Museet på Sønderskov

Transkript

1 Museet på Sønderskov Beretning for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Damgårdvej Brørup by, Brørup sogn, Malt herred gl. Ribe amt, Region Syddanmark (Stednr Slots- og Kulturstyrelsens j.nr. 17/07369) Udvidet forundersøgelse af kommunal vejudvidelse Fund af spredte forhistoriske anlæg Beretningen er udarbejdet af mag.art. Martin Egelund Poulsen Museet på Sønderskov, maj 2018 Indholdsfortegnelse Abstract s. 1 Undersøgelsens forhistorie s. 2 Topografi, terræn og undergrund s. 4 Udgravningsmetode s. 6 Målesystem s. 6 Administrative data s. 7 Øvrige data s. 7 Undersøgelsens resultater s. 8 Forhistoriske anlæg s. 8 Fremtidigt arbejde s. 10 Anlægsliste s. 11 Anlægsbeskrivelser s. 12 Fundliste s. 13 Fundbeskrivelser s. 13 Fotoliste s. 13 Abstract Fra januar til marts 2018 blev vejstrækningen Damgårdvej vest for Brørup i Sydjylland følgeundersøgt i forbindelse med et kommunalt vejudvidelsesprojekt. Der fremkom spredte forhistoriske anlæg i form af 8 kogestensgruber, 2 affaldsgruber, 6 stolpehuller og 1 diffus plamage med lidt flint og keramik. Der er tale om perifere aktivitetsspor, der sandsynligvis tilhører bebyggelsesenheder, der har ligget på højere terræn i øst, hvor mange gravhøje er registreret. De få og spredte anlæg giver dog ikke anledning til videre undersøgelser, og vejstrækningen er dermed frigivet til anlægsarbejdet.

2 Undersøgelsens forhistorie Fra d. 11. januar til d. 7. marts 2018 foretog Museet på Sønderskov en arkæologisk følgegravning på begge sider af Damgårdsvej, der forbinder Tirslundvej og Esbjergvej vest for Brørup. Den berørte vejstrækning er ca m lang. Følgegravningen var foranlediget af Vejen Kommunes planer om en udvidelse af den eksisterende vej med 5 m på hver side. I forvejen havde Damgårdvej en bredde på 7 m, hvilket ifølge byrådet/kommunen er for smalt til den tunge transport, der præger trafikken på strækningen (det handler primært om lastbiltransporten af slagtesvin til og fra SB Pork A/S i Brørup). Således skulle muldafrømningen på hver side af Damgårdvej følges. Dog havde læhegn stået på to korte strækninger langs vestsiden af vejen i nord og syd, så her skulle forløbene på hhv. 400 og 180 m blot besigtiges på grund af trærøddernes ødelæggende effekt (fig. 1). Langs begge udvidelsesbaner var etableret et arbejdsareal på 10 m i bredden, hvilket betød, at der var mulighed for at udvide muldafrømningen på steder, hvor væsentlige aktivitetsspor måtte fremkomme. Figur 1: Den nord-syd-gående Damgårdvej ses her mellem Tirslundvej i syd og Esbjergvej i nord på et 4 cm-kort. De røde cirkler er overpløjede og fredede gravhøje. De grønne forløb i nord og syd på vestsiden af Damgårdvej har været læhegnsbeplantet. (Illustration: S.R. Dollar efter Fund og Fortidsminder) Museet på Sønderskov Side 2

3 Der var høje forventninger til den berørte strækning med hensyn til mulighederne for at afdække væsentlige fortidslevn. Særligt norddelen er rig på fortidslevn. Hvor Damgårdvej mødes med Esbjergvej ligger den middelalderlige Gl. Brørup kirke på nordsiden af hovedvejen. Den nuværende romanske kvaderstensbygning blev opført omkring 1200, men udgravninger i 1950 erne afslørede to forgængere af træ, der antages at være fra 1000-/1100-tallet (SB. 220, se evt. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1961, s. 1-36). To gravhøje er desuden registreret i dette område (SB. 1 & 20), og en flintkoncentration er opsamlet ved rekognoscering i det nordøstlige hjørne ved tracéet (SB. 255, fig. 2). Figur 2: Nordligt udsnit af 4 cm-kortet med Damgårdvej, hvor Gl. Brørup kirke ses på nordsiden af Den øst-vest-løbende Esbjergvej. (Illustration: S.R. Dollar efter Fund og Fortidsminder) Udenfor selve arbejdsområdet har der ligget en markant klynge af gravhøje 400 m øst for norddelen af Damgårdvej (SB & SB ). De antages at være opført i sen yngre stenalder og ældre bronzealder (fig. 3). Længere mod syd kan en række af gravhøje følges m øst for Damgårdvej (SB & 165), mens der på begge sider af vejen i sydenden er registreret to grupperinger med hver tre gravhøje (SB & 79-81). Desuden er der fundet en skålgrubesten fra bronzealderen få meter øst for Damgårdvejs nordlige del (SB. 149, fig. 3). Stenen befinder sig i dag på Nationalmuseet. Der skulle således være rig mulighed for at påtræffe væsentlige jordfaste fortidsminder fra yngre stenalder og bronzealderen samt middelalderen på vejstrækningen. Resultatet endte dog kun med spredte anlæg, der kan være perifere aktivitetsspor fra bebyggelser, som sandsynligvis lå på det højere terræn i øst med de nævnte gravhøje. Museet på Sønderskov Side 3

