D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

2 Bilagsliste Bilag 1a-b Bilag 2-5 Bilag 6-7 Bilag 8-13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18a-g Bilag 19a-f Bilag 20 Bilag 21a-h Bilag 22a-i Bilag 23a-g Bilag 24a-g Bilag 25a-i Bilag 26a-g Bilag 27 Bilag 28 Periodeoversigter Illustrationer til navnemiljøteori Illustrationer til centralpladsteori Illustrationer til arkæologi og arkæologisk centralpladsteori Oversigtskort, toponymiske udgangspunkter for undersøgelsesområder Oversigt over gruppering af søgeord i kategorier af centralpladsrelevans Tidslinje for danske stednavnetyper Oversigtskort over afhandlingens undersøgelsesområder Bilag til Salløv-området, Tune herred, Sjælland Bilag til Tune-området, Tune herred, Sjælland Sammenstilling af Salløv- og Tune-området Bilag til St./Ll. Salby-området, Ramsø herred, Sjælland Bilag til Salby-området, Bjerge herred, Fyn Bilag til Sahl-området, Houlbjerg herred, Jylland Bilag til Sall-området, Houlbjerg herred, Jylland Bilag til Sahl-området, Ginding herred, Jylland Bilag til Onsved-området, Horns herred, Sjælland Fundspredning i Gudme-området Oversigt over bebyggelsesnavne med søgeord i Bjerge herred 1

3 Bilag 1a Oversigt over den forhistoriske periodeinddeling (oversigt fra Nordic Archaeological Abstract 1997 S. 321). For en mere detaljeret jernalderkronologi, jf. bilag 1b. 2

4 Bilag 1b Kronologisk inddeling af jernalderen (Lund Hansen 1993:169). 3

5 Bilag 2a Eksempel på et navnemiljø fra de centrale dele af Högsby sn i Hanbörd, östra Småland. Stefan Brink skriver om illustrationen: Vid ett åsgenombrott har en förhistorisk centralort uppstått, där huvudorten förefaller att ha varit Hög. I bygden förekommer Huseby, Gillberga, Staby (<Stavby), de teofore Odensvi, Frövi, Odensö, samt de om vakt/bevakning vittnande Böte, Böterum og Valåkra. (Brink 1998:309). For en gennemgang af området, jf. Brink 1998:

6 Bilag 2b Eksempel på et navnemiljø fra Selaö i Mälaren, Södermanland (Brink 1999b:428). 5

7 Bilag 3 Idealiseret model for centralpladsindicerende navnemiljøer (Brink 1999b:434). 6

8 Bilag 4 Model, der illustrerer navnemiljøer som afspejlende (hierarkier af) centralpladskomplekser (Brink 1999b:434). 7

9 Bilag 5 Formodet centralpladsindicerende navne i Yssby sn, Halland, udskilt på basis af bebyggelses- og marknavnemateriale (Brink 1998:304). 8

10 Bilag 6 Teoretisk model, der illustrerer de centrale pladser inden for hver deres sekskantede kompletteringsområder (territorier), hvori de også ligger centrale pladser på lavere niveauer (illustration af centralpladsteori af Renfrew & Bahn 1996:171). 9

11 Bilag 7a Teoretisk model over de centrale steders fordeling efter forsyningsprincippet (Christaller 1968:71). Princippet er baseret på en optimal distribution af centrale varer og ydelser inden for et område. Ved en bebyggelsesfordeling efter dette princip er det derfor mest hensigtsmæssigt, at de centrale steder ligger placerede med en ensartet indbyrdes afstand og efter en systematisk hierarkisk struktur, således at alle varer og ydelser uanset rækkevidde kan nå ud til alle dele af området (Christaller 1968:65-77). 10

12 Bilag 7b Teoretisk model over fordelingen af centrale steder efter transportprincippet (Christaller 1968:80). Princippet er baseret på en tilfredsstillelse af flest mulige behov med færrest mulige udgifter gennem samfærdsel. Ved en bebyggelsesfordeling efter dette princip er der behov for, at et større antal centrale steder ligger på hovedfærdselslinjer mellem centrale steder på højere niveau. Afstanden mellem de centrale steder, der er beliggende på disse transportlinjer er derfor mindre en afstanden til områdets øvrige centrale steder (Christaller 1968:77-81). 11

13 Bilag 7c Teoretisk model over de centrale steders fordeling efter afsondrings- eller forvaltningsprincippet (Christaller 1968:84). Princippet er baseret på en afsondring af menneskelige fællesskaber med det formål at styrke det indre fællesskab og beskytte det fra fremmed indflydelse. Ved en bebyggelsesfordeling efter dette princip vil et centralt sted på højere niveau ligge som centrum med omkringliggende centrale steder på lavere niveauer. Områdets periferi vil kun være tyndt befolket eller ubeboet (jf. Christaller 1968:82-85). 12

14 Bilag 8 Gudmehallerne (Sørensen 1994:28). Den store hal (hus I) formodes at være opført ca. midt i 3. årh. e. Kr. og efter en ca. 100-årig periode. Syd for den store hal kan en mindre halbygning i seks faser iagttages (hus II-VII), i alt repræsenterende en periode fra omtrent første halvdel af 3. årh. e. Kr. til og med anden halvdel af 5. årh. e. Kr. Nordøstligst i billedet kan et langhus af almindelig type betragtes (hus IX). Dette hus er yngre end hallerne og menes at være opført i begyndelsen af 6. årh. e. Kr. (Sørensen 1994:31-33). 13

15 Bilag 9 Oversigt over Gudme-området med markering af bl.a. Møllegårdsmarken og Lundeborg (Thrane 1991:263). 14

16 Bilag 10 Indikatorer på centralpladser (fra germansk jernalder), hvortil også yngre kilder fra tidlig middelalder som hovedgårde og kongelige ejendomme henregnes (Fabech & Ringtved 1995:19). 15

17 Bilag 11 Charlotte Fabech og Jytte Ringtveds forslag til niveaudeling af yngre jernalders bebyggelser på basis af genstandsmaterialet (Fabech & Ringtved 1995:14). 16

18 Bilag 12 Bertil Helgessons forslag til typeinddeling af jernalderlokaliteter baseret på de funktioner, der afspejles i fundmaterialet. Mens gruppe 1 & 2 kan tilknyttes hele jernalderen, synes gruppe 3-6 primært at optræde i yngre jernalder. (Oversigten er udarbejdet på baggrund af Helgesson 2008: ) 17

19 Bilag 13 Skitse over hypotetiske faser i rigsdannelsesprocessen (Näsman 2006:227). 18

20 Bilag 14 Oversigt over de stednavne, der er udgangspunkter for afhandlingens undersøgelsesområder. 19

21 Bilag 15 Gruppering af søgeordene efter deres formodede centralpladsrelevans som navneled i Danmark (jf. afsnit 2.1). 20

22 Bilag 15, fortsat Gruppering af søgeordene efter deres formodede centralpladsrelevans som navneled i Danmark, fortsat (jf. afsnit 2.1). 21

23 Bilag 15, fortsat Gruppering af søgeordene efter deres formodede centralpladsrelevans som navneled i Danmark, fortsat (jf. afsnit 2.1). 22

24 Bilag 15, fortsat Gruppering af søgeordene efter deres formodede centralpladsrelevans som navneled i Danmark, fortsat (jf. afsnit 2.1). 23

25 Bilag 16 Omtrentlig datering af de danske stednavnetyper. (Udarbejdet af Peder Gammeltoft på basis af bl.a. Kousgård Sørensen & Albøge (jf. henvisning i illustrationen)) 24

26 Bilag 17 Oversigt over undersøgelsesområderne. 25

27 Bilag 18a Salløv-området (ca. 35 km 2 ). Undersøgelsesområdet er afgrænset med mørkegrå, mens herredet (Tune) er markeret med lysere grå. For sogne- og ejerlavsinddeling, jf. hhv. bilag 18b og 18c. 26

28 Bilag 18b Salløv-området. Sogneinddeling. 27

29 Bilag 18c Salløv-området. Ejerlavsinddeling. 28

30 Bilag 18d Salløv-området, udvalgte bebyggelsesnavne. 29

31 Bilag 18e Udvalgte navne i Salløv-området, der fremhæves som muligt relevante for undersøgelsen (jf. beskrivelse). Salløv betragtes som sandsynligt centralpladsrelevant, mens navnene Tingrøgler og Drengestykkerne kun kan tillægges eventuel centralpladsrelevans. 30

32 Bilag 18f DKC-registreringer fra yngre jernalder inden for Salløv-området. x markerer fundsted. DKC markerer både Snoldelev-stenen og vikingetidsgrave (jf. tekst). 31

33 Bilag 18g De udvalgte navne og arkæologiske registreringer i Salløv-området, der betragtes som mest relevante for undersøgelsen (jf. beskrivelse). 32

34 Bilag 19a Tune-området (ca. 26 km 2 ). Undersøgelsesområdet er afgrænset med mørkegrå, mens herredet (Tune) er markeret med lysere grå.. For sogne- og ejerlavsinddeling, jf. hhv. bilag 19b og 19c. 33

35 Bilag 19b Tune-området. Sogneinddeling. 34

36 Bilag 19c Tune-området. Ejerlavsinddeling. 35

37 Bilag 19d Udvalgte bebyggelsesnavne i Tune-området. Vesby betragtes som en sandsynlig centralpladsmarkør, mens en centralpladsrelevant betydning i navnet Tune betragtes som usikker. Navnet Ornum kan eventuelt være indirekte relevant (jf. beskrivelse). 36

