Arkæologer fra Museet på Sønderskov fulgte muldafrømningen på arealet, som bliver en ny adgangsvej i Brørups Industri Vest. Foto: M.E.

Transkript

1 Beretning for arkæologisk følgeundersøgelse af HBV j.nr. 420 Industri Vest, Brørup by Vejen sogn, Malt herred, Region Syddanmark KUAS j.nr /HBV-0007 Arkæologer fra Museet på Sønderskov fulgte muldafrømningen på arealet, som bliver en ny adgangsvej i Brørups Industri Vest. Foto: M.E. Poulsen

2 Abstract I forbindelse med Vejen Kommunes etablering af en ny adgangsvej til slagteriet i Brørups Industri Vest har Museet på Sønderskov foretaget en følgegravning, hvor der fremkom et aktivitetsområde bestående af seks kogestensgruber, to kraftige stolehuller og en affaldsgrube. Anlæggene danner en hesteskoform, og de skal formodentligt placeres i yngre bronzealder eller ældre jernalder. En sandtagningsgrav fra nyere tid fandtes umiddelbart øst herfor og har muligvis spillet en rolle i forbindelse med jernbanebyggeriet i 800-tallet. Undersøgelsens forhistorie Museet på Sønderskov har foretaget en arkæologisk følgegravning på arealet SB , HBV 420 i Brørup, som er foranlediget af Vejen Kommunes etablering af en ny adgangsvej til slagteri og vendeplads i Industri Vest. Arealet berører en del af matrikelnr. 4e, 4bø og 93 Nørbølling, Folding. Det blev fra kommunens side besluttet, at museet netop skulle foretage en følgegravning fremfor en almindelig forundersøgelse med udlægning af søgegrøfter, da dette kunne forhindre en forsinkelse af projektet, som var en hastesag. Hvis der skulle fremkomme komplicerede fortidslevn som grave og velbevarede konstruktionsspor, ville museet få mulighed for at lave et egentligt budget for en systematisk udgravning. Dette blev dog ikke nødvendigt, som det fremgår nedenfor. Vejtracéet danner en tilnærmelsesvis ret vinkel og dækker et samlet areal på 452 m 2. Kort over Brørups Industri Vest med det aktuelle vejtracé markeret med rødt. Efter Fund & Fortidsminder 2

3 Topografi, terræn og undergrund Arealet udgør en lille part af Holsted Bakkeøs sydøstlige del vest for Vejen by. Højden over havniveauet er omtrent 50 m. Undergrunden varierer betydeligt på det berørte areal, hvor den nordsyd-gående del af tracéet består af let sandet moræneler med mange naturlige jernudfældningsplamager. Den øst-vest-gående strækning langs jernbanen består derimod af mere rent sand, som dog ofte er ret stenet, og enkelte steder optræder små lerlommer. Det var på denne sandstrækning, at forventningerne til at påtræffe forhistoriske aktivitetsspor var størst, da man i sten- og bronzealder og delvist i jernalderen foretrak veldrænede jordbundstyper. Udgravningsmetode Undersøgelsen foregik ved, at to arkæologer fulgte muldafrømningen af det berørte areal, som blev foretaget af en gravemaskine med 2 m bred rabatskovl fra Maskinudlejning v. Benny Andersen, St. Darum, Bramming. Arbejdsprocessen var langsommelig, da den afrømmede jord skulle borttransporteres til et grusgravsområde udenfor Brørup. Undersøgelsens resultater Der blev i alt påtruffet 3 anlæg, som alle fandtes i den sandede øst-vest-gående del af tracéet. Her dannede 0 af anlæggene en markant koncentration. De tætplacerede nedgravninger bestod af 6 kogestensgruber, affaldsgrube og 3 stolpehuller. Aktivitetsområdet nyafdækket, set fra øst. I forgrunden ses kogestensgruberne. Foto: M.E. Poulsen 3

4 Aktivitetsområdet med kogestensgruber (rød farve), stolpehuller (blå farve) og affaldsgrube (grøn farve). Den store kantede plamage i vest er et moderne affaldshul. Kogestensgruberne, som repræsenterer oldtidens jordovne til madlavning og andet, var som altid fyldt med trækul og ildpåvirkede sten. De dannede en halvcirkel eller hesteskoform. Lige udenfor mod syd lå en grube, hvori formuldet og brændt organisk materiale var anbragt. Umiddelbart vest herfor var to helt ensartede dybe stolpehuller til stede. Yderligere fandtes et stolpehul under den nordligste kogestensgrube, som således var ældre end denne. Anlægskomplekset kan tolkes som et aktivitetsområde, hvor man bl.a. har tilberedt kødprodukter. De to vestlige stolpehuller er sandsynligvis fundamentet til en form for tømmerbygget afskærmning mod vestenvinden. I affaldsgruben har man anbragt affald fra madlavningen. Dateringen af aktivitetsområdet er ukendt, da anlæggene var tomme for genstandsfund. Men områder med koncentrationer af kogestensgruber er typisk for yngre bronzealder og førromersk jernalder (00-0 f.kr.). Det er således et kvalificeret gæt, at sporene stammer fra dette tidsrum. 4

5 Aktivitetsområdet nyafdækket, set fra vest. I forgrunden ses de to ensartede og dybe stolpehuller, der må være fundamentsspor til en træbygget afskærmnung mod vestenvinden, som arkæologerne under feltarbejdet endnu oplevede som temmelig hård. Foto: M.E. Poulsen 20 meter længere mod vest fremkom to isolerede anlæg i form af et bålsted og et stolpehul eller en lille grube. Udfra deres karakter og skarpe afgrænsning må de placeres i nyere tid (sandsynligvis det 9. eller 20. århundrede). Længst mod øst fremkom en større aflang muldfarvet plamage, som udfra den øst-vestlige orientering kunne forveksles med en hustomt med forsænket gulv, som er typisk for sen enkeltgravstid, senneolitikum og tidlig ældre bronzealder (ca f.kr.). Der fandtes en beskeden, spredt forekomst af flinthugningsaffald i plamagen. Men da vi gravede dybere i anlægget, viste det sig at være en sandgrav fra nyere tid, som er blevet opfyldt med planteaffald og hovedstore sten. Det formuldede plantemateriale lå nederst, og stenene var læsset af ovenpå. Muligvis har vi at gøre med aktivitetetsspor, der skal relateres til etableringen af jernbanen i anden halvdel af 800- tallet. Banestrækningen løber blot få meter syd for nedgravningen. Her har arbejdsfolkene muligvis hentet fint sand til stabiliseringsmateriale under svellerne og efterfølgende opfyldt det store hul med plantemateriale og større sten, der lå i vejen for anlæggelsen af jernbanesporet. Alternativt kan sandgraven og genopfyldningen stamme fra aktiviteter tilknyttet den gård, som lå umiddelbart nord for tracéet i forrige århundrede. Der blev ingen daterende fund gjort i nedgravningen. Flintmaterialet kan stamme fra nærliggende bopladser fra sten- og bronzealderen, som lå umiddelbart syd herfor. Det fremkom i den øvre stenfyld og er således havnet sekundært i hullet sammen med de store sten. 5

6 Sandtagningsgraven A nyafdækket. Det store fyldskifte kunne på overfladen forveksles med en af de forsænkede hustomter fra senneolitikum og ældste bronzealder, som er en tidstypisk boligform i Jylland. Selvom nedgravningen stammer fra det 9. århundrede, var den visuelle afgrænsning på overfladen ikke skarp, som det burde forventes af anlæg fra nyere tid. Udvaskningen skyldes den meget fine sandundergrund. Foto: M.E. Poulsen. Profiludsnit i A sandgraven, som efterfølgende blev opfyldt med plantemateriale (græstørv mm. nederst) og hoved- til ølkassestore sten (øverst) Foto: M.E. Poulsen Konklusion Undertegnede fra Museet på Sønderskov har udfra ovenstående vurderet, at det berørte areal på HBV 420 Industri Vest er færdigundersøgt. Området er hermed frigivet til bygherre Thomas McCulloch, Vejen Kommune. 6

7 Kort over den øst-vest-gående del af tracéet i Industri Vest med samtlige anlæg angivet. Sandgraven A fra nyere tid befinder sig længst mod øst. Målesystem Til opmåling af feltgrænser og anlæg er anvendt en højpræcisions-gps (Leica 200) i koordinatsystem UTM Zone 32. Euref 89 Koordinaterne ved det afdækkede areal på HBV 420 Industri Vest: 7

8 Administrative og øvrige data Forundersøgelsen fandt sted den 5. april og.-3. april 20, hvilket tilsvarer uge 4 og 5. Feltarbejdet blev udført af arkæologerne mag.art Martin Egelund Poulsen (udgravningsleder) og MA Scott Robert Dollar. Gps-indmåling og digitalisering udført af Scott Robert Dollar Bygherre: Vejen Kommune. Kontaktperson: Thomas McCulloch, Vej Park & Forsyning, Vejen Kommune, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen. Tlf Museets sagsbehandler: Scott Robert Dollar Entreprenør på forundersøgelsen: Maskinudlejning v. Benny Andersen, Nørrebyvej 5, St. Darum, 6740 Bramming. Tlf / , maskinudlejning@mail.dk Lokalitetsnr.: 90302, SB nr.: 9 Matrikelnr.: 4e, 4bø og 93 Nørbølling, Folding KUAS journalnr.: /HBV-0007 Beretningen udarbejdet af Martin Egelund Poulsen, Museet på Sønderskov d Til venstre profil af kogestensgrube A 2, til højre profil af stolpehul A. Foto: M.E. Poulsen 8

9 Anlægsliste og anlægsbeskrivelser Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. A Grube Affaldsgrube Industritid- Industritid A2 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder- A3 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder- A4 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder- A5 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder- A6 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder- A7 Stolpehul Stolpehul Bronzealder- A8 Grube Koge-/ildgrube Bronzealder- A9 Grube Affaldsgrube Bronzealder- A0 Stolpehul Stolpehul Bronzealder- A Stolpehul Stolpehul Bronzealder- A2 Ildsted Ildsted Industritid- Nutid A3 Grube Grube - Nyere tid (66 - ) A Grube, Affaldsgrube, Industritid-Industritid Sandtagningsgrav, som efterfølgende er opfyldt med planteaffald (nederst) og større sten (øverst). Anlægget kan sættes i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen i anden halvdel af 800-tallet. Maksimaldybde 48 cm. Fund: X: Afslag, Neolitikum-Bronzealder A2 Grube, Koge-/ildgrube, Bronzealder- Kogestensgrube med ildskørnede sten og trækul. Homogen sortgrå fyld. Skarpt afgrænset fra fine, lysegule undergrundssand. Bredde 03 cm og dybde 30 cm. Tegninger: A3 Grube, Koge-/ildgrube, Bronzealder- Kogestensgrube med ildskørnede sten og trækul. Homogen sortgrå fyld. Skarpt afgrænset fra lysegule undergrundssand. Bredde 60 cm og dybde 8 cm Tegninger: 9

10 A4 Grube, Koge-/ildgrube, Bronzealder- Kogestensgrube med ildskørnede sten og trækul. Homogen sortgrå fyld. Skarpt afgrænset fra fine lysegule undergrundssand. Bredde 60 cm og dybde 24 cm. Tegninger: A5 Grube, Koge-/ildgrube, Bronzealder- Kogestensgrube med ildskørnede sten og trækul. Homogen gråbrun fyld. Klar afgrænsning fra hvidgule, lagdelte undergrundssand. Bredde 46 cm og dybde 20 cm. Tegninger: A6 Grube, Koge-/ildgrube, Bronzealder- Kogestensgrube med ildskørnede sten og trækul. Homogen sortgrå fyld. Skarp afgrænsning fra hvidgule undergrundssand og jævn afgrænsning fra underliggende stolpehul A 7. Bredde 90 cm og dybde 8-22 cm. Tegninger: A7 Stolpehul, Stolpehul, Bronzealder- Stolpehul, hvor kun bunden er bevaret, da det er forstyrret af den senere anlaget kogestensgrube A 6. Bredde cm og dybde 30 cm. Tegninger: A8 Grube, Koge-/ildgrube, Bronzealder- Kogestensgrube med ildskørnede sten og trækul. Homogen sortgrå fyld. Skarp afgrænsning fra lysegule undergrundssand. Bredde 68 cm og dybde 24 cm. Tegninger: A9 Grube, Affaldsgrube, Bronzealder- Grube til affald forbeholdt aktiviteterne ifm. de nærliggende 6 kogestensgruber. I bunden et mørkegråbrunt lag af trækul og ildskørnede sten. Foroven et homogent mellembrunt sandlag. Længde 7 cm og maksimaldybde 38 cm. Tegninger: A0 Stolpehul, Stolpehul, Bronzealder- Sydlige stolpehul til vindfælde vest for kogestensgrube-aktivitetsområdet. Homogent, fint lysebrunt sand. Klar afgrænsning fra hvidgule undergrundssand. Bredde 40 cm og dybde 36 cm. Tegninger: A Stolpehul, Stolpehul, Bronzealder- Nordlige stolpehul til vindfælde vest for kogestensgrube-aktivitetsområdet. Homogent lysebrunt, fint sand. Klar afgrænsning fra hvidgule undergrundssand. Bredde 39 cm og dybde 36 cm. Tegninger: A2 Ildsted, Ildsted, Industritid-Nutid Ild-/bålsted fra nyere tid. Nederste halvdel består af et homogent sort trækulslag, og øvre halvdel består af et kompakt lysebrunt lerlag. Skarp afgrænsning. Bredde 0 cm og dybde 7 cm. Tegninger: A3 Grube, Grube, -Nyere tid (66 - ) Isoleret grube eller stolpehul. Homogent lyserødbrunt ler med trækulsnister. Klar afgrænsning fra gule undergrundssand, som er let leret. Bredde 45 cm og dybde 2 cm. 0

11 Fundliste og fundbeskrivelser Fund Materiale Genstand Datering Anlæg X Flint Afslag Neolitikum- Bronzealder X2 Flint Skraber Neolitikum- Bronzealder A X Neolitikum-Bronzealder 7 afslag, 2 mindre huggeblokke og 3 ildpåvirkede stykkker. Fra A - øvre fyld med større sten SRD/MEP Anlæg: A X2 Neolitikum-Bronzealder Flersidet skraber med fem kanter, hvor de 3 er retoucheret. 0 cm lang og 6 cm bred. Løsfund fra pløjelag i vestdelen af den øst-vest-gående del af tracéet SRD/MEP Løsfund Uregelmæssig skraber med grov retouche af knudeflint fra pløjelagshorisont i vestlige feltdel. Skraberen kan ikke dateres nærmere til en bestemt periode; den stammer enten fra yngre stenalder eller bronzealder. Foto: M.E. Poulsen Tegningsliste Tegning Målestok Type Anlæg Fund Beskrivelse Dato Tegner :20 Profiltegning A2,A3,A4, A5,A6,A7, A8,A9,A0, A,A2,A 3 Rummer A Martin Egelund Poulsen

12 2