STREJKER OG LOCK'OUTS

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE OTTENDE BIND FJERDE HÆFTE COMAIUNICATIONS STATISTIQUES 4n«e SÉRIE TOME 8 4«!«LIVRAISON STREJKER OG LOCK'OUTS I DANMARK GRÉVES EN DANEMARK UDGIVET AF STATENS STATISTISKE BUREAU PUBLIÉ PAR LE BUREAU DE STATlSTiaUE DE L'ÉTAT KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 90

2 Forord. Avant-propos. I Overensstemmelse med den ved Loven af 6. December 895 fastsatte Plan for Bureauets Virksomhed paabegyndtes fra. nuar 897 Indsamlingen af Oplysninger om Arbejdskonflikter i Danmark. Foreløbige Resultater af den saaledes tilvejebragte Statistik, for hvert af Aarene , have været offentliggjorte i Statistisk Aarbog, medens nærværende Hæfte indeholder en samlet og udførligere Fremstilling for nævnte Treaar. I den indledende Tekst til Hæftets tabellariske Oversigter har man, foruden Fremhævelse af Tabelresultaterne og Forklaring dertil, ogsaa omhandlet saadanne Sider af Materialet, som vanskelig lod sig behandle tabellarisk. Da det endvidere er første Gang, der forelægges en officiel Beretning om Arbejdskonflikter i Danmark, har man i Indledningen dels gjort udførlig Rede for den herhjemme benyttede Metode, dels tilføjet nogle faa Data til Belysning af de i Udlandet anvendte Fremgangsmaader, Statens Statistiske Bureau i Februar 90. Marcus Bubin.

3 Indhold. Pag. Table des matiéres.. Materialets Art, dets Tilvejebringelse og Principperne for dets Bearbejdelse. Materialets Fuldstændighed Arbejdsstandsningernes Antal samt deres Fordeling efter Sted, Fag og Aarstid 4. Arbejdsstandsningernes Art og Aarsag 5. Arbejdsstandsningernes Varighed og Omfang 6. Tab af Arbejdsløn.Understøttelser 7. Arbejdskonflikternes Udfald Mægling og Voldgift Nature et origine des materiaux et Principes d'élaboration.. Intégiité des matériaux. 3. Grréves^, nombre et répai-tition par lieu, par profession et par saison. 4. Caractére et cause des greves. 5. Durée et étendue des greves. 6. Perte de salaire. Subventions. 7. Resultat des conflits. 8. Uonciliation et arbitrage. Tabeller: I. De enkelte Arbejdsstandsninger i 897. De enkelte Arbejdsstandsninger i 898 I. De enkelte Arbejdsstandsninger i 899 Noter til TabeUerne I IH IV. Sammendrag af Oplysningerne om Arbejdsstandsningerne i y. Sammendrag af Oplysningerne om Arbejdsstandsningerne i VI. Sammendrag af Oplysningerne om Arbejdsstandsningerne i Tableaux: I. Greves, en, particnlier, Grréves, en particnlier, 898. I. (xréves, en particnlier, 899. Annotations aux tableaux I I. IV. Resumé des relevés des greves 897. V. Resumé des relevés des greves 898. VI. Résumé des relevés des greves 899. ) Dans cette enquete on s'est servi du mot «gréve» pour exprimer généralement tous les conflits oii il y a suspension du travail, qu' il soit suspendn par les ouvriers («strike») ou, par les patrons («lock-out») partieuliérement les conflits ovi le travail a été suspendu par les ouvriers (<'strike»). Quant aux conflits oii le travail a été suspendu par les patrons (coalition de patrons) on s'est servi du mot»ioek-out».

4 . Materialets Art, dets Tilvejebringelse og Principperne for dets Bearbejdelse. Nature et origine des matériaux et principes d'elaboration. Ved Tilvejebringelsen af Oplysninger om Arbejdskonflikter til Brug for den officielle Statistik er der to Hovedveje, som der kan være Tale om at benytte: enten kan man lægge Sagen i Lokaløvrighedernes Haand, eller man kan henvende sig direkte til Arbejdsgivere og Arbejdere. I begge Tilfælde vil vist nok de faglige Organisationer som Eegel komme til at indtræde som et meget væsentligt Mellemled; thi lige saa lidt som det statistiske Bureau vil være i Stand til at træde i umiddelbar Forhandling med de stridende Parter, snart i denne, snart i hin Del af Landet, lige saa lidt vil den lokale ivrighed formentlig kunne gaa uden om Organisationerne, hvor saadanne findes. Det ligger jo i høj Grad i Organisationernes Interesse at føre Bog over en stor Del af de Oplysninger, som man har Brug for ved en Arbejdskonflikt-Statistik, og Statistikkens Fuldstændighed og Nøjagtighed vil derfor, hvad enten man benytter Lokaløvrighederne som Mellemled eller ikke, i det væsentlige være bestemt af Organisationernes Evne og Vilje til at medvirke. Medens de fleste af de Lande, der offentliggøre periodiske Beretninger om Arbejdskonflikter, benytte Lokaløvrighederne som Mellemled (Tyskland, ^sterrig, Frankrig og Italien), har man derimod i England og Danmark valgt at gaa den direkte Vej^). Den engelske Statistik har imidlertid, ved ^) I Nordamerikas Forenede Stater, hvor man ikke udarbejder nogen løbende Statistik Aar om andet, men hvor der to Grange er tilvejebragt

5 IV 8 Siden af Meddelelserne fra de stridende Parter, en væsentlig Støtte i de saakaldte «Labour-Correspondents», der, spredte over alle Landets betydeligere Industridistrikter, have til Opgave at holde Arbejdsdepartementet underrettet om enhver Begivenhed, der er af Interesse for dettes Virksomhed. En tilsvarende Støtte savner det danske Bureau, men til Gengæld ere Forholdene hos os, paa Grund af Landets Lidenhed, i Regelen lettere overskuelige, saa at vi i mindre Grad end de store Lande trænge til en Kontrol over for de af Organisationerne givne Meddelelser. En saadan Kontrol med Primæropgivelsørne har man i Osterrig skaffet sig i Arbejdsinspektørerne, der gennemgaa de af Lokalbvrighederne afgivne Indberetninger og eventuelt forsyne dem med supplerende Bemærkninger. Man lægger i østerrig megen Vægt paa Arbejdsinspektørernes Medvirken paa dette Punkt, ikke blot fordi disse Embedsmænd som Regel ere godt inde i alt, hvad der vedrører Arbejdsforholdene i Almindelighed, men særlig fordi de ofte i Embeds Medfør som Mæglere eller Voldgiftsdommere gribe direkte ind i Arbejdskonflikter. Den danske Statistik maa altsaa i det væsentlige bygge alene paa de Oplysninger, der indhentes hos Arbejdsgiverne og Arbejderne selv. Saa snart det, gennem Meddelelser i Aviser eller paa anden Maade, er kommet til Bureauets Kundskab, at der er udbrudt en Arbejdskonflikt, der har medført Arbejdsstandsning, sender det dels til Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Ha'andværk, dels til Bestyrelsen for de samvirkende Fagforbund Blanketter med Anmodning om at skaffe disse udfyldte ved Foranstaltning af de lokale Mester- og Fagforeninger^). Oplysninger om Arbejdskonflikter for et længere Tidsrum, har man betjent sig af Agenter, der udsendtes i det specielle Øjemed at indsamle herhen hørende Materiale. ^) Fra. nuar 90 er der truffet den Ordning, at de til Udfyldning af Arbejdsgivere bestemte Blanketter i Regelen sendes til Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening. Kun hvor Konflikten finder Sted hos Arbejds-' givere, der ikke ere Medlemmer af Foreninger under denne Centralorganisation, sendes Blanketten til Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk.

6 9 IV De nævnte Organisationer have med stor Beredvillighed, paataget sig det Hverv at være Mellemmænd mellem Bureauet og Parterne i Konflikten. I. mange«tilfælde staa Arbejdsgiverne imidlertid uden for Organisationerne, og i saa Fald træder Bureauet selv i direkte Forbindelse med de paagældende. Hvad angaar Arten af de Oplysninger, der indhentes fra Parterne, henvises til de Side 0 3 aftrykte Spørgeformularer, hvoraf den forste (M) tilstilles Arbejdsgiverne (Mestrene), den anden (A) Arbejderne^). Som det vil ses, benytte Sporgeformularerne i deres Overskrift Udtrykket Arbejdskonflikt (ikkearbejdsstandsning). Meningen hermed er dog i Virkeligheden ikke at udstrække Statistikken til at omfatte enhver Arbejdskonflikt, hvad enten den medfører Standsning af Arbejdet eller ikke. Statistikkens Genstand er, her som andetsteds, kun r og Lock'outs; men da det ofte, naar der udbryder Tvist mellem Arbejdsgivere og Arbejdere, er vanskeligt alene gennem Avismeddelelserne at faa Klarhed over, om Konflikten har fort til Arbejdets Standsning eller ikke, udsendes Skemaerne i mange Konfliktstilfælde, som ikke komme til at figurere i Statistikken. Saaledes udskydes ved Bearbejdelsen de ikke ganske faa Tilfælde, hvor det af Besvarelsen fremgaar, at Tvisten vel forte til Blokade af een eller flere Mestere, men at denne Blokade ikke betød nogen effektiv Arbejdsstandsning, idet de paagældende Mestere ikke beskæftigede Svende, men arbejdede enten alene eller udelukkende med Lærlinge. Omvendt medtager Statistikken selvfølgelig ikke enhver ArbejdsstandsQing, men kun saadanne, der ere fremkaldte ved en Konflikt mellem Arbejdsgiver og Arbejdere. Man har saaledes udeladt Tilfælde, hvor Arbejderne nedlagde Arbejdet, fordi Arbejdsgiveren erklærede sig insolvent og derefter overgav sit Bo til Spørgeformularerne gengives her i den Form, der er benyttet siden. nuar 899. De i 897 og 898 anvendte Formularer vare noget mindre udførlige, idet de ikke indeholdt følgende Punkter i de nu gældende Foimularer: M-. 5, 6, 7 andet Punktum, 8, 5, 6 og 7. A: 5, 6, 5, 6 og 7.

7 IV 0 Konfl. No. Et Skema, svarende til dette, er tilstillet de Arbejdere, der ere Part i Konflikten. For at den officielle Statistik over Arbejdskonflikter ikke skal blive nedsaget til kun at henholde sig: til den ene Parts FremstiUing, er det saaledes særdeles ønskeligt, at ogsaa nærværende Skema tilbagesendes i udfyldt Stand. ' fra Meddelelse til Statens Statistiske Bureau om en Arbejdskonflikt i {Ir i Amt.. Fag.. Arbejdskonfliktens Art (, Lock'out). 3. Kort Angivelse af Fordringer ved Konfliktens Udbrud. 4. Kort Angivelse af Arbejdsgivernes Fordringer ved Konfliktens Udbrud. 5. Er der Paastand om, at der ved Konfliktens Udbrud blev begaaet Kontraktsbrud af nogen af Parterne, og da i hvilken Henseende? 6. Kan der gives Meddelelse om, under hvilke Former Beslutningen om Arbejdsstandsning blev tagen? 7. Hvor mange Arbejdsgivere berørtes direkte af Konflikten? Hvor mange af disse vare Aktieselskaber? 8. Hvor stort var Antallet af strejkende Arbejdere?... udelukkede Arbejdere? 9. Arbejdsstandsningen begyndte (Dato): 0. Arbejdsstandsningen ophørte. (Dato):. Vare Arbejdsgiverne organiserede?. I bekræftende Fald: Støttedes Arbejdsgiverne moralsk af Organisationen? Støttedes Arbejdsgiverne pekuniært af Organisationen?

8 IV 3. Kan der gives Meddelelse om, hvorvidt der for Arbejdsgiverne kom særlige Interesser i Fare (ved Indpas for Artikler, fra Udlandet eller andre indirekte virkende Forhold)? 4. Paa hvilke Betingelser blev Ar bejdet genoptaget? 5. Hvor mange udenforstaaende Arbejdere toges til Arbejde under Konflikten i Stedet for de hidtil anvendte?. Hvor mange af disse indkom fra Udlandet? Hvor mange forbleve som Arbejdere i Virksomhed efter Konfliktens Afslutning? Fik alle de tidligere Arbejdere igen Beskæftigelse i Virksomheden, eller hvor mange af dem? - 6. Anvendtes Mægling? 7. I bekræftende Fald ønskes en kort Angivelse af, hvem der paatog sig Mæglingen, og øvrige nærmere Omstændigheder ved denne. 8. Anvendtes Voldgift? 9. I bekræftende Fald ønskes en kort Angivelse af, hvem der fungerede som Dommere, og øvrige nærmere Omstændigheder ved Voldgiften. 0. Her anføres, hvad man i øvrigt maatte finde AnledSiing til at bemærke, til Belysning af Konfliktens Karakter og Omfang. Navnlig fremhæves, hvor stort et Antal af Fagets Virksomheder og Arbejdere der ikke berørtes af Konflikten. (Kunne Tal ikke anføres, da i øvrigt saa fyldige Oplysninger herom som muligt). (Adresse): (Dato): (Underskrift)

9 IV Konfl. No. A.. Et Skema, svarende til dette, er tilstulet de Arbejdsgivere, der ere Part i Konflikten. For at den offioieue Statistik over Arbejdskonflikter ikke skal blive nedsaget til knn at kenholde sig til den ene Parts Fremstilling, er det saaledes særdeles ønskeligt, at ogaa nærværende Skema tilbagesendes i udfyldt Stand. fra. Meddelelse til Statens Statistiske Bureau om en Arbejdskonflikt i /Sogn i Amt.. Fag.. Arbejdskonfliktens Art (, Lock'out). 3. Kort Angivelse af A r b e j d e r n e s Fordringer ved Konfliktens Udbrud. 4. Kort Angivelse af Arbejdsgivernes Fordringer ved Konfliktens Udbrud. 5. Er der Paastand om, at der ved Konfliktens Udbrud blev begaaet Kontraktsbrud af nogen af Parterne, og da i hvilken Henseende? 6. Kan der gives Meddelelse om, under hvilke Former Beslutningen om Arbejdsstandsning blev tagen'? 7. I Konfliktens ste Uge den 3die 4de - 5te 6te 7de 8de - Ved Arbejdsstandsningens Ophør... AntaUet af Arbejdsgivere, som berørtes direkte af Konflikten Af Fagets Arbejdere vare paa Grnnd af Konflikten arbejdsløse: strejkende vedbleve at arbejde i de af Konflikten berørte ndelnkkedé Forretninger Af Arbejdere i andre Fag*) bleve arbejdsløse paa Gmnd af Konflikten vedbleve at arbejde i de af Konflikten berørte Forretninger *) Navnene paa disse andre Arbejdergrupper ønskes angivne her under Tabellen (Eks.: under en Murersvendestrejke: Murerhaandlangere, senere Tømrere o. s. v.).

10 3 IV 8. Arbejdsstandsningen begyndte (Dato): 9. Arbejdsstandsningen ophørte (Dato): 0. Vare Arbejderne organiseréde?. I bekræftende Fald: Støttedes Arbejderne moralsk af Fagforeningerne? Støttedes Arbejderne pekuniært af Fagforeningerne?. Kan Størrelsen af det pekuniære Tilskud til Arbejderne under Konflikten angives? 3. Kan der udtales noget Skøn om det formodede direkte Tab i Arbejdsdage og Arbejdsløn for alle Arbejderne? 4. Paa hvilke Betingelser blev Arbejdet genoptaget? 5, Hvor mange udenforstaaende Arbejdere toges til Arbejde under Konflikten i Stedet for de hidtil anvendte? Hvor mange af disse indkom fra Udlandet? Hvor mange forbleve som Arbejdere i Virksomhed efter Konfliktens Afslutning? Fik alle de tidligere Arbejdere igen Beskæftigelse i Virksomheden eller hvor mange af dem? 6. Anvendtes Mægling? 7. I bekræftende Fald ønskes én kort Angivelse af, hvem der paatog sig Mæglingen, og øvrige nærmere Omstændigheder ved denne. 8. Anvendtes Voldgift? 9. I bekræftende Fald ønskes en kort Angivelse af, hvem der fungerede som Dommere, og øvrige nærmere Omstændigheder ved Voldgiften. 0. Her anføres, hvad man i øvrigt maatte finde Anledning til at bemærke, til Belysning af Konfliktens Karakter og Omfang. Navnlig fremhæves, hvor stort et Antal af Fagets Virksomheder og Arbejdere der ikke berørtes af Konflikten. (Kunne Tal ikke anføres, da i øvrigt saa fyldige Oplysninger herom som muligt). Tilskud fra Fagforeningerne udgjorde Tilskud andetsteds fra udgjorde Antal tabte Arbejdsdage Tabt Arbejdsløn. Anm, Hvis der af den paagældende Fagforening er foretaget en selvstændig Opgørelse af Arbejdslønningerne før og efter Arbejdsstandsningen, udbeder man sig, om muligt, en Genpart af denne. (Adresse): (Dato): (Underskrift): Kr. Kr. Kr

11 IV 4 Konkursbehandling. Her forelaa ikke nogen Uenighed om Arbejdsbetingelserne eller lignende, og Arbejdsstandsningen manglede ganske Karakteren af en. Samme Standpunkt har man i Almindelighed indtaget over for de talrige, ved Demonstrationerne for 8 Timers Normalarbejdsdagen foranledigede Udeblivelser fra Arbejdet den. Maj. Det er klart, at hvis Arbejderne udeblive efter Aftale med Arbejdsgiveren eller blot med dennes stiltiende Samtykke, kan her under ir^en Omstændigheder foreligge nogen Standsning af Arbejdet, der falder ind under Begrebet r og Lock'outs. Derimod har man ment at burde medtage saadanne Tilfælde, hvor Arbejdsgiveren har modsat sig Arbejdets Standsning den. Maj og besvaret Udeblivelse ved ogsaa at holde Værkstedet lukket nogle folgende Dage. Flere Steder i Udlandet er Statistikken over r og Lock'outs principielt ukomplet, idet enten bestemte Erhvervsgrene ere udeladte (Landbruget i England og østerrig, Bjærgværksdrift i Italien), eller de Regler, hvorefter Materialet indsamles, udtrykkelig holde mindre betydelige Tilfælde uden for den statistiske Opgorelse (den amerikanske Statistik udelader alle Arbejdsstandsninger af kortere Varighed end een Dag; den osterrigske udelader ligeledes alle mindre Arbejdsstridigheder, der kun medføre en «momentan» Standsning af Arbejdet). Endelig kunne, saaledes som i Tyskland, Begreberne og Lock'out være definerede saa snævert, at en Del smaa Arbejdsstandsninger ikke falder ind under Optællingen og Undersøgelsen (i Tyskland kræves kun Oplysning om enhver «gemeinsame Arbeitseinstellung mehrerer gewerblicher Arbeiter«og enhver «gemeinsame Ausschliessung mehrerer gewerblicher Arbeiter von der Arbeit«). Saadanne principielle Begrænsninger kender den danske Statistik ikke. Man medtager her enhver ved Konflikt foranlediget Arbejdsstandsning, som kommer til Bureauets Kundskab. En anden Ting er det, at et niaaske ikke ringe Antal mindre betydelige Tilfælde forbliver upaaagtet af Dagspressen, saa at Bureauet er ude af Stand til at efterspore dem. Ligeledes er der en Del Arbejdsstandsninger, som vel komme til Bureauets

12 5 IV Kundskab, men om hvilke det ikke lykkes at faa nærmere Oplysninger; disse ville i Modsætning til de foregaaende tælle med.ved Opgørelsen af det samlede Antal Tilfælde, medens de selvfølgelig maa holdes uden for Betragtning ved Arbejdsstandsningernes Gruppering efter deres Karakter, Omfang, Varighed osv. I Forbindelse hermed kan det bemærkes, at den højst forskellige Fuldstændighed, hvormed Spørgeskemaerne besvares, overhovedet vanskeliggør en tilfredsstillende statistisk Behandling af Materialet; men det skal dog tilføjes, at denne Mangel i det væsentlige er af formel Natur, idet det i Regelen er de Skemaer, der angaa smaa og lidet betydende Arbejdsstandsninger, der blive mindst fuldstændig udfyldte. Baade i Henseende til den formelle Fuldstændighed og til de meddelte Oplysningers virkelige Værdi synes Materialet at være blevet bedre i Løbet af den treaarige Periode, der behandles i nærværende Hæfte, en simpel Følge af, at de paagældende Organisationer efterhaanden ere blevne fortrolige med Forstaaelsen af Skemaets Spørgsmaal og indøvede i deres Besvarelse. Mindst fyldestgørende synes i det hele de Besvarelser at være, som indsendes fra Arbejdsgivere uden for Industri og Haandværk. Det er ogsaa hos denne Kreds, at man hyppigst træffer dels Mangel paa Forstaaelse af, at en Statistik som denne kan have nogen Betydning, dels i Forbindelse hermed Brist paa god Vilje til at give en offentlig Institution Meddelelse om dét»feelt private Forhold') mellem de paagældende og deres Arbejdere. Med Hensyn til de enkelte Data, hvorom der søges Oplysning ved de udsendte Spørgeskemaer, skal følgende bemærkes. Gennem Spørgsmaalet under Punkt erfarer man, i hvilket Arbejdsfag Konflikten finder Sted. Et Forsøg paa tillige at faa oplyst, hvilke Arbejdergrupper uden for Faget der berørtes indirekte af Konflikten (jfr. Noten til Punkt 7 paa Skemaet A), er i Al mindelighed ikke faldet heldig ud; de spredte Oplysninger, man har erholdt herom, har man derfor ikke kunnet tage Hensyn til under Bearbejdelsen. Hvis Arbejdsstandsningen direkte omfatter Arbejdere i flere Fag, udsendes et Skema for hvert Fag. Ved

13 IV 6 Siden af Arbejdsfaget erholder man i Almindelighed gennem Skema M (Overskriften) Oplysning om, i hvilken Erhvérvsgren Konflikten finder Sted ( af Smedesvende paa en Vognfabrik, af Bødkersvende paa et Bryggeri o..). Disse Oplysninger, hvorpaa der i Udlandet undertiden lægges megen Vægt, har man dog ikke udnyttet statistisk hos os, men hvor Erhvervsgren og Arbejdsfag ikke faldt sammen, er der herom gjort fornøden Anmærkning (jfr. Tabelafdelingens Tabeller I I). Spørgsmaalet under Punkt tager Sigte paa en Deling af Arbejdsstandsningerne efter Konfliktens Art i r og Lock'outs. En saadan Deling synes vel ved første øjekast at maatte falde let og naturlig, men trods den Støtte, der haves i de efterfølgende Punkter 3 og 4 om Parternes Fordringer ved Konfliktens Udbrud, er Afgørelsen ofte vanskelig og usikker, idet disse Forhold af helt faktisk Natur jævnlig fremstilles paa forskellig Maade af Arbejderne og af Arbejdsgiverne. Men selv hvor saadan Uoverensstemmelse ikke er til Stede, kan Konflikten være af saa indviklet og sammensat Art, at Sondringen ikke lader sig foretage. I Virkeligheden gælder det jo om at efterforske, hos hvilken af Parterne det oprindelige Initiativ ligger. Men hvor skal man da lægge Vægten ved denne Afgørelse? En Fordring eller Handling fra Part A's Side fremkalder en Modfordring fra B; denne besvarer A atter med at standse Arbejdet; As oprindelige Fordring er maaske nu ganske ude af Spillet, og Striden drejer sig kun om Opfyldelse eller Ikke-Opfyldelse af Modfordringen. Har da A eller B det egentlige Initiativ til den foreliggende Arbejdsstandsning? Almindelighed vil man vel være i Overensstemmelse med den gængse Opfattelse af Begreberne og Lock'out, naar man lader Afgørelsen bero paa det rent faktiske, om det var Arbejdsgiverne eller Arbejderne, der standsede Arbejdet. Men selv da kan det være vanskeligt at drage Grænselinien. Lad f. Eks. Konflikten begynde med, at en Arbejdergruppe 5 i Tallet stiller en Fordring, som ikke imødekommes; disse 5 Arbejdere forlade nu Værkstedet og nægte at arbejde, før Fordringen er opfyldt. Dette Træk besvare Arbejdsgiverne med at udelukke 00 Arbejdere

14 7 IV i samme eller beslægtede Fag. De 5 strejkende Arbejdere rejse til Udlandet eller faa Beskæftigelse i Virksomheder, der ikke ere berørte af Konflikten. De udelukkede Arbejdere ville nu ikke optage Arbejdet, medmindre der indrømmes dem en eller anden Forbedring i deres Arbejdsvilkaar, maaske et Krav, som kun rejses ad hoc, og Striden drejer sig nu udelukkende om dette nye Punkt. Altsaa: Konflikten begyndte som en, den havde.en Tid lang i det væsentlige Karakteren af en Lock'out, men formede sig sluttelig ved Vægring mod at optage Arbejdet paa de oprindelige Vilkaar som en. Det vil ses, at det i hvert Fald bliver nødvendigt ved Siden af de rene r og de rene,lock'outs at opstille en tredie Gruppe, der omfatter de blandede Tilfælde. Saaledes har man da ogsaa gjort i den her foreliggende Bearbejdelse, jfr. f. Eks. Tabel 4 (Side 8), hvor man til den tredie Gruppe endvidere har henført de Tilfælde, ved hvilke Konfliktens Art ikke kunde angives, fordi der savnedes enhver Oplysning til Bedømmelse af Forholdet. I Udlandet drages Skillelinien mellem r og Lock'outs efter noget forskelligartede Grundsætninger. I Almindelighed er man tilbøjelig til at se bort fra Arbejdsstandsningens Forhistorie (det oprindelige Initiativ, Fordringen eller Klagen) og derimod lægge Hovedvægten paa, om det var den ene eller den anden Part, der erklærede Arbejdet for standset.*) Men overalt erkender man, at her er et saare vanskeligt Punkt, og den engelske Statistik har endog (siden 894) helt opgivet Sondringen mellem r og Lock'outs. Om Konfliktens Genstand faar man Oplysning gennem Spørgeskemaernes Punkter 3 og 4. *Som foran nævnt, er der imidlertid ikke altid Overensstemmelse mellem Parternes Meddelelser paa dette Punkt, og en vidt dreven Deling efter Stridsaarsagerne synes derfor ikke tilraadelig. Den tyske Statistik anvender her 0 Grupper, ) Dog forekommer der Brud paa denne Regel. Saaledes har den franské Statistik for 899 under Lock'outs henført et Tilfælde, hvor Arbejdet nedlagdes, fordi Arbejdsgiveren havde nedsat Lønnen med det Beløb, han maatte udrede i Forsikringspræmie i Anledning af Loven om Erstatningskrav ved Ulykkestilfælde under Arbejdet. statistiske Meddelelser. 4. Række. VI.

15 IV 8 den franske har 4 Grupper, den engelske 6, den østerrigske endog 4, samlede i tre Hovedklasser, nemlig Konflikter vedrørende Lønningsforhold (7 Grupper), Arbejdstid (9 Grupper) og andre Forhold (6 Grupper). Den italienske Statistik nøjes med 5 Aarsagsgrupper; den danske har, som det vil ses af Tabel 5 [(Side 9), 6 Grupper. Allerede denne Deling støder ofte paa Vanskeligheder, bl. a. fordi der i mange Tilfælde samtidig stilles flere og forskelligartede Fordringer. I enkelte Tilfælde, hvor man ikke med Sikkerhed har kunnet skelne imellem, hvad der var den virkelige Hovedfordring, og hvad der var opstillet af taktiske Hensyn, for at have noget at slaa af paa, har man maattet henføre den paagældende Konflikt til den sidste Gruppe (Forskellige og uai^givne Aarsager). Gennem Skemaernes Punkt 7 samt M 8 meddeles de fornødne Oplysninger om Arbejdsstandsningens Omfang, d. v. s. om Antallet af Arbejdsgivere og af Arbejdere, der direkte (for Vedkommende tillige indirekte, jfr., foran) berørtes af Konflikten. Disse Tal kunne naturligvis være forskellige ved de forskellige Tidspunkter under Arbejdsstandsningens Forløb. Medens man gennem Skemaet til Arbejdsgiverne nøjes med at søge Maksimumstallene oplyste, spørges der paa det Skema, der udfyldes af Arbejderne, om Arbejdsstandsningens Omfang Uge for Uge, hvorved der bl. a. opnaas en Støtte for Beregningen af det ved Konflikten foranledigede Tab af Arbejdsdage og Arbejdsløn. Naturligvis skelnes der ved disse Opgivelser mellem strejkende og udelukkede Arbejdere, men i øvrigt stilles der ikke hos os noget Spørgsmaal om de i Konflikten deltagende Arbejderes Fordeling efter Køn, Alder, Arbejdsspecialitet eller lignende. Den danske Statistik tør vist nok siges at gaa mere rationelt til Værks end noget andet Lands over for Spørgsmaalet om Arbejdsstandsningens vekslende Omfang; i Tyskland, østerrig, England og Italien søges nemlig kun Maksimumstallet af deltagende Arbejdere oplyst, i Frankrig deles den Periode, Arbejdsstandsningen omfatter, i fire lige store Afsnit, og derefter opgives Middeltallet af deltagende Arbejdere i hvert af disse Tidsafsnit. Denne ret kunstige og ind-

16 9 IV viklede Fremgangsmaade,^der jo i jøvrigt forudsætter, at der holdes Bog over Arbejdsstandsningens Omfang fra Dag til Dag, turde være mindre hensigtsmæssig end den danske, ved hvilken Arbejdertallet gives direkte Uge for Uge. Derimod har man overalt i Udlandet mere fyldige Oplysninger end hos os om Art m. m. Efter Arbejdsspecialitet sondres saaledes i England, Frankrig og ^Jsterrig; efter Ken, i England, Italien, østerrig og Frankrig; efter Alder i Tyskland (over eller under Aar), østerrig (over eller under 6 Aar), England (Lærlinge og andre unge Mennesker holdes for sig), Italien (unge Mennesker for sig) og Frankrig (Bjørn udskilles for sig). Til at komme ind paa saadanne Detailangivelser, der utvivlsomt vilde støde paa mange Vanskeligheder, har man hos os, i alt Fald foreløbig, ikke anset Tiden for moden. Tilsyneladende simpelt er Spørgsmaalet om Arbejdsstandsningens Varighed (jfr. Punkterne M 9 0 og A 8 9). I Danmark som i Udlandet spørger man her om Datoen for Arbejdets Standsning og for dets Genoptagelse, og i Almindelighed give Besvarelserne ingen Anledning til Tvivl. Kun over for de (i Regelen lidet omfattende) Konflikter, der forblive uafgjorte, idet den paagældende Arbejderorganisation erklærer Arbejdsgiveren '<blokeret«, har det sine Vanskeligheder at skønne over, paa hvilket Tidspunkt Arbejdsstandsningen rettest bør siges at være endt. Som vejledende Moment har man her ofte benyttet.tilfældige Oplysninger om, hvornaar de strejkende Arbejdere havde faaet Beskæftigelse andetsteds ell. lign.; men i mange Tilfælde har man ikke haft andet Valg end at henføre Konflikten til Gruppen»Uoplyst Varighed«. Spørgsmaalet om, hvorvidt Arbejderne og Arbejdsgiverne vare organiserede og om de paagældende Organisationers Stilling til Konflikten (jfr. Punkterne M og A 0 ), hører ganske naturlig, med til dennes Karakteristik, og Spargsmaalet findes under forskellige Former baade i de tyske, de østerrigske, de engelske og de franske Formularer. I nær Forbindelse hermed staa Spørgsmaalene under Punk- *

17 IV 0 terne A og 3 om Størrelsen af det pekuniære Tilskud, der under Konflikten ydedes Arbejderne, dels fra deres Fagforeninger, dels andetsteds fra, samt om det direkte Tab af Arbejdsdage og af Arbejdsløn, der foranledigedes ved Arbejdsstandsningen. En rigtig Besvarelse af disse Spørgsmaal forudsætter, særlig under en langvarig Arbejdsstandsning af vekslende Omfang, at der føres et ret indviklet Bogholderi, og om end de allerfleste Fagforeninger paa dette Punkt give fuldt ud brugelige Oplysninger, er- det dog forstaaeligt, at de paagældende Spørgsmaal undertiden maa blive ubesvarede, særlig hvor kun en Del af de deltagende Arbejdere er organiseret, eller hvor der strejkes uden Organisationens Samtykke eller Støtte, eller endelig hvor der ingen Arbejderorganisation findes. Her er netop et af de Punkter, hvor Arbejderorganisationernes Medvirken synes ganske nødvendig. I Udlandet oplyses Tabet af Arbejdsdage i Regelen indirekte, nemlig ved Beregning paa Grundlag af Meddelelserne om Arbejdsstandsningens Omfang og Varighed. Tabet af Arbejdsløn søges i -Osterrig oplyst ved direkte Spørgsmaal, ligesom hos os. Det samme var tidligere Tilfældet i England, men da det ikke lykkedes at faa disse Oplysninger komplette, har man udeladt dem siden Aaret 894. Det vigtige Spørgsmaal under Punkt 4 om de Betingelser, hvorunder Arbejdet blev genoptaget, findes næsten overalt i samme Form. Paa Grundlag af de Meddelelser, der gives her, afgøres det ved Bearbejdelsen, om Konfliktens Udfald har været i Arbejdsgivernes eller i Favør. Denne Afgørelse er imidlertid overordentlig vanskelig at træff'e, dels fordi der ikke altid er fuld Overensstemmelse mellem Parternes Opgivelser, dels ogsaa fordi en stor Mængde Konflikter i alt Fald formelt ende med et Kompromis, der baade giver til og tager fra begge de kæmpende Parter, saa at ingen af dem helt kan siges at være den vindende, og ingen helt den tabende. Hos os, ligesom i Udlandet, har det derfor været nødvendigt at holde de Konflikter, der ende med et saadant Kompromis, som en særlig Gruppe, ligesom et ikke ringe Antal (dog i Regelen lidet omfattende og lidet betydningsfulde) Arbejdsstandsninger, paa Grund af manglende eller uoverensstem-

18 IV mende Oplysninger, har maattet holdes uden for denne Opgorelse (jfr. Tabel 0, Side 4). Spørgeskemaernes Punkter 6 9 angaa de Tilfælde, i hvilke der ved Konfliktens Bilæggelse anvendtes Mægling eller Voldgift. I de Lande, hvor der findes faste Institutioner til Udligning af Arbejdsstridigheder, gøres disse Forhold til Genstand for mere indgaaende Undersøgelse, hvorved der haves Bistand af de paagældende Mæglings- og Voldgiftskamre. Hos os har man maattet nøjes med at stille de i Skemaerne anførte simple Spørgsmaal. Besvarelserne findes gengivne i Tabellerne I i Tabelafdelingen. Enkelte mere betydningsfulde Voldgiftskendelser, der ere komne til Bureauets Kundskab, ere i Udtog aftrykte i de til de nævnte Tabeller knyttede Noter (Side 8 ff). Om de øvrige, i det foregaaende ikke udtrykkelig nævnte Punkter paa Spørgeskemaerne, skal her kun bemærkes, at de ere af en saadan Natur, at man paa Porhaand ikke turde vente dem besvarede i alle Tilfælde. Det har da ogsaa vist sig, at det statistiske Udbytte af disse Spørgsmaal har været meget magert; fra en talmæssig Behandling deraf har man ganske maattet se bort, hvorimod man i Oversigterne over de enkelte Konflikter (Tabelafdelingens Tabeller I I) med tilhørende Noter har meddelt saadanne af de paagældende Data, som man fandt oplysende med Hensyn til Konfliktens Karakteristik. Det vil allerede af de foranstaaende Bemærkninger være klart, at om end den danske Statistik over Arbejdskonflikter paa mange Punkter er bygget efter udenlandske Mønstre, har man dog i. høj Grad tillempet Fremgangsmaaden efter Hensynet til, hvad der ifølge Forholdene hos os maatte anses for hensigtsmæssigt. enkelte Eetninger ere de Spørgsmaal, der stilles i Danmark, videregaaende end i andre Lande; som oftest vise dog de i Udlandet benyttede Spørgeformularer større Udførlighed end vore. Foruden de allerede foran nævnte Punkter skal i denne Henseende særlig fremhæves, at man i flere Lande spørger om Arbejdsløn og Arbejdstid før og efter Konflikten. Man har hos os ikke ment at burde efterligne dette, thi hvor Striden ikke netop drejer sig I

19 IV om de nævnte Forhold, vedkomme de jo ikke den foreliggende Opgave. Hertil kommer saa, at det ofte vil være overordentlig vanskeligt at faa disse Spørgsmaal rigtigt besvarede, især naar det drejer sig om en stor Konflikt, hvori der maaske deltager flere Hundrede Arbejdere paa forskellige Lønningssatser og med forskellig Arbejdstid. Medens man altsaa har fundet det rettest ikke i Almindelighed at tage dette Punkt op som Led i Statistikken over Arbejdsstandsninger, har man dog paa de Skemaer, der efter. nuar 899 udsendes til Arbejderorganisationerne, tilføjet en Anmærkning, saalydende:»hvis der af den paagældende Fagforening er foretaget en selvstændig Opgørelse af Arbejdslønningerne før og efter Arbejdsstandsningen, udbeder man sig, om muligt, en Genpart af denne.«foruden i de foran nævnte Lande, Tyskland, Frankrig, England, østerrig, Italien og Nordamerikas Forenede Stater, udarbejdes der officiel Statistik over r og Lock'outs i Belgien, medens der fra flere andre Lande foreligger mere eller mindre fuldstændige Oversigter, udarbejdede ved Fagorganisationernes Foranstaltning. Særlig fremhæves de af det halvt officielle»arbejdersekretariatet«i Schweiz udarbejdede Maanedsoversigter. Af de skandinaviske Lande har hidtil kun Danmark optaget denne Gren af den sociale Statistik. Spørgsmaalet forelaa imidlertid til Behandling paa det femte nordiske statistiske Møde i Stockholm 897, hvor det vedtoges, at man i Sverrig og Norge ved mulig kommende Undersøgelser angaaende Arbejdskonflikter saa vidt gørligt burde gaa frem i Overensstemmelse med den i Danmark benyttede Metode, ligesom at den danske Spørgeformular burde benyttes, indtil der kunde vindes yderligere Erfaringer.

20 3 IV. Materialets Fuldstændighed. Intégrité des matériaux. Som nævnt i det foregaaende, hviler største Delen af de Oplysninger, der ligge til Grund for nærværende Statistik, paa Meddelelser fra Arbejdsgivernes og Organisationer. I hvilket Omfang det er lykkedes at fremskaff'e Besvarelser ad denne Vej, antyder den følgende Oversigt. Antallet af Tilfælde, i hvilke Meddelelser ere indsendte baade fra Arbejdsgiverne og Arbejderne (M -f A), alene fra Arbejdsgiverne (M), alene fra Arbejderne (A) eller fra ingen af Parterne { ), udgjorde i hvert af Aarene : M + A M A Det vil ses, at Materialet er langt fuldstændigere for de to sidste Aar end for det første, og dette gælder baade med Hensyn tilde fra Arbejdsgiverne og de fra Arbejderne fremkomne Besvarelser. At Materialet ogsaa kvalitativt er blevet bedre (de enkelte Skemaer mere fuldstændig udfyldte, Spørgsmaalene mere distinkt besvarede), har man haft rig Lejlighed til at erfare under Bearbejdelsen, og det vil delvis give sig til Kende ved et Gennemsyn af Tabelafdelingens Tabeller I, der indeholde et fyldigt Udtog af selve Raamaterialet. Af Treaarets 356 Arbejdsstandsninger savner man altsaa for 49 (ca. 4pCt.) Oplysninger fra baade Arbejdsgivere og Arbejdere. Men i en Del af disse 49 Tilfælde har man dog været i Stand til, ved Hjælp af Avismeddelelser, delvis at bestemme Arbejds-

21 IV 4 standsningens Art, Omfang og Varighed. Samme Vej er hyppig benyttet til Supplering af det fra l*arterne modtagne Materiale, hvor dette paa et eller andet Punkt har været ufuldstændigt. 3. Arbejdsstandsningernes Antal samt deres Fordeling efter Sted, Fag og Aarstid. Greves, nomhre et répartition par, lieu, par profession et par saison. Antallet af Arbejdsstandsninger i Danmark var i Aar-et 897, i og i , tilsammen 356 i tre Aar. Som Udtryk for, om der i et Aar har hersket Ro og fredelige Forhold eller det modsatte i Landets Erhvervsliv, kunne disse Tal ikke benyttes, i hvert Fald ikke saaledes, at det Aar, der frembyder et særlig stort Antal Arbejdsstandsninger, kan betégnes som et udpræget Kampaar, snarere kan maaske det modsatte siges at være Regelen. Aaret 898 havde henimod en halv Gang saa mange Arbejdsstandsninger som baade det foregaaende og det efterfølgende Aar, og dog vare baade 897 og 899 udprægede Kampaar, hvor vigtige Magt- og Principspørgsmaal søgtes bragte til Afgørelse (Arbejdsstandsningen i Jernindustrien 897, den store Lock'out 899), medens det mellemliggende Aar, trods sin store Mængde af mindre Konflikter, efterlader Indtrykket af at have været forholdsvis roligt. Selvfølgelig var den langt overvejende Del af Treaarets 356 Arbejdsstandsninger af helt lokal Karakter. Som det fremgaar af Tabel (Side 5), kunde 37 henføres til Hovedstaden og dens Nabokommuner, 43 til de øvrige Købstæder og Handelspladser og 74 til Landdistrikterne. Nogle af disse Arbejdsstandsninger vare vel ikke helt lokale; to af dem omfattede saaledes Arbejdssteder baade i København og Provinskøbstæder, ligesom flere andre omfattede to eller flere Provinsbyer samtidig, men disses Karakter var dog vidt forskellig fra de to Arbejdsstandsninger, der i Tabellen ere

22 5 IV Tabel. Arbejdsstandsningerne i , fordelte efter Sted. Greves réparties d'aprés le lieu touché København og Nabokommuner Gopenhague et comm. voisines ») 45') 37) Øvrige Købstæder og Handelspladser autres villes et piaces 5 6) 30 J) 43») Landdistrikterne communes rurales Vedrørende hele Landet tout le pays n I alt total..' opførte som (»vedrørende hele Landet«. Det vil i øvrigt ses, at i Treaaret som Helhed faldt to Femtedele af Arbejdsstandsningerne paa Hovedstaden med Nabokommuner, to Femtedele paa de øvrige Byer og een Femtedel paa Landdistrikterne. Arbejdsstandsningernes Fordeling efter Fag fremgaar af Tabel (Side 6). Til rigtig Forstaaelse af denne Oversigt skal man her minde om, hvad der allerede er bemærket i det indledende Afsnit, at Ordningen er foretagen efter de, paagældende Arbejderes Profession, ikke efter Virksomhedernes Art. af Bødkersvende paa et Bryggeri er altsaa opført under Bødkerfaget, o. s. v. En I Almindelighed omfatter hver Arbejdsstandsning kun Arbejdere i et enkelt Fag, men det modsatte kan dog hænde, jfr. det i Noten til Tabel anførte Tilfælde samt den store Arbejdsstandsning i 899, der berørte ikke mindre end 3 forskellige Arbejdsfag ). Fagdelingen i Tabel er den samme, som er benyttet i Tabelafsnittets Aarsoversigter (Tabellerne IV VI). Det vil ses, at man ofte har maattet samle, ikke alene flere Arbejdsspecialiteter, men undertiden flere selvstændige Fag, i en enkelt Gruppe. Dette har været nødvendigt, dels for at undgaa alt for stor Vidtløftighed i Fremstillingen, dels fordi man i ikke ) Een Arbejdsstandsning i 898 og een i 899, begge opførte under København, omfattede tillige Arbejdsgivere og Arbejdere i Provinskøbstæder. *) Se nærmere herom i det følgende (Tabel A, Side 6).

23 IV 6 Tabel. Arbejdsstandsningerne i , fordelte efter Fag. Greves réparties d'aprés la profession. Fag profession Antal Arbejds standsninger nomibre des greves Skrædderfaget tailleurs Forskellige Fabrikarbejdere divers ouvr. de fabr. Ikke faglærte Arbejdere i Industri og Handel ouvr. non initiés Smede- og Maskinarbejderfaget forgerons, mécanieiens... Jord- og Betonarbejderfaget (herunder Gartnere) terrassement, bétonnage Bager- og Konditorfaget boulmyerie, confiserie Skomagerfaget cordonnerie Snedker- og Stolemagerfaget') menuiserie Fyrbøderfaget chauffeurs Væveri- og Tekstilarbéjderfaget tisseranderie Murerarbejdsmænd aides magons Sadelmager- og Tapetsererfaget sellerie et tenture Tobaks- og Ci^ararbejderfaget tabae et cigares Landbrugsarbejdere ouvriers ruraux Malerfaget peinture ' ' Bødkerfaget tonnellerie Drejerfaget tourneurs Murerfaget (Svende) magons (compagnons) Stenhugger-og Stensliberfaget tailleurs et polisseurs de pierre Blikkenslagerfaget (heru. Cras- og Vandarbejdere) ferblanterie Bogtrykkerfaget imprimerie Savskærer- og Maskinsnedkerfaget sderie Grarverfaget tannerie Formerfaget mouleurs Møllerfaget meunerie Tømrerfaget charpentiers Glarmesterfaget vitrerie Karetmagerfaget charronneries Gørtler- og Metalarbejderfaget dinanderie Bogbinderfaget reliure Slagter faget boucherie Træsko- og Tøffelmagerfaget sabotiers, pantoufliers... Billedskærerfaget sculpture en bois Børstenbinderfaget brosserie Glasarbejderfaget verriers Elektrikerfaget électricité Farverfaget teinturerie... Rebslagerfaget corderie Handskemagerfaget ganterie Barber- og Frisørfaget laruers et coiffeurs Forgylderfaget doreurs Stukkatørfaget stueateurs Sømænd marins Arbejdsstandsning, omfattende flere Fag samtidig greve comprenant plusieurs professions å la fois I alt total ) En Arbejdsstandsning omfattede, foruden Snedker- og Stolemagersvende, tillige Drejere, Maskinarbejdere og Arbejdsmænd i en Stolefabrik.

24 7 IV ringe Grad har været bunden til den Ramme, der dannes af Arbejderorganisationerne (jfr. f. Eks. Faggrupperne: Snedker- og Stolemagerfaget, Smede- og Maskinarbeiderfaget). "Med Hensyn til Antallet af Arbejdsstandsninger i de enkelte Fag i hvert af Periodens tre Aar henvises til de udførligere Tabeller TV VI (Tabelafdelingen), der ogsaa indeholde Data til Belysning af Konflikternes Omfang og Betydning inden for hvert Fag. Her skal man kun gøre opmærksom paa, at naar f. Eks. Skræddere, Skomagere, Smede og Bagere ere opførte med et langt større Antal Arbejdsstandsninger end Glasarbejdere, Forgyldere og Stukkatører m. fl., behøver heraf ingenlunde at følge, at Arbejdsforholdene i de førstnævnte Fag have været mindre rolige end i de sidstnævnte; thi da Antallet af Arbejdssteder og af Arbejdere i Skrædder-, Skomager-, Smedefaget o. s.v. er langt større end i Forgylder-, Stukkatørfaget o. s.v., er Chancen for Arbejdskonflikter selvfølgelig ogsaa større hist end her. Tabel 3. Arbejdsstandsningerne i , fordelte efter Aarstid. Greves réparties d'api'és la saison. Aar année nuar Februar Marts April Juni Juli August 93 Oktbr. > o Decbr * Tabel 3 angiver, hvor mange Arbejdsstandsninger der begyndte i hver af de 36 Maaneder fra. n. 897 til 3. Dec Perioden er for kort til, at man med større Sikkerhed tør fastslaa nogen Regel om Periodicitet i dette Forhold. Dog synes Aarets 5 første Maaneder at have adskillig flere Arbejdsstandsninger end de øvrige, og navnlig gælder dette Foraarstiden

25 IV 8 (April Maaned). Kun i to af de her betragtede 36 Maaneder indtraadte ingen nye Arbejdsstandsninger, nemlig i Juni og Juli 899 midt under den store Lock'out. 4. Arbejdsstandsningernes Art og Aarsag. Caractére et eause des greves. Af de 356 Arbejdsstandsninger have 94 kunnet registreres som r og 9 som Lock'outs, medens 43 enten vare af blandet eller uoplyst Art, jfr. Tabel 4. I Almindelighed kan det altsaa siges, at det hos os ligesom andetsteds hører til Undtagel- Tabel 4. Arbejdsstandsningerne i , fordelte efter Art. Greves réparties d'aprés leur caractére. Aar année r greves Lock'outs lochotlts Af blandet eller uoplyst Karakter mixte OU I alt total iiiéclairci serne, at en Arbejdsstandsning direkte skyldes Arbejdsgivernes Initiativ. I øvrigt maa man med Hensyn til den reelle Værdi af den her opstillede Deling af Arbejdsstandsningerne bringe i Erindring, hvad der foran er bemærket om Vanskelighederne ved klassificeringen. Efter Konfliktens Aarsag fordele Arbejdsstandsningerne sig saaledes som angivet i Tabel 5. Det vil ses, at lavt regnet de to

26 9 IV Tabel 5. Arbejdsstandsningerne i , fordelte efter Aarsag. Greves réparties d'aprés le point de controverse. Aar année cj i ^ g OD 00 a Spørgsmaal om Arbejdstid durée du travail Spørgsmaal om Arbejdsordning reglement du travail Personlige Forhold relations personnelles Organisationsspørgsmaal questions syndicales Forskellige eller uoplyste Aarsager causes diverses ou inéclaircies T alt total n " Trediedele af Arbejdsstandsningerne fremkaldtes ved Konflikter om Lønspørgsmaal, og det kan tilføjes, hvad der ikke fremgaar af Tabellerne, at den væsentligste Del af disse Lønstridigheder rejstes af Arbejderne ved direkte Krav om Forhøjelse af Lønsatserne. I øvrigt indgaar under Eubrikken Lønspørgsmaal ogsaa en Del Tilfælde, som formelt intet have at gøre med Arbejdsbetalingens Størrelse, men vedrøre Betalingsmaaden, Principperne for Arbejdsydelsens Udmaaling o.. Der er dog ingen Tvivl om, at Striden ogsaa i saadanne Tilfælde i Eegelen drejer sig om, hvorvidt Arbejderne skulle have noget mere eller mindre for deres Arbejde. Meget ofte er der to eller flere Konfliktpunkter af forskellig Art; særlig kan det anføres, at Fordringerne om højere Løn og kortere Arbejdstid hyppig fremsættes samtidig, og naar Spørgsmaal om Arbejdstid fremtræder med et saa lavt Tal i Oversigten over Konfliktaarsagerne, skyldes dette for en Del, at Forlangendet om Ændringer i Arbejdstiden, ofte fremsættes som et underordnet Punkt, samtidig med at der principalt forlanges højere Løn, og saadanne Tilfælde ere da henførte til Gruppen Lønspørgsmaal. Under Spørgsmaal om Arbejdsordning er henført en Del ret forskelligartede Konflikttilfælde, saasom Uenighed om Værksteds-

27 IV 30 regler. Indførelse af Værksteder, Strid om hvorvidt et bestemt Arbejde skal udfares af dette eller hint Fags Arbejdere, af faglærte Arbejdere eller af almindelige Arbejdsmænd, endvidere Konflikter, som opstaa ved Indførelsen af en ny arbejdsbesparende Maskine (f. Eks. Losning ved Dampspil), idet Arbejderne da ofte forlange Medbestemmelsesret over for Spørgsmaalet om, hvor mange Mand der skal anvendes til Maskinens Betjening. Ogsaa Rubrikken»Personlige Forhold«er selvfølgelig ret broget sammensat. Som et ofte tilbagevendende Eksempel kan nævnes, at en Arbejdergruppe erklærer sig uvillig til at arbejde under Ledelse af en bestemt Formand, eller at Arbejderne forlange en Kammerat ( (Skruebrækker«) Qernet. Om «Organisationsspørgsmaalene»> gælder det samme, som ovenfor er bemærket om Spargsmaal angaaende Arbejdstid, at disse Konfliktpunkter ofte gaa sammen med Lønspørgsmaal, men da i Regelen opstilles i anden Linie, saaledes at Stridens egentlige Genstand bliver Lønnens Højde. Arbejdsstandsningernes Varighed og Omfang. Durée et étendue des greves. Om Arbejdsstandsningernes Varighed give Tabelafsnittets Tabeller IV VI detaillerede Oplysninger, hvoraf et Sammendrag er meddelt i hosstaaende Tabel 6 (Side 3). Det vil ses, at man kender Varigheden af de tre Fjerdedele af samtlige 356 Arbejdsstandsninger. Af de 66 Arbejdsstandsninger med kendt Varighed sluttedes atter de tre Fjerdedele (96) inden Forlibet af en Maaned, medens omtrent en Sjettedel (43) varede over en Maaned men mindre end et Fjerdingaar, 'og kun en Tiendedel (7) varede over et Fjerdingaar. Hertil maa dog yderligere bemærkes, at de 90 Konflikter, om hvis Varighed der ikke foreligger Oplysninger, efter al Sandsynlighed for den langt overvejende Del kun have varet ganske kort, medens paa den anden Side en mindre Del af dem

28 8 IV Tabel 6. Arbejdsstandsningerne i , fordelte^ efter Varighed. Greves réparties d'af res la durée. Arbejdsstandsninger med en Varighed af durée fin 99 indtil 7 J)a,ge Jours (indtil Uge) ' - (over, indtil Uger) (over, indtil 3 Uger) (over 3, indtil 4 Uger) (over, indtil Maaneder) (over, indtil 3 Maaneder) (over 3, indtil 4 Maaneder) (over 4, indtil 5 Maaneder) (over 5, indtil 6 Maaneder) 3 over I alt total Uoplyst Varighed durée inconnue spænder over et betydeligt Tidsrum, nemlig de Konflikter, der ende som mere eller mindre effektive Blokader, og med Hensyn til hvilke det, som foran bemærket, ofte er umuligt at angive Tidspunktet for Arbejdsstandsningens egentlige Afslutning. Ved Maalingen af Arbejdsstandsningernes Betydning er der, foruden Varigheden, navnlig tre andre Momenter at tage Hensyn til, nemlig Antallet af Arbejdsgivere (Arbejdssteder), som berørtes af Konflikten, Antallet af Arbejdere, som Arbejdsstandsningen satte ud af Virksomhed, og endelig (ved Kombinering af det sidstnævnte Moment med Arbejdsstandsningens Varighed) Antallet at tabte Arbejdsdage. Man har foretaget én Gruppering af Arbejdsstandsningerne efter alle de nævnte tre Synspunkter (jfr. Tabel 7, Side 3). Det vil imidlertid ses, at Oplysningerne ere ufuldstændige paa alle tre Punkter. Bedst ved man Besked om Antallet af Arbejdsgivere, her mangler kun Oplysning for en Tiendedel af Arbejdsstandsningerne; om Arbejdertallet mangler derimod Oplysning i en Femtedel af Tilfældene og om

29 IV 3 Tabel 7. Arbejdsstandsningerne i , fordelte efter Omfang. Greves réparties å'aprés Vétendue. Arbejdsstandsninger, som berørte greves touchant Antal Arbejdsstandsninger greves Antal Arbejdsgivere patrons Antal Arbejdsstandsninger greves Antal Arbejdsgivere patrons Antal Arbejdsstandsninger gréves Antal Arbejdsgivere patrons Antal Arbejdsstandsninger gréves Antal Arbejdsigivere patrons Arbejdsgiver patron.. 5 Arbejdsg. patrom over 0, I alt total... Uangivet inconnu Arbejdsstandsninger, som omfattede greves touchant Antal Arbejdsstandsninger greves Antal Arbejdere ouvriers Antal Arbejdsstandsninger gréves Antal Arbejdere ouvriers Antal Arbejdsstandsninger gréves Antal Arbejdere ouvriers Antal Arbejdsstandsninger gréves Antal Arbejdere ouvriers 5 Arbejdere ouvr over00 I alt total... Uangivet ineonnu A rbej dsstandsninger, som medførte Tabet af jovrs chdmés Antal Arbejdsstandsninger greves Antal tabte Arbejdsdage ) jours chdmés Antal Arbejdsstandsninger gréves Antal tabte Arbejdsdage^) jours chdmés 9 Antal Arbejdsstandsninger gréves Antal tabte Arbejdsdage^) jours chdmés 73 Antal Arbejdsstandsninger gréves Antal tubte Arbejdsdage ) jours chdmés 0 50Arbejdsdage over ) , ,039 I alt total... Uangivet inconnu ») 58 40, ,35444 ) Det i Tabellen anførte Antal af tabte Arbejdsdage omfatter ogsaa de Dage, som enkelte Arbejdsstandsninger have varet ind i det følgende Aar. ^) Desuden Arbejdsstandsning, som medførte Tabet af mindst 4600 og højest Arbejdsdage.

30 33 IV Tabet af Arbejdsdage endog i to Femtedele af samtlige Konflikttilfælde. Under disse Omstændigheder vil en direkte Sammenstilling af de tre Rækker af Oplysninger ikke være hensigtsmæssig, og hver af Tabellens tre Afdelinger bør derfor betragtes for sig. Det vil ses, at de allerfleste Arbejdsstandsninger ';kun berørte et enkelt Arbejdssted. Det gennemsnitlige Antal Arbejdssteder pr. Konflikt var i de to første Aar af Perioden omtrent 0, men i 899 henimod 60, hvilket høje Tal selvfølgelig skyldes den store Lock'out, som berørte ikke mindre end 4500 Arbejdssteder. Betragter man Tabellens andet Afsnit, faar man et bestemt Indtryk af, at Arbejdsstandsningerne hyppigst have et Omfang af imellem 6 og 5 Arbejdere; men ser man bort fra de Konflikter, ved hvilke Arbejdertallet ikke er oplyst, naar man dog op til et Gennemsnit af noget over 00 Arbejdere pr. Konflikt i 897, noget over 50 i 898, men over 400 i 899. I det hele taget spille de forholdsvis faa meget gtore Arbejdsstandsninger jo en alt overvejende Rolle ved.nærværende Opgørelse. Betragter man den sidste Gruppe i hver af Tabellens tre Afdelinger, vil man se, at til omkring en Tiendedel af Konflikterne hørte de ni Tiendedele af Arbejdsgiverne og af Arbejderne, og at Tabet af Arbejdsdage ved disse ca. 30 største Arbejdsstandsninger var omtrent hundrede Gange saa stort som ved alle de øvrige tilsammen. Da de store Arbejdsstandsninger i saa høj Grad beherske, de Tal, hvorom der her er Tale, og da man tør gaa ud fra, at den ukomplette Del af Materialet i det væsentlige kun omfatter mindre betydelige Arbejdsstandsninger, kan man uden stor Fare for at regne fejl benytte de i Tabel 7 opførte Summatal for Arbejdsgivere, Arbejdere og tabte Arbejdsdage til at danne sig et Billede af den Forstyrrelse, Arbejdskonflikterne i de enkelte Aar bragte i Erhvervslivet. Her maa det da først bemærkes, at om end r og Lock'outs i Handelserhvervene og i Landbruget forekomme af og til, spille Arbejdsstandsningerne uden for Industrien dog en relativt lille Rolle. I Handelen og endnu mere i Landbruget er det en saa ganske forsvindende Brøkdel af Arbejdsgiverne og Arbejderne, Statistiske Meddelelser. 4. Række. THI. 3

31 IV 34 der hidtil er bleven berørt af Konflikterne, at det vilde være uden Interesse at kende denne Brøk, selv om man havde Materiale til at beregne den med nogenlunde Nøjagtighed, hvad man i øvrigt ikke har. Anderledes stiller det sig med Hensyn til Industrien; her spille Arbejdsstandsningerne en ikke uvæsentlig Rolle for Erhvervenes hele økonomi. Ifølge Haandværks- og Industritællingen af 897 fandtes der det nævnte Aar omtrent Arbejdsgivere i Industri' og Haandværk og omtrent Arbejdere i den Forstand, hvorom Talen er her. Regner man Arbejdsaaret til 300 Dage, skulde de Arbejdere altsaa repræsentere 'omtrent 55 Millioner Arbejdsdage. Hvis man nu gaar ud fra, at de i Tabel 7 opførte Summatal for Arbejdsgivere, Arbejdere og Arbejdsdage omtrent svare til de virkelige, komplette Tal for de industrielle Arbejdskonflikter' alene, findes følgende Forholdstal ^). Af hvert Hundrede Arbejdsgivere i Haandværk og Industri berørtes af Arbejdsstandsninger : i Aaret , , ,0 Af hvert Hundrede Arbejdere i Haandværk og Industri var følgende Antal i kortere eller længere Tid uden Beskæftigelse paa Grund af Arbejdskonflikter: i Aaret ,0 e , ,8 Disse Forholdstal maa dog betragtes som Minima. For hver Arbejdsstandsning har man nemlig regnet med det højeste Antal Arbejdere, der var uden Beskæftigelse paa samme Tidspunkt; men ) Det forudsættes, at Antallet af Arbejdsgivere og Arbejdere i 898 og 899 var det samme som i 897. Den i Note til Tabel 7 anførte Arbejdsstandsning har man intet Hensyn taget til, da den ikke berørte noget industrielt Erhverv.

32 35 IV det vil ses, at hvis A, B og C vare uden Beskæftigelse i Konfliktens første Uge, B, C, D og E i den anden, E og F i den tredie og sidste Uge, da var Antallet af Personer, som bleve arbejdsløse paa Grund af Konflikten, 6, men Konfliktens Omfang bliver maalt ved Antallet af arbejdsløse i den Uge (4). Det ligger i Sagens Natur, at hvor man ikke har Individualoplysninger, er det umuligt at komme uden om denne Fejlkilde, som utvivlsomt ved langvarige Arbejdsstandsninger spiller en ikke ringe Rolle (jfr. f. Eks. Tabel A, Side 6, hvor Antallet af arbejdsløse i den Uge af den store Lock'out 899, da Arbejdsløsheden var størst, er opgjort til 30009, og Summen af Maksimumsarbejdsløsheden i hvert Fag angives at være 3435). Hertil kommer endvidere, at Opgivelserne om Antallet af strejkende og udelukkede Arbejdere altid snarere ere for lave end for høje, idet Arbejderorganisationerne ofte ere henviste til kun at meddele Tallet paa dem, der henvende sig til Organisationen for at faa Understøttelse, medens de, der rejse bort eller midlertidig finde anden Beskæftigelse, ofte unddrage sig Optællingen ^). Endelig maa det haves i Erindring, at man overhovedet i nærværende Statistik kun har kunnet tage Hensyn til de Arbejdere, der bleve arbejdsløse umiddelbart ved r eller Lock'outs, derimod ikke til dem, der mistede deres Beskæftigelse, fordi de arbejdede i Fag og Virksomheder, der midlertidig maatte standse paa Grund af eller Lock'out i beslægtede Fag eller Virksomheder. Den sidste Bemærkning faar ogsaa nogen Betydning, naar Talen er om Tabet af Arbejdsdage, og efternævnte Forholdstal maa derfor ligeledes betragtes som Minima. Det ved Arbejdsstandsninger foranledigede Tab af Arbejdsdage udgjorde i Procent af det aarlige Antal mulige Arbejdsdage (300 Dage x Arbejdere, jfr. foran): i Aaret ,4 pct , , - ^) Jfr. Beretning til «De samvirkende Fagforbunds* Delegeretmøde den.-4. April 900, Side 8. 3*

33 IV 36 Hvis man vil gare sig en Forestilling om, hvad Tabet af Arbejdsdage ved r og Lock'outs normalt betyder for Industrien, maa man selvfølgelig ganske se bort fra Lock'out-Aaret 899. For de to foregaaende Aar blev Tabet opgjort til henholdsvis 5000 og 9000 (jfr. Tabel 7). Det sidste Tal (for 898) ter antages at være abnormt lavt, det første maaske noget højere end almindeligt. Dét er da ikke usandsynligt, at Tabet af Arbejdsdage i et normalt Aar skal tælles med omtrent samme Tal som Industriens Arbejderstyrke, der foran er angiven til ca Men dette vil atter sige, at r og Lock'outs have foranlediget, at hele Landets Industri har maattot hvile een Dag i Aaret*). Herefter synes Arbejdskonflikterne i et normalt Aar at være af langt mindre Betydning, end man i Almindelighed forestiller sig. Det tør antages, at der hersker ret overdrevne Forestillinger om den skadelige Indflydelse af de hyppige Stridigheder mellem Arbejdere og Arbejdsgivere; og dette er ikke underligt, thi baade Publikum og Arbejdet foruroliges ved de stadige Meddelelser i Bladene o.., ofte drager man ikke i sin Bevidsthed noget skarpt Skel mellem de virkelige og de blot truende Arbejdskonflikter, og endelig har man selvfølgelig ikke paa rede Haand de store Tal af Arbejdere og Arbejdsgivere, til hvilke Tallene paa de stridende skulle Det maa i øvrigt erindres, at sandsynligvis en Del af den Arbejdsløshed, der vilde være til Stede af andre Grunde, saa at sige opsluges af Arbejdsstandsningerne. Naar 00 Arbejdere strejke i 00 Dage, regner man med et Tab af 0000 Arbejdsdage, men hvis n ikke havde været, vilde de 00 Arbejdere maaske kun have gjort 9000 Arbejdsdage. Dette spiller vistnok en ikke helt ringe Eolle, idet det er sandsynligt, at Tidspunktet for en Arbejdskonflikt ofte vælges saaledes, at Arbejdsstandsningen falder i en mindre travl Periode, et Forhold, der kan faa Betydning ikke blot ved Valg af tidspunktet, men ogsaa med Hensyn til Arbejdsgivernes større eller mindre Imødekommen for at undgaa euer endog ved Erklæring af Lock'out. (Dog kan ganske vist ogsaa det modsatte tænkes, at Arbejderne, for at øve Pres paa Arbejdsgiverne, netop vælge f. Eks. Sæsontid til Arbejdsstandsningen, saasom Skræddere ved Pinsetid o..). Det kan endvidere tænkes, at Arbejdsstandsningen ikke blot opsluger den normale Arbejdsløshed i selve den Tid, den varer, men at den tillige, ved at fremkalde ekstraordinær Travlhed efter sin Afslutning, paa Forhaand opsluger den kommende Tids «normale» Arbejdsløshed.

34 37 IV sættes i Forhold. Medens det saaledes vel bor fremhæves, i hvor høj Grad Ko og regelmæssigt Arbejde er det normale, maa det dog selvfølgelig paa den anden Side ikke glemmes, at bag det effektive Tab ligger Uroen, den stedse ulmende Strid, «Krig i Fred "-Forholdet, med de deraf følgende stadige Rustninger, Usikkerheden med Hensyn til Fremtiden o. s. v. 6. Tab af Arbejdsløn. Understøttelser. Perte de salaire. Subventions. Til Belysning af Storreisen af pekuniære Tab ved Arbejdsstandsningerne foreligger der Meddelelser i 00 Tilfælde, refererende sig til noget over 3 Millioner tabte Arbejdsdage (jfr. Tabel 8). Disse 00 Arbejdsstandsninger antages altsaa at have Tabel 8. Den ved Arbejdsstandsninger i tabte Arbejdsløn. Greves : salaire perdu. Aar année Antal Arbejdsstandsninger, for hvilke de vedføjede Oplysninger foreligge greves éclaircies Antal tabte Arbejdsdage jours chomés Tabt Arbejdsløn salaire perdu Kr ,783, , ,03353 foranlediget et direkte Tab ved ikke-fortjent Arbejdsløn af lidt over 3 Millioner Kroner, hvoraf dog de Millioner falde paa Lock'outen 899 alene (jfr. Side 6 og 8). Det vil ses, at den gennemsnitlige Værdi af en Arbejdsdag er anslaaet til,3 Kr. 46 -Øre i 897, 3 Kr. 34 Øre i 898 og 4Kr. 3 øre i 899. Forskellen beror naturligvis paa, at de h^ejt lønnede og de lavt lønnede Arbejdere

35 IV 38 ere ulige repræsenterede i de enkelte Aar. Tager man alle tre Aar under eet, men, saa vidt det er gørligt, sondrer mellem Arbejdere i Hovedstaden, Provinsbyerne og Landdistrikterne, finder man, at det gennemsnitlige Løntab pr. tabt Arbejdsdag er beregnet til 3 Kr. 68 øre i København og Nabokommuner, Kr. 5 -Øre i de øvrige Købstæder og Handelspladser og Kr. i Landdistrikterne. Men véd denne Beregning har man ikke kunnet tage Hensyn til de to store Arbejdsstandsninger i 897 og 899, der omfattede hele Landet; for disse finder man et gennemsnitligt Løntab pr. Arbejdsdag af 4 Kr. 35 Øre. Naar dette Beløb er saa meget højere end de ovenfor anførte, ligger det dels i, at den store Lock'out 899 gennemgaaende omfattede de bedst lønnede Arbejderfag, dels i at den indtraf paa den Tid af Aaret, da Fortjenesten ordinært er paa sit højeste Punkt Uagtet Statistikken over Tabet af Arbejdsløn kun omfatter^ 00 af de 356 Arbejdsstandsningér, vil det dog let ses, at den i Virkeligheden ikke er saa ukomplet, som disse Tal lade formode. Hvis man, under Hensyn til de øvrige foreliggende Oplysninger (navnlig i Tabel 7), forøger det i Tabel 8 angivne Summatal for tabte Arbejdsdage med 5000 og ansætter Værdien af hver af disse Arbejdsdage til 3^/ Kr., er der stor Sandsynlighed for, at man har. naaet Maksimumsgrænsen for det virkelige Tab. De 3 Millioner Kr. tabt Arbejdsløn maa herefter forøges med Kr. Spørger man nu, hvorledes dette Tab er blevet dækket, eller rettere sagt: ved hvilke Midler det er blevet muligt for Arbejderne at undvære de ca. 3V MilL Kr., som de vilde have fortjent, hvis Arbejdsstandsningerne ikke havde været, da kan der først peges paa de Beløb, der ere udbetalte som Understøttelser af kasserne o.. Til Oplysning om Størrelsen af disse Understøttelser giver Tabel 9 (Side 39) et Bidrag. De i Tabellen anførte Beløb omfatte saavel de Understøttelser, der ere ydede af Organisationerne, som de andetsteds fra tilskudte Beløb (f. Eks. frivillige Bidrag fra Ind- og Udland), idet den sidstnævnte Art af Angaaende Enkeltheder henvises til Tabel A, Side 6.

36 39 IV. Tabel 9. De i Anledning af Arbejdsstandsninger i t^ udbetalte Understøttelser. Greves : subventions payées. Arbejdsstandsninger, ved hvilke det er oplyst, at Dnderstettelse er ndlietalt, samt hvor meget å subventions payées Arbejdsstandsninger, ved hvilke det er oplyst, at Understøttelse ikke er ndbetalt subventions non payées Arbejdsstandsninger, ved hvuke der mangler Oplysning om, hvorvidt der er udbetalt Understøttelse, eller hvor Understøtte! sesbelebet ikke er angivet inconnu Tilsammen total a b a b a b a b 897: Antal Arbejdsstandsn. greves Antal tabte Arbejdsdage jowrs chotnés Understøttelse fra Fagforeninger m. m. subventions syndicales Kr ti n - 898: Antal Arbejdsstandsn. greves «) Antal tabte Arbejdsdage jowrs chotnés Understøttelse fra Fagforeninger m. m. subventions synaicales Kr ~ 899: Antal Arbejdsstandsn. greves Antal tabte Arbejdsdage Jows chotnés Understøttelse fra Fagforeninger m. m. subventions syn- mi 99 i alt: Antal Arbejdsstandsn. greves Antal tabte Arbejdsdage^owrs Understøttelse fra Fagforeninger m. m. subventions syn- 4, , w , , , ) Denne Arbejdsstandsning medførte et Tab af mindst 4600 og højest Arbejdsdage. ) En af disse Arbejdsstandsninger medførte et Tab af højest 006 Arbejdsdage. Anm. a = Arbejdsstandsninger, ved hvilke Tabet af Arbejdsdage er oplyst; b = Arbejdsstandsninger, ved hvilke Tabet af Arbejdsdage ikke er oplyst, a = gr. å jours chotnés constatés; b = id. non constaté.

37 IV 40 Understøttelser ikke har kunnet udsondres i alle Tilfælde. Det vil ses, at der i 47 Konflikttilfælde, repræsenterende over,5000 tabte Arbejdsdage, udbetaltes et samlet Understøttelsesbelob af 3, Kr. I 63 Konflikttilfælde vides det, at ingen Understøttelse er udbetalt, i 46 Tilfælde, der dog aabenbart gennemgaaende ere lidet betydelige, mangler der Angivelse af, om der er udbetalt Understøttelse, eller Beløbets Størrelse er ikke meddelt. Sammenholder man Tabellens Oplysninger med, hvad der i«beretning til de samvirkende Fagforbunds Delegeretmøde den. 4. April 900» er meddelt om Fagorganisationernes omkostninger i 898 og 899, bestyrkes man i Formodningen om, at den samlede udbetalte Understøttelsessum ikke væsentlig overskrider det ovenfor nævnte Beløb af omtrent 3, Kr. Den gennemsnitlige Understøttelse pr. tabt Arbejdsdag synes at variere en Del; at dømme efter Oplysningerne i den første lodrette Kolonne i Tabel 9, var Gennemsnitsunderstøttelsen Kr. 5 øre i 897, Kr. 68 øre i 898 og Kr. Øre i 899, hvorved der ikke er taget Hensyn til de Arbejdsstandsninger, ved hvilke der slet ingen Understøttelse udbetaltes. At den gennemsnitlige Understøttelse er mindst i Aar med store og langvarige Arbejdsstandsninger, synes ganske rimeligt; thi jo mere omfattende Krav der stilles til Understøttelseskasserne, des mere nødes disse til at holde igen ved Udmaalingen af den daglige eller ugentlige Hjælp til den, enkelte Arbejder., Med Understøttelsesbeløb som de anførte kan den strejkende eller udelukkede Arbejder selvfølgelig ikke slaa sig igennem. Vi have set, at hvis Arbejdsstandsningerne ikke havde været, vilde Arbejderne have tjent et Beløb af ca. 3, Kr., som de nu ere gaaede glip af. I understøttelse have de af deres egne Kasser modtaget omtrent en Fjerdedel af dette Beløb (3, Kr.). OpretholdeFsen af den sædvanlige Levefod vilde altsaa have udkrævet yderligere ca. 0 Mill. Kr., men selv til en langt lavere liggende Levefod maa der være medgaaet betydelige Summer, tilvejebragte ad forskellige Veje, saasom ved Forbrug af tidligere opsparet Fortjeneste, ved Laan (Pantsætning), ved Salg af Klæder og Bo-

38 4 IV have 0. s. v. Alt saadant ligger imidlertid uden for Grænserne af det statistisk paa viselige, og det samme tør vel foreløbig siges om, hvad man fra Synspunkt kunde kalde Konflikternes Indtægtsside en Vurdering og talmæssig Opgørelse af, hvad Arbejderne muligvis have vundet igennem en Forbedring af Arbejdsbetingelserne. Endnu vanskeligere synes Sagen at stille sig, hvis man paa lignende Maade vilde søge at opgøre Arbejdskonflikternes økonomiske Balance, set fra Arbejdsgivernes Side. I hvert Fald har hverken den danske Statistik eller den fremmede i øjeblikket Materiale til Raadighed med Hensyn til dette Punkt, selv ikke saadanne Oplysninger over for enkelte Konflikter, der angaa Hjælp af Fælleskasser til Smaa-Arbejdsgivere, Antal af Fallitter 0.. efter denne eller hin Arbejdsstandsning, o. s. fr. Kun i al Almindelighed kan der henvises til de ovenfor gjorte Bemærkninger om, at selv om en Arbejdsstandsning muligvis falder i en i øvrigt død Tid eller dog delvis opvejes ved senere forøget Travlhed, saa virker den hele Uro, Uregelmæssighed og Usikkerhed i Arbejds-. forholdet utvivlsomt uheldig paa Arbejdets Gang, ja der kunde vel endog tænkes Tilfælde, hvor en Arbejdsstandsning kunde blive skæbnesvanger for en Industri, hvis Udlandet derigennem fik Adgang til det Marked, den paagældende Industri var vant til at forsyne, o. s. fr. Helt uden for disse Betragtninger ligger Spørgsmaalet om, hvorledes en erhvervet højere Arbejdsløn eller forkortet Arbejdstid m. m. vil virke for den enkelte Arbejdsgiver og for det hele Erhverv. Bedømmelsen heraf er det umuligt at give in abstracto, og den vil i hvert Fald afhænge' af det sociale Standpunkt, man stiller sig paa, og af det Forhold man mener vil være til Stede imellem Arbejdsløn og Arbejdstid m. v. paa den ene Side, Arbejdets Produktivitet paa den anden. Spørgsmaalet glider over til en almindelig Bedømmelse fra Samfundets Side af, hvad der er Ret eller Uret, og hvad der for Samfundet vindes eller tabes ved høj eller lav Arbejdsløn, lang eller kort Arbejdstid o. a..

39 IV 4 7. Arbejdskonflikternes Udfald. Bésultat des conflits. I Tabelafdelingens Tabeller IV VI ere Arbejdsstandsningerne inden for hvert Fag grupperede efter Konflikternes Udfald; et Sammendrag af denne Gruppering er givet i nedenstaaende Tabel 0. Tabel 0. Arbejdsstandsningerne i , fordelte efter Konflikternes Udfald. Greves réparties d'aprés le résuuat des conflits. Aar année Arbejdsgivernes Favør réussite des patrons Favør réussite des ouvriers Kompromis transaction Uafgjort, uoplyst eller uoverensstemmende meddelt irrésolu ou commvmications eontradictoires I alt total Som allerede foran bemærket, beror denne Klassificering paa et Skøn, og ofte et saare vanskeligt Skøn, saa at det næppe vil være berettiget at bygge alt for vidt gaaende Slutninger paa de meddelte Tal. I det her betragtede Treaar ere Arbejderne gaaede af med Sejren dobbelt saa hyppig som Arbejdsgiverne, men i omtrent en Fjerdedel af Konflikttilfældene endte Striden med et Kompromis, og i næsten lige saa mange Tilfælde forblev den uafgjort o. s. v. For at erfare, om det fortrinsvis er de større eller de mindre Arbejdsstandsninger, der faa dette eller hint Udfald, har man kombineret de her omhandlede Oplysninger med, hvad der forelaa om Arbejdsstandsningernes Varighed og Antallet af tabte Arbejdsdage. Resultatet af denne Undersøgelse findes, for hele Treaaret under eet, i Tabel.

40 43 IV Tabel. Arbejdsstandsningerne i , fordelte efter Konflikternes Udfald og Arbejdsstandsningernes. Varighed. Greves réparties d'aprés le resultat des conflits et d'aprés la durée. Arbejdsstandsninger med en Varighed af durée de la greve Arbejdsgivernes Favør réussite des patrons Antal Arbejdsstandsninger gréves Antal tabte Arbejdsdage jours chåmés Favør réussite des ouvriers Antal Arbejdsstandsninger gréves Antal tabte Arbejdsdage jours ehcmés Kompromis transaetio'n Antal Arbejdsstandsninger gréves Antal tabte Arbejdsdage jours chåmés Uafgjort, uoplyst eller uoverensstemmende meddelt 'iirésolu OU Communications contradictoires Antal Arbejdsstandsninger gréves Antal tabte Arbejdsdage jours chåmés Antal Arbejdsstandsninger gréves Tilsammen total Antal tabte Arbejdsdage jours rhåméa indtil Uge 0 se- (a. 9 over, indtil 4 Uger (a. 6 4 semaines....{h. 6 over, indtil 3 Maa- (a. 3 neder 3 mois.. \ b. over 3, indtil 6 Maa-) a. neder 6 mois.. \ b. n over 6 Maaneder plm (a. Uoplyst Varighed in- ( a fi, , n n , ,883 Tilsammen fo*a? ^' , ,35444 I alt Anm. il. = Arbejdsstandsninger, ved hvilke Tabet af Arbejdsdage er oplyst; b. = Arbejdsstandsninger, ved hvilke Tabet af Arbejdsdage ikke er oplyst, a. = gr å jours chomés constatés; b. = id. non constaté. Tallene for tabte Arbejdsdage tyde paa, at de Arbejdsstandsninger, der forbleve uafgjorte, eller hvis Udfald ikke er oplyst, i det væsentlige vare kortvarige og i det hele taget af mindre Betydning. Hvis man i Tabel udelader hele den usikre Del af Materialet, kan man danne følgende Sammendrag for de 5 Arbejdsstandsninger, for hvilke man kender baade Varigheden og Udfaldet:

41 IV. 44 Arbejdsstandsninger med en Varighed af indtil Uge Arbejdsgivernes Favør pct..,9 Favør pct. 56, pct.,9 Kompromis Tilsammen 00 over Uge, indtil 3 Maaneder.. 3,0 48,8 38, 00. 0,8 9, 50,0 00 Det synes altsaa, som om en forholdsvis større Del af de langvarige end af de kortvarige Arbejdsstandsninger endte med et Kompromis, hvad man i øvrigt ogsaa maatte vente ifølge Sagens Natur. Af de Konflikter, ved hvilke en af Parterne mere afgjort gik af med Sejren, sluttedes de fleste, baade af de kortvarige og de langvarige,.i Favør; om den Forskel, der efter Tallene synes at være til Stede med Hensyn til Overlegenhed i hver af de tre Varighedsgrupper, er af principiel Natur, eller om den kun beror paa Tilfældigheder, derom kan der næppe udtales noget med fuld Sikkerhed, naar Hensyn tages til Materialets ringe Størrelse og noget usikre Beskaff"enhed. 8. Mægling og Voldgift. Conciliation et arbitrage. For alle tre Aar i den her behandlede Periode har man søgt Oplysning om de Tilfælde, hvor der ved Bilæggelse af Arbejdskonflikter anvendtes Voldgift. For Aaret 899 har man tillige søgt Oplysning om Anvendelsen af Mægling. Ifølge Tabelafdelingens Tabeller IV VI anvendtes Voldgift i 897 i 5 Tilfælde, i 898 ligeledes i 5 Tilfælde og i 899 i 4 Tilfælde. Mægling forsøgtes i 899 i 0 Tilfælde. Om de nærmere Omstændigheder ved Mæglings- og Voldgiftsforsøgene henvises i øvrigt til Tabellerne I (Tabelafdelingen) med de dertil knyttede Noter.

42 Tabeller L og I. Arbejdsstandsningerne, fremstillede enkeltvis i hvert af Aarene 897, 898 og 899. Tableauæ I, et I. Les gréves, en particuuer^ S97, 898 et 899. Anmærkning. Arbejdsstandsningerne ere ordnede efter Tidsfølgen. Naar Datoen for Arbejdsstandsningens Begyndelse er opgivet forskellig af Parterne, ere begge Datoer anførte, den ene i Parentes. Naar der i Rubrikkerne for Antallet af Arbejdsgivere og af Arbejdere, der berørtes af Konflikten, er anført to Tal, adskilte ved en Streg (Eks: 4 6), angive Tallene det mindste og det største Antal, som berørtes. Ere af de to Tal det ene anført i Parentes, betyder det, at Antallet er uoverensstemmende meddelt af Parterne; i Rubrikkerne for Antallet af Arbejdsgivere er Angivelse sat i Parentes, i Rubrikkerne for Antallet af Arbejdere staar derimod Arbejdsgivernes Angivelse i Parentes. M. = Arbejdsgiverae (Mestrene). A. = Arbejderne. S. D. = «Socialdemokraten.» Observations. Les greves sont disposées par ordre chronologique. S'il y a eu désaccord entre les dates indiquées^par les deux parties pour le commencement de la greve, toutes les deux dates sont insérées, Vune entre parenthéses. Si dans les notnbres des personnes touchées par le conflit, patrons ou ouvriers, on trouve deux nombres unis par un tiret (p. ex. 4 6), eela signifie le minimum et le maximum des personnes touchées. Si l'un des nombre est mis entre parenthéses, c'est quhl y a eu désaccord entre les indications des deux parties. Pour les nombres des patrons Vindication donnée par les ouvriers est mise entre paretitjieses; pour ceux des ouvriers celle des patrons est mise entre parenthéses. M. = patrons. A. ouvriers.

43 IV 46 Tabel I. De enkelte Arbejdsstauds- Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse date Fag og Sted profession et lieu Arbejdsstandsningens Art caractere de la gréve Konfliktens Genstand point de controverse Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen patrons interesses Antal Arbejdere, som Arbej ås-i strejkende standsmngen direkte gjorde] /^^g^ arbejdsløse ouvnersinteresses{ congédiés Arbejdsstandsningens Varighed durée de la gréve Vare Arbejdsgiverne organiserede? les patrons, étaient ils organisés? Understøttedes de af Organi-f moralsk sationen? Vorganisation, les{ JT^^SSt soutenait-elle^ Vare Arbejderne organiserede? les ouvriers, étaient ils organisés? [JSSrZL Understøttedes de af Organi-f moralsk sationen? Vorganisation, lesl '^^rf'^s soutenait-elle? Understøttelse fra Fagforeningerne subventions des syndicats ouvriers Understøttelse andetsteds fra d'autre part subventiom Antal tabte Arbejdsdage jours chomés.. Tabt Arbejdsløn salaire perdu Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? conditions de la reprise du travail Anvendtes Voldgift? y avait-il arbitrage? Oplysn. foreugge fra; sou/n-ce des données: Anmærkninger annotations. n. Havnearbejdere, Aarhus og Lock'out Se Anm Dage.Ta. ca Kr. ca Kr. A. Konflikten begyndte med, at Arbejderne, for at stette strejkende Rammcrater i Hamborg, nægtede at losse en fra denne By ankommen gt, som var ladet af iibrydereo. Senere indblandedes i Konflikten Spørgsmaal omarbejdemes Organisationsret. n. Forsk. Fag i Staalvarefabr., Kbhvns Amt Lock'out Arbejdsordning 6 Dage.Ta..Ta 65 Kr. 33 Kr. Arbejdsgivernes Fordr, indrømmtedes delvis M. og A. Arbejdsgiveren var et Aktieselskab. 6. n. Murerfaget, Odense (Blokade) Spm. om Udbetal, af fortjent Arbløn. 6.la Blok. hævedes, da det skyldige Beløb var betalt MogA. Den paagældende Arbejdsgiver var under AUsord med sine Kreditorer. (M.)

44 47 IV ninger i 897. Les greves en n. Grørtler- og Me talarbejderf., Kbhvn. Spm. om ^ran teret Minimail. n. Murerarbejdsmænd, Kbhvns Amt Priskurantspørgsmaal 3. n. Snerydningsarbejdere. Kbhvns Amt 5. n. Murerfaget, Helsingør og Lock'out Lønspørgsmaal 5. n. Bygningssnedkerfaget, Helsingør 5. n. kerfaget, København Lønspørgsmaal 34 V Dage (6) Dage 3 Dage 8 Dage Nei.Ta. fa 64 Kr. 53 Kr. 40 Kr. 48 Dage Kr. A. 3 Dage 60 Kr. A. n foranledigede i Virkeligheden intet Tab for Arbejderne, da disse, paa Grund af Frostvejr, alligevel ikke vilde have kunnet arbejde. (A.) Arbejdet blev ikke genoptaget af de paagæld. M. Arbejdsgiveren var Statsbanerne. Se nedenfor M.ogA. Da Arbejdet optoges, deponeredes det omstridte Pengebeløb i Murmesterf orening. s Kasse. Spørgsmaalet blev saa indanket for det meuem Organisationerne bestaaende Fællesudvalg, som afgjorde Sagen i Favør, hvorpaa det deponerede Beløb ndbetaltes disse. (M. og A.) 30 Dage 90 Kr. M. og A. Ved Stridens Afgø relse blev en tidligerevoidgiftskendelse i et analogt Tilfælde lagt til Grund. ' 56 Dage 4 Kr. - M.ogA.

45 IV 48 Tabel^I (fortsat). De enkelte Arbejdsstandsn 0 3 Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse nuar nuar nuar nuar Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Arbejdere ved Kullosning, København (Blokade) Arbejdsordning Skrædderfaget, Odense (Blokade?) Skrædderfaget, Maribo (Blokade?) Skrædderfaget, Esbjerg (Blokade?) Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant som Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes de] moralsk af Organisatio- > nen? j pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de] moralsk af Organisatio- > nen? j pekuniært] Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvendtes Voldgift?... Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger Ingen Oplysninger fra Parterne. Ingen Oplysninger fra Parterne. Ingen Oplysninger fra Parterne. Ingen Oplysninger fra Parterne. (Pour la traduction voir page 46.)

46 49 IV ninger i 897. Les greves en 897 (suite) nuar nuar nuar nuar. Febr, 5. Febr. 7. Febr. Tapetsererfaget, København Lock'out Skibstømrerfaget, København Havnearbejdere, Esbjerg Kularbejdere, Helsingør Sadelmager- Og Tapetserf. Nakskov Lock'out Kartonnagearbejdere, Fredericia Vejarbejdere, Thisted Priskurant- Lønspørgsmaal Spørgsm. om Foreningsret 4 (3) 6 55 Dage 9 80 Dag.Ta 55 Kr. ca. 000 Kr. Arb. Fordr, indr. Arb. Fordr, indr. Ingen Oplysninger fra Parterne. Ingen Oplysninger Ingen Oplysnin fra Parterne. ger fra Parterne. Statistiske Meddelelser. 4. Række. Ingen Oplysninger fra Parterne. VI. M. og A. M. og A. M. og A. Konflikten omfat- Arbejdsgiveren var tedecl/saffor- Thisted Byraad. retningens Arb. 0 Mand vedbleve at arbejde.

47 IV 50 Tabel I (fortsat). De enkelte Arbej dsstands- 3 4 Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse 8. Febr. 0. Febr.. Febr. Februar Fag og Sted Murerfaget, Kbhvns Amt Grarverfaget, Svendborg Grarverfaget, København ELeddelpasserf.. Kbhvns Amt Arbejdsstandsningens Art. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere, som Arbejdsst. { " ^ i"^direkte gjordear-r^gl^j^ bejdsløse } Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes de \ moralsk af Organisat.? /pekumært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de\^ moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra (Blokade) Lønspørgsmaal 0 Dage Fordr, om og kortere Arbejdstid 6-5 Dage.Ta 859 Kr. - -8» 5 Dage.Ta 5 Kr. Personlige Forhold.Ta Antal tabte Arbejdsdage.. 4 Dage Dage Tabt Arbejdsløn 4 Kr. 34 Kr. Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvendtes Voldgift?... delvis delvis Paa de tidligere Betingelser Oplysninger foreligge fra.. A. M. og A. M. og A. M. Anmærkninger (Pour la traduction voir page 46.)

48 5 IV ninger i 897. Les, greves en 897 (suite) Februar Februar. Marts. Marts. Marts 6. Marts Karetmagerf., København Skrædderfaget, Esbjerg Malerfaget, Kbhvns Amt Møllerfaget, Vejle Snedkerfaget, Randers Griarmesterf., København Lønspørgsm. Lock'out Priskurantspørgsmaal Foreningsret og Lock'out tf -5 n Dage Dage 6 Dage 3 Dage 5 Dage, Tildels Ingen Oplysninger fra Parterne. ^ej Ingen Oplysninger fra Parterne. K onflikten omfattede samtl. Skrsdderforr. i Esbjerg. (S.D.) ^^ej M. 93 Kr. ca. Dage ca. 40 Kr. Arb. blev ikke genoptaget af de Arb 58 Kr. tt 990 Dage ca Kr. A. Voldgiftsdomm. kunde ikke blive enige, hvorfor Opmanden, Borgm. Stemann, afsagde Kendelse, der gik i Favør. (A.) ca. 600 Kr. ca. 400 Kr. ca. 35 Dage ca Kr. delvis M. og A.^ Voldgiftsd.. vare 3 Mestere og 3 Svende. Opmand: Murerm.V. KøMer, hvis Kendelse man vedtog at underkaste sig.

49 IV 5 Tabel I (fortsat). De enkelte Arbejdsstands Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art... Marts 3. Marts 6. Marts 8. Marts Malerfaget, Nakskov Landarbejdere, Præstø Amt Smede- og Maskinarbejderf., Samtl. Provinsb. Skomagerfaget, Varde (?) Lock'out Konfliktens Genstand.... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,] ^ som Arbejdsst. ^ direkte gjordear- ^^^^^^j^ bejdsløse ) Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne orsraniserede? Foreningsret Arbejdsordning Personlige Forh " 6 ca Dage 5 Dage Understøttedes de.\ moralsk t Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de \, moralsk af Organisat.? /pekuniær t Understøttelse fra Fagforeningerne 778 Kr. 60 Kr. 50 Kr. Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvendtes Voldgift?... Oplysninger foreligge fra. Anmærkninger it ti ca. 300 Dage ca Kr. Arbejdet blev ikke genoptaget af de paagæld. Arbejdere Stridsspørgsm. henvist til Afgørelse ved Forhandling mell. Organisationern H Arbejdet blev ikke genoptaget af de paagæld. M. M. og A. A. A. Se Noterne Side 8 (Pmr la tmduction voir page 46.)

50 53 IV ninger i 897. Les greves en 897 (mue) Marts 6. Marts Marts Marts. April. AprU Murerfaget, Faaborg Murerfaget, Lemvig Teglværksarb., Rønne Sadelmagerfaget, København Skrædderfaget, Aalborg Snedkerfaget, Esbjerg Lock'out og Lock'out Arbejdsordning Arbejdsordning 8(7) () ca. 50 u ca. 0 Dage 3 Dage 63 Dage. -. H 7 Kr. 4 Kr. n 3044 Kr. Dage 530 Dage 354 Kr Kr. delvis delvis M. oga. M. og A. ' A. A. Voldgiftskendelse afsagdes af det mell. de paagældende Organisationer oprettede Fællesudvalg. Ingen Oplysninger fra Parterne. Ovenstaaende fra S. D, Ingen Oplysninger fra Parterne. Hos6 Arbejdsg.iEsbjerg (m. 6 Svende) var Arbejdet ikke nedlagt. (A.)

51 IV 54 Tabel I (fortsat). De enkelte Arbejdsstands Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes at" Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,\... som Arbejdsst. I SS."*!'":! Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede?. April. April. April. April Bødkerfaget, Randers Amt Maskinstrikkersker, Kbhvn. og Lock'out Arbejdsordning Lønspørgsmaal Skrædderfaget, København Afskaffelse af Hjemmearbejde Grovsmedef., Esbjerg- -7 ca ca ca. 00 it 9 Dage ca. 44 Dage 56 Dage 6 Dage - Understøttedes de\ moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de \ moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvendtes Voldgift?... Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger.Ta Kr Kr Dage 6 Dage Kr. 384 Kr. Paa de tidligere Betingelser delvis Paa de tidligere Betingelser M. M. M. og A. A. Oplysningerne delvis fra S. D. Se Noterne Side 8. (Four a traduction voir page 46.)

52 55 IV ninger i 897. Les greves en 897 (suite) April. April. April 3. April 5. April 6. April Murerfaget, Nibe Malerfaget, Vejle Murerarbmd., Sorø Amt Murerarbmd., Ringsted Drejerfaget, Helsingør Skrædderfaget, Faaborg' Lønforh. m. m. ' Lønspørgsmaal Priskurantspørgsmaal 4 ca $ Dage 8 Dage Dage 4 Dage 3 Dage 55 Dage Kr. 04 Kr. 475 Kr. u 00 Dage n 80 Dage n 38 Dage 350 Kr Kr. ca. 850 Kr. - ^ delvis delvis M. og A. M. A. M. og A. M. M.

53 IV 56 Tabel I (fortsat). De enkelte Arbejdsstands- Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Grenstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen April Smede- og Maskinarbejderf., København Arbejdsordning 3. April Kolding Lock'out 6. April Afskaffelse af Kost- og Logissystemet Karetmagerfaget, Aalborg Lønspørgsmaal April Savværksarb.- og Maskinsnedkerf., Hillerød Lønspørgsmaal m. m I Arbejdsstandsn. Varighed.. 3 Dage 360 Dage 33 Dage Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes de \ moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de) moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne 74 Kr. 70 Kr. Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn 407 Kr. Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvehdtes Voldgift?... Arbejdet optoges af andre Arb. paa de tidligere Betingelser delvis Oplysninger foreligge fra.. A. M. A. M. og A. Anmærkninger (Pour la traduction voir page 46.)

54 57 IV ninger i 897. Les greves en 897 (suite) April April AprU April April April. Maj Grartnerf., Malerfaget, Karetmagerfaget, Silkeborg Storehed Kolding faget, Malerfaget, Bagerfaget, Bagerfaget, Stukkatør København Aalborg København dinge Kjøbenhavn - Arbejdsordning Lønspørgsmaal Priskurantspørgsmaal, - ^ ca. 35 Dage - 7 Dage -, - - ' Kr. - 8 Dage - ca. 80 Kr. delvis - M. og A. Ingen Oplysninger fra Parterne. Ingen Oplysn. fra Parterne. Ovenst. efter S. D. Ingen Oplysn. fra Ingen Oplysninger Ingen Oplysnin Ingen Oplysnin Parterne. Ovenstaaende efter S. D. fra Parterne. ger fra Parterne. ger fra Parterne.

55 IV 58 Tabel I {fortsat). De enkelte Arbejdsstands Dato for Arbejderstandsningens Begyndelse 3. Maj 5. Maj Maj 9. Juni Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Elektropletarb., København _et, Nyborg Arbejdsm. paa Limfabr., Kbhvns Amt Smede- og Maskinarb, Hele Landet Lock'out Konfliktens Genstand... AntalArbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,)... som Arbejdsst. i direkte gjordear-f^^l^l^^ bejdsløse ) Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes de) moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes del moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser gen- optoges Arbejdet? Anvendtes Voldgift? Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger Lønspørgsmaal Dage ca. 780 Kr. A. Fordr.om Afskaffelse af Kost- og Logissystem. Arb. blev optaget Arb. Fordr, indr af andre Arbejd, p. de tidl. Beting. M. M. Arbejdsordning 69 ca Dage 0306 Kr. ca Dage ca Kr.' Se Noterne Side 9 A. Se Noterne Side 9, (Pour la traduction voir page 46.)

56 59 IV ninger i 897. Les greves en, 897 (suite) Juni 4. Juni 9. Juni Juni Juni Juni Jordarbejdere ved Baneanl., Vejle Amt Jordarbejdere v. Baneanlæg, Aalborg Amt Tekstilarb., Odense Skomagerfaget Frberg. Bagerfaget, Nykøbing p. F Lock'out (Blokade) Lønspørgsmaal Murerfaget, Struer - ca. 00 ca ca Dage 6 Dage 4 Dage. Delvis Kr. ti 650 Kr. ca. 300 Dage ca. 00 Dage 8400 Dage - ca. 750 Kr. ca Kr. ca Kr. Paa de tidl. Beting. Paa de tidl. Beting. - A. A. M. og A. Ca. 00 Arbejd, deltoge ikke i n. 5 Arbejd, vedbleve Som Voldgiftsdommere at arbejde ander fungerede Fabr. Nenbert og Redakt. Marrot, Konflikten. som Opmand Arkitekt Bangsted. (M. og A.) Af de 00 udelukkede Arbejdere vare 3 organiserede., (A.) Ingen Oplysninger fra Parterne. Ingen Oplysninger Ingen Oplysninger fra Parterne. fra Parterne.

57 IV 60 Tabel I (fortsat). De enkelte Arbejdsstands Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,). -j^ som Arbejdsst. I ^^^^J^' direktegjordear-(,,, bejdsløse j Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes de\ moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de\ moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Underst;øttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvendtes Voldgift? Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger Juni Juni. Juli 3. Juli Jordarb. ved Baneanlæg, Sorø Amt Landarbejdere, Præstø Amt Kvindl. Arb. paa Tændstikfabr., Kbh Amt Skibstømrerf., Frederikshavn - ' Dage 6 Dage 8 Kr. 67 Kr.. 49 Kr. Andre Arbejdere optoge Arbejdet delvis delvis M. M. og A. M. og A. Ingen Oplysninger fra Parterne. fpo(f,r la traduction voir page 46).

58 6 IV ninger i 897. Les greves en 897 (mite) Juli..Juli 6. Juli. Juli 4. Juli 4. Juli Mandl. ogkvindl. Snedkerfaget, Fabrikarbejdere, Kbh. Kbh. og Lock'out Skomagerfaget, Ribe Arbejdsmd., Maribo Jordarbejdere v. Jernbaneanlæg, Holbæk Amt Arbejdsmd. ved Gødningsfabr., Aarhus Amt Lock'out, Arbejdsordning Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal m. m. Personl. Forh. Arbejdsordning 5 (6) ca ca. 00 ca ca n n 38 Dage Dage 0 Dage Dag 4 Dage 4 Dage.Ta.Ta Ta 60 Kr. 6 Dage ca. 00 Dage 64 Kr. ca. 800 Kr. Se Noterne Side 0 Arb. Fordr, indr. Arb. Fordr, indr. Arb. Fordr, indr. delvis Paa de tidl. Betingelser M. M. og A. M. og A. A. A. M. og A. Se Noterne Side 0.

59 IV 6 Tabel I (fortsat). Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted. Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Grenstand... Antal Arbej dsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,), som Arbejdsst.l Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes de\^ moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de) moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Juli JiUi Juli Juli Væverfaget, Kbh. Amt Arbmd. paa kemisk Fabr., Kbh. De enkelte Arbejdsstands- Tobaksarbejderf., Kbh. Skrædderf., Sorø 4 8 Dage : - 5 Kr. ca. 0 Dage ca. 0 Kr. - - Arb. Fordr, indr. delvis Anvendtes Voldgift? Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger (Four la traduction voir page 46.) M. og A. Det var umuligt fuldt ud at indrenune Fordr., da i saa Fald Konkurrencen med Udlandets Fabrikker vilde være haabløs. (M.) Ingen Oplysn. fra Parterne. Ingen Oplysn. fra Parterne. Ingen Oplysn. fra Parterne.

60 63 IV ninger i 897. Les greves en 897 (suite) August 30. Aug. August 9. Sept. 6. Sept. September Drejerfaget, Randers Typograffaget, Skanderborg Murerarbm., Frederiksborg Amt Arbeidsmd., Thisted Lock'out og Jord- og Betonarb., Kbh. Kedelpasserfaget, Kbh. Amt (Blokade) Arbejdsordn. Arbejdsordn. Foreningsret Priskurantspm. Personl. Forh Q tr 0 tt 6 Dage - 3 Dage Dage - l^ej - Mej - ca Kr. ca. 00 Kr. 3 Dage ca. 500 Dage 70 Dage 49 Kr. ca Kr. 0 Kr. Paa de tidl. Beting. Paa de tidl. Beting. Arb. Fordr, indr. (A.) Paa de tidligere Beting. (M.) Fordringer indrømmedes Arb. optoges straks af andre Arbejdere paa de tidl. Beting. M. M. og A. M. og A. A. M. Ingen Oplysninger fra Parterne.

61 IV 64 Tabel I (fortsat). De enkelte Arbejdsstands Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse September 6. Oktb. 8. Oktb. 6. Oktb. Fag og Sted Fyrbøderfaget, Kbh. Amt Skomagerfaget, Skelskør Snedkerfaget, Kbh. Snedkerfaget, Kbh. Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Priskurant- Priskurant- Lønspørgsmaal AntalArbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,), som Arbejdsst. i Arbejdsstandsn. Varighed.. 53 Dage 9 Dage Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes del moralsk af Organisat.? /pekuniært Våre Arbejderne organiserede? Understøttedes del moralsk af Organisat.?- /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne 40 Kr. 38 Kr. Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. 50 Dage Tabt Arbejdsløn Kr. Paa hvilke Betingelser genoptoges Ai'bejdet? Anvendtes Voldgift? Oplysninger foreligge fra.. M. A. M. M. og A. Anmærkninger (Pour la traduction voir page 46.)

62 65 IV ninger i 897. Les greves en 897 (mite) Oktober Oktober Oktober Oktober Oktober. Novbr. Skrædderfaget, Holstebro Glarmesterfaget, Aarhus Bagerfaget, Nykøbing F. Drejerfaget, Kbh. Kvindel. Arb. paa Tændstikf., Randers Marmor- og Granitsliberf-, Kbh. - Lock'out Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal (/ Dage 0 Dage 8 Dage Dage. - 0 Kr. 60 Dage 7 Dage 53 Kr. ca. 00 Kr. delvis Arb. frafaldt deres Fordring imod at opnaa en anden Fordel M. M. og A. M. og A. M. og A. Ingen Oplysninger fra Parterne. Ingen Oplysninger fra Parterne..statistiske Meddelelser. 4. Rsekke. VI

63 IV 66 Tabel I (fortsat). De enkelte Arbejdsstands- Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, sonr, berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,] som Arbejdsst. I ""^ J Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede?... Understøttedes de) moralsk af Organisat.? /pekuniært 9. Novbr. Skrædderfaget, Odense og Lock'out Arbejdsordning 5 ca Dage Vare Arbejderne organiserede? I Understøttedes de) moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvendtes Voldgift?... Oplysninger foreligge fra.. M. Anmærkninger 0 Arbejderne frafaldt deres, Fordring 03. Novbr. Landarbejdere, Præstø Amt 5 0 Dage 05 Kr. It 50 Dage 88 Kr. delvis M. og A Novbr. Tobaksarb.faget, Kbh. 9 7 Kr. 443 Dage 900 Kr. Arb. blev ikke optaget, da Forretn. ophævedes p.gr.af Arbejdsst. (A). A. 05 November, Drejerfaget, Odense Ingen Oplysninger fra Parterne. (Four la traduction voir page 46.J

64 67 IV ninger i 897. Les greves en 897 (mite) Decbr. 3. Decbr. 5. Decbr. 5. Decbr. 8. Decbr.. Decbr. Drejerfaget, Blikkenslagere Landarbejdere, Tekstilarbejd., Snedkerfaget, Landarbejdere, Kbh. Stubbekøb. Vejle Amt Grrenaa Kbh. Vejle Amt og Lock'out Lønspørgsmaal Personlige Forhold Personlige Forhold Personlige Forhold n n 5 48 Dage 5 Dage 3 Dage 6 Dage i -, 400 Kr Kr. - ' 00 Kr. " 400 Kr. 78 Dage 36 Dage ca. 600 Dage ca. 00 Kr. ca. 300 Kr. ca. 650 Kr. Se Anm. M. M. A. A. M. M. og A. Største Delen af Cnderstøttels. fra Fagforeningen medgik th juridisk Assistance og Leje af Boliger til de strejkende, som bleve udsatte af Tjenestehnsene. (A). Konflikt, sluttedes ved en Overensk., hvis Indhold Fagforeningen ikke ønskede meddelt. (M). største Delen af Dnderstøttels. fra Kagforeningen medgik til juridisk ÅssistEince og Leje af Boliger til de strejkende, som bleve udsaue af Tjenestehusene. (A).

65 IV Tabel n. De enkelte Arbejdsstands- Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere, som ArDejasst. Arbejdsst. ^ ^^'^'^J'^direkte gjordear-r^gj^j.j^ bejdsløse Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes del moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organis.? Understøttedes de \ moralsk af Organisat.? /pekuniært] Understøttelse fra Fagforen. Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? n. Arbejdsmænd, Køge Lock'out Poreningsret 3 90 Dage Arbejdsgiveren antog Arbejdere, der ikke vare i Fagforeningen. (3.) n. Filehuggere, København Arbejd, ønskede indført en Pris- -kurant, medens Mestrene vilde vedblive at betale Dagløn Dage 40 Kr. u 96 Dage 30 Kr. Priskurant indførtes 0. n. Tobaksarbejd. (Drenge), Aalborg Lønforhijelse 50 Dage Paa de tidligere Betingelser 3. n. Arbejd, ved et Handelsmejeri, Frederiksberg Arb. fordrede, at der ikke maatte holdes Marketenderi Dag Paa de tidligere Betingelser Anvendtes Voldgift?... Oplysninger foreligge fra. Anmærkninger (Four lajradvction voir page 46.) M. Under Arbejdsstdsn. M. udtale, at Pris demonstreredes der af Medlemm. af Fag foren, paa en saadan Maade, at Politiet maatte skride ind. To Arbejd, idømtes Vand- og Bred-Straf. (M.) M. og A. Isnrantens Indførelse vilde nmuliggøre Fabrikationen af File her i Landet, idet Arbejdspriserne ere lavere i Udlandet. A. Den egentlige Anledning til Arbejdsned læggelsen var, at en Dreng havde faaet Prygl. Senere er der indr. nogen. (A.) M. strejken, dervarfremkaldt af udenfor staaende Ledere, havde hverken Sympati hos dé paagældende Arbejdere ell. hos Dagpressen. (M.) Arbejdsgiveren var et Aktieselskab.

66 69 IV ninger i 898. Les greves en n. Bygningssnedkere, Eingsted Gennemførelse af Priskurant. n. Typografer, Nakskov Arb. fordrede højere Løn (M.) Arb. vare misfornøjede med Arbejdsordn. og følte sig fornærmede af Arbejdsgiv. (A.) 4. n. Lohgarvere, København Forstaaelse af et Punkt i Priskurant 8. n. Bødkerfaget, Aarhus Lønspørgsmaal 0-3. Febr. Jord- og Betonarbejdere, København Betaling af Akkordover skud 3. Febr. Kullosningsarbejdere, København Indførelse af Losning med mekanisk Kraft Dage Dag 8 Dage 40 Dage 4 Dage 70 Dage I Priskuranten! gennemførtes M. (se Anm.) 8 Dage Paa de tidligere Betingelser (M.) Arbg. lovede v. Forhandling at imødekomme Arbejderne (A.) M. og A. 36 Kr. 6 Dage 5 å 600 Kr. Forstaaelse af det omstridte Punkt godkend n, som ikke Se Noterne Side 0, forud var anmeldt for Arbejd.s Organisat., bilagdes paa Foranledning iuf Formanden for Typografernes Reservefond og Rejsekasser. (A.) tes ved Voldgiftskendelse M. og A. 34 Kr. 68 Kr. 673 Dage 36 Kr. Arbejdsgiveren betalte en Erstatning af 500 Kr. (se Anm.) A. Arbdsnedlæggelsen skete, fordi Arbdsgiveren ikke vilde underkaste sig en af en Voldgiftsret to Gange afsagt Kendelse. (A.) Dage 30 Kr. Arbejdsgiveren imødekom det stillede Krav A. 887 Kr Kr. Losning med mek. Kraft indførtes paa de af Arbejdsg. oprindelig tubudte Betingelser (A.) M.ogA.

67 IV 70 Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Grenstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen... ; AntalArbejd., som] gtrejk. Arbejdsst. direkte > gjorde arbejdsløsej'idelukk Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsg. organis.? Understøttedes de) moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organis.? Understøttedes de) moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforen. Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet'? Anvendtes Voldgift?... Oplysninger foreligge fra. Anmærkninger Tabel (fortsat). De enkelte Arbejdsstands i 4. Febr. 3. Febr. 7. Febr. 8. (7.) Febr. Skomagerfaget, Køge Betaling af af resterende Arbejdsløn Snedkere, Stolemagere, Drejere, Maskinarb. og Arbejdsmænd paa Stolefbr., Randers Lønspørgsmaal Konditorfaget, København Forhøjelse af Løn og Afskaffelse af Kost- og Logissystemet Arb. paa Barnevognsfabrik, Københavii Indførelse af Priskurant ca n 3 Dage 6 Dage Dage 37 (47) Dage, 6 Kr. 48 Kr. w > Kr. Dage Dage 34 Dage 86 Kr. 6 Kr. 800 Kr. Arbejdsgiveren Arbejdsgiv. gik betalte det omstridte Beløb ind paa en mindre (A.) Paa de af Arb. stillede Betingelser Forlig. Ved gensidig Imødekommen opnaaedes Enighed om Priskurantens Indhold M. og A. M. A. M. og A. Om Konfliktens Åarsag og Karakter meddeler Forretningsf. for Snedkerforb. i «S.D.» bl. a., at Arbejdsg., som Svar paa et fra Stolemagersvendene fremkommet Forsi. t. ny Prisknrant, successivt havde afskediget alle Fabr.'s Arb. i ovenanførte Fag. Konflikten skulde herefter nærmest have Karakt, af en Lock'ont. Arbejdsgiv. nedlagde Fogedforb. hos Fagforeningens Bestyrelse mod Ofi'entliggørelse af hans Forh. til sine Arb. (S.D.). Arbejd, indgik paa at betale de med nævnte Forbud forbundne Omkostninger, 7 Kr. (M.) (Pmir la traductim voir page 46.)

68 7 IV ninger i 898. Les greves en 898 (suite) Febr. Havnearbejdere, Korsør 8. Febr. Arb.paa Klædefabrik, Kbhvns Amt Februar Landarbejdere, Maribo Amt Februar Tobaksarbejd. (Drenge), København. Marts Skrædderfaget, Hillerød. Marts Bagerkuske, København og Omegn Indførelse af Losning m. mekanisk Kraft 40 Dage Lock'ont Organisationsret 3 0 Dage Kr. Der skal fremtidig Or benytt. Dampspil. ^anisationsret Til hver Dampers indrømmedes Losning skal antages Mand færre end før n 300 Dage 550 Kr. M. og A. Organisationsret 5 ca. Maanéd (se Anm.) (se Anm.) Paa de tidligere Betingelser M. Naboerne støttede Arbejdsgiveren m. Arbejdshjælp. 3 af Gaardens Arbejd, deltoge ikke i n. (M.) 60 Faa Dage Paa de tidligere Betingelser M Dage 9 Dage 7 Kr. Den begærede indrømmedes delvis M. og A. Stl-ejke Ophævelse af Tyendeforholdet Dage 995 Kr. 600 Kr. 470 Dage 3000 Kr. Delvis Indrømmelse af Arb. Krav A. Omtrent 0 Brødfabrikkermed 0 Kuske berørtes ikke af Konflikten.

69 IV 7 Tabel (fortsat). De enkelte Arbejdsstands- Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og-sted Marts 8. Marts Savværksarb. Kuske, Kbhvn. Fredeiiksb. Amt Marts Skrædderfaget, Storeheddinge Drejerfaget, København Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som,berørtes af Arbejdsstandsningen AntalArbejd., som strejk. Arbejdsst. direkte > gjorde arbejdsløse] "^sl"*^*^' Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsg. organis.? Understøttedes de \ moralsk af Organisat.? /pekuniærtj Vare Arbejderne organis.? Understøttedes de\ moralsk af Organisat.? / pekuniært] Understøttelse fra Fagfor en. Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet?... Lock'out Betaling af re sterende Løn (A.) 3 9 Dag 7 Dage 8 Kr., som erstatt. af Arbdsg. (A.) Dage 35 Kr. 75 Dage 5 Kr. (Blokade) Lønspørgsmaal Anvendtes Voldgift?... Oplysninger foreligge fra. Anmærkninger Ingen Oplysninger fra Parterne. I os.d.» meddeles, at 7 Arbejd, bleve udelukkede, fordi de havde indm.sig i Fagforen. Arbejdsgiv. bar senere antaget anden Arbejdskraft. M.ogA. M. og A. (Pmr la traduction voir page 46.)

70 73 IV ninger i 898. Les grlves en 898 (suite ^- \ Marts 5. Marts 7. Marts 8. Marts 9. Marts 5. Marts Skrædderfaget, ^Skrædderf., Smedefaget, Skrædderfaget, Arb. i Bomulds- Billedskærerf., København Odense Amt Odense Svendborg spinderi, Vejle Amt København (Blokade) Overholdelse Arb. forlangte Arb. fordrede af Priskurant Grenantagelse af nogle af sk. Arb. Grenantagelse af en afsk. KoUega Dage 5 Dage 45 Dage 3 Dage 3 Dage 93 Dage ,Ta J 38 Kr. ff ca. 000 Kr. 379 Kr. 80 Kr. n t w 0 Dage ca. 360 Dage 48 Dage 4 Dage 30 Kr. ca. 340 Kr. 443 Kr. 75 Kr. En af de afske Paa de tidligere Arb. frafaldt Fordr. indi-. digede Arbejd. Betingelser deres oprindelige delvis antoges igen delvis Fordr., men op- naaede andre, under Konflikten fremk. Fordr. A. A. M. og A. A. M. M. og A. Ved den under Nr.l47 Den pladselige Nednævnte Overensk. læggelse af _ Arbejdet - henvistes Strids- var et Brud paa en spørgsmaalettii Af- skriftlig Overensk., garelse ved For efter hvilken Opsihandling, eventuelt gelse skulde ske med Voldgift. S Maaneders Varsel. (M.) Ifølge en Meddelelse i <is. D.K var det Arbejdsgiv., der havde > brudt Overenskomsten, og ved Arbej dets Genoptagelse indførtes nogle Lønforbedringer.

71 IV 74 Tabel (fortsat). De enkelte Arbejdsstands- Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Grenstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,] som Arbejdsst. I direkte gjordear-[^jj^ bejdsløse j ""^ Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes de \ moralsk af Organisat.? jpekuniærtl Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de\ moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabtæ Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvendtes Voldgift?.. Oplysninger foreligge fra Anmærkninger Dage 5 Dage 9 Dage Kr. 53 Kr. rr Il w 300 Dage 0 Dage 3 Dage 5 å 600 Kr. 630 Kr. Kr. Forlig. Gensidig Imødekommen delvis delvis A. A. M.ogA. I de af Konflikten Ingen Oplysninger berørte Forretninger fra Parterne. vedbleve 6 Gartnere og Arbejdsmænd at arbejde. 9. Marts Marts. April. April Gartnerfaget, Cigar- og Tobaksarbejdere, Ringsted København Skrædderfaget, Smedefaget, København Præstø Amt (Blokade) Arbejdstid m.m. Lønspørgsmaal Som Voldgiftsdommere fungerede BUkkenslagerm.BIem og Borgerrepræsentant Martin Olsen, som Opmand Snedkerm. Kostrap. (Four la traduction voir page 46.)

72 75 IV ninger i 898. Les greves en 898 (suoe) April Malerfaget, København. April Formerfaget, Nykøb. p. M.. April Snedkerfaget, Vejle. April Sadelmagerog Tapetsf., Eingkøbing. April. April Skomagerfaget, Skomagerfaget, Middelfart Hillerød Arb. krævede Arbejdstiden forkortet og Lønnen forh. ca. 400 Arbejdsordning Forandret Lønningsmaade Afskaffelse af højere Løn og Kost- og Logissystemet kortere Arbtid. m.m Dage 30 Dage 5 Dage 30 Dage 7 Dage 4 Dage 4058 Kr. 534 Kr. 9 Kr. 78 Kr. Il 46 Dage 0754 Kr. Nogle af Arb. delvis M.ogA. Se Noterne Side. Paa de tidligere Betingelser M. Striden drejede sig om Støberisternes Stilling til de faguddannede Formere. Arbejdet genoptoges, efter at Spøtgsm. ved en Overensk. meuem Arbejdsgiverf.af 896 og de samvirkende Fagforb. var henvist til Afgørelse v. Forhandling, eventuelt Voldgift. n 46 Dage 386 Kr. Fordr, indr, delvis M. og A. Hos en Tømrermester af Organisationen arbejdedes. toarbglv. vare uberørte af Konflikten, da de ingen Svende holdt. (M.) 8 af Fagforén. Medlemmer f orbleve i Arbejde hos 5 Mestere, som gik ind paasvendenes Fordring. (A.) M. n 34 Dage ca. 370 KP. M. og A. 0 Dage ca. 600 Kr. A.

73 IV 76 Tabel (fortsat). De enkelte Arbejdsstands- Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere, som Arbejdsst. strejk. direkte gjofdear-r^^y^ bejdsløse j ^"^^'^"^ Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes del moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de \ moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? 5 4. April Skrædderfaget, Varde Dage 60 Kr. delvis April Skomagerfaget, Nykjøbing p. F. Lønspørgsmaal m. m Dage April Smede- og Maskinarbejderf., Maribo Lock'out Arb. vilde ikke arb. efter Kl. 0 paa Valgdagen 66 Dage 40 Kr. ca. 700 Kr. 55 Kr. 76 Dage ca. 780 Dage ca. 760 Kr. ca. 400 Kr. Arb. Fordringer Arbejd, antoges indrømmedes i igen med en af det væsentlige å 3 Øre pr. Time 9. April Gørtlerfaget, Kbhvns Amt Lønspørgsmaal 9 Dage 09 Kr. 7 Dage ca. 98 Kr. Anvendtes Voldgift?... Oplysninger foreligge fra. Anmærkninger A. M. og A. A. Arbdsgiveren. var et Aktieselskab. Arbejdskonflikten benyttedes af Arb. til at faa nog}e Forbedringer af Arbejdsvilkaarene gennemf. (A.) A. (Pmr la traduction voir page 46.)

74 77 IV,ninger i 898. Les greves en 898 (suite) April Formerfaget, København Lønspørgsmaal 9: April Elektrikerf., København Grennemførelse af en Løntarif. April Murerarbejdsmænd, Maribo 5. April Jord- og Betonarbejdere, København 6. Apiil Marmor- og G-ranitsUbere, København Lønspørgsmaal 8. April Jordarbejdere ved Kystbanen ' Dage 3 Dage Dag Dage 3 Dage 6 Dage.]a Gensidig Imødekommen M. ca. 40 Dage ca. 450 Kr. Løntariffen gennemførtes M. oga. Ved den under Nr. 47 strejken iværksattes nævnte for at frem Overensk. henvistes Stridssp. skynde Forhandlingerne til Afgørelse v. Forhandlevent. Voldgift. Arbejdsnedlæggelsen var et Brud paa en meuem Organisationerne afsluttet Overensk. om Fremgangsmaaden v. Behandl, riffen. om Ta af faglige Stridsspergsmaal. (M.) M. 35 Dage 945 Kr. - A. 60 Dage 80 Kr. Paa de tidligere Betingelser (M.) Priskurantens fremtidige Overholdelse (A.) M. og A. 96 Dage 40 Ki\.(A.) M. og A. Efter Arbejdsgiv. Meddelelse erstattedes de strejkende i Løbet af nogle Dage med andre Arbejdere.

75 IV 78 Tabel (fortsat). De enkelte Arbejdsstands Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse... April April April April Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Formerfaget, Skive Sadelmager- og Tapetsererfaget, Skive Sadelmagerf., Kbh. Tapetsererf., Kbh. Konfliktens Genstand... Lønspørgsmaal Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen... Ant. Arbejdere,)... som Arbejdsst. I ^"^J*^" Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes del moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes del moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Paa de tidligere Betingelser Anvendtes Voldgift? Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger Ved den under Nr. 47 nævnte Overenskomst henvistes ogsaa Stridspunktet i nærværende Konflikt tu Afgørelse ved Forhandling, eventuelt Voldgift. Ingen Oplysninger fra Parterne. Konflikten af ringe Betydning. Konflikten af ringe Betydning. (Pour la traduction voir page 46.)

76 79 IV ninger i 898. Les greves en 898 (mue) April. Maj. Maj. Maj. Maj 5. Maj Arbejdsmænd, Sakskøbing Cementarbejdere, Aalborg Jordarbejdere, Holbæk Amt Skomagerfaget, Holstebro Sporvognsfunktionærer, Kbh. Blikkenslagerfaget, Koskilde Arbejdsordning m., m. Arbejdsordning m. m. 6, ca Dage Vh Dag 4 Dage 7 Dage 4 Dage Kr. 70 Kr. 39 Kr. 000 Kr. 60 Kr. 43 Dage 78 Dage 5 Dage 390 Dage ca Kr. 30 Kr. 56 Kr. 975 Kr. Andre Arb. antoges paa de tidligere Betingelser Fordringer indrømmedes i det væsentlige (A.) Fordringer indrømmedes i det væsentlige Paa de tidl. Betingelser Arb. Fordr. indr. (A.) Paa de tidl. Beting. (M.) M. A. M. og A. M. og A. M. og A. M. og A. Arbejdsgiveren vilde ikke lade Sagen afgøre ved Voldgift. (A.) Meddelelserne fra Arbejdsgiverne og fra Arbejderne ere væsentlig uoverensstemmende.

77 IV 80 Tabel (fortsat) Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,]. som Arbejdsst. I "''^''J'^ direkte gjordear-f^j^j^ bejdsløse J uuciuiv«.. Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes del moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes del moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fag-foreningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn.. Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvendtes Voldgift? Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger 0. Maj 3. Maj 7. Maj 8. Maj Skomagerf., Maribo Jordarbejdere, Odense Amt Skrædderfaget, Middelfart Tømrerfaget, Frederiksb. Amt Fordr, om m. m. De enkelte Arbejdsstands- Priskurantspørgsmaal Lønspørgsmaal Dage, 3 Dage 35 Dage 5 Dage Kr. n 30 Dage 5 Dage 8 Dage 35 Kr. 5 Kr. 30 Kr. Paa de tidligere Betingelser M. og A. M. M. og A. M. og A. {Poar la traduction voir page 46.)

78 8 IV ninger i 898. Les greves en 898 (mite) Maj. Maj 7. Maj 8. Maj Murerarbejdsm., Præstø - Kunstdrejerf., Kbh. Bødkerfaget, ^ Horsens Bogbinderfaget, Kbh. (Blokade) Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal (Priskurant) Lønspørgsmaal m. m. Lønspørgsmaal (3) -4 Barberfaget, Kbh. ca. 30 ca. 34» 8 Dage 36 Dage 0 (0) Dage ca. 53 Dage, " 493 Kr. 378 Dage 5 Dage 88 Dage 00 Kr. 50 Kr..delvis Se Noterne S.. M. og A. A. M. og A. A. Se Noterne Side. delvis. (S. D.) Ingen Meddelelser fra Parterne. Ovenst. Oplysninger ere uddragne af Årtikier i S. D. Statistiske Meddelelser. 4. Række. VI.

79 IV 8 Tabel (fortsat). Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,). som Arbejdsst. ^^^^J^' Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes de\ moralsk af Organisat.?/pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de\ moralsk af Organisat.?/pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn. Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Juni. Juni^ 8. Juni. Juni Væverfaget, Horsens Stenhuggerf., Bomholms Amt Skrædderfaget, Slagelse Murerarbmd., Kbh. Personl. Forhold og De enkelte Arbejdsstands- Priskurantspørgsmaal Priskurantspørgsmaal c ca c Dage 6 Dage Dage 3 Dage - -.la.ta 003 Kr. 64 Dage ca. 800 Dage 8 Dage 3000 Dage ca. 000 Kr. ca. 600 Kr. 63 Kr Kr. Arb. delvis Arb. Fordr, indr. Anvendtes Voldgift? Oplysninger foreligge fra.. Anmærknineer. (Pour la traductim voir page 46.) M. og A. M. og A. A. A. I den paagældende Forretning vedbleve 4 Arbejdere at arbejde under Konflikten. (A.) Ca. 70 Arbejdere af andre Fag vedbleve at arbejde i Forretningen ander Konflikten. (A.)

80 IV ninger i 898. Les greves en 898 (suite) Juni 6. Juni 0. Juni. Juli. Juli 6. Juli Skrædderfaget, Slagelse Arbejdsm., Kbb. Amt. Arb. paa en Kradsuldsf., Kbh. Bagerfaget, Hillerød og Omegn Søfvrbødere, Kbh. (Blokade) Blikkenslagerfaget, Kolding- Priskurantspørgsmaal Lønspørgsmaal Personlige Forhold Fordr, om og kort. Arbejdst. Arbejdsordning ca it tt 3 Dage 5 Dage Dage 4 Dage 60 Dage - 0 Kr. " 443 Kr. 857 Kr. 84 Dage 7 Dage 76 Dage 70 Dage 5 Kr. 7 Kr. 37 Kr. 80 Kr. delvis Paa de tidligere Betingelser delvis delvis Paa de tidligere Betingelser,a M. A. M. M. og A. A. M. og A. Som Voldgiftsdominer fnngerede Borgmester Jespersen i Aarhus. Kendelsen gik ud paa, at n var uberettiget. (A.) n var et Kontraktbmd fra Side. (M.)! i Af de strejkende bleve de 4 straffede for Rømning med 4X5 Dages Vand og Brød samt idømte en Erstatning af ca. 450 Kr. tilsammen. Den 5te Mand nnddrog sig Straf ved at rejse bort. (A.)

81 IV 84 Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted.' Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,). som Arbejdsst. ( JuU. Juli. Juli. Juli Bødkerfaget, Kbh. Bagerfaget, Roskilde og Omegn ^Bagerfaget, Eingsted og Omegn Bagerfaget, Køge Tabel (fortsat). De enkelte Arbejdsstands- Priskurantspørgsmaal Fordr, om og kortere Arbejdstid og og kort. Arbejdstid kort,. Arbejdstid -6-4 ' n Arbejdsstandsn. Varighed. : Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes del moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de\^ moralsk af Organisat.?/pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Dage 9 () Dage 9 () Dage Dage 4 Kr. 787 Kr. 36 Kr. 36 Kr. n m Dage 553 Dage 38 Dage 60 Dage 8 Kr. 70 Kr. 436 Kr. 950 Kr. Arb. Fordr, indrømmedes Arb. Fordr, indr. delvis Arb. Arb. delvis delvis Anvendtes Voldgift?.... Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger A. M. og A. M. og A. M. og A. (Pour la traduchon voir page 46.)

82 85 IV ninger i 898. Les greves en 898 (suite). 95 9G Juli 4. Juli 3. Juli ^ 4. Juli 6. Juli 7. Juli Bagerfaget, Vordingborg Skrædderfaget, Kbh. Bødkerfaget, Kbh. Blikkenslagerfaget, Glarmesterfaget, Odense Skomagerf., Nykøbing p.m. og kortere Arbejdstid Priskurantspørgsmaal Lønspørgsmaal 3 (5) Fordr, om og Afskaffelse af Logissystemet Daffe Dage 80 Dage 3 Dage Dage Dage 44 Kr. Fordringer indrømmedes delvis A. Striden beroede paa en Misforst., Arb. optoges paa tidl. Betingelser M. og A. 4 Kr. Dag 4 Kr. Fordringer indrømmedes, M. og A. Fordringer indrømmedes M. ' Fordringer indr. delvis M. og A. Arbejdsgiverne organiserede sig ved Arbejdsstandsningens Begyndelse. S Mestere, som ikke indmeldte sig i Organisationen, indgik straks paa Fordr, og berørtes saaledes ikke af Konflikten; disse tre Mestere beskæftigede hver Svend. (M.) 366 Kr. 78 Dage 86 Kr. Fordringer indrømmedes M. og A.

83 IV Tabel (fortsat) Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Juli 5. Aug. 9. Aug. 0. Aug. Fag og Sted Skomagerfaget, Ringkøbing Kvindel. Arb. paa Konservesf., Xbh. Kvindel. Arb. p. Tændstikf., Randers Skrædderfaget, Svendborg Amt. Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere,som berørtes af Arbejdsstands ningen Ant. Arbejdere,], som Arbejdsst. I ^^^^J^" Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes del moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de\ moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fi-a Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. ca w n 5 Dage ir 34 Dage - - Ne] Ma - 74 Kr. 656 Dage Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? - - ca. 500 Kr. Arbejdet blev Nye Arbejdersk. ikke genoptaget ant. paa de tidl. Betingelser Fordringer indr. delvis Anvendtes Voldgift? Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger (Pou7- la traduction mir page 46.) M. M. og A. A. A. De enkelte Arbejdsstands- Priskurantspørgsmaal Arbejdsnedlæggelsen omfattede Fabrikkens»løse«Arbejdersker. Ca. faste Arb. vedbleve at arb. under Konflikten. (M.

84 87 IV ninger i 898. Les greves en 898 (suite) Aug. 3. Aug. 5. Aug. 0. Aug.. Aug. 3. Aug. Skrædderf., Svendb. Amt Savværksarb., Kbh. Amt Garverfaget, Kbh. Kvindelige Murerarbejdsm., Murerarbejdsm., Fabrikarbeidere, Kbh.' Vejle Amt Kalundborg Priskurantspørgsmaal Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal Arbejdsordning og Lønspørgsm. Spørgsmaal om Priskurant tt $t ti 53 Dage 4 Dage 0 Dage 48 Dage Dage 7 Dage -. ^ Kr. tf 47 Dage _ 70 Dage ca. 900 Kr. - ca. 00 Kr. Fordringer indrømmedes Fordringer indr. delvis Fordringer indrømmedes Paa de tidligere Betingelser Fordringer indr. delvis. A. M. og A. M. M. M. og A. M. i i Arbejdsstandsn. medførte større økon.tab for Fabrikken, idet den maatte opgive en tiække Bestil!, fra Udlandet. (M.) Arbejderne indtraadte i Fagforeningen,samme Dag som Arbejdet genoptoges. (A.)

85 IV Tabel (fortsat). De enkelte Arbejdsstands- Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,] ^^^^-^ som Arbejdsst. I ' direkte gjordear-f^gj^j^j^ bejdsløse ) Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes de^ moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de\ moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet?..... Anvendtes Voldgift? Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger 4. Aug. Bagerfaget, Frederiksborg Amt Nedsættelse af Arbejdstiden -3 Dage 47 Kr. 63 Dage 66 Kr. A Aug. 6. Aug. 7. Aug. Skrædderf., Svendborg Arbejdsm. paa et Støberi, Randers Jord- og Betonarbejdere, Kbh. Lock'out Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal Dage 3 Dage Dage - 33 Kr. " n 6 Dage 75 Dage 6 Dage 486 Kr. 0 Kr. Kr. Paa de tidl. Betingelser Arb. Fordr, indr. delvis A. M. og A. M. og A. Arbejdsstandsningen var et Brud paa en Overenskomst. (M.) (Pour la traduction voir page 46.)

86 89 IV ninger i 898. Les greves en 898 (suue) Aug. 8. Aug. 3. Aug. August Sept. r Sav værksarbej dere, Kbh. Fyrbøderfaget, Nykøbing F. Bagerfaget, Kanders Fyrbøderfaget, Maribo Træsko- og Tøffelmagerf., Kbh. Se Anm. Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal 8 4 Dage» 55 Dage rr 4 Dage 5 Dage. - u n 8 Dage 3 Dage 3 Kr. ~ - Fordring Arb. Fordr, Fordr, Paa de tidl. indrømmedes indr. delvis indr. delvis Betingelser ' M. og A. M. M. og A. M. Arbejderne fordrede, at Arbejdsgiveren skulde undlade at udføre et Arbejde, som han havde paataget sig for et andet Savværk, hvor der paa den Tid var Arbejdsstandsning. (M. og A.) Arbejdsgiveren havde længere Tid forud gjort Fagforeningen bekendt med, at han havde paa-, taget sig det nævnte Arbejde. (M.) Arbejdsg. betalte de strejkende Arb. deres Løntab. (A.) Den paagældende Arbejdsgiver var et Bageri, der ejes af Randers Arbejderforening.

87 IV 90 Tabel (fortsat). De enkelte Arbejdsstands- 0 3 Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. 5. Sept. 5. Sept. 5. Sept. 8. Sept. Lager- og Pakhusarbejdere, København Væveriarbejd., København Handskemagere, København og Randers Smede- og Maskinarbejderf., København Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,)... som Arbejdsst. [ ^^""^i^' direktegjordear- ^ l j^j^ bejdsløse J Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes de \ moralsk af Organisat.? j pekuniærtj Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de\ moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvendtes Voldgift?... Arbejdstidens Forkortelse Dage 4 Dage tr 4 Dage 4 Dage ca. 00 Kr. 46 Kr Kr Kr. 40 Dage 88 Dage ca Dage 46 Dage ca. 60 Kr. 64 Kl'. ca Kr. ca Kr. delvis delvis Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger M. og A. M. og A. M. og A. A. strejken foranledigede megenarbejdsieshed i andre Fag (Syersker,Skind{arvere, Hvidgarvere). (A.) Det antages, at i alt ca. 000 forskellige Arbejd, og Syersker berørtes af Arbejdsstandsningen. (M.) (Pour la tradudion voir page 46.)

88 9 IV ninger i 898. Les greves en 898 (suite.) Sept. 5. Sept. 5. Sept.. Sept.. Sept Sept. Damekonfektiohs-Arb., København Savværksarb., København. Arbejdsmænd i Støberi, København Møllerfaget, København Rebslagerfaget, Vejle Lock'out og Lønspørgsmaal Arbejdsordning Spørgsmaal om Løn (M.) Spm. om Foreningsret (A.) Væveriarbejd., København Priskurantspørgsmaal Dag 9 Dage 4 Dage W Dage o o 3 Dage 365 Dage Kr. 86 Kr Kr. tf 04 Kr. 66 Dage 3 Dage 4 Dage 540 Dage 07 Dage ca. 700 Kr. 0 Kr. 4 Kr. 350 Kr Kr. Foreløbig paa de tidligere Betingelser Foreningsretten anerkendtes (A.) Arbejd, tabte n fuldstaéndig (A.) ^ej M. og A. M. og A. M. og A. M. og A. M. og A. Ingen Meddelelser Sagen henvistes til fra Parterne. Ovenstaaende Afgørelse ved det Oplysnin ger fra S.D. af Arbejdsgiverforeningen af 896 og De samv. Fagforb. oprettede Fællesudvalg. > N

89 IV 9 Tabel (fortsat). De enkelte Arbejdsstands Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse September. Okt. 3. Okt. 5. Okt. Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,). som Arbejdsst. ( direktegjordear-j ^^^^^^^ bejdsløse ) Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes del moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes del moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke. Betingelser genoptoges Arbejdet? Børn paa Tobaksfabr., København. ca. 60 Dage [Paa de tidligere Betingelser Sadelmager- og Tapetsereriaget, Aarhus Lønspørgsmaal 7 43 Dage '. 86 Dage 80 Kr. Skrædderfaget, Priskurantspørgsmaal 5 6 Dage 7 Kr. 30 Dage 90 Kr. Skrædderfaget, Aalborg og Lock'out Personlige Forhold 0 60 Dage 380 Kr. 600 Dage 800 Kr. Anvendtes Voldgift?... (jfr. Anm.) ' Oplysninger foreligge fra A. M. og A. M. og A. A. Anmærkninger Noget senere opnaaede Børnene en. Arbejdsgiv. blev af det mellem Mestrenes Fællesforening og Dansk Shrædderforb. oprettede staaende tdvalg dømt til at betale efter Priskuranten. (A.) (Pmir la traduction voir page 46.)

90 93 IV ninger i 898. Les greves en 898 (suue) Okt. 0. Okt. 3. Okt. 4. Okt. 7. Okt. Oktober Skrædderfaget, Frederiksborg Amt (Blokade) Priskurant- Farveriarb., København Personlige Forhold Gas- og Vandarbejdere, København Bagerfaget, København og Lock'out Snedker- og Stolemagerfaget, København ^ Gørtler- og Metalarbejd., Kbhvns. Amt Lønspørgsmaal (50) 5 n 70 (530), fi 4 Dage 7 Dage 8 Dage 3 Dage ' 368 Kr. 856 Kr. ' Kr. 36,Dage 600 Dage 77 Kr. 600 Kr. Paa de tidligere Betingelser Arbejd. Fordr, indr. delvis A. M. og A. M. M. og A. M. og A. Se Noterne Side i. Meddelelserne fra M. Ingen Meddelelser og A. ere indbyrdes fra Parterne. uoterensstemmende bl. a. med H. t. Konfliktens Udfald.

91 IV 94 Tabel (fortsat). De enkelte Arbejdsstands Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,). som Arbejdsst. I. Novbr. 3. Novbr.. Novbr. 3. Novbr. Lager- og Pakhusarbejdere, København Lønspørgsmaal Bødkerfaget, HiUerød (Blokade) Billedskærerf., København Priskurantspørgsmaal Priskurantspørgsmaal Cigararbejdere, Næstved - ' Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes de) moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organis.? Understøttedes de moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvendtes Voldgift?... Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger 9 Dage 30 Dage 3 Dage Kr. 873 Kr. 300 Dage 395 Dage 750 Kr. 500 Kr. - Nye Arb. antoges væsentlig paa de tidligere Betingelser i det væsentlige Gensidig Imødekommen M.ogA. A. M. og A. M. (Pour la traduction voir page 46.)

92 95 IV ninger i 898. Les greves en 898 (suite) Novbr. Smede- og Maskinarbejdere, København 4. Novbr. Bladbude, København 6. Novbr. Bagerfaget, København 8. Novbr. Skrædderfaget, Vordingborg. Decbr. Typograffaget, Rønne Personlige Forhold Arbejdsordning Lønspørgsmaal Afskaffelse af Kostog Logissystem Priskurantspørgsmaal 4 ' Dage 5 Dage 5 Dage Dage 8 Dage 95 Kr. 45 Kr. 7 af de strejkende Arbejdere varemedl lemmer af Fagorganisationen. Til disse udbetaltes en Understøtt. af 58Kr. 650 Dage 60 Kr. Se Anm. Paa de tidligere Betingelser 5 Dage 65 Kr. n 48 Dage 40 Kr. 3 Dage 5 Kr. Fordr, indr. delvis (se Anm.) - A. Arbejderne forlangte, at en uden for Organisationen staaende Kammerat skolde afskediges paa Grund af hans Opførsel overfor dem. Det overlodes Formændene f. ode samvirk. Fagforb.«og for darbejdsgiverf. af 896i) at fastsætte Straffen for den paagældende. (A.) M. A. A. A. Paa de to Trykkerier optoges Arbejdet paa de tidl. Betingelser, paa de to andre satte Arbejderne deres Krav igennem, nemlig at kvindelige Arbejdere skulde lønnes lige saa højt som mandl. (A.)

93 IV 96 Tabel (fortsat). De enkelte Arbejdsstands Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse. Decbr. 3. Decbr. 3. Decbr. 3. Decbr. Fag og Sted jjord- og Betonarbejdere, København Tekstilarbejd. Kanders Smede- og Maskinarbejdere, Aarhus Amt Gasværksarb. Kibe Arbejdsstandsningens Art.. (Blokade) Konfliktens G-enstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal Spørgsmaal om Løn og Arbejdstid Ant. Arbejdere,), som Arbejdsst. I Arbejdsstandsn. Varighed.. Dag 4 Dage Dag Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes de \ moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de moralsk af Organisat.? /pekuniært' Understøttelse fra Fagforeningerne.. 06 Kr. 45 Kr. Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. 5 Dage 33 Dage 794 Dage 34 Dage Tabt Arbejdsløn 3 Kr. ca. 80 Kr. 448 Kr. 70 Kl'. Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? delvis Der antoges nye Arbejdere paa de tidl. Betingelser Anvendtes Voldgift?... Oplysninger foreligge fra. A. M. og A. M. og A. M. og A. Anmærkninger Arbejdsgiveren var Ribe Kommune. (Pmir la traduction voir page 46.)

94 97 IV ninger i 898. Les greves en 898 (suite) Decbr.. Decbr. 5. Decbr. 3. Decbr. 4. Decbr. 8. Decbr. Møllerfaget, Randers Amt Skomagerfaget, Odense Søfyrbødere, København Søfyrbødere, København Kvindelige Trykkeriarb., København Smede- og Maskinarbejdere, København Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal Arbejdsordning Arbejdsordning Lønspørgsmaal m. m Dage 7 Dage Dage 8 Dage 4 Dage 4 Dage ^ ' ca. 450 Kr. 09 Kr. 540 Kr. 5 kr., 97 Dage 77 Dage 9 Dage 6 Dage ca. 450 Kr.. 63 Kr. 847 Kr. ' ca. 50 Kr. Paa de tidligere Betingelser Væsentlig paa de tidligere Betingelser M. og A. A. A. M. og A. M. M. og A. Statistiske Meddelelser. 4. Række. VI.

95 IV 98 Tabel I. De enkelte Arbejdsstands Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse ^Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,], som Arbejdsst. [ direktegjordear-r ^gj^l^k bejdsløse J Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes de\ moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de \, moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvendtes Mægling?... Anvendtes Voldgift?... Oplysninger foreligge fra, Anmærkninger, 4. n. Landarbejdere, Kbhvns Amt 5 IV Dag M. 5. n. Smede- og Maskinarb., København og Lock'out Lønningsmaaden Dage 6348 Kr. 434 Dage 7364 Kr. Indførelse af en ny Priskurant A. Mægling v. Bestyrelserne for Arbejdsgiverforen. ogde samv. Fagforband. (A.) Arbejdsgiveren var et Aktieselskab. 7. n. Garverfaget, Svendborg Amt højere Løn og kortere Arb tid. ' 3 4 Dage Kr. Dage 3 Kr. Fordr indr. delvis M. og A. Under Arbejdsnedlæggelsen vedbleve 5 Arbejdsmænd at arbejde i Garveriet. (A.) 0. n. Skrædderfaget, Aarhus (Blokade) Lønspørgsmaal Arbejdet blev ikke genoptaget.] Arbejdsgiveren afgaaetv. Døden] ^ M. og A. (Poxir la traduction voir page 46.)

96 i 99 IV»inger i 899. Les greves en n. 3. n. 3. n. 6. n. 6. n. nuar Typograffaget, Aarhus Priskurantspørgsmaal Skrædderfaget (Tilskærere), København og Lock'out m. in. Kvindelige Skrædderiarb., København Bagerfaget, Sorø Amt Kuskefaget, København Landarbejdere Præstø Amt Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal ' 5 Dage Dage Dage Dage - Maaned Kr. ca. 88 Kr. 036 Kr. 8 Kr. ca. 70 Kr. «75 Dage 50 Dage 300 Dage Dage 4 Kr. ca. 855 Kr. ca Kr. 73 Kr., (A.) Arbejd. Fordr. indr. (A.) P ia de tidligere Betingelser(M.) Arbejdet blev ikke optaget i A. M. og A. M. og A. M. og A. A. M. j - j i 7*

97 IV 00 Tabel I (fortsat). De enkelte Arbejdsstands Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse nuar. Febr. 3. Febr. 3. Febr. Fag og Sted Tobaks- og Cigararbejderfaget, Kbhvn. Jordarbejd. ved Jernbaneanlæg, Aalborg Amt Smede- og Maskinarbf., København Jordarbejd. ved Jembaneanlæg, Hobro Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Personl. Forh. Nedsættelse af Arbejdslønnen Lønspørgsmaal Ant. Arbejdere,) ^. som Arbejdsst.^ ' dirgtegjordear-j^^gj^^j^l^ (5) Arbejdsstandsn. Varigbed.. Dag 4 Dage Dag Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes de) moralsk af Organisat.? jpekuniærtj, Vare Arbejderne organiserede? 'Understøttedes de \ moralsk af Organisat.? /pekuniært Delvis Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Dage Tabt Ai'bejdsløn 39 Kr. Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvendtes Mægling?... Arbejdet optoges af andre Folk paa de af Arbejdsgiveren tilbudte Betingelser delvis delvis Anvendtes Voldgift?... Oplysninger foreligge fra. M. M. M. og A. M. Anmærkninger (Pour la traduchon voir page 46.)

98 0 IV ninger i 899. Les greves en 899 (suite.) Febr. 8. Febr. 8. Febr. 0. Febr., Februar Februar Fonnerfaget, Frederiksværk Konditorfaget, København Smede- og Maskinarbf., København Smede- og Maskinarbejdere, Odense Slagterfaget, København Bødkerfaget, København - (Blokade) Arbejdsoi'dning Lønspørgsm. og Arbejdsordning Lønspørgsmaal Arbejdsordning Dage 3'/ Dage 393 Dage ' -,500 Kr Kr. 8 Kr. n 40 Dage 35 Dage 4 Dage 800 Kr. ca. 00 Kr Kr. delvis Paa de tidligere Betingelser (M.) Arbejdet blev ikke optaget J5eJ A. M. M. oga. M. M. og A. Ingen Oplysninger fra Parterne.

99 IV 0 Tabel IH (fortsat). De enkelte Arbejdsstands Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Februar Februar Februar Februar Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Bogbinderfaget, København Smede- og Maskinarbf., København Pølsemagerf.. København Teglværksarb., Holbæk Amt Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,), som Arbejdsst. ( direkte gjorde ar-f,,,, bejdsløse....j ^^^eiukk. Arbejdsstandsfi. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Uiiderstøttedes de\ luoralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de\ moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn?aa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvendtes Mægling?... Anvendtes Voldgift?... Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger Lønspørgsmaal m. m. ca it Dage Delvis 357 Kr. n 9050 Dage 5000 Kr. delvis M.ogA. Mægling ved Xylograf Henriksen. Af de strejkende vare 9 Mænd og 0 Kvinder. Ingen Oplysninger fra Parterne. Ingen Oplysninger fra Parterne. arg ca Dage ca. 300 Kr. ca. 80 Kr. ca. 645 Dage ca. 000 Kr. det væsentlige A. (Pour la traduchon voir page 46.)

100 03 IV ninger i 899. Les greves en 899 (mite) Februar Februar. Marts 4. Marts 4. Marts 9. Marts Teglværksarbejdere, Kbhvns Amt Lock'out og Abejdsordning m. m. Litograffaget, ' Esbjerg Skomagerf., Kanders Gasværksarb., Nakskov Lock'out Lock'out og. Lønspørgsm. kortere Arbejdstid Landarbejdere, Sorø Amt Smede- og Maskinarbejderf., København Spørgsmaal om Erstatning af ødelagt Værktøj 6 n 4 8 (7) (8) 7 95 Dage 6 Dage Dage, ~ Kr Kr. rr - 5 Kr. n 48 Dage tt 500 Dage 4 Dage ca. 5 Kr. 700 Kr. ca. 50 Kr. Paa de tidl. Betingels: (A.) delvis Arb. optoges af Paa de tidligere nye Folk paa Betingelser de tidl. Beting. ' M. og A. M. og A. M og A. M. M. og A. Ingen Oplysninger fra Parterne. i Åtbejdsgiveren vai Nakskov Byraad. Knn to af de strejkende Arbejd, toges igen i Arbejde; de øvrige erstattedes m. polske Arbejd.; 4 al G-aardens Arbejdere deltoge ikke i n. (M.) Mægling foretoges af Bestyrelserne f. Klejnsmede- og Mekanikerforen, og for Smedeog Maskinarbejdernes Forbnnd. Arbejdsgiveren ansaa n for et Brud paa Overenskomst. (M)

101 IV 04 Tabel I (fortsat). De enkelte Arbejdsstands- Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Marts. Marts 3. Marts 3. Marts Fag og Sted. Tegiværksarb., Sorø Amt Skrædderfaget, Kbh. Børstenbinderf., Se Anm. Grlasarbejdere, Kbh. Amt Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,), som Arbejdsst. I ^'^^^J*'- direkte gjordear-r^,^^^^^!^ bejdsløse ) Arbejdsstandsn. Varighed,. Vare Ar'bejdsgiverne organiserede? Ifnderstøttedes de\ nioralsk af Organisat.?/pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de) moralsk af Organisat.?/pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne, Personl. Forh, Priskurantspm. Priskurantspm. Personl. Forh. 50 å (00) Dage 0 Dage - " n 844 Kr. 99 Kr. Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet?,Anvendtes Mægling?... Anvendtes Voldgift?... Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger ti 365 Dage ca. 055 Dage 330 Dage 9 Kr. ca Kr. 300 Kr. Arb. blev optaget af nye Folk paa de tidl. Beting. Arbejdet blev ikke optaget Arb. Fordr, indr. delvis M. og A. A. M. og A. A. Arbejdsgiveren var et Aktieselskab. strejken omfattede følgende Byer: Kbh., Aarhus, Randers, Horsens, Fredericia, Holstebro og Esbjerg. (Pour la traduction voir page 46.)

102 05 IV ninger i 899. Les greves en 899 (suite) G Marts Smede- og Maskinarb., Kbh. Lønspørgsmaal 8. Marts Havnearbejdere, Kbh. Arbejdsordning 7. Marts Fabrikarbejdere, Holbæk Amt Personl. Forh. Marts Forgylderf., Eingsted Lønspørgsmaal Marts Smede- og Ma skinarbejderf., Kbh. Marts Kunstdrejerf., Kbh. 6 ca » Dage 0 Dage 3 Dage 00 Dage Delvis 7 Kr Kr. r; 8 Dage 70 Kr. Overenskomst Paa de tidligere Betingelser A. M. og A. Mægling ved Bestyrelserne for Klejn Folketingsmand J. Mægling forsøgtes ved smede- og Mekanikerforeningen og for Resultat. Jensen, men aden Smede- og Maskinarbejdernes Korbnnd. fra Arbejdsgiverens Arbejd, mente, at der Side forelaa Kontraktbrud. (A.) Arbejdsgiveren var et Aktieselskab. Overenskomst M. Arbejdsgiveren var et Aktieselskab. Mægling ved Medlem af Dansk ArbejdsmandsforbundsOverbest., Hr. H.Jensen. Væ.sentlig paa de tidl. Beting. (M.) M. og A. Arbejdsgiveren var et Aktieselskab. Ingen Oplysninger Ingen Oplysninger fra Parterne. fra Parterne.

103 IV 06 Tabel I (fortsat). De enkelte Arbejdsstands- Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Marts Marts April I. April Fag og Sted. Jembanearb., Aarhus Amt Snedkerfaget, Ringkøbing Skomagerfaget, Kbh. Skomagerfaget, Ringsted Arbejdsstandsningens Art.. Lock'out Konfliktens Cienstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,] som Arbejdsst. [ direkte gjorde arbejdsløse } Arbejdsstandsn. Varighed.. ^ Fagforeningsspørgsmaal Fordr, om, Indf. af Værksteder ca ca. 00 Dage 7 (6) 4 3 Dage Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes del moralsk af Organisat.? jpekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de\^ moralsk af Organisat.?/pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne 7599 Kr. 34 Kr. Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn. Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvendtes Mægling?.... Anvendtes Voldgift? Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger Ingen Oplysninger fra Parterne Dage (anslaaet) Fordringer indrømmedes delvis 08 Dage 693 Kr. Fordringer indrømmedes delvis M. og A. M. og A. Se Noterne Side 3. (Pour la traduction voir page 46.)

104 07 IV ninger i 899. Les greves en 899 (suite) April Malerfaget, Fredericia. April Sadelmager- og Tapetsererf., Horsens. April Bagerfaget, Præstø Amt. April (4. Maj) Forskellige Fag, Hele Landet 4. April Malerfaget, Kbh. 5. April MøUerfaget, Kbh. og Lock'out Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal Se Noterne Side 3 Lønspørgsmaal 0 ca (3-) 9 " n 96 5 Dage 4 Dage 68 Dage (5 Dage) 3 Dage 63 Kr. 300 Kr. «0 Kr.,73609 Kr. 367 Kr. 36 Dage, 5 Dage,7859 Dage 89 Dage 6 Kr. 67 Kr.,89779 Kr. ca. 600 Kr. Fordringer indrømmedes. Fordringer indrømmedes delvis Arb. optoges af Se Noterne Side 5 en anden Arb. paa de tidl. Betingelser Fordringer indrømmedes (A.) Arbejdet ikke optaget af de strejkende A. A. M. og A. M. og A. M. og A. M. Den stedlige Mesterforenings Formand forsøgte forgæves Mægling (M.) Se Noterne Side 3-8. Ved Arbejdsnedl. bleve il kvindelige Arbejdere midlertidig arbejdsløse. Mægling forsøgt ved Folketingsmand Herm. Trier. Arbejdsgiveren var et Aktieselskab.

105 IV 08 Tabel I (fortsat). De enkelte Arbejdsstands Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse 7. April 8. April. April. (4.) April Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Toldbodarb., Kbh. Lager- og Pakhusarb., Kbh. Lock'out Fyrbøderfaget, Odense Gartnerfaget, Kbh. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,). som Arbejdsst. [ ^'^^^J^' 350 (400) Lønspørgsmaal m. m ?^^S?_?^''^'^''iudelukk. Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? 3 Dage 9 Dage Understøttedes del moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Nei Understøttedes de) moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne 30 Kr. ' 8 Kr. Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage Dage 30 Dage ca. 44 Dage ca. 600 Dage. Tabt Arbejdsløn 400 Kr. ca. 00 Kr. ca. 00 Kr. ca. 700 Kr. Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvendtes Mægling?.... Anvendtes Voldgift?.... Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger DergavesLøfte om Imødek. af Arb. Fordr M. og A. Arbejdsgiveren var Kbhs. Overtoldin spektorat. Arb. optoges af andre Arb, M. og A. Arb. optoges af andre Arb. M. og A. Fordr, indrømmedes delvis M. og A. Voldgiftsdommere: Haveinspekter Flindt og Borgerrepræsentant Martin Olsen. Opmand: Pr. med. coby. 6 Arbejdsmænd bleve arbejdsløse ved Konflikten. (Poiir la traduction voir page 46.)

106 09 IV ninger i 899. Les grlves en 899 (suite) (9.) AprH 7. April 8. April April. Maj. Maj Arbejdsm. paa Kaffesurrogatfabr., Kbh. Arbejdsmænd, KOskilde Træsko- og Tøffelmagerf., Nyborg Stolemagerfaget, Kbh. Marmorsliberf., Kbh. Arbejdsmænd, Odense Lønspørgsmaal 9 (3) ca (45) 30 tt it 8 (6) Dage 5 Dage 39 Dage 7 Dage Dage Delvis 78 Kr. 37 Kr. 74 Kr Kr. ft n 78 Dage 0 Dage 70 Dage 400 Dage 34 Kr. 360 Kr. 00 Kr. 60 Kr. Fordringer indrømmedes M. og A. Arb. Fordr, indr. delvis. M. Arbejdet blev ikke optaget A. Fordringer indrømmedes M. og A. Overenskomst M. A. Stole Older Mægling ved Organisationemes Formænd. magerlavets Mægling ved mand. Arbejdsgiveren var et Aktieselskab.

107 IV 0 Tabel I (fortsat). De enkelte Arbejdsstands- Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,). som Arbejdsst. [ Maj. Maj 4. Maj 6. Maj Matroser og Fyrbødere i Damps., Kbh. Marmor- og G-ranitslibere, Kbh. Havnearbejdere, Aarhus Blikkenslagerfaget, Randers Priskurantspm. Lønspørgsmaal ca (400) 8-3 ca tf Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverrie organiserede? Understøttedes åe\ moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de) moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser gen-, optoges Arbejdet?..... Anvendtes Mægling?... Anvendtes Voldgift? Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger Dage 30 Dage 6 Dage 36 Dage,,Ta 3304 Kr. 35 Kr. 545 Kr. ca Dage 983 Dage 690 Dage ca Kr. 99 Kr. 760 Kr. Fordringer indrømmedes Fordringer indr.*delvis Fordringer indr. delvis Fordringer indr. delvis M. og A. M. og A. M. M. og A. fter Arbejdsstandsningens Mægling ved Folkesattes Ophør nedtingsmand Lyngsie en Voldgiftsret til Afgørelse af et enkelt Stridspunkt. og Forretningsfører Samtlige Arbejdsg. vare Aktieselskaber. forarbejdsmændenes Forbnnd Sørensen. Arbejdsgiveren var et Aktieselskab. Ca. 0 af Arbejdsgiverne vare Aktiesel et Aktieselskab. Arbejdsgiveren var skaber, (Pour la traductio-n voir page 46.)

108 IV ninger i 899. Les greves en 899 (suite) Maj 0. Maj 3. Maj. Maj 9. Maj ' Maj Kvindel. Arb. i Rebslageri, Kbh. Amt. Tekstilarbejderfaget, Fredericia Børstenbinderfaget, Holstebro Smede- og Maskinarb., Kbh. Pakkassearb., Kbh. Jordarbejdere, Bomh. Amt Lønspørgsmaal m. m". Priskurantspm., Arbejdsordn. m. m. Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal (-) ca. 00 n it 87 Dage 89 Dage 45 Dage 7 Dage 9 Dage ca. Maaned, Néj Kr. 358 Kr Kr. 539 Dage 56 Dage ca. 80 Dage n ca. 48 Dage 40 Kr. 49 Kr. 500 å 600 Kr. ca. 76 Kr. Fordringer indrømmedes delvis (A.) Fordringer indrømmedes delvis Fordringer indrømmedes Fordringer indrømmedes Arb. blev ikke genoptaget, da Arbejdsgiveren fallerede (A.) Fordringer indr. delvis M. og A. M. og A. M. og A. A. M. og A. M. Konflikten foranledigede, at 3 mandl. Arb. bleve midlertidig arbejdsløse. (M.) Mægling ved Formanden for Smede- Aktieselskab. Arbejdsgiveren var et meste rforeningen.

109 IV Tabel I (fortsat). De enkelte Arbejdsstands- Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Maj Maj 4. Aug. Fag og Sted. Arbejdsstandsningens Art.. Murerarbejdsmænd, Ringsted Jord- og Betonarb., Kbh. Fyrbøderfaget,?er Elektrikerf., Kbh. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,^. som Arbejdsst. I ^^^^J^-?ejdSøsf"!''^^^^'i"^^^"^^- Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes de) moralsk af Organisat.'? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede? 5 (3) Personlige Forhold 6 Dage Priskurantspørgsmaal 80 Dage Understøttedes de) moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne 75 Kr. Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. 8 Dage Tabt Arbejdsløn 7 Kr. Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Paa de tidl. Betingelser Paa de tidligere Betingelser Overenskomst Anvendtes Mægling?.... Anvendtes Voldgift? Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger, M. og A. M. og A. Ingen Oplysninger Paa Grund af Maskinernes af Arbejdsgiverne fra Farterne. Standsning ved Fyr- vare Aktieselsk. bedernes maatte 70 af Fabrikkens Arb. sættes ud af Virksomhed. (M.) Arbejdsgiveren var et Aktieselskab. M. (Pour la traduction voir page 46.)

110 li; IV ninger i 899. Les greves en 899 (suite) Aug. 9. Aug. 9. Aug. 6. Sept. 8. Sept.. Sept. Glasarbejderf., Kbh. Amt Glasarbejderf., Kbh. Amt Smede- og Maskinaib., Kbh. Arbejdsmænd, Kbh. Farverfaget, Kbh. Jordarb. ved Jernbaneanl., Aarhus Amt Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal Arbejdsordning (4-6) tf «n 7 Dage 7 Dage 7 Dage Dage,6 Dage J^ej - 70 Kr. 450 Kr. 57 Kr. 400 Kr. 00 Kr. 560 Dage 600 Dage 358 Dage 00 Dage Dage 640 Kr. 400 Kr. ca. 560 Kr. 500 Kr. 40 Kr. Fordringer indrømmedes Fordringer indrømmedes Paa de tidligere Betingelser (M.) Arb. Fordr, indr. (A.) Fordringer indrømmedes Fordringer indrømmedes Fordringer indrømmedes delvis - A. A. M. og A. A. A. M. Arbejdsgiveren var et Aktieselskab. Mægling ved Organisationernes Repræsentanter. Statistiske Meddelelser. 4. Række. VI.

111 IV 4 Tabel I (fortsat). De enkelte x^rbejdsstands Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse 4. Sept. September. Okt.. Okt. Fag og'sted. Arbejdsstandsningens Art.. Arb. paa Sukkerfabr., Randers Tømrerfaget, ' Kbh. Amt Fyrbøderf., Frederiksben Skrædderfaget, Odense og Svendborg Amt Konfliktens Genstand.,,. Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen Ant. Arbejdere,), som Arbejdsst. I ^^^^J^' 5 Personl. Forh. Personl. Forh Arbejdsstandsn. Varighed., Vare Arbejdsgiverne or- _ ganiserede? 3 Dage.la 4 (0) Dage Dage Dage Understøttedes de\ moralsk af Organisat.? /pekuniært Vare Arbejderne organiserede?.la Understøttedes de) moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne. 50 Kr. Understøttelse andetsteds fra Antal tabte Arbejdsdage.. Tabt Arbejdsløn Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Anvendtes Mægling?,.,. Anvendtes Voldgift? Oplysninger foreligge fra.. Anmærkninger 63 Dage 40 Kr. Fordringer indrømmedes M. og A. Arbejdsgiveren var et Aktieselskab Fordringer indrømmedes M. og A. Sagen afgjordes af Tømrerfagets permanente Voldgiftsret. (A. Der forelaa Kontraktbrud fra Arbejdsgivernes Side. (A.) Dage 0 Kr. Fordringer indrømmedes M. og A. Arbejdsgiveren var et Aktieselskab. 58 Dage 635 Kr. Paa de tidligere Betingelser ' A. 5 9 Arbejdere vedbleve at arbejde i de af Konflikten berørte Forretninger. (Pour la traduction voir page 46)

112 5 IV ninger i 899. Les greves en 899 (suite) Okt. 7. Okt.. Okt. 3. Okt. 30. Okt. Skrædderfaget, Vejle (Blokade) Tobaks- og Cigararbej derf aget, Kolding. (Blokade) Arbejdsordning Formerfaget, Kbh. Stenhuggerfaget, Kbh. Fyrbøderfaget, Kbh. Organisationsspørgsmaal Organisationsspørgsmaal Arbejdsordning ^ j ti j 4 Dage 8 Dage 3 Dage " H ir.hl 385 Kr. 343 Kr. 75 Kr Kr. 440 Dage 08 Dage 800 Kr. 378 Kr. Arb. blev ikke optaget af de paagæld. Arb. Fordringer indrømmedes ' Paa de tidl. Betingelser Fordringer indrømmedes Arb. optoges af andre Arbejdere paa tidl. Beting. M. og A. M. A. A. M. Mægling ved Organisationernes Repræsentanter. -

113 IV Dato for Arbejdsstandsningens Begyndelse Fag og Sted Arbejdsstandsningens Art.. Konfliktens Genstand... Antal Arbejdsgivere, som berørtes af Arbejdsstandsningen. Ant. Arbejdere,),.,. som Arbejdsst. I ^^^^J*"' 30. Oktbr. 8. Novbr. 9. Novbr. 30. Novbr. Fyrbøderfaget, København Fabrikarbejd., Maribo Kuske og Bude, København Kvindelige Fabrikarbejd., København Arbejdsordning Lønspørgsnaaal Tabel I (fortsat). De enkelte Arbejdsstands- Organisationsspørgsmaal Lønspørgsmaal w» Arbejdsstandsn. Varighed.. Vare Arbejdsgiverne organiserede? Understøttedes de^ moralsk af Organisat.? /pekuniært] Vare Arbejderne organiserede? Understøttedes de\ moralsk af Organisat.? /pekuniært Understøttelse fra Fagforeningerne 36 Dage 74 Dage - Dage Kr. 59 Kr. " Understøttelse andetsteds fra ti Antal tabte Arbejdsdage.. 0 Dage 3500 Dage 4 Dage Tabt Arbejdsløn 400 Kr Kr. 84 Kr. Paa hvilke Betingelser genoptoges Arbejdet? Paa de tidligere Betingelser Arb. ikke optaget af de strejk. Anvendtes Mægling?... Anvendtes Voldgift?... - Oplysninger foreligge fra. Anmærkninger A. A. M. A. Arbejdsgiveren var et Aktieselskab. (Pour la traduction voir page 46.)

114 7 IV ninger i 899. Les greves en 899 (mdte) November November 5. Decbr. 8. Decbr. December Sadelmager- og Tapetsererfaget, Viborg Jordarbejdere, Frederiksborg Amt Havnearbejdere, København Bødkerfaget, Korsør Fabrikarbejdere, Københavns Amt Sti'ejke, Lønspørgsmaal Lønspørgsmaal Arbejdsordning.. ca I) n Dage Dage ca. 45 Dage '.)a ca Dage Dage ca Kr. 50 Kr. I det væsentlige j paa de tidl. Beting. I Fordringer indr. Overenskomst M. og A. M. og A. A. Ingen Oplysninger fra Farterne. Ingen Oplysninger fra Voldgift: Kommiteret Kimestad, Hropr. Ander Parterne. Ovenstaaende efter S. D. sen Vt^dgaard, Direktør Rubin.'DirekterDessao. Arbejdsgiveren rar et Aktieselskab.

115 Noter til Tabellerne I I. Annotations aux tahleaux I Til Løbe-Nr. 33. Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Provinserne vedtog paa et Møde i Marts Maaned 897, at der i Provinsfabrikkerne skulde ophænges de samme Værkstedsregler, som fandtes i de københavnske Fabrikker. Om dette Punkt drejede Striden sig, men Anledningen til Lock'outen var en Lønkonflikt ved nogle Fabrikker i Aalborg. Straks efter Lock'outens Erklæring den 6. Marts tilbød Fabrikantforeningen i København sin Mægling, men Mæglingsforslaget forkastedes den 4. Marts af de lokale Fagforeninger. Herefter vedtog den københavnske Fabrikantforening at erklære Lock'out i samtlige under den hørende Fabrikker den. April, saafremt Forholdene i Provinserne ikke vare ordnede forinden. Imidlertid fremkom der den 9. Marts et Mæglingsforslag fra Konferensraad H. N. Hansen, Etatsraad R. Strøm og Borgerrepræsentant GI. Philipsen. Dette Porslag, der vedtoges af de stridende Parter, gik ud paa, at Spørgsmaalet om Indførelse af fælles Værkstedsregler skulde afgøres ved Forhandling mellem Organisationerne, medens Lønspergsmaalet i Aalborg skulde ordnes ved Mægling, eventuelt Voldgift. Arbejdet skulde genoptages den 3. Marts, hvilket ogsaa skete. (Jfr. LøbeNr. 65). Til Løbe-Nr. 43. I 895 indlededes Forhandlinger meuem Svendenes og Mestrenes Organisationer om Afskaffelse af Hjemmearbejdet i Skrædderfaget. Under disse Forhandlinger havde Mestrene opsagt den da gældende Priskurant, men, uden at det kom til Arbejdsstandsning, blev der indgaaet en Overenskomst, hvorefter Mestrene tog Opsigelsen af Priskuranten tilbage paa den Betingelse, at Værkstedsspørgsmaalet fra Fagforeningernes Side kun skulde kunne rejses med Aar og Dags Varsel. Det blev derefter paa Skrædderforbundets Kongres i Sommeren 895 besluttet at søge Værksteder indførte overalt i Landet inden. April 897. Det lykkedes, at gennemføre Sagen de fleste Steder i Provinserne, og i Foraaret 896 henvendte Skræddernes Fagforening sig til Mesterforeningen i København med Anmodning om paa ny at faa Spørgsmaalet under Forhandling. Mestrene, som ikke ansaa Sagen for gennemførlig, forlangte imidlertid, at Svendene skulde frafalde Kravet om obligatorisk Indførelse af Værksteder, da Priskuranten ellers vilde blive opsagt. Svendene modtoge Opsigelsen, og Stillingen var nu den samme som to Aar tidligere, kun at Fagforeningen, der heri støttedes af de samvirkende Fagforbund, nu var besluttet paa at fremtvinge Opfyldelsen af Kravet gennem en Arbejdsnedlæggelse. Denne indtraadte den. April og omfattede alle de Skrædderforretninger i København, der ikke havde Værksteder. Et Mindretal mellem Svendene, der opgives til ca. 300 af ca. 00,

116 9. IV sympatiserede ikke med n, idet de foretrak, som hidtil, at arbejde i Hjemmet. Under n gik en Del Mestere ind paa at oprette Værksteder; men n tabtes som Helhed af Svendene, som sluttelig frafaldt Krayet om Værksteder, medens Mestrene tog Opsigelsen af Priskuranten tilbage. Arbejdet optoges delvis den 3. Maj, ftildstændig først den 5. Maj. Til Løl)e-Nr. 65. I det under Løbe-Nr. 33 omtalte Forlig meuem Arbejdsgiverne og Arbejderne i Jernindustrien var bl. a. optaget følgende Bestemmelse: «Københavnske Voldgiftsregler erklæres gældende mellem Provinsforeningen og Forbundeti>. I Henhold hertil havde Smede- og Maskinarbejderforbundet den 3. April tilskrevet Provinsfabrikanternes Forening, at Forbundet anerkendte de nævnte Voldgiftsregler som gældende i Provinserne, idet der tilføjedes:»reglerne træde i Kraft fra den Dag, da vi fra Deres Forening modtage Meddelelse om, at ogsaa De anerkender dem». Fabrikantforeningen svarede imidlertid, at Reglerne maatte underkastes nogle mindre Ændringer, og samtidig understregedes det, at Reglerne maatte forelægges Foreningens Generalforsamling, forinden Foreningen kunde være endelig bunden ved dem. ' Nogen udtrykkelig Erklæring fra begge Parter om, at de nævnte Voldgiftsregler vare gældende, kom ikke til at foreligge, før Arbejderne paa nogle Fabrikker r Slagelse og Odense i Midten af Maj Maaned nedlagde Arbejdet for at fremtvinge en. Hvis de københavnske Voldgiftsregler vare gældende, vilde dette være et Kontraktbrud, da der efter Voldgiftsreglerne ikke maatte ske Arbejdsstandsning, uden at der først var forsøgt Forhandling mellem Hovedorganisationerne. Fabrikantforeningen erklærede nu, at den, i Modsætning til Smede- og Maskinarbejderforbundet, havde den Opfattelse, at her forelaa et Brud paa Forliget af Marts 897. Fabrikantforeningen opfordrede derfor Forbundet til at foranledige, at Arbejdet blev genoptaget paa de ovennævnte Fabrikker i Slagelse og Odense, og da dette ikke skete, dekreteredes Lock'out fra 9. Juni paa alle under Fabrikantforeningen hørende Fabrikker (baade i København og i Provinserne). Der kom straks Forhandlinger i Gang imellem Hovedorganisationerne, men uden Resultat, idet Fabrikanterne lagde Hovedvægten paa Oprettelse af en Arbejdsdomstol, medens Repræsentanter særlig fremdroge det endnu svævende Spørgsmaal om Affattelsen af Værkstedsreglerne. I Midten af Jiili Maaned sluttede Grov- og I-Qejnsmedemestrene i København sig til Lock'outen, som herefter havde det betydelige Omfang af ca. 00 Arbejdssteder og over 600 Arbejdere; men foruden disse 600, som vare direkte udelukkede, mistede omtrent lige saa mange Arbejdere i andre Fag deres Beskæftigelse (Formere, Arbejdsmænd o. s. v.). Under Lock'outen blev der gjort flere Forsøg paa Mægling, bl. a. af de tre under Løbe-Nr. 33 nævnte Mænd, hvis Porslag i Hovedsagen gik ud paa at lade samtlige Uoverensstemmelser afgøre ved Voldgift. Dette Forslag modtoges af Repræsentanter, men ikke af Fabrikanterne, som ikke mente at kunne gaa med til en voldgiftsretlig Afgørelse af Værkstedsreglerne. I Slutningen af August Maaned førtes Forhandlinger mellem Formanden for «Arbejdsgiverforeningen af 896», Entreprenør N. Andei'sen, og Formanden for de samvirkende Fagforeninger, Malermester J. Jensen, og Resultatet blev et Forslag til Overenskomst, der i Hovedsap,en gik ud paa følgende: Lønspørgsmaalene i Slagelse og Odense skulde afgøres i Overensstemmelse med Voldgiftsreglerne for Provinserne (de københavnske Regler med visse Ændringer i Tidsfristerne m. m.); ifølge disse Voldgiftsregler maatte der ikke fremtidig foranlediges Arbejdsstandsning (, Blokade eller Lock'out) paa nogen af Siderne, uden at Forhandling mellem de paagældende Organisationers Bestyrelser havde fundet Sted; fra begge Sider skulde man virke hen til Oprettelse af en Arbejdsdomstol; der fastsloges en Række Ændringer i Værkstedsreglerne. Efter nogle Vanskeligheder opnaaedes sluttelig den. September Enighed paa Grundlag af det nævnte Forslag, og Arbejdet genoptoges den følgende Dag.

117 IV 0 Til Løbe-Nr. 76. I Juli Maaued 897 nægtede nogle Arbejdsmænd, der vare Medlemmer af «Arbejdsmændenes Forbund*, at arbejde sammen med Blikkenslagerne paa Glud & Marstrands Fabrik i København. Dette Skridt besvarede Arbejdsgiveren med at udelukke samtlige paa Fabrikken arbejdende Medlemmer af «Arbejdsmændenes Forbund*. Efter en Række forgæves Forsøg paa at naa en Overenskomst meuem Arbejdsgiver og Arbejdere nedlagde en stor Del af de øvrige mandlige Arbejdere deres Arbejde, ligesom ogsaa samtlige paa Fabrikken arbejdende Kvinder bleve inddragne under Konflikten, som slut; telig omfattede ca. 70 Arbejdere af begge Køn. Sagen blev i November Maaned overgiven til en Voldgiftsret, bestaaende af Fabrikant John Petersen, Direktør N. Smith, Formanden for Dansk Tømrerforbund C. From Petersen og Formanden for Murerforbundet H. Rasmussen. Som Opmand fungerede Borgen-epræsentant Gustav Philipsen. Voldgiftskendelsen gik i Hovedsagen ud paa følgende: Organisationsret lades uberørt. lugen Arbejdsstandsning kan iværksættes paa Selskabets Fabrikker uden forudgaaende Forhandling mellem Selskabets Direktion og Bestyrelserne for de paagældende Arbejderes Organisationer. Naar en af Parterne forlanger det, er Udvalget for de samvirkende Fagforeninger forpligtet til at deltage i en Mægling. Naar en saadan Forhandflng euer Mægling mislykkes, skal, saafremt en af Parterne stiuer Krav derom, Stridsspørgsmaalene afgøres ved en efter nærmere vedtagne Regler sammensat Voldgiftsret. Efter Afsigelsen af denne Kendelse genoptoges Arbejdet den 6. Novbr. Til Løbe-Nr. 8. Hos Garverfirmaet, Aktieselskabet M. J. Ballin's Sønner paa Frederiksberg, nedlagde den 4. nuar 898 Lohgarversvende («Skavhusarbejdere») Arbejdet paa Grund af en Uoverensstemmelse mellem dem og Firmaet med Hensyn til Forstaaelsen af et Punkt i Priskuranten. I denne var der bl. a. fastsat følgende Takster: Tørrede og tørsaltede Huder 6 35 Pd Kr. pr. Stk. under 6» *» Der indkøbtes imidlertid af Firmaet Partier, i hvilke der fandtes særdeles letvægtige Huder (Kips), hvilket foranledigede, at der blev truffet mundtlig Aftale med Svendene om, at saadanne Huder skulde frasorteres og kun betales med 65 Øre pr. Stk. Ved saadan Sortering opstod i 897 flere Partier, som viste en Gennemsnitsvægt af op til 0 Pd. pr. Stk. Det Parti, som foranledigede Konflikten, vejede gennemsnitlig IV Pd. pr. Stk., og blev inddrevet, uden at der foretoges nogen forudgaaende Sortering. Svendene gik derfor ud fra, at Partiet vilde buve betalt efter Priskuranten med 85 Øre pr. Stk. Da der ved Afregningen kun betaltes 65 Øre, nedlagde Svendene Arbejdets Firmaet og Lohgarvernes Forbund anmodede nu Garvermester John Messerschmidt og Formanden for Garveriarbejdernes Forbund J. P. Nielsen om at afgive en Voldgiftskendelse i Sagen, idet de samtidig erklærede at ville tage en saadan Afgørelse til Følge. Voldgiftskendelsen gik ud paa, at den Omstændighed, at der ikke i det omhandlede Tilfælde, saaledes som ellers, var foretaget nogen Frasortering af de letvægtige Huder, maatte give Svendene en vis Berettigelse til at vente Arbejdet betalt efter Priskuranten, og Afgørelsen i Lønspørgsmaalet lød derfor paa, at hvad der maatte være taget Arbejde af det omhandlede Parti skulde betales med 85 Øre pr. Stk. Kendelsen sluttede i øvrigt med følgende Udtalelse: «Hvad angaar den iværksatte og stedfindende Arbejdsnedlæggelse, ere vi fuldt enige om at udtale, at vi meget maa misbillige den af Svendene paa nævnte Garveris Skavhus foretagne og derefter af Lohgarvernes Fagforening ledede overilede

118 IV, i Særdeleshed fordi der ved de stedfundne Forhandlinger straks fremkom Tilbud, som gav Udsigt til et antageligt Resultat. Vi tilføje, at en Fagorganisations Ledelse altid burde afgive tilstrækkelig Garanti for, at Arbejdsnedlæggelser som den her omhandlede ikke fandt Sted. Inden for Garveriets Omraade er det af dobbelt Interesse, da det i dette Fag tit er let fordærvelige Varer, det drejer sig om, og oftest større Værdier.* Til Løbe-Nr. 46. I Vinteren førtes Forhandlinger mellem Mestere og Svende i Malerfaget i København om Indførelse af en ny Priskurant fra. April 898. Svendene forlangte Arbejdstiden fastsat til 9 Timer (fra Kl. 7 Morgen til 6 Aften med Timers Spise- og Hviletid), medens Mestrene fastholdt den bestaaende 0 Timers Arbejdsdag. Endvidere var der Uoverensstemmelse mellem Svendenes Krav og Mestrenes Tilbud saavel med Hensyn til Timebetalingen uden for Akkordarbejde som med Hensyn til den ugentlige Udbetaling pr. Arbejdstime, naar Akkordbetaling anvendtes. Under Forhandlingerne gjorde Mestrene Tilbud om at nedsætte Arbejdstiden til 9^ Time under Forudsæ.tning af, at Fagforeningen godkendte Mestrenes Forslag angaaende Lønningsbestemmelserne. Herpaa kunde Fagforeningen ikke gaa ind, men fastholdt efter yderligere Forhandlinger, som Betingelse for at akceptere 9vV Timers Arbejdsdagen, at Mestrene i det væsentlige skulde godkende Svendenes Fordringer med Hensyn til de øvrige Stridspunkter. Da Forhandlingerne ikke havde ført til noget Resultat ved den ældre Priskurants Udløb den. April 898, nedlagde Svendene Arbejdet i et Antal af henimod 00. Omtrent samtidig opstod nogle mindre Arbejdsstandsninger i Jernindustrien (se Løbe- Numreue 38, 47, 56 og 6), og i Midten af April Maaned besluttedes det paa en Generalforsamling i «Arbejdsgiverforeningen af 896», at denne Forenings Bestyrelse skulde søge en Forhandling med «De samvirkende Fagforeninger» angaaende Malerstrejken og de nævnte Arbejdsstandsninger i Jernindustrien. Gennem disse Forhandlinger opnaaedes Enighed om Forslag, der godkendtes aie Mestrenes og Svendenes Organisationer, og som for Malerstrejkens Vedkommende gik ud paa Fastsættelse af 9V Times Arbejdstid (fra Kl. 7 Morgen til 6 Aften med V Times Frokost- og Times Middagspavse) samt en Forhøjelse af de hidtil gældende Takster for Timebetaling og ugentlig Udbetaling pr. Akkordarbejdstime. Ca. 50 Malermestere, som ikke vare Medlemmer af Lavet, underskreve straks ved Konfliktens Udbrud en foreløbig Overenskomst med Svendene og vedbleve at arbejde under n. (M. og A.) Disse Mestere beskæftigede ca. 00 Svende. (A.) De maatte dog delvis indstille deres Virksomhed i en Del af Tiden. (M.) De ovenfor nævnte Forhandlinger mellem Bestyrelsen for»arbejdsgiverforeningen af 896«og Udvalget for»de samvirkende Fagforeninger«ibleve af videre rækkende Betydning, idet de førte til Overenskomsten af 6. April 898 om Nedsættelse af et Fællesudvalg til Afgørelse af Arbejdsstridigheder. Ordlyden af denne Overenskomst var følgende: «Indtil der er opnaaet Enighed mellem «Arbejdsgiverforeningen af 896 j og de samvirkende Fagforbund i Danmark om en fast Arbejdsdomstol, og hvorom Forhandlingerne skal være afsluttede inden Udgangen af 898, oprettes et Fællesudvalg i), hvortil Arbejdsgiverforeningen vælger Medlemmer inden for og Medlem uden for sin Organisation, og de samvirkende Fagforbunds Forretningsudvalg Medlemmer inden for og Medlem uden for sin Organisation. Disse 6 vælge i Forening en Formand. Dette Udvalg afgør i paakommende Tilfælde, hvorvidt der ved opstaaende Stridigheder i de under de de Organisationer hørende Foreninger og Virksomheder er begaaét Brud ) I Begyndelsen af Aaret 899 vedtoges det, at Udvalget skulde fungere indtil. n. 900, Det opløstes imidlertid under den store Arbejdsstandsning 899, idet Formanden nedlagde sit Mandat.

119 IV paa bestaaende Overenskomster mellem Arbejdsgiver- og Arbejderorganisationer i de vedkommende Fag eller imod nærværende Overenskomst. Fællesudvalget kan kun afsige Kendelse i de ovennævnte Spørgsraaal, naar disse, efter at have været til Forhandling mellem Bestyrelsen for «Arbejdsgiverforeningens og Forretningsudvalget for de samvirkende Fagforbund, af en af disse Parter kræves henvist til Udvalget; dog kan det nævnte Udvalg ogsaa behandle andre Spørgsmaal, som Bestyrelsen for»arbejdsgiverforeningen«og Forretningsudvalget for de samvirkende Fagforbund ere enige i at henvise til dets Afgørelse.» Det var det i Henhold til denne Overenskomst oprettede Fællesudvalg, som behandlede den store Arbejdsstandsning i 899 (se nærmere under Løbe- Nr. 306). Til Lebe-Nr. 78. Paa en Trævarefabrik i Horsens udbrød den 7. Maj 898 en af de paa Fabrikken beskæftigede Bødkersvende. Ifølge Meddelelse fra Fagforeningen havde Fabrikanten nægtet at betale efter Priskuranten, og Arbejderne forlangte derfor Lønnen forhøjet med 67 pct. Ifølge samme Kilde optoges Arbejdet efter 0 Dages, idet Fabrikanten dels underskrev Priskuranten, dels erklærede kun at ville beskæftige Arbejdere, der vare Medlemmer af Fagforeningen. Fabrikanten meddeler derimod følgende: ns Forniaal var at tvinge Fabrikken til at ophøre med at tilvirke Dritler; for at opnaa dette havde Byens Bødkermestere (der jo vare Fabrikkens Konkurrenter) sluttet sig sammen med Svendenes Fagforbund, og Arbejderne krævede nu dels en af 75 pct., dels Ret for Fagforeningen til at bestemme Udsalgsprisen for Varerne. Ved ns Afslutning, efter 0 Dages Forløb, indrømmede Fabrikanten den begærede, hvorimod Forsøg paa at tiltvinge sig Ret til at bestemme Udsalgsprisen strandede paa Grund af Uenighed meuem Fagforeningen og de med denne allierede Bødkermestere. Til Løbe-Nr. 87. I Efteraaret 898 fremsatte Bagersvendene i København et Forslag til Rugbrødsfabrikkerne om at indskrænke Arbejdstiden til 8 Timer i Døgnet eller indføre 3 Holds-Systemet med Arbejde uafbrudt Dag og Nat. Samtidig fordredes Lønnen forhøjet ret betydelig. Efter langvarige, resultatløse Forhandlinger nedlagdes Arbejdet den 4. Oktober af Svendene paa samtlige Byens 5 Rugbrødsfabrikker. Den. Oktober udvidedes Konflikten betydelig, idet største Delen af Fintbrødsbagerne erklærede 'Lock'out, og Arbejdsstandsningen omfattede nu ca. 350 Arbejdsgivere og over 700 Arbejdere. Uagtet mange Mestere under Arbejdsstandsningen gjorde Svendearbejde, opstøde betydelige Vanskeligheder for Byens Brødforsyning, og Brødpriserne steg ret betydelig. Da Forhandlingerne mellem Mestrenes og Svendenes Organisationer ikke syntes at ville føre til noget Resultat, tilbød tre Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation at afgøre Striden ved Voldgift. Disse tre Mænd vare: Borgerrepræsentationens Formand, Folketingsmand Herman Trier, Haandværkerforeningens Formand, Snedkermester Kaspar Rostrup, og Formanden for de samvirkende Fagforbund, Malermester J. Jensen. Tilbudet modtoges, og paa Forslag af Voldgiftsdommerne optoges Arbejdet den. November. Nogle Dage senere afsagdes Voldgiftskendelsen, der gik ud paa Fastsættelse af en ugentlig Arbejdstid af 66 Timer, fordelte paa 6 Dage eller Nætter å Timer med IV Times Spise- og Hviletid. I Bagerier,, der anvende mekanisk Bevægkraft og som drives med mere end Hold Arbejdere, skulde Arbejdstiden dog kun være 57 Timer ugentlig, fordelte paa 6 Dage eller Nætter å 9'/ Time med IV Times Spise- og Hviletid. Hvor der arbejdes hele Døgnet, skulde Arbejderne deles i tre Hold og de faste Spisetider bortfalde. Endvidere indrømmedes nogle r.

120 3 IV I denne Arbejdskonflikt støttedes Svendene ikke af de samvirkende Fagforbund, fordi Fagforeningen, forinden ns Udbrud og imod de samvirkende Fagforbunds Ønske, næg-tede at gaa med til en af Bagerlavet tilbudt Forhandling. Til Løbe-Nr. 30. Skomagersvendenes Forbund indledede i Efteraaret 898 en Forhandling med Skomagermestrenes Organisation i København om en Revision af den da gældende, i 89 vedtagne Priskurant. Mestrene vilde imidlertid ikke gaa ind paa det Princip, som Svendene havde nedlagt i det nye Forslag, > ligesom de heller ikke mente at kunne binde sig til at afskaffe Hjemmearbejdet, saaledes som det forlangtes fra Svendenes Side. Da der ikke forelaa nogen ny Priskurant ved den ældres Udløb den. April 899, nedlagde Baandskomagersvendene i et Antal af henved 000 Arbejdet hos ca. 50 Mestere, hvoraf dog en Del allerede i ns første Uge gik ind paa Svendenes Fordringer, hvorefter Arbejdet optoges hos disse Mestere. Under n offentliggjorde Skomagersvendenes Forbund en Række Oplysninger om den faktiske Tilstand i Faget, udarbejdede paa Grundlag af en den foregaaende Sommer optagen Statistik. Med Hensyn tu Værkstedsspørgsmaalet oplystes det her, at af 803 Svende i Haandskomageriet arbejdede 47 paa Mestrenes Værksteder 53 - private 53 - Forbundets 70 i Hjemmet. Under n oprettede de arbejdsløse Svende flere Værksteder og Indleveringssteder for Reparationsarbejde. Da der efter 4 Ugers Arbejdsstandsning endnu ikke var opnaaet Enighed om Værkstedsspørgsmaalet, og der viste sig Fare for, -at Skotøjsfabrikkerne med deres over 000 Arbejdere vilde blive dragne med ind i Konflikten, besluttede Svendenes Organisation sig til at opgive Kampen om Indførelse af obligatoriske Værksteder. Arbejdet genoptoges den 8. Juli, efter at der mellem Parterne var vedtaget en ny Priskurant, hvorved Lønnen forhøjedes med fra 5 til 30 Procent. Til Løbe-Nr. 306»). De første Dage i April Maaned 899 nedlagdes Arbejdet af Snedkersvendene i Thisted, Aalborg, Kolding, Silkeborg, Fredericia, Hjørring og Horsens. Anledningen til n var en Uoverensstemmelse med Mestrene angaaende Timelønnens Minimum. Antallet af strejkende var i alt ca Ved et Møde den 3. April i København enedes Forretningsudvalgene for «Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening* og «De samvirkende Fagforbund* med Tilslutning af Repræsentanter for Centralforeningen for jydske Snedkermestere og Snedkerforbundet om at foreslaa Snedkerstrejken i de 7 jydske Byer sluttet paa nærmere angivne Vilkaar. Dette Forslag, der dateredes 5. April, sluttede saaledes: «For saa vidt Forslaget godkendes, vil Arbejdet være at optage snarest muligt, og senest Fredag den. dennes.* Forslaget vedtoges af Mestrenes Centralforening, men forkastedes overalt af Svendene. De samvirkende Fagforbund paalagde Snedkerforbundet at gøre et nyt Forsøg paa at faa de lokale Foreninger til at tage imod Overenskomsten. I Henhold hertil afholdtes en ny Afstemning den 8. AprU, men med samme Resultat som den første. Bierefter dekreterede Arbejdsgiverforeningen Lock'out i Snedkerfaget over hele Landet senest den. Maj. Nu sammenkaldtes der et Møde af Repræsentanterne for de under de samvirkende Fagforbund hørende Organisationer. Paa dette Møde vedtoges med stor Majoritet en Udtalelse, der navnlig gik ud paa følgende: Jfr. Skriftet "Arbejdsstandsningen af 4. Maj 899» samt»beretning til de samvirkende Fagforbunds Delegeretmøde den. 4. April 900.«Sidstnævnte er ogsaa benyttet i det foregaaende.

121 IV 4 ) at det maatte dadles, at Snedkerforbundets Afdelinger i de 7 jydske Byer havde forkastet Overenskomsten af 5. April, ) at man paa den anden Side ikke kunde erkende, at Forkastelsen af Overenskomsten berettigede Arbejdsgiverforeningen til ved den foretagne Lock'out at bryde bestaaende Overenskomster med andre Afdelinger inden for Snedkerforbundet, 3) at man paalagde Forretningsudvalget for de samvirkende Fagforbund endnu en Gang at gøre Forsøg paa at faa Striden sluttet i Henhold til Overenskomsten. Snedkerforbundet lod nu foretage en Afstemning over Overenskomsten af 5. April i alle sine Afdelinger; de to foregaaende Afstemninger havde kun omfattet Afdelingerne i de 7 jydske Byer, men efter Lock'outen af. Maj vare jo alle Afdelinger implicerede i Striden. Overenskomsten blev vedtagen ved denne tredie Afstemning (d. 4. Maj), men samtidig udmeldte Bygningssnedkernes Fagforening i København sig af Snedkerforbundet og dermed af de samvirkende Fagforbund. Overenskomstens Vedtagelse førte imidlertid ikke til Stridens Bilæggelse, idet Arbejdsgiverforeningens Hovedbestyrelse den 5. Maj erklærede, at den af Snedkersvendene i de 7 jydske Byer foretagne gentagne Forkastelse af Overenskomsten «med logisk Konsekvens maa medføre, at denne Overenskomst fuldstændig er bortfalden, og at Forhandlingen om Snedkerkonfliktens Afslutning derfor maa føres paa det Grundlag, hvorpaa Parterne stod ved Opsigelsen af de hidtil gældende Overenskomster*, og i øvrigt paa en Række nærmere betegnede Vilkaar («de 8 Punkter*), der bl. a. hævdede Arbejdsgivernes Ret til at lede og fordele Arbejdet samt Fordringerne om, at fastlønnede Formænd og Arbejdsledere ikke maatte være Medlemmer af Arbejderorganisationen, at samtlige Konfliktpunkter inden for Snedkerfaget skulde behandles og afgøres, forinden Konflikten kunde afsluttes, at samtlige Arbejdere ved Konfliktens Ophør skulde gaa i Arbejde paa de samme Arbejdssteder, hvor de vare beskæftigede før Konfliktens Begyndelse, samt at en eventuel Forhandling skulde omfatte alle under Konflikten hørende Arbejderorganisationer (altsaa ogsaa den af Hovedorganisationen udtraadte Bygningssnedkernes Fagforening i København). De samvirkende Fagforbund erklærede at maatte tage bestemt Afstand fra de af Arbejdsgiverforeningen opstillede Krav, men tsbød paa ny at optage en Forhandling om Striden i Snedkerfaget. Arbejdsgiverforeningens Generalforsamling vedtog imidlertid enstemmig at svare, at den ansaa enhver Forhandling paa det daværende Tidspunkt for haabløs. Samtidig (9. Maj) dekreterede Arbejdsgiverforeningen Lock'out fra 4. Maj i alle Bygningsfagene og i Jernindustrien. Dette Skridt betragtede de samvirkende Fagforbund som et Brud paa de i flere Fag bestaaende Overenskomster (jfr. saaledes det foran Side 9 refererede Indhold af Forliget af. September 897), og de forlangte derfor Sagen indanket for det ved Overenskomsten af 6. April 898. oprettede «Fællesudvalg til Afgørelse af Arbejdsstridigheder* (se foran Side ), hvortil indsendtes en Række Klager over de formentlige Kontraktbrud. Fællesudvalget overdrog den 9. Maj til Direktør L. Bramsen at udarbejde en Fremstilling af de forskellige Sager. Denne tiltraadtes af Udvalget den 3. Juni. Den. Juni begyndte den mundtlige Forhandling for Fællesudvalget. Arbejdsgivernes Repræsentanter bestrede Fællesudvalgets Kompetence til at dømme i Sagen, men med 4 Stemmer imod 3 erklærede Udvalget sig kompetent. Den 4. Juni afsagdes enstemmig af Fællesudvalget en Kendelse, der for de to Sagers Vedkommende gik ud paa, at der ikke fandtes tilstrækkelig Grund til Klage, medens der i de øvrige 7 Sager udtaltes følgende: «Den stedfindende Lock'out skønnes ikke at indeholde Retsbrud, som kan medføre Erstatning eller Bøde, men derimod for saa vidt at være i Modstrid med de mellem Parterne sluttede Overenskomster, som Lock'outen skønnes at være i Uoverensstemmelse med de Forudsætninger, som Klagerne kunne have haft Føje til at gaa ud fra ved Overenskomsternes Oprettelse.» Før Afsigelsen af denne Kendelse havde Fællesudvalget tilbudt Parterne sin Mægling. Tilbudet modtoges, hvorefter Fællesudvalget den. Juli

122 5 IV konstituerede sig som Enighedskammer, idet hver af Parterne valgte 3 delegerede til at føre Ordet ved Kammeret; disse 6,valgte atter 4 Tillidsmænd, fra hver Side, til at indtræde som Medlemmer af Enighedskammeret. Antallet af dettes dømmende Medlemmer blev altsaa herefter 0. Under Forhandlingerne for Enighedskammeret fremkom fra forskellig Side en Række Forslag. Saaledes opstilledes der af Arbejdsgivernes delegerede, foruden de foran omtalte «8 Punkter*, endnu en Række andre Krav, formulerede som nye Punkter. Fra Side fremsattes et Forslag, hvori der bl. a. var optaget en Bestemmelse om Arbejdstidens Indskrænkning til 9 Timer. I det 9de og sidste Møde den 5. Juli fremsatte Enighedskammerets Formand, Professor Deuntzer, et Forslag, der gik ud paa, at Lock'outen skulde hæves fra den 0. Juli. Betingelserne skulde afgøres ved Kendelse af et Udvalg. Parterne skulde forpligte sig til uvægerlig at efterkomme Kendelsen, der skulde afsiges med Bibeholdelse af de Punkter, hvorom man var kommet overens i Enighedskammeret. Dette Forslag kunde Repræsentanter akceptere, dog saaledes, at ogsaa det fra Side fremsatte Krav om 9 Timers Arbejdsdag skulde gøres til Genstand for den foreslaaede Voldgift. Men herpaa kunde Arbejdsgivernes Repræsentanter ikke gaa ind, og Formanden erklærede derefter sit Forslag for bortfaldet. Der forelaa endnu to Forslag til Grundlag for Kendelse, men ved Afstemningen fik hvert af disse lige mange Stemmer; der kunde derfor ikke afsiges Kendelse; Enighedskammeret opløste sig. Samtidig nedlagde Professor Deuntzer sit Hverv som Fællesudvalgets Formand, hvorved ogsaa dette opløstes. Den 4. Juli fremsatte Arbejdsgiverforeningen et Forslag til Overenskomst, der bl. a. indeholdt de oprindelige «8 Punkter* med nogle forklarende Tilføjelser. Repræsentantskabet for de samvirkende Fagforbund erklærede dette Forslag for uantageligt, men fremsatte et andet Grundlag for mulige Forhandlinger, ligesom Repræsentantskabet tilbød at lade Stridsspørgsmaalene afgøre af en Voldgiftsret, hvilket Tilbud dog ikke modtoges af Arbejdsgiverne. De første Dage i August udarbejdedes et Mæglingsforslag af Vekselerer Bing, Bankdirektør Heide og Folketingsmand Trier. Dette Mæglingsforslag vedtoges af Arbejdsgiverforeningen; men da det kom til Forhandling i de samvirkende Fagforbunds Repræsentantskab, var der indtruffet en i sig selv maaske ret betydningsløs Begivenhed, hvorved Mistænksomhed var bleven vakt, og Mæglingsforslaget vedtoges derfor kun med et Forbehold. Hermed var Mæglingsforsøget foreløbig strandet. Den. AugTist dekreterede Arbejdsgiverforeningen Lock'out i en Række nye' Fag, og paa dette Tidspunkt havde Arbejdsstandsningen sit største Omfang (jfr. Tabellen Side 6). Efter at der fra flere Sider var ^jort mislykkede Forsøg paa at hidføre et Forlig, kom det den 30. August til en direkte Forhandling mellem Arbejdsgiverforeningens og de samvirkende Fagforbunds Forretningsudvalg, hvorefter de foran nævnte tre Mænd atter gjorde et Mæglingsforsøg, som denne Gang lykkedes. Den 5. September opnaaedes en Overenskomst mellem Parterne. Dette Forlig, der maa betegnes som et Kompromis, indrømmede Arbejdsgiverne nogle af de oprindelig opstillede Fordringer, men ikke alle, Krav om 9 Timers Arbejdsdag gennemførtes ikke. (Jfr. i øvrigt om Forligets Enkeltheder det anførte Skrift om Lock'outen Side 09 ). Arbejdet genoptoges den 9. September. Overenskomsten af 5. September 899 indeholdt en Tillægsbestemmelse, hvorefter man imødesaa'oprettelsen af en permanent Voldgiftsdomstol, over for hvilken der ved Lov er fastsat samme Vidnepligt som over for Landets ahmindelige Domstole. En saadan Domstol blev oprettet i Begyndelsen af Aaret 900, o^ ved Lov af 3. April samme Aar fik den Beføjelse til med almindelig retslig Virkning at foretage Afhøring af Vidner. Til de i Tabel I (Side 07) meddelte Oplysninger om denne store