// UNIVERSITETSTORVET PÅ KUA DOMMERBETÆNKNING

Transkript

1 // UNIVERSITETSTORVET PÅ KUA DOMMERBETÆNKNING

2 // INDHOLD 2 Indledning 4 Bedømmelsen 5 Konkurrencens forløb 8 COBE 18 entasis 26 Kragh og Berglund 30 Kristine Jensens Tegnestue 34 Polyform Arkitekter ApS // UNIVERSITETSTORVET PÅ KUA DOMMERBETÆNKNING Universitetstorvet på KUA Dommerbetænkning A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, 2015 Esplanaden København K Tekst: Bo Lautrup, Per Fischer og Thomas Møller Kristensen Omslag: COBE s forslag set fra Grønningen mod Universitetstorvet (view B). Øvrige Illustrationer: Tegnestuerne Fotos: Michael Tillegreen Dagø Layout: Eckardt ApS Udgivelsesdato: 1. juni 2015 Dommerbetænkningen må citeres med tydelig kildeangivelse A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

3 3 INDLEDNING 01 // INDLEDNING Fem arkitekter og landskabsarkitekter blev i 2014 indbudt af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til at udarbejde forslag, der kan give Universitetstorvet sin plads blandt Københavns smukke og velfungerende byrum. Universitetstorvet mellem Københavns Universitet og Det kongelige Bibliotek på Søndre Campus på Amager (KUA) har med sin størrelse og centrale placering midt i et af hovedstadens travleste forsknings- og uddannelsesmiljøer gode muligheder for at blive en af Københavns nye prominente pladser og et aktivt mødested for studerende, medarbejdere og besøgende. Programmet for konkurrencen gjorde klart, at opgaven rummer mange udfordringer. På dette torv er det ikke som i ældre tid fisk, flæsk eller kul, der bringes til torvs, men viden i form af forskning og uddannelse. Hvordan iscenesættes og understøttes denne aktivitet, der har stigende betydning for byens og samfundets værdiskabelse og livskvalitet? Hvordan kan Universitetstorvet blive et samlingspunkt og være med til at udvikle en fælles identitet for specialiserede centre, institutter og fakulteter og samtidig gavne universitetets bestræbelser på at knytte stærke bånd til det omgivende samfund? Løsningen kræver nytænkning med en jordforbindelse, der sikrer, at Universitetstorvet står færdigt samtidig med den seneste udbygning af Københavns Universitet. Pladsens arkitektoniske ramme med fire betydelige, nyligt opførte bygningskomplekser kræver et stærk forbindende element, der fremstår som en fælles hovedadgang og åbner blikket mod bygningerne. Der skal skabes tiltrækkende opholdsarealer, samtidig med at universitetets og en del af Ørestads cykeltrafik skal føres sikkert over torvet med mulighed for cykelparkering i betragteligt omfang. Torvets indretning skal være fleksibel og robust over for fremtidige ændringer i anvendelsen. Torvet skal fungere godt til hverdag og fest og i lys såvel som i mørke. Vinden mellem bygningerne skal brydes, uden at solen og det frie udsyn blokeres. Skybrud skal effektivt afledes, uden at der er mulighed for at udlægge store flader til oversvømmelse eller nedsivning. Konkurrencens første runde fra oktober 2014 til januar 2015 havde til formål at sikre en bred afsøgning af muligheder og derigennem udvælge de to forslag, som bedst understøtter visionen med ideer og løsninger, som egner sig til gennemførelse i den skitserede proces. Konkurrencens anden runde fra februar til april 2015 identificerede gennem dialog med arkitekterne bag de to udvalgte forslag, det forslag som bedst rummer muligheden for realiseringen af visionen bag Universitetstorvet. Denne betænkning redegør for juryens vurdering af de fem forslag og rummer samtidig en tak til samtlige deltagere for en uhyre engageret indsats. A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

4 02 // BEDØMMELSEN 03 // KONKURRENCENS FORLØB De fem forslag blev udarbejdet af p COBE p entasis p Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue p Kragh & Berglund Landskabsarkitektur & Urban Design p Polyform A/S Under den følgende beskrivelse af de enkelte forslag er medarbejdere og underrådgivere omtalt. Juryen bestod af p Direktør Henrik Tvarnø, A.P. Møller Fonden (formand) p Dekan Ulf Hedetoft, Københavns Universitet p Kontorchef Anniken Kirsebom, Bygningsstyrelsen p Stadsarkitekt Tina Saaby Madsen, Københavns Kommune p Projektrådgiver Katja Teilmann, A.P. Møller Fonden p Fagdommer, arkitekt MAA Bo Lautrup p Fagdommer, arkitekt MAA Per Fischer Til juryen var knyttet følgende særlige rådgivere p Vicedirektør Bodil Henriksen, Det Kgl. Bibliotek/ Det Humanistiske Fakultetsbibliotek p Dekan Kirsten Busch Nielsen, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet p Dekan Jakob Graff Nielsen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet I begge konkurrencens runder foretog EKJ rådgivende ingeniører as en uvildig kontrol af forslagenes økonomiske beregninger. Konkurrencesekretariatet blev varetaget af seniorkonsulent Thomas Møller Kristensen, A.P. Møller Fonden. Konkurrencen om Universitetstorvet på KUA har givet juryen et optimalt grundlag for vurdering af både stedets potentiale og fremtidsmulighederne i forbindelse med etableringen af det nye universitetstorv og Grønningen mod den landskabelige kanal. Ud over at vurdere projekternes byrumsmæssige kvaliteter har der været særligt fokus på de enkelte forslags funktionelle og arkitektoniske sammenhæng med de nære omgivelser, specielt i områderne tæt på hovedindgangene og i forhold til de indre offentlige rum i byggeafsnittene KUA2 og 3. Håndteringen af de helt specielle vindforhold i området har haft stor indflydelse på de enkelte forslags udformning, både i forhold til strategi for beplantning på Grønningen og på selve Universitetstorvet samt i design af de mere urbane elementer til ophold og cykeloverdækning. Generelt har forslagsstillerne på forskellig vis ladet projekterne tilpasse sig konteksten og videreudviklet og optimeret konkurrenceområdets eksisterende kvaliteter. Juryen er blevet præsenteret for fem meget forskellige og markante forslag til et nyt universitetstorv, alle af høj kvalitet og med stor indlevelse i det stillede program. På trods af forskellige tilgange til opgaven har juryen konstateret visse fællestræk imellem de enkelte konkurrencebesvarelser. Således kan de fem forslag groft set kategoriseres i tre hovedgrupper. 1. I forslagene fra Krag & Berglund og COBE sammenflettes Grønningen og Universitetstorvet i en blød overgang. I begge projekter foreslås teglklinker som den gennemgående belægning. Den arkitektoniske og funktionelle behandling af torvet, herunder cykelparkeringen løses dog væsentligt forskelligt, hvilket har haft afgørende indflydelse på torvets fremtoning og brugsmæssige kvaliteter. 2. I forslagene fra Kristine Jensens Tegnestue og Polyform møder Grønningen Universitetstorvet i en skarp overgang og i begge forslag tilføres torvet et stort, præcist og multifunktionelt pladselement til ophold og cykelparkering, benævnt henholdsvis Broen og Det Flyvende Tæppe.

5 UNIVERSITETSTORVET PÅ KUA, DOMMERBETÆNKNING 6 7 KONKURRENCENS FORLØB Njalsgade Boligslangen Trekantgrunden Rambla KUA3 KUA2 KUA2 Port VIEW A VIEW D Universitetstorv VIEW B Grønning Det Humanistiske Fakultetsbibliotek Karen Blixens Vej Tietgenskollegiet KUA1 VIEW C Aktivitetshaven Emil Holms Kanal KUA1 KUA1 KUA1 KUA1 Mikado House 3. Forslaget fra entasis skiller sig væsentligt ud fra de øvrige og har som bærende idé at nedskalere Universitetstovet og Grønningen gennem en omfattende træbeplantning på hele konkurrencearealet, der etableres med stor diversitet. De fem forslag fremviser en bred vifte af forskellige idéer, der har bidraget til belysning af stedets mange muligheder. Der har generelt været størst sympati for de forslag, hvor samspillet med byrummets omkringliggende bygningsfacader tydeligt inddrages i pladsdesignet og dermed har stor betydning for oplevelsen og brugen af byrummet. Videre til 2. runde af konkurrencen blev valgt entasis og COBE og efter afgørelsen af konkurrencens 1. runde præsenterede entasis og COBE hver især deres vision ved et orienterings- og debatmøde, arrangeret for universitets brugere. Spørgsmålene og kommentarerne på debatmødet var helt overvejene relateret til præsentationen af de respektive forslag. De deltagende hold har således gennem afholdelsen af debatmødet haft adgang til at se hinandens konkurrenceforslag fra 1. runde. Ligeledes blev der afholdt dialogmøder mellem juryen og de udvalgte forslagsstillere. Derved fik juryen mulighed for direkte at kommentere og spørge ind til projekterne samt gennemgå bemærkningerne til 1. runde med henblik på 2. rundes viderebearbejdning. Der blev af juryen fremsat ønsker og krav om præcisering gennem bearbejdningen af vigtige indsatsområder i begge forslag. Juryen fik gennem den dialogbaserede proces mulighed for en fordybelse i forslagenes indhold og funktionalitet, særligt med henblik på at afprøve forslagenes fleksibilitet i forhold til programmets overordnede visioner og mere konkrete krav til Universitetstorvets udformning. Forslagsstillerne fik på dialogmøderne samtidig lejlighed til at redegøre for aspekter og dispositioner, der ikke tydeligt fremgik af projekternes beskrivelse eller grafiske fremstilling. I 2. runde er der foretaget en viderebearbejdning af de to udvalgte forslag. Der har i bedømmelsen af 2. runde været stor fokus på juryens bemærkninger til forslagene i 1. runde med særlig vægt på bearbejdningen af forslagenes cykelparkeringskoncept. Det har vist sig særdeles vanskeligt og udfordrende at løse programkravet om overdækkede cykelparkeringspladser. Robusthed, driftsforhold og fleksibilitet samt den arkitektoniske og funktionelle model for den fremtidige torvedannelse er nøje vurderet. Det har samlet set efter juryens opfattelse været en ualmindelig god proces med et todelt konkurrenceforløb, som givetvis har styrket kvaliteterne i begge forslag. Juryen har således gennem processen været de to forslag grundigt igennem både med og uden deltagelse af forslagsstillerne og i hele forløbet med hovedvægt på vurdering af arkitektur, funktion, teknik og økonomi. Juryen har afslutningsvis ud fra en samlet vurdering og ud fra de i programmet anførte bedømmelseskriterier enstemmigt valgt forslaget fra COBE som det forslag, der bedst opfylder programmets ønsker og krav og dermed udpeges som vinder af konkurrencen. COBE s forslag indstilles således til fortsat videreudvikling med henblik på en mulig realisering i forbindelse med færdiggørelsen af KUA3. ITU

6 04 // COBE PLADSEN VED KANALEN cykelbed PLADSEN VED KANALEN Cykelbed Cykelhaven CYKELBAKKE Cykelbed Indgang KUA KUA 2 Amfitrapperne CYKELBAKKE Amfitrapperne Café UNIVERSITETSTORV UNIVERSITETSTORVET Pavillion cykelbed Amfitrapperne Amfitrapperne CYKELBAKKE CYKELBAKKE CYKELBAKKE Cykelbed CYKELBAKKE 9 XXX COBE CN3 ApS Vind-vind ApS Maria Aufegger Caroline Nagel Dan Stubbergaard Ben James Joachim Makholm Michelsen Karoline Liedtke Matilda Andersson Birk Folke Daugaard Ludvig Holtenäs Rolf Carlsen Jacob Drachmann Per Jørgen Jørgensen FORSLAGET I KONKURRENCENS 1. RUNDE COBE lod sig i konkurrencens 1. runde inspirere af den stillede opgaves mange komplekse udfordringer og bindinger, hvorved det lykkedes at skabe et særdeles markant og overraskende hovedgreb, der fremstår dristigt og arkitektonisk kraftfuldt, og som overbevisende fremviser en helt ny og spændende pladstype. Delområdet fra den landskabelige kanal i konkurrenceområdets sydlige afsnit er ligeså overbevisende lagt ud som et parkområde, der naturligt flettes ind i Universitetstorvet via den landskabelige topografi, vekslende mellem belagte stier, træbeplantning og græsklædte toppe. Generelt foreslås løsninger af meget høj kvalitet, og det er således indlysende, at forslaget fremviser en inspirerende indsats i bestræbelserne på at skabe en af Københavns nye prominente pladser. Forslaget opererer med en tredelt vision: 1. At skabe en stærk forbindelse mellem landskabet og byen. 2. At etablere en overdækket cykelparkering som et urbant tæppe. 3. At etablere et samlingssted mellem hovedindgangene til KUA2, KUA3 og Det Humanistiske Fakultetsbibliotek. Universitetstorvets hovedgreb illustreres indledningsvis i en serie principdiagrammer der konceptuelt dokumenterer forslagets intentioner. I den fremadrettede projektudvikling vil principdiagrammerne fortsat være et godt redskab for at sikre at hovedintentionerne fastholdes. COBE, perspektiv, 2. runde ARKITEKT COBE Trangravsvej Copenhagen K Pavillion cykelbed Cykelbed GRØNNINGEN GRØNNING Fobindelse til Amager Fælled I SAMARBEJDE MED Gennem etablering af to slags cykelparkering integreret CN3i den foreslåede bølgede VIND-VIND urbane flade definerer Kongevejen COBE samtidig 268 Universitetstorvets Langelandsvej nye center, 43 benævnt 2830 Virum som Hovedpladsen. På 2000 denne Frederiksberg centrale flade, der udgør Universitetstorvets hjerte, kan fleksible sceneopstillinger orienteres direkte mod siddetribunerne på de tre cykelbakker. Flere arrangementer kan således forberedes eller finde sted samtidig. Café Mødestedet med udeservering og KUA2 s hovedindgang og indre torv bidrager direkte til aktivering af Universitetstorvets center. Entré til tietgenkollegiet Tietgenkollegiet I forhold til den bymæssige kontekst vil samspillet mellem universitetsbygningernes ortogonale og præcise bygningsstrukturer og forslagets cirkulære/ bløde formationer fremstå som et inviterende livgivende plads- og parkrum. Juryen har særligt hæftet sig ved udformningen af de foreslåede landskabselementer på Universitetstorvet, som vil spille fint sammen med interiøret og aktiviteterne i de indre torve ved KUA2 og 3. Torvet vil fra de omkringliggende fakulteters øvre etager opleves som et rigt varieret byrum.

7 UNIVERSITETSTORVET PÅ KUA, DOMMERBETÆNKNING COBE, view C, 1. runde XXX Det var juryens vurdering, at forslaget havde fine muligheder for en viderebearbejdning. Det blev samtidig påpeget, at der i konkurrencens 2. runde skulle lægges stor vægt på en realistisk prissætning af projektet og videreudviklingen af funktionaliteten. Der var særlig fokus på nedenstående bemærkninger: Opholdsarealer Forslaget udnytter med fordel solforholdene syd for KUA2 s facade og på den østlige del af torvet, pladsen ved kanalen. Her anvises der attraktive opholdsmuligheder under trækronerne langs Emil Holms Kanal. De anviste siddetribuner, placeret omkring cykeløerne vurderes optimale i forhold til uformelle aktiviteter. I viderebearbejdningen af projektet skal der rettes særlig opmærksomhed på de foreslåede teglklinkers skridsikkerhed i forhold til de skiftende vejrforhold. Grønningens uformelle opholdsmuligheder på græsfladen rummer store kvaliteter med flere udviklingsmuligheder. Det er ønskeligt, at der indarbejdes flere opholdspladser i forbindelse med etablering af større trægrupper på pladsen, som ved Pladsen ved kanalen Byrumsinventar (pavillon) Pavillonbygning ønskes i 2. runde nærmere belyst. Juryen vil foreslå at pavillonen rykkes længere væk fra Café Mødestedet, mod syd i overgangen mellem Grønningen og Universitetstorvet. På den måde vil der kunne skabes et nyt mødested i tæt forbindelse med hovedindgangen ved KUA3. Det er samtidig et stort ønske, at pavillonens funktion bearbejdes og øges med flere relevante faciliteter som møde-/grupperum, således at den indgår i byrummet med større betydning, som et væsentligt informationselement. I forhold til konkurrencens 1. runde tillades et mere ambitiøst økonomisk niveau, således at potentialet kan udvikles optimalt. De overdækkede cykelparkeringsbakker kan evt. i forbindelse med forskellige events fungere som midlertidig plads- og sceneoverdækning. Læ, skygge og beplantning Træer med åbne kroner henter sin typologi fra fælleden og indgår i den nye urbane sammenhæng. Ask, stikeg og rødel foreslås plantet i tætte grupper på torvet. De valgte træer er udprægede lystræer, som er velegnede i den urbane kontekst og er hårdføre over for blæst og salt. Juryen er dog skeptisk over for valget af ask, der i de seneste år har været plaget af plantesygdom med risiko for at arten reelt vil uddø. Lave, flerstammede træer er fremherskende på Grønningen. Træbeplantningen placeret i de viste jordtoppe giver fine betingelser for vækst. Der er generelt gode overvejelser over træsorternes og den øvrige beplantnings egnethed, som der bør redegøres nærmere for i det reviderede forslag. Vindforholdene er meget udtalte i Ørestad og vinden vil i sammenhæng med de store bygninger skabe turbulens i lokalområdet. Bakkelandskabet i kombination med træbeplantningen i grupper vil helt sikkert have en gavnlig effekt på udeklimaet på torvet. Derfor ønskes vindforholdene yderligere tæmmet og dokumenteret i kommende fase med henblik på at optimere læ i området. Inventar De eksisterende bænkesæt foreslås genanvendt på Universitetstorvet og Grønningen. Juryen foreslår inventaret suppleret med andre typer opholdsmøbler, f.eks. robuste stablestole og borde. Der ønskes endvidere mere detaljerede oplysninger omkring udformning af den øvrige møblering af pladsen, som eksempelvis udformningen af cykelstativer og skraldespande mv. Der ønskes generelt inventarløsninger med færrest mulige vedligeholdelsesomkostninger. Tilgængelighed (trafik) Ramblaens møde med Universitetstorvet skal behandles med særlig fokus på den visuelle og funktionelle sammenhæng mellem torv og Rambla. Projektet skal i 2. runde forholde sig mere præcist til denne nye hovedport mod København, hvorfra det gående og cyklende hovedflow vil komme. Shared space med bilkørsel, cyklende og gående er en sympatisk trafikstrategi og bør viderebearbejdes. Forholdene ved redningsveje og øvrig trafik langs KUA2 virker problematiske og kan sandsynligvis forbedres ved at reducere cykelparkeringsbakkernes omkreds, samtidig med at bakkerne rykkes længere mod syd. Kørsel med forsyningsbiler skal muliggøres og dokumenteres. Parkering Den foreslåede overdækkede cykelparkering integreret i landskabsbakker er skulpturelt set særdeles spændende og overraskende. Den foreslåede konstruktion med reference til Teshima Art Museum skal i 2. runde viderebearbejdes og til-

8 UNIVERSITETSTORVET PÅ KUA, DOMMERBETÆNKNING COBE, situationsplan, 2. runde XXX passes den konkrete situation. Det er helt afgørende, at der rettes speciel opmærksomhed på udviklingen af overdækningernes konstruktive og funktionelle forhold i overensstemmelse med økonomirammen. I udviklingen af de skalformede cykelparkeringsbakker skal den indre udformning sikre, at pladsforholdene optimeres. Da nyttehøjden i randzonerne er reduceret, vil randzonearealet ikke kunne anvendes til cykelparkering. Den spidse vinkel i overgangen mellem gulvkonstruktion og loftkonstruktion er problematisk og vil i den viste udformning fungere som et stort bladfang. Juryen foreslår derfor, at denne detalje i skalkonstruktionens indre design genovervejes under hensyn til ønsket om at minimere driftsomkostninger, specielt i forbindelse med løvfald og snerydning. I forhold til at sikre cykelparkeringsbakkernes åbenhed og lethed kan det accepteres, at et mindre antal cykler parkeres delvist ubeskyttede. De åbne cykelparkeringer i forsænkninger med siddeplint forekommer optimale og integrerer denne funktionen forbilledligt i det totale pladsdesign. Cykelparkeringskapaciteten ønskes generelt dokumenteret og i 2. runde mere præcist indtegnet i planudsnit. Handicapparkering er ikke belyst, og disse p-pladser skal i 2. runde placeres så tæt på hovedindgangene som muligt. Bæredygtighed (materialer) Materialevalget er overordnet beskrevet som robust og bæredygtigt med velafprøvede og langtidsholdbare materialer med overflader i teglklinker, beton og grus. Valget af gulvteglsten i små størrelser er både smukt og meget fleksibelt, specielt i moduleringen af den bølgeformede pladsflade. Der skal i udformningen af belægningen på pladsens landskabelige elementer være særlig fokus på teglmaterialets skridsikkerhed. De foreslåede betonbelægninger langs bygningsfacader og i cykelbakkernes indre virker velovervejede. Projektets bæredygtighed ønskes i 2. runde nøjere beskrevet. Afledning af regnvand Fra torvet ledes regnvand via det eksisterende tilslutningsbygværk til Emil Holms Kanal. Forslag til mere nuanceret afledning af torvets regnvand skal i 2. runde nøjere vurderes og beskrives. Juryen bifalder regnvandshåndteringen ved Grønningen som foreslås udført gennem forsinkelse og udnyttelse af regnvandets potentiale. Gennem etableringen af mindre vådbiotoper på Grønningen sikres et spændende og attraktivt parkmiljø. Belysning Belysningskonceptet skitserer to belysningstemaer, generel grundbelysning med lysmaster og effektbelysning, der meget overbevisende iscenesætter og understreger forslagets by-inventarelementer. Effektbelysningen kan, som antydet på flere visualiseringer, integreres i værn ved cykelparkeringsbakkerne og således medvirke til at tegne og understrege skalkonstruktionernes lethed. Belysningstemaerne ønskes fastholdt og videreudviklet i en mere nuanceret bearbejdning, hvor det samtidig sikres, at der skabes tryghedsløsninger, specielt langs stiforløbene i Grønningen, hvor der i nattetimerne samtidig skabes sikkerhed mod tyveri/hærværk. FORSLAGET I KONKURRENCENS 2. RUNDE Viderebearbejdningen af forslaget fra COBE følger i hovedtræk det overordnede koncept fra 1. runde. Generelt er forslagets meget smukke og funktionelle hovedidé videreudviklet og tilføjet endnu flere arkitektoniske kvaliteter i detaljeringsprocessen, samtidig med at det kun har styrket forslagets enkle hovedgreb. Forslaget er således i 2. runde viderebearbejdet i overensstemmelse med juryens kommentarer, og det er lykkes at fastholde forslagets mange kvaliteter uden at gå på kompromis med funktionaliteten. Nedenstående beskrives og fremhæves de væsentligste ændringer og justeringer, der er foretaget i projektet gennem 2. runde. Universitetstorvets og Grønningens planlayout er justeret i 2. runde. Cykelbakkerne er rykket længere mod syd/vest således at Universitetstorvets

9 COBE, view B, 2. runde UNIVERSITETSTORVET PÅ KUA, DOMMERBETÆNKNING XXX COBE, view D, 2. runde hovedplads nu er centreret i forhold til hovedindgangene ved KUA2 og 3. Samtidig er vejforløbet langs KUA2 gjort bredere. Det endelige planlayout forventes fortsat optimeret gennem projekteringsforløbet. Det er efter juryens opfattelse vigtigt at Universitetstorvet i den videre proces beriges med flere og større grønne elementer i form af større træer og bede. Juryen skønner, at der er behov for en fortætning af beplantningen med ca. 20 %. Det er samtidig juryens vurdering at den foreslåede teglbelægning på Grønningen skal erstattes hovedsageligt med grus og således samtidig bringes i fuld overensstemmelse med lokalplanens krav til håndtering og afledning af regnvand. Grønningens kant mod Den Landskabelige Kanal skal bearbejdes, eksempelvis med siddetrin i den forestående detaljerede designproces. Forslagets nye placering og udformning af pavillonen synes optimal i den sydlige del af torvet ved overgangen til parken. Gennem en række inspirerende principdiagrammer belyses pavillonens mange anvendelsesmuligheder, eksempelvis som ramme omkring events, udstillinger, forelæsninger og mødeaktiviteter. Pavillonen fremstår meget sprød og delikat og er med den foreslåede grønne tagoverdækning helt i overensstemmelse med universitetets ønske. Tagets spejlende underside reflekterer aktiviteten under pavillonen og stemmer fint overens men de meget transparente rumligheder, som medvirker til at pavillonen indgår i pladsen på en naturlig og uforstyrrende måde. Grundlæggende er cykelbakkernes udformning kun ændret minimalt fra det indledende mere konceptuelle arbejde til en mere præcis geometri

10 COBE, view A, 2. runde UNIVERSITETSTORVET PÅ KUA, DOMMERBETÆNKNING COBE cykelbakkerne. De beskrevne forslag skal i det forestående projekteringsforløb videreudvikles med størst mulig fokus på kvalitet, sikkerhed og økonomi, inden der træffes endelig beslutning om udførelsesmetode. I forhold til de foreslåede belægninger i hårdtbrændte teglsten i små størrelser til moduleringen af det multifunktionelle universitetstorv og for at muliggøre moduleringen af bakkelandskabet ser juryen gerne, at der undersøges andre belægningsmaterialer, eksempelvis betonsten i små størrelser, som muligvis kan give en større skridsikkerhed. Det foreslås at forholdene vedrørende friktion, farver og æstetik undersøges ved udvalgte referenceprojekter. COBE har gennem hele konkurrenceforløbet vist stort ønske om og forståelse for at skabe et bæredygtigt og fleksibelt byrum, som over tid kan imødekomme skiftende krav og behov. Samtidig er der i valg af materialer generelt tænkt på at vælge enkle, robuste og langtidsholdbare grundmaterialer. Sammenfattende er der med forslaget fra COBE skabt mulighed for, at Universitetstorvet på KUA på fornemste vis vil kunne tilføre området et enestående samlingspunkt, hvor æstetik og funktionalitet er vægtet lige. Det nye Universitetstorv kan medvirke til at skabe en fælles identitet for universitetets institutter og fakulteter og samtidig tilføre København et nyt spændende og inviterende byrum, både til stor glæde for nærområdet og omverdenen. Juryens medlemmer er derfor enige om at indstille forslaget fra COBE til viderebearbejdning. Der skal gennem de kommende projekteringsfaser udføres løbende kontrolberegninger med fokus på at løse projektets såvel tekniske som økonomiske udfordringer med henblik på en mulig realisering i forlængelse af KUA3 s færdiggørelse. Juryen har således afslutningsvis, ud fra en samlet vurdering og ud fra de i programmet anførte bedømmelseskriterier, enstemmigt valgt forslaget fra COBE som det forslag, der bedst opfylder programmets ønsker og krav og dermed udpeges som endelig vinder af konkurrencen. i det indre design, udformet som en kuglekalot. Den ydre geometri er fastholdt og bygges op i grus og belægningssten oven på kuglekalotten. Selve den bærende skalkonstruktion understøttes på en cirkulær ringbjælke. COBE har gennem en række 3d illustrationer og principsnit dokumenteret en overbevisende arkitektonisk løsning som grundlag for det videre projekteringsarbejde. Det er ønskeligt at cykelbakkerne helt eller i videst muligt omfang friholdes fra søjleunderstøtninger. Gulv/væg overgangen forekommer i det reviderede materiale både rumligt og funktionelt troværdigt. Den mere detaljerede bearbejdning af cykelbakkernes siddetrin og værn med lodrette balustre tegner lovende. COBE har gennem tre principforslag foretaget spændende og grundige studier i bestræbelserne på at nå frem til realistiske opførelsesmetoder af Ved brug af CFD-beregninger har undersøgelser af områdets vindforhold indgået som en vigtig parameter i forhold til 2. rundes modulering af bakkelandskabet på Grønningen og torvet. Således har COBE mærkbart forbedret vindforholdene i området. Langs bygningsfacaderne er der skabt større områder med læ, hvor man har optimeret opholdsmulighederne.

11 19 entasis, perspektiv, 1. runde PLADSEN VED KANALEN cykelbed CYKELBAKKE 05 // ENTASIS Indgang KUA 2 Amfitrapperne Café UNIVERSITETSTORV Pavillion cykelbed Amfitrapperne Amfitrapperne CYKELBAKKE CYKELBAKKE entasis Eksterne konsulenter Christian Cold Trude Mardal Lars Myrhøj Sara Ahrenst Christensen Anette Vintervold Anders Busse Nielsen - Professor, LIFE, Københavns Universitet Oliver Bühler - Lektor, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet FORSLAGET I KONKURRENCENS 1. RUNDE entatis har i konkurrencens 1. runde foreslået en løsning hvis bærende forudsætninger er en nedbrydning af skala og skabelse af læ, som en forudsætning for at skabe liv og en universitær summen. Entatis har for at opfylde dette, skabt et helt nyt og meget konsekvent landskab, bestående af to primære gulvtæpper (torvet og grønningen) samt et overlejret 5x5m grid af træer, som spænder ud i hele rummet, koreograferet i stramme linier og udvalgt med en overvældende mangfoldighed. De primære rumligheder skabes ved fravær af træer. i midten, som i sammenhæng med grønningen/ skoven vækker mindelser om en parisisk park. En meget æstetisk løsning som på en meget enkel måde skaber anvendelsesmæssig åbenhed og samtidigt anviser en urban løsning på cykelproblemet og trafikken, som forekommer troværdig. Beplantningskonceptet er ekstremt konsekvent og opnår herved en æstetisk værdi, som i teorien opleves interessant og nyskabende, om end de virkelige forhold på stedet (vind, jordbundsforhold og lys) sandsynligvis vil påvirke beplantningens reelle muligheder for vækst og herved udseende og udbredelse. Den bærende ide for dette forslag er at anvende skovbeplantningen, som ifølge forslagsstilleren, dels er et billede på den humane og intellektuelle diversitet, dels er en grundmasse, hvori og under der skabes rum til ophold og aktivitet, dels er en vindbryder som løfter og bryder vinden. Dette kultiverede naturrum vil over året transformere sig med årstiderne og skabe nye oplevelser, som vil understøtte ophold, anvendelse og ikke mindst ønsket om at understøtte læring og studier via sansning af naturens mangfoldighed. cykelbed GRØNNING Fobindelse til Amager Fælled Entré til tietgenkollegiet Forslaget styrke opstår i skabelsen af et meget klart og enkelt urbant koncept, med et åbent pladsrum Universitetstorvets hovedgreb illustreres fyldestgørende i hovedtegninger og understøttes af enkelte diagrammer og beplantningssnit, som redegør for

12 UNIVERSITETSTORVET PÅ KUA, DOMMERBETÆNKNING ENTASIS forslagets hovedelementer. De stramme linier af træer fremstår i torverummet som meget urbane og understøttende for et urbant torv med Parisiske kvaliteter, hvor det subtilt sænkede gulv og de adskilte belægninger på torvets midte vil definere en klar zoning og dermed også styring af trafik, bevægelse og ophold for henholdsvis cykler/køretøjer og fodgængere. Beplantningen på Grønningen skaber en helt ny kontekst i forhold til bygningerne og landskabet på Amager Fælled som definerer en ukonventionel og interessant overgang mellem det urbane og det landskabelige. Udskæringer i beplantningen og de naturligt skabte lysninger vil definere forskellige opholdsmuligheder og oplevelser ved bevægelse igennem skoven, som står i tydelig kontrast til det åbne Amager Fælled landskab syd for konkurrenceområdet. entasis, view A, 1. runde Det er juryens vurdering, at forslaget er af høj æstetisk kvalitet med gode muligheder for en nuancerende viderebearbejdning. Det er samtidig vigtigt at der i konkurrencens 2. runde specielt lægges stor vægt på videreudvikling af forslagets funktionalitet og nuancering af de kritiske faktorer, herunder navnlig beplantningen. I projektets videre bearbejdning skal der være særlig fokus på nedenstående bemærkninger. Krav til opholdsarealer Forslaget arbejder med opholdsarealer ved den solbeskinnede sydfacade af KUA2 ud for studentercafeen og hovedindgangen. Der ønskes et mere detaljeret planudsnit af løsningen omkring hovedindgangen og under de to flankerende gavle, hvor der redegøres for hvordan det sikres at områderne kan udnyttes til de påtænkte funktioner og hvorledes det ved udformning af belægning etc. sikres at fladerne ikke indtages af løstparkerede cykler. Ud over opholdspladserne ved hovedindgangen, har juryen drøftet muligheden for at udvikle en siddetrappe i forbindelse med broerne over Emil Holms Kanal. Der ønskes indarbejdet et forslag til dette. Byrumsinventar (pavillon) Juryen finder Pavillionbygningens udformning interessant, men det er et ønske at pavillonens funktion bearbejdes og/ eller øges med andre eller flere relevante faciliteter, som f.eks. møde/grupperum (Studenterorganisationer/almindelige studieaktiviteter) og informationssted, således at den indgår i byrummet med større daglig betydning. I forhold til 1. runde tillades et mere ambitiøst økonomisk niveau, således at potentialet kan udvikles optimalt. Et forslag til udformning af mobilscenen ønskes tillige beskrevet/dokumenteret, med visuel dokumentation. Læ og skygge Der arbejdes i forslaget med fokus på at skabe skygge under løvdækket. I Danmark vil det være vigtigt at der sikres tilstrækkeligt lys og åbenhed under løvdækket, for at undgå sure huller og mørke zoner der ønskes en bearbejdning af forslaget som sikrer dette, se punktet beplantning. Vind er et meget vigtigt aspekt i Ørestad og vinden vil i sammenhæng med de store bygninger skabe turbulens og lokale vindforhold som vil påvirke vegetationen, som derved ikke vil udvikle sig så stringent som det vises i forslagets illustrationer. Vindforholdene ønskes belyst og effekten indarbejdet i forslagets beplantning, med henblik på at understøtte optimalt udeklima på torvet og samtidigt sikre forslagets visioner i forhold til beplantningen. Beplantning På torvet er skabt et vellykket samspil mellem fri åbne rum og beplantede rum, der ønskes ligeledes skabt en form for vekselvirkning mellem lukkede og åbne rum på Grønningen således at skovbeplantningen bliver mere åben og således at en begrænsning til konkurrenceområdet vil kunne fungere. Beplantningsideen skal bearbejdes således, at denne kommer bedre i samspil med stedets karakter og det åbne landskab på Amager Fælled. Det store udkig mod syn fra KUA2s indre torv ønskes bevaret i et vist omfang. Beplantningen er i forslaget meget mangfoldigt med mange forskellige plantetyper. Juryen finder, at forslagets styrke ikke vil blive væsentligt forringet, hvis der foretages en forenkling af dette, hvor variationen minimeres og plantetyperne optimeres i forhold til klimastabilitet, kroneåbenhed og driftegnethed. Det foreslåede plantegrid på 5x5m virker for småt idet der hurtigt vil blive meget tæt og mørkt under kronerne. Der ønskes foretaget en nuanceret bearbejdning af plantegrid og planteanvendelse med henblik på at sikre at tilstrækkelig lys og åbenhed, samt funktionalitet i forhold til de enkelte plantetyper. Visse af de foreslåede plantetyper er udsatte i forhold til udbredte plantesygdomme, der ønskes en kritisk gennemgang af plantetyper i forhold til dette. (europæisk lærk / smalbladet ask). Visse af de udpegede plantetyper har uheldige egenskaber i forhold til drift, med f.eks vindfølsomme kroner (Robinia), hang til ukrudsadfærd (skyrækker) dette ønskes overvejet i forhold til plantevalg. Belægninger Forslaget arbejder med flere typer belægninger, disse ønskes bedre belyst i forhold til teknisk og materialemæssig substans. På torvet beskrives en meget præcis naturstensbelægning med geometriske mønstere. Denne kræver en meget stabil bund, som det vil være vanskeligt at fastholde

13 UNIVERSITETSTORVET PÅ KUA, DOMMERBETÆNKNING XXX entasis, view D, 2. runde i forening med tilstrækkelige plantehulsopbygninger for de store træer, som medfører relativt store områder med risiko for sætninger i de ovenliggende belægninger. Forslagsstilleren skal beskrive hvorledes dette dilemma løses og om dette har økonomiske konsekvenser i budgettet. Inventar Forslag til byrumsinventar ønskes uddybet/nuanceret og i den sammenhæng ønskes ideen til vinteropbevaring ligeledes uddybet og den afledte konsekvens beskrevet. Der ønskes en løsning med færrest mulige driftomkostninger. Økonomiske konsekvenser skal belyses. Tilgængelighed (trafik) Ramblaens møde med Universitetstorve skal behandles med særlig fokus på den visuelle sammenhæng. Forslaget skal forholde sig til denne nye hovedport mod København, hvorfra det gående og cyklende hoved-flow vil komme. Trafikstrategi ønskes beskrevet og forslaget viderebearbejdet og nuanceret i overensstemmelse hermed i forhold til ørsel med handicapbiler, taxi og varekørsel, gennemgående cykeltrafik og brandveje. Parkering Handicapparkering er ikke tilvejebragt i tilstrækkeligt omfang og disse p-pladser skal i 2. Runde placeres så tæt på hovedindgangene som muligt. Cykeloverdækningerne syd for det store torv synes at skabe en barriere imellem grønning og torvet i forhold til ophold og aktivitet særligt overdækningerne i den østligste parkeringsgruppe vil på en uheldig måde påvirke dette. Disse ønskes flyttet og placeret således at der opstår bedre samspil ud imod grønningen. Der er for langt mellem de overdækkede cykelparkeringer og indgangene og placeringen understøtter ikke en hensigtsmæssig brug af cykelparkeringerne der skal etableres overdækkede cykelparkeringer tættere på hovedindgangene. Cykelparkeringernes antal ønskes nærmere dokumenteret. Cykeloversækningernes arkitektoniske og konstruktive substans ønskes nærmere dokumenteret, og den reelle visuelle konsekvens skal belyses. Ideen om de terrænintegrerede cykelstativer er interessant i de zoner som ikke altid er i brug som cykelparkering, men de ønskes bearbejdet efterfølgende, hvis de skal være gennemførlige. Der ønskes en kombination af cykelstativer, hvor de mest intensivt brugte parkeringer bliver en stativtype som er mere optimal. Typevalg af cykelstativer forventes i øvrigt først drøftet detaljeret i forbindelse med senere faser og skal ikke yderligere detaljeres. Bæredygtighed (materialer) De foreslåede materialevalg ønskes beskrevet mere systematisk og nuanceret i forhold til æstetiske egenskaber, drift-egenskaber og holdbarhed(bæredygtighed). Afledning af regnvand Forslaget er velbeskrevet med et koncept for regnvand for henholdsvis grønning og torv. Håndteringen af regnvand på torvet opfattes som meget vellykket, i samspillet med det sænkede areal og den ny bro. Dog ønskes der en bearbejdning af ideen omkring broen, se venligst afsnit vedr. Krav til opholdspladser. Belysning Belysningen knytter sig til færdselsmønstre og særlige steder belyst ved forskellige eksempler. Forslaget ønskes fastholdt og videreudviklet i en mere nuanceret bearbejdning hvor det samtidig sikres, at der skabes tryghedsløsninger, specielt langs stiforløbene i Grønningen, som er sikker i nattetimerne og hvor der samtidig skabes sikkerhed mod tyveri/hærværk. FORSLAGET I KONKURRENCENS 2. RUNDE Viderebearbejdningen af forslaget fra entatis følger i hovedtræk det overordnede koncept fra 1. runde. Generelt er forslagets koncept og funktionelle hovedide tilpasset og videreudviklet i overensstemmelse med juryens bemærkninger til 1. runde. Det er således lykkes at fastholde og udvikle mange af forslagets grundlæggende kvaliteter uden at gå væsentlig på kompromis med den konceptuelle hovedide. Dette er dog ikke lykkedes i relation til forslaget til udformning af cykelparkeringen, som i det bearbejdede projekt fortsat ikke udgør en overbevisende funktionel løsning eller visionær besvarelse af opgaven. Dette er en væsentlig årsag til at forslaget ikke har kunnet overbevise juryen. Nedenstående beskrives og fremhæves de væsentligste ændringer og justeringer der er foretaget i projektet gennem 2. runde. Træbeplantningen er ændret således at udbredelsen og afstanden mellem træerne er justeret, således at griddet indeholder færre træer, og således at træerne holdes inden for konkurrenceområdet. Tilpasningen til konkurrenceområdet har naturligvis svækket konceptets radikale konsekvens, men de grundlæggende rumlige, funktionelle og driftsmæssige aspekter er forbedrede i forhold til indvendingerne i 1. runde. Cykelparkeringen er bearbejdet, og en stor del af de cykelparkeringer, som tidligere var placeret i en

14 entasis, view A, 2. runde UNIVERSITETSTORVET PÅ KUA, DOMMERBETÆNKNING XXX entasis, view C, 2. runde entasis, view B, 2. runde bræmme på tværs af grønningen, er flyttet til- og koncentreret omkring torvets vestende samt tætpakket langs facaderne på KUA2 og KUA3. Dette har forbedret den samlede lokalisering af parkeringspladserne i forhold til afstand af hovedindgangene, men specielt placeringen af overdækkede cykelparkeringer langs facaderne på såvel KUA2 og KUA3 opleves som æstetisk skæmmende og vil blokere for kontakten mellem inde og ude og oplevelsen af torvets kvaliteter fra de bagvedliggende funktioner. meget vellykkede og raffinerede torvegulv, hæmmes forslaget fortsat af en udformning af cykelparkeringen, som hverken er visionær eller nytænkt. Løsningen af cykelparkeringsproblemet var og er konkurrencens væsentligste udfordring, hvilket er en væsentlig årsag til at dette forslag ikke er kommet i betragtning. Den efterspurgte redegørelse for de glasoverdækkede cykelrækker er ikke tilvejebragt, og løsningen er fortsat illustreret på et helt overordnet niveau, som ikke har kunnet overbevise juryen. Løsningen vil kræve store driftomkostninger til renhold. Sammenfattende kan det siges, at på trods af at det er lykkedes at tilpasse projektet til konkurrenceområdet, og at det i denne sammenhæng er lykkedes at bevare og videreudvikle de konceptuelle kvaliteter i relation til den bærende beplantningside og det

15 Kragh & Berglund, situationsplan UNIVERSITETSTORVET PÅ KUA, DOMMERBETÆNKNING 26 TERRÆN SKABER NICHER TIL OPHOLD CYKELPARKERING RA DIGE MB HC-PARKERING LAE N FUNKTIONEL ÆSTETIK KUA1 KAREN BLIXENS VEJ KUA2 Der har været stillet en række krav til funktionaliteten på Sdr Campus, hvilket er udgangspunktet for det endelige design. Alle objekter, materialer og rumligheder er valgt ud fra deres funktionalitet. Det sikrer en robust, holdbar og driftsikker løsning. 06 // P - UDLÆG CYKEL - GANGSTI SCENE CYKELSKOV SIG TEL Universitetstorvet består af et sammenhængende gulv, bestående af grå teglklinker. Formgivningen lægger op til et materiale med en høj plasticitet, Kragh & Berglund Christa Hellesøe Jensen beton og asfalt er valgt fra, pga. driftsmæssige udfordringer. Tegl er et bæredygtigt materiale, som patinerer smukt og somanna kan omlægges i Louise(fx Flach de Neergaar forbindelse med gravearbejde), uden at det går ud over gulvets samlede Johanna udtryk. Omtrent 90 % af Universitetstorvet er befæstet, det givereckerdal en meget urban mulitfuktionel flade. CYKELSKOV INI E LYSNING SIDEMØBLER FÆLLEDTORVET PAVILION FUGLETÅRNET CYKELSKOV STRAND FUGLEREDE OVERDÆKNING HC-PARKERING CYKELSKOV OPHOLD VED INDGANGEN DET HUMANISTISKE FAKULTETSBIBLIOTEK VANDPYTTER DIGE AKTIVITETSHAVEN OPHOLD PÅ ØER CYKELSKOV EMIL HOLMS KANAL RAMPE SKULPTUR Hans Kragh Cykelskove danner lukkede volumener, som tager højde for vindforholdene Jonas P. Berglund på torvet og er med til at skabe læ for opholdsarealerne. Overdækningen og pullerterne indgår i stammemotivet, og sikrer en fleksibilitet således at det ikke længere bare er en parkeringsplads, men også et areal, der kan bruges til fester, events, eller som en behagelig passage en varm sommerdag. Valget af varierende træsorter giver en højere biodiversitet og en større årstidsvariation. Opholdsarealerne er placeret, hvor man finder de bedste solforhold, i Intentionen med forslaget er at bryde med omginærheden af indgangene, i forbindelse med soleksponerede facader, samt på græsset på Grønningen. velsernes rationalitet og skabe rammerne for et infuglerederne er store opholdsmøbler. Deres udformning gør, at der er kluderende mange måder at sidde, ligge, balancere på - de udfordrer fantasien ogog uformelt byliv. Samtidigt er ideen at kreativiteten. skabe en unik sammenfletning mellem by og natur i Digerne er græsbakker, som bruges både til at opholde sig på, men også som grønne rumskabende indslag. en ny iscenesættelse, hvorved en ny type landskab Grønningen består af klippede og uklippede græsseropstår. og tagrør. Trægrupper giver læ. De klippede græsarealer, især helt inde ved Universitetstorvet bruges til eksamenslæsning, picnic og boldspil om sommeren - ligesom man kender det fra de traditionelle amerikanske campus.det grundlæggende TAGRØR GRÆSSARMERING virkemiddel er at tage et udpluk af naturfænomener fra Amager Fælled og nyfortolke Der er lægges stor vægt på, at skabe et campus, som kræver et lavt driftsniveau både mht materialer og funktionalitet. Det en ogforudsætter genindsætte dem i en ny sammenhæng på Unirobust enkelthed, som medfører en høj fleksibilitet og æstetik. versitetstorvet. Intentionen med dette er at skabe en FUGLEREDE KANAL urbanitet, der i sin komposition er inspireret af klassisk landskabsarkitektur, som samtidigt er et meget urbant rum- legende, æstetiske og inspirerende. HØJE GRÆSSER KLIPPET GRÆS DIGE VANDPYT TIETGENKOLLEGIET TAGRØR 5m 25 m KRAGH & BERGLUND Som på Amager Fælled orienterer man sig efter de rumlige elementer diget, kanalen, vandhullet, skoven, fuglereden, osv. Skalaen er tilpasset Universitetstorvets størrelse, således at det er behageligt at opholde sig der, både når der er mange mennesker, men også når der ikke er så mange mennesker. SKOV DIGE FÆLLED Forslaget aflæses som en fletning af natur og kultur, hvor naturens frie former invaderer byen og skubber til byens formelle systemer. Forslaget til belægninger præges i sin geometri således af mødet mellem to formelle systemer, hvor det bløde og tilfældige for- HØJE GRÆSSER 75 m 50 m 4 trænger det stramme og systemiske. Beplantningen aflæses mere entydigt som tilhørende naturen, med frie grupper af træer, som står tilfældigt mellem formationer af overdækkede og uoverdækkede cykelparkeringer ( cykelskove ) spredt i torverummet. Disse overholder stadig en ortogonal/parallel orden, men er placeret forskudt i forhold til hinanden i spillet mellem urban rationalitet og naturlig tilfældighed. Midt i torverummet friholdes gulvet for cykelparkeringer og træformationer, og herved skabes den centrale plads Fælledtorvet - flankeret af et fugletårn, som samtidigt står i sigtelinjen for Ramblaen og det åbne kig igennem Njalsgade og helt op til havnebassinnet. Forslaget rummer en interessant diskussion om mødet mellem kultur og natur, hvor forslaget tydeligvis er på naturens side. Forslaget forsøger at transformere natur til kultur, hvilket det ikke er lykkedes at skabe løsning ud af, som har kunnet overbevise juryen. Forslaget kommer med sit natursyn delvis i modsætning til konkurrenceprogrammets ønske om en urban løsning i modsætning til en parkagtig løsning. Løsningen vil givet vis tilføre en række nye brugsmuligheder og med sin uformelle struktur tilføre

