Pendling mellem danske kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pendling mellem danske kommuner"

Transkript

1 A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem forskellige kommunetyper, indkomst og uddannelse. Analysens hovedkonklusioner Kommuner med høj nettoindpendling findes primært i hovedstadsområdet. Derudover har Billund og en række vestjyske kommuner også en høj grad af nettoindpendling. De kommuner, der har den højeste grad af nettoudpendling, er typisk placeret i nærheden af de fire største byområder (København, Aarhus, Aalborg og Odense). I mellemkommuner er det pendlere til bykommuner, som står for den største andel af den lønsum som hentes ind i kommunen. I landkommunerne er der samlet set en større andel af den samlede lønsum, som stammer fra mellem- og landkommuner, men der er dog stadigvæk et stort bidrag fra borgere som pendler til bykommuner. De pendlere, der bor i mellemkommuner med under indbyggere i den største by og pendler til en bykommune, har den højeste indkomst blandt pendlere. Borgere, der pendler til landkommuner med under indbyggere i den største by, har generelt en indkomst under gennemsnittet. Højtuddannede er primært bosat i bykommuner og pendler i høj grad til andre bykommuner. Dette gælder særligt hovedstadsområdet. Der foregår dog også en betydelig modstrømspendling, hvor højtuddannede varetager stillinger i mellem- og landkommuner. Den 29. maj 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/20

2 Indhold Baggrund... 3 Metode... 3 De beskæftigede pendler i høj grad til bykommunerne og Vestjylland... 5 Pendling mellem kommunetyper... 8 Størst indkomstforskel for pendlere i mellemkommuner En stor andel af den samlede lønsum hentes i andre kommuner Højtuddannede og faglærtes pendlingsmønstre

3 Baggrund Danmark er, i forhold til mange andre lande, et lille land målt i areal og rejseafstande. Dette giver en komparativ fordel, da borgerne har adgang til flere arbejdspladser inden for en given arbejdstid. Derudover betyder det også, at arbejdsindkomsterne i høj grad bevæger sig mellem kommunerne. Kommunerne er derfor afhængige af erhvervsstrukturen i de omkringliggende kommuner. I publikationen Vækst og produktivitet i Danmark viste KL, at der har været store regionale forskelle i væksten i løbet af de seneste år. De landsdele som er domineret af store bykommuner har haft den største vækst. Koncentrationen af væksten i de store byer kan dog sagtens komme de resterende kommuner til gode, men det kræver bl.a., at der er gode muligheder for pendling. Der foregår også betydelig pendling fra de store bykommuner og ud i landet. Fx kan produktionsvirksomheder, der er placeret uden for de store bykommuner, være afhængige af arbejdskraft bosat i bykommunerne. En analyse fra Industriens Fond og Reg Lab peger på, at fremtidens produktionsvirksomheder er kendetegnet ved en høj grad af specialisering, stærke kunderelationer og et stærkt fokus på produktudvikling. 1 Adgang til højtuddannet arbejdskraft i alle landets kommuner er derfor en nødvendig forudsætning for fremtidens produktionsvirksomheder. Pendling er med andre ord en essentiel del af den danske erhvervsstruktur. I dette notat belyses pendlingsstrukturen mellem de danske kommuner med særligt fokus på: Lønsummens bevægelser mellem kommunerne. Pendlingsmønstre på tværs af kommunetyper. Gevinsten ved pendling mellem forskellige kommunetyper. Forskelle i pendlingsmønstre mellem uddannelsesgrupper. Metode Analysen foretages på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Populationen består af alle beskæftigede (fuldtid og deltid), som var beskæftiget i november Analysen dækker kun individer, hvor information vedrørende månedsindkomsten i november 2012 er tilgængelig. Fokus i denne analyse er på pendling mellem kommunerne. Pendling er derfor defineret, som beskæftigelse uden for bopælskommunen. Der fore- 1 Industriens Fond og Reg Lab (2014). Industrielle succeshistorier. November