4 Figur 3: Damgårdvej med udvidelsesarealerne markeret med grønt på reliefkort. De røde tomme cirkler er overpløjede gravhøje, mens de stjerneudfyldte røde cirkler er fredede gravhøje. De sorte isolerede stjerner angiver løsfund (Illustration: S.R. Dollar efter Geodatastyrelsen) Topografi, terræn og undergrund Brørup-området udgør en lille del af det gamle istidslandskab, hvilket vil sige bakkeølandskabet fra Saale-istiden. Kun 10 km længere mod øst har gletcherens maksimale fremstød ligget under den seneste istid for omtrent år siden (Weichsel-istiden). Det er i dag repræsenteret af det nordsyd-gående jyske vandskel, som danner grænsen mellem ungmorænen i øst og bakkeø- Museet på Sønderskov Side 4

5 hedeslettelandskabet i vest. I dette geologiske grænseområde er der mange vandløb og potentielle landevejsruter. Det er her, Kongeåen løber og den kendte Hærvej forgrener sig. Gravhøjene og bebyggelserne blev anlagt nær de vigtige kommunikationsruter. Brørup-egnen har udgjort en del af dette netværk, og det er næppe tilfældigt, at der er registreret mange fortidslevn i lokalområdet. En større klynge af gravhøje fra yngre stenalder og/eller ældre bronzealder har f.eks. ligget omkring 400 m i østlig retning, hvor de i norddelen danner en markant klynge, mens de færre eksempler i syddelen ser ud til at ligge i rækker (fig. 1 & 3). Den berørte strækning udgør fra øst mod vest delen af en skråning, der falder gradvist mod vest. Bakketoppen i nordenden med Gl. Brørup kirke ligger 52 m over havniveauet (ODNN). Herefter skråner terrænet markant mod syd, hvor højden på det laveste sted er 49 m. Herefter stiger terrænet gradvist og når op på en højde af 50 m, hvorefter det falder markant ned mod et bækløb i sydenden (47 m) for igen at stige op mod Tirslundvej (50 m.o.h.). Aludfældninger præger større dele af strækningen, især langs den centrale del (fig. 4). Sammen med plamager af blegsand afspejler de rester efter heden, som dominerede landskabet før Den øvre muldhorisont havde på de plane arealer en tykkelse af ca. 30 cm, men på de skrånende områder var pløjelaget gennemgående cm tykt. Figur 4: Tracéudvidelsesforløb på østsiden af Damgårdvejs centrale del. Aludfældninger og recente forstyrrelser prægede store dele af Damgårdvejs sider. Set fra syd. (Foto: L. Grundvad) Museet på Sønderskov Side 5

6 Udgravningsmetode Det blev besluttet at trække én søgegrøftbane ad gangen på 2,5 m bredde. I takt med anlægsarbejdet blev strækningerne stykvist eftersøgt for fortidslevn og herefter løbende frigivet. Hvis væsentlige fortidslevn eller markante anlægskoncentrationer skulle fremkomme, ville banens fulde bredde på 5 m i så fald blive muldafrømmet. Dette blev dog aldrig nødvendigt, da de relativt få og spredte levn havde en perifer karakter. Desuden var der på strækningen mange aludfældninger og recente forstyrrelser, der arkæologisk set er mindre attraktivt. Af denne grund endte følgegravningen langs Damgårdvej med, at kun 6635 m 2 blev afdækket (ud af 9600 m 2, som var den oprindeligt aftalte samlede arealstørrelse). Selve arbejdsprocessen med muldafrømningen af vejtracéforløbene foregik efter hjemlige forhold på traditionel vis, hvor fladeskovlende arkæologer fulgte gravemaskinen og markerede diverse anlæg og strukturer med indridsninger. Alle anlæg og strukturer samt felt- /tracégrænserne blev Gps-indmålt og derefter digitaliseret og transformeret til MapInfo-filer. Kun to anlæg blev snitgravet for at teste deres identitet og erhverve eventuelle fund. Et mindre prøvehul blev gravet i plamagen A18 for at undersøge, om der var tale om en forsænkning, grube eller rodvælte. Målesystem Til opmåling af feltgrænser og fyldskifter blev en højpræcisions-gps anvendt (Trimble 5800) i koordinatsystemet UTM Zone 32 Euref 89. Koordinaterne for HBV 1731 Damgårdvej er x / y Der er anført koordinater for vejudvidelsestracéet på HBV 1731 Damgårdvej nedenfor på fig Koordinaterne for følgeundersøgelsen HBV 1731 Damgårdvej (UTM 32 Euref 89): A: x / y B: x / y C: x / y D: x / y E: x / y F: x / y G: x / y H: x / y I: x / y J: x / y K: x / y L: x / y M: x / y Figur 5: Plan over den muldafrømmede/arkæologisk forundersøgte strækning ved Damgårdvej med koordinatpunkter. Norddelen. (Illustration: M.E. Poulsen) Museet på Sønderskov Side 6

7 Figur 6: Plan over den muldafrømmede/arkæologisk forundersøgte strækning ved Damgårdvej med koordinatpunkter. Syddelen. (Illustration: M.E. Poulsen) Administrative data Vejen Kommune har som bygherre finansieret forundersøgelsen af HBV 1731 Damgårdvej i henhold til 26, stk. 2, punkt 1 i Museumsloven á Kontaktperson fra Vejen Kommune: Hans Peter Due, Vej Park & Forsyning, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen. Sagsbehandler fra Museet på Sønderskov: Scott Robert Dollar, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup. Sagsbehandler fra Kulturstyrelsen: Mads Drevs Dyhrfjeld-Johnsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Fortidsminder, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Museet på Sønderskovs journalnr.: HBV Slots- og Kulturstyrelsens journalnr.: 17/ Sted- og lokalitetsnr.: LokalitetsID/FFSystemnr.: Sagsforløb: : Museet fremsender arkæologisk udtalelse til Vejen Kommune : Museet anmodes om at udarbejde og indsende et forundersøgelsesbudget : Museet på Sønderskov fremsender forundersøgelsesbudgettet til Slots- og Kulturstyrelsen : Slots- og Kulturstyrelsen godkender det fremsendte budget : Budgettet fremsendes til bygherre med henblik på godkendelse : Bygherre godkender det fremsendte budget : Museet på Sønderskov indleder forundersøgelsen i felten. Museet på Sønderskov Side 7

8 : Museet på Sønderskov afslutter forundersøgelsen i felten. Øvrige data I udgravningsfeltarbejdet deltog følgende: mag.art i forhistorisk arkæologi Martin Egelund Poulsen (udgravningsleder) samt cand.mag i middelalder- og renæssancearkæologi Janne Krøtel & Lars Grundvad, alle museumsinspektører fra Museet på Sønderskov. Gps-indmåling og digitalisering: Janne Krøtel & Lars Grundvad. Entreprenør: Freiberg A/S, Ndr Landevej 24B, 6270 Tønder. Anvendelse af gravemaskine med larvefødder til muldafrømning. Original og digital dokumentation samt alle arkæologiske fund er arkiveret ved Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup (tlf , Undersøgelsens resultater Følgegravningen af Damgårdvej afdækkede i alt 17 fyldskifter. Heraf var 8 kogestensgruber, 2 affaldsgruber, 6 stolpehuller og 1 diffus plamage med lidt flint og keramik. Figur 7: Nordligste del af tracéet på vestsiden af Damgårdvej. Her renses kogegruben A1 frem. Muldafrømningen var på denne Strækningsdel påbegyndt før arkæologerne nåede frem, hvor man tilmed havde kørt oveni grøften. Set fra nord. (Foto: J. Krøtel) Forhistoriske anlæg Det potentielt ældste fyldskifte langs Damgårdvej er A18, som er en ikke fuldt afdækket plamage bestående af heterogent lysebrunt stenet sand, hvori der blev fundet lidt flintaffald og et lille halvgroft sideskår af neolitisk karakter. Afgrænsningen fra den gule undergrund var meget diffus, og dybden kunne ikke afklares i et prøvehul, der blev gravet midt i den afdækkede plamagedel. Ifølge den umiddelbare bredde på maksimalt 610 cm og karakteren af en øst-vestlig orientering kunne det tyde på, at A18 repræsenterer en diffus forsænkningsrest (fig. 8). Den ujævne bund og den meget heterogene fyld antyder dog, at der ligesåvel kan være tale om en større gammel rodvælte. Erfaringsmæssigt er det langtfra sjældent, at oldtidsrodvæltere rummer flint og keramik. Desværre Museet på Sønderskov Side 8

9 blev plamagen ikke videre undersøgt, da den på grund af sin diffuse og visuelt vanskeligt erkendbare karakter blev opdaget for sent. Faktisk blev den afsløret af et par flintbloklignende stykker, der lå på overfladen. På dette tidspunkt var kabelnedlægningen startet, og således blev A18 hasteundersøgt. Ifølge undertegnede er rodvæltetolkningen den mest plausible, så et væsentligt jordfast fortidsminde er næppe gået tabt. Figur 8: Plamagen A18 i den sydlige del af Damgårdvejs udvidelsestracé. Den østlige kant var forstyrret af recent anlægsarbejde. Det er uklart, om A18 repræsenterer resterne af et forsænket gulv fra et SN/ÆBA I-hus eller mere sandsynligt en større gammel rodvælte. (Illustration: M.E. Poulsen) De øvrige fyldskifter langs Damgårdvej repræsenteres af 8 kogestensgruber, 2 affaldsgruber og 6 stolpehuller. Med to undtagelser lå de langs den centrale del af strækningen (fig. 9). Stolpehullerne lå spredt, så ingen konstruktioner kunne udskilles. Desuden var der lidt usikkerhed om, hvorvidt enkelte repræsenterede større stolpehuller eller mindre gruber. Ingen genstande blev fundet i disse anlæg, men det er fristende at tolke aktivitetssporene som perifere dele af bebyggelser, der sandsynligvis har ligget på det højere terræn længere mod øst, hvor adskillige gravhøje er registreret (fig. 3). De spredte fyldskifter og deres perifere karakter gav ikke anledning til udvidede undersøgelser i processen. Strækningen langs Damgårdvej blev dermed frigivet til vejudvidelsesprojektet. Museet på Sønderskov Side 9

10 Figur 9: Den centrale strækningsdel af udvidelsestracéet langs Damgårdvej. Her lå hovedparten af anlæggene. (Illustration: M.E. Poulsen) Fremtidigt arbejde Skal der fremover udføres anlægsarbejde i området vest for Brørup, bør Museet på Sønderskov forinden kontaktes, så en forundersøgelse af de berørte arealer kan gennemføres. Der vil især på det højereliggende terræn med de mange registrerede fortidsminder være mulighed for at påtræffe omfattende forhistorisk bebyggelse og gravfund. Det gælder således den højereliggende ås i øst samt den højereliggende nord- og sydende. Museet på Sønderskov Side 10

11 Figur 10: Brørup Gl. kirke set fra Damgårdvejudvidelsestracéets nordende. Den romanske kvaderstenskirke blev opført omkring 1200, men bygningen havde tilsyneladende to forgængere af træ, der stod på stedet i og/eller 1100-tallet. Set fra sydøst. (Foto: L. Grundvad) Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering A1 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder A2 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder A3 Stolpehul Jernalder-Middelalder A4 Stolpehul Jernalder-Middelalder A5 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder A6 Stolpehul Jernalder-Middelalder A7 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder A8 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder A10 Stolpehul Jernalder-Middelalder A11 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder A12 Grube Affaldsgrube Bronzealder-Jernalder A13 Stolpehul Bronzealder-Jernalder A14 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder A15 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder-Jernalder A16 Stolpehul Grube Bronzealder-Jernalder A17 Grube Affaldsgrube Bronzealder-Jernalder A18 Fyldskifte Diffus plamage Yngre Stenalder Museet på Sønderskov Side 11

12 Anlægsbeskrivelser A1 Grube, Koge-/ildgrube, Bronzealder-Jernalder Homogent sortgråt trækulsfyldt sand med ildskørnede sten. Klar afgrænsning fra gule stenede undergrundssand. Bredde 85 cm. Dybde 20 cm. Foto: 1/1 A2 Grube, Koge-/ildgrube, Bronzealder-Jernalder Kogestensgrube. Sortgråt trækulsfyldt sand med ildskørnede sten. Flademål 110 x 85 cm A3 Stolpehul, Jernalder-Middelalder Mørkebrunt humøst sand. Skarp afgrænsning fra gulbrune lerede og stenede undergrundssand. Bredde 70 cm. Dybde 25 cm A4 Stolpehul, Jernalder-Middelalder Mellembrunt humøst sand. Fladediameter 60 cm A5 Grube, Koge-/ildgrube, Bronzealder-Jernalder Kogestensgrube. Sortgråt trækulsfyldt leret sand med smuldrede kogesten. Fladediameter 90 cm A6 Stolpehul, Jernalder-Middelalder Mellembrunt humøst sand. Fladediameter 35 cm A7 Grube, Koge-/ildgrube, Bronzealder-Jernalder Kogestensgrube. Sortgråt trækulsfyldt sand med ildskørnede sten. Fladediameter 125 cm A8 Grube, Koge-/ildgrube, Bronzealder-Jernalder Kogestensgrube. Sortgråt sand med trækul og rødbrændt ler. Fladediameter 120 cm. A10 Stolpehul, Jernalder-Middelalder Stolpehul fra sen oldtid/historisk tid. Skarpt afgrænset. Fladediameter 25 cm A11 Grube, Koge-/ildgrube, Bronzealder-Jernalder Bund af kogestensgrube. Trækulsfyldt plamage på ca. 100 x 45 cm A12 Grube, Affaldsgrube, Bronzealder-Jernalder Grube på ca. 180 x 100 cm. Mørkebrunt humøst sand A13 Stolpehul, Bronzealder-Jernalder Stolpehul. Fladediameter 30 cm A14 Grube, Koge-/ildgrube, Bronzealder-Jernalder Kogestensgrube. Sortgråt trækulsfyldt sand med smuldrede kogesten. Fladediameter 70 cm A15 Grube, Koge-/ildgrube, Bronzealder-Jernalder Kogegrubebund. Fladediameter ca. 140 cm A16 Stolpehul, Grube, Bronzealder-Jernalder Stolpehul eller lille grube. Fladediameter ca. 40 cm A17 Grube, Affaldsgrube, Bronzealder-Jernalder Lettere diffust mellembrunt stenet sand. Flademål ca. 125 x 70 cm Museet på Sønderskov Side 12

13 A18 Fyldskifte, Diffus plamage, Yngre Stenalder Plamage af meget heterogent lysebrunt stenet sand. Diffust afgrænset fra gule undergrundssand. Bredde 610 cm. Fund af lidt flintaffald og et sideskår (X1-2) på overfladen. Dybden er uklar, da afgrænsningen var usædvanlig diffus, og bunden var tilsyneladende ret ujævn. Der kan være tale om en forsænket hustomt, når der ses på bredden og den formodede øst-vestlige orientering. Udstrækningen af plamagen kendes dog ikke, og kabelnedgravning var allerede igang, da plamagen blev opdaget ifm. flintmaterialet på overfladen. Der kan dog også være tale om en større rodvælte fra forhistorisk tid. Fund: X1: Blokke og afslag; X2: Sideskår Fundliste Fund Materiale Genstand Datering Anlæg X1 Flint Blokke og afslag Stenalder-Bronzealder A18 X2 Keramik / oldtid Sideskår Tragtbægerkultur-Senneolitikum A18 Fundbeskrivelser X1 Flint, Blokke og afslag, Stenalder-Bronzealder 3 bloklignende/behuggede stykker og 1 afslag. Fra plamagen A18. LG/MEP, X2 Keramik / oldtid, Sideskår, Tragtbægerkultur-Senneolitikum Tyndvægget og let groftmagret lille sideskår. Fra plamage A18. LG, Fotoliste Billede Motiv Anlæg Filmtype Dato Fotograf 1/1 Arbejdsfoto, afrensning af kogestensgrube A1, set fra nord 1/2 Tracéstrækning på østsiden af centrale del af Damgårdvej, set fra syd 1/3 Brørup Gl. kirke set fra nordenden af udvidelsestracéet langs Damgårdvej A1 digitalt foto Janne Krøtel digitalt foto Lars Grundvad digitalt foto Lars Grundvad Museet på Sønderskov Side 13