Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Transkript

1 Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

2 EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE

3 FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde med små landsbyer til tæt bebyggede områder integreret i København. Byområdets store rekreative areal Amager Fælled er overvejende skabt ved opfyldninger. I dag er der kun små strækninger tilbage af den oprindelige kystlinje. Den første større landvinding på ca. 450 ha blev foretaget vest for Artillerivej i perioden Herved blev Islands Brygge inddæmmet. Strækningen syd herfor og frem til Slusen blev opfyldt med renovation i årene frem til 1971.

4 FORUNDERSØGELSE TOPOGRAFI Terrænet på Amager er lavt og fladt. Terrænforskellene på øen er så beskedne, at de ikke umiddelbart kan opfattes.

5 FORUNDERSØGELSE BYDELSATLAS Fælleden opdeler byområdet i to dele. Mod vest Islands Brygge og mod øst Amagerbro og Sundbyerne. Grænserne er en del af de dominerende træk i oplevelsen af byen.

6 FORUNDERSØGELSE BYSKABSATLAS

7 FORUNDERSØGELSE KØBENHAVNS HOVEDTRÆK

8 FORUNDERSØGELSE ANDET MATERIALE Kommuneplan 2015 og Fingerplan 2017

9 FORUNDERSØGELSE ANDET MATERIALE Vejstøj

10 FORUNDERSØGELSE OPSAMLING OG REGISTRERINGSRUTE placer grundkort her

11 ANALYSE UDPEGNING AF EGENART DOMINERENDE TRÆK Overordnet grøn og blå struktur I en bymæssig skala er den grønne og blå struktur dominerende. A F ll d K l b d F ll d f tt h lt d t Amager Fælled og Kalvebod Fælled opfattes helt overordnet som en helhed, samtidig med, at Amager Fælled opfattes som et selvstændigt grønt område.

12 ANALYSE - UDPEGNING AF EGENART DOMINERENDE TRÆK Byrum og retning De store by- og vejrum har hovedretning nord/syd rettet mod byens centrum. Enkelte trafikårer krydser fælleden i øst vestlig retning.

13 ANALYSE - UDPEGNING AF EGENART DOMINERENDE TRÆK Rumlig struktur Fælleden afgrænses hovedsagelig af klare overgange g mellem det flade, åbne landskab og den bebyggede struktur. Den bebyggede struktur omkring Fælleden har forskellige karakter: Grøn kant: Kolonihaver langs Artillerivej Tydelige bygningsfronter: Kompakt karrébebyggelse langs Artillerivej Sløret kant: Institutionsbyggeri i Fælledens yderkant Massiv kant: Ørestad Nord med store volumener Jævn kant: Metroen Kompakt byggeri: Bella Kvarter i fremtiden

14 ANALYSE - UDPEGNING AF EGENART DOMINERENDE TRÆK Grøn og blå struktur Fælleden består af en mosaik af forskellige grønne og blå strukturer. Overordnet opleves den del af fælleden, som ligger nord for Vejlands Allé og vest for Artillerivej som en enhed. Naturen domineres af spredt beplantning, som er tættest mod nord og åbner sig mod syd.

15 ANALYSE- UDPEGNING AF EGENART BEBYGGELSESMØNSTRE Infrastruktur Ørestads Boulevard og Metroen danner en skarp kant mod øst. Vejlands Allé deler Amager Fælled og Kalvebod Fælled. Vandløb og beplantning understøtter opdelingen. Artillerivej i den vestlige del er med sit lige forløb en tydelig grænse, men visuelt går fælleden på tværs. Stierne går på kryds og tværs af hele fælleden. En planlagt grøn cykelrute går på tværs af området.

16 ANALYSE- UDPEGNING AF EGENART BEBYGGELSESMØNSTRE Bebyggelse Metroen og den bagvedliggende bebyggelse danner en tydelig kant mod øst. Mod syd-øst ligger massiv bebyggelse med Bella Center og den kommende karrestruktur og højhuse ved Bella Center. Mod vest ændrer bebyggelsen karakter fra lave, spredte kolonihaver til mere urban bebyggelse med rækkehuse og etagebyggeri mod nord. På fælleden ligge enkelte bebyggelser. Mest markant er golfbanen syd for Vejlands Allé og vandrehjemmet på Amager Fælled. I den nordlige del ligger kolonihavehuse og enkelte institutioner.

17 ANALYSE- UDPEGNING AF EGENART BEBYGGELSESMØNSTRE Sigtelinjer og landemærker Centralt på fælleden ligger tre høje i et overvejende fladt terræn. Mod nord og vest fremstår København klart afgrænset bag fælledens beplantning. Mod øst åbnes op for længere kig. Mod syd er der meget lange uforstyrrede grønne kig, afbrudt af Ørestad og området omkring Bella Center.

