på Vej mod VidensBydel nørre campus the Way to SCIeNCe CIty NORth CamPUS

Transkript

1 på Vej mod VidensBydel nørre campus the Way to SCIeNCe CIty NORth CamPUS Vinderforslag fra konkurrencens første runde WINNING PROPOSaLS FROm ROUND 1 OF the COmPetItION

2 på vej mod vidensbydel nørre campus the way to science city north campus På vej mod Vidensbydel Nørre Campus 1 The way to Science City North Campus Generelle kommentarer til de udvalgte forslag 11 General comments on the selected proposals Forslag Proposal Forslag Proposal Forslag Proposal Forslag Proposal Forslag Proposal Vinderforslag fra konkurrencens første runde Universitets- og Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet lægger her de første resultater frem af den internationale idekonkurrence om udvikling af en vidensbydel i København. Konkurrencens mål er at udvikle synergien mellem by, universitet og erhverv i det 418 ha store byområde, der omfatter universitetets Nørre Campus, Rigshospitalet og en række andre vidensinstitutioner. Konkurrencen afholdes i partnerskab med Københavns Kommune og med økonomisk støtte fra Realdania. Winning proposals from Round 1 of the competition The Danish University & Property Agency and the University of Copenhagen here present the first results of the international competition for ideas for developing a science city in Copenhagen. The aim of the competition is to develop synergy between the city, University and commercial sector on a 418 ha urban site comprising the University s North Campus, the Copenhagen University Hospital and a series of other knowledge institutions. The competition is being held in partnership with the City of Copenhagen and with financial support from Realdania. De fem vinderprojekter fra konkurrencens første anonyme runde februar april 2010 bearbejder og udbygger i konkurrencens anden runde maj september 2010 deres forslag i dialog med konkurrencens jury. The five winning project teams from the first anonymous round of the competition in February - April 2010 will be reviewing and refining their proposals in dialogue with the competition jury for the second round of the competition between May - September

3 Det Kong RYPARKEN STATION HANS KNUDSENS PLADS Filnavn: Kort0.1_Flap LERSØPARKEN SKT. KJELDS PLADS NORDHAVNEN VIDENSINSTITUTIONERNE the KNOWLEDGE INSTITUTIONS Titel: Oversigt: Nø Konkurrenceområde (det mørke areal) The competition site (shaded area) Noter: KØBENHAVNS UNIVERSITET NØRRE CAMPUS University of Copenhagen North Campus LYNGBYVEJ Det Farmaceutiske Fakultet Faculty of Pharmaceutical Sciences JAGTVEJ Det Naturvidenskabelige Fakultet Faculty of Science NØRREBRO STATION TAGENSVEJ HARALDSGADE KVARTERET NØRREBROS RUNDDEL HARALDSGADE MIMERSGADE JAGTVEJ SIGURDSGADEDE TITANGADE THORSGADE VIBEKEVANG RÅDMANDSGADEMANDSGADE FOGEDMARKEN VERMUNDSGADE JAGTVEJ GULDBERGSGADE REFSNÆSGADE ALDERSROGADE COBIS LERSØ PARKALLÉ UNIVERSITETS- S- PARKEN PROFESSIONS- ON HØJSKOLEN METROPOL BIOCENTER TAGENSVEJ BISKOP KRAGS ARRESØGADE FENSMARKGADE SJÆLLANDSGADE DE GAMLES BY TEGLVÆRKSGADE VÆNGE JAGTVEJ VIBENSHUS RUNDDEL NØRRE ALLÉ NØRRE ALLÉ NØRRE ALLÉ UNIVERSITETSPARKEN BORGMESTER JENSENS ALLÉ ROCKEFELLER EL ER KOMPLEKSET FREDRIK BAJERS PLADS HENRIK HENRIK HENRIK IK HARPESTRENGS RENG VEJ TAGENSVEJ PANUM BLEGDAMSVEJ ØSTER ALLÉ FÆLLEDPARKEN FREDERIK EDERIK V S V S VEJ RIGSHOSPITALET BLEGDAMSVEJ SORTEDAM DOSSERING GUNNAR NU HANSENS PLADS PARKEN STADION BRUMLEBY ØBRO-HALLEN SORTEDAMS SØ ØSTERBROGADE TRIANGLEN Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Faculty of Health Sciences Københavns Biocenter Copenhagen Biocenter ANDRE VIDENSINSTITUTIONER Other knowledge institutions COBIS Copenhagen Bio Science Park Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek (KUB Nord) Faculty Library of Natural and Health Sciences Professionshøjskolen Metropol Metropolitan University College Rigshospitalet Copenhagen University Hospital Områder COBIS Det Farm Det Natu Det Sund Professio Rigshosp GULDBERGSGADE NØRREBROGADE FÆLLEDVEJ SKT. HANS TORV SORTEDAMS SØ FREDENS BRO ØSTERSØGADE Byggefelt Byggefelt 1:15000Byggefelt DRONNING LOUISES BRO 2 FREDERIKSBERG CAMPUS CITY CAMPUS 0 100m 500m 1km 0 100m

4 Medlemmer af juryen Vicedirektør Connie Barfod, Universitets- og Bygningsstyrelsen (formand) Planlægningschef Klaus Kofod-Hansen, Universitets- og Bygningsstyrelsen Rektor Ralf Hemmingsen, Københavns Universitet Dekan Ulla Wewer, Københavns Universitet Teknisk direktør, arkitekt MAA Carsten Thinggaard, Københavns Universitet Overborgmester Frank Jensen, Københavns Kommune Stadsarkitekt Jan Christiansen, Københavns Kommune Planchef Anne Skovbro, Københavns kommune Hospitalsdirektør Torben Stentoft, Rigshospitalet Fagdommere Arkitekt MAA Jan Albrechtsen Professor, arkitekt MAA Jens Kvorning Professor, Dr. Merch. Ph.D. Peter Maskell Landskabsarkitekt MAA, MDL Lisbeth Westergaard Rådgivere for juryen Projektleder Louise Maria Christiansen, Københavns Universitet Projektleder Rikke Lethare, Københavns Kommune Chefkonsulent Jesper Buch Jakobsen, Københavns Erhvervscenter Projektleder Thomas Møller Kristensen, Københavns Universitet Teamchef, arkitekt Lise Palm, Københavns Kommune Jurist Ebbe Siber, Universitets- og Bygningsstyrelsen Dekan Nils O. Andersen, Københavns Universitet Erhvervschef Jakob Brandt, Københavns Erhvervscenter Fakultetsdirektør Judith Christiansen, Københavns Universitet Dekan Sven Frøkjær, Københavns Universitet Planchef Hans Halvorsen, Københavns Universitet Ressourcedirektør Nicolai Kragh Petersen, Professionshøjskolen Metropol Fakultetsdirektør Marianne Rønnebæk, Københavns Universitet Members of the jury Connie Barfod, Vice President, Danish University & Property Agency (Chair) Klaus Kofod-Hansen, Head of Planning, Danish University & Property Agency Ralf Hemmingsen, Rector, University of Copenhagen Ulla Wewer, Dean, University of Copenhagen Carsten Thinggaard, Architect MAA, Technical Manager, University of Copenhagen Frank Jensen, Lord Mayor, City of Copenhagen Jan Christiansen, Superintending Architect, City of Copenhagen Anne Skovbro, Head of Planning, City of Copenhagen Torben Stentoft, Hospital Director, Copenhagen University Hospital Technical assessors Jan Albrechtsen, Architect MAA Prof. Jens Kvorning, Architect MAA Prof. Peter Maskell Lisbeth Westergaard, Landscape Architect MAA, MDL Advisers to the jury Louise Maria Christiansen, Project Manager, University of Copenhagen Rikke Lethare, Project Manager, City of Copenhagen Jesper Buch Jakobsen, Chief Consultant, Copenhagen Business Center Thomas Møller Kristensen, Project Manager, University of Copenhagen Lise Palm, Architect, Team Manager, City of Copenhagen Ebbe Siber, Legal Counsel, The Danish University & Property Agency Nils O. Andersen, Dean, University of Copenhagen Jakob Brandt, Business Manager, Copenhagen Business Center Judith Christiansen, Head of Faculty, University of Copenhagen Sven Frøkjær, Dean, University of Copenhagen Hans Halvorsen, Head of Planning, University of Copenhagen Sekretær for juryen Arkitekt MAA Flemming Deichmann Konkurrencens endelige vinder offentliggøres den 16. september 2010 og vil derefter frem til foråret 2011 sammen med brugerrepræsentanter konkretisere vinderforslaget til en udviklingsplan med tilhørende drejebog, der kan inspirere til vidensbydelens udvikling. I de kommende år vil der blive foretaget historisk store offentlige investeringer i denne del af hovedstaden. Universitetet tager to store nye bygningskomplekser i brug, og Rigshospitalet udvider og opdaterer hele sin bygningsmasse. Professionshøjskolen Metropol koncentrerer sine sundhedsfaglige uddannelser i bydelen, tværfaglig biomedicinsk forskning og uddannelse udvikles inden for rammerne af Københavns Biocenter, og Copenhagen Bio Science Park (COBIS) opbygges som forskerpark og fødselshjælper for kommerciel udnyttelse af forskningsresultater. I samme periode linkes bydelen bæredygtigt til resten af hovedstaden gennem Metroens Cityring, og Haraldsgadekvarteret og Fælledparken udvikles gennem projekter der lægger vægt på folkesundhed og bæredygtighed. Friere udveksling af viden mellem de mange beslægtede aktiviteter er en forudsætning for Københavns økonomiske vækst, og Vidensbydel Nørre Campus vil være en bydel, hvor vidensinstitutioner, erhverv og by frit kan udveksle, udvikle og udnytte viden. Målet er ikke blot at bringe forskere og udviklere sammen for at skabe nye produkter og processer eller at skaffe boliger, butikker og andre servicefunktioner til forskere og studerende. Vidensbydelen er samspillet mellem forskellige kombinationer af forskning, uddannelse, formidling, erhvervsaktivitet, boliger, kultursteder, handel, service, pladser og parker. I stedet for rene universitets- og erhvervsområder, der har en tilbøjelighed til at lukke sig om sig selv, skal der skabes byrum, hvor hele livet kan leves, og kontakter mellem vidende, søgende og iderige mennesker Nicolai Kragh Petersen, Director of Resources, Metropolitan University College Marianne Rønnebæk, Head of Faculty, University of Copenhagen Secretary to the jury Flemming Deichmann MAA The final winner of the competition will be announced on 16 September 2010 and will then in the period up to the spring of 2011 be working with user representatives to refine the winning proposal into a development plan and associated storyboard to provide inspiration for development of the science city. In coming years, historically major public investments will be made in this part of the capital. The University will be moving into two large building complexes and the Copenhagen University Hospital will be expanding and updating all its buildings. Metropolitan University College will be concentrating its courses for health professionals in the scinece city and interdisciplinary biomedical research and education/training will be developed within the framework of the Copenhagen Biocenter; and Copenhagen Bio Science Park (COBIS) will be built up as a research park and incubator for commercial exploitation of research outcomes. In the same period, the science city will be sustainably linked to the rest of the capital by way of the Metro s City Ring and the Haraldsgade neighbourhood and Fælledparken (Community Park) is being developed in projects focusing on public health and sustainability. Freer exchange of knowledge between the many related activities is a precondition for Copenhagen s economic growth and Science City North Campus will be a neighbourhood in which scientific institutions, business and the city can freely exchange, develop and exploit knowledge. The aim is not just to bring researchers and developers together to create new products and processes or to acquire housing, shops and other services for 4 5

