til dyrene w w w.dyrlaegemagasinet.dk De sidste specialdyrlæger af journalist (dj) Charlotte Rafn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "til dyrene w w w.dyrlaegemagasinet.dk De sidste specialdyrlæger af journalist (dj) Charlotte Rafn"

Transkript

1 w w w.dyrlaegemagasinet.dk Nr. 6 november 2010 M A G A S I NE T F O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R 7. årgang issn Nr l æ s i n d e i b l a d e t De sidste specialdyrlæger af journalist (dj) Charlotte Rafn Papegøjer i problemer gør vi det godt nok? Af Seniordyrlæge Mette Lybek RueløKKe Kattekongres i Amsterdam juni 2010 Af dyrlæge Susanne Schantz Laursen Nyt Rigshospital til dyrene Sygdomme i ventriklen opkast af fagdyrlæge Knud Dahlgaard

2 Møllevej 9A 2990 Nivå Tlf Fax

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn INDHOld 6/10 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Asger Wenck Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: Annoncer: Adriana Radaic Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Nyt Videncenter for Dyrevelfærd af journalist (dj) Charlotte Rafn 4 De sidste specialdyrlæger af journalist (dj) Charlotte Rafn 6 Papegøjer i problemer gør vi det godt nok? Af Seniordyrlæge Mette Lybek RueløKKe 8 Kattekongres i Amsterdam juni 2010 Af dyrlæge Susanne Schantz Laursen 12 Mere samarbejde og større åbenhed af journalist (dj) Charlotte Rafn 16 Sygdomme i ventriklen opkast af fagdyrlæge Knud Dahlgaard 19 Nyt Rigshospital til dyrene af journalist (dj) Charlotte Rafn 23 Transgene grise skal bruges som dyremodeller for menneskets sygdomme Af dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup og forsknings-professor, dyrlæge, dr. med. vet. Henrik Callesen 27 Administration: Katja Neergaard Layout og tryk: Mediegrafiker Micala Hartmann Glumsø Bogtrykkeri A/S dyrlæge magasinet 6 3

4 Nyt Videncenter FOr Dyrevelfærd af journalist (dj) Charlotte Rafn Det nye center skal indsamle data over dyrevelfærdstilstanden i Danmark. Målet er at få overblik over, hvor der skal sættes ind med nye initiativer og forskningsprojekter, som kan gavne velfærden hos danske husdyr Arbejdet i det nye videncenter kommer til at foregår i et tæt samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og forskere fra LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet. Med det nye videncenter ønsker man at få overblik over, hvordan det reelt står til med dyrevelfærden i de danske stalde. Det skal give myndigheder, politikere, forskere og landmænd et solidt grundlag for at forbedre danske dyrs trivsel og velfærd. I første omgang vil vi fokusere på kvæg, fjerkræ og svin, da det er de tre store grupper af husdyr i Danmark. Senere kan vi forhåbentlig få flere dyr med som for eksempel mink og andre pelsdyr, siger medlem af projektgruppen ved videncenteret, Björn Forkman, biolog og professor, Institut for Produktionsdyr og Heste, på LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Centeret vil arbejde på at sikre en bedre koordinering og udveksling af viden mellem forskere, landmænd og myndigheder i Danmark. Ved hele tiden at være opdaterede med data har de involverede parter mulighed for at være på forkant med udviklingen og om nødvendigt at reagere på ændringer i velfærden. Det skal være med til at sikre mod ubehagelige overraskelser. Tre hovedområder Helt konkret vil videncenteret arbejde med tre hovedområder. For det første handler det om at få overblik over den viden, der allerede er indsamlet af forskere og landmænd. Data skal samles og kvaliteten af den vurderes, så man får et overblik over, hvad man allerede ved på dyrevelfærdsområdet, og hvor der er huller. Et andet område, som centeret vil have fokus på, er kontrollen af dyrevel- Med et videncenter for dyrevelfærd vil vi for første gang fået et samlet overblik over dyrevelfærdstilstanden i Danmark, siger fødevareminister Henrik Høegh (V). (Foto: Anette Sønderby) færd, her under landmændenes egenkontrol. Landmændene bliver hele tiden pålagt nye områder, hvor de skal foretage registreringer og melde data videre til myndighederne. Vi vil undersøge, hvordan vi kan forbedre egenkontrollen, da den indeholder en række begrænsninger. Det gælder for eksempel i forhold til, hvad og hvordan landmanden skal vurdere forholdene og registrere data. Desuden vil vi kigge på, om forbrugerne har tillid til den egenkontrol, som landmændene udfører, siger Björn Forkman. Det tredje og sidste indsatsområde er konkret igangsætning og støtte til forskningsprojekter i dyrevelfærd. Det kan også være støtte til kampagner, der forbedrer dyrevelfærden. På finansloven Videncenter for Dyrevelfærd er finansieret af en særlig dyrevelfærdsreserve, som blev afsat på finansloven for Baggrunden var et stort politisk ønske om at forbedre dyrevelfærden i Danmark. Centeret modtager en årlig bevilling på fem millioner kroner fra finansloven frem til 2012, og fødevareminister Henrik Høegh (V) har store forventninger. Med et videncenter for dyrevelfærd vil vi for første gang få et samlet overblik over dyrevelfærdstilstanden i Danmark og i de europæiske lande, vi ofte sammenligner os med. Videncentrets styrke er samarbejdet mellem universiteterne og myndighederne. Når vi indsamler relevante data og viden fra myndigheder, landbruget og forskningen, vil vi på et meget bedre grundlag kunne vurdere, om der er problemer med dyrevelfærden, siger Henrik Høegh. Det nye videncenter blev officielt indviet 18. november, hvor det første seminar om dyrevelfærd samtidig blev afviklet.

5 Denne side er reserveret MERIAL Se

6 De sidste SPecialdyrlæger Den Danske Dyrlægeforening trækker sig ud af Fødevarestyrelsens specialistnævn, som godkender specialdyrlæger. Konsekvensen kan meget vel blive, at det et slut med at godkende danske specialdyrlæger af journalist (dj) Charlotte Rafn Det er dyrt at få danske dyrlæger godkendt til specialdyrlæger. Godkendelsen foregår gennem det såkaldte specialistnævn, som er nedsat af Fødevarestyrelsen. Nævnet består af to faste medlemmer udpeget af henholdsvis LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og Den Danske Dyrlægeforening, samt to ad hoc medlemmer for hver ansøgning, ligeledes udpeget af henholdsvis LIFE og dyrlægeforeningen. Men dyrlægeforeningen vil ikke længere deltage i arbejdet på de betingelser, der hidtil har været gældende. Hidtil har de betalt alle udgifter i forbindelse med de nævnsmedlemmer, eller censorer, som de har udpeget. Vores opgave har været at finde censorer, som er i stand til at vurdere de meget komplicerede ansøgninger. Det er en krævende opgave, som ofte betyder, at det er nødvendigt at indkalde eksperter fra udlandet. Hidtil har vi afholdt både rejseomkostninger og tabt arbejdsfortjeneste til censorerne, men det vil vi ikke længere. Udgifterne er simpelthen blevet for store, forklarer Arne Skjoldager, formand for Den Danske Dyrlægeforening. Han foreslår, at der i stedet bliver indført en form for brugerbetalingen, så ansøgerne selv er ansvarlige for at skaffe midler til at dække udgifter til censorerne. Bekendtgørelsen ophæves I Fødevarestyrelsen, som er den myndighed, der har ansvaret for godkendelsen af specialdyrlægerne, er kontorchef Per Henriksen bekendt med foreningens synspunkt. Hvis dyrlægeforeningen ikke vil være med længere, kan konsekvensen meget vel blive, at vi ophæver bekendtgørelsen. Det vil i praksis sige, at der ikke bliver godkendt flere specialdyrlæger i Danmark, siger Per Henriksen. Han foreslår, at danske dyrlæger i stedet søger om at blive godkendt efter de europæiske eller amerikanske standarder. Den udenlandske godkendelse vil herefter kunne oversættes til dansk, Den nuværende situation er uholdbar, både for dem, der er på vej gennem godkendelsesproceduren og for dem, der står umiddelbart for at sende en ansøgning. Men bolden ligger hos Fødevarestyrelsen, siger formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Arne Skjoldager. så dyrlægerne kan bruge titlerne her i landet. Spørgsmålet er, om ikke tiden er løbet fra en dansk specialistgodkendelse. Forskning og udveksling af viden foregår på internationalt niveau, og derfor er det også naturligt, at specialisterne er godkendt efter de samme internationale regler. Danmark er et meget lille land med forholdsvis få dyrlæger til at have sine egne standarder, siger Per Henriksen. I Den Danske Dyrlægeforening ønsker Arne Skjoldager ikke at udtale sig om udsigten til, at der i fremtiden ikke bliver godkendt danske specialdyrlæger. Den diskussion ønsker jeg ikke at tage i offentligheden. Jeg afventer en officiel melding fra Fødevarestyrelsen, siger Arne Skjoldager. Skabt usikkerhed Otte dyrlæger har i øjeblikket ansøgninger på vej gennem godkendelsesproceduren. Dyrlægeforeningen har meldt ud, at de fortsætter arbejdet med at finde og finansiere nævnsmedlemmer til de dyrlæger, der allerede har sendt deres ansøgning. Flere ansøgere giver dog udtryk for, at de oplever, at sagsbehandlingen trækker ud. En af dem er seniordyrlæge Mette Lybek Rueløkke, Life Det Biovidenskabelige Institut på Københavns Universitet. Der gik næsten to år, fra jeg søgte, og til specialistnævnet vendte tilbage med de betingelser, som jeg skulle opfylde for at få godkendelsen, siger Mette Lybek Rueløkke. I Fødevarestyrelsen erkender jurist Kirsten Sejlstrup, der arbejder med sagsbehandlingen i specialistnævnet, at nogle dyrlæger kan have oplevet lange sagsbehandlingstider. Der er tale om komplekse sager med nedsættelse af nævn, møder med mere og hvor i forvejen travle mennesker beredvilligt stiller deres tid til rådighed som nævnsmedlemmer. Diskussionen mellem dyrlægeforeningen og fødevarestyrelsen har skabt usikkerhed i en periode, og det har måske været med til, at nogle ansøgninger har taget længere tid end forventet, siger Kirsten Sejlstrup. Ønsker afklaring I Den Danske Dyrlægeforening mener Arne Skjoldager, at bolden i øjeblikket ligger hos Fødevarestyrelsen, da den som myndighed har ansvaret for godkendelse af specialdyrlæger. Han håber, at der hurtigt vil komme en udmelding om det fremtidige arbejde. Den nuværende situation er uholdbar, både for dem, der er på vej gennem godkendelsesproceduren og for dem, der står umiddelbart for at sende en ansøgning. Derfor håber jeg, at Fødevarestyrelsen tager initiativ til at få en afklaring hurtigst muligt, siger Arne Skjoldager.

7 Denne side er reserveret Bayer A/S, Animal Health Se

8 Af Seniordyrlæge Mette Lybek RueløKKe, Hospital for Mindre Husdyr, KU/life Papegøjer i problemer gør vi det GOdt nok? Foto: Mette Schjærff Papegøjer er populære selskabsdyr. De er intelligente, kontaktsøgende og mange af dem kan lære at tale. Der er mange eksempler på rigtig velfungerende papegøjer, som bibringer deres ejer store glæder og oplevelser, og som ser ud til at trives med en tilværelse som stuefugl. Men desværre er der også utallige eksempler på, at fugle vantrives, og dette kan vise sig på mange måder. Fjerpilning, adfærdsproblemer og for tidlig død er typiske eksempler. I denne artikel vil jeg fortælle lidt om de problemer, som papegøjer holdt som stuefugle kan udvikle, og diskutere de mulige årsagsforhold hertil. At der er problemer med papegøjehold, er der ingen tvivl om. Mange fugle lever i fangenskab kun halvt så længe som i naturen, det er mange eksperter enige om. Og vore selskabspapegøjer udvikler sygdomme, som ikke eksisterer hos vildtlevende fugle. For at komme nærmere på en forklaring, er det nødvendigt at se nærmere på de forhold, vi byder vore stuefugle. Berøvelse af muligheden for at flyve Evnen til og muligheden for at flyve er et af de mest basale behov hos fugle. Det at kunne bevæge sig i alle tre dimensioner uden begrænsninger som vægge, lofter og vinduer, er noget fugle opfatter som det naturligste i verden. Og det at blive begrænset af vægge, lofter og vinduer kan være svært at vænne sig til for en fugl. Dertil kommer, at de fleste fugle opholder sig i bur en stor del af døgnet, nogle af dem alle døgnets 24 timer. Visse bure er så små, at fuglen knapt kan komme til at folde vingerne ud og baske med dem, og de færreste bure er store nok til at flyvning er muligt. Burene er ofte uinspirerende indrettet, og ofte er fuglen hensat med spisning som eneste meningsfyldte aktivitet. Sammenholdt med manglende motion, er fedme i livstruende grad ofte resultatet. Blandt britiske fugleadfærdsterapeuter anbefales det, at alle burfugle bør have lov til at komme ud af buret og flyve minimum 4-6 timer dagligt. Og det må betragtes som et absolut minimum. Gad vist, hvad folk ville tænke, hvis tilsvarende forhold blev budt til en hund eller en kat? Større papegøjer, der får lov til at komme ud af buret eller måske oven i købet udenfor, bliver ofte stækket, så de mister evnen til at flyve. Begrundelsen herfor er, at de kan flyve ind i noget og komme til skade eller sågar flyve væk. Eller at flyvningen medfører nedrivning af lamper og pyntegenstande. Stækning

