BILAG C ETABLERING AF DETEKTORSPOLER

Transkript

1 Side 1 af 33 BILAG C ETABLERING AF DETEKTORSPOLER Maj 2012

2 Side 2 af 33 Teknisk arbejdsbeskrivelse Etablering af detektorspoler Maj 2012 Dokument nr. A Revision nr. 4 Udgivelsesdato 30. maj Udarbejdet PHN (Cowi) Kontrolleret RR, LKB, BN, BESH (Vejdirektoratet) Godkendt PEY (COWI)

3 Side 3 af 33 Indholdsfortegnelse 1 Alment Baggrund Afgrænsning Terminologi Principper og anvendelse Referencedokumenter Materialer og værktøj Detektorspoleledning Opbygning af detektorspoler in situ Præfabrikerede detektorspoler Kabelrør Samlinger Anvendelse af samlemuffe Anvendelse af forseglingsbånd Samlebrønd Detektorkabel Trafikledelse (TL) Signalanlæg (SIG) Trafikstatistik (TRA) Fugemasse Primer Kogekar Skæremaskine Trykluftanlæg Affaldsbeholder Dokumentationsværktøjer Udførelse Generelt Sikkerhed på arbejdspladsen Trafiksikkerhed og afvikling 1818

4 Side 4 af Projektering af detektorspoler Detektorspoler til forskellige formål Detektorspoler til anvendelse i signalanlæg Detektorspoler til anvendelse i TL-systemer Spoledimensioner og detektorspoleriller Skæring af rille Rillehjørner Klargøring af rille - rengøring og priming Trykluftsanlæg/højtryksrenser Installation af detektorspoleledning Udstøbning af rille Detektorspoletilledninger Fremføring af detektorspoletilledning gennem ubefæstet sideareal Faseopdelt arbejde Samling af spoletilledning og detektorkabel Nedgravning af detektorkabel Installationer til Trafikstatistik (TRA) Installationer til signalanlæg (SIG) Installationer til trafikledelsessystemer (TL) Samføring af kabler Mærkning og opmærkning Fejl på detektorspoleinstallationer Retablering af arealer Kontrol og dokumentation Entreprenørens egenkontrol Krav til målemetoder og måleinstrumenter Megning Induktansmåling Bygherrens fagtilsyn og kontrol Installationsindmåling Installationsindmåling Installationsindmåling Installationsindmåling Dokumentation af installation 3333

5 Side 5 af 33 1 Alment Dette dokument er udarbejdet for Vejdirektoratet med henblik på at fungere som teknisk arbejdsbeskrivelse for etablering af detektorspoler til trafikdetektering på statsveje. Den tekniske arbejdsbeskrivelse omfatter generelle krav til materialevalg og -anvendelse samt beskrivelser af arbejdsprocedurer for detektorspoleetableringen. Den tekniske arbejdsbeskrivelse skal følges under iagttagelse af de konkrete forhold - herunder fx vejbelægningens beskaffenhed, muligheder for afspærring i forbindelse med udførelsen m.v. I den udstrækning den tekniske arbejdsbeskrivelse anvendes i forbindelse med andet dokumentationsmateriale (fx udbudsmateriale) skal entreprenøren være opmærksom på, at dele af det andet dokumentationsmateriale kan rumme krav, der strider mod det, der fremgår af denne arbejdsbeskrivelse. Det vil i sådanne tilfælde fremgå af det andet dokumentationsmateriales rangordning af dokumenter fremgå, hvilken status den tekniske arbejdsbeskrivelses formuleringer skal tillægges. Entreprenøren skal rette henvendelse til fagtilsynet, hvis han konstaterer, at det konkrete arbejde ikke kan udføres efter denne arbejdsbeskrivelse uden afvigelser. Dokumentets krav til materialevalg og -anvendelse samt til arbejdsprocedurer skal følges medmindre andet eksplicit aftales inden for en specifik entreprise. Dokumentets anvisninger kan ikke stå alene, men skal i enhver entreprise anvendes under hensyntagen til eventuelle specielle forhold, som måtte være påpeget i entreprisegrundlaget, gældende lovgivning og retningslinjer i vejregler samt eventuelt supplerende materiale som måtte indgå i entreprisegrundlaget. 1.1 Baggrund Nærværende tekniske arbejdsbeskrivelse for etablering af detektorspoler er udarbejdet for følgende tre anvendelsesområder i Vejdirektoratet (VD): - Trafikledelse (TL), ifm. diverse trafikledelsessystemer som primært etableres på motorvejsnettet - Signalanlæg (SIG), ifm. trafiksignaler i kryds på statsvejnettet - Trafikstatistik (TRA), ifm. trafikregistreringsstationer etableret på hele statsvejnettet (motorvej og andre veje)

6 Side 6 af 33 Den tekniske arbejdsbeskrivelse er en opsamling af VDs praksis og erfaringer indenfor disse områder. I den udstrækning, der er forskelligheder indenfor anvendelsesområderne, vil det fremgå af denne tekniske arbejdsbeskrivelse. Detektorspoler udformet iht. denne tekniske arbejdsbeskrivelse skal alene vurderes iht. den tekniske arbejdsbeskrivelses krav og kontroller, og ikke ift. om en given detektorspole fungerer i en given sammenhæng med et nærmere specificeret stykke måleudstyr e.l. Det forudsættes således, at detektorspolerne som udstyr er velvalgt til det formål de skal dække og velintegreret i den udstyrssammenhæng de skal indgå i, og at disse forhold af anden dokumentation fremgår værende tilgodeset. 1.2 Afgrænsning Denne tekniske arbejdsbeskrivelse kan ikke alene udgøre grundlaget for implementering af detektorspoler, idet dens fokus er på funktion, materialevalg og arbejdsgange. Anvendelse af den tekniske arbejdsbeskrivelse forudsætter således, at følgende forhold tages i betragtning: 1 Arbejdet udføres på grundlag af et almindeligt anerkendt aftalegrundlag, fx AB92. 2 Den tekniske arbejdsbeskrivelse udgør et af en samling af dokumenter, som beskriver en konkret entreprise, og at det af det øvrige materiale klart fremgår, hvorledes den tekniske arbejdsbeskrivelses specifikationer og anvisninger skal prioriteres ift. hvad der måtte fremgå af det øvrige materiale. 3 Den tekniske arbejdsbeskrivelse er baseret på de generelle erfaringer, der er indhøstet ved etablering af mere end 1500 detektorspoler på motorveje samt et endnu større antal detektorspoler på andre statsveje - typisk i forbindelse med signalanlæg. Specifikke entrepriser kan derfor have andre eller supplerende krav, der i givet fald skal beskrives i entreprisematerialet fx i de særlige arbejdsbeskrivelser, SAB-Teknik og SAB-SOS (Styring og Samarbejde) eller i SB. 4 Eksempler på entreprisespecifikke oplysninger, der skal fremgå af SAB-Teknik er: - detektorspoledimensioner - detektorspoleplacering - antal vindinger i detektorspole - anvendelse af specielle kabler eller ledninger (fx ved ekstraordinært lange afstande mellem detektorspole og måleudstyr) - valg af indmålingskrav/-specifikationer ift. beskrivelserne i den tekniske arbejdsbeskrivelse eller evt. specificering af alternative indmålingskrav/-specifikationer - formater 1 for forskellige dokumentationsleverancer - udformning af føringsveje, herunder anvendelse af trækrør 1 filformater aht. Vejdirektoratets mulighed for at læse og vedligeholde dokumentationen