38 Bilag 19e DKC-registreringer fra yngre jernalder inden for Tune-området. x markerer fundsted, stiplet linje markerer kulturarvsarealet ved Vindinge by. 37

39 Bilag 19f Sammenstilling af de fremhævede navne og arkæologiske fund inden for Tune-området (jf. beskrivelse). 38

40 Bilag 20 Sammenstilling af de fremhævede navne og arkæologiske fund inden for Salløv- og Tune-området. 39

41 Bilag 21a St./Ll. Salby-området (ca. 60 km 2 ). Undersøgelsesområdet er afgrænset med mørkegrå, mens herredet (Ramsø) er markeret med lysere grå.. For sogne- og ejerlavsinddeling, jf. hhv. bilag 21b og 21c. 40

42 Bilag 21b St./Ll. Salby-området. Sogneinddeling. 41

43 Bilag 21c St./Ll. Salby-området. Ejerlavsinddeling. 42

44 Bilag 21d To forskellige luftfotos, hvor det cirkulære voldanlæg ved Borrering kan iagttages. 43

45 Bilag 21e Udvalgte bebyggelsesnavne i St./Ll. Salby-området. Både St. & Ll. Ladager og St. og Ll. Salby er illustreret ved ét navn. De firkantede symboler illustrerer bebyggelsernes beliggenhed 44

46 Bilag 21f Udvalgte navne i St./Ll. Salby-området, der kan tillægges mulig centralpladsrelevans. (St./Ll.) Salby betragtes som den mest sandsynlige centralpladsmarkør blandt de udskilte navne (jf. beskrivelse). 45

47 Bilag 21g DKC-registreringer fra yngre jernalder inden for St./Ll. Salby-området. x markerer fundsted, stiplet linje markerer kulturarvsarealer (jf. beskrivelse). 46

48 Bilag 21h Sammenstilling af de fremhævede navne og arkæologiske fund inden for St./Ll. Salby-området (jf. beskrivelse). x markerer fundsted, X markerer hhv. Østervang (mod vest) og Ellebækgård (mod øst). 47

49 Bilag 22a Salby-området (ca. 44 km 2 ). Undersøgelsesområdet er afgrænset med mørkegrå, mens herredet (Bjerge) er markeret med lysere grå. For sogne- og ejerlavsinddeling, jf. hhv. bilag 22b og 22c. Romsø Ø øst for Hindsholm indgår ikke i undersøgelsen. 48

50 Bilag 22b Salby-området. Ejerlavsinddeling. Den inddæmmede Tårup Fjord er markeret med blå farve på denne og de nedenstående illustrationer. 49

51 Bilag 22c Salby-området. Ejerlavsinddeling 50

52 Bilag 22d Luftfoto af Borre, Mesinge sogn. Set fra vest. (Foto: Lone Nørgaard for Østfyns Museer 2008) 51

53 Bilag 22e Udsnit af matrikelkortet, der illustrerer Borre som en markant forhøjning i terrænet. Syd for Borre kan navnet Borres Agre måske anes og mod vest navnet Guld Agre. 52

54 Bilag 22f Udvalgte bebyggelsesnavne i Salby-området. 53

55 Bilag 22g Udvalgte navne i Salby-området, der kan tillægges mulig centralpladsrelevans. Blandt disse fremstår bebyggelsesnavnene Måle, Salby, Torslunde(gård) og Viby som de mest sandsynlige centralpladsmarkører (jf. beskrivelse). 54

56 Bilag 22h DKC-registreringer fra yngre jernalder inden for Salby-området. x markerer fundsted. 55

57 Bilag 22i Sammenstilling af de fremhævede navne og arkæologiske fund inden for Salby-området. 56

58 Bilag 23a Sahl-området (Houlbjerg herred) (ca. 75 km 2 ). Undersøgelsesområdet er afgrænset med mørkegrå, mens herredet (Houlbjerg) er markeret med lysere grå. For sogne- og ejerlavsinddeling, jf. hhv. bilag 23b og 23c. Gudenåen er ikke markeret på kortene, men afgrænser herredet mod nord og nordvest. 57

59 Bilag 23b Sahl-området (Houlbjerg herred). Sogneinddeling. 58

60 Bilag 23c Sahl-området (Houlbjerg herred). Ejerlavsinddeling. 59

61 Bilag 23d Udvalgte bebyggelsesnavne i Sahl-området (Houlbjerg). 60

62 Bilag 23e Udvalgte navne i Sahl-området (Houlbjerg), der fremhæves som muligt relevante for undersøgelsen (jf. beskrivelse). Sahl og Tislund betragtes som de mest sandsynlige centralpladsmarkører, mens navnene Borre, Boridsø, Gullev og Skibelund kun kan tillægges eventuel centralpladsrelevans. 61

63 Bilag 23f DKC-registreringer fra yngre jernalder (og tidlig middelalder) inden for Sahl-området. x markerer fundsted. 62

64 Bilag 23g Sammenstilling af de fremhævede navne og arkæologiske fund inden for Sahl-området. 63

65 Bilag 24a Sall-området (ca. 34 km 2 ). Undersøgelsesområdet er afgrænset med mørkegrå, mens herredet (Houlbjerg) er markeret med lysere grå. For sogne- og ejerlavsinddeling, jf. hhv. bilag 24b og 24c. 64

66 Bilag 24b Sall-området. Sogneinddeling. 65

67 Bilag 24c Sall-området. Ejerlavsinddeling. 66

68 Bilag 24d Udvalgte bebyggelsesnavne i Sall-området. 67

69 Bilag 24e Udvalgte navne i Sall-området, der muligvis kan tillægges relevans. Blandt disse betragtes Sall og Thorsø som de mest sandsynlige centralpladsmarkører, mens navnene Brændbjerg og *Smedris kun usikkert kan tillægges relevans (jf. beskrivelse). 68

70 Bilag 24f DKC-registreringer fra yngre jernalder (og middelalder) inden for Sall-området. x markerer fundsted. Den nedlagte kirke er ikke registreret arkæologisk, men den har efter al sandsynlighed været placeret ved Njær (Præstegård) (jf. beskrivelse). 69

71 Bilag 24g Fremhævede navne inden for Sall-området. Ingen af de registrerede fund kan tillægges relevans i denne sammenhæng. 70

72 Bilag 25a Sahl-området (Ginding herred) (ca. 140 km 2 ). Undersøgelsesområdet er afgrænset med mørkegrå, mens herredet (Ginding) er markeret med lysere grå. For sogne- og ejerlavsinddeling, jf. hhv. bilag 25b og 25c. 71

73 Bilag 25b Sahl-området (Ginding). Sogneinddeling. 72

74 Bilag 25c Sahl-området (Ginding). Ejerlavsinddeling. 73

75 Bilag 25d Udvalgte bebyggelsesnavne i Sahl-området (Ginding). 74

76 Bilag 25e Udvalgte navne i Sahl-området (Ginding), der eventuelt kan tillægges relevans. Blandt disse er det kun Sahl, der betragtes som en sandsynlig centralpladsmarkør (jf. beskrivelse) 75

77 Bilag 25f DKC-registreringer fra yngre jernalder inden for Sahl-området. x markerer fundsted. 76

78 Bilag 25g Luftfoto af formodet grubehusområde (markeret med cirkel) nordvest for Sahl Kirke. (Foto: Lis Helles Olesen, Holstebro Museum) 77

79 Bilag 25h Luftfoto med kogegruberække (markeret med pil) øst for Sahl Kirke. (Foto: Lis Helles Olesen, Holstebro Museum) 78

80 Bilag 25i Sammenstilling af de fremhævede navne og arkæologiske fund inden for Sahl-området (Ginding). 79

81 Bilag 26a Onsved-området (ca. 100 km 2 ). Undersøgelsesområdet er afgrænset med mørkegrå, mens herredet (Horns herred) er markeret med lysere grå. For sogne- og ejerlavsinddeling, jf. hhv. bilag 26b og 26c. 80

82 Bilag 26b Onsved-området. Sogneinddeling. 81

83 Bilag 26c Onsved-området. Ejerlavsinddeling. Eskilsø og Røgerup By er ikke inddraget i undersøgelsen. 82

84 Bilag 26d Udvalgte bebyggelsesnavne i Onsved-området. 83

85 Bilag 26e Udvalgte navne i Onsved-området, der eventuelt kan tillægges relevans. Blandt disse betragtes Onsved som den mest sandsynlige centralpladsmarkør, mens Snekagre formodentlig også kan tillægges nogen udsagnsværdi. De øvrige navne kan kun tillægges eventuel centralpladsrelevans (jf. beskrivelse). 84

86 Bilag 26f DKC-registreringer fra yngre jernalder inden for Onsved-området. x markerer fundsted, stiplet linje markerer kulturarvsarealet omkring den nedlagte bebyggelse Kunderslev. 85

87 Bilag 26g Sammenstilling af de fremhævede navne og fund inden for Onsved-området. Stort x markerer anløbspladsen på østsiden af Selsø Sø (DKC ). 86

88 Bilag 27 Spredningskort over fund i Gudme-området (Nielsen, Randsborg & Thrane 1994:19). 87

89 Bilag 28 Bebyggelsesnavne med søgeord i Bjerge herred, Fyn. 88