Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Transkript

1 Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

2

3 Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang.

4 Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et af regionens fokusområder og optræder som et lokaliseringsområde i den overordnede vision for hele Øresundsregionens udvikling.

5 En stor by: 350 ha boliger indbyggere arbejdspladser Ørestaden: 310 ha boliger indbyggere arbejdspladser Gl. Frederikssund K: boliger indbyggere arbejdspladser

6 Miljøministeriets Landsplanredegørelse 2003 Ny By ved St. Rørbæk udpeges som dialogprojekt: Ved den planlagte station St. Rørbæk ønsker Frederikssund Kommune at skabe en modelby for ny byudvikling i Øresundsregionen. Visionen er at skabe en bæredygtig by, hvor fremtidens boliger, service og erhverv integreres. Der skal udvikles modeller for et partnerskab mellem offentlige og private aktører. Udfordringerne kræver en programlægning baseret på klare værdier og mål samt en model for finansiering og organisering af den kommende by.

7 Socialministeriet - Byens sociale liv: Hvordan planlægges en social byudvikling dvs. en byudvikling, der bygger på stærke sociale netværk og hvor der er gode rammer for frivilligt socialt arbejde? Hvordan kan den fysiske placering af byens sociale institutioner være med til at skabe en velfungerende og mangfoldig by præget af fællesskab? Hvordan kan den private sektor være med til at udvikle funktionerne i en ny by? Hvordan skabes der fysiske rammer, som fremmer integration af svage grupper?

8 Fonden Realdania At planlægge en ny by fra grunden er helt enestående. Det giver en unik mulighed for at afprøve nye metoder og tænke nyt indenfor byplanlægning. Derfor har Realdania valgt at indgå aktivt i en dialog og derved være med til at skabe fremtidens by og fremme udviklingen af den moderne byplanlægning

9 En rigtig by: I den centrale del ved stationen er bebyggelsen tæt. Her ligger bl.a. butikker, kontorer, offentlig og privat service og tæt/lav og etageboliger. Længere væk bliver bebyggelsen mere åben. Her ligger bl.a. større virksomheder og lavere boligbebyggelser. Den ny by er en moderne by, hvor mange funktioner integreres. Den ny by skal have gader, torve og parker, og i byens udkant haver, enge og lunde.

10 Byens liv og struktur Det er målet at skabe en by, der er unik. Den er levende og bæredygtig. Det er byen for alle. Her er fremtidens boliger, fremtidens erhverv og fremtidens service i et miljø, der fremmer kreativitet og innovation. Byen skal være tryg, varieret, bymæssig og dog grøn.

11 Byens rum og landskab Det er målet at skabe en by, der lever integreret med landskabet og som har unikke byrum og andre særlige steder, der er med til at identificere den.

12 Byens boliger Det er målet at skabe en by med unikke boliger, som bl.a. giver et bud på fremtidens fleksible bolig og familieboligen

13 Byens erhverv Det er målet at skabe en by med en unik erhvervsprofil, som tiltrækker og stimulerer et kreativt og innovativt miljø med en bred sammensætning og hvor digital information og kommunikation er højt prioriteret.

14 Byens service Det er målet at skabe en by, hvor den offentlige og private service fra den første dag dækker det lokale behov, hvor borgerne selv er med til at udvikle tilbudene, og hvor nytænkning og fleksibilitet er nøgleord.

15 Byens trafik Det er målet at skabe en by med en klar trafikstruktur, som prioriterer fodgængere, cyklister og kollektiv trafik og samtidig giver adgang for biltrafikken.

16 8 grundlæggende værdier: Tæthed Tryghed Fleksibilitet Tilgængelighed

17 8 grundlæggende værdier: Oplevelser Kvalitet Bæredygtighed Lys og stilhed

18 Boligbyggeriet fremover i Hovedstadsregionen = pr år = status quo Ny Frederikssund: 400 boliger i 2004, 900 i Ny By: 300 pr år fra 2010

19 Analyse vedr. boliger og beboere fra SBI Mange familier skal langt væk fra Københavnsområdet for at finde en bolig, der passer til deres økonomi og præferencer Potentialet for en ny by ved Frederikssund synes derfor klart til stede, og det vil vokse med den forventede befolkningstilvækst. En forudsætning for at opnå den ønskede bosætning er imidlertid, at den nye by tilbyder by- og boligkvaliteter, der vækker interesse, til den rette pris og med købstadens kvaliteter lige om hjørnet.

20 4 scenarier vedr. boliger og beboere 1. Økonomisk vækst og etablering af station og motorvej = Erhvervs- og boligby 2. Økonomisk vækst og Station = Boligby 3. Økonomisk vækst uden station og motorvej = Soveby 4. Stagnation uden station og motorvej = Landsby

21 Drivkræfter vedr. erhvervspotentialet 1. Regionalt markedsgrundlag og efterspørgsel efter den type lokalitet, St. Rørbæk kan tilbyde. 2. Der kan opstå pladsmangel i den øvrige Hovedstadsregion 3. Der er Medico-virksomheder i nærområdet 4. Bosætningen vil understøtte erhvervsudviklingen 5. Nærhed til Hovedstadsområdet 6. men udkant 7. Dårlig infrastruktur 8. Konkurrence fra andre områder

22 Konklusion vedr. erhvervspotentialet der synes at være gunstige kræfter og rammevilkår, som vil påvirke erhvervsudviklingen i St. Rørbæk positivt. forudsat infrastrukturen forbedres og den økonomiske udvikling ikke går i stå

23 3 scenarier vedr. erhvervsudvikling 1. Økonomisk vækst og etablering af station og motorvej = Gradvis erhvervsudvikling, lokalt funderet + tilflyttede virksomheder + detailhandel. 2. Økonomisk vækst uden station og motorvej = bosætning, lokal detailhandel og lokale fremstillingsvirksomheder 3. Stagnation uden station og motorvej = bosætning uden eller med begrænset erhvervsudvikling

24 Elementer til en erhvervsudviklingsstrategi 1. Giv tid fasthold visionen dan et St. Rørbæk selskab og et udviklingsråd 2. Kombiner blandt erhvervsklyngestrategi, vidensstrategi, iværksætterstrategi, oplevelses- og turismestrategi, eventstrategi, fyrtårnsstrategi, oplevelsesrige byrum 3. Forbedr infrastrukturen, sørg for by- og servicefunktioner til beboerne, tilbyd State of the art -teknologi 4. Brug oplevelser, kultur og kulturarv som dynamo

25 De sidste nyheder: Indgåelse af 4 parallelle rammeaftaler Sammenlægningsudvalget for den Ny Frederikssund kommune har den 30. marts 2006 valgt 4 samarbejdspartnere i forbindelse med konkretisering af planerne. Samarbejdet foregår som 4 parallelle rammeaftaler, der indgås for en 8-årig periode. De 4 samarbejdspartnere er: Nielsen & Rubow A/S / Carl Bro A/S med underrådgiverne Landskabsarkitekt Charlotte Skibsted og Hans Kristensen. SLA A/S / Rambøll Danmark A/S med underrådgiverne: Rambøll-Nyvig, Gehl Architects og Carlberg & Christensen. Henning Larsens Tegnestue A/S med underrådgiverne: Moe & Brødsgaard, Tegnestuen EFFEKT og landskabsarkikt Marianne Levinsen. KHR arkitekter A/S med underrådgiverne: Tegnestuen ARKKI og antropolog Kirsten Marie Raahauge.

26 De store milepæle fra nu af: Efterår 2006: Byens plan tager form. Der foreligger 4 bud på en helhedsplan for den nye by. Forår 2007: Byens overordnede helhedsplan vedtages endeligt. De 4 bud på en helhedsplan er vurderet og sammentegnet til den endelige plan. Efteråret 2007: De første detaljerede lokalplaner vedtages. Forår 2008: Infrastrukturanlæg påbegyndes. Efterår 2009: De første byggerier igangsættes. 2010: DE FØRSTE BEBOERE FLYTTER IND Følg med på:

27 Visionerne for Ny by skal nu omsættes til realiteter - den største byplanudfordring i DK i de kommende år