LÆRERVEJLEDNING STORM P. MUSEET UNDERVISNING TEMA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRERVEJLEDNING STORM P. MUSEET UNDERVISNING TEMA"

Transkript

1 TEMA Hvad karakteriserer en opfindelse? Og hvorfor er opfindelser som begreb et aktuelt og spændende emne for læring og oplevelse? Dette undervisningsmateriale henvender sig til folkeskolens mellemtrin og tager afsæt i Storm P.s opfindelsestegninger. Tematisk befinder det sig i krydsfeltet mellem kunst, videnskab og historie. Emnet er især relevant for faget natur & teknik, men kan med fordel også indgå i fagene billedkunst, matematik, dansk og historie, og der er udviklet tekster og opgaver til alle disse fag. Materialet er ligeledes særdeles anvendeligt til tværfaglig undervisning eller temauger. Robert Storm Petersen ( ) var humanist, forfatter og billedkunstner. Han oplevede de mange teknologiske landvindinger i sin levetid på nært hold, og han var begejstret for de nye opfindelser og alt det, de moderne maskiner kunne. Samtidig stillede Storm P. kritiske spørgsmål til den teknologiske udvikling og dens konsekvenser. Storm P.s tilgang til moderne teknologi var ikke naturvidenskabelig, men humoristisk og satirisk. Derfor ligger arbejdet med opfindelsestegningerne mere op til undring inden 1 VÆ R K TØJ

2 for de naturvidenskabelige områder, end de giver klare svar og forklaringer. Kan opfindelserne overhovedet lade sig gøre i virkeligheden? Hvorfor har Storm P. formet og tegnet opfindelserne på denne måde? Det er nogle af de spørgsmål, der trænger sig på hos både børn og voksne. Tegningerne er ikke skabt med henblik på at fungere som visualiseringer af naturvidenskabelige fænomener og problemstillinger. Det er vigtigt at holde sig for øje. I app en Opfindelsesværktøj er Storm P.s opfindelsestegninger anvendt med det formål at skabe undring og refleksion, mens undervisningsmaterialet giver eleverne mulighed for at eksperimentere med og undersøge sprog, kunst, historiske begivenheder og naturvidenskabelige begreber. MÅL, FAGLIGHED OG METODE I undervisningsmaterialet møder eleverne varierede opgaver indenfor billedkunst, dansk, historie, matematik og natur/teknik. Opgaverne lægger op til, at eleverne arbejder med emnet Storm P.s opfindelsestegninger gennem egne undersøgelser, forestillinger, leg og kreative udfoldelser. 2

3 På museet er der fokus på elevernes møde med et mindre udvalg af opfindelsestegninger. Eleverne præsenteres for tegningerne dels i deres originale form og dels i form af små animationsfilm. Filmene udgør et elektronisk spil, som lægger op til, at eleverne gør brug af egne erfaringer fra hverdagen samt deres viden fra især faget natur/teknik. Spillet inddrager således eleverne som aktive deltagere i læringsprocessen. Umiddelbart kan museet forstås som et uformelt oplevelsesrum. I forlængelse af elevernes møde med kunstens billeder på stedet og det faglige arbejde med tegningerne, bliver museet desuden et erkendelsesrum. Det overordnede mål med forløbet er, at eleverne opnår en forståelse for opfindelsestegningernes tematiske indhold som udtryk for en særlig afgørende tid i vores samlede fælles historie - og som afsæt for at forstå vores egen samtid. For opgaverne i fagene gælder det, at eleverne bruger fagets metoder til dels at forstå opfindelsestegningerne som kunstnerisk udtryk, der afspejler tiden, og dels bruger dem som indgangsvinkel til at undersøge faglige begreber i en naturfaglig, historisk og kunstnerisk kontekst. 3