18 ANALYSE- UDPEGNING AF EGENART BEBYGGELSESMØNSTRE Rumlig oplevelse Beplantningen består primært af mindre træer og buske, der sammen med de tre centrale høje danner grænser og rum. Særligt mod syd åbner fælleden sig op til mødet med Vejlands Allé.

19 ANALYSE - UDPEGNING AF EGENART BYARKITEKTONISKE ELEMENTER Landskabselementer der definerer egenarten Stier Krat Buske Træer Grøfte Bakker Sø Bro

20 ANALYSE - UDPEGNING AF EGENART BYARKITEKTONISKE ELEMENTER

21 ANALYSE - UDPEGNING AF EGENART BYARKITEKTONISKE ELEMENTER

22 ANALYSE - UDPEGNING AF EGENART BYARKITEKTONISKE ELEMENTER

23 PROGRAM Programpunkter Programpunkter for alternativ til Ørestad Fælled Kvarter Amager Fælled og Kalvebod Fælled udgør et sammenhængende grønt område, der strækker sig fra det bebyggede Islands Brygge til det sydlige Amager. Terrænet er fladt med undtagelse af nogle få bakker og beplantningen spredt og generelt lav. Det flade terræn med åbne vidder gør, at det er et vanskeligt sted at bygge, og det vil få store konsekvenser for den fremtidige oplevelse af fælleden, hvis der bygges på området, der i dag er udlagt til campingplads. I forbindelse med lokalplanen for campingpladsen blev det derfor også besluttet, at alle bygninger skal være i ét plan med grønne og relativt flade tage, for at bebyggelsen Kan falde naturligt ind i landskabet. I forhold til at planlægge en ny bydel i området er defineret følgende programpunkter: Sammenhængende grøn struktur Egenart: Grøn sammenhæng med karakter af vild natur fra Islands Brygge til det sydlige Amager. Opmærksomhed på: Bevare den grønne sammenhæng. Tage udgangspunkt i den eksisterende naturtype /den vilde natur. Sigtelinjer og åbenhed Egenart: Den lave beplantning på fælleden skaber åbenhed og lange kig i flere retninger. Mod syd er et langt kig ud over landskabet. Byen er placeret bag landskabet. Opmærksomhed på: Bevare det åbne kig nord / syd. Bevare mulighed for kig på tværs af området. Bevare en åbenhed, så der i fremtidig bebyggelse er sammenhæng med fælleden, både ved direkte kig og ved kontakt med landskabet. Overgang mellem bebygget og ubebygget Egenart: Der er en klar afgrænsning mellem bebyggelse b i kanten af fælleden og naturen. Stedvis brydes princippet med enkeltstående, lave bygninger, som fremstår tydeligt, da beplantningen på fladen er lav.

24 PROGRAM Programpunkter Trafikal vurdering Opmærksomhed på: Bebyggelse placeres i naturen. Vejlands Allé danner med vejareal og kanaler en skarp afgrænsning der kan sløres / opstrammes af beplantning. Fliget kant mod fælleden, der giver mulighed for at landskabet trækkes op til og ind imellem bebyggelsen. Organisk struktur Egenart: I den nære skala er fælleden struktureret af beplantning, stiforløb, vandløb, bakkerne. Rumligheden dannes af naturens elementer. Opmærksomhed på: Respektere den overordnede struktur defineret af bakkerne, de levende hegn, søer og kanaler. Bevare lange kig fra centrale stiforløb og indgange til fælleden. Bebyggelsesstruktur Egenart: Der er enkeltstående, lave bygninger på fælleden. Opmærksomhed på: Samlet set vurderes det, at det er yderst vanskeligt at bygge på området. I forbindelse med eventuel bebyggelse bør, der være opmærksomhed på: Bevare det flade terræn, der giver mulighed for at trække naturen helt op til og ind i bebyggelsen. Fortætning kan ske omkring eksisterende adgangsvej ved vandrehjemmet. Bebyggelse i højst 4-6 etager for at bevare kontakten til fælleden. Trafikal vurdering Der kan kun anlægges én vejadgang til området (Vejlands Allé og Center Boulevard). Det vurderes at trafikken fra et nyt byggeri på campingområdet i samme størrelsesorden som Ørestad Fælled Kvarter vil kunne håndteres i krydset Vejlands Allé og Center Boulevard. Det vil dog betyde, at afviklingen af trafikken forringes yderligere især i eftermiddagsspidstimen. Det skal overvejes, om parkeringsnormen bør ændres, da afstanden til stationen øges. For at minimere gangafstanden til metroen og sikre at flest mulig benytter metroen bør der etableres en direkte stiforbindelse.