7 Side 7 af 33 5 Eksempler på entreprisespecifikke oplysninger, der skal fremgå af SAB-SOS (Styring og Samarbejde) er: - håndtering af entreprisegrænseflade, hvor entreprisen kun omfatter etablering af detektorspoler - fx termineret i samlebrønd eller ført ud til vejkant - og ikke den samlede etablering af detektorspoler samt fremføring og tilslutning af tilledninger til/i vejstation - forhold relateret til sikkerhed, sundhed og miljø - bygherrens fagtilsyn 6 Eksempler på entreprisespecifikke oplysninger, der skal fremgå af SB er: - bestemmelser om håndtering af fejl på udført arbejde - bestemmelser vedr. garanti og mangeludbedring 1.3 Terminologi Dette dokument anvender en terminologi som specificeret i Tabel 1. Betegnelse detektorkabel detektorspole detektorspoleledning detektorspolesæt Betydning Detektorkabel er betegnelsen for det kabel, der overfører analoge signaler fra detektorspoleledningerne til styreskab/vejstation. Typisk løber detektorkablet fra et mufningspunkt (fx en samlebrønd) nær selve detektorspolen frem til detektorelektronikken. Et multileder detektorkabel kan fremføre analoge signaler fra flere detektorspoler. Betegnelse for detektorspoleledning, der installeret i vejbanen udgør den egentlige detektor i en detektorspoleinstallation Detektorspoleledning er betegnelsen for den ledningstype, der anvendes til udformning af detektorspole og detektorspoletilledning To detektorspoler der er etableret ved siden af hinanden med henblik på at tillade direkte registrering af køretøjslængde og -hastighed - består af A-spole og B-spole, hvor A-spolen passeres først i køreretningen.

8 Side 8 af 33 Betegnelse detektorspoletilledning detektorstation dobbeltspole erstatningsdetektorspole erstatningsdetektorspolesæt fagtilsyn megning middelfejl Betydning Detektorspoletilledning er betegnelse for den del af den installerede detektorspoleledning, der parsnoet løber fra detektorspole til evt. samlingspunkt (muffe/samlebrønd) mellem detektorspoletilledning og detektorkabel, eller direkte til vejstation Detektorstation anvendes (i dette dokument) synonymt med begreberne styreskab og vejstation som betegnelse for et fuldt monteret vejskab med detektorelektronik, strømforsyning og datakommunikationsudstyr Se detektorspolesæt Detektorspole der etableres som erstatning for en defekt detektorspole Detektorspolesæt der etableres som erstatning for en defekt detektorspolesæt Bygherrens tilsyn med det faglige indhold af entreprisen, dvs. materialevalg, metoder, udførelse, opfyldelse af krav i SAB-Teknik etc. Betegnelse for måling af elektrisk isoleringsevne (måles i enheden MΩ). Isoleringsevnen udtrykker evnen til at hindre elektrisk afledning/overgang fra detektorspoleledere til jord, og er dermed et mål for kvaliteten af installationen Statistisk nøjagtighedsmål, der er knyttet til landmålingens fejlteori. Landmålingsobservationer antages at være normalfordelte, og middelfejlen er identisk med normalfordelingens spredning. Statistisk vil alle foretagne observationer ligge på følgende vis i forhold til observationens korrekte værdi: 68% indenfor +/- middelfejl 95% indenfor 2 x middelfejlen præ-fabrikeret detektorspole 2 x middelfejlen er samtidig det samme som tolerancen. Detektorspole som er færdigfremstillede på fabrik efter mål.

9 Side 9 af 33 Betegnelse samlebrønd som-udført styreskab vejstation ændringer Tabel 1,terminologi Betydning Brønd med brønddæksel ført til samme niveau som omgivelserne. I brønden placeres lednings- og kabelmufninger på en sådan måde at senere reparation og fejlsøgning gøres mulig Udtrykket anvendes typisk som præfiks i forbindelse med "dokumentation" - "som-udført dokumentation". Præfikset indikerer her, at der er tale om den dokumentation, som i detaljer beskriver de faktisk udførte installationer. Dette til forskel fra planlægnings- /projekteringsdokumentation, der beskriver, hvorledes man har til hensigt at udføre installationen. Se detektorstation Se detektorstation Ved ændring forstås enhver rettelse, indskrænkning, udvidelse, tilføjelse, ajourføring eller opdatering i forhold til ellers aftalte forhold. 1.4 Principper og anvendelse Detektorspoler etableres med henblik på at indgå i en systemsammenhæng, hvor detektorspolerne tilsluttes elektronisk udstyr placeret i en detektorstation. Kan detektorstationen placeres i umiddelbar nærhed af detektorspoleinstallationerne, så føres detektorspoletilledningerne direkte til detektorstationen, som vist i Bilagshæftet, tegning nr Består systemet af mange detektorspoler og/eller er det ikke er muligt at placere detektorstationen i umiddelbar nærhed af detektorspolerne, så kan detektorspoletilledningerne føres til en samlebrønd eller andet samlingssted. Fra samlingsstedet trækkes så et kabel til detektorstationen. Dette kabel benævnes detektorkablet, som vist i Bilagshæftet, tegning nr Den specifikke metode vil fremgå af entreprisematerialet. Sammen med måleudstyret i detektorstationen danner detektorspolen en elektrisk svingningskreds, hvis resonansfrekvens påvirkes af magnetiske emner, der placeres i eller føres forbi detektorspolen. I praksis anvendes dette grundlæggende måleprincip sammen med køretøjer som "magnetiske emner". Frekvensændringen registreres, digitaliseres og videresendes til en databehandlingsenhed af det tilsluttede måleudstyr, så måleresultatet kan omsættes til styring af, trafiksignaler eller til registrering af trafikstrømme på en vej. Alle data tidsstemples (med dato og klokkeslæt) af måleudstyret. Trafikstrømmene registreres typisk ved parametrene:

10 Side 10 af 33 belægningsgrad hastighed (kræver dobbeltspole for god nøjagtighed) køretøjslængde (kræver dobbeltspole for god nøjagtighed) køretøjskategori (kræver dobbeltspole og/eller specielle placeringer for god nøjagtighed) afstande mellem køretøjer tilstedeværelse tidsstempel Detektorspolernes geometriske udformning (herunder også konfiguration som enkeltspole eller dobbeltspole) afstemmes til den påtænkte hovedanvendelse. 1.5 Referencedokumenter I den følgende oversigt er der, for visse dokumenter, angivet version/datering af dokumentet. Disse oplysninger er ajourført på udgivelsestidspunktet for den tekniske arbejdsbeskrivelse, men det forudsættes generelt, at der til arbejdet med en konkret opgave anvendes seneste (gældende) revision af hvert relevant dokument. Såfremt der opstår tvivl om, hvilken revision der skal anvendes, eller om et dokument i seneste revision er relevant for en given opgave, så skal sagen forelægges bygherren eller dennes fagtilsyn til afgørelse. I den tekniske arbejdsbeskrivelse vil der være henvist til referencedokumenter ved anvendelse af notationen "[x]", hvor "x" er referencenummeret, som fremgår af følgende liste: 1 Afmærkning af vejarbejder m.m., Vejdirektoratet - Vejregelrådet, november 2002 / revideret april Afmærkning af vejarbejder m.m. - Tegninger, Vejdirektoratet - Vejregelrådet, november Instruks for råden over vejareal. Ansvar og pligter i forbindelse med vejarbejder på statsvejnettet. Marts Afmærkning af vejarbejder på statsveje - Tegningsbilag - motorveje, Driftsområdet NB, forventes erstattet af ny udgave ultimo Stærkstømsbekendtgørelsen afsnit 6, Elektriske installationer - 1. udgave - Elektricitetsrådet (gyldighed fra 1. juli 2001) 6 EMC direktivet 2004/108/EC af 15. december 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (89/336/EØF) 7 Lavspændingsdirektivet - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/95/EF af 12. december 2006 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (kodificeret udgave) 8 Udbudsforskrift - Vejoverbygning, LEDNINGSGRAVE - Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB). Vejregelrådet/Vejdirektoratet, december 2008

11 Side 11 af 33 9 Udbudsforskrift Veje JORDARBEJDER- Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB). Vejregelrådet/Vejdirektoratet, juni DS 462:1995, Norm for registrering af ledninger 11 DS 475:1994, Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 12 DS 475/Til.1:1997, Annex A til Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 13 Vejledning til registrering af fiberkabelanlæg i forbindelse med sam- og fællesgravning. Udarbejdet i Telekommunikationsindustrien (TI) regi Version 2.0, november Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje, Vejdirektoratet - december 2011

12 Side 12 af 33 2 Materialer og værktøj En detektorspole etableres som en elektrisk komponent ved at indstøbe et antal vindinger af isoleret elektrisk ledning i en til formålet udskåret rille efter en geometrisk figur i vejbelægningen. Tilledningerne til detektorspolen kan føres gennem en til formålet skåret rille til vejkant eller samlingssted, som specificeret i entreprisematerialet. I praksis etableres detektorspole og detektorspoletilledninger ved anvendelse af en ubrudt ledning. Der henvises til Bilagshæftet, tegning nr. 001 for principopbygning af en installation. I det følgende beskrives krav til materialer og værktøj, som skal anvendes til etablering af en detektorspole. 2.1 Detektorspoleledning Detektorspoler kan opbygges in situ eller etableres på grundlag af præfabrikerede detektorspoler. Såfremt entreprisegrundlaget ikke specificerer anvendelse af en specifik type, kan entreprenøren frit vælge hvilken type, der skal anvendes Opbygning af detektorspoler in situ Detektorspoler opbygget in situ kan på stedet udformes til det ønskede formål, og vil normalt være billigst at etablere, idet materialeforbruget til selve detektorspolen er yderst begrænset og selve arbejdet med at montere/indstøbe detektorspolen i vejbanen er næsten det samme uanset detektorspoletype. Detektorspoleledning skal være flertrådet, fortinnet kobbertråd med et samlet ledertværsnit på 1,5mm 2. Detektorspoleledningen skal kunne tåle temperaturer, som med rimelig margin er større end den for arbejdet anbefalede maksimale udstøbningstemperatur for den fugemasse, der anvendes til den aktuelle opgave, og i øvrigt være egnet til indstøbning. Der findes kabeltyper på markedet der modstår temperaturer på op til 155 C, og kortvarigt (mindre end 5 sek.) temperaturer op til 280 C. Detektorspoleledningens kappe/isolation skal dels være egnet til at beskytte lederen mod de mekaniske påvirkninger, som den erfaringsmæssigt vil blive udsat for i driftssituationen og dels være egnet til at modstå de mekaniske (fx relevant ift. bøjningsradius og påvirkning fra monteringsværktøj). Detektorspoleledningen skal desuden have god modstandsdygtighed over for olie og kemikalier.

13 Side 13 af 33 Der skal anvendes detektorspoleledning af anerkendt fabrikat, som entreprenøren kan dokumentere egnet til formålet, herunder egnethed til permanent indstøbning og nedgravning i jord Præfabrikerede detektorspoler Anvendelse af præfabrikerede detektorspoler kan være at foretrække, hvor der ønskes en garanteret lang levetid på en installation. Det er således ikke ualmindeligt, at fabrikanter af præfabrikerede detektorspoler giver 10 års garanti på deres produkter. Det skal dog bemærkes, at garantien forudsætter, at detektorspoler nedlægges i stabile vejkonstruktioner og i øvrigt efter fabrikantens anvisninger. Præfabrikerede detektorspoler bestilles med de eksakte geometriske mål og vindingstal direkte fra fabrik. Præfabrikerede detektorspoler er særligt anvendelige, hvor der er tale om simpel detektorspolegeometri (firesidet detektorspole), og hvor der må forventes særlig risiko for mekanisk påvirkning af detektorspolen i driftssituationen. 2.2 Kabelrør Detektorspoletilledningerne fremføres i korrugeret flexrør i overgangen mellem vejbane og rabat eller vejbane og fortov/sideareal til samlebrønd. Rørets formål er at aflaste og beskytte ledningen mod mekaniske påvirkninger herunder bl.a. også at forhindre, at småsten og andre skarpe emner beskadiger den elektriske isolering. Flexrøret skal være udført i solidt plastmateriale, fx polyethylen (PE). Enden af rillen tilpasses rørets ydre diameter. Rørets indre diameter skal kunne tillade såvel ledere som en eventuel træksnor at blive trukket igennem. Normalt anvendes rør med ydre diameter på ca. 30 mm. Se Bilagshæftet, tegning nr Samlinger Hvor en detektorspoletilledning og en leder i et detektorkabel skal samles skal dette ske ved anvendelse af crimpbøsninger og krympemuffer. Samlingerne skal derefter indkapsles i vandtæt forsegling som beskrevet i afsnit eller afsnit "Crimpning" foretages med det af fabrikanten anbefalede værktøj, så samlingen bliver mekanisk solid og uden overgangsmodstand. Krympemuffen skal være udført af vandtæt materiale og krympningen, der forudsætter anvendelse af gas - eller el-drevet varmeblæser, skal udføres så den færdige konstruktion effektivt forhindrer vandindtrængen i de elektriske ledere. Krympemufferne skal være egnede til forsegling ved en af metoderne beskrevet i afsnit eller afsnit Anvendelse af samlemuffe Samlemuffen skal være en støbemuffe baseret på en 2-komponent støbemasse, der hærder ved sammenrøring og dermed danner en vandtæt og mekanisk beskyttelse af samlingen mellem

14 Side 14 af 33 detektorspoletilledningen og detektorkablet. Støbemassen skal være egnet til indstøbning af vaselinekabel, jf. afsnit Anvendelse af forseglingsbånd Forseglingsbåndet/tapen skal være elektrisk isolerende, og skal kunne danne en vandtæt og korrosionsbeskyttende forsegling, der er mekanisk solid, og som er velegnet til nedgravning. Forseglingsbåndet/tapen skal overholde krav som anført i standarden IEC / ASTM D 1000 eller tilsvarende. 2.4 Samlebrønd Ved anvendelse af samlebrønd kan der benyttes en præfabrikeret samlebrønd eller en type som vist i Bilagshæftet, tegning nr.004. Brønddækslet skal kunne tåle en kortvarig påvirkning fra et tungt køretøj, fx en lastbil, uden at installationen ødelægges. Samlebrønden skal derfor udføres i to dele, en overdel med dæksel adskilt fra selve samlebrønden med indføringer for detektorspoletilledning i korrugeret flexrør og kabelrør til detektorkablerne. Se Bilagshæftet, tegning nr Detektorkabel Detektorkablet skal være kraftigt med en robust yderkappe. Kablet skal være egnet til nedgravning i jord. Kablets ledere skal være flertrådede og fortinnede. Der skal benyttes fugtafvisende vaselinekabel. Alle lederpar i kablet skal være parvis snoede og elektromagnetisk afskærmede af en yderskærm. Yderskærmen kan udgøres af flettet kobber eller af metalfolie. Kablet skal være egnet til forsegling som beskrevet i afsnit eller afsnit De følgende afsnit beskriver detektorspoler til Vejdirektoratets tre anvendelsesområder: Trafikledelse (TL) Detektorkabel skal have et tværsnit på mindst 0,75 mm Signalanlæg (SIG) Detektorkabel skal have et tværsnit på mindst 0,70 mm 2. Såfremt styreapparatsleverandør anbefaler en større dimension af hensyn til korrekt og stabil detektorfunktion, skal styreapparatleverandørs anbefaling følges Trafikstatistik (TRA) Detektorkabel skal have et tværsnit på mindst 0,75 mm 2

15 Side 15 af Fugemasse Fugemassens formål er dels at fiksere detektorspolelederen i bunden af detektorspolerillen i den færdige installation og dels at forsegle detektorspolerillen i vejbanen. Fugemassen skal derfor være egnet til og behandles under hensyn til disse formål. Fugemassen skal være af et materiale, som er kompatibelt med asfaltbelægningen, herunder bl.a. et materiale der kan binde sig til asfaltbelægningen. Fugemassen skal i færdigudstøbt tilstand være fleksibel og kunne følge naturligt forekommende bevægelse i den omgivende vejbelægning fx bevægelser forårsaget af temperaturudsving og passage af køretøjer - uden at miste sine fikserende og forseglende egenskaber. Fugemassen skal være afpasset til driftsomgivelserne, så den selv ikke ved direkte solopvarmning klæber eller oprives ved trafikering eller ødelægges af frost. Fugemassen skal være baseret på bitumen og have en viskositet/træghed, som sikrer, at den ved den aktuelle udstøbningstemperatur kan flyde ind og udfylde alle hulrum omkring detektorspoleledningerne. Den af fabrikanten eventuelt anbefalede primer (se afsnit 2.7) skal anvendes. Entreprenøren skal til bygherren levere den fornødne dokumentation for, at den valgte primer og fugemassefabrikat og type er egnet til formålet. Dokumentationen skal bl.a. også dokumentere, at den anvendte udstøbningstemperatur ikke forårsager beskadigelse af detektorspoleledningernes isoleringskappe. 2.7 Primer Der findes fugemassetyper på markedet, som ikke forudsætter anvendelse af primer. Entreprenøren skal derfor være omhyggelig med at følge fabrikantens forskrifter for anvendelse af primer i forbindelse med den aktuelle fugemassetype. 2.8 Kogekar Til opvarmning af fugemasse anvendes et kogekar. Det anvendte kogekar skal være egnet til formålet, hvilket bl.a. vil sige, at : kogekarret ikke må indeholde andet end ren fugemasse af den type og kvalitet, der skal anvendes til den aktuelle opgave kogekarret skal være forsynet med en fungerende temperaturregulering, der sikrer opvarmning til og indenfor det temperaturområde, som fabrikanten har specificeret for fugemassen kogekarret skal have tilstrækkelig volumen og varmekapacitet til den aktuelle opgave

16 Side 16 af Skæremaskine Der skal anvendes en egnet kvalitet skæremaskine til etablering af detektorspoleriller. Det indskærpes, at der anvendes tilstrækkeligt kraftigt, professionelt og vedligeholdt udstyr til sikring af, at de specificerede tolerancer på rilledybde, -bredde og -retning overholdes. Specielt ved anvendelse af præfabrikerede detektorspoler skal der anvendes en skæremaskine med god motorkraft, idet rillerne her skal skæres bredere end ved anlægning af in situ opbyggede detektorspoler. Skæremaskinen skal anvendes under overholdelse af de af fabrikanten og lovgivningen specificerede sikkerheds- og miljøforhold, hvilket fx indebærer, at fugtesystemet til sikring af vådskæring skal fungere, og at alle sikkerhedsafskærmninger skal være påmonteret og korrekt indstillet. Der kan visse steder være lokale restriktioner på anvendelse af støjende udstyr. Det påhviler entreprenøren at sikre, at arbejdet udføres under overholdelse af alle relevante regler og forskrifter, både generelle og lokale Trykluftanlæg Rengøring af skæreriller skal ske ved anvendelse af et trykluftanlæg. Trykluftanlægget skal kunne levere et konstant arbejdstryk på sprøjtedysen eller være forsynet med lufttankskapacitet til minimum et minuts arbejdstryk på sprøjtedysen. Trykluftanlægget skal være indrettet med filtreringsanordning, der sikrer, at det kun udsender tør luft Affaldsbeholder Entreprenøren skal sikre, at der på arbejdspladsen forefindes og anvendes de nødvendige opsamlingsbeholdere til de affaldstyper, der kan opstå under arbejdet, herunder en beholder til farligt affald Dokumentationsværktøjer Al dokumentation, der skal leveres som en del af entreprisen, skal være udarbejdet på en måde så den kan læses og vedligeholdes ved anvendelse af følgende værktøjer. Dokumenter: Tekstdokumentation: Microsoft Word (Microsoft Office 2010) Skemadokumentation: Microsoft Excel (Microsoft Office 2010) Tegninger:

17 Side 17 af 33 Se specifikation i entreprisematerialet 2 Anden dokumentation: Elektronisk format som specificeret i entreprisematerialet 3 2 se afsnit 1.2 punkt 4 3 se afsnit 1.2 punkt 4

18 Side 18 af 33 3 Udførelse 3.1 Generelt Erfaringen viser, at det kræver en god håndværksmæssig forståelse og erfaring at etablere detektorspoler i vejbaner med et godt og langtidsholdbart resultat og under opretholdelse af de foreskrevne person- og miljøsikkerhedsmæssige forhold 4. Entreprenøren skal være bekendt med reglerne for udførelse af arbejder på det danske vejnet, herunder specielt statsvejnettet. Her er bl.a. følgende referencer relevante [1], [2], [Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.], [4]. Før påbegyndelse af arbejdet på vejen, skal arbejdet være planlagt og forberedt, så bl.a. alle nødvendige rådighedstilladelser, afspærringsplaner, ledningsoplysninger etc. er til stede og relevante myndigheder og lodsejere er underrettet om arbejdets forventede iværksættelse. 3.2 Sikkerhed på arbejdspladsen I forbindelse med vejarbejde skal alle foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger etableres og opretholdes, for at beskytte de arbejdende mod såvel trafikken som anden fare. Nærmere specifikation vil fremgå af entreprisematerialet Trafiksikkerhed og afvikling Det følgende afsnit beskriver generelle krav. De specifikke krav vil fremgå af SAB-SOS. Ethvert arbejde, der skal udføres på eller ved statsveje, skal ske på grundlag af relevant rådighedstilladelse og oprettelse af afspærringer iht. godkendt afspærringsplan. Afhængig af arbejdets karakter og arbejdsstedets beliggenhed kan rådighedstilladelsen være udformet med begrænsninger på, hvornår arbejdet må udføres (spærretider). Det er entreprenørens ansvar, at alt arbejde udføres inden for de rammer, som den indhentede tilladelse giver. Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse ved vejmyndigheden i god tid før arbejdets start. Der skal ved arbejdsplanlægningen tages højde for, at vejmyndighedens sagsbehandlingstid kan være op til 15 arbejdsdage. 4 Se afsnit 1.2, punkt 5. 5 se afsnit 1.2 punkt 5

19 Side 19 af 33 Entreprenøren skal underrette Trafikinformationscentret (T.I.C), og fagtilsynet dels når opsætning af afmærkning påbegyndes, og dels når arbejdet er afsluttet og hele afmærkningen er fjernet. 3.4 Projektering af detektorspoler Inden arbejdet med installation af detektorspolerne påbegyndes, fastlægges den endelige placering af detektorspolerne lokalt, idet kun detektorspolernes omtrentlige position kan fastlægges ved den indledende projektering. Detektorspolerne bør så vidt muligt ikke placeres i vejkurver eller andre steder, hvor trafikken normalt ikke afvikles i den geometriske midte af køresporene. Erfaringer fra steder, hvor detektorspoler er placeret i kurver viser, at kun en del af køretøjerne registreres. Detektorspolerne placeres optimalt på lige vejstrækninger, hvor der ikke normalt forekommer et større antal vognbaneskift. Placering af detektorspoler på steder, hvor vejbelægningen udsættes for ekstraordinære belastninger, fx umiddelbart før stoplinjer i vejkryds med tung og/eller hurtigt kørende trafik eller på dårligt vedligeholdte vejstrækninger eller i skarpe kurver, vil også udsætte detektorspolen for ekstraordinære mekaniske påvirkninger. Såfremt der ikke tages højde for dette ved installationens udformning og materialevalget, så må der forventes en kortere end gennemsnitlig levetid for installationen. Kraftig sporkøring som den fx ses på mange bygader, og de deraf følgende ekstraordinære mekaniske påvirkninger af detektorspoler, kan reducere detektorspolernes levetid betragteligt. 3.5 Detektorspoler til forskellige formål Detektorspoler til trafikdetektering udformes specielt i relation til den eller de transportmiddeltyper der ønskes registreret. Sådanne detektorspoler er derfor udformet med henblik på at detektere transportmidler inden for en eller flere af følgende kategorier: almindelige personbiler personbiler med anhænger (trailer eller campingvogn) busser lastbiler, små lastbiler, store varebiler motorcykler scootere og knallerter cykler Detekteringen etableres som grundlag for trafiktællinger, hastighedsmålinger samt registrering af passage eller tilstedeværelse af et transportmiddel, fx ifm. styring af signalanlæg.

20 Side 20 af Detektorspoler til anvendelse i signalanlæg Formålet med detektorspoler til anvendelse i signalanlæg er, at detektere tilstedeværelse eller passage af køretøjer (biler, motorcykler, cykler etc.) i den del af vejnettet, der styres af signalanlægget. Data registreres og viderebehandles i styreskab og tilhørende detektorelektronik. De enkelte detektorspolers udformning og placering er bestemt af de ønskede detektorfunktioner. Information om detektorspolernes funktion, udformning og placering findes i detektorfunktionsbeskrivelsen og detektorplanen for pågældende signalanlæg. Supplerende oplysninger om facon, dimension og antal vindinger og vinkelretning oplyses af pågældende styreapparatsleverandør Detektorspoler til anvendelse i TL-systemer På statsveje etableres detektorspoler til trafikregistrering i andre TL-systemer end trafiksignaler typisk med en af to forskellige kombinationer af detektorspoledimensioner og -afstande. Begge disse kombinationer består af dobbeltspolekonfigurationer placeret i hver vognbane. De to kombinationer er: 1 Detektorspolelængde: 2m Detektorspolebredde: Afhænger af aktuel kørebanebredde Detektorspoleafstand: 2 m 2 Detektorspolelængde: 1 m Detektorspolebredde: Afhænger af aktuel kørebanebredde Detektorspoleafstand: 1,5 m Disse kombinationer er tilpasset de anvendelser og det udstyr, som Vejdirektoratet normalt anvender i andre TL-systemer end netop trafiksignaler. Bilagshæftet, tegning nr. 003 viser detektorspolelayout i kombination 1 ved etablering af detektorspoler på en 3-sporet motorvej. 3.6 Spoledimensioner og detektorspoleriller Spoleledningen nedlægges i en rille som skæres i asfalten. Detektorspolerilleforløbet afhænger af hvilket detektorspolesystem, der skal etableres. Forud for skæring af detektorspolerillerne skal entreprenøren optegne alle de ønskede rilleforløb på vejbanen, omhyggeligt og tydeligt. For at sikre overholdelse af de foreskrevne dimensioner skal der foretages kontrolmålinger af både sidelængder og diagonallængder. Alle detektorspoleriller skal normalt etableres henholdsvis parallelt med eller vinkelret på køresporenes længderetning. Der kan være foreskrevet en anden geometri, specielt for anvendelse til signalanlæg, hvilket i så fald vil fremgå af entreprisematerialet.

21 Side 21 af 33 Såfremt der for den aktuelle opgave ikke er angivet andre specifikationer skal følgende mål og tolerancer overholdes: Detektorspolerilledybde: - Signalanlæg 40 mm, ± 10 mm - Andre anlæg 65 mm, ± 10 mm Fællesrilledybde 6 : mm, ± 10 mm Detektorspolerillebredde 7 : ledningsdiameter + 4 mm ± 1 mm Placering: som på tegning 8, ± 50 mm I længderetning: - Signalanlæg ± 100 mm Tværgående snits afstand: som på tegning 9, ± 10 mm Tværgående snits retlinethed: ± 10 mm per m Ovenstående tolerance for Tværgående snits afstand vedrører afstande mellem samhørende detektorspoler 10. De anvendte betegnelser referer til Bilagshæftet, tegning nr I visse tilfælde kan den anvendte fugemasses flydeegenskaber og omgivelsestemperaturen også være dimensionerende for rillebredden. Der henvises her til fabrikantens anvisninger. BEMÆRK, ved anvendelse af præfabrikerede detektorspoler skal der benyttes en detektorspolerille som specificeret af fabrikanten. Dybden af detektorspolerillen er valgt som et kompromis mellem: at yde beskyttelse af detektorspoleinstallationen mod fysiske påvirkninger fra den passerende trafik at sikre mulighed for at installationen ikke ødelægges ved regenerering/bortfræsning af øverste asfaltslidlag i forbindelse med vejrenovering, fx som følge af sporkøring at sikre den nødvendige præcision i detekteringen, idet signalkvaliteten aftager med dybden af detektorspolen 3.7 Skæring af rille Selve rilleskæringen skal udføres med en egnet skæremaskine, dette betyder bl.a. en maskine med tilstrækkelig motorkraft til kontinuerligt at skære i relevante rillebredder og -dybder. 6 Rille hvor tilledninger til flere detektorspoler føres. Dybde afhænger af antal ledere. 7 Ved anvendelse af præfabrikerede detektorspoler følges fabrikantens specifikation 8 se afsnit 1.2 punkt 4 9 se afsnit 1.2 punkt 4 10 vedrører afstande mellem samhørende detektorspoler i detektorspolesæt

22 Side 22 af 33 Ved etablering af detektorspolerillen skal mål og tolerancer følge specifikationerne givet i afsnit 3.6 så detektorspolerillen fremstår ensartet dyb og bred i hele sin udstrækning. Ved anvendelse af præfabrikerede detektorspoler skal rillen udføres i henhold til fabrikantens anvisning. Som udgangspunkt skal riller udføres ved vådskæring. I vinterperioden (oktober - april) må vådskæring dog kun benyttes efter forudgående godkendelse af fagtilsynet. Fagtilsynet skal forinden godkendelse udstedes konsultere den relevant vejmyndigheds vintertjeneste, så der ikke opstår fare for lokale isdannelser på en del af vejnettet, hvor der i øvrigt udføres glatførebekæmpelse af vintertjenesten. Der kan anvendes tørskæring, hvor støv ikke er til gene for trafikafvikling, trafikanter eller beboere. Personale der arbejder med tørskæring skal anvende åndedrætsværn, der forhindrer inhalering af skadelige partikler. Der henvises i øvrigt til arbejdstilsynets anvisninger for denne type arbejder Rillehjørner Ved retningsændringer i detektorspolerillerne skal alle hjørner borthugges i bunden af rillen ved mejsling, således at spoleledningen kan monteres med en bukkeradius for detektorspoleledningen på ca. 20 mm og således at der ikke forekommer skarpe kanter, der kan medføre beskadigelse af spoleledningens isoleringskappe. Se også Bilagshæftet, tegning nr Klargøring af rille - rengøring og priming Efter fræsning rengøres rillerne ved bortfejning og bortskrabning af overskydende materiale, hvorefter resterende fræsestøv fjernes ved anvendelse af trykluftrensning eller højtryksspuling (for højtryksspuling gælder samme vinterhensyn beskrevet som for vådskæring ovenfor). Hvis rillerne ikke fremstår fuldstændig tørre efter rensningen, så forceres en tørring med varm luft ("jet blast"). Erfaringer har vist, at rengøring med opvarmet komprimeret luft tilført rillen med specialdyse, der passer ned i detektorspolerillen giver det bedste resultat. Tørring med åben gasbrænder må ikke anvendes på grund af risikoen for termisk beskadigelse af asfaltbelægningen. Det er vigtigt at rillerne fremstår fuldstændigt rensede, tørre og uden fremspring og rester før påføring af eventuel primer (følg anvisningen fra fugemasseleverandøren) og nedlægning af detektorspoleledning. Der må ikke forefindes overskydende primer i bunden af rillen. 3.9 Trykluftsanlæg/højtryksrenser Efter skæring af detektorspoleriller skal disse renses effektivt så de fremstår rene og tørre før påførelse af evt. primer (se afsnit 2.7) og ifyldning af fugemasse. Det det er helt afgørende for

23 Side 23 af 33 kvaliteten af det udførte arbejde og detektorspolens levetid, at detektorspolerillerne er helt tørre før evt. primer påføres og fugemasse ifyldes. I Bilagshæftet, bilag 001 er vist billedeksempler på fejlhæftet udstøbning af riller. Mange af fejlene kan henføres til, at detektorspolerillen ikke har været helt tør under udstøbningen. Rengørelse kan fx ske ved anvendelse af trykluftsanlæg eller højtryksspuling. Før eventuel anvendelse af højtryksspuling skal det overvejes, hvorledes efterfølgende tørring af rillerne kan opnås, da forsegling af rillerne normalt forudsætter, at primer og/eller fugemasse anvendes på tørre overflader. Det anbefales generelt at følge metodeanbefalingen fra fabrikanten af primer og/eller fugemasse Installation af detektorspoleledning Detektorspoleledningen lægges i de rengjorte, tørrede og evt. primede detektorspoleriller således, at der etableres en detektorspole med det antal vindinger, som er specificeret i entreprisematerialet 11. Den anvendte detektorspoleledning skal være uden samlinger og med fuldstændig intakt isoleringskappe. Detektorspoleledningen lægges forsigtigt i rillen og føres til bunden med fx en flad/stump træpind, rullehjul e.l. Der må IKKE benyttes skruetrækker eller andet hårdt/skarpt værktøj, som kan beskadige detektorspoleledningens isoleringskappe. Det skal sikres, at detektorspoleledningen ligger stabilt i bunden af rillen. For at sikre fastholdelse af detektorspoleledningen i bunden af rillen under udstøbningen, kan der eventuelt anvendes en varmebestandig fiksering, fx gummi- eller plastikkiler el.lign., som ikke beskadiger isoleringen. Detektorspoletilledningerne føres parsnoet fra detektorspolen i udløbsrillen frem til vejkanten, hvorfra den parsnoede detektorspoletilledning fremføres til samlingspunktet som angivet i entreprisematerialet. Parsnoningen udføres med minimum 10 vindinger pr. meter. I samlingspunktet forbindes detektorspoletilledningerne elektrisk til et flerledet detektorkabel, som fører signalerne sammen med tilsvarende signaler fra andre detektorspoler til detektorstationen Udstøbning af rille Arbejdet er vejrafhængigt, idet vedhæftning af bitumen på våde flader ofte er utilstrækkelig, hvorfor udstøbning kun må foretages i tørvejr eller under afdækning, ligesom lave vejbanetemperaturer i kombination med meget smalle detektorspoleriller kan forårsage en så hastig nedkøling af fugemassen, at denne ikke forsegler installationen tilstrækkelig sikkert før størkningspunktet nås. Retningsgivende bør ifyldning af fugemasse ikke foretages ved temperaturer under 5 C, men fabrikantens anvisninger skal under alle omstændigheder følges. Fugemassen opvarmes i et egnet kogekar. Maksimumtemperaturen for fugemassen må aldrig overskrides, da fugemassen så mister sine plastiske egenskaber. 11 se afsnit 1.2 punkt 4

24 Side 24 af 33 Fugemassens udstøbningstemperatur skal være i overensstemmelse med fabrikantens anvisning. Skal der anvendes primer, så skal opfyldning af rillen påbegyndes snarest muligt efter, at primeren er absorberet i asfaltlaget. Der henvises i øvrigt til fabrikantens anvisninger for anvendelse af primerproduktet. Detektorspolerillen med detektorspolelederen fyldes af 3 omgange, som følger: 1. Første opfyldning, hvor detektorspolerillen tilfyldes så detektorspoleledningerne lige netop er dækket. Det sikres i denne fase, at alle lederne forbliver liggende i bunden af rillen. Erfaringer viser at detektorspolelederne, herunder også præfabrikerede detektorspoler, slår sig en smule ved opvarmningen, så det skal sikres - evt. ved anvendelse af supplerende kilestykker - at detektorspoleledningen holdes fikseret i bunden af detektorspolerillen. 2. Anden fyldning, hvor rillen fyldes op til et niveau lidt over den omgivende vejoverflade. Fugemassen skal nu stå i ca. en halv time for at sætte sig. BEMÆRK, sættetiden kan variere afhængigt af fugemassens fabrikat, massens temperatur og volumen (ref. rillens bredde og dybde) samt temperaturen af den omgivende vejbelægning. 3. Efterhånden som fugemassen afkøles, trækker den sig sammen og sætter sig i rillen. Herved kan der ske en så stor nedsynkning af fugen, at fugens overkant kommer til at ligge lavere end den omgivende vejbanes overflade. Sker dette, så efterfyldes fugen til fugemassen ligger i niveau med den omgivende vejoverflade. Det skal sikres, at den tilførte fugemasse smelter sammen med fugemassen i rillen. Fabrikantens anvisninger skal følges. Når der ikke længere kan konstateres nedsynkning, så bortskrabes eventuel overskydende fugemasse fra vejbanen. For at opnå det bedste slutresultat skal denne bortskrabning udføres på langs af rillen, og inden fugemassen er fuldstændig størknet. Forsøges bortskrabning af overskydende materiale før størkningsprocessen er tilstrækkeligt fremskreden, så er der fare for, at fugemassen trækkes op af rillerne og dermed for, at hele konstruktionen skal laves om. Inden arbejdet afsluttes, strøes stenmel/skærestøv ovenpå alle synlige fugemasseoverflader. I Bilagshæftet, bilag 001 findes dokumentation af forskellige fejl, som kan opstå ved forkert udstøbning af detektorspoleriller. Entreprenøren skal have speciel opmærksomhed på at undgå, at sådanne fejl opstår Detektorspoletilledninger Den del af detektorspoleledningerne, der løber mellem vindingerne og detektorkablet, benævnes i dette dokument detektorspoletilledning. Se Bilagshæftet, tegning nr Detektorspoletilledningen, udføres af samme ledningstype som selve detektorspolen og parsnoes minimum10 gange per m, hvilket er illustreret i Bilagshæftet, tegning nr Detektorspoletilledningerne fremføres i rille fra detektorspole mod vejkant.