16 Der sigtes efter et højt æstetisk niveau igennem funktionaliteten på Sdr Campus. Alt har en funktion. Det er dermed udformningen af de funktionelle krav, som skaber arkitekturen. De forskellige elementer tillægges en flerfunktionalitet, for at sikre en høj fleksibilitet. Det gøres ved at arbejde ud fra forskellige motiver. Et udvalg af typiske elementer fra Amager Fælled, er fortolket og tillagt nye funktioner. Motivet med stammeskoven genkendes i cykelparkeringen, hvor både træer, søjler til overdækningen og pullerter indgår i motivet. Ved at arbejde med motiver på den måde, åbnes der op for, at lægge flere funktioner ind i elementerne. En cykeloverdækning, er også en stammeskov og en pavillon til ophold. De fortolkede objekter bliver flertydige og dermed fleksible i deres anvendelighed. De inspirerer og pirrer nysgerrigheden. 3 Om sommeren er der loppemarkeder på det nye torv. Det er ved at være et tilløbsstykke, så det handler om at komme tidligt om morgenen, hvis man vil finde de gode ting. Lokal, 54 år Kragh & Berglund, view A UNIVERSITETSTORVET PÅ KUA, DOMMERBETÆNKNING en mental åbenhed i forhold til at kunne indtage torvet med nye aktiviteter som ikke nødvendigvis er AMAGER FÆLLED indtænkt BESTÅR MESTENDELS i det AF EN STOR klassiske FLADE. DOG ER byrums DER SMÅ RUMLIGE stramme og disciplinerede LANDSKAB æstetiske koreografi. Rumligt bevirker den VARIATIONER, SOM MAN ORIENTERER SIG EFTER. DET ER FX DIGET, KANALER, SMÅSKOVE, GRÆSTUER, VANDHULLER OSV. DE SKABER SMÅ RUM I DET STORE naturlige uorden, at formel klarhed og aflæselighed udebliver, hvilket forslagsstilleren tydeligvis har ønsket. Dette bevirker desværre også, at forslaget visse steder vil virke rodet, tilfældig og uoverskueligt. Cykelskovene vil udgøre bevægelsesmæssige barrierer og tilføre et uoverskueligt visuelt kaos, som vil stimulere fritænkere til at efterlade cyklen der, hvor man føler lyst til det, hvilket er stærkt problematisk for en samlede brug af området. Forslaget rummer mange små og isoleret set fine opholds- og aktivitetselementer, som hver for sig vil være æstetisk og funktionelt interessante. Rederne udgør nytænkte bænke og opholdselementer, METODE ET som UDVALG AF sikkert DE KARAKTERISTISKE vil understøtte RUMLIGE ELEMENTER FORTOLKES et dynamisk OG miljø med TILFØJES NYE FUNKTIONER. DET GIVER NOGLE OBJEKTER, HVIS FUNKTIONER OPFYLDER BÅDE SPECIFIKKE BEHOV, MEN SOM OGSÅ ER TILSTRÆKKELIGE FLEKSIBLE nye opholdsmuligheder. TIL, AT DE ER ÅBNE FOR NYE ANVENDELSESMULIGHEDER. Strandtrappen udgør en pendant til den allerede eksisterende vandtrappe foran KUA1 i sig selv en spændende løsning, som vil skabe et socialt teater på tværs af Emil Holms Kanal. Fugletårnet, placeret i Ramblaens sigtelinje, synes indført som et symbolsk element, der kigger fra naturen og ind i byen. Dette er et interessant tilskud til forslaget, som stiller natur/kultur-dialogen til diskussion på en sjov måde. Forslagets løsning af cykelparkeringsproblemet forekommer ved første øjekast interessant. Koblingen af klassiske cykelstativer i stænger, delvist overdækkede 28 Jeg cykler over Universitetstorvet hver dag, når jeg skal aflevere eller hente min søn. Nogle gange stopper vi her på vejen hjem. Min søn synes det er sjovt at klatre på de store fuglereder. Lokal, 32 år 29 KRAGH & BERGLUND af glastage, der kan omstilles til udendørs langbordsoptillinger er ikke set før og herved nytænkt. Juryen kom dog hurtigt til den konklusion, at det næppe er udendørs langborde i store mængder der søges i relation til at skabe et aktivt studiemiljø på campus. Løsningen forekommer en smule fortænkt, også hvis man påtænker den nødvendige praksis i forhold til opbevaring og håndtering af stole og bordplader. Selve den foreslåede glasoverdækning af cykelparkeringen vil, med placering af træerne imellem glastagene, kræve omfattende vedligeholdelsestiltag til rengøring og fjernelse af blade. Dette bevirker at løsningen vil være uanvendelig i praksis. De primære strømme af cykler og gående til- og imellem hovedindgangene til KUA2, KUA3 og fakultetsbiblioteket, samt videre til de tilstødende områder, via broer, gade- og portåbninger, vil kunne fungere og understøtte de nødvendige forbindelser. Adgangen fra torvet og til KUA3, samt mod broen til KUA1 savner dog en mere synlig og direkte føring, hvilket blokeres af cykelskovene. Flowet i forhold til brandredningsveje og adgang for forsyningsbiler, taxier og handicapbiler m.v. synes generelt løst, dog er det uklart hvordan funktionaliteten omkring KUA3 s hovedindgang er tænkt. Forslaget arbejder med én type teglbelægning, som konsekvent indgår i alle de belagte arealer som ét sammenhængende næsten retningsløst gulv, der afvikles ind mod bygningerne uden overgange eller zoner. Herved skabes en løsning som i sin enkelhed understøtter det naturlige formelle system, med bløde afskæringer ud mod Grønningen og elementer placeret tilfældige steder på gulvet. Løsningen har desværre også den konsekvens at randzonerne mellem plads og bygninger kommer til at fremstå uforløste, forladte og tomme for indhold. Dette vil desværre friste mange gode cyklister til lidt naturnær parkering uden snærende formelle rammer. Omfanget af belagte arealer virker passende og de grå teglsten vil kunne spille sammen med de allerede anvendte beton og naturstensmaterialer i de eksisterende belægninger og de fremtidige belægninger omkring KUA3. Forslaget til belysning iscenesætter forslagets rumlige og funktionelle hovedelementer, herunder primært cykeloverdækningerne og Fælledtorvet. Ud over dette understøtter indbyggede runway - lamper positionen af den gennemgående hovedcykelrute om natten. Forslaget til udformning af Grønningen indgår i den grønne invasionsstrategi, hvor de organisk udformede felter af klippede- og uklippede græsser strækker sig ind mod torvet, hvor de fader ud i mindre tuer og vandpytter i torvebelægningens udkant. Grønne diger, som de kendes fra Fælleden, anvendes til at skabe rum og nye interessante opholdsmuligheder, både på grønningen og på pladsen, hvor studentercafeens udeophold afgrænses af et dige. Træerne er forsøgt placeret der hvor man forventer at vinden skal brydes, men der foreligger ikke egentlige vindsimuleringer som understøtter dette. De viste placeringer og det viste omfang af læskabende beplantning vil ud fra juryens vurdering ikke være tilstrækkelig til at skabe signifikant forbedring af vindklimaet på Universitetstorvet eller på Grønningen.

17 Kristine Jensens Tegnestue, situationsplan 07 // KRISTINE JENSENS TEGNESTUE Situationsplan 1:750 Kristine Jensens Tegnestue Thoudal /Rådgivende ingeniørvirksomhed Belysningskoncept og lysdesign Vind og Klima Kristine Jensen (landskabsarkitekt) Thomas Vesterbæk (cand.mag) Line Krath (arkitekt) Peter Møller (arkitekt) Lasse Sortkjær (designer) Marianne Kynde Hestbech (stud.polyt) Bo Thoudal (ingeniør) Bjarne Frost (arkitekt/designer) Lektor Michael R. Rasmussen, Institut for Byggeri og Anlæg Projektets bærende arkitektoniske idé sammenfattes som 3 arkitektoniske hovedelementer: Pladsen, Broen og Grønningen. Forslagsstillerne beskriver pladsens inspiration hentet fra nutiden og med vide rammer for brugsmuligheder. Svævende over det store byrum strækkes det lette tag, som en bro båret af spinkle søjler. Broens underside fremstår som et lysende spejlende loft, der reflekterer rummets bevægelser af menneskemylder og farver. Broelementet måler 20x180 meter og strækker sig i hele byrummets længderetning fra indgangsporten ved Ramblaen mod vest til Emil Holms Kanal mod øst, hvor broen har en udkragning over kanalen, der er udformet som en stor attraktiv terrasse. Gående Primære ruter 15 m Gående Sekundære ruter Cyklende Service/Brandvej 75 m 150 m 1 cm 5 cm 10 cm Kristine Jensens Tegnestue argumenterer i konkurrencens 1. runde for at tilføje Universitetstorvet et markant arkitektonisk element i form af en brokonstruktion, der efter forslagsstillernes opfattelse skal sikre torvet den nødvendige brugsplads og samtidig tilbyde byrummet et supermøbel med varierede muligheder for ophold, cykelparkeringsoverdækning og som scene i Universitetstorvets centerområde. Hovedidéen virker umiddelbart både dristig og spændende men også meget voldsom på trods af mange fine tanker og stor indlevelse i de brugsmæssige kvaliteter og muligheder af broen som urbant element. Broens møde med Grønningen og Universitetstorvets omkransende bygninger får specielt i torvets vestlige afsnit karakter af barriere. Det er juryens opfattelse, at forslaget har bidraget positivt i diskussioner om mere generel vurdering af skalaforhold i 7,5 m 37,5 m 75 m 1 cm 5 cm 10 cm 5 Universitetstorvet Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue

18 UNIVERSITETSTORVET PÅ KUA, DOMMERBETÆNKNING KRISTINE JENSENS TEGNESTUE byrummet: Hvor langt kan og skal man udfolde sig med arkitektoniske virkemidler? Forslaget afprøver således stedets mange muligheder men illustrerer samtidig også stedets begrænsninger. Broens trædæk giver muligheder for varieret ophold på mange forskellige niveauer. På toppen med udsigt over Fælleden, siddepladser orienteret mod torvets centrale scene og opholdsmuligheder ved Emil Holms Kanal. Juryen tvivler imidlertid på, at der kan etableres acceptable læforhold på det store trædæk, samtidig med at der utvivlsomt er stor risiko for vindtunneleffekt under dækket. På Grønningen antydes gode muligheder for udformning af store brugbare grønne rum. Byrumsinventar belyses kun sparsomt. Pavillonens placering og konstruktion i rustfri stål er fint tænkt i overgangen mellem torv og grønning. Juryen frygter at området under broens meget store flade ofte vil ligge skyggefuldt hen. Der savnes generelt flere træer og grønne elementer i form af bede på torvet. Ramblaens møde med Universitetstorvet virker uvelkommen og rodet, hvorved den visuelle orientering nedsættes. Cykel- og gangflow på langs af torvet virker afklaret, mens flowet på tværs er meget trangt med stor risiko for blokering ved mere udisciplineret cykelparkering. Den overdækkede cykelparkering virker effektiv men forekommer i store områder som en barriere. Cykelparkeringen ved hovedindgangen til KUA3 virker helt kaotisk. Der savnes hc-parkering tæt på hovedindgangen ved KUA3. Cykelstativernes meget lange tværgående bøjler virker massive og arkitektonisk uafklarede. Der er generelt tænkt bæredygtighed ind i projektet. Kontrasten mellem den raffinerede brokonstruktion, stålsøjler og trædæk i kontrast til pladsens rå flade, enten som lys asfalt eller insitustøbt betonbelægning, virker enkel og tiltalende. Vandafledningen er i fin overensstemmelse både med hensyn til landskabsbehandlingen af Grønningen og i forhold til udformningen af torvets plangeometri. Sammenfattende blev det besluttet at fravælge forslaget, fordi det indebærer konstruktion af dæk af så betydelig udstrækning, at juryen vurderede, at disse løsninger svækker torvets funktion som bindeled mellem bygningerne, samtidig med at cykel- og biltrafikken komprimeres på en uheldig måde. Det er også juryens vurdering, at de spektakulære, højt placerede opholdsarealer ikke vil have den tilsigtede brugsværdi men snarere forringe oplevelsen af opholdsarealer. Endelig må juryen konkludere, at de store dæk vil kræve ledningsomlægninger, funderinger og konstruktioner, som ikke er indeholdt i forslaget. Kristine Jensens Tegnestue, view A Forslagets lysdesign er enkelt og understreger effektfuld og vellykket projektets grundlæggende idé. Eksempelvis vil de foreslåede LED lysbånd integreret i broens værn smukt understrege forløbet af broen i de mørke timer.

19 Polyform Arkitekter ApS, situationsplan // KUA cykelparkering KUA hovedindgang café café-ophold Frederik Friborg Nielsen cykelparkering ophold sølvpil 2.65 Katharina Danamyr scene lystmast værn 2.79 KUA opholdsmøbel stillezone vareindlevering 6.62 Søren Jensen Rådgivende Duncan Horswill Ingeniørfirma A/S Steen Berthelsen 6.37 stele indgang KUA 1 handicapparkering handicapparkering hovedindgang Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S 2.84 LAR-basin 2.82 Det Humanistiske Fakultetsbibliotek boldbane græsarmering cykelparkering petanquebane 2.82 hæk brandvej aktivitetshaven Emil Holms Kanal gråpopler belysningspullert studielund vimpel Universitetstorvet på KUA 1. Fase og der placeres yderligere cykelparkering. Ud over dette består forslaget af en grønning som en naturlig fortsættelse af den bestående Grønning syd for konkurrenceområdet. Christer Nesvik sidderampe 2.82 Jonas Sangberg Thomas Kock 2.72 ladcykler pavillon 2.92 N opholdsmøbel Polyform Arkitekter ApS handicapparkering bookstore POLYFORM ARKITEKTER APS Intentionen med forslaget er at skabe et byrum der udfolder den menneskelige oplevelse og indsigt, kulturelle fællesskaber og kommunikation på tværs af grænser. Dette søges realiseret ved at udforme et rektangulært og bølgende flyvende tæppe i in-situ-støbt beton som indskriver sig som torvets centrale scene, der rummer torvets primære aktiviteter og overdækker cykelparkeringer. Grebet har til hensigt at skabe et torv som ikke primært er domineret af parkerede cykler, og samtidigt anvendes tæppet til at iscenesætte en række fænomener, som understøtter de ønskede urbane aktiviteter og æstetiske kvaliteter. Omkring tæppet, langs bygningerne, afvikles de primære trafik- og driftfunktionaliteter, Forslaget løser med det flyvende tæppe den overdækkede cykelparkering på en interessant og nyskabende måde og frigør samtidigt areal til sociale torveaktiviteter på det skabte dagligstuetæppe. Herved imødekommer forslaget programmets ønske om at se nye løsninger på cykelparkeringsproblemet. Forslaget skaber imidlertid hermed også problemer, som juryen har fundet så tungtvejende, at projektet ikke er gået videre til 2. runde. Dels vil det flyvende tæppe bag sine egne foldninger skabe relativt klemte bagsider, som vil opleves som uhensigtsmæssige gyder, hvorfra torverummet ikke er synligt. Dette vil også gøre sig gældende inde fra de omkringliggende bygninger, i såvel KUA2, KUA3 og biblioteket. Dels vil det sociale torvetæppe være præget af skrå flader i stort omfang, oplevelsesmæssigt interessante og visuelt stimulerende, men reelt vanskelige at anvende i praksis. Snarere vil tæppet fra flere sider opfattes som en bevægelsesog aktivitetsmæssig forhindring. Dette vil specielt

20 UNIVERSITETSTORVET PÅ KUA, DOMMERBETÆNKNING POLYFORM ARKITEKTER APS vil afstedkomme kaotiske og meget skæmmende problemer med ophobning af cykler. Kapaciteten i del overdækkede cykelpladser er ikke dokumenteret, og det skønnes, at den ønskede kapacitet ikke kan rummes i den viste geometri. Løsningen af dette vil medføre, at de påpegede problemer i forhold til tæppets negative effekter vil øges. De primære strømme af cykler og gående til og imellem hovedindgangene til KUA2, KUA3 og biblioteket, samt videre til de tilstødende områder, via broer, gade- og portåbninger, vil kunne fungere og understøtte de nødvendige forbindelser. Dog vurderes det, at cykelløsningen som nævnt vil medføre en stedvis ophobning, som vil blokerer flowet på campus og udgøre et problem i forhold til brandredningsveje og flowet af forsyningsbiler, taxier og handicapbiler mv. Forslaget til udformning af Grønningen synes at afspejle en ambition om at løse det grønne landskab på en måde, som ikke anfægter den konceptuelle styrke i det flyvende tæppe. Herved bliver denne del af projektet ikke særlig signifikant eller interessant. Den landskabelige behandling af Grønningen forekommer samtidigt unuanceret, og de viste stiforbindelser ud over den store hovedsti forekommer umotiverede, hvilket bestyrker fornemmelsen af, at dette område ikke har haft forslagsstillerens store interesse. Træerne er forsøgt placeret der, hvor man forventer at vinden skal brydes, men der foreligger ikke egentlige vindsimuleringer som understøtter dette, og ud fra juryens oplysninger, vil den viste beplantning ikke være tilstrækkelig til at skabe forbedring af vindklimaet på torvet. Endelig må juryen konkludere, at de store dæk vil kræve ledningsomlægninger, funderinger, membranløsninger og konstruktioner, som ikke er indeholdt i forslaget. Polyform Arkitekter ApS, view A Forslagets omfang af belagte arealer og overflader virker i store træk velproportionerede og godt afbalanceret i forhold til pladsens ønskede størrelse, anlæggets karakter og de omgivende arealer. Materialeanvendelsen er moderne og velafstemt i forhold til de øvrige områder omkring KUA. Forslaget til belysning iscenesætter det flyvende tæppe og vil understøtte, at der skabes et flot og interessant sted også i de mørke timer. gælde i vinterhalvåret. Tæppets formelle geometri medfører, at dette problem ikke vil kunne løses ved en bearbejdning. Forslagets håndtering af cykelparkeringerne er interessant og nytænkt for så vidt gælder de overdækkede cykler, som placeres under det flyvende tæppe tæt på de primære indgange. De øvrige cykelparkeringer synes til gengæld overladt til en lidt fantasiforladt placering langs KUA2 s facade og i en cykelgårdhave syd for KUA3 s hovedindgang. Specielt området omkring KUA2 s hovedindgang er foreslået løst stort set som området henstår i dag med fritstående cykelstativer i rækker, hvilket med stor sikkerhed igen