4 I Rundskueapparat, der er en del af app en Opfindelsesværktøj, er der fokus på, at eleverne bruger de naturfaglige metoder. I mødet med de animerede opfindelsestegninger er der især vægt på processen med at skabe undring og formodninger samt at opstille hypoteser. Desuden gør arbejdet med Opfindelsesværktøj brug af undersøgelsesmetoder som spørg-læs-søg, prøv-dig-frem samt observation og eksperiment. Opfindelsesværktøj lægger op til elevernes egne formuleringer af spørgsmål og konklusion, hjulpet på vej af app ens øvrige små popup-tekster, undringsspørgsmål og menupunktet Naturens Love. Hensigten er, at læreren kan afrunde forløbet ved at samle op på undringsspørgsmålene efter museumsbesøget. Undringsspørgsmålene kan desuden bruges som indgangsvinkel til nye forløb. Eksempler på faktabokse og ordforklaringer: FAKTA Ordet Væltepeter - hentyder både til at cyklen var temmelig ustabil, og til det franske ord Velocipede, der betyder hurtig fod. ORDFORKLARING * Stabilisere: At gøre noget stabilt, så det f.eks ikke drejer, svajer eller ryster. I undervisningsmaterialet er der hele vejen igennem fokus på ordkendskab og begrebsafklaring. Det gælder både for de fagbegreber, der kan være ukendte for eleverne og for de gammeldags ord i teksterne til Storm P.s opfindelser. Til hver undervisningstekst findes der derfor løbende små bokse med ordforklaringer. 4

5 5 På det overordnede plan kan forløbet: Give eleverne indblik i, hvad der skete i begyndelsen af det 20. århundrede politisk, historisk og kulturelt, herunder betydningen af de teknologiske landvindinger og tegneseriemediets tilblivelse og udvikling. Give eleverne indblik i konsekvenserne af det 19. og 20. århundredes historiske, kulturelle og naturvidenskabelige begivenheder. Fortælle hvorfor kunstneren og humoristen Storm P. stadig i dag er kendt og elsket af og fortsat har betydning for danskerne. Fortælle hvorfor satiren som genre stadig er aktuel. Skabe afsæt for flere forløb i de pågældende fag. Motivere eleverne til selv at bygge videre i den virkelige verden og udvikle forståelsen af en konstruktions grundlæggende principper samt give lyst til selv at skabe og udvikle konstruktioner og løsninger. Motivere eleverne til at tænke innovativt og til at omsætte idé til praksis. FAGENE BILLEDKUNST I teksten får eleverne en introduktion til Storm P. som kunstner, i relation til hans samtid. I opgaverne til faget er der lagt vægt på, at eleverne er kreativt skabende. Eleverne undersøger og sammenligner tegninger, herunder stilarter, kategorier, form og materialer. De får mulighed for selv at arbejde med plane og elektroniske billeder på en fortællende måde. Der findes billeder i opgavematerialet, og hvis der ønskes flere, kan disse findes i opfindelsesapp en under Opfindelsesarkiv. I arbejdet med levende billeder henvises der til app en Vine her kan ses eksempler på film ved at søge på #stormpopfindelser. NATUR OG TEKNIK I teksten får eleverne en introduktion til den teknologiske udvikling og de opfindelser, der har inspireret Storm P. Der åbnes op for flyvningens spæde start og teknikken og fysikken bag dette. Derefter beskrives andre afgørende opfindelser og til slut cyklens udviklingshistorie. Der bruges og forklares fagbegreber såsom massefylde, energi, tyngdekraft og opdrift. Opgaverne består af små, sjove, praktiske øvelser, der tager afsæt i teksten og de begreber, der er stiftet bekendtskab med her. I en opgave skal eleverne f.eks. med få midler bygge en flyver og få den til at lette.

6 DANSK I teksten introduceres eleverne til de forskellige genrer, som Storm P. også er kendt for: tegneserier, satiretegninger og skønlitteratur. Begreberne humor og satire beskrives. I opgaverne analyserer, undersøger og producerer eleverne både tekster og billeder. De undersøger og arbejder med satirebegrebet, der er beskrevet i fagteksten. I produktion og undersøgelse indgår arbejde med grammatikken i en funktionel sammenhæng. Sammenhængen mellem billedtekst og billede undersøges. Eleverne får forståelse for billedtekstens betydning, og de arbejder både gennem arbejdet med at skrive billedtekster og lave billeder til fortrykte billedtekster. De analyserer sammenhængen mellem tekst og billede. Andre skriftlige genrer indgår i arbejdet og understøtter forståelsen for Storm P.s opfindelsestegninger. HISTORIE I teksten sættes Storm P.s opfindelser ind i en historisk kontekst. Eleverne bliver klogere på perioden omkring industrialiseringen og dens betydning for udviklingen i Danmark. De præsenteres for en tidslinie og kronologi, og de får kendskab til opfindelsernes betydning for familie- og hverdagsliv. De præsenteres for de typer, klasser og erhverv, der udspringer af den teknologiske udvikling og industrialiseringen. F.eks. gullaschbaronen, fabriksarbejderen og børnearbejde. I opgaverne indgår bl.a. arbejde med billeder og film. Eleverne arbejder med at forstå og undersøge teknologiske frembringelser og deres samfundsmæssige betydning samt periodens betydning for deres samtid. MATEMATIK I tekst og opgaver arbejdes med regnehistorier. Storm P.s opfindelsestegninger er omsat til regnehistorier, der dækker områder under Tal og algebra, Geometri og Statestik og sandsynlighed. Hensigten er, at læreren læser historierne højt, mens eleverne ser på tegningerne. Læreren noterer alle matematiske oplysninger, f.eks. 15 kvm. Eleverne får herefter spørgsmålene til historierne og skal selv vælge, hvilke oplysninger de skal bruge for at løse gåden. Slutteligt kan eleverne lave regnehistorier til hinanden ud fra de andre opfindelsestegninger i materialet. 6

7 HVORFOR STORM P OG OPFINDELSERNE? Storm P. er en af den danske kulturarvs væsentligste personer. Han har haft en afgørende rolle som satirisk samfundsdebattør, som humorist, forfatter og innovativ satiretegner gennem flere årtier. Storm P.s enorme produktion over en lang årrække og gennem vigtige historiske perioder gør ham særdeles velegnet som en righoldig kilde til informationer om tiden fra Man kan finde svar på, hvad der optog danskerne i denne periode. Hvad der skete politisk og kulturelt. I sit kunstneriske virke behandlede Storm P. problemstillinger, der var særligt karakteristiske for hans samtid. Typisk knytter temaerne sig til de teknologiske fremskridt, til kapitalisme, fattigdom og samfundsnormer. Som kunstner var Storm P. undersøgende og inspireret af flere retninger og stilarter. Selvom Storm P.s værker tager afsæt i datidens temaer og kunstneriske tendenser, har de fleste af værkerne et udtryk og et budskab, der er tidsløst. Især opfindelsestegningerne har den værdi, at de kan give os en indsigt i tiden omkring første halvdel af 1900-tallet og forståelse for vores egen tid i lyset heraf. Dertil har tegningerne al- 7

8 mengyldig værdi, idet de peger på problemstillinger, som det moderne menneske stadig møder. Storm P.s produktion spænder vidt, og særligt hans opfindelsestegninger kan bruges eksemplarisk som genstand for undervisning i forskellige fag. Storm P. tog ikke afstand fra og søgte heller ikke at forherlige hverken teknologien eller videnskaben. Han tog teknologien til sig samtidig med, at han på satirisk vis påpegede, hvordan effektivisering og teknokratisering langt fra kun var til gavn for samfundet og den enkelte. Opfindelsestegningerne er let aflæselige og sjove i sig selv, både for børn og voksne. Med den baggrundsviden, man finder i undervisningsmaterialet, bliver det muligt at betragte tegningerne i et bredere perspektiv. Tegningerne kan efterfølgende bruges som afsæt for at tale om og synliggøre mere abstrakte begreber og fænomener i naturvidenskabelige fag. Opfindelsestegningerne er blevet til over en lang periode De tidligste er fra 1910 og de seneste fra Dilemmaet i opfindelsestegningerne har været et tilbagevendende tema i Storm P.s liv og vidner om hans nysgerrighed og begejstring for teknik stillet over for bevidstheden om konsekvenserne af den teknologiske udvikling. 8

9 INDHOLD TEKSTMATERIALE, OPGAVEARK OG APP Undervisningsforløbet er tænkt som et tredelt forløb. Ét før, ét under og ét efter besøget på Storm P. Museet. Det er muligt at udelade museumsbesøget, idet man fra undervisningsmaterialet kan printe udvalgte værker og ophænge dem i klassen. For at få den fulde oplevelse, herunder oplevelsen af de originale tegninger, anbefales det dog, at man besøger Storm P. Museet. Husk at bestille tid! Undervisningsmaterialet er tilgængeligt på museets hjemmeside under Besøg museet/ Undervisning/Opfindelsesværktøj. Det digitale værktøj (app en) kan hentes gratis i AppStore under navnet Storm P. Opfindelsesværktøj. Det kan KUN fås til ipad. Museet har ni ipads til udlån på museet. Lav opfindelse: Tegneprogram, hvor eleverne kan tegne deres egne opfindelser og bruge dele fra Storm P.s tegninger. Naturens Love: Beskrivelse af de naturfaglige fænomener og problemstillinger, der er blevet brugt i opfindelserne. Storm P. og Opfindelserne: Kort tekst om Storm P. og opfindelserne. Opfindelsesarkiv: Arkiv med 50 af Storm P. opfindelsestegninger inkl. deres tilhørende titler/tekster. APP ENS INDHOLD: Rundskueapparat: Bruges på museet (eller med de ti opfindelser, der kan printes fra undervisningsmaterialet på museets hjemmeside). Kameraet aktiverer de udstilllede (eller printede) opfindelser, og der åbnes op for små opgaver på ipad en. 9

10 FØR BESØGET: Forløbet før museumsbesøget er baseret på ovennævnte undervisningsmateriale, dvs. tekst- og billedgennemgang i undervisningen på skolen. Gennemgangen kan følges op af samtaler undervejs, hvor eleverne kommenterer teksterne og billederne ud fra deres egen viden om perioden De to introtekster har overskrifterne Storm P. Humor og Satire samt Storm P. og Opfindelserne. Til opgaverne i hvert fag er der desuden udarbejdet introduktionstekster, der vinkler opfindelsestegningerne og begreberne opfindelser og maskinalderen ud fra de forskellige fag, metoder og indhold. Teksterne giver eleverne en solid for-forståelse af Storm P.s tegninger, liv og de historiske begivenheder i tiden. Der er under hver fagtekst lagt forslag til supplerende emner, der kan arbejdes videre med. Der er desuden vedlagt en litteraturliste og henvisning til yderligere værker. Det er meningen, at opgavearkene løses efter gennemgang af temateksterne. Opgavearkene er forberedende øvelser med samme tema som de, der skal løses i spillet på museet. 10

11 UNDER BESØGET PÅ : PÅ OPDAGELSE MED ET Elevernes besøg på museet er lagt an på praktisk anvendelse af den tidligere tilegnede viden, især i natur/teknik. Besøget kan med fordel opdeles i tre faser: 1) Eleverne opdeles i små grupper og udstyres med ipads med app en Opfindelsesværktøj. Gennem øvelserne Rundskueapparat går eleverne på opdagelse i de udstillede opfindelsestegninger. Når ipad en holdes op foran tegningen på væggen, kan eleverne gennem skærmen se en animation af den valgte opfindelse. Animationerne fungerer som et spil med valgmuligheder: På hver opfindelsestegning er en genstand fjernet, og eleverne skal vælge den korrekte genstand. Herefter sættes animationen i gang, og eleverne kan se og læse om, hvorfor eller hvorfor ikke de har valgt den rigtige genstand. Løsningen er baseret på fænomener, begreber og love inden for natur/teknik-faget, og gennem animationerne og øvelserne samler eleverne viden, som kan anvendes i næste fase. 11

12 2) Eleverne skal nu lave deres egen opfindelse. Her kan vælges baggrunde, tegnes frit og indsættes genstande fra genstandsarkivet. De færdige opfindelser kan sendes som til en adresse efter eget valg. 3) Som afrunding kan læreren samle eleverne og tage en snak om Storm P.s opfindelser og naturens love, evt. som optakt til den afsluttende undervisning hjemme i klassen. Der er input til snakken i app en - træk i håndtaget! EFTER BESØGET: Lav-opfindelse-delen kan eleverne bruge til at eksperimentere med deres egne opfindelser, når de er tilbage på skolen, såfremt de stadig har adgang til app en. Her kan læreren runde forløbet af med samtale i klassen, hvor man inddrager de forskellige undringsspørgsmål fra spillet på museet. Endvidere kan menupunktet Naturens Love sættes i relation til de små animationer. Tekstmaterialet og opgavearkene fra hjemmesiden kan bruges såvel før som efter museumsbesøget. 12 VÆ R K TØJ

STORM P. TEKST OG TEGNING

STORM P. TEKST OG TEGNING TEKST OG TEGNING STORM SOM FORFATTER OG TEGNESERIETEGNER Ikke alle ved, at Storm P. var forfatter. Allerede i 1901 fik han udgivet en kriminalroman med titlen Nattens København En Roman om Forbrydelse

Læs mere

STORM P. & KUNSTEN Billedkunst

STORM P. & KUNSTEN Billedkunst & KUNSTEN Billedkunst SOM KUNSTNER Storm P. var både en dygtig maler og tegner. Man kan nemt genkende Storms måde at tegne og male på, lige meget om han har brugt blyant, blæk eller maling eller vekslet

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

OPGAVEARK. Vi ser på opfindelser! DANSK STORM P. MUSEET FAKTA

OPGAVEARK. Vi ser på opfindelser! DANSK STORM P. MUSEET FAKTA 1 Vi ser på opfindelser! Når du kigger på opfindelsestegninger, synes du måske, at de er sjove, eller at noget ved dem er sjovt. 1. Se på tegningen: Hvilke ting er brugt til at bygge opfindelsen? 2. Hvad

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

Yngre Talenters forårsprogram Akademiet for Talentfulde Unge Øst

Yngre Talenters forårsprogram Akademiet for Talentfulde Unge Øst Yngre Talenters forårsprogram 2019 Akademiet for Talentfulde Unge Øst Indholdsfortegnelse Programoversigt s. 3 Hvad er det gode samfund? s. 4 Frit fald! s. 5 Hvad gør vi med klimaet? s. 6 2 Velkommen til

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Programmering i folkeskolen

Programmering i folkeskolen Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast

Læs mere

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

STORM P. & OPFINDELSERNE

STORM P. & OPFINDELSERNE & OPFINDELSERNE OPFINDELSERNE OG OPFINDELSERNE Mange opfindelser og naturvidenskabelige fund har haft stor betydning for vores måde at tænke og leve på. Prøv blot at forestille dig, hvordan verden ville

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Kombinatorik og smag. Aktivitets-overview. Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer

Kombinatorik og smag. Aktivitets-overview. Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer Side: 1/12 Kombinatorik og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Med

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne)

LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne) LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne) Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Kompetencetræning i matematik - også til prøverne. KP 10. januar 2019

Kompetencetræning i matematik - også til prøverne. KP 10. januar 2019 Kompetencetræning i matematik - også til prøverne KP 10. januar 2019 Kompetencetræning i matematik - også til prøven Prøverne i matematik bliver i stadig højere grad kompetencebaseret, så det giver god

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

DELTAGER OG PRODUCENT

DELTAGER OG PRODUCENT DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning

Læs mere

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

UTÆTTE HJERTE- KLAPPER

UTÆTTE HJERTE- KLAPPER TEKCASE: UTÆTTE HJERTE- KLAPPER LÆRERVEJLEDNING OM MATERIALET Som en del af Naturvidenskabernes Hus, hvis formål er at inspirere unge til at tage en uddannelse inden for naturvidenskab teknoli, er Tektanken

Læs mere

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI Forberedelsesmateriale til skolelærer LÆRERVEJLEDNING BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI TVÆRFAGLIGT PROJEKT FOR 4. -7. KLASSETRIN Byggeboxen lær om byggeri er et undervisningsforløb, der sætter fokus på byggeriets

Læs mere

Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse

Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse FRA FÆLLES MÅL Tal og algebra, 4. 6. klasse, Regnestrategier, Fase 2 Færdighedsmål: Eleven kan udvikle metoder til beregninger med

Læs mere

Fagbeskrivelse for Krea

Fagbeskrivelse for Krea Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem

Læs mere

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI Forberedelsesmateriale til skolelærer LÆRERVEJLEDNING BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI TVÆRFAGLIGT PROJEKT FOR 4. -7. KLASSETRIN Byggeboxen lær om byggeri er et undervisningsforløb, der sætter fokus på byggeriets

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min. FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning

Læs mere

Billedanalyse og portrættering

Billedanalyse og portrættering Billedanalyse og portrættering Titel: Billedanalyse og portrættering et undervisningsforløb med værkstedsarbejde Kort beskrivelse af emnet: I danskfaget indgår billedanalyse på flere klassetrin. I dette

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC

Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC Program for workshop om udvikling af eksamensmateriale 13.00 13.10 Præsentation og formål

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk August 2018 Den Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune Med Vardes Kulturelle Rygsæk bliver der taget vare om børn- og unges

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring

Læs mere

Materiale til brug før og efter jeres besøg på Musikmuseet. Har du hørt min lyd? (Dagtilbud)

Materiale til brug før og efter jeres besøg på Musikmuseet. Har du hørt min lyd? (Dagtilbud) Materiale til brug før og efter jeres besøg på Musikmuseet Har du hørt min lyd? (Dagtilbud) Introduktion (til pædagogen) Inden I besøger Musikmuseet for at opleve forløbet Har du hørt min lyd? giver dette

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Ideer til sproglige aktiviteter.

Ideer til sproglige aktiviteter. Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I

Læs mere

Overbygningen

Overbygningen Overbygningen 2018-19 Tre sammenhængende lektioner om ugen Èn dag om ugen for hele overbygningen Ø N S K E S E D D E L Sæt kryds ved 2 fordybelsesområder Elevens underskrift Forældreunderskrift Ønskesedlen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

DELTAGER OG PRODUCENT

DELTAGER OG PRODUCENT DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning

Læs mere

Designpædagogik og Georg Jensen

Designpædagogik og Georg Jensen MUSEET PÅ KOLDINGHUS Postbox 91, DK - 6000 Kolding Telefon: + 45 76 33 81 00 Telefax: + 45 76 33 81 99 E-mail: museum@koldinghus.dk SE-nr.: 18 11 98 97 Internet: www.koldinghus.dk LÆRINGSEFTERMIDDAG PÅ

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2. Halvår 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Linjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen

Linjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen Linjekatalog 2017/2018 Nordstjerneskolen Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om at

Læs mere

DELTAGER OG PRODUCENT

DELTAGER OG PRODUCENT DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning

Læs mere

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE KØBENHAVN FOR BØRN OG UNGE AKADEMIET FOR WWW.VlSUEL-lNNOVATlON.DK børnenes design INSPIRERENDE SOMMER SommerCampus på AVI er det mest kreative og inspirerende

Læs mere

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min. FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning

Læs mere

Mødafrika.dk Filmproduktion

Mødafrika.dk Filmproduktion Lærervejledning - Identitet og fælleskaber Udarbejdet af Martin Cholewa Jørgensen Materialet er målrettet eleverne 8. og 9. Klasse i Samfundsfag og arbejder med kompetenceområdet; sociale og kulturelle

Læs mere

Bygaden Linjevalg 2018/19

Bygaden Linjevalg 2018/19 Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia

Læs mere

Hvad er animation? 30 min: grupperne tegner storyboard, karakter- og elementdesign, fx en fisk, sky, figurer.

Hvad er animation? 30 min: grupperne tegner storyboard, karakter- og elementdesign, fx en fisk, sky, figurer. Hvad er animation? Animation er en ny genre i folkeskolen, som går ud på, at børnene selv skal skabe små fortællinger. Det er en sjov måde for børn at eksperimentere med historiefortælling, da børnene

Læs mere

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER Alice Darville CV Pædagog, lærer, konsulent, forfajer, inklusionsvejleder, læringssdls- cerdficeret prakdkker J JEG ER SÆRLIGT OPTAGET AF: Børns (voksnes) forskellige

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Yngre Talenters efterårsprogram Akademiet for Talentfulde Unge Øst

Yngre Talenters efterårsprogram Akademiet for Talentfulde Unge Øst Yngre Talenters efterårsprogram 2018 Akademiet for Talentfulde Unge Øst Indholdsfortegnelse Programoversigt s. 3 Når mennesker må flygte s. 4 Kend din hjerne s. 5 Matematisk introduktion s. 6 Hvad er EU?

Læs mere

Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere

Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy Alle fortjener at kunne programmere App Academy Jernbanegade 27 6000 Kolding +45 51 922 722 info@appacademy.dk www.appacademy.dk Programmering på skemaet

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE KØBENHAVN FOR BØRN OG UNGE AVI AKADEMIET FOR WWW. VlSUEL - lnnovatlon. DK designskole for børn INSPIRERENDE SOMMER SommerCampus på AVI er det mest

Læs mere

0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK 2017-18 Lærer: Maibritt Olsen Forord til faget i klassen: I 0. Klasse bygges fundamentet for det skrevne og læste sprog. Dansk indgår i de fleste aktiviteter i 0. Klasse, ligesom andre kompetenceområder

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Animationer af naturens fænomener

Animationer af naturens fænomener Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.

Læs mere

På opdagelse mellem videnskab, teknologi og håndværk

På opdagelse mellem videnskab, teknologi og håndværk På opdagelse mellem videnskab, teknologi og håndværk Teknologisk nysgerrighed og digital forestillingskraft Julie Rafn Abildgaard Videncenterleder E: juab@techcollege.dk M: +45 2526 6111 2 Elever, faglærere

Læs mere

Læreplan - uddrag. Målsætning

Læreplan - uddrag. Målsætning Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Science indsatsområde

Science indsatsområde Science indsatsområde 2013-2014 Naturens Farver tema projekt i perioden sept, okt, nov. 2014 0-2 år Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede lærings mål, inden for

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative

Fremtiden tilhører de kreative LEGO DUPLO Mekanik Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, DUPLO and the Brick configuration are trademarks of the LEGO Group. 2008 The LEGO Group. Mikro Værkstedet is an authorized LEGO Education

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2014... 5 Sociale relationer...10 Science Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden

Læs mere

Modellering af balance på en vippe

Modellering af balance på en vippe Modellering af balance på en vippe Dette er en beskrivelse af et undervisningsforløb i Fysik/Kemi og matematik i 8. klasse på Tingkærskolen i Odense. Deltagerne i forløbet var lærer Thor Hansen og de to

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

SCIENCE FICTION FILM JERES FORESTILLINGER OM FREMTIDEN

SCIENCE FICTION FILM JERES FORESTILLINGER OM FREMTIDEN 1 SCIENCE FICTION FILM JERES FORESTILLINGER OM FREMTIDEN Still: Gennem portalen, baggrundsfilm / FILM-X studie 3 Science fiction-genren rummer alt fra hæsblæsende underholdning til både smukke og dystopiske

Læs mere

Hurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane

Hurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst

Læs mere

Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)

Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel) Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Natur/teknologi for 6. klasse

Natur/teknologi for 6. klasse Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.

Læs mere

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

Matematik interne delprøve 09 Tesselering Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der

Læs mere