Københavns Universitet. Smerter Carlsen, Britt; Gleerup, Karina Charlotte Bech. Published in: Ridehesten. Publication date: 2015

Transkript

1 university of copenhagen Københavns Universitet Smerter Carlsen, Britt; Gleerup, Karina Charlotte Bech Published in: Ridehesten Publication date: 2015 Citation for published version (APA): Carlsen, B., & Gleerup, K. C. B. (2015). Smerter: din hests ansigtsudtryk afslører om den har ondt. Ridehesten, (9), Download date: 16. nov

2 FAGLIGT Månedens forskerprofil MÅNEDENS FORSKERPROFIL Smerter din hests ansigtsudtryk afslører om den har ondt Heste ændrer adfærd, når de har smerter. De kan f.eks. miste interessen for kontakt med andre heste og mennesker, eller de kan begynde at lave unoder under rytter, hvis de har koliksmerter, mavesår, er halte eller har tandproblemer. Heste er meget ærlige i deres adfærd, hvilket betyder, at når en adfærdsændring er forårsaget af smerter, vil adfærden som regel normaliseres, når smerten ophører AF BRITT CARLSEN OG KARINA BECH GLEERUP For dyrlægen er den mest brugte metode til at vurdere, om en hest har smerter; at måle temperatur, puls og respirationsfrekvens, men disse ændres først mærkbart, når hesten har kraftige smerter. Ændringer i adfærd har derimod vist sig at være en af de mest følsomme metoder til at vurdere, om en hest har smerter. De fleste hesteejere har oplevet en hest med koliksmerter og kan genkende den meget karakteristiske adfærd forbundet med den sygdom. Men hvordan opdager du, om din hest har ondt, hvis den da ikke lige står og skraber og sparker mod maven? Eller ruller sig? Du kan måske huske at have set en hest stå ganske stille uden tydelige tegn på smerter, men alligevel have tænkt nej, hvor har den ondt!. Og det var netop nysgerrigheden over, hvad det er vi ser på, når vi har en umiddelbar fornemmelse af, at en hest har ondt, der inspirerede Karina Bech Gleerup til at forske i hestens ansigtsmimik. Personen bag Karina Bech Gleerup er dyrlæge med en ph.d. i smerteadfærd og er ansat som adjunkt på Københavns Universitet, hvor hun som forsker og underviser har sin daglige gang på Universitetshospitalet for Store Husdyr. Vejen til dyrlægestudiet var præget af omveje bl.a. som danskstuderende og som veterinærsygeplejerske i et par år i England, alt sammen noget som har været med til at forme forskeren Karina Bech Gleerup. Ideen om at være forsker har altid fascineret hende, men virkede samtidig ganske uopnåelig. Og det var da også først, da specialet skulle skrives, at forskertankerne for alvor begyndte at spire. Som en del af specialet medvirkede hun i KARINA BECH GLEERUP 39 år Uddannet dyrlæge i 2007 Ph.d. grad i 2015 Ansat ved Københavns Universitet som adjunkt Forsker i smerter og velfærd Karina Bech Gleerup foran sin forskningsplakat på en international adfærdskongres i Spanien. At fortælle verden om sine forskningsresultater er utrolig vigtigt, for at alle kan få gavn af den sidste nye viden og det er også rigtig spændende, synes Karina. 38 RIDEHESTEN h 09/15

3 FAKTA OM SMERTER Smerter udløses af et skadeligt stimulus, som kan stamme fra for eksempel varme, kulde, tryk eller stik, men defineres først som smerte i det øjeblik, nervesignalet når bevidstheden. Smerter fra tarme og indre organer opfattes på en anden måde end smerter fra hud, muskler eller knogler og den adfærdsændring, der forbindes med smerten, kan derfor også være forskellig. Hesten på billedet har meget ondt i sit venstre forben. Den står og rører ved det sted, der gør ondt og har stillet sig langt tilbage i boksen, væk fra de mennesker, der er i stalden. Hesten på billedet har kolik, den har rullet sig i boksen og ligger og ser på sin mave. Hvis man er tålmodig, kan man være heldig at se, hvor hesten har ondt, da den nogle gange ser på/rører ved det sted, hvor der er smerter. RIDEHESTEN h 09/15 39

4 FAGLIGT Månedens forskerprofil Hesten har ikke smerter. Hesten har smerter og viser tegn på dette ved en ændret mimik. Hesten har ikke smerter, men er meget træt. Smerter, der ikke behandles, kan udvikle sig til kroniske smerter, som både er svære at opdage og behandle hos hesten Man ved, at heste bliver mindre sociale overfor andre, når de har ondt, men ikke desto mindre er Karina gennem sin forskning blevet vist, at heste kan blive meget kontaktsøgende, hvis de har ondt. Det vil som oftest kun være overfor en person de har tillid til og kun, hvis der er tale om milde smerter. Hesten på billedet søger kontakt til Karina, der står ved siden af den og den har tydelige ændringer i sin ansigtsmimik. dyrlæge Casper Lindegaards ph.d.-projekt. Deltagelsen i det utrolig veludførte studie om ledsmerter hos heste, åbnede virkelig hendes øjne for forskningen. Efter en veloverstået dyrlægeuddannelse ville Karina gerne prøver kræfter med livet i praksis, men vendte snart tilbage til universitetet og startede efter et par års ansættelse på et 3-årigt ph.d.-studie om smerteevaluering af heste og køer. Ideen til det første studie udsprang af det smertescoringsskema som danske Casper Lindegaard, chefdyrlæge i kirurgi fra Evidensia Specialisthestehospital i Helsingborg udviklede under sit ph.d.-studie. Det interessante ved smertescoringsskemaet var, at det udover forskellige velbeskrevne adfærdsparametre, havde en kategori der hed subjektiv smertevurdering. Det var netop denne subjektive vurdering, som var interessant for hvad kigger mennesker egentlig på, når de skal finde ud af, om en hest har smerter? Hypotesen var, at svaret skulle findes i hestens ansigtsmimik. Vejledergruppen bestod, ud over Casper Lindegaard, også af professor i stordyrskirurgi, Pia Haubro Andersen fra Sveriges Lantbruksuniversitet og professor i etologi (adfærd) Björn Forkman fra Københavns Universitet. 40 RIDEHESTEN h 09/15

5 Smerter viser sig ofte hos hesten som uønsket adfærd i forbindelse med håndtering, fodring eller ridning Samarbejdet med etolog Björn Forkman åbnede muligheden for at fordybe sig i hestens adfærd, både normaladfærd og smerteadfærd. Det var enestående heldigt, at jeg fik muligheden for at arbejde videnskabeligt med dyreadfærd, da det faktisk også er noget, jeg virkelig interesserer mig for i min fritid, fortæller Karina og fortsætter; det er et privilegium at kunne kombinere sine interesser med sit job, selv om det også betyder, at arbejdet let kommer til at fylde meget. Björn Forkman har med sin viden og forståelse for dyrenes adfærdsbiologi været en stor inspiration for Karina, og de er begge enige om, at man kan gøre mange spændende iagttagelser i mødet mellem adfærdsbiologi og veterinærvidenskab. Selv om forskning ofte er drevet af interesse for det man forsker i, er det ikke altid lige ud ad landevejen og Karina Bech Gleerup er taknemmelig for at have en fantastisk mentor i Pia Haubro Andersen. Som i mange andre fag er det helt uvurderligt at have en god mentor, fortæller Karina. Og hun fremhæver da også det store netværk og samarbejde på tværs af landegrænser og universiteter, som noget af det, der gør forskningen ekstra berigende. Forskningsområdet Da Karina Bech Gleerup startede sin forskningskarriere med sit ph.d.-projekt, var formålet at udvikle en god metode til at måle smerter hos kvæg og heste. Der findes jo ikke nogen egentlig smertemåler, men der er udviklet forskellige redskaber til at måle følsomheden for berøring eller tryk, da denne følsomhed ændres, når dyr eller mennesker har smerter. Karina håbede dog at kunne finde frem til en mere direkte anvendelig metode til smertevurdering, ved at se på dyrenes adfærdsændringer. Heste fungerer som atleter og der kræves ofte rigtig meget af dem. Der er desværre også mange heste, der aflives i en ung alder, fordi de ikke kan holde til at blive redet. I nogle tilfælde kunne disse heste måske have holdt længere, hvis man Select Turnin Select Turnout RIDEHESTEN h 09/15 41

6 FAGLIGT Månedens forskerprofil Karina holder meget af at være sammen med heste. Karinas to border collies på tur, næst efter hesteryg er det en af hendes yndlingsmåder at opleve naturen på. Ponyen på billedet kom til skade på folden og haltede på venstre forben. Den havde stærke smerter, hvilket kan ses på ansigtsmimikken. Smerter kan opdages på hestens ændrede ansigtsudtryk på et tidligt tidspunkt havde opdaget, at hesten rent faktisk havde ondt. Og heldigvis er mennesker rigtig gode til at aflæse kropssprog og ansigtsudtryk, da en stor del af kommunikationen mellem mennesker foregår non-verbalt. Hestenes kommunikation foregår også via både lyde, kropssprog og ansigtsudtryk. Alle der har haft med heste at gøre ved, at især ørerne er meget udtryksfulde, og man lærer meget hurtigt at aflæse hestens humør på ørerne. Vi aflæser altså allerede hestens ører, især når de bliver lagt tilbage, ligesom vi hurtigt lærer at reagere på, at heste ændrer kropssprog, før de sparker. Det har vi været gode til at lære, fordi det er til stor nytte for os selv, for at undgå at komme til skade. Forskningen i hestens ansigtsudtryk har nu vist, at mennesker også kan lære at genkende hestens Pain Face dens smerteansigt og det kan komme hesten til gode. Især fordi det også tyder på, at hesten ikke prøver at skjule smertemimikken, ligesom vi ved, at den gør med andre tegn på smerte. Smertevurdering af heste er en meget vanskelig disciplin, fordi dyrene jo ikke kan tale, og selv når man har med mennesker at gøre, kan det være utrolig svært at vurdere smerter. Smerteopfattelsen er individuel, og det er ligeledes individuelt, hvor gode vi er til at tolerere smerterne. Der er ingen grund til at tro, at det er anderledes med hestene. Vi ved, at forskellige hesteracer reagerer forskelligt på smerter, så avl og oprindelse har bestemt også betydning, hvor især den islandske hest er kendt for, at den ikke ytrer smerte. Et meget interessant re- sultat ved Karina Bech Gleerups forskning er derfor, at ændringen i mimik ved smerter ses hos mange forskellige racer, heriblandt også den islandske hest. I takt med at redskaberne til smertevurdering bliver bedre, vil det blive lettere at diagnosticere smertefulde tilstande, ligesom det vil blive nemmere at vide, hvornår heste skal smertebehandles. Samtidig vil det være muligt at få nogle mere præcise forskningsresultater vedrørende effekten af forskellige smertestillende midler, så vores heste kan få den mest optimale behandling. Så i fremtiden vil både dyrlæger og hesteejere forhåbentlig lære at læse hestens ansigtsmimik og på et langt tidligere tidspunkt blive klar over, at hesten har ondt. Hestene kan så få den rette omsorg og behandling og dermed de mest optimale betingelser for at blive raske. Det vil komme hesten til gavn og dermed også os mennesker, der omgås den. Når Karina holder fri Det vigtigste for Karina er, at bruge sin sparsomme fritid sammen med sin mand og to sønner på 13 og 16 år. Interessen for dyrenes adfærd følger dog med ind i fritiden, hvor især positive træningsmetoder og indlæring er noget, der optager hende. I fritiden er det særligt familiens to border collies, der nyder godt af den store interesse for indlæring og adfærd. Hundene har overtaget efter, at der ikke længere var tid til ridningen. Hun er derfor rigtig glad for, at hestene fylder så meget i hendes arbejdsliv. h TSJ 42 RIDEHESTEN h 09/15