SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -"

Transkript

1 SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt atom. Det er nemlig uhyre lille. Der er millioner af atomer i alt det, du kan se. Hvis du kunne lægge atomer på en række, så ville der være på bare en enkelt millimeter! Det var først i starten af 1900-tallet, at forskere begyndte at forstå, hvordan et atom er bygget op. Hvert atom består af en atomkerne og et antal elektroner. Atomkernen består igen af en blanding af neutroner og protoner. Elektronerne bevæger sig rundt om atomkernen i forskellige baner. Den danske forsker Niels Bohr lavede allerede i 1928 en atommodel. Her forestillede han sig, at elektronerne bevægede sig rundt om atomkernen i cirkelformede ringe. I 1919 fandt fysikeren Ernest Rutherford ud af at spalte et atom i laboratoriet. Når en atombombe eksploderer, udløser det en enorm energi. Denne energi kommer fra ændringer, der sker helt inde i de enkelte atomer. Det er derfor, det hedder en atombombe. Men hvad er det så, der sker i atomet? Her må vi først se på, hvordan atomet er bygget op: Et atom består af en atomkerne og nogle elektroner, der bevæger sig rundt om kernen. Atomkernen består af protoner og neutroner. Det kræver energi for et atom at holde sammen på protonerne og neutronerne i atomkernen. Noget af den energi kan man slippe løs ved at slå et atom i stykker. Man siger, at man spalter atomet, og man kalder selve processen for fission. Der slippes store mængder energi ud, når tilstrækkeligt mange atomer bliver spaltet på én gang. Energien kan være så enorm, at det giver en eksplosion. Det lyder enkelt, men det er det ikke. Forskerne havde kæmpet med at spalte atomer i årevis uden held. Men i foråret 1939 blev gåden løst. Det lykkedes forskerne at spalte en bestemt variant af grundstoffet uran. Og så gik det ellers rasende travlt med at bruge den nye viden rundt om på laboratorierne i blandt andet Frankrig, Tyskland og USA. Der er 7,2 g uran-235 i 1 kg naturligt uran. Hvor meget uran skal du skaffe for at få 15 kg uran-235? Når man spalter 1 g uran giver det energi nok til at holde lys i en 60W pære i cirka 50 år! Hvad er isotoper? En atomkerne består af to slags partikler - protoner og neutroner. De har stort set samme masse. Alle atomer af et bestemt grundstof har præcis den samme mængde protoner: I et brintatom er der én proton og i et heliumatom er der to og så videre. Men antallet af neutroner i en atomkerne kan godt variere. Man har et bestemt navn for atomer, som indeholder lige mange protroner, men et forskelligt antal neutroner. De kaldes isotoper. Nogle isotoper af bestemte grundstoffer er ustabile. Det betyder også, at de er radioaktive. Hvad betyder nukleontallet? Det tal, der skrives efter grundstoffet kaldes nukleontallet. I uran-235 er nukleontallet altså 235. Det fortæller, hvor mange neutroner og protoner atomet har i alt.

2 SDU og DR Uranfission: n 141 BA Sådan er uran-235 opbygget Uran-235 består af 143 neutroner og 92 protoner. Uran-236 består af 144 neutroner og 92 protoner. n n Protonerne frastøder hinanden, fordi de er positivt ladet. Derfor kræver det energi at holde dem sammen. NEUTRON 235 U 236 U n 92 KR Hvem tør kilde dragens hale? Forskerne kaldte selv forsøget for drageeksperimentet. De sagde, at de kildede dragens hale, og det var nok noget af en underdrivelse. Det var dødsens farligt! Forskerne arbejdede under et ekstremt tidspres, og derfor foregik forsøgene ofte under helt primitive forhold: Uran-235 og plutonium I første omgang havde forskerne opdaget, at man kunne fissionere en bestemt variant af grundstoffet uran, som findes i naturen i blandt andet Canada, Brasilien, Australien og Namibia i Afrika. Denne særlige variant eller isotop af uran kaldes uran-235. Sagen er bare, at der ikke er ret meget uran-235 i naturligt uran. Den uran, der findes i naturen, består nemlig af to uranisotoper: Uran-235 og uran-238. Uran-235 kan fissionere, men det kan uran-238 ikke. Og der er kun 7,2 g uran-235 i et kg naturligt uran. Resten de 992,8 g er uran-238. Der blev altså en hel masse uran-238 til overs, når man skulle have fat i uran-235. Hvad skulle man bruge det overskud til? Forskerne spurgte sig selv, om man dog ikke også på en eller anden måde kunne fremstille bomber ud fra uran-238. Det viste sig, at de skulle få ret. Uran-238 skulle bare lige laves om til et helt nyt stof: Plutonium. Og Manhattanprojektet endte med, at der blev lavet to forskellige bomber: Den ene med uran-235 og den anden med plutonium. Forskerne forsøgte at finde ud af, hvordan man skulle få samlet fissionsmaterialet i bomben, lige før eksplosionen skulle sættes i gang. De sad med de bare næver og førte to klumper uran tættere og tættere på hinanden, indtil de på deres måleudstyr kunne se, at lige om lidt ville kædereaktionen starte. Men hvor tæt turde de gå? Hvis klumperne kom for tæt på hinanden, ville det starte en rigtig kædereaktion. Og så ville de sådan set have antændt en mindre atombombe mellem hænderne på sig selv. Forskeren Louis Slotin var en af dem, der udførte forsøgene. Mange af hans kolleger advarede ham om, at han var for dristig. Efter krigen gik det da også galt. Louis Slotin og hans kolleger fortsatte forsøgene, og en dag smuttede tingene for ham, så to klumper uran blev ført sammen. Kædereaktionen gik i gang! Med de bare hænder flåede han den ene klump fra den anden. På den måde reddede han sine kollegers liv. Men ikke sit eget. Han døde under store lidelser af de stråleskader, han havde fået. Sådan fik man uran og plutonium Arbejdet med at udvinde uran-235 foregik på et kæmpe fabriksanlæg i Oak Ridge i Tennesee i USA. Fabriksanlægget blev kaldt Site-X, og der var ansat op mod mennesker bare til at løse denne opgave. Derfor blev der opført en hel by til alle disse mennesker. Plutonium-239 blev produceret i en særlig reaktor i Hanford i Washington State. Dette industrianlæg blev kaldt Site W, og det var på størrelse med Site X. Stofferne fra Site X og Site W blev sendt til Site Y, som var enheden i Los Alamos, hvor man rent konkret arbejdede med at udvikle de to forskellige bomber.

3 SDU og DR Her er, hvad forskerne fandt ud af i 1939: Hvis man skyder en neutron ind i et uran-235-atom, så borer neutronen sig nogle gange ind i selve atomkernen i uran-235. På den måde omdannes uran-235 til et nyt stof, nemlig uran-236. Men det er ikke særligt stabilt, så det deler sig meget hurtigt ved fission til to lettere grundstoffer. Uran-236 kan for eksempel dele sig til krypton-89 og barium-144 samt tre frie neutroner. Når uran-236 deler sig, slipper der også noget energi fri. Det er vigtigt, når man skal forstå, hvorfor en atombombe er så kraftig. Men hvad sker der med de frie neutroner? De er sluppet ud af deres kerne, og de kan nu bore sig ind i hver deres nye uran-235-atom. Nu kan der ske det samme som før bare gange tre, fordi der jo pludselig er tre frie neutroner. Og hvert af de tre nye atomer, som deler sig, slipper hver sine tre neutroner løs. Så nu kan det komme til at gå stærkt! Der er opstået en kædereaktion, som giver flere og flere frie neutroner og mere og mere energi. I en atombombe går denne kædereaktion ekstremt hurtigt, og der frigives store mængder af energi på meget kort tid. Det giver ganske enkelt en eksplosion. Nu vidste forskerne, at en kædereaktion var mulig i teorien. Men var det også muligt at lave en kædereaktion i praksis? Svaret viste sig at være ja. Rent faktisk udviklede forskerne to forskellige veje til en kædereaktion, og det kom der to forskellige bomber ud af: I den ene bombe brugte de uran-235. Det kunne de skaffe fra naturen. I den anden udviklede forskerne et helt nyt stof, plutonium-239. Det lyder besværligt, og det var det også! Men det smarte var, at forskerne fandt ud af at lave plutonium ud af alt det uran-238, der blev tilovers, når man havde udvundet uran-235. Forskerne laver et helt nyt stof: Plutonium-239 Amerikanske forskere havde i 1940 opdaget, at man kunne omdanne uran-238 til uran-239 ved at beskyde det med neutroner. På den måde kunne man pumpe uran-238 med energi. Efter nogen tid slipper uran-239 af med sin ekstra energi ved at udsende stråling (betastråling). Man siger, at stoffet henfalder. Når uran-239 henfalder, bliver det til et andet grundstof nemlig grundstof 93. Det var et helt nyt grundstof for forskerne. Grundstof nummer 93 viste sig også at være ustabilt, så det henfalder videre til grundstof 94, som også var et helt nyt grundstof. De to nye grundstoffer blev opkaldt efter planeterne Neptun og Pluto. De kom til at hedde Neptunium (grundstof nr. 93) og Plutonium (grundstof nr. 94). Fysikerne havde allerede teoretisk forudsagt, at hvis plutonium-239 fandtes, så kunne man få det til at fissionere ligesom uran-235. Med plutonium-239 kunne man endda nøjes med mindre materiale. Plutonium-239 er nemlig mere ustabilt end uran-235. Derfor er det også nemmere at slå i stykker. Så nu kunne man altså også fremstille en atombombe ved at anvende uran-238 og ikke kun uran Med andre ord: Man kunne bruge al den naturlige uran, som var til at få.

Vil du vide noget om

Vil du vide noget om Vil du vide noget om 1 Niels Henrik David Bohr (1885-1962) Dansk atomfysiker, verdensberømt for sin forskning og for sin kamp for åbenhed mellem supermagterne og fredelig anvendelse af atomkraften. Nobelprisen

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Bilag 2. Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013

Bilag 2. Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013 Bilag 2 Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013 R (respondent) = Jens Kofoed I (interviewer) = Mikkel Andersen I2 (interviewer 2) = Simon Schonenberg.

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

4. I fængsel udflugter fra fængslet. Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen

4. I fængsel udflugter fra fængslet. Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen 4. I fængsel udflugter fra fængslet Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen De 3 ældre medlemmer af Churchill-klubben fra Brønderslev-Afdelingen blev også indsat i Aalborg arrest. Da de andre

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

At række efter det umulige udvider grænserne for det mulige

At række efter det umulige udvider grænserne for det mulige At række efter det umulige udvider grænserne for det mulige Kitt Johnson i en samtale med Stig Jarl Det var ikke mindst på grund af hendes såkaldte anatomiske trilogi forestillingerne Aortas Partitur (2003),

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Trap ned. lær at takle konflikter

Trap ned. lær at takle konflikter Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

HVAD NATUREN DOG SIGER

HVAD NATUREN DOG SIGER NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN HVAD NATUREN DOG SIGER ET MODERNE EVENTYR OM BIOINVASION OG MORAL Af Christian Coff FOTO:BIOFOTO/BAUER Der var engang to riger som lå tæt ved

Læs mere