25 Side 25 af Fremføring af detektorspoletilledning gennem ubefæstet sideareal I overgangen mellem vejbane og rabat fremføres detektorspoletilledninger i korrugeret flexrør. Se Bilagshæftet, tegning nr Føringsveje uden for selve vejbanen/nødsporet etableres uden at grave så tæt på asfaltbelægningen, at denne svækkes/undergraves. Der bores et hul på maksimalt 40 mm i asfalten, ca. 30 cm fra asfaltkanten og i skrå retning ned mod samlebrønden. Et korrugeret flexrør fikseres solidt i rillens ende fx med fugemasse. Røret udføres med en bøjning og anbringes i rillen, så detektorspoletilledningen kan føres direkte fra rillen og ind i røret. Røret installeres med en hældning i retning mod indgangshullet i samlebrønden. Hullet, hvor flexrøret føres ind i brønden, skal tætnes således, at jord og vand ikke trænger ind i brønden af den vej. Se bilagshæfte, tegning nr Hvor detektorspoletilledningerne føres gennem kantsten e.l. skal det specielt sikres, at ledningskappen (isoleringen) ikke beskadiges, hverken ved monteringen eller i den efterfølgende driftsperiode. Det er vigtigt at detektorspoletilledningerne er parsnoet hele vejen fra detektorspole til samlings- eller tilslutningspunkt Faseopdelt arbejde Såfremt nedlægning og evt. samling af detektorspoletilledning og detektorkabel ikke udføres i en sammenhængende arbejdsgang, så skal enden af såvel detektorspoletilledning som detektorkabel være forseglet mod vand- og fugtindtrængen indtil samling finder sted. Denne forsegling kan fx udføres ved at påføre de to ledningsender flydende fugemasse eller en tætsluttende krympemuffe Samling af spoletilledning og detektorkabel Detektorspoletilledningen, som er relativt sårbar ved fremføring i ubefæstet areal, skal uden for vejbanen holdes så kort som muligt. En eventuel samle-/støbemuffe eller en samlebrønd placeres derfor ca. 1 meter fra vejbanekant eller fra nødspor, hvis et sådant forefindes. De specifikke krav vil fremgå af entreprisematerialet. Anvendelse af samlebrønd kan lette eventuel senere fejlsøgning og reparation, ligesom tilføjelse af ekstra detektorspoler i nærområdet lettes væsentligt, såfremt der er sikret tilstrækkelig ledig kapacitet i signalkablet ved etablering af den oprindelige installation. Samlebrønden skal udføres, så den yder god beskyttelse af installationen mod mekaniske påvirkninger og andre former for skadelige påvirkning af installationen. Samlebrønden lukkes med dæksel. Af hensyn til bl.a. trafiksikkerheden og muligheden for at vedligeholde sidearealer (fx græsklipning) ved anvendelse af maskiner uden at beskadige installationen, skal dækslets overflade i påmonteret stand flugte med det omgivende niveau. Se også Bilagshæftet, tegning nr. 004.

26 Side 26 af 33 Brønden skal placeres et sted, hvor der ikke er risiko for, at brønden kan fyldes med opstigende vand. Bunden af brønden fores med ral, der kan virke som drænmulighed for evt. indtrængende vand, idet dog brøndinstallationen skal etableres så overfladevand ikke løber direkte ned i brønden. I byområder med fortove og cykelstier er det sjældent muligt at etablere en samlebrønd. Så vidt muligt bør detektorspoletilledninger føres ubrudt frem til detektorstationen, men hvis dette ikke er muligt, så skal der etableres en samlemuffe i jorden Nedgravning af detektorkabel Uanset fremgangsmåde skal der anvendes kabeltype og andet materiel, som er egnet til den valgte installationsform. Arbejdet skal udføres i henhold til [14] Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje, Vejdirektoratet - december 2011 og [8] Udbudsforskrift - Vejoverbygning, LEDNINGSGRAVE - Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB). Vejregelrådet/Vejdirektoratet, december 2008 og krav, der ellers måtte fremgå af entreprisematerialet Installationer til Trafikstatistik (TRA) I installationer, der etableres til brug for trafikstatistik, skal detektorkabel fremføres i rør, minimum Ø40. Detektorkablet skal nedgraves så det har et jorddække på minimum 0,45 m. Der skal lægges markeringsbånd over det nedgravede kabel, så risikoen for beskadigelse af kablet ved efterfølgende gravearbejder mindskes. Herefter lukkes udgravningen med det opgravede materiale, der skal nedlægges i samme orden som det forefandtes før opgravning. Arbejdet afsluttes med en komprimering af alt det tilfyldte materiale, og retablering af en eventuel belægning eller beplantning. Eventuelt overskydende fyldmateriale bortskaffes Installationer til signalanlæg (SIG) Detektorkabel for signalanlæg skal altid fremføres i rør, minimum Ø 50 mm for beskyttelse af kablet. Rørender og tilslutningssteder skal lukkes til, efter kabler er trukket, så indtrængning af jord forhindres. Hvis entreprisematerialet ikke beskriver krav til nedgravning af detektorkabel, skal installationen udføres som beskrevet i afsnit Ud for hver detektorspole skal der på detektorkablet laves en sløjfe med en samlet længde på 2 meter.

27 Side 27 af Installationer til trafikledelsessystemer (TL) Hvis ikke det af entreprisematerialet fremgår, at installationen af detektorkabel skal udføres som beskrevet i afsnit altså som for TRA-installationer skal der anvendes installation som beskrevet i det følgende. Detektorkablet kan nedgraves direkte i jord (uden rørføring), men det er vigtigt, at den gravede rende forinden nedlægning af detektorkabel renses for sten og andre skarpe genstande. I bunden af renden lægges et sandlag på min. 10 cm tykkelse som komprimeres, hvorefter kablet ilægges. Ovenpå kablet lægges endnu et 10 cm tykt sandlag - ligeledes komprimeret. Markeringsbånd udlægges ovenpå det øverste sandlag, hvorefter udgravningen lukkes med det opgravede materiale, der skal nedlægges i samme orden som det forefandtes før opgravning. Arbejdet afsluttes med en komprimering af alt det tilfyldte materiale, og retablering af en eventuel belægning eller beplantning. Eventuelt overskydende fyldmateriale bortskaffes Samføring af kabler Detektorkabel og strømforsyningskabel skal altid fremføres med en minimumsseparation som foreskrevet i [11] og [12]: DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord, hvilket for et elkabel ( 1kV) og et kommunikationskabel er 0,2 m Mærkning og opmærkning Alle ledninger, kabler, lederender og samlinger skal mærkes tydeligt og entydigt. Mærkningen skal være holdbar og letlæselig i hele den projekterede levetid af installationen - selv efter flere års ophold i jord og fugtige omgivelser. Hvor der ikke anvendes samlebrønd, kan samlingen (ref. afsnit 2.3) markeres med markeringspæl/søm i rustfrit stål, som placeres i plan med omliggende belægning eller en rustfri stålplade, ca. 50x100mm, placeret på en husmur med indgraveret tekst, der angiver retning/afstand til samlemuffen og kablerne. Detektorspoletilledningens overgang fra asfaltkant og rabat kan markeres med mærkepinde, søm i belægning eller spraymaling,specifikke krav vil fremgå af entreprisematerialet Fejl på detektorspoleinstallationer Fejl på en detektorspoleinstallation skyldes typisk, at der er opstået brud på isoleringskappen omkring detektorspolelederen eller, at der opstået brud på selve detektorspolelederen. Begge defekter kan opstå som følge af større mekaniske påvirkninger af installationsomgivelserne end installationen var projekteret til eller på grund af dårligt udført installationsarbejde. Ved udbedring af fejl på detektorspoleinstallationer er det afgørende at få fastslået, hvor defekten er lokaliseret: er det på den del af installationen, som befinder sig vejbanen (detektorspole eller detektorspoletilledning)