5 Forskning + uddannelse Research & Education Erhvervsaktivitet Business activity VIDENSBYDEL SCIENCE CITY kan udvikles frit. Vidensbydelen er det felt af synergi, der kan skabes mellem de forskellige funktioner. Udviklingen af vidensbyer er en global trend. Fælles for de mange aktuelle eksempler på vidensbyer og vidensbydele science cities - er bestræbelsen på at forene forsknings-, uddannelses-, by- og erhvervsudvikling. Overalt har udviklingen til formål at tiltrække talenter, virksomheder og kapital fra ind- og udland. Vidensbydel Nørre Campus vil give København en konkurrencefordel ved at udvikle en stærk og karakteristisk profil, som forankrer den i områdets ressourcer og positionerer byen i forhold til alverdens langt større storbyer. I et globalt perspektiv er det en særlig udfordring, at virksomhederne i hovedstaden ikke nyttiggør forskningsresultater i samme grad som deres udenlandske konkurrenter. Væksten i København er påvirket af manglen på højtuddannet arbejdskraft, og de relativt få internationale virksomheder gør det svært for udlændinge og ægtefæller at finde egnede karrieremuligheder. Dertil kommer, at størstedelen af den mest avancerede viden og forskning Byfunktioner Urban functions researchers and students. A science city constitutes the interaction between combinations of research, education, mediation, commercial activity, housing, cultural venues, trade, services, parks and squares. Instead of having areas allocated just for university and industrial purposes that have a tendency to close in on themselves, what is needed is a part of the city where life can be really lived and contacts between knowledgeable, enquiring, inventive minds can be freely developed. The science city will be a synergy field that can be created by the various functions. Developing science cities is a global trend. What the many current examples of science cities and neighbourhoods all have in common is an endeavour to unify research, education and training and urban and commercial development. Developments everywhere are intended to attract talent, companies and capital from national and international sources. The Science City North Campus will give Copenhagen a competitive edge if it develops a strong, characteristic profile that anchors it in the area s resources and positions the city with respect to much opstår uden for Danmark. Vidensbydelen skal derfor bidrage til at tiltrække internationale udviklingsafdelinger, vidensmedarbejdere og studerende, der kan bidrage med viden til dansk forskning og erhvervsliv. Forskningsinfrastruktur af både fysisk og organisatorisk art, netværk, god tilgængelighed og attraktive lokale byrum er nogle af forudsætningerne for, at dette kan lade sig gøre. Men fysisk integration og nærhed skaber ikke i sig selv netværk og vidensdeling. Fysisk udvikling skal ledsages af andre tiltag af organisatorisk, investeringsmæssig og holdningsændrende karakter. Hardware må aktiveres med software. Disse krav er udfoldet i konkurrenceprogrammet, der kan læses på projektets portal (campus.ku.dk/vidensbydel). Kravene er sammenfattet i følgende uprioriterede bedømmelseskriterier, som juryen har taget udgangspunkt i ved valget af de fem forslag, der her præsenteres: k En levende bydel med udsyn og et attraktivt internationalt miljø, der giver plads til ekspansion for vidensinsitutioner og erhvervsliv, herunder konferencefaciliteter, overnatningsmuligheder, gæsteboliger, kollegium og børneinstitutioner, samlingssteder med forskelligt præg, innovative by- og oplevelsesrum og campusområder, der lever døgnet rundt. k En vidensintensiv bydel med byrum af høj byarkitektonisk kvalitet, som understøtter kreativ og spændende formidling af områdets sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige kompetencer til besøgende, potentielle studerende og erhvervslivet. k En sammentænkning af eksisterende og ny sundhedsforskning og -kompetencer i bydelen som grundlag for en branding, der kan tiltrække vidensintensive virksomheder og arbejdskraft fra ind- og udland og øge samspillet og sundhed mellem vidensinstitutionerne og lokalsamfundet. Sundheden udtrykkes også i bæredygtig by- og bebyggelsesplanlægning med et bybillede domineret af gående, cykler og gode kollektive trafikforbindelser og i en larger cities elsewhere. From a global perspective, there is a special challenge in the fact that companies in the capital do not exploit the results of research to the same extent as their foreign competitors. Growth in Copenhagen has been affected by the lack of skilled labour and the presence of relatively few international companies makes it difficult for foreigners and their spouses to find suitable career opportunities. Another factor is that the most advanced science and research occurs outside Denmark. Accordingly, the science city is to help attract international development departments, scientists and students who can contribute knowledge to Danish research and the business sector. Research infrastructures - physically and organizationally, networks, good accessibility and attractive local neighbourhoods - are just some of the preconditions for achieving this. But physical integration and proximity do not in themselves create networks and knowledge sharing. Physical development must be accompanied by other organizational, investment and attitude-changing input. Hardware needs to be activated by software. These requirements are detailed in the competition brief that is available on the project s portal ( english/vidensbydel). The requirements are summarised below in the unprioritised judging criteria used by the jury in selecting the five proposals being presented here. k A living neighbourhood with vision and an attractive international environment with room for expansion for knowledge institutions and the business community, including conference facilities, overnight accommodation, visitor accommodation, two student residences and childcare institutions, meeting places of various kinds, with room for innovative urban areas, areas for happenings and parts of the campus where there is life round the clock. k A knowledge intensive neighbourhood with high quality urban architecture that supports creative, exciting communication of the area s competencies 6 7

6 integration af eksisterende og nye aktivitets- og oplevelsesrum. in natural and health science to visiting potential students and the business community. Konsulent: 2+1 Idebureau Konsulent: Ekstrakt will be exhibited at the Panum Institute in the lead up to the further process. k k En tilgængelig og åben campus med interne forbindelsesveje for gående og cyklende og trafikløsninger, som binder bydelen sammen med den omgivende by og det internationale samfund. En fysisk planlægning som åbner en bred vifte af lokaliseringsmuligheder for erhvervslivet og skaber et internationalt konkurrencedygtigt studie- og arbejdsmiljø, der understøtter mødet mellem vidensinstitutioner og virksomheder om fælles udnyttelse k Bringing together existing and new healthcare research and competencies in the neighbourhood as a basis for a branding process that can attract knowledge-intensive companies and employees nationally and internationally and increase interaction and healthcare between knowledge institutions and the local community. Healthcare is also expressed in sustainable urban and development planning with a street scene dominated by pedestrians, bicycles and Christensen & Co Arkitekter København Hausenberg København Kragh & Berglund Landskabsarkitektur & urban design København * Karres en Brands Landschapsarchitecten Hilversum JAJA Architects København Konsulent: Salomé Bentinck ROUND 1 OF THE COMPETITION - PARTICIPANTS * Architects C. F. Møller Århus Sleth Modernism Århus Consultant: Søren Jensen Consulting Engineers Consultant: Danish Road Directorate Vejcenter Hovedstaden Consultant: Capacent af faciliteter og udvikling fra idé til produkt. k En udviklingsplan der kan realiseres på en både miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig måde. k En strategisk sammentænkning af erhvervsudvikling, universitets- og byplanlægning med inddragelse af forskellig faglig viden. Disse kriterier gælder for det samlede konkurrenceforløb og vil sammen med juryens endelige betænkning ligge til grund for den efterfølgende bearbejdning af vinderforslaget frem til en udviklingsplan. De ideoplæg, der hermed præsenteres, er de fem bedste oplæg fra konkurrencens første runde, hvor 10 udvalgte rådgiverteam gennem to måneder har konkurreret anonymt. Efter udpegningen af den endelige vinder 16. september 2010 udstilles alle konkurrenceforslagene på Panum Instituttet som optakt til den videre proces. k k k k good public transport links and which fully integrates existing and new spaces for activity and experience. An accessible, open campus with internal connecting roads for pedestrians and cyclists and transport solutions that link the neighbourhood with the surrounding city and the international community. A physical planning process that paves the way to a broad range of localisation opportunities for the business sector and creates an internationally competitive study and working environment that supports interfacing between knowledge institutions and companies for shared utilisation of facilities and developments all the way from the idea to the product. A development plan that can be achieved in an environmentally, socially and financially sustainable way. A strategic interconnection between commercial development, University and city planning based on a broad field of specialist knowledge. * Nord København Spacegroup Arkitekter Oslo Arup London * Cobe Arkitekter København DS Landskabsarkitekter Amsterdam Asplan Viak Sandvika Kerstin Höger Architekten Zürich Creo Arkitekter København Atkins Danmark København APRT Architects Helsinki Deloitte Strategisk ejendomsudvikling København N 55 København Onesto Mong & Partners København DlK2 Bygherrerådgivning Århus Innovation Viborg Polyform Architects, Copenhagen Grontmij l Carl Bro Glostrup Consultant: 2+1 Idebureau Consultant: Ekstrakt Christensen & Co Architects, Copenhagen Hausenberg Copenhagen Kragh & Berglund Landscape Architecture & Urban Design, Copenhagen * Karres en Brands Landscape Architects, Hilversum JAJA Architects Copenhagen Consultant: Salomé Bentinck * Nord Copenhagen Spacegroup Arkitects Oslo Arup London Deltagere i konkurrencens første runde * Arkitektfirmaet C. F. Møller Århus Sleth Modernism Århus Konsulent: Søren Jensen Rådgivende ingeniørfirma Konsulent: Vejdirektoratet Vejcenter Hovedstaden These criteria apply for the entire competition process and together with the jury s final report, will form the basis for subsequently turning the winning proposal into a development plan. The ideas presented here are the five best proposals from Juul & Frost Arkitekter København Lemming & Eriksson Rådgivende ingeniører Køge Konsulent: John Pløger Henning Larsen Architects København Schul Landskabsarkitekter København Superflex København * Cobe Architects Copenhagen DS Landscape Architects, Amsterdam Asplan Viak Sandvika Kerstin Höger Architects, Zürich Creo Architects, Copenhagen Atkins Denmark, Copenhagen Konsulent: Capacent the first round of the competition in which ten selected APRT Architects, Helsinki teams of advisers competed anonymously for a period of * Lundgaard & Tranberg Arkitekter København Deloitte Strategic Property Development, Copenhagen Polyform Arkitekter København Grontmij l Carl Bro Glostrup two months. Following announcement of the final winner on 16 September 2010, all the competition proposals Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Århus Sweco Infrastructure Malmö N 55 Copenhagen Onesto Mong & Partners, Copenhagen 8 9

7 På grundlag af de tidligere omtalte bedømmelseskriterier valgte en enig jury at udvælge de fem forslag, der er markeret med * til en viderebearbejdning i konkurrencens anden runde. Efter juryens generelle kommentarer til denne bearbejdning følger en præsentation af de enkelte forslag i uprioriteret rækkefølge. Præsentationen er baseret på forslagenes originale strukturplaner og strategibeskrivelser og gengives som sådan kun på dansk. Forslagene kan i deres helhed studeres på projektets portal, campus.ku.dk/vidensbydel. DlK2 Bygherrerådgivning, Århus Innovation, Viborg Juul & Frost Architects, Copenhagen Lemming & Eriksson Consulting Engineers, Køge Consultant: John Pløger Henning Larsen Architects, Copenhagen Schul Landscape Architects, Copenhagen Superflex, Copenhagen generelle kommentarer til de udvalgte forslag general comments on the selected proposals * Lundgaard & Tranberg Architects, Copenhagen Architect Kristine Jensen s Tegnestue, Århus Sweco Infrastructure, Malmö On the basis of the above-identified judging criteria, the jury unanimously decided on the five asterisked proposals for further consideration in the second round of the competition. Following the jury s general comments, the individual proposals are presented in random order. The presentations consist of each proposals own conceptual development plans and description of the proposal s strategy. As such the presentations are rendered in Danish only, as this is the required language of the competition. The winning proposals from the first round are available in their entity for further study at campus.ku.dk/ vidensbydel. Den første runde har frembragt en række forslag, som på forskellig måde undersøger opgavens problematik og de temaer, der er opstillet i programmet. De tolker potentialerne i den eksisterende campus og i de omkringliggende bydele forskelligt, og de udvikler meget forskellige principper for den interne organisering og for sammenkoblingen mellem campus og de tilgrænsende kvarterer, ligesom de rummer forskellige synspunkter på, hvorledes proces og planer kan tænkes og udformes. Juryen anser denne spredning i tilgang til opgaven for en meget positiv start på en proces, der skal ende med at udvikle en på samme tid innovativ og robust strategi for udviklingen af en ny vidensbydel og sikre, at denne bydel både danner attraktive rammer om forskning og studier og skaber rammer for nye former for integration og udveksling mellem by, erhvervsliv og universitet. A range of proposals was made in Round 1 for investigating the problems posed by the assignment in various ways and the themes described in the brief. They interpret the potential in the existing campus and the surrounding neighbourhoods differently and they develop very different principles for internal organisation and for linking the campus and the adjacent neighbourhoods; they also include different approaches to shaping and the thinking behind the process and plans. The jury regards this spread in addressing the assignment as a very positive start to a process that is to end up in the development of an innovative and at the same time robust strategy for developing a new science city while ensuring that it forms an attractive framework for research and studies, and while creating the framework for new forms of integration and interchange between the city, the business sector and the University

8 Nedenstående er ikke en vurdering af de fem forslag, der er indstillet til viderebearbejdning i konkurrencens anden runde. Derimod beskriver det en enig jurys opfattelse af de generelle temaer, der er svagt eller mangelfuldt belyst i konkurrencens første runde. Nedenstående emner ønskes fælles for alle de udvalgt forslag bearbejdet og underlagt særlig opmærksomhed i konkurrencens anden runde. De kommentarer, der er rettet mod hvert enkelt af de udvalgte forslag, tilstilles de respektive forslag i forbindelse med viderebearbejdningen i konkurrencens anden runde og således, at de ikke kendes af de øvrige udvalgte forslagsstillere. Fælles for de fem udvalgte forslag ønskes nedenstående tilgodeset i forbindelse med en viderebearbejdning af forslagene: The report below is not an assessment of the five proposals that have been recommended for further consideration in Round 2 of the competition. In contrast, it describes the unanimous jury s views on the general themes that are weak or which were insufficiently addressed in Round 1 of the competition. In the second round of the competition, it is wished for the topics below to be addressed and for special attention to be paid to them in all the selected proposals. The comments that are directed at each of the selected proposals are communicated to the respective proposals as part of the further process in the second round of the competition and the other selected bidders will not be aware of them. Our wish is for the below to be considered in further refinement of the proposals. Bedømmelseskriterier Det er juryens opfattelse, at de fem udvalgte teams skal præcisere deres besvarelse i forhold til de ovennævnte syv bedømmelseskriterier, jf. side 47 og 48 i konkurrenceprogrammet. Forslagsstillerne berører på forskellig måde og i forskelligt omfang de opstillede kriterier, men det er juryens ønske, at forslagsstillerne i anden runde i såvel deres udvalg af planer og illustrationer som i deres beskrivelse relaterer besvarelsen direkte til de syv bedømmelseskriterier. Trafikale forudsætninger Som forudsætning for arbejdet i anden runde er det ønskværdigt, at de udvalgte konkurrencedeltagere udvikler forslagene med udgangspunkt i de nuværende trafikale forhold, forstået på den måde, at forudsætningerne for en realisering tager afsæt i de trafikale forhold, således som de er beskrevet i konkurrenceprogrammet. Der ses gerne forslag til nye vejprofiler og nye bevægelsesmønstre, og det står forslagsstillerne frit for at anvise Assessment criteria The jury takes the view that the five selected teams should further specify their responses with respect to the seven judgment criteria noted above, cf. pp of the competition brief. The teams address these criteria in different ways and different extents but the jury wishes that in the second round, in their choice of plans and illustrations and in their specifications, teams should directly relate their responses to the seven judgment criteria. Traffic - assumptions As a precondition for the second round process, it would be desirable for the selected competitors to develop their proposals on the basis of traffic conditions as they currently are, meaning that meeting the preconditions should be based on the traffic figures as described in the competition brief. Particularly welcome would be new road profiles and new movement patterns and teams are free to suggest alternatives to the assumptions, just so long as the develop

9 alternativer med andre forudsætninger blot skal den i programmet under pkt beskrevne udviklingsplan være baseret på ovenstående forudsætning. Der ønskes større fokus på interne forbindelser i området. Gældende for stort set alle forslag vurderer juryen, at forbindelsen mellem Rigshospitalet og Panum er svagt belyst, og man ønsker en klar og tydelig beskrivelse af potentialerne i denne specifikke relation. Dette gælder såvel fysisk som funktionelt og visuelt. ment plan described in s of the brief is based on the above precondition. There should be a greater focus on internal links in the area. In practically all the proposals, the jury feels that connections between the Copenhagen University Hospital and Panum are weakly addressed and the jury wishes for a clear, well defined description of the potential in this specific respect. This applies to physical as well as functional and visual issues. Erhvervspotentialer Som helhed savner juryen en stillingtagen til og belysning af konkurrenceprogrammets scenarie om En bydel i vækst, jf. s Juryen ønsker en mere analytisk tilgang og entydig beskrivelse af konkrete erhvervspotentialer. I forbindelse hermed ønsker juryen en belysning af grundlaget for branding, der kan medvirke til at tiltrække arbejdskraft og vidensintensive danske og udenlandske virksomheder og understøtte forbindelsen med bestående og ny sundhedsforskning og -kompetencer. Commercial potential The jury generally lacks decisions on and clarification of the scenario in the competition brief on A growing city (cf. pp ). The jury wishes for a more analytical approach and a clear description of the specific commercial potential. And as part of this, the jury wishes to see a description of the basis for branding aimed at attracting manpower and knowledge-intensive Danish and international companies and to support the links between existing and new healthcare research and skills. Fredning Juryen er bevidst om fredningen af Amorparken langs Tagensvej og de afledte komplikationer, og som i givet fald vil kræve en ophævelse af denne fredning. Enkelte forslag anviser konkret byggeri i parkområdet, og mens det er juryens opfattelse, at det er interessant at få belyst denne mulighed i den bymæssige kontekst, skal det bemærkes, at forslagenes bærende idé ikke må forudsætte en ophævelse af fredningen. Preservation The jury is aware of the preservation order for Amorparken along Tagensvej and associated complications which imply the order to be rescinded. Individual proposals do specifically refer to building in the park and whilst the jury does feel that it is interesting to address this possibility in the urban context, it should be noted that the fundamental concept in the proposals should not predicate termination of the preservation order. Bæredygtighed Forslagene behandler kun bæredygtighedsaspektet sporadisk, og ved viderebearbejdningen af forslagene i anden runde skal det godtgøres, at forslaget kan realiseres på en både miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig måde. Der savnes således konkrete forslag der mere direkte og enkeltvis relaterer til kriterierne om miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Sustainability The proposals only address the aspect of sustainability sporadically and in further working up the proposals in the second round, teams must show that their proposal can be achieved in an environmentally, socially and financially sustainable way. There is thus a lack of specific proposals for more directly and specifically relating to the environmental, social and financial sustainability criteria

10 Udbygningstakt og -potentialer Juryen ønsker en mere præcis redegørelse for forslagsstillernes holdning til områdets volumenpotentialer. Det skal være tydeligt, hvordan man opfatter de rumlige potentialer og deres funktionelle indhold i relation til den konkrete udbygningsplan. Det vil være ønskeligt, at de enkelte team tydeliggør et egentligt kick-off scenarie, der kan danne grundlag for en positiv branding af områdets samlede potentialer. Development rate and potential The jury wishes for a more specific account of teams approaches to the volume potential in the area. It should be made clear how the spatial potential and its functional content are seen with respect to a specific site development plan. It would be desirable for the individual teams to clarify an actual kick-off scenario to form the basis for positively branding the overall potential of the area

11 R boliger til mellemindkomstgrupper. Etablering af overgange af banearealet for styrket forbindelse til grønne områder. Pladsdannelse for enden af Vermundsgade med adgang til grønne områder. ALDERSROVEJ W # 6 ADE HAR Sigurdsgadekvarteret Organisk vækst på bydelens nuværende økonomiske præmisser og langsom omdannelse til blandet handels-bazar-boligkuvøsevirksomheds- og universitetsområde. # 8 SIGURDSGADE Vibekevang og Lersø Park Allé Fredning af Vibekevang samt etablering af overgang på Lersø Parkallé. METROPOL PARKALLE VIBEKEVANG UNIVERSITETS PLADSEN KONGRESHOTEL JAGTVEJ # 1 # 15 Vibenshus Runddel - Etablering af bydelsmarkør i form af kongreshotel med underjordisk forbindelse til ny metrostation, Universitetsparken og Fælledparken samt herigennem videre til Rigshospitalet. # 10 BORGMESTER JENSENS ALLÉ Forslag Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S, Århus/København og Sleth Modernism Århus/København Ingeniør: Vejdirektoratet Vejcenter Hovedstaden MIMERSGADE JAGTVEJ RÅDMANDSGADE UNIVERSITETS PARKEN KOMMENDE NIELS BOHR INST Jagtvej - Strategisk placerede støttepunkter langs vejen for krydsende bløde trafikanter. Den Nye Niels Bohr-bygning der spænder over Jagtvejen binder de to sider af vejen sammen og forlænger undervisningsbyggeriet til Sigurdsgadekvarteret. TAGENSVEJ # 1 NØRREALLÉ Universitetsområdet Fortætning med forsker/erhvervsbygninger, opstramning af rum + nyt parkanlæg med stier for gennemsivning. FÆLLEDBADET # 10 Nørre Allé - Vejen indsnævres til 2x2 spor med dobbelt alléer* (eller anden løsning se afsnit om trafik) # 13 # 2 Rigshospitalet Udvidelser af bygningsstrukturen i samspil med Fælledparken, lukning af diffuse stor-skalarum med ny bygningsmasse. Gennemsivning af området. Mod nord etableres fredeliggjort passage langs Amorparkens nye byggeri med offentlig adgang i stueetagen. Tagensvej - Vejen indsnævres til 2x2spor med dobbelt alléer. Vejen overspændes af 4 glasbroer i 3 etages højde for passage til nybyggeri i Amorparken. Der etableres sydvendte haverum imellem dette nybyggeri med bevarede træer og beplantning fra nuværende Amorpark. # 3 ØSTERALLÉ IDRÆTSPARKEN # 12 RIGSHOSPITALET Fælledparken - Parken åbnes i varierende grad langs kanten mod Nørre Allé afhængigt af ombygnings alternativer. Desuden åbnes mod Frederik V vej. Tværgående stiforbindelse til Trianglen opgraderes. Borgmester Jensens Allé reduceres til cykelsti. BLEGDAMSVEJ W # 9 ØSTER ELVÆ ØSTE ELVÆ ninge rende anven attrak kunst W DE GAMLES BY # 5 De gamles By fortætning af forskerboliger + ombygning/sanering bofællesskaber for seniorer + butikker og cafeer, fjernelse af hegn og gennemsivning. TAGENSVEJ PANUM # 4 Panum Oplukning mod Tagensvej gennem stue etage og via glasbroer over Tagensvej for optimalt netværksdannelse med forskererhvervet i nye bygninger placeret mellem Panum og Rigshospitalet. Styrket fysisk sammenhæng for studerende og forskere med Rigshospitalet. # 14 FREDENSGADE Fredensgade og søernes karrékvarterer - Vejen indsnævres til 2x2 spor med dobbelt alléer (der etableres op/nedkørsel på 140 m. længde på strækningen umiddelbart før Fredens Bro) NØRREBROGADE SANKT HANS TORV 19

12 21

13 Strategi #10 NØRRE ALLÉ Vejen indsnævres til 2x2 spor med dobbelt alléer* (eller anden løsning se afsnit om tarfik). Kvalitativt tilfredsstillende fysiske og funktionelle rammer for bydelen vil automatisk tiltrække talentmasse, virksomheder og kapital. Fra undersøgelser er det endvidere anerkendt at familieboliger tiltrækker erhverv. Vidensbydelens særlige behov må således defineres i symbiose og samspil med bydelens generelle behov, på dennes betingelser og med offentlige, demokratiske processer og spilleregler fra plan til projekt. Succesen skal sikres gennem en mangfoldig helhed, -en rammeplan,-men udfyldelsen bør ske fra hus til hus eller sted til sted gennem en analyse af behov og forbedringsmuligheder. Målet er den levende, mangfoldige og bæredygtige by, der kan understøtte symbiosen mellem universitet, erhverv og samfund. Udvikling af hele Nørre Campus området til en vellykket vidensbydel skal efter vores vurdering ske via en organisk tilpasset planlægning. Med pipette -lignende indslag af fortætning i form af bygninger og funktioner, mangfoldiggøres byens liv med oplevelsesrige og identitetsstærke byrum, hvor trafikale barrierer og hegn nedbrydes og skaber forbindelser på kryds og tværs, og hvor attraktorer understøtter nyt liv og økonomisk udvikling. Via en drypvis indsats i et interaktivt forløb forvandles og fornyes byområderne omkring og i Nørre Campus med behørig respekt og lydhørhed overfor de enkelte områders stemning og identitet. Vores besvarelse af konkurrencens to faser skal vise vej til den bløde by som vækstlag for en kommende vidensbydel forankret i lokalområderne og hovedemnerne er os at se, primært følgende: k Visionære og progressive spilleregler for en redefinering og fremtidig udnyttelse af hele bydelens fysiske rammer til gavn for alle bydelens brugere og med beboeres og brugeres aktive medvirken. k Forslag til infrastruktur løsninger, herunder en løsning af trafikken på Nørre Allé som en af bydelens primære trafikale udfordring, men også fokus på nye, forbedrede forbindelser gennem bydelen k Anvisninger og ideer til placering af nye forsknings-, erhvervs-og boligområder, således at det ønskede spinoff mellem universitet, virksomheder og samfund kan tilvejebringes k Identifikation af funktioner/ attraktorer, der kan medvirke til at give ny identitet, nyt liv og nye kvaliteter til nedslidte byområder k Indpasning af byøkologiske, bæredygtige og sundhedsfremmende elementer i hele konkurrenceområdet. #10 NØRRE ALLÉ Vejen indsnævres til 2x2 spor med dobbelt alléer* (eller anden løsning se afsnit om tarfik). Herigennem opnås en bycampus, en klar campus med en række omgivende kvarterer, der transformeres gennem en analytisk og lyttende tilgang/metode, og som alle bidrager med særlige støtte funktioner til Nørre Campus henimod målet : Den moderne Vidensby,-science City! I programmet opregnes Nørre Campus store kvaliteter i form af de folkerige, multifunktionelle kvarterer, velfungerende stinet, byum og grønne områder, men også udfordringerne i form af stærk trafik, kvarterer med social slagside og begrænsede udbygningsmuligheder

14 Forslag Nord Arkitekter A/S København, SPACE GROUP Arkitekter A/S Oslo og Arup London 24 25

15 FAKULTET UDVIDELSE Strategi Udviklingen af Nørre Campus skal ske med en strategi som imødekommer krav om både langsigtet fleksibilitet og konkrete indsatser på kort sigt. Vi foreslår en udvikling baseret på fem sammenhængende strategiske indsatser: 1.strategi for fortætning, 2.strategi for at åbne området, 3.strategi for at forbinde området, 4.strategi for at udvikle synergier imellem funtioner/programmer, 5. strategi for en styrket Campus identitet. Det vil være en planlægningsstrategi som fostrer en aktiv bydel og universitetsliv. Top Down møder Bottom Up planlægning. Det meste af Campusområdet består i dag af storskala bygningsmasser omgivet af uplanlagte åbne områder. Fortætningsstrategien er simpel: tegn en ring omkring de forskellige grupperinger af eksisterende funktioner og fortæt indenfor denne afgrænsning. Strategien kan således være individuel for hvert omkranset delområde og kan samtidig indeholde lokale fælles funktioner henvendt mod det indre af det afgrænsede delområde. Top down strategien er målrettet de store åbne arealer. En strategi som sikrer en helhedsorienteret udvikling for de kommende år uden at gå på kompromis med forslagets grundtanker. Det vil være en målrettet strategi som indtager de idag tiloversblevne områder og erstatter dem med en ny Campus identitet. FAKULTET UDVIDELSE KONTOR KONTOR INKUBATOR INKUBATOR HOTEL INKUBATOR KONTOR INTERNATIONAL INKUBATOR SKOLE HOTEL UDSTILLING KONTOR INTERNATIONAL TEKNISK SKOLE SKOLE INKUBATOR NIELS BOHR UDSTILLING TEKNISK SKOLEKONTOR INKUBATOR NIELS BOHR KONTOR KONTOR KONTOR DELE FACILITETER DELE FACILITETER RESEARCH RESEARCH 26 27

16 ETABLERING AF MIXINGSCAPE MIXINGSCAPE MIXINGSCAPE MIXINGSCAPE Mixingscape er et 100% offentligt tilgængeligt Mixingscape parkrum er et 100% med funktioner offentligt for tilgængeligt by, universitet parkrum og med funktioner for by, universitet og Mixingscape er et 100% offentligt tilgængeligt parkrum med erhversaktivitet. funktioner for by, universitet og erhversaktivitet. erhversaktivitet. ETABLERING AF MIXINGSCAPE 1. PARK 2. BEBYGGELSE I PARK 3. BEBYGGET PARK 1. PARK 2. BEBYGGELSE I PARK 3. BEBYGGET PARK TILFØJE OFFENTLIGT PROGRAM TILFØJE OFFENTLIGT PROGRAM ETABLERE ØER UDFRA EKSITERENDE KVALITETER ETABLERE ØER UDFRA EKSITERENDE KVALITETER STYRKE FORBINDELSER MELLEM FAKULTETER STYRKE FORBINDELSER MELLEM FAKULTETER STYRKE FLOW GENNEM OMRÅDET 28 29

17 M M Forslag M Karres en Brands Landskabsarkitektfirma Hilversum Holland og JAJA Arkitekter København Konsulent Salomé Bentinck Arkitekt Amsterdam Holland Eksisterende bygninger Eksisterende offentlige stueetager Nye bygninger Nye offentlige stueetager Forbindelser til lokalområderne Campus sportsfaciliteter Åbne stueetager

18 STRATEGI For at skabe en virkelig dynamisk vidensbydel stiler vi efter en urban planlægning, der ikke er detaljeret, defineret, fastlagt og designet, men vokser med tiden, og som kan tilpasses til betingelser og forhold i forandring. Vidensbydel Nørre Campus vil blive et biovidenskabeligt laboratorium i sig selv! Hermed er vi inspireret af den videnskabelige disciplin og især kompleksitetsstudierne (biomatematik). Undersøgelsen af kompleksitet og selvorganiserende systemer kan give ny indsigt i byplanlægningens konceptuelle proces. Det er en anden måde at kigge på byudvikling fra en centraliseret topdown -tilgang mod en decentraliseret bottom up -tilgang. Det er en tilgang, som giver et par robuste, overordnede skitser, mens den også tillader en løbende proces med mulighed for evaluering, tilpasning og ændringer Vi kalder det en form for harvearbejde. Vi benytter denne havearbejde tilgang i vores design af offentlige områder, parker og nye kvarterer. Havearbejdet vil sige at skabe udfordrende forhold til mange forskellige tiltag og muligheder for interessenter en bottom up -tilgang! Alt for ofte bliver dette set som en ubegrænset proces, der ikke kan kontrolleres. Det er ikke det, vi mener; i denne langsomme, dynamiske proces skal man være ekstremt opmærksom og spotte ethvert muligt tiltag med det samme, både af bæredygtig, social og økonomisk karakter. Som planlæggere og designere er det vores opgave at analysere alle idéer og begrænsninger, gøre dem sammenlignelige, visualisere dem og forhandle mellem interessenter. Denne urbane planlægning, som er baseret på løbende indsigt, giver den bedste mulighed for at udbygge et eksisterende campusområde til en livlig og inspirerende vidensbydel. Københavns vidensbydel er ikke en tom, ubeskrevet tavle, som venter på megalomane masterplaner, men en spændende, lokal planteskole, hvor de smukkeste blomster får mulighed for at gro. Vores erfaring siger os, at det er umuligt at planlægge en universitetscampus udviklingsproces detaljeret for de kommende år. Investorer, politikere, økonomiske situationer eller endda en fantastisk artikel i et internationalt videnskabeligt magasin kan ændre udviklingens retning. Det er derfor, vi foreslår syv klare regler, som ethvert nyt tiltag, stort eller småt, business- eller uddannelsesrelateret, bør acceptere. Denne bottom up -tilgang garanterer, at bygninger skaber plads i stedet for at bruge plads. På den urbane skala giver det samtidig maksimal fleksibilitet. På den måde kan vi skabe et samspil mellem inspirerende og forskellige gårdrum, torve og haver steder, hvor man mødes eller reflekterer, udtænkt i forhold til indflydelse fra vind, solens placering eller beskyttelse mod regn og med stor omtanke for de menneskelige forhold. Reglerne definerer basale principper for bygningernes størrelse, stueplanets tilgængelighed, hovedindgangens placering, parkeringsstrategi eller endda de mindste elementer som udendørsmøblerne. Tilgængeligheden til de offentlige arealer kan variere mellem nat og dag. Men den vertikale tilgængelighed er arrangeret i sikkerhedsniveauer. Det gælder også de eksisterende bygninger og institutioner især research- og uddannelsesbygninger er under konstant renovering. Ved at bruge denne ændringstradition begynder de eksisterende bygninger langsomt at bidrage til et inspirerende, offentligt netværk. Alle nye tiltag, store som små, vil bidrage med noget til det offentlige interaktionsnetværk en udvikling baseret på muligheder frem for begrænsninger

19 ADGANG FRA INCUBATOR CAFE CAFE OFFENTLIGE STUEETAGER PARKERING P PPPPPP P 25% 50% 25% 50% P P 10% 90 % INDGANG SMÅ VIRKSOMHEDER - OFFENTLIGE STUEETAGER ORIENTERING MOD FORBINDELSER INCUBATOR GÅRDRUM RUMDANNELSE TILPASNING TIL OFFENTLIGE RUM LY OG LÆ FOR VEJRET SOL I OFFENTLIGE RUM SCENE 34 35

20 Metroplads Park and Tårn ride bebyg skole Sportsklub skole Spinoffs Lommepark Fakultet Inkubatorer Virksomhed Kollegie Sportplads Københavns Tekniske skole Vidensplads Iværksætter lokaler Gæsteboliger Fakultet Spinoffs Metroplads Vidensplads Indgang Metropol Vidensplads Sportplads Ny universitetspark Cykelparkering Fakultet Kollegie Gæsteboliger Spinoffs Kontorhotel Spinoffs Fakultet Startups Minilaboratorier Spinoffs Fakultet Forslag Startups Cykelbro Vidensplads Skaterpark Kollegieboliger Metroplads Vidensvirksomhed udvidelse rigshospitalet Vidensvirksomhed Vidensplads Fakultet COBE Arkitekter København Fakultet Vidensplads Underrådgivere: DS Landscape Architects Amsterdam Holland, Asplan Viak Ingeniør Sandvika Norge og Arkitekt Kerstin Höger GMBH Zürich udvidelse rigshospitalet Lommepark vidensvirksomhed rugekasse BioVirksomhed Bibliotek Lommepark Kollegie rugekasse Vidensplads Bolig Vidensplads FORSKERPARK Vidensvirksomhed Fakultet Rigshospitalet vidensvirksomhed udvidelse rigshospitalet Supermarked Supermarked Udstilling Café riget VIDENSBØRS Hotel Legatboliger Gæsteboliger Gæsteboliger Vidensplads Konferencecenter Kantine Skole Legatboliger Vidensplads Vidensplads Fakultet Amorparken Metroplads Panumpassagen Vidensplads Videnshotel Lommepark Skt Hans Torv