9 Charlie er en dejlig ædelpapegøje på ca. 5 år, der i 4-års alderen begyndte at fjerpille. Trods intensive undersøgelser, lykkedes det aldrig at finde en fysisk årsag til problemet. Charlie har i dag fået et nyt hjem sammen med to artsfæller, og han virker lykkelig over selskabet. Men fjerene er stadig ikke vokset ud igen. Foto: Mette Schjærff er et meget voldsomt indgreb. Flugt ved bortflyvning er en ganske instinktiv handling, og når fuglen bliver forskrækket, vil instinktet sejre. Dette vil hos den stækkede fugl ofte resultere i styrtlandinger, der er ganske ubehagelige for fuglen. Det kan resultere i knækkede fjer, såkaldte blodfjer, og det er højst tænkeligt, at det også kan få psykiske konsekvenser. Manglende forældrekontakt Det er helt almindeligt, at papegøjer aldrig ser deres forældre. Så snart æggene er lagt, fjernes disse og anbringes i en inkubator. Når æggene er klækket, vil ungerne blive håndopmadet af mennesker. Dette anbefales ofte i fuglekredse, da det giver unger, der er kælne og tillidsfulde overfor mennesker. Men der er også kommercielle interesser involveret. Mange papegøjer er ganske kostbare, og fjernes æggene, vil forældrene som regel hurtigt parre sig igen, og hunnen vil lægge nye æg. Ulempen ved denne praksis er, at fuglen mister sin artsbevidsthed og i stedet præges af mennesker. Trygheden ved forældreomsorg og forældrenes opdragelse af ungerne går ligeledes tabt. Og så længe papegøjen er i det ubekymrede barndomsstadium, giver dette sædvanligvis ingen problemer. Men når puberteten indtræder, forsvinder den barnagtige kælenhed, og ved kønsmodenhedens indtræden vil papegøjen begynde at udvise seksualdrift overfor ejeren, hvilket betragtes som mindre charmerende. Og når problemerne opstår, er det de færreste der vil overveje, om årsagen til problemerne skal findes i fuglens tidlige barndom. Ensomhed Mange fugle føler sig meget alene. Papegøjer er sociale og intelligente fugle, og de stiller store krav til socialt samvær. Mange fugle holdes solitært, primært fordi de derved knytter sig mere til ejeren. Men det er de færreste ejere, der opholder sig i hjemmet sammen med fuglen døgnets 24 timer, og som aldrig har samvær med andre humane artsfæller. Men det er de forhold, man byder fuglen, og det gøres alene for at varetage ejerens interesser. Dog er papegøjer nøjsomme fugle, og mange vil være tilfredse med at omgås andre fugle, ikke nødvendigvis artsfæller. Dette vil tilfredsstille det sociale behov, og alene en viden om, at papegøjen vil trives bedre på den måde, må vel kunne få enhver fugleejer til at foretrække fuglens velbefindende frem for egne egoistiske ønsker. Hvilke adfærdsproblemer ses? Listen af potentielle adfærdsproblemer hos papegøjer er meget lang. Overbonding, dvs. sygelig tilknytning til en af ejerne, giver problemer med jalousi overfor andre familiemedlemmer. Og papegøjen vil i dette tilfælde ofte anvende voldsomme metoder, for at sikre sit livs udkårne for sig selv. Situationen kan også udvikle sig til separationsangst, når favoritejeren bestemmer sig for at forlade hjemmet. Stereotypier kan blive resultatet af kedsomhed, fordi papegøjens intelligens ikke udfordres, og frustrationer hos papegøjer får dem ofte til at udvikle sig til screamers, dvs. fugle, der tilsyneladende uprovokeret skriger højt og vedvarende, hvilket er en hyppig årsag til naboklager. Aggressivitet er en anden måde at lade frustrationer komme til udtryk, og fobier, dyrlæge magasinet 6 9

10 Kakaduer udvikler ofte adfærdsproblemer, deriblandt fjerpilning. Rosa, der som navnet antyder er en rosa kakadue, er dog et velfungerende eksemplar af slagsen. Foto: Lykke Hindsgaul. dvs. irrationel angst overfor ufarlige ting og situationer, er under mistanke for at bunde i fejlslagne flyve- og flugtforsøg hos stækkede fugle. Det mest massive adfærdsproblem er uden tvivl fjerpilning. Årsagen hertil kan både skyldes fysiske og psykiske faktorer. Så diagnosen psykisk fjerpilning må stilles som en udelukkelsesdiagnose, hvilket kan være en langvarig og bekostelig proces. Anvendelse af psykofarmaka og/eller halskrave vil kun have effekt, så længe behandlingen fortsættes. Tilbagefald vil ofte ske, så snart behandlingen seponeres. Visse papegøjearter er mere disponerede for fjerpilning. Kakaduer er overrepræsenteret i statistikkerne i en sådan grad, at mange papegøjekyndige karakteriserer dem som uegnede som stuefugle. Eclectus- eller Ædelpapegøjen er et andet eksempel, der dog ikke findes i så stort antal som kakaduen. Fjerpilning starter ofte på brystet, men omfatter også vinger og ryg, og kan brede sig til hele kroppen. Hos særligt kakaduer kan tilstanden forværres og gå over i selvtraumatisering, hvor fuglen gnaver dybe kødsår i sig selv. Desværre er det ofte sandt, at én gang fjerpiller, altid fjerpiller, og på Internettet findes talrige sørgelige historier om papegøjeejere, der kæmper en lang og forgæves kamp mod fjerpilleriet. Fejlfodring et livstruende problem Men det er ikke kun psykiske sygdomme, som fugle i fangenskab er udsat for. Mange papegøjer fodres alt for ensidigt. Frø og kerner udgør under halvdelen af papegøjers fødeindtag i naturen, mens det hos stuefugle ofte er eneste fødeemne. Derved unddrages fuglen for specifikke næringsstoffer som essentielle aminosyrer, vitaminer, calcium og spormineraler. Frø og kerner er samtidig meget fedtholdige og velsmagende, hvilket gør, at papegøjer ofte udvikler sig til seed-junkies, hvor alle andre fødeemner stædigt fravælges. Det er en livstruende tilstand, hvor fuglen udvikler fedme, mister evnen til at flyve pga. overvægt, udvikler uspecifikke livsstilssygdomme og det regnes for at være blandt hovedårsagerne til for tidlig død. Når foderet serveres lige for næsen af papegøjen, stimuleres den ikke til fødesøgning, og kedsomhed kan lede til overspisning. I stedet bør fuglen tilbydes et varieret foder med frugt og grønt, eller alternativt kan man skifte over til de nye fuldkostpiller, som er på markedet i mange andre lande, men som kan være svære at finde i danske dyrehandler. Sunde fødevaner bør grundlægges i barndommen. Papegøjer er kræsne vanespisere, der kan være svære at ændre kost på, når de bliver ældre. Mere viden efterlyses Desværre mangler der megen viden på området. Kun lidt af det ovenfor beskrevne er videnskabeligt bevist. Noget virker logisk, hvis man bruger sin sunde fornuft, og dertil findes megen anekdotisk viden. Først for nylig er der dukket fuglepsykologer op - desværre ikke alle lige seriøse - i bl.a. USA og England. En af de mere troværdige er engelske Greg Glendell, der har skippet et akademisk job, og i dag lever som papegøje-adfærdsterapeut. Han har skrevet flere bøger, og har udviklet nye metoder til at træne og stimulere papegøjer, hvilket kan forebygge udvikling af adfærdsproblemer og i mange tilfælde også helbrede dem. Han afholder adfærdskonsultationer og kurser i papegøjetræning og opdragelse. Takket være folk som ham, får vi forhåbentlig med tiden en udbygget viden om papegøjers adfærd og behov, så vi i fremtiden kan undgå de mange papegøjeskæbner, som vi ser i dag. Indtil da må vi gøre, hvad vi kan, for at sikre vore papegøjer så optimale levevilkår som muligt. Vi bør begynde at acceptere og tilfredsstille deres behov for frihed til at flyve, forældrekontakt og selskab af artsfæller, eller i det mindste andre papegøjearter. Vi må udfordre deres intelligens ved at give dem opgaver at løse, fx søgning efter føde. Og føden bør være korrekt sammensat, så den dækker fuglenes behov. Vi må også blive bedre til at møde dem på deres egne præmisser, og behandle dem som det de er nemlig fugle, og ikke som mennesker. Naturlig adfærd frem for menneskefikseret binding bør understøttes, og vi må gøre op med den vanetænkning, som har præget fugleholdet i de sidste mange år. Læs mere i: Greg Glendell: Breaking bad habits in Parrots. Mette Lybek Rueløkke med sin hund

11 H U N D E S Æ D B A N K Frysning, langtids-opbevaring og forsendelse af frisk kølet - samt frossen hundesæd DermaPet VivaVet ApS - ny eneforhandler af DermaPet i Danmark Salg af Hormonost progesteron test-kit Tlf Læs mere på eller kontakt os på telefon Klinisk tastatur i hygiejnisk design GreenMatics dansk udviklede tastaturer er forseglet med industriel silikone, har lavprofilerede taster, er vandtætte og lette at rengøre med kliniske rengøringsmidler. GreenMatics tastaturer er derfor særdeles velegnede i miljøer, hvor der stilles store krav til hygiejnen. Fås både med og uden touchpad. Lundeager 24 Postboks Dragør Tel GM_Annonce_Tastatur_180x128,5_0810.indd 1 dyrlæge magasinet 10/08/

12 Af dyrlæge Susanne Schantz Laursen, Falke Dyreklinik, Næstved Kattekongres i AMSterdAM juni 2010 Jeg har deltaget I ISFM s (International Society of Feline Medicine) 9. Kongres, afholdt i Amsterdam. Temaerne var Dentistry and Pain management, og kongressen blev holdt på det meget flotte og fascionable hotel Krasnapolsky, som ligger midt i hjertet af Amsterdam. Vi var 28 dyrlæger fra Danmark, Sverige, Grønland og Norge. Boehringer Ingelheim havde været så venlige at give et bidrag til at dække en del af vores omkostninger, og turen var hele vejen igennem en stor succes. I alt deltog ca. 450 dyrlæger fra hele verden, for første gang var det en international kongres og ikke bare en europæisk, så der var deltagere fra både USA, Canada og Australien. Vi ankom torsdag, hvor Boehringer Ingelheim holdt en forkongres (ca 200 dyrlæger deltog). Her var der tre emner: Master of disguise-how can you tell when it s painful for a cat? ved Dr. Andrew Sparkes, UK. NSAIDs for long term use in the cat: a practical update, ved B. Duncan Lascelles, North Carolina, USA og Experiences in feline practice: incorporating NSAIDs in analgesic therapy, ved Dr. Margie Sherk, Vancouver, Canada. Smerte er en individuel ting, og vi ved at dyr føler smerte på samme måde som mennesker, men de udtrykker det selvfølgelig anderledes, og katte er meget vanskeligere at læse end f.eks. hunde. Det kan være svært med katte at skelne om de er smertepåvirkede eller om de er stressede og bange, og føler ubehag f.eks. ved at være på klinikken, eller ved at være indlagte. Vi blev opfordret til at lære at betragte kattene bedre, til at bruge mere tid på at se om der er forandringer i deres fysiske fremtoning, deres mimik (sammenknebne øjne, ørerenes stilling) sidder de tilbage i buret, eller søger de kontakt. Personalet skal uddannes bedre til at betragte kattene i rolige omgivelser, og man skal lytte til ejers observationer. Smerte hos katte udtrykkes generelt ved ændret adfærd: f.eks. nedsat ædelyst, nedsat slikkeri (eller evt. hypersoignering), blevet mere aggressiv, gemmer sig, rastløshed, mjaver mere, føler ubehag ved at blive kælet for, pupildilatation, øget respirationsfrekvens, øget hjerterytme, skæren tænder, bider sig selv på bagparten. Alt sammen tegn på at katten kan have smerter. Klinikkerne blev opfordret til at lave en slags smerte score tabel, hvor man kan vurdere hvor stærke kattens smerter er. Det er klart at katte har smerte efter

13 traumer og postoperativt, men Andrew Sparkes gjorde opmærksom på at man måske ikke tænker på at der er mange lidelser der kan være smertefulde f.eks. CHF, pleuritis, tromboembolisme, neoplasier, otitis og svær kløe, diverse tandlidelser, forstoppelse, pancreatitis, osteoartritis, DJD, corneale lidelser, FLUTD, nyrelidelser, diabetisk neuropati, anal sæk tømning. Katte er Masters of disguise, de er gode til at skjule at de har smerte. Vi må antage at noget som vil gøre ondt på os at få udført, også vil gøre ondt på en kat, og derfor må vi anvende smerteprotokol på samme måde som man gør humant. Mennesker og også dyr har forskellig smertetærskel men i vores anvendelse af smertestillende midler bør vi behandle efter de dyr som har den laveste smertetærskel så man er sikker på at dyret er dækket godt ind. Duncan Lascelles fra North Carolina fortalte om langtidsbehandling af katte med meloxicam pga blandt andet DJD (degenerative joint diseases). DJD kan være sværere at se på røntgen hos kat end hos hund, da kattene ikke i samme grad danner nyt knoglevæv omkring leddene i forbindelse med gigtlidelser. Han gennemgik forskellige forsøg der er udført med langtidsbehandling, og også forsøg med lavdosis behandling med meloxicam. Der er bedring af de dyr som har ledsmerter, hvis de behandles med meloxicam, men det er ikke dokumenteret endnu om det har nogen effekt af stoffet hvis man reducerer dosis til laveste ved -lige-holdelses dosis, for at undgå bivirkninger (se guidelines, senere i teksten). Der var gennemgang af forsøg, hvor meloxicam blev givet både pre- og postoperativt, som det er godkendt til nu, og der var en klar bedring af OA patienter som blev behandlet. Margie Sherk fra Vancover fortalte om anvendelse af NSAID s i analgetisk terapi i kattepraksis. Vi har gennem de sidste 20 år fået meget ny viden omkring smerter hos katte, og ved nu hvordan smerter har en skadelig virkning på dyrenes velbefindende og at smerter over længere tid hæmmer helingsprocesserne i kroppen. Ligeledes er det vigtigt at undgå wind-up situationer, derfor er det godt at dække dyrene ind med smertestillende, og NSAID kan også bruges sammen med opiater. Der blev gennemgået lidelser som gav milde til moderate smerter, her anbefales at bruge meloxicam p.o i forbindelse med fodring (overiehysterectomi, kastration, cystitis, otitis, bidsår etc). Moderate smerter, her bør der gives opoider sammen med NSAID s (nogle neutralisationer, fjernelse af øje, pankreatitis, ortopedi, forskellige tandlidelser/ procedurer), og så moderate til svære smerter (pankreatitis, expl. lab. ortopedi af større karakter) her anvendes også opoider og NSAID s i længere periode. Derudover gjorde Margie Sherk opmærksom på at dyret fysiologiske status bør evalueres inden behandling startes op. Har dyret lever- og nyreproblemer, er katten dehydreret, er det en ældre kat, har den mave-tarmproblemer osv. På selve kongressen hvor også de 3 her nævnte foredragsholdere deltog, var der flere som havde indlæg om smerter. Det var meget store kapaciteter på områderne og indlæggene var meget lærerige og inspirerende: Sheilah Robertson fra Florida og Polly Tailor fra Cambridge. Af tanddyrlæger kom Phillipe Hen- dyrlæge magasinet 6 13

14 net fra Paris og Margherita Gracis fra Spanien (har job I Italien). Begge store kapaciteter og medlemmer af EVDS: European Veterinary Dental Society. På prekongresdagen blev der afholdt praktiske øvelser om tandlidelser, hvor netop disse to dyrlæger underviste. Der blev gennemgået anvendelse af instrumenter og bor, og alle fik indblik i hvor vigtigt det er at bruge de korrekte instrumenter til de små kattetænder. Det er bandlyst at bore rødder ud og betragtes som en faglig fejl, med mindre alt andet er afprøvet. Hvis der er cementering af roden, borer man bare kronen væk og suturerer tandkødet. Oro-dentale sygdomme er en af de hyppigste lidelser hos katte, og mange gange er ejeren slet ikke klar over hvor slemt det står til med katten. Prævalensen af resorbtionslæsioner er steget siden 60 érne, og op til 30 % af katte i klinikken har lidelsen og op til 60 til 70 % af de katte som tages ind til tandrens har resorbtionslæsioner. Prævalensen hos vildtlevende katte og hos de store kattedyr er langt mindre. Incidensen stiger med alderen og i langt de fleste tilfælde er det bilateralt. Der blev gennemgået vigtigheden af dentalrøntgen, hovedparten af tandlæsioner ses subgingivalt, så det er vigtigt at tage tandrøntgen af samtlige kattens tænder, og hvis man ikke gør det, så skal man i hvert fald fotografere kindtænderne i underkæben. Der blev gennemgået anæstesiprotokoller ved smertebehandling og præ- og postoperativ smertebehandling. Ligeledes blev der grundigt gennemgået anlæggelse af lokalanalgesi i nærheden af de forskellige forami på kattekraniet. Og ved anvendelse af lidokain blev vi gjort opmærksomme på at katte tåler ikke særlig meget lidokain, så har man også anvendt det ved intubering for at bedøve larynx, så skal dosis nedsættes yderligere. Der var gode råd om at tubus skal smøres ind i gel, så der ikke kommer debris i larynx, gode råd om at dyrlægen skal have masker og andet udstyr på for at undgå aerosoler fyldt med bakterier ved rensning af kattemunde. Tandens opbygning blev gennemgået, og rodkanalerne, her skal man være opmærksom på at selvom rodkanalen lukker til med alderen på dyret så findes der små mikroskopiske kar/ kanaler som står i forbindelse med det omkringliggende knoglevæv, derfor kan infektion og sygdom nemt spredes. Alle brækkede tænder vil før eller siden give problemer. Der var gennemgang af gingostomatiterne, og om hvor svære de kan være at få bugt med. Mange katte er inficeret med calicivirus, men det er ikke den eneste årsag til gingivitterne. Kan det tænkes at det er en speciel calicistamme, som katten har meget svært ved at bekæmpe, som er medårsag til lidelsen? Mange af lidelserne er stort set refraktære overfor behandling. Der var forslag om behandling med prednisolon eller interferon, men der findes pt. ingen mirakel kur. Diskussionen omkring resorbtionslæsionerne var talrige, men endnu er der ikke klarlagt noget. Der er teorier om at det har noget med vit. D i foderet at gøre, sollys, calcium?? Der var gennemgang af ekstraktionsteknikker, flap teknikker, suturering etc etc. I det hele taget var tanddelen, af gode grunde, meget praktisk og meget direkte anvendelig. TILBAGE TIL til smerterne hos kat : Andrew Sparkes, vores chairman lancerede ISFM Consensus Guidelines om anvendelse af NSAID til kroniske smerter hos katte. (Ønsker nogen en kopi af disse guidelines kan man telefoniske henvende sig til Boehringer eller kontakte dem via: Guidelines panelets medlemmer

15 er: Andrew H. Sparkes (UK), Reidun Heiene (Norge) B. Duncan X.Lascelles (USA), Richard Mallik (Australien), Llibertat Real Sampietro (Spanien), Sheilah Robertson (USA), Margie Scerk (Canada) og Polly Tailor (UK) Hele kongressen var fantastisk god, foredragsholderne var alle meget dygtige og ambitiøse og gode til at lære fra sig. Der var powerpoint med mange informerende fotos. Derudover var der en udstilling med meget relevant materiale til at tage med sig hjem. Torsdag aften var der Merial Welcome Reception med lækker mad og drinks i vinter haven på hotel Krasnapolsky, og lørdag aften holdt Novartis Release the beast party, hvor mange af de delegerede var meget fantasifuldt udklædt. Vi fik også lejlighed til at besøge Red light district, for hotellet lå lige ved siden af, hvor man kunne opleve mange letpåklædte piger. Ligeledes var der meget gang i cooffee shoppene omkring hotellet, lidt grænseoverskridende for de forsigtige danske dyrlæger. Vi var i Amsterdam under VM i fodbold og netop lørdag aften vandt hollænderne over japanerne, så den orange farve var meget repræsenteret i gadebilledet. Vel mødt næste år hvor det er 10. kattekongres, denne gang i Wien, 23. til 26. juni. Artiklen bringes også i SDF Journalen dyrlæge magasinet 6 15

16 af journalist (dj) Charlotte Rafn Mere samarbejde og større åbenhed Hospital for Mindre Husdyr vil gerne i endnu tættere dialog med de henvisende dyrlæger. Målet er at blive et døgnåbent akuthospital Hospital for Mindre Husdyr, der er en del af Københavns Universitet, har som sit primære formål at undervise dyrlægestuderende, udføre forskning samt give forskeruddannelse og efteruddannelse til dyrlæger. Det bliver der ikke lavet om på, men hospitalet vil gerne udbygge sit image som et sted, hvor studerende, dyrlæger og dyreejere kan få glæde af stedets mange kompetencer. For mange år siden var det måske sådan, at vi hovedsageligt tog mod patienter, hvis vi havde behov for den pågældende patient til undervisning eller i et forskningsprojekt. Sådan har det ikke været de senere år, og sådan er det bestemt ikke i dag. Vi arbejder løbende på at være meget serviceorienterede over for de henvisende dyrlæger og dyreejerne, siger Lars Moe, institutleder, Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Fordele for alle Instituttet ønsker at udvidet samarbejdet med praksis og vil gerne i endnu tættere dialog med dyrlægerne. Det gælder om at få afdækket behovet for assistance i praksis og samtidig gøre de praktiserende dyrlæger opmærksomme på, hvad hospitalet kan tilbyde af diagnostik, intensiv overvågning og behandling. Vi har nogle af landets fremmeste specialister i familiedyrs sygdomme og dækker en lang række fagspecialer. Det betyder, at vi sidder inde med meget stor faglig viden, og den skal de praktiserende dyrlæger have mulighed for at trække på og dyrene dermed nyde godt af. Omvendt har vi brug for patienter til vores studerende, så et samarbejde vil være til fordel for alle parter, siger Lars Moe. Lars Moe håber, at et større og bedre samarbejde med de henvisende dyrlæger helt konkret kan resultere i udvidede åbningstider. I dag er der tidsbestilling for konsultationer fra kl.8.30 til samt efter særlig aftale. Skadestuen har dog åbent hele døgnet, men fra midnat og til klokken otte er den vagthavende dyrlæge ikke nødvendigvis til stede på hospitalet og skal tilkaldes telefonisk. Der er endnu ikke besluttet noget, men vores ønske er, at vi inden for en rimelig tidshorisont har et fuldt fungerende akuthospital, der er åbent og bemandet døgnet rundt alle ugens syv dage, siger Lars Moe. En del af studieplanen Mange opfatter hospitalet som en lukket verden. Det vil vi gerne lave om på. Derfor går vi i dialog med de henvisende dyrlæger i forbindelse med indvielsen af det nye og større hospital til foråret, siger Lars Moe, institutleder, Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. En ændring af studieplanen for de veterinærstuderende arbejder for instituttets planer. I henhold til 2009-studieordningen deltager alle studerende obligato-

17 risk i et kursus i akutmedicin og anæstesi, og de skal deltage i vagtarbejde, hvilket hidtil er foregået på frivillig basis. De studerende kommer hermed til at møde flere akutte patienter. For at sikre at de studerende kommer til at se et bredt udvalg af patienter, også de patienter som optræder i visse sæsoner af året som for eksempel hugormebid, kræver det, at vi har et hospital, der fungerer døgnet rundt hele året, siger Lars Moe. Grundige undersøgelser En opfattelse, som hospitalet gerne vil af med, er, at dyrene udsættes for unødvendige undersøgelser og lange indlæggelser. Vi foretager kun undersøgelser og indlæggelser, der er fagligt begrundet. Vi er meget bevidste om, at vi ikke påfører dyrene unødvendige negative oplevelser. Vi er jo først og fremmest dyrlæger, og det er vi blandt andet blevet, fordi vi holder af dyr. Jeg vil gerne understrege, at vi aldrig bruger vores patienter som forsøgsdyr, siger Lars Moe. Nogle har også den opfattelse, at deres syge dyr kun vil blive tilset af en studerende, men det er ikke tilfældet. Alle patienter undersøges og behandles under supervision af en dyrlæge. Det kan medføre, at undersøgelserne kommer til at tage lidt længere tid, end hvis det kun var en dyrlæge, der udførte dem. Samtidig bliver patienten til gengæld grundigt undersøgt, fordi vi bruger længere tid og derved øger chancen for at opdage detaljer, siger Lars Moe og understreger i den forbindelse, at instituttet prioriterer omhu over tidsforbrug, og at klienten ikke betaler ekstra for eventuelt længere tidsforbrug. Først med det nyeste Hospitalet møder også dyreejere, der har en forventning om, at undersøgelserne og behandlingerne er meget billige eller ligefrem gratis, fordi de bliver udført af studerende, men den holder ikke. Hospitalet drives som indtægtsdækket virksomhed i staten, og vi mener, at kvaliteten på det diagnostiske arbejde og dyrenes behandling, ikke bliver ringere af, at vi underviser og forsker, siger Lars Moe. Priserne ligger erfaringsmæssigt på niveau med de takster, der opkræves i privat praksis. Den kliniske forskning, som vi udfører, medfører desuden, at dyrene og dyreejerne på specielle områder ofte får tilbud om det ypperste af medicinsk og kirurgisk diagnostik og terapi på familiedyrsområdet - og ofte før det er taget i brug i almen praksis, siger Lars Moe. dyrlæge magasinet 6 17

18 Hvor tit børster din hund tænder? Effektiv mod tandsten, plakk og dårlig ånde Drys lidt PlaqueOff Animal i hundemaden hver dag, og du får en hund med bedre mundhygiejne. PlaqueOff Animal er et rent naturprodukt, der fungerer både til hunde og katte. Forhandlere: Dyrehandler og dyrlæger. Markedsføres af JØRGEN KRUUSE A/S Tlf Læs mere på: for mavens skyld Dårlig mave er ikke sjov Normaliserer afføringen Balancerer tarmfloraen Beskytter og støtter Stomax modvirker fordøjelsesproblemer hos hunde og katte. Stomax beskytter og stimulerer tarmen, normaliserer afføringen og gavner tarmfl oraen. Forhandlere: Dyrehandler og dyrlæger. Markedsføres af JØRGEN KRUUSE A/S Tlf Læs mere på:

19 SygdoMMe i ventriklen OPKASt af fagdyrlæge Knud Dahlgaard Dahlgaards Dyreklinik & Hospital, Birkerød Ventriklen er et muskulært organ forsynet med et stort antal kirtler. Den har 3 væsentlige funktioner. Den tjener som reservoir for foder, sørger for mekanisk og enzymatisk bearbejdning af foderet og tømmer det gradvist ud i duodenum. Reservoir Ventriklen er i stand til hurtigt at øge sit rumfang i takt med foderindtagelsen, uden at det intraventrikulære tryk stiger. Fænomenet betegnes receptiv afslappelse. I forbindelse med inflammatoriske og infiltrative tilstande i ventriklen er denne evne til at slappe af nedsat, hvilket medfører, at det intraventrikulære tryk stiger, når dyret spiser. Dette medfører stimulation af sensoriske nerver med forbindelse til brækningscentret og udløsning af brækningsrefleks. Sekretion og VENTRIKELSAFT I ventriklen secerneres saltsyre, natrium, kalium, klorid og vand tillige med pepsinogen, gastrin og slim. Produktionen reguleres af en række mediatorer. Således vil gastrin, acetylkolin (simulation via n. vagus) og histamin fra lokale mastceller stimulere secernering af saltsyre og pepsinogen fra henholdsvis parietalceller og hovedceller, mens aminosyrer fra foderet, udvidelse af ventriklen og højere ph i ventriklen vil udløse secernering af gastrin fra G-celler i antrum. Fysiologien hos hund og kat er unik i forhold til en række andre pattedyr, idet produktionen af ventrikelsaft ikke er kontinuerlig. Den er meget lav under faste, hvilket måske er forklaringen på en lavere incidens af ulcera hos hunde og katte sammenlignet med mennesket. Det er samtidig forklaringen på, at blødninger i ventriklen ikke altid viser sig som omdannet blod (der minder om kaffegrums) i opkastet, men kan præsentere sig som frisk blod. Sekretionen kan være nedsat eller øget i forbindelse med lidelser i ventriklen. Øget sekretion medfører øget risiko for ulcus, og denne tilstand ses fx i forbindelse med den gatrinproducerende tumor gastrinom. Nedsat sekretion er som oftest tilfældet i forbindelse med gastritis. Inflammation og infiltration reducerer antallet af parietalceller og ødelægger mucosa barrieren, således at tilbagediffusion af syre i den beskadigede mucosa kan finde sted. Hermed forlænges gastritistilstanden, hvilket kan resultere i kronisk gastritis. Motilitet og udtømning Ventriklen er opdel i to motoriske enheder. Det proximale afsnit bestående af cardia, fundus og corpus fungerer som reservoir, mens det distale afsnit bestående af antrum og pylorus blander og findeler foderet, inden det bliver tømt ud i duodenum. Væske og opløste stoffer passerer hurtigst gennem ventriklen, mens faste partikler først bliver findelt til en partikelstørrelse på max 2 mm, før de passerer gennem sphincter pylori. Denne sphincter er en muskelfortykkelse og i realiteten en fortsættelse af antrums muskulatur. Det er en lavtrykssphincter, der kun spiller en begrænset rolle i udtømningsfunktionen. Sphincter pylori forhindrer udtømning af større faste partikler og modvirker reflux af duodenumindholdet. Herefter skal omtales to andre væsentlige fysiologiske forhold i ventriklen, nemlig slimhindebarrieren og hvordan brækning kan udløses. Slimhindebarrieren Ventrikelslimhinden er konstant udsat for kraftige fysiske og kemiske påvirkninger fx lav ph, mekanisk irritation og digestive enzymer. dyrlæge magasinet 6 19

20 Ventrikelsaft indeholder store mængder saltsyre, som er kendt som en af de mest korrosive syrer. Ved den koncentration, der er til stede i ventrikelsaft, er syren i stand til at opløse zink og destruere levende celler. Alligevel har den ikke nogen skadelig virkning i ventriklen tværtimod. Syren dræber mikroorganismer i føden, blødgør fibrøse foderdele og fremmer dannelsen af pepsin. Ventrikel væggen beskyttes mod den korrosive ventrikelsaft af en fysisk-kemisk barriere bestående af cellemembran og slimlag. Det er ikke en strikte anatomisk barriere, men i højere grad en række koordinerede fysiske og kemiske processer, der tilsammen yder ventrikel væggen beskyttelse. Slimhindebarrieren består af flere komponenter. Epitelceller som secernerer slim og har en høj koncentration af intracellulært bicarbonat, og denne bicarbonat neutraliserer syre, som diffunderer ind i cellerne fra ventrikel lumen. Epitelceller besidder evnen til hurtigt at dække og hele sår i slimhinden. Takket være deres høje turnover, kan der ske en hurtig udbedring af beskadigede områder. Beskadigede epitelceller secernerer slim, der lægger sig som et beskyttende lag over det beskadigede område. Raske celle fra området omkring det beskadigede område migrerer ind og erstatter de beskadigede epitelceller. Således bliver små skader afbødet i løbet af ½-1 time og helet i løbet af 2-3 dage. Apicale cellemembran. Den luminale overflade af ventriklens epitelceller er dækket af et lag overfladeaktive fosfolipider, som giver celleoverfladen hydrofobe egenskaber. Denne cellemembran medvirker til at afvise syre, som trænger gennem slimlaget. Blodkredsløb og lokal syre/base balance. En sufficient blodgennemstrømning i slimhinden er essentiel for barrierens integritet. Kapillærer fra arterioler i submucosa løber parallet med og mellem kirtlerne ud til slimhindeoverfladen, hvor de bøjer af, danner en kort loop omkring kirtelmundingen før de samles i venoler. Denne opbygning giver maksimal buffervirkning ved hjælp af bikarbonationer, der produceres i parietalceller som et biprodukt ved saltsyreproduktionen. For hver H + der secerneres af parietalceller til kirtellumen (hvor ionen binder sig til Cl - ) genereres en hydroxylgruppe, som binder sig til CO 2 og danner en bikarbonat ion, HCO 3-. Bicarbonat optages af blodet i de arterielle kapillærer og føres ud mod lumen, hvor det via epitelcellerne diffunderer ud i slimlaget. Slimlaget er ca. 0,5 mm tykt og består af glycoproteiner og vand. Det secerneres af slimceller i parietalkirtler og af epitelceller, og det udgør ventriklens primære barriere. Syre trænger nemt ned i slimlaget, men neutraliseres af bicarbonat. Således er der næsten neutral ph ved celleoverfladen og meget lav ph i lumen. Cytoprotektion - en lidt diffus terminologi - der refererer til forskellige stoffers evne til at modvirke epitelcellebeskadigelse og fremme helingsprocesserne. Lokale prostaglandiner er meget væsentlige i den henseende, idet de øger bikarbonat sekretion, stimulerer blocirkulationen i mucosa, stimulerer cellulære transportmekanismer og celle turn over samt hæmmer syreproduktion. Prostaglandin er deriveret af arachidonsyre ved hjælp af COX-1 enzymet. Eicosanider produceret ved hjælp af COX-2 enzymer er overvejende ansvarlige for inflammation og smerte i mucosa. Disse forhold er interessante i forbindelse med smertebehandling, idet analgetica af NSAID gruppen er COX inhibitorer. Ved valget af analgeticum skal man således gå efter COX-2 hæmmere, idet man derved begrænser inflammation og smerte samt fremmer cyoprotektion ved ikke at hæmme syntesen af prostaglandin. Udløsning af brækning Det er væsentligt at skelne mellem regurgitation og brækning. Regurgitation er en passiv retrograd transport af konsumeret foder. I modsætning til brækning sker regurgitation spontant uden forudgående kvalme og uden abdominale bevægelser. Det er en meget passiv foreteelse, der som oftest sker pludseligt, nogle gange midt under en bevægelse. Det regurgiterede foder er helt ufordøjet og uden slimtilblanding, idet det ikke er kommet længere end til oesofagus. Regurgitation er således et typisk symptom ved lidelser i oesofagus. Brækning er en kæde af reflekser, der starter med prodromale symptomer og slutter med abdominale kontraktioner. Figur 1 CRTZ Højere CNS Centre Brækningscenter N. vagus Sympatiske Perifere nervesystem receptorer Perifere receptorer Vestibulære apparat De prodromale symptomer kan omfatte ændret adfærd, salivation, gentagne synkebevægelser mfl. Men der kan være stor forskel i symptombilledet fra patient til patient. Brækningscentret ligger i medulla, og uden et intakt brækningscenter kan brækninger ikke forekomme. Brækningsrefleksen udløses fra centret på grundlag af afferente impulser. Disse impulser kan hidrøre fra flere funktionelle områder. Højere CNS centre (fx cerebrale cortex hvilket dog er sjældent forekommende hos dyr sammenlignet med mennesker) og ved direkte stimulation, som bl.a. kan ses ved inflammatoriske tilstande i CNS og ved tilstande med øget intracranielt tryk. Kemo-receptor-trigger-zone, CRTZ der er forbundet med brækningscentret via nervebaner. CRTZ ligger uden for blod-hjerne barrieren, hvilket er baggrunden for, at blodbårne substanser fx uræmiske toxiner, kemoterapeutika, apomorfin m.fl. kan udløse brækning. Påvirkning af vestibulærapparatet i forbindelse med fx transportsyge og inflammation i det indre øre. Perifere receptorer beliggende i viscerale organer fx mave-tarm kanalen, pancreas, lever, køns- og urinvejsorganer, peritoneum og farynx. Disse receptorer sender impulser til brækningscentret via det sympatiske nervesystem og n.vagus. Inflammation, kemisk stimulation og udstrækning af abdominale organer kan udløse stimulation gennem disse baner. Se fig. 1. I næste nummer af bladet bringes en oversigt over de almindeligste lidelser i ventriklen.

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk 3 ... KATTENS TÆNDER Pas på kattens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

BUCADOG. Mundhygiejne til hund BUCACAT. Mundhygiejne til kat

BUCADOG. Mundhygiejne til hund BUCACAT. Mundhygiejne til kat BUCADOG Mundhygiejne til hund BUCACAT Mundhygiejne til kat Mundhygiejne HAR HUNDEN ELLER KATTEN DÅRLIG ÅNDE? Hvis din hund eller kat lugter dårligt ud af munden, kan det have flere årsager, f.eks infektioner

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien

Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side 2 I denne publikation kan du finde viden om forsøgsdyr og deres vilkår. Vi har udarbejdet publikationen til skoleelever i folkeskolens

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Hvis hunden tigger om opmærksomhed

Hvis hunden tigger om opmærksomhed Hvis hunden tigger om opmærksomhed 1 Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendigt, for at hunden trives, men hvis hunden fi nder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Forandringer Af Implantat Stabilitet For Forskellige Præparations Teknikker; Konventionel Bor Vs. Piezokirurgi Vi vil spørge, om du

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere