STORM P. & TEKNIK. Natur/Teknik STORM P. MUSEET UNDERVISNING STORM P. OG BEGEJSTRINGEN FOR FLYVNING OG TEKNIK
|
|
- Tina Madsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 & TEKNIK OG BEGEJSTRINGEN FOR FLYVNING OG TEKNIK Storm P. var optaget af teknik og moderne apparater ikke kun når han tegnede. Særligt var der én opfindelse, han var begejstret for. Det var automobilet, som man dengang kaldte bilen. Storm P. blev en af de første bilejere i Danmark. Det skete, da han i 1926 anskaffede sig en Ford T med dobbelt sportskarosseri. Storm var så glad for sin bil, at han opkaldte den efter en fransk cirkusklovn og gav den navnet Casimir. Sammen med vennen Alfred Nervø deltog Storm P. i bil-væddeløb rundt omkring i landet. Flyvemaskinen var en anden moderne opfindelse, som Storm P. var optaget af. I begyndelsen af 1900-tallet eksperimenterede man over hele verden med at fremstille motoriserede maskiner, der kunne flyve. Danskeren og piloten Jacob Ellehammer var med i kampen om at blive den første, der lettede fra jorden i en maskine. I 1906 blev Ellehammers flyvehøjde noteret til 47 cm! Storm P. med sin elskede bil Cassimir. Enkelte i verden havde før lavet lignende flyvninger, men ingen af disse forsøg, heller ikke Ellehammers, blev godkendt. Grunden var, at maskinerne ikke var skabt til, at man kunne styre dem, og de var ikke i stand til at blive i 1 Storms gode ven Alfred var en kendt piiot. Storm P. hjalp til med at gøre flyvemaskinen klar, når Alfred skulle på flyvetur.
2 & TEKNIK luften. Ellehammers maskine var tilmed tøjret til midten af banen, og der var ikke nok kontrol med hans forsøg. Den gik altså ikke! Storm P.s gode ven Alfred Nervø var den tredje dansker, der fik flyvercertifikat. Han blev den første, der fløj ind over København. Kun få mennesker havde på det tidspunkt oplevet en rigtig flyvemaskine, så folk blev både begejstrede og chokerede, da Alfred Nervø pludselig kom flyvende ind over byen. På flere af Storm P.s opfindelsestegninger kan man se biler og flyvemaskiner den ene mere mærkelig end den anden. Situationer med transport til lands, til vands og i luften går igen i opfindelserne. Ellehammer var den første dansker, der fløj i en flyvemaskine med motor. Men forsøget blev ikke registreret, da maskinen var tøjret til en pæl. Alfred i sin flyvemaskine, der blev kaldt Køkkenbordet fordi den lidt lignede et køkkenbord! FAKTA Opfindelsestegningerne giver mange bud på, hvordan man får noget til at køre, sejle eller flyve. Selv om Storm P. s tegninger ikke altid er særligt realistiske, kan de gøre os nysgerrige og få os til at undre os over, hvorfor en opfindelse virker eller ikke virker og så er vi allerede i gang med at bruge nogle af fysikkens love og regler. 2
3 & TEKNIK FLYVNINGENS HISTORIE PROBLEMER OG LØSNINGER De amerikanske brødre Orville og Wilbur Wright foretog verdens første flyvning i Brødrene havde bygget deres egen maskine, og den første flyvning havde Orville som pilot. Han fløj ganske få meter over jorden og kun i 12 sekunder, men forsøget blev godkendt. Tidligere havde man fløjet i balloner og luftskibe. Fartøjerne fik lavere massefylde, når man fyldte dem med gasarter, der var lettere end luft. På den måde skabte man opdrift* og fik balloner og luftskibe til at stige til vejrs. Men brødrene Wright ville ikke flyve med ballon eller luftskib. De ville bygge en motoriseret flyvemaskine! Brødrene begyndte med at lave forsøg med svæveflyvning. De hentede idéer og viden hos folk, der allerede havde eksperimenteret med svæveflyvning. Det største problem var at stabilisere* maskinen, så de kunne styre den under flyvningen. Orville og Wilbur fandt løsningen ved at studere fuglenes flugt. Under deres studier bemærkede de, hvordan fuglene slår små slag med det yderste af vingerne for at skabe stabilitet i luften. De fik Hjemmelavet flyvemaskine. Fremstillet af såkaldt skrald - den viste sig at være fortrinlig, så længe den var i luften, men da den landede med et skrald, blev den atter til skrald og kan således bruges i det uendelige. Som man ser, en virkelig nyttig anvendelse af affald. Bl.a. trykt i Mine Opfindelser, Anden samling, ORDFORKLARING * Opdrift: Den kraft som vand eller gas/luft skubber en ting op med. Stabilisere: At gøre noget stabilt, så det f.eks. ikke drejer, svajer eller ryster. 3
4 & TEKNIK overført teknikken til svæveplanet, og det fik betydning for maskinens opdrift og stabilisering en opfindelse, der siden hen er udviklet til det, vi i dag kender som flyets balanceror og flaps. Den næste udfordring var at skaffe en letvægtsmotor til maskinen. Brødrene blev nødt til selv at bygge en motor, og de fremstillede desuden et sæt propeller, der blev koblet til motoren ved hjælp af cykelkæder! Flyer 1 stod klar i september 1903 og blev transporteret til Kitty Hawk i Californien. Efter flere tekniske problemer måtte brødrene vente på de rette vindforhold. Først den 17. december 1903 var de klar! Orville notererede i sin dagbog om dagens historiske begivenhed: Da vi stod op, blæste der en nordlig vind med en hastighed af km. Vi tog maskinen ud tidligt og gav signal til mændene på stationen (en nærliggende redningsstations folk hjalp brødrene ved starterne)... Efter at have ladet motoren og propellerne løbe nogle minutter for at få dem i god arbejdsform, steg jeg ind i maskinen kl for at foretage det første forsøg. Vinden blæste på dette tidspunkt lidt over 42 km i timen...da tovet blev sluppet, startede maskinen og øgede farten til sandsynligvis 11 eller 12 kilometer i timen. Den løftede sig fra underlaget, netop som den kørte De to brødre havde altid fint tøj på - jakke og slips, når de fløj, Orville tjekker flyvemaskinen inden flyveturen i Californien i
5 & TEKNIK ind på den fjerde skinne. Mr. Daniels tog et billede af den, da den lettede fra sporet. Orvilles flyveforsøg varede 12 sekunder, og han tilbagelagde ca. 40 meter. Senere samme dag foretog Wilbur en flyvning. Orville noterede videre: Orville tilbagelagde en strækning på ca. 40 meter. Flyveturen varede 12 sekunder. Senere på dagen foretager broderen Wilbur en flyvning. Orville skriver om begivenheden: Præcis klokken tolv startede Will på den fjerde og sidste tur. Maskinen begyndte med samme stigen og dykken som før, men da han havde fløjet godt 100 meter, havde han den meget bedre under kontrol og fløj på en ret jævn kurs. Den fortsatte på denne måde, til den nåede en lille høj knap 300 meter fra startbanen, da den igen begyndte at hælde og pludselig dykkede ned i terrænet. Forreste ror blev stærkt beskadiget, men maskinens krop tog ingen som helst skade. Afstanden, der var tilbagelagt, androg 200 meter og tilbagelagdes på 59 sekunder. I 1908 og 1909 deltog brødrene ved flystævner i Europa og USA. Her blev det tydeligt for enhver, at flyvningens sande mestre var brødrene Wright. Wilibur i luften i 1902 Orvilles notesbog 5
6 & TEKNIK HVORDAN VIRKER ET FLY? OM FART, VINGER OG MEGET MERE Der er sket meget med flyvemaskinen, siden brødrene Wright byggede den første model. Men moderne passagerfly er skabt ud fra de opdagelser, som brødrene gjorde for over 100 år siden. Lad os prøve at se på, hvad det er, der gør, at et fly kan lette, bevæge sig frem i luften og lande sikkert igen. Vi tager udgangspunkt i et almindeligt rutefly. Måske har du fløjet med sådan et? Og måske har du allerede en idé om, hvordan sådan et fly fungerer? Ruteflyet bruges til at transportere personer og gods over store afstande. Derfor har ruteflyet en krop til lasten. Flyet har naturligvis også vinger. De bruges til at løfte flyet op, til at få flyet til at blive i luften og til at lande det sikkert igen. At et fly kan lette fra jorden, skyldes især den måde, som vingen er bygget og formet på. Vingen er skabt, så den får opdrift, når flyvets motorer sætter i gang, og maskinen kører hen over banen. 6 VÆ R K TØJ Storm P.s eksempler på alternative flyvemaskiner!
7 & TEKNIK Teorien om, hvordan en vinge får opdrift, kalder man aerodynamik. Den fortæller os, at når vingen bevæges gennem luften, bliver lufthastigheden over vingen større end under vingen. Hvis vingen bevæger sig gennem luften med stigende hastighed, opstår der en trykforskel mellem vingens underside og overside. På den måde bliver der skabt en kraft, der løfter vingen og dermed flyet op. Flyets flaps ved landing Vingerne er vigtige, når man skal lette et fly og når man skal lande det igen. Ved landing tager man farten af maskinen. Vingerne bevæger sig nu igennem luften med aftagende fart, og der opstår igen en trykforskel over og under vingen. Trykforskellen er modsat den, der opstod ved start. Derfor bliver flyet bliver presset ned. Flyets forskellige rorflader bruges til at styre flyet i en bestemt retning, ændre flyvehøjden og skabe stabilitet. Rorfladerne er bevægelige. Flyets vinger har flaps. Flaps hjælper til med at give flyet opdrift og bruges ved lav fart under start og landing. Det moderne passagerfly har desuden jetmotorer. De giver flyet fremdrift, når det skal lette, og når det er i luften. Endelig har passagerflyet et understel med hjul, som flyet skal bruge, når det er i kontakt med jorden. Flyets flaps i luften Flyvemaskinens forskellige ror og hvordan de kan bevæge sig! 7
8 & TEKNIK Halepartiet består af en halefinne og et haleplan, der giver flyet stabilitet. Det har piloten brug for, f.eks. når flyet skal lette og lande. På det tidspunkt vil der opstå en kraft, der får vingen til at tippe, men piloten kan modarbejde kraften ved at bruge haleplanet. FART PÅ OPFINDELSERNE I de 100 år, der lå forud for Storm P.s liv blev der gjort nye opfindelser, der fik stor betydning i hele verden. I tekstilindustrien* blev der opfundet maskiner til at masseproducere.* En bedre udgave af dampmaskinen* og ny teknologi til fremstilling af jern satte samtidigt mange ting i gang. Det betød, at man kunne erstatte menneskets kræfter og derved lave ting hurtigere og billigere. Storm P. blev født i 1882 i en tid, hvor den teknologiske udvikling havde fart på. Man opfandt bl.a. benzinmotoren, som gjorde det muligt at fremstille biler. Derfor begyndte man i begyndelsen af 1900 med at bygge asfalterede veje. Dem måtte man have, hvis man skulle køre sikkert i bil! I Danmark begyndte byggeriet dog først i 1930 erne, men Storm P. har helt sikkert været en tur på landevejen i sin Ford T. Filthattefabrik på Frederiksberg omkring år ORDFORKLARING * Masseproducere: At fremstille et stort antal af en ting ved at opdele arbejdsgangen i mindre opgaver. Resultatet er, at man bruger mindre tid på at fremstille hvert enkelt produkt. Tekstilindustrien: Organiseret arbejde, hvor man ved hjælp af maskiner fremstiller vævet stof. Pga. hjælpen fra maskinerne er man ofte i stand til at masseproducere. Dampmaskinen Maskine der omdanner vand til damp og damp til mekanisk energi - altså kraft og fremdrift. 8
9 & TEKNIK Den første glødepære blev lavet i 1802, men der skulle gå mere end 70 år med at eksperimentere med pæren og udvikle den, før den blev god nok. I 1870 erne kom der flere gode bud på den elektriske pære, og i de mest udviklede lande kunne man i 1930 erne lægge elektricitet ind i boliger og på fabrikker og endelig kunne man tænde for lyset. At opfinde ting var ikke noget nyt. Mennesket har altid opfundet ting. De teknologiske opfindelser, der blev gjort i årtierne op til og efter år 1900, fik dog særligt stor betydning, fordi de var med til at ændre måden at bo, leve og være menneske og familie på. Vandværk på Frederiksberg omkring år 1900, med tidens teknologi. På fabrikkerne kunne man fremstille nye, smarte ting, fordi man havde udviklet nye materialer, og fordi man havde maskiner til at fremstille tingene på en ny og effektiv måde. Det betød, at der blev mindre brug for arbejdskraften på landet, og folk strømmede til byerne. Her udgjorde kvinder og børn også en væsentlig del af arbejdskraften, fordi de skulle have mindre i løn. Senere med det elektriske lys i husene og på gaderne blev det endda muligt at arbejde på alle tider af døgnet. Hverdagen i byen, hvor alle familiemedlemmer var væk 9 Flaskefabrik i starten af 1900-tallet,.Kvinder og børn bag maskinerne.
10 & TEKNIK fra hjemmet i løbet af dagen, var anderledes end den hverdag, man havde kendt fra livet på landet. Arbejderne havde ringe kår* både på arbejdspladsen og i de små og usle boliger. De moderne opfindelser kom dog langsomt men efterhånden til at gavne flere og flere mennesker. Årene omkring Storm P.s fødsel blev på den måde startskuddet til den moderne verden, vi kender i dag. Nye opfindelser opstår tit i forbindelse med, at menneskets liv ændrer sig, og man får brug for nye ting. Nogle opfindelser skaber først et behov, efter de er produceret. Andre igen er slet ikke ment som en stor opfindelse, men udvikler sig til at blive noget helt afgørende. Lad os prøve at se nærmere på den sidste af slagsen. Nemlig cyklen. CYKLING TEKNIKKEN BAG DETTE Mange vigtige opfindelser har en lang historie bag sig. Det samme gælder cyklen. Bilen ændrede gadebilledet, men det gjorde cyklen så sandeligt også! Modsat bilen og andre af de opfindelser, du har set og læst om, så blev cyklen ikke opfundet, fordi Ringe kår : ORDFORKLARING * At man lever under dårlige boligforhold og ikke har mulighed for at tjene en god løn. 10
11 & TEKNIK man havde et særligt behov for transport eller som resultat af en speciel opfindelse. Forskellige opfindere og opfindelser har bidraget til de moderne cykler, vi kender i dag. Oprindeligt var cyklen tænkt som et stykke legetøj til overklassen i begyndelsen af 1800-tallet den var altså til morskab for dem, der havde tid og penge! Cyklen fik navnet sparkecyklen, og den havde som du måske har gættet - ingen pedaler og var fremstillet i træ. Eksempel på en tidlig cykel, en sparkecykel. Man bruger benene til at sparke sig afsted. FAKTA Ordet Væltepeter hentyder både til, at cyklen var temmelig ustabil, men kommer også af det franske ord Velocipede, der betyder hurtig fod. Idéen til den efterfølgende model udsprang af dampmaskinens bevægelser. Cyklen havde ingen kæde, men var udstyret med pedaler, der trak baghjulet ved hjælp af stænger. Senere blev modellen videreudviklet, og den fik pedaler og pedalarme ved forhjulet samt en meget vigtig klodsbremse til at bremse baghjulet. Blot 8 år senere blev denne nye model produceret på en fabrik med 300 ansatte. Her kunne man fremstille 5 cykler om dagen! Fordelene ved modellen var, at den var fremstillet i jern, og man havde arbejdet på at gøre sadlen bedre. Modellen var dog stadig ikke et behageligt transportmiddel, og folk mistede interessen for den. 11 Cykelrytteren Hjalmer Sørensen med sin Væltepeter.
12 & TEKNIK For at gøre cyklen hurtigere fandt man på at gøre forhjulets diameter større. Den næste model på markedet fik på et tidspunkt et forhjul med en diameter på hele 150 cm! På den måde nåede man længere på cyklen, når man trådte pedalerne ned. Hermed var væltepeteren født. Væltepeteren blev en meget udbredt cykel. Den første cykel med en grundkonstruktion næsten som vi kender den i dag, kom med sikkerhedscyklen. Pedalerne var ikke monteret direkte på forhjulet som ved tidligere modeller, i stedet sad de fast på en krank. Cyklen var lettere at stige af og på end den tidligere væltepeter, og så havde den kædetræk til baghjulet! De to tandhjul i kæden fik forskellige størrelser. Det mindste af dem sad fast i det bagerste hjul. På den måde løste man problemet med hastigheden. I fysikkens verden kalder man dette for udveksling. FYSIK OG CYKLING 12 Når man træder på en cykelpedal, overfører man energi til tandhjulet ved kranken.* Tandhjulet drejer rundt. Samtidigt overføres der energi fra tandhjulet til cykelkæden og videre til baghjulet. Den længde, det forreste tandhjul Indviklet tandem, som det er umuligt at køre på i stærk færdsel. Den egner sig bedst til at tage for meget plads op og er i det hele taget ganske upraktisk. Man spørger nu - hvorfor opfindes da sådan et apparat? Og vi må svare - først opfandt man tråden - og så den trådløse. Bl.a. publiceret i Storm P. Mine Opfindelser, Anden samling, 1940.
13 & TEKNIK drejer med, er den længde, som kæden trækkes. Samtidig bliver det den længde, som det bagerste tandhjul og dermed baghjulet på cyklen kører rundt. Resultatet er, at cyklen kører. De første cykler havde ikke gummidæk, men hjul af metal eller træ. Prøv at forestille dig, hvor ubehageligt det må være, hvis din cykel havde hjul af træ! Efter at gummi og dermed cykelslange og dæk blev opfundet, blev det mere behageligt at cykle. Luften i dækkene gjorde stødene fra ujævnheder i underlaget mindre. Gummidækkene skabte desuden tilpas friktion på vejene: Friktion er den modstandskraft, der opstår, når f.eks. et hjul i bevægelse presses mod vejen. Når vi cykler eller kører bil er der altid en modstand, der hæmmer bevægelsen. Hvor meget bevægelsen hæmmes, afhænger dog af materialerne på de flader, der mødes i vores tilfælde med cyklen handler det om gummi(dæk) og (oftest) asfalt eller beton. Med dæk af gummi og et underlag af asfalt eller beton er cyklisten i stand til at opnå en tilpas fiktion og få cyklen til at køre! Det modsatte sker, når vi kører på cykel på isglatte veje. Her bliver modstanden for lav, og man kan se det ved, at hjulet drejer rundt på samme sted. Modstanden Krank: ORDFORKLARING* Den del af en cykel som forbinder pedalarmene og som består af en aksel og to sæt kuglelejer anbragt i et kort, tværgående rør på stellet. 13
14 & TEKNIK kan også være for høj. F.eks. hvis man kører på et meget mudret underlag. KÆDEREAKTIONER I Storm P.s opfindelser er der brugt mange mærkværdige ting. Det er ikke kun tandhjul, fjedre, møtrikker og rør, man ser på tegningerne, det er også normale dagligdagsting som for eksempel musikinstrumenter, støvler og møbler. Det, der skaber opfindelsen, er den måde, de forskellige ting indvirker på hinanden på. Der er tit tale om en kædereaktion eller flere hvor noget sætter en bevægelse i gang, som virker på noget andet, der sætter en ny bevægelse i gang osv. På den måde bliver opfindelsen én stor mekanisk maskine! Tit er det tyngdekraften, der får en ting transporteret videre til det næste. DE LIDT SVÆRERE ORD OG BEGREBER Massefylde: Massefylde handler om forholdet mellem et materiales eller en gasarts vægt og rumfang. For eksempel kan en klods af guld og en klods af gips have den samme størrelse. Men klodsen af guld vejer meget mere. 14 VÆ R K TØJ Storm P. opfindelse med kædereaktion. Manden læser en lidt kedelig gyserbog - og så kan opfindelsen hjælpe ham med at få et KÆMPE gys. Hvordan mon den virker?
15 & TEKNIK Det er, fordi guld har større massefylde end gips. Massefylde måles f.eks i kg pr. m 3. Tyngdekraft: Tyngdekraft betyder, at alle ting tiltrækker hinanden. Det kaldes også massetiltrækning. Massetiltrækningen er dog en meget svag kraft ellers ville vi gå ind i ting hele tiden. Der skal utrolig store ting eller nærmere utroligt meget masse til, før man kan se effekten. Du kan selv mærke det ved, at jorden er så stor, at tyngdekraften bliver rettet mod den. Det betyder, at alting trækkes mod jorden. Det betyder også, at du kan stå fast på dine fødder og ikke flyver rundt oppe i luften! Potentiel energi: Hvis man løfter ting, kan man sige, at man arbejder mod tyngdekraften. Hvis du f.eks. løfter en stol et stykke op fra gulvet, lagrer du potentiel energi i stolen. Kinetisk energi: Kinetisk energi kan man også kalde bevægelsesenergi. Når du slipper den stol, du før løftede op fra gulvet, omsætter du den lagrede energi til bevægelse og stolen falder mod jorden! 15
STORM P. & OPFINDELSERNE
& OPFINDELSERNE OPFINDELSERNE OG OPFINDELSERNE Mange opfindelser og naturvidenskabelige fund har haft stor betydning for vores måde at tænke og leve på. Prøv blot at forestille dig, hvordan verden ville
Læs mereOPGAVEARK. Cyklen NATUR/ TEKNIK STORM P. MUSEET
1 Cyklen 1. Lav en optagelse, hvor I viser og forklarer, hvordan cyklens kædetræk virker. Brug illustrationer, billeder fra internettet, cykeldele eller jeres egne cykler. Måske kan I også forklare, hvordan
Læs mereOPGAVEARK. Men sådan har det ikke altid været! 1. april 1912 blev det ved lov bestemt, at vi skal bruge det metriske system i Danmark.
1 Regnehistorier CITRONPRESSEREN Når vi i dag måler længder, bruger vi meter eller kilometer. Når vi vejer noget, bruger vi ton, kilo eller gram. Men sådan har det ikke altid været! 1. april 1912 blev
Læs mereIntroduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7
Indholdsfortegnelse 1 Introduktion side 3 Før du kører ud på din første tur side 4 Brugervejledning side 5 Justering af sadelhøjde side 7 Justering af kæde side 7 Justering af styrhøjde side 8 Justering
Læs mereSTORM P. TEKST OG TEGNING
TEKST OG TEGNING STORM SOM FORFATTER OG TEGNESERIETEGNER Ikke alle ved, at Storm P. var forfatter. Allerede i 1901 fik han udgivet en kriminalroman med titlen Nattens København En Roman om Forbrydelse
Læs mereJørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.
- 1 - Indholdsfortegnelse Brugsanvisning 3 Brugervejledning 4 Før du kører ud på din første tur 4 Din første tur 5 Tilpasning af din cykel 6 Justering af sadel 6 Lås 6 Justering af styr 7 Håndbremse og
Læs mereBrugervejledning Jørn, Line & Rasmus
Brugervejledning Jørn, Line & Rasmus Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Bemærk Introduktion Vedligeholdese Inden første
Læs mereJørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 Hydevad 6230 Rødekro Tlf. 74 66 92 42 Fax 74 66 92 94 www.ji.dk iversen@ji.dk - 1 -
- 1 - Indholdsfortegnelse Brugsanvisning 3 Brugervejledning 4 Før du kører ud på din første tur 4 Din første tur 5 Tilpasning af din cykel 6 Justering af sadel 6 Lås 6 Justering af styr 7 Håndbremse og
Læs mereEksperimenter om balance og rotation
EKSPERIMENTER FOR 3. - 6. KLASSE Eksperimenter om balance og rotation Piruetter på en kontorstol Det ser flot ud, når gymnast snurrer hurtigt rundt i luften, og når en skøjteprinsesse laver piruetter på
Læs mereBrugervejledning Fun2Go
Brugervejledning Fun2Go Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Bemærk Introduktion Tekniske data Inden første cykeltur Tilpasning
Læs mereHvad ved jeg om luft? Tænk dig godt om. Kig på mindmappet. Skriv eller tegn alt, hvad du ved om luft. Du skal bruge dit mindmap igen.
Før jeg læser bogen Hvad ved jeg om luft? Tænk dig godt om. Kig på mindmappet. Skriv eller tegn alt, hvad du ved om luft. Du skal bruge dit mindmap igen. Hvor er der luft? Hvad bruger du luft til? Luft
Læs mereFYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK
FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK M1 Galileos faldrende På billedet nedenfor ses en model af Galileo Galilei s faldrende som den kan ses på http://www.museogalileo.it/ i Firenze. Den består af et skråplan
Læs mereVISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv
U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere
Læs mereMaskiner og robotter til krig og ødelæggelse
Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereKAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET
KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger
Læs mereJørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.
1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Brugervejledning Side 3 Brugsanvisning Side 4 Tilpasning af cyklen & tilbehør Side 5 og 6 Det elektriske system Side 7 Fejlmelding Side 8 Periodisk eftersyn af cyklen Side 9 3 BRUGERVEJLEDNING
Læs mereSTORM P. & TIDEN HISTORIE
& TIDEN HISTORIE MASKINALDEREN Man kaldte tiden omkring slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet for maskinalderen eller industrialiseringen*. Det var en tid, hvor der var fart og tempo på
Læs mereOnsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1
Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der
Læs mereJørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.
Indholdsfortegnelse Brugsanvisning Side 2 Brugervejledning Side 3 Din første tur Side 4 Tilpasning af cyklen Side 4 Justering af sadel Side 5 Justering af ryglæn Side 5 Justering af ryglænets stabilitet
Læs mereBrugervejledning Jørn, Line & Rasmus
Brugervejledning Jørn, Line & Rasmus Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Værd at vide... 3 Introduktion... 4 Vedligeholdelse...
Læs mereHan sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:
Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på
Læs mereMennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901)
Brødrene Wilbur og Orville Wright udførte sammen historiens første kontrollerede motorflyvning 17. december 1903 ved Kill Devil Hills nær Kitty Hawk i North Carolina. Flyvningens hastighed var 30 km/t.
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereTur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck
Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Fredag aften kort efter aftensmaden startede vi mod Gilleleje, hvor vi skulle besøge Gilleleje Flugzeugbau I/G. Harly havde fået en aftale i stand med
Læs mere[15] Cyklen i Kunst, Litteratur og Musik. [16] Cykelmuseer [17] Cyklister i Trafikken i 1890èrne [18] Cykelkuriositeter. [19] Cyklernes Oldtid.
Cykelhistorisk Tidende December 1967 til Juli 2001 Nr 1-15 Alle hele numre samt alle hovedartikler fås i fotokopi Startgebyr kr 25,- derefter kr 10,- pr side A [1] Anglo Dane, En Dansk Fabrikation Af de
Læs mereMaskiner og robotter til leg og læring
Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber
Læs mereLÆRERVEJLEDNING STORM P. MUSEET UNDERVISNING TEMA
TEMA Hvad karakteriserer en opfindelse? Og hvorfor er opfindelser som begreb et aktuelt og spændende emne for læring og oplevelse? Dette undervisningsmateriale henvender sig til folkeskolens mellemtrin
Læs mereOPGAVEARK. Vi ser på opfindelser! DANSK STORM P. MUSEET FAKTA
1 Vi ser på opfindelser! Når du kigger på opfindelsestegninger, synes du måske, at de er sjove, eller at noget ved dem er sjovt. 1. Se på tegningen: Hvilke ting er brugt til at bygge opfindelsen? 2. Hvad
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side: Brugsanvisning 2. Før du kører ud på din første tur 3. Tilpasning af din cykel 5. Vedligeholdelse og rengøring 7
1 Indholdsfortegnelse Side: Brugsanvisning 2 Brugervejledning 3 Før du kører ud på din første tur 3 Din første tur 4 Tilpasning af din cykel 5 Justering af sadel 5 Justering af ryglæn 5 Justering af styr
Læs mereJørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.
1 Indholdsfortegnelse Brugsanvisning...side 1 Brugervejledning side 2 Tilpasning..side 3 Din første tur...side 3 Justering af sadel styr kæde side 4 Vedligeholdelse og rengøring..side 4 Ekstra udstyr.side
Læs mereINSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle:
INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted I dette værksted skal I bygge en vindmølle med en dynamo, som kan give strøm nok til at en el-pære kan lyse Vejledning til fremstilling af vindmølle: Tag skabelonen
Læs mereEksamensspørgsmål til aerodynamik
1. Nogle ror anvender aerodynamisk afbalancering. Hvorfor? a) For at opnå en bedre aerodynamisk strømning omkring roret. b) For at piloten ikke skal bruge så store kræfter på at bevæge roret under flyvning.
Læs mereEksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro
EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en
Læs mereInstruktion. til. foldecykel med generator
Instruktion til foldecykel med generator Udfoldning af cykel og placering i cykeltræner med generator Den anvendte foldecykel er en Brompton foldecykel fra www.pedalkraft.dk og cykelstativet med generator
Læs mereBrugervejledning Anton
Brugervejledning Anton Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Brugervejledning... 3 Værd at vide... 3 Introduktion... 4
Læs merePå højre motor bliver det mere festligt, for her vil begge kræfter til venstre og skal ophæves med et højretræk.
Alle har formentligt oplevet hvordan propellen driver en enmotoret model til venstre både under start og ved acceleration. Det sker også på en tomotoret model, og i tilgift påvirkes modellen også af, at
Læs mereBrugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria
Brugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Værd at vide Side 4 Inden første cykeltur
Læs mereHans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND
Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en
Læs mereSmå passagerer på cyklen
på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på
Læs mereSe en verden fra oven
Se en verden fra oven En helt speciel oplevelse! Den bog, du nu holder i hænderne, har et budskab: personen, som forærede den til dig, ønsker at give dig en speciel gave - en oplevelse. Hvilken oplevelse
Læs mereHvor hurtigt kan du køre?
Fart Hvor hurtigt kan du køre? I denne test skal I finde ud af, hvilket transportmiddel, I kan køre hurtigst på? Hypotese Hvilket transportmiddel tror I, I kan køre hurtigst på? Hvorfor? Det skal I bruge:
Læs mereBrugervejledning Fun2Go - Silent
Brugervejledning Fun2Go - Silent Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Værd at vide... 3 Introduktion... 4 Tekniske data...
Læs mereM2 Tip. Bade/toiletstole med tip funktion hydraulisk eller elektrisk. HMN a/s
M2 Tip Bade/toiletstole med tip funktion hydraulisk eller elektrisk M2 Tip bade/toiletstole Giv ældre og handicappede en bedre og mere værdig pleje med M2 Tip bade/toiletstole. M2 Gas-Tip Standard sæde:
Læs mereMaskiner og robotter til hjælp i hverdagen
Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,
Læs mereBrugervejledning Fun2Go - Silent
Brugervejledning Fun2Go - Silent Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Værd at vide... 3 Introduktion... 4 Tekniske data...
Læs mereMaskiner og robotter til bevægelse og styring
Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker
Læs mereCYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN. i børnehusene
CYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN i børnehusene Indholdsfortegnelse Gode råd til at have børn med på cyklen 3 Vælg den rigtige cykelstol 4 Ladcykel og cykelanhænger
Læs mereProfessoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:
1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen
Læs mereDen Nysgerrige. Når man skal med bus er det vigtigt at vide, hvornår bussen kommer så man ikke kommer for sent.
Klip1 Busbillet Når man skal med bus er det vigtigt at vide, hvornår bussen kommer så man ikke kommer for sent. Et ur og en køreplan til en bus i jeres område Klip2 Togbillet Et tog består af mange vogne.
Læs mereMountain b. Masser af tekniske. 10 tip til bedre teknik på. Stil dig op, når det bliver svært. Læg vægten bagud, når det går stejlt nedad
10 tip til bedre teknik på Mountain b At køre på mountainbike handler ikke kun om at have stærke ben og gode lunger. din teknik er mindst lige så vigtig. Ved hjælp af nogle få fif og trick fra vores eksperter
Læs mere1. G fysik Elevbog LaboratoriumforSammenhængendeUddan g n i r æ L g o e s l e n
dlaboratoriumforsammenhængendeu 1. G fysik Elevbog ring dannelseoglæ HARTEVÆRKET Harteværket Harteværket er bygget i 1918-1929 og var det første større vandkraftværk i Danmark. Ved værkets opførsel stod
Læs mereDrømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.
Læs mereHavarirapporter 2009 Havari Havari
rapporter 2009 I 2009 blev der indberettet 11 havarier og 2 hændelser til DULFU s havarigruppe. Der har været ét tilfælde med svær personskade og to tilfælde med let personskade. I det følgende er havarierne
Læs mereSkramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk
Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk Information og nyhedsbrev fra Skramloteket Lyt til lyset! Skramloteket på Banen
Læs mereDK..... Light Assist
DK... Light Assist Light Assist er en flytbar motor til hjælp for assisterende personer, der skubber en manuel kørestol. Dens rolle er at gøre dagligdagens kørsel på fortove, gader og stier lettere. Den
Læs mereMIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21
MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21 fly blev lavet i 1956. I 1985 holdt man op med at lave
Læs mereBrugervejledning Husky, Mini, Midi & Maxi
Brugervejledning Husky, Mini, Midi & Maxi Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Bemærk Introduktion Inden første cykeltur
Læs mereOpgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.
Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereMaskiner og robotter til hjælp i hverdagen
Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereSTORM P. & KUNSTEN Billedkunst
& KUNSTEN Billedkunst SOM KUNSTNER Storm P. var både en dygtig maler og tegner. Man kan nemt genkende Storms måde at tegne og male på, lige meget om han har brugt blyant, blæk eller maling eller vekslet
Læs mereCYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN. i børnehusene
CYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN i børnehusene Indholdsfortegnelse Gode råd til at have børn med på cyklen 3 Vælg den rigtige cykelstol 4 Ladcykel og cykelanhænger
Læs mereKom sikkert og trygt rundt i trafikken
1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;
Læs merePROJEKT OPTRÆKSBANE SVÆVEFLYVNING MED PARAGLIDER
PROJEKT OPTRÆKSBANE SVÆVEFLYVNING MED PARAGLIDER PARAGLIDERKLUBBEN WINGOVER AUGUST 2009 Projektorientering for sponsorer Udarbejdet til brug ved ansøgning om fondsmidler til indkøb af optræksspil. Introduktion
Læs mereEnergiopgave til uge 44
Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal
Læs mereMaskiner og robotter til sjov og ballade
Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige
Læs mereDette dokument tilhører: FLYVESKOLE MANUAL
Dette dokument tilhører: FLYVESKOLE MANUAL Side 1 INTRO: Der er mange tilgange til flyvning, man kan uddanne sig til pilot eller stewardesse/steward, eller man kan nøjes med at være passager. Med begge
Læs mereSamlevejledning Road Bike
Samlevejledning I. Udpakning af kassen 4 II. Klargøring af forhjul 4 III. Montering af forhjulet 5 IV. Fastsættelse af forhjulet i forgaflen 7 V. Justering af styret 7 VI. Tilpasning af sadlen 8 VII. Montering
Læs mereBrugervejledning Velo Plus
Brugervejledning Velo Plus Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdfortegnelse Værd at vide... 3 Inden første cykeltur... 4 Din første
Læs mereMaskiner og robotter til fart og bevægelse
Lige siden hjulet blev opfundet, har mennesker brugt maskiner til transport til fart og bevægelse. I starten blev energien til disse simple maskiner hentet fra mennesker og/eller dyr. Trækvogne, oksekærrer
Læs mereLærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen
Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen Et sprogskoleforløb til DU2 modul 4-6 på Arbejdermuseet. Om undervisningen på Arbejdermuseet Familien Sørensen er en familie, der ligesom tusindvis
Læs mereSmå passagerer på cyklen
Små passagerer på cyklen Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne, på små og store cykler, og små børn som passagerer på voksnes cykler
Læs mereHvem siger cykler skal være kedelige?
Hvem siger cykler skal være kedelige? MORGAN 2009 Hvem siger cykler skal være kedlige? Det spørgsmål stillede danske sig og kom med en nye serie meget stilrene hverdagscykler, hvor design og funktionalitet
Læs mere8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig!
8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig! En 2 sædet advanced trainer en såkaldt AT6 styrtede under en patrulje i 1942 i Grønland. Den står nu i Balle efter en del år i Hou, og nærmer sig
Læs mereUret var dårligt samlet med nymoderne skruer det går sandelig ikke!
Til Lars Sørensen. Her er lidt billeder af hvordan jeg har restaureret dit ur. Uret var som forventet i dårlig stand sådan er det altid når man har fat i antikviteter Som bekendt er uret fremstillet i
Læs mereTel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.dk
-1- Indholdsfortegnelse Brugsanvisning 3 Brugervejledning 4 Før du kører ud på din første tur 4 Din første tur 5 Tilpasning af din cykel 6 Justering af sadel 6 Lås 6 Justering af styr 7 Håndbremse og gearvælger
Læs mereAerodynamik Lektion 3. Where am I? Charles A. Lindberg, upon arrival in Paris
Aerodynamik Lektion 3 Where am I? Charles A. Lindberg, upon arrival in Paris } Hvad snakkede vi om sidste gang? Kræfter på et fly Drej G-kræfter / lastfaktor Stall og spind Flaps og slats/slots } Hvad
Læs mereFra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet
Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mereJørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.
0 1 Indholdsfortegnelse. Brugsanvisning side 2 Brugervejledning side 3 Tilpasning af cyklen side 4 Din første tur side 4 Justering af sæde side 5 Justering af sædehøjde side 6 Indstilling af ryglæn side
Læs mereAlaska september 2012
Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man
Læs mereHæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.
PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.
Læs mereSmå passagerer på cyklen
på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på
Læs mereWeWind-En transportabel vindmølle. Af Matilde Laursen, Lærke Rosenstand Schousboe og Clara Lolck
WeWind-En transportabel vindmølle Af Matilde Laursen, Lærke Rosenstand Schousboe og Clara Lolck 1 Indhold Introduktion og baggrund for projektet....3 Hypotesen.3 Materialer og fremgangsmåde..3 Resultater..
Læs mereGlide stykke og nålerør
Glide stykke og nålerør Mens vi venter på at lejerne tørre, kan vi passende gå videre med et par småting på pan en. (Den anden chassis halvdel.) Når bilen er samlet, er der erfaring for at pan en rent
Læs mereRapport uge 48: Skråplan
Rapport uge 48: Skråplan Morten A. Medici, Jonatan Selsing og Filip Bojanowski 2. december 2008 Indhold 1 Formål 2 2 Teori 2 2.1 Rullebetingelsen.......................... 2 2.2 Konstant kraftmoment......................
Læs mereAngle-flying Sikkerhedskrav?! Hvad er flyveretningen? Hvor kraftig og hvad retning er vindene på jorden og i højden?
Angle-flying Som i så mange andre lande er tracking eller angle-flying blevet rigtig populært, og det forstår man godt. For mange mennesker er det at eksperimentere med ens vinkel, hastighed og kropsposition
Læs mereHavarirapporter Havari Dato og tid: kl. 15:38 Fly: Jabiru 170 UL. Pilot: Mand 54 år Flyvetid: 94 t Landinger: 347 Sted: EKVD
rapporter 2008 I 2008 blev der indrapporteret 8 havarier og 4 hændelser til DULFU s havarigruppe. Der har ikke været rapporteret personskade ifm. hverken havarier eller hændelser. I det følgende er havarierne
Læs mereBrugervejledning Viktor/ Viktoria Power MPF
Brugervejledning Viktor/ Viktoria Power MPF Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Værd at vide Side 4 Tillykke med din
Læs mereUdvikling af bilers teknologi. Informationsteknologi Web integrator Lavet af. Mathilde K. Sørensen
Udvikling af bilers teknologi Informationsteknologi Web integrator Lavet af. Mathilde K. Sørensen Indholdsfortegnelse Nutidens teknologi i biler 3 Bilers teknologi i gamle dage 4 Bilens teknologi for de
Læs merePPL(A) Luftfartøjskendskab og flyvelære. 32 spørgsmål, 60 minutter. Elevsæt: 6042 Masterset: 7161
32 spørgsmål, 60 minutter Elevsæt: 6042 Masterset: 7161 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 29 Højderoret anvendes til at bevæge flyvemaskinen omkring: a) tværaksen. b) højaksen. c) propelaksen. d) længdeaksen.
Læs mereMUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:
KAMPLEG FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: I skal bruge: 2 aquaorme I har begge en aquaorm i hånden, som I skal fægte med. Først kan det gælde om at ramme hinandens
Læs mereCykler Mange forskellige modeller af håndcykler både til motionisten og den mere aktive sportsudøver. Der findes både håndcykler, der påsættes en
66 introduktion G2 PRODUKTOVERSIGT Cykler Mange forskellige modeller af håndcykler både til motionisten og den mere aktive sportsudøver. Der findes både håndcykler, der påsættes en kørestol og håndcykler
Læs mereSkrevet af Rasmus Christensen, Vangeboskolen. Emne : I brødrene Wrights fodspor. Målgruppe : Håndværk og design forløb i 7 klasse og valgfag
Skrevet af Rasmus Christensen, Vangeboskolen Emne : I brødrene Wrights fodspor Målgruppe : Håndværk og design forløb i 7 klasse og valgfag Som dreng eksperimenterede jeg en del med at lave fly, dog kun
Læs mereSDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -
SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt
Læs mereSan Diego. Elektrisk løbehjul. Betjeningsmanual
San Diego Elektrisk løbehjul Betjeningsmanual 1 Tak, fordi du har valgt at købe vores løbehjul. Du vil helt sikkert blive glad for at køre på det, og vi beder dig venligst læse denne betjeningsmanual grundigt
Læs mere