Tilladelse til regulering af vandløbsforhold i Sandlyng Skov

Transkript

1 Sorø Kommune Tilladelse til regulering af vandløbsforhold i Sandlyng Skov I forbindelse med EU LIFE projektet Østdanske Højmoser ønskes vandstanden i et moseareal i Sandlyng Skov hævet. Der er udarbejdet en forundersøgelse for reguleringen af afstrømningsforholdene i mosen. På bilag 1 i denne afgørelse er reguleringerne vist på kort. Reguleringerne skal sikre, at der tilbageholdes vand i mosen, mens det fortsat er muligt at afvande arealer uden for projektarealet. Den xx-yy-2019 J.nr P Ejendom: 8894 Natur og Miljø Rådhusvej Sorø Se åbningstider på hjemmesiden Sorø Kommune har vurderet, at der kan meddeles tilladelse til dette efter vandløbsloven 1. Kim Hansen kiha@soroe.dk Tilladelse efter vandløbsloven Sorø Kommune giver hermed tilladelse til at regulere afstrømningsforholdene som beskrevet i forundersøgelsen. Kommentar [SK1]: Link til forundersøgelsen. Tilladelsen meddeles i henhold til vandløbslovens 48 og 49 samt 10 og 11 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. 2. Tilladelsen skal udnyttes inden 3 år. Anlægsarbejdet skal afsluttes senest 3 måneder efter, at det er påbegyndt. 1 Lovbekendtgørelse nr. 127 om vandløb af 26. januar Bekendtgørelse nr. 834 om vandløbsregulering og restaurering af 27. juni 2016

2 Projektet har på kommunens hjemmeside været forelagt offentligheden i 4 uger fra den xx 20xx i henhold til 15 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering m.v. Der er indkommet høringssvar fra. Figur 1: Oversigtskort med afgrænsningen af undersøgelsesområdet i Sandlyng Skov vist med lys lilla streg i skala 1: på Kort25 fra 2017, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, SDFE. Vi er opmærksomme på Opdages en forurening skal en relevant sagsbehandler i kommunen sagsbehandle forureningen ifølge 21 i lov om miljøbeskyttelse. Jordarbejder bliver standset, hvis der under arbejdet findes spor af fortidsminder, og fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Vestsjælland, Arkæologisk Afdeling, Storgade 17, 4180 Sorø, tlf Redegørelse 3 Jf. museumslovens 27 2

3 Projektet i Sandlyng Skov er en opfølgning på EU LIFE projektet Østdanske Højmoser, hvor der på samme måde blev tilbageholdt vand indenfor to projektområder i henholdsvis Verup Mose og Sandlyng Mose. For alle tre områder er der udarbejdet forundersøgelser og evt. projekter for regulering af afstrømningsforholdene i moserne. Materialet for projekterne i Verup Mose og Sandlyng Mose kan ses på projektets hjemmeside. Denne afgørelse vedrører en østlig del af Sandlyng Skov, som ligger indenfor Natura 2000-område nr. 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å (H137). Mosearealet i skoven er forstyrret af tidligere tørvegravning og tilgroning med træarter. LIFE projektets formål er bl.a. at genskabe aktiv højmose på så stor en del af mosearealet i Sandlyng Skov som muligt med henblik på at opfylde målsætningerne for Habitat-område H138 i Natura 2000 planen. Det skal i dette projekt ske ved at hæve vandstanden i moseområdet ved at tilbageholde nedbør på terrænoverfladen, så der skabes forudsætninger for, at arealet med tiden kan udvikles til højmose. Afvandingsforhold Kort fortalt indebærer projektet i Sandlyng Skov, at afstrømningen fra mosearealet hindres ved, at der mod nord og øst nedgraves membraner, som skal hindre udsivning gennem jordlagene (se bilag 1). Membranerne etableres med en minimumskote på 24,40 m DVR 90. Enkelte steder på strækningen er terrænet lidt lavere. Her opbygges en vold omkring membranen med overkant i kote 24,50 m DVR 90. Da den naturlige afstrømningsretning er mod nord og nordøst, betyder det, at vandstanden i mosen skal op over kote 24,40 m DVR 90, før der løber vand over til arealerne mod nord og nordøst. Projektet vil derfor ikke ændre på afløbsretningen for overløbet af vand, men membranen forventes at påvirke hyppigheden af overløbene, så der generelt kommer mindre vand den vej. Der vil blive et højere liggende vandspejl i mosen, som vil øge fordampningen til et niveau omkring den potentielle fordampning og samtidig vil forøge 3