4 går også pendling inden for den enkelte kommune, men da fokus er på pendling kommunerne imellem ses der bort fra den type pendling. Kommunerne er inddelt på kommunetyper efter Danmarks Statistik og Eurostats opgørelse af urbaniseringsgraden (DEGURBA), jf. figur 1. 2 Bykommuner er defineret som kommuner, hvor mindst 50 pct. af befolkningen bor i et tæt befolket område. r er defineret som kommuner, hvor mindre end 50 pct. af befolkningen bor i et tæt befolket område og hvor mindre end 50 pct. af befolkningen bor i et tyndt befolket område. rne er yderligere inddelt i to grupper: mellemkommunerne med over indbyggere i den største by og mellemkommuner med under indbyggere i den største by. r er defineret som kommuner, hvor mindst 50 pct. af befolkningen bor i et tyndt befolket område. rne er yderligere inddelt i to grupper: landkommuner med over indbyggere i den største by og landkommuner med under indbyggere i den største by. 2 Se opdelingen her: Danmarks Statistik - DEGURBA (http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts/degurba.aspx) 4

5 Figur 1 Opdeling på kommunetyper ifølge Danmarks Statistik og Eurostat Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat. Anm.: rne er inddelt i to grupper: mellemkommunerne med over indbyggere i den største by og mellemkommuner med under indbyggere i den største by. rne er inddelt i to grupper: landkommuner med over indbyggere i den største by og landkommuner med under indbyggere i den største by. De beskæftigede pendler i høj grad til bykommunerne og Vestjylland Kommuner med flere arbejdspladser end beskæftigede siges at have nettoindpendling. Omvendt siges kommuner med flere beskæftigede end arbejdspladser at have nettoudpendling. Figur 2 viser graden af ud- og indpendling i de danske kommuner. Figuren viser, at kommunerne med høj nettoindpendling primært findes i hovedstadsområdet. Derudover har Billund også en særlig høj grad af nettoindpendling. Blandt kommunerne med mindre nettoindpendling er der en særlig koncentration blandt de vestjyske kommuner. Der er her tale om 5

6 kommuner som Ikast-Brande og Herning, som har en høj grad af industribeskæftigelse. Figur 2 Graden af ud- og indpendling Anm.: Høj nettoudpendling er defineret som, at der er mindst 20 pct. flere beskæftigede end arbejdspla d- ser i kommunen. Mindre nettoudpendling er defineret som, at der er mellem 0 og 20 pct. flere beskæftigede end arbejdspladser i kommunen. Høj nettoindpendling er defineret som, at der er mindst 20 pct. flere arbejdspladser end beskæftigede i kommune. Mindre nettoindpendling er defineret som, at der er mellem 0 og 20 pct. flere arbejdspladser end beskæftigede. De kommuner, som har den højeste grad af nettoudpendling, er typisk placeret i nærheden af de fire største byområder (København, Aarhus, Aalborg og Odense). I Nordjylland gælder det kommunerne Jammerbugt og Rebild. I området omkring Aarhus ses det, at kommunerne Favrskov, Odder og Syddjurs har en høj grad af nettoudpendling. På Fyn har særligt Assens og Nordfyns kommune en høj grad af nettoudpendling. Endeligt ses det, at langt de fleste sjællandske kommuner uden for hovedstadsområdet har enten mindre eller høj nettoudpendling. Særligt 6

7 kommuner som Faxe, Lejre, Frederikssund og Egedal har høj nettoudpendling. Beskæftigede, der pendler til en anden kommune for at arbejde, betaler indkomstskat i deres bopælskommune. Det betyder, at en del af den samlede lønsum i bopælskommunen hentes i en anden kommune. Det er primært i de kommuner som ligger tæt på en bykommune, at en stor del af den samlede lønsum hentes uden for kommunen, jf. figur 3. Det ses dog også, at en stor del af lønsummen hentes uden for bopælskommunen i en række kommuner uden for de store byområder. Fx hentes over 80 pct. af den samlede lønsum i Lejre uden for kommunen, mens 65 og 67 pct. af den samlede lønsum i hhv. Ringsted og Sorø hentes i en anden kommune. I Jylland er det særligt i oplandene til Aarhus og Aalborg, og omkring Trekantsområdet, at man ser en tendens til at en stor del af den samlede lønsum hentes uden for kommunen. Figur 3 Andel af den samlede lønsum i kommunen, som hentes uden for kommunen 7

8 Anm.: Figuren viser hvor stor en andel af den samlede lønsum, der hentes af borgere som er beskæftiget uden for bopælskommunen. Pendling mellem kommunetyper I det følgende beskrives pendlingen mellem de forskellige kommunetyper. Kommunerne er inddelt efter Eurostats urbaniseringsgrad, som er beskrevet nærmere i afsnittet Metode. Tabel 1 viser hvor stor en andel af de bosatte i en given kommunetype, som pendler til en anden kommune. Arbejdsstedkommunen er også inddelt på kommunetyper. r med under indbyggere i den største by er den kommunetype, hvor flest krydser kommunegrænsen for at komme på arbejde. I alt pendler 57,6 pct. af dem der bor i en mellemkommune til en anden kommune for at komme på arbejde. Gruppen af mellemkommuner med under indbyggere i den største by er domineret af nordsjællandske kommuner lige uden for hovedstadsområdet. Kommunernes placering forklarer delvist den høje andel af pendlere. Kommunernes geografiske udstrækning er mindre og flere krydser derfor kommunegrænsen af helt naturlige årsager. r med over indbyggere i den største by er derimod den kommunetype, hvor den laveste andel krydser kommunegrænsen for at komme på arbejde. I alt pendler 36,9 pct. af dem, der bor i en landkommune til en anden kommune for at komme på arbejde. På tværs af alle typer af bopælskommuner pendler flest til en en bykommune. Der er især en høj grad af pendling fra bykommuner til bykommuner, og fra mellemkommuner til bykommuner. Dette reflekterer i høj grad, at bykommunerne typisk fungerer som arbejdsmarkedscentre. Pendlingsmønstret for folk bosat i landkommuner med over indbyggere skiller sig lidt ud. I alt 17,2 pct. pendler til en landkommune (type 1 og 2). Dette reflekterer i høj grad, at der er en koncentration af landkommuner med over indbyggere i den største by i Vest- og Østjylland. Her er det sandsynligvis en stor mængde af beskæftigede inden for industrien, som pendler mellem landkommunerne. 8

9 Bopælskommune Tabel 1 Andel af pendlere mellem forskellige kommunetyper Bykommune Arbejdskommune Egen kommune Bykommune 32,5 2,7 3,8 3,1 3,6 54,3 18,8 2,1 5,0 6,1 7,9 60,0 31,7 5,7 9,4 4,8 5,9 42,4 12,0 4,4 3,3 10,2 7,0 63,1 16,2 6,9 5,2 7,8 7,0 57,0 Anm.: Tabellen viser hvor stor en andel af de beskæftigede i bopælskommunen, som pendler til de forske l- lige kommunetyper. Alle beskæftigede (fuldtid og deltid) indgår i beregningerne. Tabel 2 viser andelen af fuldtidsbeskæftigede for pendlere på tværs af kommunetyper. Den største andel af fuldtidsbeskæftigede findes blandt dem som arbejder i en bykommune, men er bosat i en mellem- eller landkommune. Det ses også, at der generelt er en lavere andel af fuldtidsbeskæftigede blandt dem, som arbejder i deres bopælskommune. De to ovenstående tendenser kan muligvis forklares af, at det bedre kan betale sig at arbejde på deltid hvis det kan gøres relativt tæt på ens bopæl. Forskelle mellem mænd og kvinder kan muligvis også forklare resultaterne i Tabel 2. Deltidsarbejde ses oftere blandt kvinder og i 2013 var det kun 40 pct. af de beskæftigede kvinder, som krydsede kommunegrænsen for at komme på arbejde. Til sammenligning krydsede 48 pct. af mændene kommunegrænsen for at komme på arbejde. 9

10 Bopælskommune Tabel 2 Andel fuldtidsbeskæftigede efter bopælskommune og arbejdskommune Bykommune Arbejdskommune Egen kommune Bykommune 77,0 75,3 77,2 75,4 73,5 67,3 84,9 81,8 80,1 82,1 79,6 68,1 84,4 78,1 76,0 80,4 78,4 66,0 84,5 80,9 82,2 81,7 79,9 69,9 82,8 79,7 79,6 80,3 79,2 68,1 Anm.: Figuren viser andelen af fuldtidsbeskæftigede opdelt på bopæls- og arbejdskommune. Størst indkomstforskel for pendlere i mellemkommuner De pendlere, der bor i mellemkommuner med under indbyggere i den største by, og pendler til en bykommune, har den højeste indkomst blandt pendlere, jf. tabel 3. Her er der primært tale om beskæftigede, som bor i de nordsjællandske kommuner og pendler til hovedstadsområdet, men også kommuner som Holstebro, Fredericia og Svendborg hører til i denne gruppe. Tabel 3 viser den gennemsnitslige månedsindkomst for pendlere på tværs af kommunetyper i forhold til landsgennemsnittet for alle fuldtidsbeskæftigede. En værdi over 100 angiver, at indkomsten er højere end den gennemsnitlige månedsindkomst for alle fuldtidsbeskæftigede. Fx ligger den gennemsnitlige indkomst for borgere som er bosat i en mellemkommune med under indbyggere i den største by, og pendler til en bykommune, 36,4 pct. over landsgennemsnittet. Beregningerne angående lønniveauet blandt pendlere er begrænset til fuldtidsbeskæftigede. Dette gjort for at undgå en forvridende effekt fra deltidsbeskæftigelse. Den største gevinst findes blandt dem, der pendler til en bykommune - uagtet hvor de er bosat. Herefter er der omtrent lige store gevinster ved at pendle til en mellemkommune (type 1 og 2). Borgere der pendler til landkommuner med under indbyggere i den største by har generelt en indkomst under gennemsnittet. Resultaterne afspejler dog også, at det generelle indkomstniveau også er højere i mellekommuner og bykommuner. 10

11 Bopælskommune Tabel 3 Indkomst for pendlere mellem forskellige kommunetyper i forhold til landsgennemsnittet for alle fuldtidsbeskæftigede Arbejdskommune Bykommune Bykommune 112,3 109,4 115,6 106,1 98,0 117,8 110,8 105,9 102,8 96,3 136,4 106,6 113,3 104,2 100,0 112,6 103,2 103,5 98,6 98,0 105,1 98,4 98,7 97,6 95,6 Anm.: Tabellen viser gennemsnitsindkomsten i forhold til landsgennemsnittet for alle fuldtidsbeskæftigede. En værdi over 100 angiver, at indkomsten ligger over landsgennemsnittet for alle beskæftigede. En værdi under 100 angiver, at indkomsten ligger under landsgennemsnittet. Der er dog også markante forskelle inden for de enkelte kommunetyper, jf. figur 4. Den største gevinst ses blandt kommunerne i omegnen af hovedstadsområdet. Borgere bosat i de nordsjællandske kommuner, som hovedsageligt består af mellemkommuner, har den største gevinst ved at pendle. Ydermere viser figuren, at der blandt nogle af Vestegnskommunerne ikke er en lige så stor gevinst ved at pendle. Det selvom en stor del af pendlingen foregår til andre bykommuner. På Fyn er det særligt pendlere i Svendborg og Middelfart, som har gevinst ved at pendle. Begge kommuner udmærker sig ved at ligge forholdsvis tæt på to arbejdsmarkedscentre. Borgerne i Svendborg har adgang til både Odense og hovedstadsområdet, mens Middelfart langt hen af vejen kan betragtes som en del af Trekantsområdet. Samtidig har borgerne også kort afstand til Odense. Endeligt tjener pendlere i området omkring Aarhus og Trekantsområdet mere end landsgennemsnittet. Det er særligt kommunerne i den allermest vestlige og sydlige del af Sjælland, samt kommunerne i Nord- og Sydjylland, hvor der er den laveste gevinst ved pendling. Figur 4 afspejler dog også det generelle indkomstniveau i de danske kommuner. 11

12 Figur 4 Månedsindkomst for pendlere i forhold til landsgennemsnittet for alle fuldtidsbeskæftigede Anm.: Figuren viser den månedsindkomsten i november 2012 for pendlere sammenlignet med landsge n- nemsnittet for alle fuldtidsbeskæftigede. En værdi over 100 angiver, at pendlere bosat i kommunen har en månedsindkomst over landsgennemsnittet. En stor andel af den samlede lønsum hentes i andre kommuner Som en konsekvens af den store pendling mellem kommunerne og det forhold, at pendlere generelt tjener mere end beskæftigede som ikke pendler, hentes en stor andel af den samlede lønsum i en anden kommunetype. Tabel 4 viser hvor stor en andel af den samlede lønsum som hentes i en anden kommune. Tabellen er yderligere opdelt på kommunetyper. r med under indbyggere i den største by er den kommunetype, hvor den største andel af lønsummen hentes uden for kommunen. Samlet set hentes 67,3 pct. af den samlede lønsum i mellemkommuner uden for kommunen. Det klart største bidrag stammer fra pendling til bykommuner, som står for 41,7 pct. af den samlede indtægt i mellemkommuner med under indbyggere i den største by. 12

13 Bopælskommune I landkommunerne er der samlet set en større andel af den samlede lønsum, som stammer fra mellem- og landkommuner, men der er dog stadigvæk et stort bidrag fra borgere som pendler til bykommuner. Dette skyldes i høj grad, at der også for borgere i landkommuner er størst gevinst ved at pendle til en bykommune. Tabel 4 Andel af den samlede lønsum som hentes i en anden kommune opdelt efter kommunetype Bykommune Arbejdskommune Bykommune 36,9 2,9 4,5 3,3 3,5 24,4 2,5 5,7 6,8 8,2 41,7 5,7 9,6 4,7 5,6 15,3 5,0 3,8 11,3 7,7 19,7 7,7 5,8 8,6 7,6 Anm.: Tabellen viser hvor stor en andel af den samlede lønsum i bopælskommunen, som hentes i en anden kommunetype. Alle beskæftigede (fuldtid og deltid) indgår i beregningerne. Tabel 3 dækker dog over det forhold, at der er stor forskel inden for de enkelte kommunetyper. Figur 5 viser hvor stor en andel af den samlede lønsum i mellem- og landkommuner, som stammer fra bykommuner. Figuren viser tydeligt, at borgere i mellem- og landkommuner i nærheden af bykommunerne i høj grad henter deres lønindkomst i bykommuner. I Nordjylland skiller særligt Rebild sig ud. Her stammer næsten 43 pct. af den samlede lønsum i kommunen fra en bykommune. I Favrskov og Skanderborg er det hhv. 42 pct. og 43 pct. af den samlede lønsum som stammer fra en bykommune. På Fyn er alle kommunerne i en vis grad afhængige af, at borgerne pendler til Odense for at arbejde. I Kerteminde stammer 41 pct. af den samlede lønsum fra en bykommune. Middelfart og Svendborg er i mindre grad afhængige af pendling til en bykommune. På Sjælland tegner der sig et klart billede, hvor bykommunerne i hovedstadsområdet fungerer som arbejdsmarkedscentre, mens de omkringliggende mellem- og landkommuner fungerer som arbejdskraftoplande. Der synes at være en klar sammenhæng mellem afstanden til hovedstadsområdet og andelen af den samlede lønsum, som stammer fra en bykommune. Fx 13

14 stammer næsten 43 pct. af den samlede lønsum i Lejre fra en bykommune. I Solrød og Greve stammer hhv. 61 pct. og 67 pct. af den samlede lønsum fra en bykommune. Det er i denne henseende værd at huske på, at der derudover foregår en stor pendling mellem bykommunerne i hovedstadsområdet. Figur 5 Andel af den samlede lønsom som hentes i en bykommune Anm.: Figuren viser hvor stor en andel af den samlede lønsum i bopælskommunen, som hentes i bykommune. Alle beskæftigede (fuldtid og deltid) indgår i beregningerne. Det er dog tydeligt, at der i Vest- og Sydjylland ikke er den store pendling til bykommuner. Det skyldes, at de kommuner som agerer arbejdsmarkedscentre i de dele af landet, ikke falder under Eurostats definition af bykommuner. Det er tidligere blevet vist, at bl.a. Esbjerg, Billund og Ikast-Brande har en stor indpendling. Figur 6 viser hvor stor en andel af den samlede lønsum i de danske kommuner, som stammer fra netop de tre kommuner. Her skiller særligt Varde, Vejen, Vejle og Herning sig ud. I alle fire kommuner stammer over 10 pct. af den samlede lønsum fra Esbjerg, Billund og Ikast-Brande. Også i Tønder og Ringkøbing-Skjern hentes en større andel af den samlede lønsum i de tre kommuner. De nordjyske kommuner, som 14

15 ligger længere væk fra Esbjerg, Billund og Ikast-Brande, har den laveste grad af pendling til de tre kommuner. Figur 6 illustrerer tydeligt, at arbejdsmarkedscentre også eksisterer uden for bykommunerne. Dette gælder særligt inden for industrien og forsyningsbranchen, hvor der i større grad er brug for plads til store produktionsapparater. Figur 6 Andel af den samlede lønsum i kommunen, som hentes af borgere, som er beskæftigede i Esbjerg, Billund og Ikast-Brande kommune. Anm.: Figuren viser hvor stor en andel af den samlede lønsum i bopælskommunen, som hentes samlet set hentes i de tre kommuner Esbjerg, Billund og Ikast-Brande. Kommuner, hvor der samlet set er under 20 beskæftigede som pendler til de tre kommuner er markeret med manglende data. 15

16 Højtuddannede og faglærtes pendlingsmønstre Over 80 pct. af de højtuddannede, der er bosat i en bykommune, arbejder også i en bykommune, jf. figur 7. Dette afspejler i høj grad, at en stor andel af de højtuddannede er bosat i hovedstadsområdet, hvor mange af bykommunerne er placeret. Højtuddannede bosat i mellem- og landkommuner er dog også afhængige af muligheden for at pendle til en bykommune. Andelen som pendler til en bykommune, er størst blandt højtuddannede bosat i mellemkommuner med under indbyggere i den største by (61 pct.) og mindst i landkommuner med over indbyggere i den største by (26 pct.). Det fremgår tydeligt af figur 7 at der blandt højtuddannede, som er bosat i mellem- og landkommuner med mindre end hhv og indbyggere i den største by, er en større tendens til at pendle. Dette gælder særligt for pendling til bykommuner. En mulig forklaring på dette er, at de mellemog landkommuner, som selv har en relativt stor by, i højere grad har mulighed for at skabe arbejdspladser til højtuddannede. Det blev tidligere i analysen påpeget at fuldtidsbeskæftigede, der pendler fra en mellemkommune med under indbyggere i den største by til en bykommune, har den højeste indkomst blandt pendlere. Dette skyldes sandsynligvis, at mellemkommuner med under indbyggere har en stor andel af højtuddannede (12 pct.), og at en stor andel af de højtuddannede pendler til en bykommune (61 pct.). Figur 7 Udpendling blandt højtuddannede fordelt på bopælskommune Andel Bykommuner r (> i største by) r (< i største by) r (> i største by) r (< i største by) Pendler ikke Bykommune Mellekommune 16

17 Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem bopælskommune og arbejdskommune for højtuddannede. Det betyder, at den første søjle indeholder alle højtuddannede, som bor i en bykommune. Sammenligner man pendlingsmønstret blandt højtuddannede med pendlingsmønstret blandt faglærte, så ses det først og fremmest, at faglærte i højere grad er beskæftiget i bopælskommunen, jf. figur 8. Bykommunerne aftager stadig en stor del af arbejdskraften blandt faglærte, men der er også en betydelig pendling mellem de samme kommunetyper (dvs. mellemkommune til mellemkommune, og landkommune til landkommune). Man skal i denne sammenhæng have for øje, at faglærte ofte arbejder på projekter og entrepriser uden for den kommune, hvor deres arbejdsplads har adresse. Figur 8 Udpendling blandt faglærte fordelt på bopælskommune Andel Bykommuner r (> i største by) r (< i største by) r (> i største by) r (< i største by) Pendler ikke Bykommune Mellekommune Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem bopælskommune og arbejdskommune for faglærte. Det bet y- der, at den første søjle indeholder alle faglærte, som bor i en bykommune. På tværs af alle kommunetyper gælder det, at over halvdelen af de højtuddannede som arbejder i den pågældende kommune kommer fra en anden kommune, jf. figur 9. Selvom over 80 pct. af de højtuddannede, som bor i en bykommune også arbejder i en bykommune, så varetager højtuddannede bosat i bykommuner altså også en betragtelig del af stillingerne i mellem- og landkommunerne. I mellemkommunerne har størrelsen på den største by en afgørende betydning for indpendlingen af højtuddannede. I mellemkommuner med over indbyggere i den største by er det godt og vel 30 pct. af de højtuddannede, som pendler ind fra en bykommune, mens det er 39 pct. af de højtuddannede i mellemkommuner med under indbyggere i den 17

18 største by, som pendler ind fra en bykommune. Forskellen skyldes formentlig, at den første type mellemkommuner indeholder kommuner som Esbjerg, Randers, Kolding og Næstved, som i høj grad fungerer som selvstændige arbejdsmarkedscentre. Blandt landkommuner kommer den største andel af højtuddannede indpendlere fra andre landkommuner. I landkommuner med over indbyggere i den største by, er 23 pct. af de højtuddannede som arbejder i kommunen bosat i en anden landkommune. I de landkommuner hvor der er under indbyggere i den største by, er 22 pct. af de højtuddannede som arbejder i kommunen bosat i en anden landkommune. Til sammenligning er det godt og vel 22 pct. af de højtuddannede, som arbejder i landkommunerne, der kommer fra en bykommune. Figur 9 Indpendling blandt højtuddannede fordelt på arbejdsstedskommune Andel Bykommuner r (> i største by) r (< i største by) r (> i største by) r (< i største by) Pendler ikke Bykommune Mellekommune Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem arbejdskommune og bopælskommune for højtuddannede. Det betyder, at den første søjle indeholder alle højtuddannede, som arbejder i en bykommune. Der er dog også stor variation blandt mellem- og landkommunerne, jf. figur 10. Det er ikke overraskende at det er i de mellem- og landkommuner, der er placeret tættest på bykommunerne, man finder den største andel af beskæftigede højtuddannede, som bor i en bykommune. Det gælder særlig mellemkommunerne lige uden for hovedstadsområdet, Fyn med Odense som centrum, og endeligt er der også en tendens til at de højtuddannede, som er beskæftiget i de øst- og nordjyske landkommuner, i en hvis grad er bosat i Aarhus og Aalborg. Resultaterne stemmer overens 18

19 med tidligere analyser fra KL, som også har peget på modstrømspendling blandt højtuddannede. 3 Det ses at kommunerne i den vestlige og sydlige del af Jylland er mindst afhængige af pendling fra højtuddannede bosat i bykommunerne. Det er dog værd at bemærke, at Esbjerg ikke er defineret som en bykommune ifølge Eurostats urbaniseringsgrad. Fx er 23 pct. af de højtuddannede som arbejde i Varde bosat i Esbjerg, og hhv. 8 og 6 pct. af de højtuddannede som arbejder i Vejen og Tønder bosat i Esbjerg. Figur 10 Andel af højtuddannede som beskæftiget i kommunen og bor i en bykommune. Anm.: Figuren viser hvor stor en andel af de højtuddannede som er beskæftiget i kommunen og bor i en bykommune. Kommuner markeret med grå indikerer, at der ikke er tilstrækkelig data til rådighed. Ser man på fordelingen blandt faglærte, så tegner der sig et lidt andet billede. Her ses det, at man i bykommuner er meget afhængig af indpendling fra andre bykommuner, mens man i mellem- og landkommuner i højere grad 3 Se fx Akademikere pendler modstrøms fra metropolerne ud i oplandet fra Momentum d. 18. august

20 arbejder i bopælskommunen, jf. figur 11. Dette gælder særligt i mellemkommuner med over indbyggere i den største by, og i begge typer af landkommuner, hvor op mod 70 pct. af de faglærte arbejder i bopælskommunen. Som tidligere nævnt, så gælder der det forbehold for faglærte, at de ofte arbejder på projekter og entrepriser uden for den kommune, hvor arbejdsstedet har adresse. Derfor giver indeværende opgørelse ikke et helt præcist billede af hvor meget faglærte pendler. Figur 11 Indpendling blandt faglærte fordelt på arbejdsstedskommune Andel Bykommuner r (> i største by) r (< i største by) r (> i største by) r (< i største by) Pendler ikke Bykommune Mellekommune Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem arbejdskommune og bopælskommune for faglærte. Det bet y- der, at den første søjle indeholder alle faglærte, som arbejder i en bykommune. 20

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Biltilgængelighed for familierne i Danmark

Biltilgængelighed for familierne i Danmark Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2.1 - Bilag: Borgmesterbrev - Procedure for fordeling af flygtninge i 2015 DokumentID: 4076745 Til borgmesteren Procedure for fordeling af flygtninge i

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND 1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,

Læs mere

Prisstigninger på huse over hele landet

Prisstigninger på huse over hele landet P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter

Læs mere

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse: Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens

Læs mere

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Værdighedspolitikker for ældreplejen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets

Læs mere

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER Toprække UDFLYTNING SKAL STYRKE ARBEJDS- MARKEDET FOR HØJTUDDANNEDE UDEN FOR DE STORE BYER Den 27. januar besøgte 30 medlemmer af REG LAB Christiansborg til en

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Det går tilbage for den tidlige jobindsats

Det går tilbage for den tidlige jobindsats Organisation for erhvervslivet november 2009 Det går tilbage for den tidlige jobindsats AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK Tempoet i den kommunale beskæftigelsesindsats er faldet. Men hvis alle

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Status for ministermål

Status for ministermål Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere