Kulturhistorisk rapport

Transkript

1 Kulturhistorisk rapport Vedr. større forundersøgelse af HBV 1366 Vartenberg etape II i Andst Sogn, tidl. Ribe Amt, nu Region Syddanmark Udsigt over den vestlige og mest fundrige del af Vartenbergs anden grusindvindingsetape. (Foto: M.E. Poulsen) Af Mag.art Martin Egelund Poulsen Museet på Sønderskov 2014 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

2 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Kulturhistorisk redegørelse s. 3 Perspektiver s. 6 Begrundelse og baggrund for forundersøgelsen s. 7 Landskabet omkring den forundersøgte matrikel s. 7 Andre fortidsminder i området s. 8 Udgravningens data s. 8 Udgravningens metode s. 9 Konklusion s. 9 Tidslinje s. 10 Koordinater s. 11 Indledning Forundersøgelsen blev foretaget på foranledning af Henning Have A/S (HH Grus), som ønskede at udvide et eksisterende råstofindvindingsareal på lokaliteten Vartenberg mellem Gejsing og Lunderskov. Det berørte areal udgør en del af matrikel 4f, Gejsing By, Andst. Kontaktpersonen fra Henning Have er Carl Martin Holm (tlf , Engvej 13a, 6600 Vejen.). Museal sagsbehandler var Scott Robert Dollar. Henning Have A/S finansierede projektet som følge af 26, stk. 2, pkt. 1. i Museumsloven á Gravemaskinen til de udlagte søgegrøfters muldafrømning blev stillet til rådighed af Henning Have A/S ved maskinefører Hans Holmer. Udvidelsesarealet Vartenberg etape II dækker 3,8 hektar. To arkæologer fra Museet på Sønderskov rykkede derud for at registrere og undersøge eventuelle fortidslevn, før grusgravningsarbejdet kunne iværksættes. Der blev kun gjort få fund på arealet, og de var koncentreret i den nordvestlige feltdel. Det handler om keramik og flint fra sen bondestenalder (ca f.kr.) og et hegnsforløb fra nyere tid (ca ). Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

3 Figur 1: Søgegrøfterne i råstofindvindingsarealets anden etape markeret med rødt. (Illustration: L. Grundvad efter Kort & Matrikelstyrelsen) Kulturhistorisk redegørelse På forundersøgelsen af Vartenberg etape II blev der afdækket 31 fyldskifter, hvor kun 3 repræsenterede forhistoriske anlæg eller rummede forhistoriske fund. 20 stolpehuller og 2 gruber er tilskrevet nyere tid, og 3 fyldskifter måtte udgå som bioturbationer. Anlæggene dannede en koncentration i den nordvestlige feltdel, hvor der blandt andet kunne udskilles et hegnsforløb (K 2). 285 genstandsfund blev registreret og hjemtaget til opbevaring. Her bestod de 247 af flintafslag, og 38 var repræsenteret af keramik. Derudover blev der fundet keramikrester og dyreknogler i to gruber, som dog blev fraprioriteret på grund af hhv. stærk fragmentering og sen datering. De ældste aktivitetsspor på pladsen bestod af fund, som desværre ikke kunne relateres til anlæg. De er havnet sekundært i rodvæltere fra træer, der stod på stedet engang i oldtiden. Den ene rummede keramik og den anden indeholdt en tæt koncentration af flintafslag. De to fundholdige rodvæltere lå blot 18 m fra hinanden. Deres fundindhold kan således i teorien stamme fra samme bopladskompleks, selvom flintmaterialet er umuligt at datere nærmere til en bestemt periode. Fundene blev gjort i fylden, så der var ikke tale om aktiviteter som for eksempel flinthugning, der foregik på bunden af væltede træers rodhuller. Dog synes afslagene at afspejle en samlet Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

4 flinthugningsaktivitet, der måske er foregået i et delvist opfyldt rodhul, hvor det væltede rodnet endnu dannede en skærm eller et halvtag? Fundene kan dog ligesåvel repræsentere levn fra ophold eller bopladser, hvis øvrige rester for længst er fjernet ved pløjning og andre senere aktiviteter. Alternativt kunne der være tale om deponerede eller ofrede genstande, som var placeret i delvist opfyldte rodhuller. Eller det drejede sig om hensatte genstande ved træer, der senere væltede og derved omrodede materialet. Figur 2: To af de største sideskår fra keramikfundet X 20 i rodvælteren A 177. Skårene måler 5 x 4 cm. (Foto: M.E. Poulsen) Keramikken er usædvanlig i sin stregornamentik, der er delvist kombineret med en tandstoklignende indstempling (fig. 2). De fleste skår er dog uornamenteret. Keramikkens nærmere datering er usikker på grund af den atypiske karakter, og der er gennemgående tale om små sideskår. Muligvis skal skårene henføres til overgangen mellem tragtbæger- og enkeltgravskultur ( f.kr.), men der kan principielt ligesåvel være tale om keramik fra sen enkeltgravskultur eller tidligste dolktid ( f.kr.). Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

5 Figur 3: Profiludsnit af rodvælteren A 165 med den tætte koncentration af flintafslag. Materialet stammer fra opfyldningens centrale del. I profilen ses afslag stikkende ud lige over den større bjergartssten. På overfladen ligger en større mængde opgravede afslag. Det hele er spor efter en flinthuggers arbejde med fremstilling af redskaber. (Foto: M.E. Poulsen) En mindre grube eller et stolpehul i den sydøstlige feltdel rummede et lille sideskår fra ældre jernalder. Ellers var de resterende aktivitetsspor på Vartenberg II-lokaliteten af nyere dato. Et hegnsforløb kunne følges i en nord-syd-gående retning i den nordvestlige feltdel. Det var 15 m langt og bestod af enkeltstolper (fig. 4). Ingen fund kunne tilknyttes hegnet, men det må udfra stolpehullernes relativt skarpe afgrænsning fra den sandede undergrund antages, at hegnsforløbet stammer fra nyere tid; sandsynligvis tidsrummet En nærliggende grube havde samme fyldkarakter som hegnsstolperne og rummede en håndfuld porrøse lemmeknogler fra husdyr (A 185). Disse var næppe bevaret, hvis komplekset stammede fra forhistorisk tid. Hvad stolpeforløbet indhegnede er uvist. Der kan være tale om en simpel indhegningsrest til græssende kvæg, der kan have tilhørt en af de nærliggende gårde mod vest og nordvest eller deres forgængere. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

6 Figur 4: Hegnsforløbet fra nyere tid markeret med lyserødt. Med gul farve er gruber markeret, blå angiver rodvælteren, hvor flintkoncentrationen X 22 dukkede op i syddelen A 165. (Illustration: M.E. Poulsen) Perspektiver Keramikken og flintafslagene vidner om bopladser eller ophold på den sandede højderyg i den sene bondestenalder. På arealet for Vartenbergs første indvindingsetape syd herfor, som i dag er færdigudnyttet til grusgravning, undersøgte museet i 2009 en hustomt med forsænket gulv fra overgangen mellem dolktid og bronzealder (ca f.kr.). Den er således lidt yngre end keramikken, som blev fundet på den nye etape. Men fundene viser samlet set gentagne tilbagevendinger til det højtliggende sandareal en landskabstype, der var særligt populær til bosættelse gennem hele bondestenalderen og bronzealderen (dvs. tidsrummet f.kr.). Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

7 Begrundelse og baggrund for forundersøgelsen Den og 24. februar 2014 foretog Museet på Sønderskov en arkæologisk forundersøgelse på lokaliteten Vartenberg, som ligger umiddelbart øst for Gejsing og nord for Lunderskov. Som nævnt drejede det sig om anden etape i et råstofindvindingsprojekt med entreprenørfirmaet Henning Have A/S som bygherre (HH Grus). Den eksisterende grusgrav skulle udvides, og museet rykkede derfor igen ud på lokaliteten for at dokumentere og undersøge eventuelle fortidslevn. Med fundene fra den første råstofindvindingsetape i 2009 af den forsænkede hustomt samt en håndfuld grubeanlæg fra førromersk jernalder, skulle der være mulighed for at påtræffe andre aktivitetsspor fra tidsrummet fra sen yngre stenalder til ældre jernalder. Topografien og fortidsminderne i landskabet antyder i sig selv de gode muligheder for at finde forhistoriske aktivitetsspor på lokaliteten. Området udgjorde den nordlige del af et større sandet højdedrag, som i alle retninger var omgivet af vandløb og vådområder. Her var nordparten afgrænset af et tidligere åløb, mens vest- og østdelen lå ud til sumpet terræn, der kan have udgjort søbassiner i oldtiden. Denne landskabstype var i oldtiden favoriseret til bosættelse på grund af den veldrænede undergrund på det høje terræn, der var velegnet til fast beboelse og dyrkning samt nærheden til ferskvand i de lavereliggende udkantsområder, som rummede potentielle græsningsarealer. I neolitikum og bronzealder blev de sandede højdedrag konsekvent udvalgt til bosættelse, så der var især forventninger om at støde på bopladser fra disse perioder. I de umiddelbare omgivelser findes da også gravhøje fra yngre stenalder og ældre bronzealder, hvor nogle endnu er synlige i terrænet (f.eks. Sb. 50 og 52-53). Landskabet omkring den forundersøgte matrikel Det berørte areal udgør norddelen af en sandet og fintgruset højderyg, som strækker sig i nordsydlig retning. Den er dannet under sidste istid, hvor området udgjorde en del af et større geomorfologisk overgangsområde, som således repræsenterede den vestlige udkant af den østjyske ungmoræne, som var nediset under Weichsel-istidens maksimale isfremstød for ca år siden. Den nærmeste gletscherport har stået ved Gamst Sønge, som ligger 4,5 km vest for Vartenberg. Landskabet er i dette senglaciale grænseområde præget af mange dødishuller, hvilket endnu er tydeligt i form af det store antal smålavninger i terrænet. Før landskabsdræningerne i nyere tid var højderyggen omgivet af vådområder og vandløb i alle retninger. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