4 gradienterne mod syd og dermed forøge udsivningen til Sandlyng Å. En hævning af vandspejlet fra f.eks. kote 24,0 m til 24,4 m i mosen vil således fordoble udsivningen til Sandlyng Å med et vandspejl i kote 23,60 m. Vandspejlsniveauet i mosen vil blive resultatet af vandtilførslen fra nedbøren minus fordampningen minus ud- og nedsivningen af vand, som øges med vandspejlskoten, indtil der opstår balance, eller at vandet løber over og ud som afstrømning. Det er ikke muligt præcist at beregne eller forudsige, hvor dette balancepunkt vil komme til at ligge. Membranen vurderes at halvere den nuværende udsivning fra mosen, som i stedet fremover vil skulle ske over de resterende ca. 2/3 af mosens periferi. Det vil medføre behov for større gradienter og dermed et højere vandspejl i mosen. Vi vurderer på baggrund af forundersøgelsen, at vandspejlet i mosen frem over vil komme til at ligge omkring kote 24,0 m med årlige udsving imellem kote 23,6 og 24,4 m DVR90. Den større afstrømning igennem de højtliggende jordlag mod syd og den lidt øgede fordampning vil derfor medføre en mindre overfladisk afstrømning til markerne mod nord og nordøst. Den øgede afstrømning mod syd afstrømmer til Sandlyng Å. Oplandet i bl.a. Sandlyng Å er i 2007 opgjort i forbindelse med Miljøstyrelsens GIS-kort til brug i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplaner. På figur 2 er vist oplandets størrelse hvor vandet fra projektarealet strømmer ud i Sandlyng Å. Det fremgår, at oplandet til vandløbet på dette sted er km 2. Projektarealet er 0,117 km 2 stort, svarende til 0,4-0,3 % af det samlede opland. Dertil kommer, at afstrømningen fra projektarealet vil ske langsomt som udsivning gennem mosejorden, og projektarealet vil derfor komme til at fungere som et forsinkelsesbassin, som ikke bidrager væsentligt til høj vandføring fra pludselige intense nedbørshændelser. Samlet set vil det sige, at vandføringen i Sandlyng Å ikke vil blive mærkbart forøget. 4

5 Figur 2: Oplandsstørrelser i henhold til Miljøministeriets opgørelser. Økonomi Omkostningerne til gennemførelse af projektet afholdes af Sorø Kommune på vegne af EU LIFE Nature projektet Østdanske Højmoser, LIFE/NAT/DK/ Der er truffet aftaler med ejerne af projektarealet om økonomisk kompensation mv. for ulemper i forbindelse med projektet. Andre forhold Projektområdet omfatter i alt 11,7 ha indenfor Sandlyng Mose, som tilhører den Suhrske Stiftelse. Arealerne er delvist omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens 3 som beskyttet mose. Tilstanden i beskyttede naturtyper må som udgangspunkt ikke ændres. Projektet kræver derfor også Sorø Kommunes dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 (kommer i en selvstændig afgørelse). 5

6 Kommunen skal vurdere projektet i henhold til VVM-reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 4. Projektet er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 10 g. Kommunen har derfor screenet projektet efter kriterierne fra bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen. På baggrund heraf er det konkluderet, at etableringen af membranen ikke vil medføre væsentlige negative miljøpåvirkninger. Projektet er derfor ikke omfattet af reglerne om VVM-pligt, og der skal derfor ikke udarbejdes VVM-redegørelse. Resultatet af screeningen udsendes som en selvstændig afgørelse, som kan påklages. Fremtidig vedligeholdelse I henhold til kontrakten med områdets ejer om deltagelse i EU LIFE projektet Østdanske Højmoser, udbedrer Sorø Kommune i et fornødent omfang og der ydes erstatning, hvis der som følge af projektet opstår problemer med afvanding i omliggende dræn, rørledninger eller omgivende arealer. Tidsplan Projektet ønskes om muligt gennemført i perioden september-oktober 2019 og ellers i perioden juli-september Sorø Kommune lader arbejderne udføre, herunder tilsynet med arbejderne. Natura 2000, natur- og artsbeskyttelse Da arealet ligger i et internationalt naturbeskyttelsesområde, må kommunen ikke give tilladelser, der kan forringe forholdene for de arter og naturtyper, som beskyttelsesområderne er udpeget for. Kommunen skal ved administration af lovgivningen desuden sikre, at yngle- og rasteområder for en række strengt beskyttede dyrearter (opført på habitatdirektivets bilag 4 LBK nr af 25/10/2018 6

7 IV) 5 ikke bliver forringet. Arterne på Habitatdirektivets bilag IV er ligeledes beskyttet efter 29 a i Naturbeskyttelsesloven, hvor de kaldes bilag 3 arter. Arter omfattet af beskyttelsen må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier og yngle- eller rasteområder, der ikke må beskadiges eller ødelægges. Natura 2000-område nr. 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å består af et habitatområde (H137) på ca ha beliggende i Holbæk, Kalundborg og Sorø Kommuner. Udpegningsgrundlaget er vedlagt som bilag 1. Omkring Åmose Å mellem Skellingsted og Undløse Bro findes rester af tidligere tiders udstrakte moseområder. De bedst bevarede moserester findes som skovbevoksede tørvemoser i bl.a. Ulkestrup Lyng, Verup Mose, Sandlyng Mose og Storelyngen. En stor del af Natura 2000-området i Åmose Å-delområdet er dækket af skovnaturtypen skovbevokset tørvemose (91D0). Projektets formål er på længere sigt at medvirke til at opfylde Natura 2000-planernes krav om sikring af gunstig bevaringsstatus for de udpegede habitatnaturtyper Nedbrudt Højmose (7120), Hængesæk (7140), Aktiv Højmose (7110) og Skovbevokset Tørvemose (91D0). Der er ikke registreret habitatnaturtyper på arealet, men det forventes at kunne udvikle sig til en eller flere af disse naturtyper som følge af projektet. Der er en amtslig registrering af spidssnudet frø fra 1998 ca. 300 m nordvest for projektområdet, og der forventes at være forekomst af stor vandsalamander i nærområdet, ligesom arter af flagermus højst sandsynligt findes i området. Kommunen vurderer, at projektet ikke giver risiko for en væsentlig negativ påvirkning af bilag IV arter. Kommunen vurderer, at det ansøgte ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området negativt. Det vil heller ikke ødelægge eller beskadige plantearter eller yngle- eller rasteområder for 5 Ifølge Bekendtgørelse nr af 06/12/2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 7

8 de dyrearter, der fremgår af Habitatdirektivets bilag IV. Projektet vurderes i sig selv at ville få en positiv påvirkning på arter og naturtyper på habitatområdets udpegningsgrundlag. Afgørelsen offentliggøres Afgørelsen bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside den xx. Kommentar [SK2]: Dato indskrives Klagevejledning Jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v., 19, kan vandløbsmyndighedens godkendelse af et projekt, der forudsætter tilladelse eller godkendelse efter bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven eller fiskeriloven først meddeles, når der foreligger endelig afgørelse efter disse bestemmelser. Tilladelsen er derfor først gældende fra udløbet af klagefristen for afgørelsen efter naturbeskyttelsesloven (d. xx 20xx) og forudsætter, at denne afgørelse ikke påklages. Derfor løber klagefristen 4 uger fra udløbet af klagefristen for dispensationen jf. naturbeskyttelsesloven, dvs. at klagefristen på vandløbstilladelsen udløber den xx 20xx. Klagefristen regnes i hele døgn. Det vil sige, at klagefristen udløber ved midnat på dagen for klagefristens udløb. Klage over denne tilladelse i henhold til vandløbsloven skal sendes til Miljø og Fødevarenævnet. De klageberettigede er: Den som afgørelsen er rettet til Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagen En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund. 8

9 Sådan klager du: Du kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen, som du kan finde et link til her. Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM- ID, og du kan finde Klageportalen ved at søge på ordet Klageportal. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale det dobbelte beløb på i alt kr. Gebyret reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks fra og med den 1. februar Gebyrets størrelse kan ses her. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagen er indgivet, når du har godkendt klagen og betalt gebyret eller bestilt en faktura i Klageportalen. Klagenævnene skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Sorø Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Dine rettigheder Efter databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til Sorø Kommunes behandling af dine oplysninger. Du kan til enhver tid benytte dig af rettighederne, hvilket sker ved at kontakte kommunen. Læs mere om dine rettigheder her: Med venlig hilsen Kim Hansen Miljøtekniker 9

10 Bilag 1 10

11 Bilag 2. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å, habitatområde 137. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 137 Naturtyper: Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Kalkoverdrev* (6210) Surt overdrev* (6230) Tidvis våd eng (6410) Nedbrudt højmose (7120) Hængesæk (7140) Avneknippemose* (7210) Kildevæld* (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-blandskov (9160) Skovbevokset tørvemose* (91D0) Elle- og askeskov* (91E0) Arter: Sumpvindelsnegl (1016) Pigsmerling (1149) Stor vandsalamander (1166) Odder (1355) Naturtyper og arter, der udgør det gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-området. Tal i parentes henviser til de talkoder, som benyttes for naturtyper og arter fra habitatdirektivets bilag 1 og 2. * angiver at der er tale om en prioriteret naturtype. 11