større karakter) her anvendes også opoider og NSAID s i længere periode. Derudover gjorde Margie Sherk opmærksom på at dyret fysiologiske status bør evalueres inden behandling startes op. Har dyret lever- og nyreproblemer, er katten dehydreret, er det en ældre kat, har den mave-tarmproblemer osv. På selve kongressen hvor også de 3 her nævnte foredragsholdere deltog, var der flere som havde indlæg om smerter. Det var meget store kapaciteter på områderne og indlæggene var meget lærerige og inspirerende: Sheilah Robertson fra Florida og Polly Tailor fra Cambridge. Af tanddyrlæger kom Phillipe Hen- dyrlæge magasinet 6 13

14 net fra Paris og Margherita Gracis fra Spanien (har job I Italien). Begge store kapaciteter og medlemmer af EVDS: European Veterinary Dental Society. På prekongresdagen blev der afholdt praktiske øvelser om tandlidelser, hvor netop disse to dyrlæger underviste. Der blev gennemgået anvendelse af instrumenter og bor, og alle fik indblik i hvor vigtigt det er at bruge de korrekte instrumenter til de små kattetænder. Det er bandlyst at bore rødder ud og betragtes som en faglig fejl, med mindre alt andet er afprøvet. Hvis der er cementering af roden, borer man bare kronen væk og suturerer tandkødet. Oro-dentale sygdomme er en af de hyppigste lidelser hos katte, og mange gange er ejeren slet ikke klar over hvor slemt det står til med katten. Prævalensen af resorbtionslæsioner er steget siden 60 érne, og op til 30 % af katte i klinikken har lidelsen og op til 60 til 70 % af de katte som tages ind til tandrens har resorbtionslæsioner. Prævalensen hos vildtlevende katte og hos de store kattedyr er langt mindre. Incidensen stiger med alderen og i langt de fleste tilfælde er det bilateralt. Der blev gennemgået vigtigheden af dentalrøntgen, hovedparten af tandlæsioner ses subgingivalt, så det er vigtigt at tage tandrøntgen af samtlige kattens tænder, og hvis man ikke gør det, så skal man i hvert fald fotografere kindtænderne i underkæben. Der blev gennemgået anæstesiprotokoller ved smertebehandling og præ- og postoperativ smertebehandling. Ligeledes blev der grundigt gennemgået anlæggelse af lokalanalgesi i nærheden af de forskellige forami på kattekraniet. Og ved anvendelse af lidokain blev vi gjort opmærksomme på at katte tåler ikke særlig meget lidokain, så har man også anvendt det ved intubering for at bedøve larynx, så skal dosis nedsættes yderligere. Der var gode råd om at tubus skal smøres ind i gel, så der ikke kommer debris i larynx, gode råd om at dyrlægen skal have masker og andet udstyr på for at undgå aerosoler fyldt med bakterier ved rensning af kattemunde. Tandens opbygning blev gennemgået, og rodkanalerne, her skal man være opmærksom på at selvom rodkanalen lukker til med alderen på dyret så findes der små mikroskopiske kar/ kanaler som står i forbindelse med det omkringliggende knoglevæv, derfor kan infektion og sygdom nemt spredes. Alle brækkede tænder vil før eller siden give problemer. Der var gennemgang af gingostomatiterne, og om hvor svære de kan være at få bugt med. Mange katte er inficeret med calicivirus, men det er ikke den eneste årsag til gingivitterne. Kan det tænkes at det er en speciel calicistamme, som katten har meget svært ved at bekæmpe, som er medårsag til lidelsen? Mange af lidelserne er stort set refraktære overfor behandling. Der var forslag om behandling med prednisolon eller interferon, men der findes pt. ingen mirakel kur. Diskussionen omkring resorbtionslæsionerne var talrige, men endnu er der ikke klarlagt noget. Der er teorier om at det har noget med vit. D i foderet at gøre, sollys, calcium?? Der var gennemgang af ekstraktionsteknikker, flap teknikker, suturering etc etc. I det hele taget var tanddelen, af gode grunde, meget praktisk og meget direkte anvendelig. TILBAGE TIL til smerterne hos kat : Andrew Sparkes, vores chairman lancerede ISFM Consensus Guidelines om anvendelse af NSAID til kroniske smerter hos katte. (Ønsker nogen en kopi af disse guidelines kan man telefoniske henvende sig til Boehringer eller kontakte dem via: Guidelines panelets medlemmer

15 er: Andrew H. Sparkes (UK), Reidun Heiene (Norge) B. Duncan X.Lascelles (USA), Richard Mallik (Australien), Llibertat Real Sampietro (Spanien), Sheilah Robertson (USA), Margie Scerk (Canada) og Polly Tailor (UK) Hele kongressen var fantastisk god, foredragsholderne var alle meget dygtige og ambitiøse og gode til at lære fra sig. Der var powerpoint med mange informerende fotos. Derudover var der en udstilling med meget relevant materiale til at tage med sig hjem. Torsdag aften var der Merial Welcome Reception med lækker mad og drinks i vinter haven på hotel Krasnapolsky, og lørdag aften holdt Novartis Release the beast party, hvor mange af de delegerede var meget fantasifuldt udklædt. Vi fik også lejlighed til at besøge Red light district, for hotellet lå lige ved siden af, hvor man kunne opleve mange letpåklædte piger. Ligeledes var der meget gang i cooffee shoppene omkring hotellet, lidt grænseoverskridende for de forsigtige danske dyrlæger. Vi var i Amsterdam under VM i fodbold og netop lørdag aften vandt hollænderne over japanerne, så den orange farve var meget repræsenteret i gadebilledet. Vel mødt næste år hvor det er 10. kattekongres, denne gang i Wien, 23. til 26. juni. Artiklen bringes også i SDF Journalen dyrlæge magasinet 6 15

16 af journalist (dj) Charlotte Rafn Mere samarbejde og større åbenhed Hospital for Mindre Husdyr vil gerne i endnu tættere dialog med de henvisende dyrlæger. Målet er at blive et døgnåbent akuthospital Hospital for Mindre Husdyr, der er en del af Københavns Universitet, har som sit primære formål at undervise dyrlægestuderende, udføre forskning samt give forskeruddannelse og efteruddannelse til dyrlæger. Det bliver der ikke lavet om på, men hospitalet vil gerne udbygge sit image som et sted, hvor studerende, dyrlæger og dyreejere kan få glæde af stedets mange kompetencer. For mange år siden var det måske sådan, at vi hovedsageligt tog mod patienter, hvis vi havde behov for den pågældende patient til undervisning eller i et forskningsprojekt. Sådan har det ikke været de senere år, og sådan er det bestemt ikke i dag. Vi arbejder løbende på at være meget serviceorienterede over for de henvisende dyrlæger og dyreejerne, siger Lars Moe, institutleder, Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Fordele for alle Instituttet ønsker at udvidet samarbejdet med praksis og vil gerne i endnu tættere dialog med dyrlægerne. Det gælder om at få afdækket behovet for assistance i praksis og samtidig gøre de praktiserende dyrlæger opmærksomme på, hvad hospitalet kan tilbyde af diagnostik, intensiv overvågning og behandling. Vi har nogle af landets fremmeste specialister i familiedyrs sygdomme og dækker en lang række fagspecialer. Det betyder, at vi sidder inde med meget stor faglig viden, og den skal de praktiserende dyrlæger have mulighed for at trække på og dyrene dermed nyde godt af. Omvendt har vi brug for patienter til vores studerende, så et samarbejde vil være til fordel for alle parter, siger Lars Moe. Lars Moe håber, at et større og bedre samarbejde med de henvisende dyrlæger helt konkret kan resultere i udvidede åbningstider. I dag er der tidsbestilling for konsultationer fra kl.8.30 til samt efter særlig aftale. Skadestuen har dog åbent hele døgnet, men fra midnat og til klokken otte er den vagthavende dyrlæge ikke nødvendigvis til stede på hospitalet og skal tilkaldes telefonisk. Der er endnu ikke besluttet noget, men vores ønske er, at vi inden for en rimelig tidshorisont har et fuldt fungerende akuthospital, der er åbent og bemandet døgnet rundt alle ugens syv dage, siger Lars Moe. En del af studieplanen Mange opfatter hospitalet som en lukket verden. Det vil vi gerne lave om på. Derfor går vi i dialog med de henvisende dyrlæger i forbindelse med indvielsen af det nye og større hospital til foråret, siger Lars Moe, institutleder, Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. En ændring af studieplanen for de veterinærstuderende arbejder for instituttets planer. I henhold til 2009-studieordningen deltager alle studerende obligato-

17 risk i et kursus i akutmedicin og anæstesi, og de skal deltage i vagtarbejde, hvilket hidtil er foregået på frivillig basis. De studerende kommer hermed til at møde flere akutte patienter. For at sikre at de studerende kommer til at se et bredt udvalg af patienter, også de patienter som optræder i visse sæsoner af året som for eksempel hugormebid, kræver det, at vi har et hospital, der fungerer døgnet rundt hele året, siger Lars Moe. Grundige undersøgelser En opfattelse, som hospitalet gerne vil af med, er, at dyrene udsættes for unødvendige undersøgelser og lange indlæggelser. Vi foretager kun undersøgelser og indlæggelser, der er fagligt begrundet. Vi er meget bevidste om, at vi ikke påfører dyrene unødvendige negative oplevelser. Vi er jo først og fremmest dyrlæger, og det er vi blandt andet blevet, fordi vi holder af dyr. Jeg vil gerne understrege, at vi aldrig bruger vores patienter som forsøgsdyr, siger Lars Moe. Nogle har også den opfattelse, at deres syge dyr kun vil blive tilset af en studerende, men det er ikke tilfældet. Alle patienter undersøges og behandles under supervision af en dyrlæge. Det kan medføre, at undersøgelserne kommer til at tage lidt længere tid, end hvis det kun var en dyrlæge, der udførte dem. Samtidig bliver patienten til gengæld grundigt undersøgt, fordi vi bruger længere tid og derved øger chancen for at opdage detaljer, siger Lars Moe og understreger i den forbindelse, at instituttet prioriterer omhu over tidsforbrug, og at klienten ikke betaler ekstra for eventuelt længere tidsforbrug. Først med det nyeste Hospitalet møder også dyreejere, der har en forventning om, at undersøgelserne og behandlingerne er meget billige eller ligefrem gratis, fordi de bliver udført af studerende, men den holder ikke. Hospitalet drives som indtægtsdækket virksomhed i staten, og vi mener, at kvaliteten på det diagnostiske arbejde og dyrenes behandling, ikke bliver ringere af, at vi underviser og forsker, siger Lars Moe. Priserne ligger erfaringsmæssigt på niveau med de takster, der opkræves i privat praksis. Den kliniske forskning, som vi udfører, medfører desuden, at dyrene og dyreejerne på specielle områder ofte får tilbud om det ypperste af medicinsk og kirurgisk diagnostik og terapi på familiedyrsområdet - og ofte før det er taget i brug i almen praksis, siger Lars Moe. dyrlæge magasinet 6 17

18 Hvor tit børster din hund tænder? Effektiv mod tandsten, plakk og dårlig ånde Drys lidt PlaqueOff Animal i hundemaden hver dag, og du får en hund med bedre mundhygiejne. PlaqueOff Animal er et rent naturprodukt, der fungerer både til hunde og katte. Forhandlere: Dyrehandler og dyrlæger. Markedsføres af JØRGEN KRUUSE A/S Tlf Læs mere på: for mavens skyld Dårlig mave er ikke sjov Normaliserer afføringen Balancerer tarmfloraen Beskytter og støtter Stomax modvirker fordøjelsesproblemer hos hunde og katte. Stomax beskytter og stimulerer tarmen, normaliserer afføringen og gavner tarmfl oraen. Forhandlere: Dyrehandler og dyrlæger. Markedsføres af JØRGEN KRUUSE A/S Tlf Læs mere på:

19 SygdoMMe i ventriklen OPKASt af fagdyrlæge Knud Dahlgaard Dahlgaards Dyreklinik & Hospital, Birkerød Ventriklen er et muskulært organ forsynet med et stort antal kirtler. Den har 3 væsentlige funktioner. Den tjener som reservoir for foder, sørger for mekanisk og enzymatisk bearbejdning af foderet og tømmer det gradvist ud i duodenum. Reservoir Ventriklen er i stand til hurtigt at øge sit rumfang i takt med foderindtagelsen, uden at det intraventrikulære tryk stiger. Fænomenet betegnes receptiv afslappelse. I forbindelse med inflammatoriske og infiltrative tilstande i ventriklen er denne evne til at slappe af nedsat, hvilket medfører, at det intraventrikulære tryk stiger, når dyret spiser. Dette medfører stimulation af sensoriske nerver med forbindelse til brækningscentret og udløsning af brækningsrefleks. Sekretion og VENTRIKELSAFT I ventriklen secerneres saltsyre, natrium, kalium, klorid og vand tillige med pepsinogen, gastrin og slim. Produktionen reguleres af en række mediatorer. Således vil gastrin, acetylkolin (simulation via n. vagus) og histamin fra lokale mastceller stimulere secernering af saltsyre og pepsinogen fra henholdsvis parietalceller og hovedceller, mens aminosyrer fra foderet, udvidelse af ventriklen og højere ph i ventriklen vil udløse secernering af gastrin fra G-celler i antrum. Fysiologien hos hund og kat er unik i forhold til en række andre pattedyr, idet produktionen af ventrikelsaft ikke er kontinuerlig. Den er meget lav under faste, hvilket måske er forklaringen på en lavere incidens af ulcera hos hunde og katte sammenlignet med mennesket. Det er samtidig forklaringen på, at blødninger i ventriklen ikke altid viser sig som omdannet blod (der minder om kaffegrums) i opkastet, men kan præsentere sig som frisk blod. Sekretionen kan være nedsat eller øget i forbindelse med lidelser i ventriklen. Øget sekretion medfører øget risiko for ulcus, og denne tilstand ses fx i forbindelse med den gatrinproducerende tumor gastrinom. Nedsat sekretion er som oftest tilfældet i forbindelse med gastritis. Inflammation og infiltration reducerer antallet af parietalceller og ødelægger mucosa barrieren, således at tilbagediffusion af syre i den beskadigede mucosa kan finde sted. Hermed forlænges gastritistilstanden, hvilket kan resultere i kronisk gastritis. Motilitet og udtømning Ventriklen er opdel i to motoriske enheder. Det proximale afsnit bestående af cardia, fundus og corpus fungerer som reservoir, mens det distale afsnit bestående af antrum og pylorus blander og findeler foderet, inden det bliver tømt ud i duodenum. Væske og opløste stoffer passerer hurtigst gennem ventriklen, mens faste partikler først bliver findelt til en partikelstørrelse på max 2 mm, før de passerer gennem sphincter pylori. Denne sphincter er en muskelfortykkelse og i realiteten en fortsættelse af antrums muskulatur. Det er en lavtrykssphincter, der kun spiller en begrænset rolle i udtømningsfunktionen. Sphincter pylori forhindrer udtømning af større faste partikler og modvirker reflux af duodenumindholdet. Herefter skal omtales to andre væsentlige fysiologiske forhold i ventriklen, nemlig slimhindebarrieren og hvordan brækning kan udløses. Slimhindebarrieren Ventrikelslimhinden er konstant udsat for kraftige fysiske og kemiske påvirkninger fx lav ph, mekanisk irritation og digestive enzymer. dyrlæge magasinet 6 19

20 Ventrikelsaft indeholder store mængder saltsyre, som er kendt som en af de mest korrosive syrer. Ved den koncentration, der er til stede i ventrikelsaft, er syren i stand til at opløse zink og destruere levende celler. Alligevel har den ikke nogen skadelig virkning i ventriklen tværtimod. Syren dræber mikroorganismer i føden, blødgør fibrøse foderdele og fremmer dannelsen af pepsin. Ventrikel væggen beskyttes mod den korrosive ventrikelsaft af en fysisk-kemisk barriere bestående af cellemembran og slimlag. Det er ikke en strikte anatomisk barriere, men i højere grad en række koordinerede fysiske og kemiske processer, der tilsammen yder ventrikel væggen beskyttelse. Slimhindebarrieren består af flere komponenter. Epitelceller som secernerer slim og har en høj koncentration af intracellulært bicarbonat, og denne bicarbonat neutraliserer syre, som diffunderer ind i cellerne fra ventrikel lumen. Epitelceller besidder evnen til hurtigt at dække og hele sår i slimhinden. Takket være deres høje turnover, kan der ske en hurtig udbedring af beskadigede områder. Beskadigede epitelceller secernerer slim, der lægger sig som et beskyttende lag over det beskadigede område. Raske celle fra området omkring det beskadigede område migrerer ind og erstatter de beskadigede epitelceller. Således bliver små skader afbødet i løbet af ½-1 time og helet i løbet af 2-3 dage. Apicale cellemembran. Den luminale overflade af ventriklens epitelceller er dækket af et lag overfladeaktive fosfolipider, som giver celleoverfladen hydrofobe egenskaber. Denne cellemembran medvirker til at afvise syre, som trænger gennem slimlaget. Blodkredsløb og lokal syre/base balance. En sufficient blodgennemstrømning i slimhinden er essentiel for barrierens integritet. Kapillærer fra arterioler i submucosa løber parallet med og mellem kirtlerne ud til slimhindeoverfladen, hvor de bøjer af, danner en kort loop omkring kirtelmundingen før de samles i venoler. Denne opbygning giver maksimal buffervirkning ved hjælp af bikarbonationer, der produceres i parietalceller som et biprodukt ved saltsyreproduktionen. For hver H + der secerneres af parietalceller til kirtellumen (hvor ionen binder sig til Cl - ) genereres en hydroxylgruppe, som binder sig til CO 2 og danner en bikarbonat ion, HCO 3-. Bicarbonat optages af blodet i de arterielle kapillærer og føres ud mod lumen, hvor det via epitelcellerne diffunderer ud i slimlaget. Slimlaget er ca. 0,5 mm tykt og består af glycoproteiner og vand. Det secerneres af slimceller i parietalkirtler og af epitelceller, og det udgør ventriklens primære barriere. Syre trænger nemt ned i slimlaget, men neutraliseres af bicarbonat. Således er der næsten neutral ph ved celleoverfladen og meget lav ph i lumen. Cytoprotektion - en lidt diffus terminologi - der refererer til forskellige stoffers evne til at modvirke epitelcellebeskadigelse og fremme helingsprocesserne. Lokale prostaglandiner er meget væsentlige i den henseende, idet de øger bikarbonat sekretion, stimulerer blocirkulationen i mucosa, stimulerer cellulære transportmekanismer og celle turn over samt hæmmer syreproduktion. Prostaglandin er deriveret af arachidonsyre ved hjælp af COX-1 enzymet. Eicosanider produceret ved hjælp af COX-2 enzymer er overvejende ansvarlige for inflammation og smerte i mucosa. Disse forhold er interessante i forbindelse med smertebehandling, idet analgetica af NSAID gruppen er COX inhibitorer. Ved valget af analgeticum skal man således gå efter COX-2 hæmmere, idet man derved begrænser inflammation og smerte samt fremmer cyoprotektion ved ikke at hæmme syntesen af prostaglandin. Udløsning af brækning Det er væsentligt at skelne mellem regurgitation og brækning. Regurgitation er en passiv retrograd transport af konsumeret foder. I modsætning til brækning sker regurgitation spontant uden forudgående kvalme og uden abdominale bevægelser. Det er en meget passiv foreteelse, der som oftest sker pludseligt, nogle gange midt under en bevægelse. Det regurgiterede foder er helt ufordøjet og uden slimtilblanding, idet det ikke er kommet længere end til oesofagus. Regurgitation er således et typisk symptom ved lidelser i oesofagus. Brækning er en kæde af reflekser, der starter med prodromale symptomer og slutter med abdominale kontraktioner. Figur 1 CRTZ Højere CNS Centre Brækningscenter N. vagus Sympatiske Perifere nervesystem receptorer Perifere receptorer Vestibulære apparat De prodromale symptomer kan omfatte ændret adfærd, salivation, gentagne synkebevægelser mfl. Men der kan være stor forskel i symptombilledet fra patient til patient. Brækningscentret ligger i medulla, og uden et intakt brækningscenter kan brækninger ikke forekomme. Brækningsrefleksen udløses fra centret på grundlag af afferente impulser. Disse impulser kan hidrøre fra flere funktionelle områder. Højere CNS centre (fx cerebrale cortex hvilket dog er sjældent forekommende hos dyr sammenlignet med mennesker) og ved direkte stimulation, som bl.a. kan ses ved inflammatoriske tilstande i CNS og ved tilstande med øget intracranielt tryk. Kemo-receptor-trigger-zone, CRTZ der er forbundet med brækningscentret via nervebaner. CRTZ ligger uden for blod-hjerne barrieren, hvilket er baggrunden for, at blodbårne substanser fx uræmiske toxiner, kemoterapeutika, apomorfin m.fl. kan udløse brækning. Påvirkning af vestibulærapparatet i forbindelse med fx transportsyge og inflammation i det indre øre. Perifere receptorer beliggende i viscerale organer fx mave-tarm kanalen, pancreas, lever, køns- og urinvejsorganer, peritoneum og farynx. Disse receptorer sender impulser til brækningscentret via det sympatiske nervesystem og n.vagus. Inflammation, kemisk stimulation og udstrækning af abdominale organer kan udløse stimulation gennem disse baner. Se fig. 1. I næste nummer af bladet bringes en oversigt over de almindeligste lidelser i ventriklen.