8 Højden på det forundersøgte areal varierede markant fra 46 m.o.h. (DNN) i den sydøstlige del til 42,5 m.o.h. i den nordlige del, som var kraftigt præget af gammel vådbund i form af tørvelag. Pløjelagshorisontens muldtykkelse lå på cm i disse lavområder, mens den kun var cm tyk på de højeste punkter. Her havde nyere tids pløjning hærget dramatisk, hvor plovsporene var gået cm ned i undergrunden. På de højeste dele bestod undergrunden af fint sand, som afvekslede med groft sand/fint grus og let leret sand. I de laveste områder var undergrundssandet betydeligt mere lerblandet og stenet. Andre fortidsminder i området I området umiddelbart syd for Vartenberg-højderyggen har der ligget 6 gravhøje, hvoraf to er fredede og dermed endnu synlige i landskabet (Sb. 52 og 53). De resterende fire er desværre overpløjede, men kendes udfra gamle kort og beskrivelser (Sb. 51 og 54-56). Sandsynligvis stammer gravhøjene fra sen bondestenalder og/eller ældre bronzealder. Desuden er der længere mod nord ved Egholtvej registreret en gravhøj og et løsfund af en fladehugget pilespids (hhv. Sb. 50 og 93). I vestlig retning ved Koldingvej har der stået en nu forsvundet bronzealderhøj (Sb. 5). Udgravningens data Den arkæologiske forundersøgelse startede d. 19. februar og blev afsluttet d. 24 februar I udgravningen deltog mag.art i forhistorisk arkæologi Martin Egelund Poulsen (daglig leder) og cand.mag i middelalder- og renæssancearkæologi Janne Krøtel, Museet på Sønderskov. Arkæologisk sagsbehandler var MA i Forhistorisk arkæologi Scott Robert Dollar. Al muldafrømning i forbindelse med søgegrøfterne og deres småudvidelser foregik ved entreprenør Henning Have A/S. Gravemaskinen var en New Holland-type med 2,20 m bred rabatskovl og blev ført af Hans Holmer. Kulturstyrelsens journalnr.: /HBV Stednr.: Lokalitetsnr.: 123. Matrikelnr.: del af 4f, Gejsing By, Andst sogn. Ejerlav: Gejsing By, Andst ( ). Systemnr. (Fund og Fortidsminder): Original og digital dokumentation samt alle arkæologiske fund er arkiveret ved Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup (tlf , Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

9 Udgravningens metode Der blev med gravemaskine fra entreprenørfirmaet Henning Have A/S udlagt 15 nord-syd-gående søgegrøfter af en bredde på 2,20 m og en indbyrdes afstand på 15 m. Der blev foretaget 3 mindre udvidelser i eftersøgningen af konstruktioner eller i forsøget på at definere bestemte fyldskifter. Arbejdsprocessen med muldafrømningen foregik efter hjemlige forhold på traditionel vis, hvor arkæologer med skovl og ske fulgte gravemaskinen og markerede diverse anlæg og strukturer med indridsninger og gule blomsterpinde. Alle anlæg og strukturer samt feltgrænserne blev Gps-indmålt og derefter digitaliseret og transformeret til MapInfo-filer. Anlægs- og X-numre blev tildelt hhv. fyldskifter og fund allerede i feltfasen. Fundrige fyldskifter og koncentrationsdannende anlæg blev snitgravet med henblik på nærmere kategorisering og datering af materialet. Figur 5: Søgegrøftgravning på Vartenberg etape II. Denne udvidelse blev foretaget for at afklare, om det krumme stolperækkeforløb i midten repræsenterede gavlenden af et langhus. Stolpehullerne viste sig imidlertid at være et hegnsforløb. (Foto: M.E. Poulsen) Konklusion Undertegnede fra Museet på Sønderskov vurderer hermed, at det berørte udvidelsesareal Vartenberg II øst for Gejsing er helt upotentielt til videre systematisk udgravning. Området er således frigivet til bygherre Henning Have A/S. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

10 Tidslinje Figur 6: Tidslinje visende de forskellige perioders varigheder i Danmark. (Grafik: Museet på Sønderskov) Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

11 Koordinater Til opmåling af feltgrænser og fyldskifter er anvendt en højpræcisions-gps (Trimble 5800) i koordinatsystem UTM Zone 32 Euref 89 x y Der er anført koordinater fra opmålinger af Vartenberg etape II nedenfor. Figur 7: Søgegrøfterne fra forundersøgelsen af Vartenbergs anden grusindvindingsetape. De fire punkter A-D tilsvarer koordinaterne nedenfor. Den grå markering i søgegrøfternes norddel er den lavtliggende norddel, som var stærkt vådbundspræget. Der er tale om et tidligere engområde ved et nu udtørret åløb. (Illustration: J. Krøtel) Koordinaterne for forundersøgelsen af HBV 1366 Vartenberg II (UTM 32 Euref 89): A: x / y B: x / y C: x / y D: x / y Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: