Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
|
|
- Ejnar Fog
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte ord på med denne artikel. Skrevet af: Karina Kidmose, K. Cæcilie Ø. Jakobsen & Nynne Lykke Christensen Hvad har vi undersøgt? Specialet er blevet til ud fra et samarbejde med Senfølgerforeningen og en interesse i at undersøge, hvordan senfølgeramte oplever at være en del af en netværksgruppe, og hvordan de oplever, at deltagelsen har indflydelse på deres tilværelse. Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at deltage i en sådan gruppe? I løbet af specialets indledende undersøgelse udviklede vores fokus sig. Der opstod en interesse for at blive klogere på senfølger generelt og på, hvordan de senfølgeramte italesætter deres tilværelse efter at have været igennem et kræft- og behandlingsforløb samt deres oplevelse med kontakten til sundhedsvæsenet. Derudover opstod der også en interesse for at undersøge, hvordan senfølger italesættes og håndteres af sundhedspersonale. Knyttet til det sundhedsfaglige fokus opstod spørgsmål som: Hvordan er praksissen omkring håndteringen af senfølgeramte? Hvordan informerer man under kræftbehandling om risiko for senfølger? Kunne man gøre mere? Hvad er de sundhedsfagliges perspektiv på netværksgrupper for senfølgeramte? Hvordan har vi gjort? Vi har grebet undersøgelsen an ved at lave interviews med otte senfølgeramte, som alle deltager i Senfølgerforeningens netværksgruppe i Aalborg. Netværksgruppen mødes én gang om måneden, og alle interesserede senfølgeramte er velkomne. Her kan man mødes med ligesindede og tale om de følelser og udfordringer, man står over for samt lytte til og støtte hinanden. Udover interviews med de otte senfølgeramte har vi, for at få indblik i de sundhedsfagliges perspektiv, interviewet fem ansatte på Onkologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. De interviewede er to læger og tre sygeplejersker, der arbejder i forskellige funktioner og afsnit på Onkologisk Afdeling. Det betyder, at de sundhedsfaglige vi har talt med, har med forskellige kræfttyper og patienter at gøre og møder patienterne på forskellige stadier i deres behandling. De senfølgeramtes perspektiv Noget af det vi har ønsket at blive klogere på, er de senfølgeramtes oplevede senfølger noget der for os har været vigtigt for at kunne sætte os ind i og få en forståelse for deres liv og dermed også, hvorfor der kan være behov for at deltage i en netværksgruppe. Senfølger fysiske, psykiske og sociale Ud fra interviewene med de senfølgeramte er vi blevet klogere på tilværelsen efter kræft og kræftbehandling. En tilværelse der kan bære præg af både fysiske, psykiske og sociale senfølger, som kan have indflydelse på livskvaliteten og samværet med andre mennesker. Senfølger kan dog være svære at kategorisere, da en fysisk senfølge eksempelvis også kan have stor indvirkning på den senfølgeramtes mentale helbred. De senfølger vi har fået indblik i, stemmer overens med de senfølger, der er blevet rapporteret i anden forskning såvel som på Senfølgerforeningens egen liste. Af fysiske senfølger er det særligt føleforstyrrelser, der er den helt store og gennemgående senfølge. Derudover oplever flere også problemer med svækket hukommelse i større eller mindre grad samt øget træthed.
2 Disse senfølger omtales af alle de senfølgeramte, vi har talt med, uanset kræfttype og - behandling. Ud over dét omtales også senfølger, der er direkte relateret til den kræfttype, den enkelte har haft. De tarmkræftramte oplever eksempelvis ofte senfølger, der giver dem en eller flere former for tarmproblemer. Nej tak til kemo? Senfølgerne kan dukke op og udvikle sig mange år efter kræftbehandling, så risikoen for senfølger er noget, der også kan påvirke livskvaliteten og tilværelsen på sigt. I tilværelsen efter kræftbehandling beskriver interviewpersonerne, at der kan melde sig spørgsmål om, hvorvidt man med sin nuværende viden om senfølger ville have sagt nej tak til kemo, da man stod over for sin behandling. Nej til kemo og dermed også nej til senfølger. Et spørgsmål der for os er opstået i denne forbindelse er, om det er en form for overlevermentalitet der spiller ind? Har de senfølgeramte gjort sig den overvejelse, at et nej tak til kemo i værste fald også kunne være et nej til livet? Eller er det måske et mindre ondt alternativ end at leve et liv med senfølger? Angst, psykiske og sociale følger Vi har gennem interviewene fået indblik i, at angsten for at få kræft igen er en gennemgående psykisk senfølge hos de deltagende senfølgeramte noget der fylder i deres dagligdag. Derudover fylder ting som at have større tendens til at blive emotionelt påvirket. For de senfølgeramte kan tilværelsen også være præget af, at det er psykisk svært at komme videre med livet efter et kræftforløb. Her kan der være en frygt for at hænge fast men også en forventning fra andre om, at man nu har overlevet kræft, og derfor også må komme videre med sit liv en forventning der kan være svær at imødekomme. For visse kan dét at høre om andres kræfthistorier også være en hindring i at komme videre, da det kan vække dårlige minder og ende med at gøre en bange. En af de sociale senfølger, som vi er blevet præsenteret for, handler om, at man ikke længere er den samme som før noget der ikke kun påvirker en selv men også ens nærmeste. De senfølgeramte beskriver, at det kan være svært at tale med sine nærmeste om senfølger og dét at komme videre efter et kræftforløb, fordi familie og venner kan have svært ved at forstå de følelser og oplevelser, den senfølgeramte har. Det kan give den senfølgeramte en følelse af mangel på anerkendelse fra de nærmeste, og senfølger kan således få betydning for det forhold, man har til venner og familie. Netværksgruppens betydning I forhold til at forstå hvad en netværksgruppe kan give den enkelte, tegner der sig et billede af, at særligt dét at være sammen med og tale med ligesindede er vigtigt. Med ligesindede er der en indforståethed, et fælles udgangspunkt, hvor man kan spejle sig i hinanden og få en følelse af at være normal. Det er i netværksgruppen, at de senfølgeramte oplever en genkendelighed og oplever, at de ikke er alene om at have de problemer og udfordringer, som de har. Deltagelse i en netværksgruppe giver dem således tryghed og kan mindske eller helt eliminere en eventuel følelse af at være skør i hovedet. For de senfølgeramte er netværksgruppen en mulighed for at tale med, få hjælp af og give hjælp til andre, der står i samme eller lignende situation. Det er blandt andet her, de har mulighed for at tale om følelser og bekymringer, som fylder i deres hverdag, men som de ikke kan eller ønsker at dele med deres nærmeste. Flere gemmer deres problemer væk og undlader at tale med familie og venner om det, da der er et ønske om ikke at belaste dem mere end højest nødvendigt. De senfølgeramte undertrykker derfor til tider deres bekymringer og deler dem først, når de kommer i netværksgruppen igen. Netværksgruppen er således et sted, hvor de
3 senfølgeramte kan få afløb for deres følelser et sted, hvor det er legalt at tale om sine senfølger. Derudover ses deltagelse i netværksgruppen som en kilde til viden. Både en generel viden om senfølger og forskning på området men også en mere erfaringsbaseret viden, der kan være til gavn for den enkelte. Ved at høre andres fortællinger får de senfølgeramte mulighed for at få en viden, der kan hjælpe dem med at håndtere, acceptere og bearbejde både nutidige og fremtidige senfølger. Kontakten med sundhedsvæsenet kan være svær I forhold til de senfølgeramtes oplevelse af kontakten med sundhedsvæsenet under deres kræftforløb har vi fået indblik i, at der er forskellige oplevelser af, hvor meget og hvor lidt information, der er blevet givet om senfølger i løbet af behandlingen. Nogle mener at have fået en passende mængde, hvor andre tilkendegiver, at de ikke har fået noget information om senfølger overhovedet. Derudover hersker der for flere en oplevelse af ikke at blive hørt og i nogle tilfælde helt at blive afvist, når man har udtrykt en bekymring for nyopståede symptomer, der kan være senfølger. Disse erfaringer går på tværs af sundhedsvæsenet, og de senfølgeramte beskriver at have haft sådanne oplevelser på Onkologisk Afdeling såvel som ved egen praktiserende læge. Her har vi fundet, at anerkendelse, viden og handling lader til at være vigtige elementer for de senfølgeramtes oplevelse af en succesfuld kontakt med sundhedsvæsenet forstået på den måde, at det er vigtigt, at dét den senfølgeramte fortæller, bliver anerkendt både på Onkologisk Afdeling og hos den praktiserende læge, og at sundhedspersonalet har tilstrækkelig viden om senfølger samt handler på det, som de bliver fortalt. De sundhedsfagliges perspektiv Interviewene med de fem ansatte på Onkologisk Afdeling har givet os en udvidet forståelse af den kommunikation, der foregår i løbet af et kræftforløb samt den information, der bliver givet. Store mængder information Vi har fået en forståelse for, at der er tale om en meget stor mængde information, som personalet giver patienterne information der både handler om behandlingen, forløbet her-og-nu, bivirkninger og senfølger. At der skal gives så stor en mængde information, kan gøre, at personalet vælger at sortere og tilpasse mængden til den enkelte patient noget de lægger stor vægt på. Når der skal gives så meget information, er en risiko, at patienten ikke registrerer alt, der bliver sagt. Sundhedspersonalet er af den opfattelse, at patienterne ofte er stressede og bange, når de gennemgår en kræftbehandling, og at de derfor blot forholder sig til det, der skal til for at blive rask, hvormed noget information om eksempelvis senfølger ikke bliver opfattet. For personalet er det således vigtigt både at tjekke, at patienten har forstået, hvad de har talt om men også, at der er en pårørende til stede, som kan hjælpe patienten med at huske på informationen. For sundhedspersonalet lader det også til at være vigtigt at forberede patienten på, at det kan være svært at komme tilbage til sit liv, idet man ikke bliver sig selv igen i hvert fald ikke i samme omfang som før. Derfor gør de meget ud af at klæde patienten på til denne forandring og at snakke med dem om, at der kan være et tomrum, og at noget kan føles anderledes, fordi det kan påvirke en psykisk at være igennem et kræftforløb. Derudover informeres patienterne om forskellige tilbud ved Kræftens Bekæmpelse samt rehabiliteringsforløb stadig med udgangspunkt i hvad den enkelte giver udtryk for at have behov for. Sundhedspersonalet
4 fortæller også, at de i de seneste år er blevet bedre til at tale med patienterne om psykiske og sociale senfølger og henvise til tilbud i den forbindelse. Netværksgrupper et godt initiativ Fælles for de fem sundhedsfaglige er, at de alle er af den opfattelse, at netværksgrupper kan være et godt initiativ for patienter. Her hersker der en opfattelse af, at netværksgrupper med andre (tidligere) kræftramte kan bidrage med noget positivt, som de ikke selv kan give patienterne. Ligesindede véd, hvordan det føles at gennemgå et kræftforløb og at have senfølger de kan give hinanden konkrete tips og råd til, hvordan specifikke senfølger kan håndteres modsat sundhedspersonale, som kun kan tale og give råd ud fra det, de har læst eller fået af viden fra andre patienter de ved ikke, hvordan det føles og kan derfor ikke bidrage med en erfaringsbaseret viden. De sundhedsfaglige pointerer dog, at alle patienter er forskellige, hvorfor det ikke er sikkert, at netværksgrupper er noget for alle. Hvis man ønsker at tage afstand til kræfthistorier eller ikke kan håndtere muligheden for, at de andre kan få tilbagefald, er det eksempelvis ikke sikkert, at netværksgrupper er den rette løsning. Fokus på senfølger At senfølgeramte kan have en oplevelse af, at der efter deres kræftbehandling ikke, fra sundhedsvæsenets side, har været meget fokus på senfølger, kan der være en forklaring på. Ifølge de sundhedsfaglige interviewpersoner har senfølger ikke tidligere været noget, man i sundhedsvæsenet har forsket meget i, da der primært har været fokus på overlevelse. I takt med at flere patienter i dag overlever en kræftsygdom, er man så småt begyndt også at interessere sig mere for, at patienten også skal have et godt og værdigt liv efter kræftforløbet. Senfølger er derfor gennem de senere år blevet en forskningsinteresse, der i fremtiden forhåbentlig vil komme en masse brugbar viden fra, som man kan bruge i behandling og håndtering af patienter med senfølger. Hvem skal de senfølgeramte henvende sig til? I forbindelse med at der i de seneste år har været et stigende fokus på senfølger både i medier men også på landets sygehuse/onkologiske afdelinger og ved de praktiserende læger, er der hos os opstået et spørgsmål; hvem ligger ansvaret for behandling og opdagelse af senfølger egentlig hos? Hos de senfølgeramte og sundhedsfaglige vi har interviewet, lader der til at være en tvivl om, hvem der egentlig skal tage sig af senfølger og senfølgeramte. Særligt de senfølgeramte lader til at være i tvivl om, hvem de skal henvende sig til for at få hjælp. For en stor del af de senfølgeramte er det praktiserende læge, der er den primære kontakt. En læge som flere af dem oplever som uvidende, ikke-anerkendende og ikke-handlende på det, den senfølgeramte fortæller. Ud fra interviewene lader ansvaret for os at se til at være placeret hos den praktiserende læge, idet Onkologisk Afdeling primært lader til at have fokus på kræftbehandling og senfølger, der opstår i løbet af behandlingen. Da senfølger kan opstå op til mange år efter endt behandling, må den praktiserende læge derfor være i stand til at kunne opdage og behandle på disse. Vidensdeling på tværs af sundhedssektoren Ud fra vores fund ser det således ud til at være den praktiserende læge, der skal hjælpe de senfølgeramte, men hvis det er tilfældet, ser vi særligt ét behov nemlig behov for vidensdeling. Hvis de praktiserende læger ikke får mere viden om senfølger, kan det blive en barriere for, at patienterne får den
5 hjælp, som de har brug for samt en barriere for, at der bliver indsamlet viden om behandling af senfølger. Ud fra vores interviews med de sundhedsfaglige har vi den opfattelse, at der muligvis også skal kigges på rammebetingelserne for at vidensdele på tværs i sundhedsvæsenet, så det bliver lettere at dele sin viden med andre fagfæller. Men er det naivt at tro, at de almen praktiserende læger kan sætte sig indgående ind i den viden på dette niche-specifikke område, når de også skal konsultere mange andre patienter med andre lidelser? Uanset hvad har vi fået en forståelse for, at det kan være svært at have fokus på senfølger i praksis, da det er usikkert, hvem der kommer til at opleve senfølger men også, hvilke senfølger de vil opleve. Senfølger er et diffust og uhåndgribeligt emne, hvor man ikke klart og entydigt kan fortælle patienter, hvad de vil komme til at opleve på sigt, hvilket netop gør det svært at praktisere. Selvom senfølger er et diffust emne, og der lader til at være udfordringer med, hvordan senfølger og senfølgeramte håndteres, er vi optimistiske omkring de kommende senfølgeklinikker. Klinikker som i øjeblikket er på tegnebrættet, og som skal skabe mere viden om senfølger og hjælpe de mange senfølgeramte landet over. Vi ser disse som en mulig platform for vidensdeling og anerkendelse og et initiativ, som kan være til gavn for senfølgeramte såvel som sundhedsfaglige.
Senfølgerforeningens generalforsamling 10. april Formandsberetning 2017
Senfølgerforeningens generalforsamling 10. april 2018 Formandsberetning 2017 Året 2017 har været et uhyre vigtigt år på senfølgeområdet. For i dette år har anerkendelse af senfølger, forskning, senfølgeklinikker,
Læs mereKRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt
KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet
Læs mereARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?
DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereHJERNETUMORFORENINGEN HJERNETUMORDAGEN 2013
HJERNETUMORFORENINGEN Vi arbejder målrettet for At patienter med hjernetumorer og deres pårørende har mulighed for at udveksle erfaringer med og få støtte fra andre i samme situation - Afholdt 11 temamøder
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs mereFå en dialog om din klage
Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,
Læs mereHvordan oplevede du samtalen i dag?
Hvordan oplevede du samtalen i dag? Vi vil meget gerne vide mere om din oplevelse af den samtale, du lige har været inde til i forbindelse med din behandling. Fik du den hjælp, du havde brug for, og blev
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs mereReferat fra ordinær generalforsamling den 10 april 2018 Center for Kræft og Sundhed, Nørre Alle 45, 2200 Nørrebro
Referat fra ordinær generalforsamling den 10 april 2018 Center for Kræft og Sundhed, Nørre Alle 45, 2200 Nørrebro Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent Niels Jessen valgt. 2. Formandens beretning
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereBilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet
Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling
Læs mere15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661
1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens
Læs mereHvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA.
ET GODT LIV selv med Kom med i www.propa.dk Der er rigtig mange spørgsmål at forholde sig til, og for de fleste mennesker er en kræftdiagnose også helt naturligt forbundet med frygt og usikkerhed. Både
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereKom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk
Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereBilag 10: Interviewguide
Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereForskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent
Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent Center for Børneliv har interviewet praktiserende læge Anette Hauskov Graungaard om hendes igangværende forskning med fokus på børn som
Læs mereBilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer
Bilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer PATIENTINFORMATION Ver 1.11 31.03.19 TIL PATIENTEN Information til patienter om
Læs merePh.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008
Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har
Læs mereKlinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet
Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs mereKongevejsklinikken Kongevejsklinikken
LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mere-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest
NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereDIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA
VORES SUNDHEDSVÆSEN DINE DATA VERSION 26. AUGUST 2015 DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA Materiale til intern videndeling, dialog og drøftelse blandt sundhedsprofessionelle
Læs mereCancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater
Cancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater Dansk forum for sundhedstjenesteforskning 11. november 2009 Eva Draborg Institut for Sundhedstjenesteforskning
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereOnkologisk afdeling Herlev Hospital
Onkologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 246 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 57 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede
Læs mereHvad gør en kræftdiagnose ved unges brug af sociale medier?
Hvad gør en kræftdiagnose ved unges brug af sociale medier? Dette er en kort formidling af projektets afsluttende rapport, som kan læses her: projekter.au.dk/kraeftpatienter-og-some Unge danske kræftpatienters
Læs merePlastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereSkilsmissegruppe Arden Skole
Skilsmissegruppe Arden Skole Indskoling 1 Indhold Hvorfor skilsmissegruppe?... 3 Til mor og far... 4 Hvad er skilsmissegruppe?... 5 Rammer for skilsmissegruppen... 6 Voksne der deltager i skilsmissegruppen...
Læs mereKræftrådgivningen i Lyngby
Kontaktoplysninger til Brystkræftgruppen i Lyngby Har du behov for at tale med en vejleder, kontakt da: Birgitte Behrendt Kutter Administrativ koordinator Tlf. 45 97 4 15 E-mail: bbl@cancer.dk Kræftens
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs merePlastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereHvad er det gode donationsforløb for pårørende?
Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereNår bilister med demens skal stoppe med at køre bil
Når bilister med demens skal stoppe med at køre bil - Information og gode råd til sundhedsprofessionelle Demens og bilkørsel Alle bilister skal på et tidspunkt holde op med at køre bil, og hvis man bliver
Læs mereEn kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital
LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse
Læs merePrædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.
Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 747-336 - 448-292 / 69-208 - 217 3.s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl.10.00 Luk 11.14-28 Vi er nu et godt stykke inde i den del af kirkeåret,
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereBetydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Læs mereKræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020
Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens
Læs mereAlle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.
Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs merePlastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs meremed nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer
Læs mereNavigatortilbud til kræftpatienter. - Har du en patient, som har særligt behov for støtte?
Navigatortilbud til kræftpatienter - Har du en patient, som har særligt behov for støtte? Målgruppe for navigatortilbuddet Ingen eller en kort uddannelse Udenfor arbejdsmarkedet (kontanthjælp, fleksjob,
Læs mereSvar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen
Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle
Læs mereDiabetes og psyken. Kort fortalt
Diabetes og psyken Kort fortalt Diabetes og psyken Diabetes kræver overskud, omhu, planlægning og indsigt. Alt sammen noget der er svært at håndtere og overskue, hvis du ikke har det godt. Du står selv
Læs mereSådan takles frygt og bekymringer
Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereArbejdsfastholdelse set ud fra tre perspektiver -borger, kollega, arbejdsgiver Socialrådgiver Mette Aabo, Center for Kræft og Sundhed København
Arbejdsfastholdelse set ud fra tre perspektiver -borger, kollega, arbejdsgiver Socialrådgiver Mette Aabo, Center for Kræft og Sundhed København 1 Program Baggrund for undersøgelse og lidt data Læringspunkter
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereKommunikation. Kommunikation
Kommunikation Kommunikation I denne artikel (6 sider) kan du læse om 3 kommunikationsråd, åbenhed, tydelighed og grænsesætning, der er gode at have i tankerne i samværet med andre mennesker i mange forskellige
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereBrystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital
Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital Undersøgelsen er blandt 400 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan
Læs mereMammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd
Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt
Læs merePatienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet
Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad
Læs mereDatagrundlag. Metodisk tilgang. Udarbejdet af Oxford Research for Danmarks Lærerforening,
Datagrundlag Antal fokusgruppeinterviews: 15 Antal enkeltinterviews: 15 Antal informanter i alt: 114 Der er en bred repræsentation af lærertyper, køn, alder og geografi. Metodisk tilgang Undersøgelsen
Læs mereFormål med undersøgelsen
CKSK 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs mereHæmatologisk afdeling Herlev Hospital
Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan
Læs mereTIL PATIENT. Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30
TIL PATIENT Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30 Et randomiseret non-inferiority studie af hypoxi-profilvejledt nimorazolbehandling
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereØre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus
Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 215 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På
Læs mereØre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereLUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.
LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på
Læs mereGreb i klasserummet. Greb i klasserummet
Greb i klasserummet Greb i klasserummet I matematik hjælper feedbacken mig meget. Det er mest i afleveringerne, vi får feedback. Så får vi ofte spørgsmål, der leder hen til svaret, i stedet for svaret.
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereDANSKERNES VIDEN OM DEMENS
DANSKERNES VIDEN OM DEMENS Befolkningsundersøgelse udført af YouGov for Alzheimerforeningen blandt et repræsentativt udsnit af danskerne (2019) INDHOLD 3 4 5 Baggrund for undersøgelsen Metode Hovedresultater
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mere