DEL I. Central og Superuniverserne KAPITEL I DEN UNIVERSELLE FAR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEL I. Central og Superuniverserne KAPITEL I DEN UNIVERSELLE FAR"

Transkript

1 DEL I Central og Superuniverserne KAPITEL I DEN UNIVERSELLE FAR EN Universelle Far er hele skabelsens Gud, den Første Kilde og Centrum for alle ting og væsner. Tænk først om Gud som en skaber, dernæst som en overvåger, og tilsidst som en uendelig opretholder. Sandheden om den Universelle Far var begyndt at gå op for menneskeheden da profeten sagde: Du, Gud, er den eneste; der er ingen foruden dig. Du har skabt himmelen og himlernes himmel, med alle deres hærskarer; du bevarer og kontrollerer dem. Universerne er Guds Sønners værk. Skaberen dækker sigselv med lys som med et klædningsstykke og udspænder himmelen som et tæppe. Kun begrebet af den Universelle Far en Gud i stedet for mange guder gør det dødelige menneske i stand til at forstå Faderen som en guddommelig skaber og uendelig overvåger. De utallige planetariske systemer er alle skabt for i sidste instans at blive beboet af mange forskellige typer af intelligente skabninger, væsner som kunne kende Gud, modtage den guddommelige hengivenhed, og elske ham til gengæld. Universernes univers er Guds arbejde og tilholdsstedet for hans forskellige skabninger. Gud skabte himmelerne og formede jorden, han grundlagde universet og skabte ikke denne verden forgæves; han formede den til at bliver beboet. Alle de oplyste verdner anerkende og tilbeder den Universelle Far, den evige skaber og uendelige opretholder af hele skaberværket. I univers efter univers har vilje skabningerne begivet sig ud på den lange, lange rejse mod Paradis, i den evige eventyrrejses fortryllende kamp for at nå frem til Gud Faren. Det ophøjet mål for de tidsfødte børn er at finde den evige Gud, at forstå den guddommelige natur, at genkende den Universelle Far. Gudsfortrolige skabninger har kun en højeste ambition, kun et fortærende ønske, og det er at bliver som ham i deres egen sfærer, som han er i personlighedsfuldkommenhed på Paradis og i hans universelle sfære aforetfærdig Højestehed. Fra den Universelle Far som bebor evigheden, er der fremkommet det højeste bud, Vær fuldkommen, som jeg er fuldkommen. I kærlighed og barmhjertighed har Paradisets budbringere båret denne guddommelige formaning ned gennem tidsalderne og ud igennen universerne, selv til sådanne simple dyriske-oprindelses skabninger som de menneskelige racer på Urantia. Dette pragtfulde og universele påbud om at efterstræbe opnåelsen af den guddommelige fuldkommenhed er den første forpligtelse, og burde være den højeste målsætning af hele den fuldkomne Guds skaberværk af kæmpende skabninger. Denne mulighed for opnåelse af guddommelig fuldkommenhed er den endelig og sikreste skæbne af menneskets evige åndelige fremskridt. De dødelige på Urantia kan næppe have noget håb om at bliver fuldkomne set i uendelighedens lys, men det er fuldt ud mulig for mennesker, med det udgangspunkt

2 de har her på denne planet, at opnå det overjordiske og guddommelige mål som den uendelige Gud har fremsat for de dødelige menneskesker. Og når de opnår denne skæbne, vil de i alle henseender som har med selvrealisering og sindspræstationer at gøre, være lige fuldendte i deres sfære af guddommelig fuldkommenhed som Gud selv er det i sin sfære af uendelighed og evighed. En sådan fuldkommenhed behøver ikke være universel i materielt henseende; ej heller bedst af en ubegrænset intellektuel fatteevne eller være endelig med hensyn til åndelig erfaring, men den er endelig og fuldstændig i alle andre henseender som omfatter guddommelig vilje, perfektion af den personlige motivering og gudsbevisdthed. Dette er den virkelige betydning af den guddommelige befaling: "Bliv fuldkomne som jeg selv er fuldkommen," som altid driver mennesket videre og henviser det indad i den lange og fascinerende kamp for opnåelsen af et stadig højere åndelige værdinivau og opdagelse af universets sande mening. Denne ædle søgen efter universenes Gud er tid- og rumverdnernes indbyggeres uovertræffelige eventyr. 1. FADERENS NAVN 22.4 Af alle de navne som Gud Fader er kendt som i universene, er det dem som betegner ham som den Første Kilde og Centrum for Universet som er de hyppigst forekommende. Den Første Far er kendt under forskellige navne i forskellige universer og i forskellige sektorer af det samme univers. De navne som skabningerne tilskriver Skaberen afhænger for en stor del af skabningens begreb om Skaberen. Den Første Kilde og Centrum for Universet har aldrig åbenbaret sig ved navn, men kun ved sit væsen. Hvis vi tror at vi er børn af denne Skaber, så er det vel naturlig at vi omsider skal komme til kalde ham Far. Men dette er et navn vi selv har valgt, og det udspringer fra vor anerkendelse af vort personlige forhold til den Første Kilde og Centrum. Den Universelle Far påtvinger aldrig universernes tænkende viljesskabninger nogen form for vilkårlig anerkendelse, formel tilbedelse eller underkastende tjeneste. De udviklingsmedvirkende indbyggere af tid- og rumverdnerne må af sig selv, i sine egne hjerter, anerkende, elske og frivillig tilbede ham. Skaberen nægter at fremtvinge eller pådudte underkastelse af sine materielle skabningers åndelige frie vilje. Den kærlige vielse af menneskets vilje til at udføre Faderens vilje er dets mest udsøgte gave til Gud; en sådan indvielse af skabningens vilje er faktisk menneskets eneste mulige gave af virkelig værdi til Paradisets Far. [bibel] Mennesket lever, rører sig og har sin væren i Gud; der findes ikke noget som mennesket kan give til Gud undtagen dette valg om at rette sig efter Faderens vilje, og sådanne besludninger, udført at universernes tænkende viljeskabninger udgør virkeligheden om den sande tilbedelsen som er så tilfredsstillende for Skaberfaderens kærlighedsdomineret væsen, Når i først er blevet virkelig gudsbevidste, efter at i virkelig opdager den majestætiske Skaber og begynder at erfare virkeliggørelsen af den iboende tilstedeværelse af den guddommelige overvåger, da vil i i overensstemmelse med deres oplysthed og med måden og metoden som de guddommelige Sønnere åbenbarer Gud på, finde et navn for den Universelle Far som behørig udtrykker jeres begreb om den Første Store Kilde og Center. Og sådan bliver Skaberen kendt på forskellige verdner og i afvekslende universer under talrige benævnelser som alle betyder det samme hvad forholdet til ånden angår, men som udtrykt i ord og symboler hver for sig genspejler graden og dybden af hans ophøjethed i hans skabningers hjerter i et hvilket som helst rige.

3 Nær centret for universernes univers er den Universelle Far allermest kendt under navne som kan anses for at betyde Første Kilde. Længere udover i rumuniverserne vil de udtryk som bruges for at kendetegne den Universelle Far, oftere betyde Universets Center. Endnu længere ude i stjernetågernes skaberværk er han i lighed med på hovedkvarterverdenen for deres lokale univers kendt som den Første Skabende Kilde og Guddommelige Center. I en af jeres nære konstellastioner bliver Gud kaldt universernes Far; i en anden, den Uendelige Opretholder, og længere øst, den Guddommelige Overvåger. Han er også blevet betegnet som Lysets Far, Livets Gave og den Ene Almægtige. På de verdner hvor en Paradis Søn har levet et overdragelsesliv, er Gud sædvanligvis kendt ved et navn som antyder persontilknytning, ømhed og faderlig hengivenhed. På jeres konstellastionshovedkvarter bliver Gud omtalt som den Universelle Far, og på forskellige planeter i jeres lokale system af beboede verdner er han på forskelligvis kendt som Fædrenes Far, Paradisets Far, Havonas Far og Åndens Far. De som kender Gud fra Paradis Sønnernes åbenbaringer gennem disses overdragelsesliv, vil give efter for den følelsesmæssige apel i den rørende tilknytning mellem Skaberen og den skabte og omtale Gud som "vor Far". På en planet med køns skabninger, på en verden hvor forældrefølelsens impulser hører hjemme i hjerterne hos dens tænkende væsner, bliver begrebet Far et meget udtryksfuldt og passende navn på den evige Gud. Han er bedst kendt, mest almindelig anerkendt, på jeres planet Urantia under navnet Gud. Navnet som han er givet, har kun en lille betydning; det som betyder noget, er at i lærer ham at kende og går ind for at bliver som ham. Jeres fordums profeter kaldte ham sandfærdig for "den evigvarende Gud" og henviste til ham som den som [bibel] "har sit hjem i evigheden". 2. GUD SOM REALITET Gud er den oprindelige virkelighed i åndens verden; Gud er kilden til sandheden i sindssfærerne; Gud overskygger alt overalt i de materielle domæner. For alle skabte tænkende væsner er Gud en personlighed, og for universernes univers er han den evige virkeligheds Første Kilde og Centrum. Gud er hverken menneskelignende eller maskinlignende. Den Første Far er universel ånd, evig sandhed, uendelig virkelighed og faderpersonlighed. 23.5/26.0 Den evige Gud er uendelig meget mere end idealiseringen af virkeligheden eller personliggørelse af universet. Gud er ikke kun menneskets højeste ønske, konkretiseringen af hva de dødelige søger efter. Ej heller er Gud ikke kun et begreb, et retfærdighedens kraftpotentiale. Den Universelle Far er ikke noget synonym for naturen, ei heller er han personificeret af naturlovene. Gud er en transcenderet virkelighed, ikke kun menneskets traditionelle opfattelse om de højeste værdier. Gud er ikke et psykologisk koncentrat af de åndelige betydninger og heller ikke "menneskets ædleste værk". Gud kan udgøre hvilken som helst af disse opfattelser i folks bevidsthed, men han er mere end som så: Han er en frelsende person og en kærlig Far for alle dem som nyder den åndelige fred på jord og som higer efter at opleve personlighedens overlevelse når de dør. Det realle ved Guds eksistens synliggøres i menneskets erfaringsverden gennem den guddommelige tilstedeværelse som bor i mennesket, den åndelige

4 Overskueren som er sendt fra Paradis for leve i menneskets dødelige sind hvor den bistår med at udvikle den udødelige sjæl som fortsætter med at leve i al evighed. Denne guddommelige Tankeretters tilstedeværelse i menneskesindet kommer til udtryk gennem tre slags oplevede fænomener: 1. Den intellektuelle evne til kende Gud gudsbevidstheden. 2. Den åndelige drivkraft efter at finde Gud gudssøgen. 3. Personlighedens higen efter at blive som Gud det helhjertede ønske om at udføre Faderens vilje. Guds eksistens kan aldrig bevises ved hjælp af videnskabelige forsøg eller ved hjælp af den rendyrkede fornuft af logiske ræsonnementer; Gud kan kun opleves som virkelig gennem ens livserfaring. Alligevel er den sande opfattelse om Guds realitet logisk holdbar, filosofisk forsvarlig, af afgørende betydning i religiøs sammenhæng og uundværlig for ethvert håb om personlighedens overlevelse. De som kender Gud, har oplevet hans nærhed som en kendsgerning; sådanne gudsfortrolige dødelige indeholder ved deres personlige erfaring det eneste gyldige bevis på den levende Guds eksistens som et menneske kan tilbyde et andet. Guds eksistens er fuldstændig hinsides det muliges bevisførelse, bortset fra når det gælder kontakten mellem menneskesindets gudsbevidsthed og gudstilstedeværelsen i form af Tankeindretteren som bor i det dødelige intellekt og overdraget til mennesket som den Universelle Fars frie gave I teorien kan i forestille jer Gud som Skaberen, og han er den personlige skaber af Paradis og fuldkommenhedens centralunivers, men alle tid- og rumuniverserne skabes og organiseres af Paradiskorpset af Skabersønner. Den Universelle Far er ikke den personlige skaber af det lokale univers Nebadon, det univers i lever i; det er hans Søn Mikaels skaberværk. Selv om Faderen ikke personlig skaber udviklingsuniverserne, holder han styr over dem i mange af deres universelle forhold og i enkelte af deres fysiske, sindsmæssige og åndelige energiytringer. Gud Fader er den personlige skaber af Paradisuniverset og skaberen, under medvirkning af den Evige Søn, af alle andre personlige Universskabere. Som en som holder fysisk styring i det materielle univers af universer, fungerer den Første Kilde og Centrum i henhold til den evige Paradisets Ø mønstre, og gennem dette absolutte gravitationscenter holder den evige Gud kosmisk overopsyn med det fysiske plan ligelig i centraluniverset som udover i universernes univers. Som sind fungerer Gud i den Uendelige Ånds Guddom; som ånd kommer Gud til udtryk i den Evige Søns person og i personerne af den Evige Søns guddommelige børn. Dette samspil mellem den Første Kilde og Centrum og Paradisets samordnede Personer og Absolutter forhindrer ikke på nogen måde at den Universelle Far personlig handler direkte overalt i skaberværket på alle dets planer. Ved hjælp af tilstedeværelsen af sin fragmenteret ånd holder Skaberfaderen umiddelbar kontakt med sine skabningebørn og sine skabte universer. 3. GUD ER EN UNIVERSEL ÅND "Gud er ånd." Han er en universel åndelig tilstedeværelse. Den Universelle Far er en uendelig åndelig realitet; han er [bibel]"den selvrådende, evige, udødelige,

5 usynlige og eneste sanse Gud." Selv om i er "Guds afkom", bør i ikke tro at Faderen er som jer i form og fysik fordi det har været sagt at i er skabt "i hans billede" beboet af Mysterieoverskuerne som er udsendt fra tilholdsstedet for hans evige tilstedeværelse. Åndevæsener er virkelige på trods af at de er usynlige for menneske øjne og selv om de ikke er af kød og blod. En af oldtidens seere sagde det således: [bibel]"se, han går ved min side og jeg ser ham ikke; han passere også forbi mig, men jeg mærker ikke at han er der." Vi kan når som helst betragte Guds værk; vi kan være meget stærkt bevidste om de materielle beviser på hans storslået handlen, men sjælden får vi ved selvsyn lov til at opleve det synlige udtryk for hans guddommelighed; ikke engang noget af hans udsendte ånd som tager bolig i mennesket, får vi at se. Den Universelle Far er ikke usynlig fordi han gemmer sig væk for de laveste skabningene som præges af materialistiske handicap og begrænsede åndelige evner. Det forholder sig snarere således: [bibel] "I kan ikke se mit ansigt, for ingen dødelig kan se mig og leve." Intet materielt menneske ville kunne skue åndens Gud og beholde sin eksistens som dødelig. Den guddommelige personligheds herlighed og åndelige udstrålingskraft er unærmelig for lavere kategorier af åndevæsener eller for enhver slags materielle personligheder. Den åndelige lysstyrke fra Faderens personlige nærhed er et "lys som intet dødelig menneske kan nærme sig, som ingen materiel skabning har set eller kan se." Men det er heller ikke nødvendig at se Gud med de kødelige øjne for at kunne skelne ham med det åndeliggjorte sinds trosindsigt. Den Universelle Fars åndsvæsen deles til fulde med hans sameksisterende jeg, Paradisets Evige Søn. Både Far og Søn deler ligeledes den universelle og evige ånd til fulde og uden forbehold med deres tilknyttede samvirkende personlighed, den Uendelige Ånd. Guds åndd er i og af sig selv absolut; i Sønnen er den ikkeegenskabsbestemt, i Ånden universel, og hos alle tre er den uendelig. Gud er en universel ånd; Gud er den universelle person. Den højeste personlige virkelighed i det tidsombundne skaberværk er ånd, den yderste virkelighed i det personlige kosmos er absonit ånd. Kun uendelighedens niveauer er absolutte, og kun på sådanne niveauer e r det endelig enhed mellem materie, sind og ånd I universerne er Gud Fader den som har potentiale til at holde den fulde styring med materie, sind og ånd. Kun ved hjælp af sit vidtomspændende personlighedskredsværk beskæftiger Gud sig direkte med personlighederne i sit kæmpemæssige skaberverk af viljevæsener, men han kan (udenfor Paradis) kun kontaktes gennem sine fragmentariske enheders tilstedeværelse, Guds vilje spredt udover i universerne. Denne Paradisets ånd som tager bolig i sindene hos de tidsbundne dødelige og der fostrer udviklingen af den overlevende skabnings udødelige sjæl, indeholder den Universelle Fars væsen og guddommelighed. Men sindene hos sådanne udviklingsskabninger har deres oprindelse i de lokale universer og er nødt til at tilstræbe sig den guddommelige fuldkommenhed ved gennem erfaring at nå de åndelige forvandlinger som uundgåelig følger af at skabningen vælger at udføre den himmelske Fars vilje. I menneskets indre oplevelse er sindet forbundet med materien. Sådanne materietilkoblede sind kan ikke overleve når mennesket dør. Overlevelsesteknikken har sit grundlag i de tilpasninger af menneskeviljen og de forvandlinger i den dødeliges sind som gradvis gør et sådan gudsbevidst intellekt modtagelig for åndelig

6 oplæring og dernæst for åndelig ledelse. Denne udvikling af menneskesindet fra materietilknytning til forening med ånden fører til at de latent åndelige faser i den dødeliges sind omdannes til den udødelige sjæls morontiavirkeligheder. Et dødelig sind som underkaster sig materien, vil nødvendigvis bliver mere og mere materielt og til slut som en følge af det få sin personlighed udslettet; mens det sind som retter sig efter ånden ligeledes bliver mere og mere åndelig og til slut opnå enhed med den overlevende og guddommelige ånd og på denne måde overleve og opnå evig eksistens for sin personlighed Jeg udgår fra den Evige, og jeg har gentagende gange vendt tilbage til den Universelle Fars nærhed. Jeg er bekendt med realiteten i den Første Kilde og Center og hans personlighed, den Evige og Universelle Far. Jeg ved at mens den storslået Gud er absolut, evig og uendelig, så er han også god, guddommelig og imødekommende. Jeg er bekendt med sandheden om de vigtige bekendtgørelser: "Gud er ånd" og "Gud er kærlighed," og disse to egenskaber bliver mest fuldstændig åbenbaret for universet gennem den Evige Søn. 4. MYSTERIET GUD Guds fuldkommenhed er så uendelig at den for altid gør ham til et mysterium. Og det største af alle Guds uudgrundelige mysterier er det fænomen at Gud tager bolig i de dødeliges sind. Den måde hvorpå den Universelle Far færdes sammen med tidsskabningerne, er det mest dybtgående af alle universets mysterier; den guddommelige nærhed i menneskesindet er selve mysteriernes mysterium. De dødeliges fysiske kroppe er "Guds templer". Rent bortset fra at de Suveræne Skabersønner kommer i nærheden af skabningerne på deres beboede verdner og "trækker alle mennesker til sig"; selv om de "står ved døren" til bevidstheden "og banker på" og fryder sig over at kunne komme ind til alle dem som vil " åbne dørene til deres hjerter"; selv om dette intime personlige samkvem mellem Skabersønnene og deres dødelige skabninger faktisk finder sted, så vil det dødelige mennesket ikke desto mindre have noget fra selveste Gud som faktisk har sin bolig indeni det og som dets legeme er et tempel til ære for. Når i er færdige her nede; når jeres færd i en midlertidig form på jorden er kommet til vejs ende; når jeres prøvelsesrejse i kødet er over; når støvet som det dødelige tabernaklet består af, "vender tilbage til jorden hvorfra det kom ": da, er det åbenbaret, at den iboende "ånd skal vende tilbage til Gud som skænkede den." Det færdes indeni ethvert moralske væsen på denne klode et fragment af Gud, en andel af selve det guddommelige. I har ikke ejendomsretten til det, men det er en del af planen at det skal bliver ett med jer hvis i overlever den dødelige tilværelsen. Vi bliver uafladelig konfronteret med dette Guds mysterium; vi er rådvilde over at se hvorledes stadig mere af sandheden om hans uendelige godhed, grænseløse nåde, mageløse visdom og uovertræffelige karakteregenskaber breder sig ud for os i et endeløst panorama. 26.7/27.0 Det guddommelige mysterium består i den vedhængende forskel som skiller det endeomspundne fra det uendelige, det tidsbestemte fra det evige, den tidrumbundne skabning fra den Universelle Skaber, det materielle fra det åndelige, menneskets ufuldkommenhed fra Paradisets Guddoms fuldkommenhed. Den

7 universelle kærlighedens Gud giver sig med ufejlbarlig trofasthed fuldt ud til kende hos hver og en af sine skabninger så langt som en sådan skabning åndelig evner at fatte den guddommelige sandheds, skønheds og godheds kvaliteter. For hvert eneste åndevæsen og hver eneste dødelige skabning i hver eneste sfære og på hver eneste verden i universernes univers åbenbarer den Universelle Far alt det af sit elskværdige og guddommelige jeg som kan skelnes eller fattes af sådanne åndevæsener og de dødelige skabninger. Gud uddeler ikke respekt til personer, hvrken åndelige eller materiel. Det guddommelige nærhedsom ethvert barn af universet til enhver tid nyder godt af, begrænses kun af en sådan skabnings evne til at modtage og skelne den overmaterielle verdens åndelige realiteter. Som en åndelig erfaret virkelighed udgør Gud ikke noget mysterium for mennesket. Men når man forsøger at klarlægge åndeverdnernes virkeligheder for sindene af den materielle orden, melder mysteriet sig: mysterier som er så subtile og så dybtgribende at den gudsfortrolige dødelige kun gennem sin trosforstand kan udrette det filosofiske mirakel det er som endeomspunden at kunne genkende den uendelige, dette at dødelige udviklingsvæsener på de materielle tid- og rumverdner skal kunne få et glimt af den evige Gud. 5. DEN UNIVERSELLE FARS PERSONLIGHED Tillad ikke at Guds storhed, hans uendelighed, hverken skal kunne formørke eller overskygge hans personlighed. [bibel] "Han som planlagde øret, skal ikke han kunne høre? Han som udformet øjet, skal ikke han kunne se?" Den universelle Far er kulminationen af guddommelig personlighed; i hele skaberværket er han personlighedenes kilde og endemål; Gud er både uendelig og personlig; han er en uendelig personlighed. Faderen er i sandhed en personlighed, rent bortset fra at hans persons uendelighed for altid placerer ham hinsides de materielle og endeomspundne væseners fulde forståelse. Gud er meget mere end en personlighed sådan som personlighed forstås af menneskesindet; han er til og med langt mere end ethvert begreb om en superpersonlighed. Men det er fuldstændig nytteløst at diskutere sådanne uforståelige begreber om guddommelig personlighed med materielle skabningesind hvis maksimums begreb om hvad tilværelsens virkelighed er, består af en personligheds idé og ideal. Den materielle skabnings højeste mulige begreb om den Universelle Skaber er omfavnet indenfor de åndelige idealer som den guddommelige personligheds ophøjede idé står for. Derfor vil i, selv om i måske ved at Gud nok er meget mere end hvad mennesket kan forstå af hvad personlighed er, være lige så fuldt ud klar over at den Universelle Far umulig kan være noget mindre end en evig, uendelig, sand, god og smuk personlighed. Gud skjuler sig ikke for nogen af sine skabninger. Han er utilnærmelig for så mange slags væsner kun fordi han [bibel] "dvæler i et lys som ingen materiel skabning kan nærme sig." Den guddommelige personligheds uhyre udstrækning og storslåethed ligger hinsides fatteevnen for de dødelige udviklingsskabningers ufuldkomne sind. Han [bibel 3x] "måler vandmasserne i sin hule hånd, måler et univers med sin håndsbredde. Det er ham som sidder på jordens omkreds, som strækker himmelhvælvingerne ud som en dug og spreder dem udover som et univers man kan bo i." "Løft deres øjne op mod det høje og tag i øjesyn hvem det er som har skabt alt dette, som har tal på alle verdnerne han bringer til veje og nævner dem alle ved deres navn;e" og således er det sandt at "det usynlige som er af Gud kan delvis

8 forstås gennem alt det som er blevet skabt." I dag må i fra jeres eget ståsted skelne den usynlige Skaber gennem hans mangfoldige og varieret skaberværk såvel som gennem hans Sønners og deres talrige underordnedes åbenbaring og tjeneste. Til trods for at materielle dødelige ikke kan se Guds person, burde de fryde sig i forvisning over at han er en person; ved tro godtager den sandhed som fremstiller Paradisets Skaber som den som således elsket verden at han sørgede for at dets ringe beboere kan fortsætte deres åndelige fremgang i al evighed; at han "fryder sig over sine børn." Gud kommer ikke til kort når det gælder nogen af de overmenneskelige og guddommelige egenskaber som indgår i en fuldkommen, evig, kærlig og uendelig skaberpersonlighed I de lokale skaberværker (superuniversernes personel ikke medregnet) findes det ingen personlig eller udstationeret manifestation af Gud bortset fra de Skabende Paradissønnere som er de beboede verdners fædre og de lokale universers suveræne herskere. Om skabningens tro var fuldkommen, ville han med sikkerhed vide at når han havde set en Skabersøn, havde han set den Universelle Far; i sin søgen efter Faderen ville han ikke spørge efter eller forvente at se nogen anden end Sønnen. Det dødelige mennesket kan simpelthen ikke se Gud før det opnår fuldstændig åndelig forvandling og faktisk når frem til Paradis. Med til de Skabende Paradissønners væsensegenskaber hører ikke alle den universelle absolutheds ikke-egenskabsbestemte potentialer som indgår i den Første Store Kilde og Centrums uendelige væsen, men den Universelle Far er på alle måder guddommelig til stede i Skabersønnerne. Faderen og hans Sønner er ett. Disse Paradissønnere af Mikaels orden er fuldkomne personligheder og endogså til mønstret for al personlighed i det lokale univers, fra den Stråleklare Morgenstjernes personlighed og nedover til personligheden hos den mest laveste menneskeskabning som kommer som en videreudvikling af dyreriget. Uden Gud og uden hans storslået og centrale person ville det ikke findes nogen personlighed i hele det vældige universernes univers. Gud er personlighed. Bort set fra at Gud er en evig kraft, en majestetisk nærværelse, et bagvedliggende ideal og en herlighedsudstrålende ånd, selv om han er alt dette og uendelig meget mere, ikke desto mindre er han i sandhed og til evig tid en fuldkommen Skaberpersonlighed, en person som kan "kende og bliver kendt", som kan "elske og bliver elsket", og en som kan gøre sig til ven med os. Ligeledes kan du blive kendt, som Guds ven. Han er en virkelig ånd og en åndelig realitet. Idet vi ser den Universelle Far åbenbaret over hele hans univers; idet vi skimter at han dvæler hos hver og en blandt sit mylder af skabninger; idet vi beskuer ham i hans Selvrådende Sønners personer; idet vi fortsætter med at få en føling af hans guddommelige nærvær rundt omkring, nært og fjernt, lad os da ikke betvivle eller sætte spørgsmålstegn ved den forrang hans personlighed har. På trods af al denne vidtomspændende udspredningen forbliver han en sand person og opretholder til evig tid sin personlige forbindelse med sine utallige skarer af væsner som han har skabt og som findes spredt rundt om i universernes univers. Ideen om den Universelle Fars personlighed er en udvidet og sandere forestilling om Gud som er kommet til menneskeheden hovedsagelig gennem

9 åbenbaringer. Både fornuften, visdommen og den religiøse erfaring peger mod og henspejler til Guds personlighed, men magter ikke helt at påvise den. Selv den iboende Tankeretter er førpersonlig. Enhver religions sandhedsindhold og modenhed står direkte i proportion til den forestillingen den har om Guds personlighed og til dens indsigt om Guddommens absolutte enhed. Ideen om en personlig Guddom bliver derfor målestokken på den religiøse modenhed efter at religionen først har formuleret begrebet om Guds enhed. De primitive religioner havde mange personlige guder, og de var formet i menneskets billede. Åbenbaringer bekræfter gyldigheden af begrebet om Guds personlighed, noget som på grundlag af videnskabens forudsætning om en Første Årsag ikke er mere end en mulighed, og som i tråd med filosofiens idé om den Universelle Enhed kun kan antydes. Kun ved hjælp af personlighedens tilnærmingsbestræbelser kan nogen person begynde at danne sig et klart billede af Guds enhed. Fornægter man at den Første Kilde og Centrum har en personlighed, står man kun med valget mellem to filosofiske dilemmaer: materialismen og panteismen. Når man prøver at forestille sig Guddommen, må personlighedsbegrebet løsrives fra ideen om kropslighed. En materiel krop er ikke uundværlig for personligheden hverken for mennesket eller for Gud. Det fejlagtige ved kropslighedsforestillingen kommer til udtryk i begge yderligheder af menneskelig filosofi: Ifølge materialismen kan mennesket, siden det mister sin krop når det dør, ikke fortsætte med at eksistere som en personlighed; ifølge panteismen kan Gud, siden han ikke har nogen krop, følgelig ikke være nogen person. Den overmenneskelige fremadskridende personlighedstype fungerer imidlertid som en forening mellem sind og ånd. Personligheden er ikke simpelthen en egenskab hos Gud; snarere står den for helheden i det samordnede uendelige væsen og den forenede guddommelige vilje som fremtræder fuldkomment udtrykt med evig og universel gyldighed. Personlighed i ordets mest ophøjede forstand er Guds åbenbaring til universernes univers. Gud, som er evig, universel, absolut og uendelig, vokser ikke i kundskab og højner ej heller sit visdomsniveau. Gud tilegner sig ikke erfaring i den forstand som det endeomspundne mennesket vil kunne ræsonnere sig frem til eller fatte det, men på sin egen evige personligheds præmisser nyder han godt af sådanne kontinuerlige udvidelser af sin selvrealisering som på sin vis kan sammenlignes og parallelføres med udviklingsverdnernes endeomspunne skabningers tilegnelse af nye erfaringer. Den uendelige Guds absolutte fuldkommenhed ville medføre at han blev offer for de bedrøvelige begrænsninger i sin egen ikke-egenskabsbestemte uforanderlige fuldendthed om det ikke var for det faktum at den Universelle Far deltager direkte i personlighedskampen hos alle de ufuldkomne sjæle i det vidtstrakte univers som med guddommelig hjælp forsøger at stige op til de åndelig fuldkomne verdner i det høje. Denne fremskridtserfaring hos ethvert åndevæsen og enhver dødelig skabning i hele universernes univers udgør en del af Faderens stadig ekspanderende guddomsbevidsthed i den uophørlige selvrealiseringens evigvarende guddommelige runddans.

10 Det er bogstavelig talt sandt at [bibel 2x] "I alle jeres pinsler pines også han." "I alle jeres sejre sejrer han i jer og med jer." Hans førpersonlige guddommelige ånd er en real del af jer. Paradisets Ø reagerer på alle fysiske forvandlinger i universernes univers; den Evige Søn er inkluderende overfor alle åndsimpulserne i hele skaberværket; den Medvirkende Aktør omfatter alle sindsudtryk i det ekspanderende kosmos. Den Universelle Far er i sin guddommelige bevidstheds fylde hos ethvert væsen og enhver personlighed med på at opleve alle ekspanderende sinds og opadstigende åndevæsners individuelle erfaringer i deres fremskridtsbestræbelser over alt i det tidrumlige udviklingsskaberværk. Og alt dette er bogstavelig talt sandt, for [bibel]"i Ham lever vi alle og rører os og har vor væren." 6. PERSONLIGHED I UNIVERSET Menneskets personlighed er det tidrumlige skyggebilledet som den guddommelige Skaberpersonlighed kaster. Og ingen realitet kan nogensinde blive rigtig forstået ved at man undersøger skyggen af den. En skygge bør helst fortolkes udfra den substans som kaster den. For videnskaben er Gud en årsag, for filosofien en idé, for religionen en person, selv den kærlige himmelske Far. For videnskabsudøveren er Gud en ophavelig drivkraft, for filosofen en hypotese om enhed, for religionsudøveren en levende åndelig erfaring. Menneskets mangelfulde begreb om den Universelle Fars personlighed kan kun forbedres gennem dets åndelige fremskridt i universet og vil kun være fyldestgørende når tidens og rummets pilgrimme endelig når Paradisets levende Guds guddommelige favntag. Mist aldrig de diametralt modsatte synspunkter af personligheden som de er opfattet af Gud og mennesket. Mennesket betragter og opfatter personligheden set fra det endeomspundne henimod det uendelige; Gud ser fra det uendelige henimod det endeomspundne. Mennesket besidder den laveste form for personlighed, Gud den højeste, selv den altoverordnede, ultimate og absolutte. Derfor måtte man vente tålmodig med de højere begreber om den guddommelige personlighed til der fandtes klarere ideer om menneskets personlighed, i særdeleshed den udvidede åbenbaring af både menneskelig og guddommelig personlighed i Skabersønnen Mikaels nedstigningsgaveliv på Urantia. Den førpersonlige guddommelige ånd som bor i den dødeliges sind, bibringer ved sit blotte nærvær det gyldige bevis på sin faktiske eksistens, men begrebet om den guddommelige personlighed kan kun fattes gennem den indsigt man får gennem ægte personlig religiøs erfaring. En hvilken som helst person, enten det er menneskelig eller guddommelig, kan kendes eller blive forstået, helt uafhængig af personens ydre reaktioner eller fysiske tilstedeværelse. En vis grad af moralsk beslægtethed og åndelig harmoni er væsentlig for et venskab mellem to personer; en kærlig personlighed vil næppe give sig til kende overfor en kærlighedsløs person. Selv det at komme i nærheden af at blive kendt med

11 en guddommelig personlighed kræver at alle menneskets personligheds ressurser vies til denne bestræbelsen. Halvhjertet, ufuldstændig hengivelse vil være frugtesløs. Jo mere fuldstændig mennesket forstår sig selv og værdsætter værdierne hos sine medmenneskers personligheder, jo mere vil det hige efter at kende den Oprindelige Personlighed, og med desto større inderlighed vil et sådan gudsfortrolig menneske stræbe efter at blive som den Oprindelige Personlighed. I kan argumentere for forskellige opfattelser om Gud, men al erfaring med ham og i ham overgår og ligger hinsides alle menneskets kontroverser og ensidig rationelle tænkning. Et gudsfortrolig menneske gør rede for sine åndelige erfaringer, ikke for at overbevise de ikketroende, men for at det skal være opbyggelig og til gavn de troende imellem. At antage at man kan kende universet og at det er forståelig, er det samme som at antage at universet er sindsbevidst skabt og personlig styret. Menneskesindet kan kun opfatte sindsfænomener som kommer fra andre sind, enten disse er menneskelige eller overmenneskelige. Hvis menneskets personlighed kan opleve universet, så ligger der faktisk en personlighed gemt et eller andet sted i dette univers. Gud er ånd: åndspersonlighed. Mennesket er også en ånd: latent åndspersonlighed. Jesus fra Nasaret opnåede til fulde i sin menneskelige livserfaring at realisere dette åndspersonlighedspotentialet; for mennesket bliver hans liv ved at han gennemførte Faderens vilje, derfor den mest virkeligste og ideelle åbenbaring af Guds personlighed. Selv om man kun kan erkende den Universelle Fars personlighed ved hjælp af real religiøs erfaring, bliver vi inspireret af Jesu jordeliv og den realisering og åbenbaring af Guds personlighed som han i et virkelig menneskeliv gav en fuldkommen opvisning af. 7. PERSONLIGHEDSBEGREBETS ÅNDELIGE VÆRDI Når Jesus snakket om "den levende Gud", mente han en personlig Guddom den himmelske Far. Guddomspersonlighedsbegrebet fremmer fællesskabsfølelsen, den meningsfyldte tilbedelse og en forfriskende tillidsfuldhed. Ikkepersonlige ting kan agere imellem sig, men de kan ikke opleve noget fællesskab. Det medmenneskelige forhold mellem far og søn kan på samme måde som fællesskabet mellem Gud og mennesket ikke opleves medmindre de begge er personer. Kun personligheder kan omgås med hverandre, selv om dette personlige samkvem meget lettere kan foregå ved tilstedeværelsen af et så upersonlig væsen som Tankeretteren. Mennesket opnår ikke at blive forenet med Gud på samme måde som en vanddråbe kan blive et med havet: Mennesket opnår sin forening med det guddommelige ved i stigende grad at have et tovejs åndelig samkvem, ved sin personlighedsomgang med den personlige Gud, ved at blive stadig mere et med det guddommelige væsen ved helhjertet og på gennemtænkt vis at rette sig efter Guds vilje. Et så ophøjet samkvem kan kun finde sted mellem personligheder. Sandhedsbegrebet kan muligvis forstås løsrevet fra al personlighed; skønhedsbegrebet kan eksistere uden nogen personlighed; men begrebet om den guddommelige godhed lader sig kun forstå i lys af personligheden: Kun en person kan

12 elske og blive elsket. Selv skønheden og sandheden ville ikke have noget håb om at overleve uden en personlig Gud, en kærlig Far. Vi kan ikke fuldt ud forstå hvordan Gud kan være ophavsperson, uforanderlig, almægtig og fuldkommen og samtidig være omgivet af et univers som stadig forandrer sig og ser ud til at være underlagt lovmæssighedsbegrænsninger, et relativt ufuldkomment univers i udvikling. Men vi kan vide at det er sandt gennem vor egen personlige erfaring siden vi alle beholder vor personlighedsidentitet og vor viljes enhed til trods for at både vi selv og vore omgivelser er i konstant forandring. Universets ultimate virkelighed kan ikke nås med en forståelse udfra matematikkens, logikkens eller filosofiens præmisser, men kun gennem personlig erfaring ved at man i stigende grad retter sig efter en personlig Guds guddommelige vilje. Hverken videnskaben, filosofien eller teologien kan påvise Guds personlighed. Kun den himmelske Fars trossønners personlige erfaringer kan bibringe den faktiske åndelige erkendelsen af Guds personlighed. De mere avancerede forestillinger om personlighed i universet indebærer at der findes identitet, selvbevidsthed, egenvilje og mulighed til at åbenbare sig. Og disse egenskaber indebærer yderligere et fællesskab med andre og ligestillede personligheder, sådan som dem der findes i personlighedssamvirket mellem Paradisets Guddomme. Og den absolutte enhed i disse samvirker er så fuldkomment at det guddommelige kendes ved sin udelelighed, ved sin enshed: "Gud Herren er én." Personlighedsudeleligheden er ikke til hindring for at Gud skænker sin ånd for at den skal leve i de dødelige menneskers hjerter. En menneskelig fars personligheds udelelighed forhindrer ham ikke i at sætte nye dødelige sønner og døtre til verden. Denne forestillingen om udelelighed koblet sammen med forestillingen om enhed indebærer at både tid og rum overskrides af Guddommens Ultimathed; derfor kan hverken rummet eller tiden være absolutte eller uendelige. Den Første Kilde og Centrum er den uendelighed som uden egenskabsbestemmelser overskrider alt sind, al materie og al ånd. Kendsgerningen om Paradisets Treenighed modsiger på ingen måde sandheden om den guddommelige enhed. Paradisets Guddoms tre personligheder er i alle deres reaktioner på den universelle virkelighed og hvad deres forhold til alle skabningene angår, som én. Ej heller det at disse tre evige personene eksisterer, modsiger sandheden om guddommens udelelighed. Jeg er fuldstændig klar over at jeg ikke har tilgang til noget sprog som på behørig vis gør det klart for den dødelige hvordan vi selv opfatter disse problemene i universet. Men I burde ikke miste modet: alt dette har ikke engang de højtstående personligheder som hører til min kategori af Paradisvæsner en helt klar opfattelse om. Hav altid i tankene at I vil komme til at få en stadig klarere opfattelse om disse dybe sandheder som har med Guddommen at gøre efterhånden som jeres sind bliver mere og mere åndeliggjort gennem de rfterfølgende epoker af jeres lange opstigning som dødelige på vej mod Paradis. [Præsenteret af en Guddommelig Rådgiver, et medlem af den gruppe af himmelske personligheder som er beordret af de Urgamle af Dage på Uversa, det syvende superunivers hovedkvarter, for at holde overopsyn med de dele af denne

13 forestående åbenbaring som omhandler omstændigheder hinsides det lokale univers Nebadons grænser. Jeg er betroet til at stå som ansvarlig for de blade som portrætterer Guds væsen og egenskaber fordi jeg repræsentere den øverste tilgængelige informationskilde for sådanne tiltag på enhver beboet verden. Jeg har tjenestegjort som Guddommelig Rådgiver i alle de syv superuniverser og har længe haft mit tilhold på Paradisets centrum for alle ting. Mange gange har jeg kunne nyde godt af den altovertræffende glæde det er at komme i den Universelle Fars umiddelbare personlige nærhed. Jeg fremstiller virkeligheden og sandheden om Faderens væsen og egenskaber med en ubestridelig autoritet, for jeg ved hvad jeg snakker om.]

KAPITEL 6 DEN EVIGE SØN

KAPITEL 6 DEN EVIGE SØN KAPITEL 6 DEN EVIGE SØN Den Evige Søn er den fuldkomne og endelig udtrykkelse af det første personlige og absolutte begreb af den Universelle Far. I overensstemmelse hermed, når som helst og hvor end Faderen

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe:

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Indledning: Spil evt. lidt musik, mens I samles om alteret. Mesteren Jesus siger: Jeg Er Verdens lys. Den, der følger mig, skal

Læs mere

TANKERETTERNES OPRINDELSE OG NATUR

TANKERETTERNES OPRINDELSE OG NATUR KAPITEL 107 TANKERETTERNES OPRINDELSE OG NATUR SELV OM den Universelle Fader er personligt boende på Paradis, i selve centrum af universerne, er han faktisk også er til stede i verdnerne i rummet, i sine

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

UNIVERSETS NIVEAUER AF VIRKELIGHED

UNIVERSETS NIVEAUER AF VIRKELIGHED KAPITEL 106 UNIVERSETS NIVEAUER AF VIRKELIGHED DET ER ikke nok, at den opstigende dødelige ved noget om Guddommens forbindelser med den kosmiske virkeligheds tilblivelsen og manifestationer; mennesket

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Forvandling. 2. Kor.5.17: Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til! Forvandling Bibeltime af Finn Wellejus 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!" Hvordan blev du frelst? - kære broder og søster.

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30

Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30 1 Mos 32,25-32, Jak 1,22-25, Joh 16,23b-28 Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden Lihme 10.30 3 Lovsynger Herren 300 Kom sandheds

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

KAPITEL 14 DET CENTRALE OG GUDDOMMELIGE UNIVERS

KAPITEL 14 DET CENTRALE OG GUDDOMMELIGE UNIVERS KAPITEL 14 DET CENTRALE OG GUDDOMMELIGE UNIVERS Det fuldkomne og guddommelige univers optager hele skabelsens center; det er den evige inderste del hvor omkring de uhyre skabelser i tid og rum drejer.

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten? Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme

Læs mere

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er

Læs mere

Juledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125

Juledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125 1 Juledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 1,1-14

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 1 18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er i kirke til

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte. Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2016 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 367 * 586 * 474 * 719 I filmen Bruce den Almægtige mener Bruce, at han kan gøre Guds

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Guide til til Højmessen

Guide til til Højmessen Guide til til Højmessen Velkommen til højmesse i Sct. Pauls Kirke. Denne guide beskriver forløbet af de højmesser, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. INDLEDNING: Klokkeringning og bedeslag.

Læs mere

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Israels trosbekendelse: "Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er én, 5. Mos. 6:4. Israels trosbekendelse: Israels trosbekendelse: I daglig tale forkortet til:

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor

Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor Lihme 10.30 736 Den mørke nat 651 Vor klippe

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Prædiken 1. søndag efter trinitatis

Prædiken 1. søndag efter trinitatis Prædiken 1. søndag efter trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 13: Måne og sol Salme mellem læsninger: DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær Salme før prædikenen: DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

MARIA, NÅDENS REDSKAB

MARIA, NÅDENS REDSKAB Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

forstår og fatter, og at vi ikke vil se, høre, forstå og fatte, hvor meget vi har fået, hvor meget vi hele tiden får, hvor stor en rigdom der omgiver

forstår og fatter, og at vi ikke vil se, høre, forstå og fatte, hvor meget vi har fået, hvor meget vi hele tiden får, hvor stor en rigdom der omgiver 12.s.e.trin.18.8.2013. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 414 Den mægtige finder vi ikke, 305 Kom Guds Helligånd, 443 Op til Guds hus, 11 Nu takker alle Gud. Nadver: 4 Giv mig Gud. Gråbrødre 17: 5 O havde

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 15 livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 1 »Vi vil leve i bøn«sådan lyder en af kerneværdierne i IMU, og derfor ønsker vi at sætte fokus på bøn. 15 livliner er en opfordring til at

Læs mere

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet

Læs mere

6. søndag efter trinitatis I Salmer: 736, 396, 493, 608, 474, 52

6. søndag efter trinitatis I Salmer: 736, 396, 493, 608, 474, 52 6. søndag efter trinitatis I Salmer: 736, 396, 493, 608, 474, 52 Vores ord kan skabe kærlighed og glæde, men ord kan også slå ihjel. Ligeså nemt det er med få ord at skabe glæde hos et andet menneske,

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

RETTERNES FORHOLD TIL DE SKABTE VÆSENER I UNIVERSET

RETTERNES FORHOLD TIL DE SKABTE VÆSENER I UNIVERSET KAPITEL 109 RETTERNES FORHOLD TIL DE SKABTE VÆSENER I UNIVERSET TANKERETTERNE er børn af universets karriere, og de jomfruelige Rettere må bestemt få erfaring, mens dødelige væsener vokser og udvikler

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716 Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716 Der er en, der var den første mand på månen. Der er en, der var

Læs mere

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706) Advent I advent tager flere af teksterne fra Det Gamle Testamente udgangspunkt i det golde ørkenlandskab og forjættelsen af ny frugtbarhed. Hos Esajas hører vi til 3. søndag i advent om dette tørre land

Læs mere

KAPITEL 56 UNIVERSEL ENHED

KAPITEL 56 UNIVERSEL ENHED KAPITEL 56 UNIVERSEL ENHED Gud er enhed. Guddom er universelt ko-ordineret. Universet af universer er en umådelig integreret mekanisme som er absolut kontrolleret af et infinit sind. De fysiske, intellektuelle,

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

1 Udgivet af VisdomsNettet - www.visdomsnettet.dk

1 Udgivet af VisdomsNettet - www.visdomsnettet.dk 1 MANTRAER & INVOKATIONER Et mantra er en lyd, et ord eller en sætning med en dybere betydning. Det siges før, under eller efter meditationen - lydløst, højt eller det kan intoneres som en sang. 2 DEN

Læs mere

Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed?

Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. november 2015 Kirkedag: Sidste søndag i kirkeåret/a Tekst: Matt 25,31-46 Salmer: SK: 568 * 276 * 370 * 278 * 277,4 * 431 LL: 568 * 276 * 278 * 277,4

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION Forud er der normalt gået 6 timer, fra pumperne med sovemedicin og smertestillende medicin er slukket, til lægerne kan lave den første hjernedødsundersøgelse. Herefter

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere