bedre psykiatri DEBATFORUM for ægtefæller STORT TEMA OM undersøgelse af pårørendes vilkår mod depression

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bedre psykiatri 4 2007 DEBATFORUM for ægtefæller STORT TEMA OM undersøgelse af pårørendes vilkår mod depression"

Transkript

1 DEBATFORUM for ægtefæller STORT TEMA OM undersøgelse af pårørendes vilkår samtaler hjælper mod depression projekt pårørende - mere fokus på pårørende L a n d s f o r e n i n g e n B E D R E P S Y K I A T R I p å r ø r e n d e t i l s i n d s l i d e n d e bedre psykiatri

2 Debatforum for ægtefæller Er du gift, kæreste eller samlevende med en psykisk syg? Og har du brug for at snakke og udveksle erfaringer samt gode råd med andre pårørende i en tilsvarende situation? Så klik ind på bedrepsykiatri.dk under rådgivning og skriv sammen med ligesindede i vores debatforum for ægtefæller. Dette virtuelle dialogsted er for alle, der lever sammen med en psykisk syg. Du behøver altså ikke være medlem af BEDRE PSYKIATRI for at deltage. Alle er velkomne. Du skal naturligvis være ægtefælle, kæreste eller lignende med den, der er psykisk syg, men ellers er der ikke nogen specifikke krav til dig. Om du er yngre elle ældre, mand eller kvinde, spiller ingen rolle, alle kan få have brug for etsted at møde ligesindede, udveksle erfaringer og gode råd. Kontaktperson: Ulrik Neess kan kontaktes på Ulrik er pårørende til en ægtefælle. Derudover er Ulrik lokalformand for lokalafdelingen Thisted/Mors samt medlem af landsbestyrelsen. leder Logik for perlehøns - pårørendes vilkår skal forbedres Af Ebbe Henningsen, landsformand I dette nummer af bedre psykiatri præsenteres en række resultater, der viser i hvilket omfang og hvordan pårørendes livssituation påvirkes af at være pårørende til en psykisk syg. Det er både tanke- og opsigtsvækkende resultater, som kommer frem i den første egentlige undersøgelse af pårørendes socioøkonomiske vilkår i Danmark. Pårørendes vitale rolle Lidt forenklet sagt kan jeg konstatere, at det er en stor belastning, både i forhold til psyken, livskvaliteten, arbejdslivet og økonomien, at være pårørende til en psykisk syg. Fra en række undersøgelser ved vi, at pårørende spiller en afgørende rolle for den enkelte syges muligheder for lande helt eller delvist på benene igen. Derfor bør det være i hele samfundets interesse, at der sikres bedre vilkår for os pårørende, så vi får mulighed for at passe bedre på os selv, således at vi kan være til stede på den rigtige og konstruktive måde samt på det rigtige tidspunkt for den, vi er pårørende til, og som har det skidt. Jeg kan samtidig konstatere, at vores betydning som pårørende står i skærende kontrast til samfundets vilje og evne til at være med til at skabe ordentlige vilkår for, at vi på en kompetent og konstruktiv måde i langt større omfang kan gøre det, vi er bedst til: At give omsorg, kærlighed og håb for den syge samt når det er nødvendigt at være den syges ambassadør i forhold til psykiatrien og det offentlige. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det vil være en ualmindelig god forretning for Danmark, at der skabes bedre vilkår for landets mange pårørende. Bedre vilkår BEDRE PSYKIATRI mener derfor: At der skal indføres en fleksibel orlovsrettighed for pårørende. En sådan vil betyde, at pårørende har mulighed for være dér, når den syge enten får det værre, bliver indlagt, eller når vi simpelthen er slidt ned til sokkeholderne af arbejde og bekymringer. Derfor skal vi have mulighed for med god samvittighed at trække i nødbremsen og tage orlov. bedre psykiatri nr

3 Vil du støtte os? Du kan årligt donere op til kr til BEDRE PSYKIATRI, som du kan trække fra på din selvangivelse. Dog kan du ikke trække de første kr. 500 fra. Hvis du eksempelvis donere maksimumbeløbet på kr , kan du med andre ord trække de kr fra på din selvangivelse. Du kan via netbank (eller din bank) overføre et frivilligt støttebidrag til BEDRE PSYKIATRI (Sparbank: Reg.nr kontonr ). Du kan udfylde et girokort næste gang, du er på posthuset (Kontonr Landsforeningen BEDRE PSYKIA- TRI). Du kan også ringe på eller maile på bedrepsykiatri.dk. Så sender vi et girokort til dig. Se mere om, hvordan du kan støtte på bedrepsykiatri.dk Leder Logik for perlehøns - pårørendes vilkår skal forbedres Tema Det er ingen dans på roser Åbenhed gør det nemmere på jobbet Det løber hurtigt op Der er ikke tid til det hele Rundt om psykiatrien Samtaleforløb mod depressioner Mere fokus på pårørende Repræsentantskabsmøde Fremgang og optimisme At der skal indføres en pårørendecheck. Ud over at være en rimelig økonomisk håndsrækning til landets pårørende, så ser vi lige så meget forslaget som samfundets endelige anerkendelse af det enorme arbejde, som pårørende lægger for dagen. At der skal indføres ret til gratis psykologhjælp, således, man minimerer risikoen for, at de pårørende går ned med flaget, og dermed ikke kan være den nødvendige og kompetente støtte for den psykisk syge. Erfaringsmæssigt ved vi, at selv et begrænset antal samtaler med en psykolog kan gøre en meget stor forskel, når livet som pårørende er svært og spidser til. At regering og Folketing tager opgaven alvorligt og går i gang med at udarbejde en national handleplan for psykiatrien. En ambitiøs plan, der på den ene side rummer flere penge til psykiatrien og på den anden side skaber grundlag for at modernisere og udvikle psykiatrien til gavn for de psykiske syge, deres pårørende og dermed hele samfundet. At der fra politisk side også sættes fokus på, at pårørende er psykiatriens akilleshæl, idet tre ud af fire pårørende er utilfredse med psykiatrien. Vores socioøkonomiske undersøgelse peger entydigt på, at pårørende på den ene side gerne vil inddrages som kompetente medspillere og på den anden side, at det kun er i et begrænset omfang, at de oplever et sådant konstruktivt samarbejde med psykiatrien. Her er der virkelig plads til forbedring. God forretning for Danmark Gennemførelsen af disse forslag vil være en god forretning af flere grunde: Dels fordi de uden tvivl vil være med til at nedbringe antallet af sygemeldinger for pårørende og sikre, at pårørende er en kompetent medspiller i behandlingen. Dels fordi en national handleplan uden tvivl vil sætte fokus på, hvordan flest mulige bliver mest muligt raske og dermed også får et helt almindeligt eller næsten almindeligt liv igen på den anden side af sygdommen. Det vil igen betyde færre uden for arbejdsmarkedet og færre på passiv forsørgelse nr. 4 bedre psykiatri

4 Tema: socioøkonomisk undersøglese Det er ingen dans på roser Det er en stor belastning, både i forhold til psyken, livskvaliteten og økonomien at være pårørende til en psykisk syg. Det viser danmarkshistoriens første egentlige socioøkonomiske undersøgelse af pårørendes forhold og vilkår. BEDRE PSYKIATRIs socioøkonomiske undersøgelse er gennemført af Institut for Konjuktur-Analyse (IFKA), som en del af en samlet medlemsundersøgelse. Mere end 48 timer 14% timer timer 5-12 timer 5% 14% 20% Hvor meget tid bruger du sammenlagt om ugen på at støtte og hjælpe den psykisk syge? 1-4 timer 24% under 1 time 15% Ved ikke 9% bedre psykiatri nr

5 Læs mere om den øvrige del af medlemsundersøgelsen Den mere generelle del af medlemsundersøgelsen fra IFKA om medlemmernes ønsker, holdninger og tilfredshed med landsforeningen blev fyldigt omtalt i medlemsmagasinet bedre psykiatri, nr. 3 i I en kommentar til bedre psykiatri om landets første socioøkonomiske undersøgelse siger landsformand Ebbe Henningsen Vores undersøgelse dokumenterer sort på hvidt, at der mere end nogensinde er brug for, at der gøres noget konkret og håndfast for at hjælpe og aflaste landets mange, mange pårørende. Som det er i dag, bliver pårørende alt for tit glemt og gemt. Det, synes jeg, er en skamplet for det danske samfund. Det kan være uhyre opslidende og belastende at være pårørende til en psykisk syg, og undersøgelsen viser jo klart og tydeligt, at det i meget stort omfang påvirker pårørendes livskvalitet. Derfor er det på høje tid, at der fra politisk side sikres bedre vilkår for pårørende til psykisk syge f.eks. i form af en ret til fleksibel orlovsordning samt indførelsen af en pårørendecheck, fortsætter Ebbe Henningsen. På spørgsmålet om rimeligheden i BEDRE PSYKIATRIs nye krav om økonomisk kompensation til pårørende, siger Ebbe Henningsen To ud af fem siger, at det er en økonomisk belastning, og tallet er med stor sandsynlighed større. Jeg ser lige så meget forslaget om en pårørendecheck som samfundets endelige anerkendelse af det enorme arbejde, som pårørende lægger for dagen. Ikke mindst, når vi samtidig ved fra en række undersøgelser, at konstruktive og kompetente pårørende kan være den afgørende faktor for, at den psykiske syge kommer sig mest muligt. undersøgelsens hovedresultater At det ikke er en dans på roser at være pårørende dokumenteres sort på hvidt i den medlemsundersøgelse. I kort form viser denne socioøkonomiske undersøgelse følgende: 80 % siger, at det fylder rigtigt meget/ meget i deres liv at være pårørende. Over halvdelen bekymrer sig flere gange om dagen om den syge. Tre ud af fire siger, at det er meget belastende/belastende at være pårørende. En ud af fem bruger mere end 24 timer om ugen på at støtte og hjælpe den syge. Mere end halvdelen af de adspurgte vurderer, at det at være pårørende betyder, at de forsømmer deres eget liv og deres familie. Hver tredje mener, at det i høj/i nogen grad påvirker deres arbejde. Heraf har cirka en ud af tre haft orlov fra arbejdet, været sygemeldt eller arbejdet på nedsat tid. 40 % oplyser, at det i høj grad/i nogen grad er en økonomisk belastning at være pårørende 85% mener, at de i højere grad bør tages med på råd i forhold til behandlingen. Men kun 35% oplever, at de i høj grad eller nogen grad bliver taget med på råd nr. 4 bedre psykiatri

6 Tema: Socioøkonomisk undersøgelse Åbenhed gør det nemmere på jobbet Lige siden datteren blev ramt af en psykisk sygdom, har erhvervskundemedarbejder Tove Bertelsen været åben om situationen som pårørende. Det giver forståelse og fleksibilitet hos arbejdsgiver og kollegaer, og gør det muligt at have et krævende job. af Curtis Brown Da Tove for snart seks år siden fik konstateret psykisk sygdom hos sin datter, var arbejdet som kunderådgiver i en bank blot en af mange bekymringer. Set i bakspejlet kunne det have kostet jobbet. Når det ikke kom så vidt, hænger i følge Tove sammen med, hvordan hun er som person. Jeg involverede fra starten andre mennesker i min situation. Det kan jeg slet ikke lade være med. Heldigvis var responsen fra min daværende arbejdsplads meget positiv, og min bekymring om jobsituationen kom ikke til at fylde ret meget på den lange liste af bekymring, som pårørende har, fortæller Tove. Mobilen er tændt hele tiden De gode erfaringer fra hendes tidligere arbejdsplads betyder, at Tove som noget helt naturligt inddrager sig selv som pårørende det jobinterview, der førte til et jobskifte for et lille års tid siden. Jeg fortalte åbent, at min datter og hendes sygdom var en del af pakken, hvis de ville ansætte mig. Det afskrækkede ikke nogen, erindrer Tove. Tove fremførte under jobinterviewet som betingelse, at datteren kunne komme akut i kontakt med hende og i forlængelse af det også, at Tove kunne forlade arbejdspladsen, når der er brug for det. En fast følgesvend er derfor mobiltelefonen, som også får lov til at være tændt i arbejdstiden. Det giver mig en helt uundværlig tryghed, at min datter kan komme i kontakt med mig, når hun har brug for det. Jeg sidder ikke og tripper når hun har en dårlig periode. Og når det hele er oppe at køre, behøver jeg ikke tænke på, at jeg absolut skal tage på arbejde. Fleksibiliteten går begge veje På spørgsmålet om, hvorvidt det er svært at balancere mellem hensynet til sine kolleger og hensynet til sin datter, svarer Tove prompte. Nej det er det faktisk ikke. Jeg kan naturligvis ikke bare hælde opgaver i hovedet på mine kollegaer, og ofte må jeg indhente det forsømte på andre tidspunkter. Det er fleksibiliteten, der gør den store forskel. Og vel og mærke en fleksibilitet, som jeg ikke får dårlig samvittighed over. Det skyldes i høj grad imødekommenhed hos kollegaer og ledelsen samt min egen åbenhed. Med andre ord at jeg fra begyndelsen af har gjort det klart, at min datter på godt og ondt er en del af den pakkeløsning, der hører med til min ansættelse, afslutter Tove. 50 Øvrige familie/venner 46% % Eget liv 22% 31% 26% 35% BRUGER DU SÅ MEGET TID PÅ DEN PSYKISK SYGE AT DU FORSØMMER DIT eget LIV/ØVRIGE FAMILIE OG VENNER? Ja, meget bedre psykiatri nr Ja, lidt Nej

7 Fakta om undersøgelsen IFKA har interviewet 200 af landsforeningens medlemmer. De interviewede er udvalgt tilfældigt. Interviewene er foretaget telefonisk. Det løber hurtigt op Der er udgifter forbundet med at være pårørende, konstaterer ægteparret Kirsten og Palle Hansen efter små 10 års erfaringer med en psykisk syg søn. Selv med to indtægter som henholdsvis lærer og økonoma har de mærket det på økonomien. af Curtis Brown Alle forældre ønsker det godt for deres børn, også når de er flyttet hjemmefra. En del af forældrerollen er, at man i perioder bidrager økonomisk, fortæller Kirsten og Palle samstemmende. Men set i bakspejlet er regningen blevet større end forventet. Godt hjulpet på vej af, at den ene af to sønner har været ind og ude af det psykiatriske system de sidste 10 år og i en stor del af tiden samtidig har kæmpet med et hashmisbrug. I begyndelsen tænkte vi ikke så meget over det. Sådan er unge, når de flytter hjemmefra. Meget er nyt, og det at få pengene til at slå til kan være lidt af et kunststykke, især hvis man samtidig har en psykisk sygdom. For vores vedkommende er det blevet til en hel del år med et par tusind kroner om måneden i tilskud til husleje, mad og anden støtte til vores søn Huslejen der gik op i røg Efterhånden finder Kirsten og Palle ud af, at meget af sønnens overforbrug hænger sammen med et hashmisbrug, der ikke bare stopper fra den ene dag til den anden. Nogle turbulente år følger, hvor økonomien ikke bliver bedre, men omlagt. Vi kunne ikke bare lade det stå til og i stedet for bare at give pengene udviklede vi en slags mini naturaløkonomi. Når han havde brug for større mad og tøj indkøb eller andet, valgte han det ud, og så købte vi det i forretningen. Det var samtidig en periode, hvor Kirsten og Palle brugte en del tid og kræfter på at finde ud af hvilke regninger, de skulle betale, og hvilke kommunen skulle. Det siger sig selv at en ung mand i sådan en situation ikke har det nemt ved at styre økonomien og finde rundt i de mange regler for tilskud. Vi endte med at blive en slags minisocialrådgivere for at undgå, at han gik ned på at skulle forholde sig til de mange forskellige breve med den ene og anden slags formular, der skulle indsendes til rette tid. Vi måtte også holde øje med både de officielle og mere uofficielle rudekuverter, der samtidig kom ind af døren i den periode. Flere gange om dagen 51% Ca. en gang om dagen 15% Flere gange om ugen Ca. en gang om ugen Ca. en gang om måneden eller sjældnere 5% 7% 14% HVOR OFTE BRUGER DU TID PÅ AT BEKYMRE DIG OM DEN PSYKISK SYGE? Ved ikke 10% nr. 4 bedre psykiatri

8 Tema: Socioøkonomisk undersøgelse Fortsat... Der er ikke t Et efterslæb der varer ved I dag er sønnen ude af sit misbrug på andet år. Han er inde i en længerevarende god periode med hensyn til sygdommen og bor sammen med en kæreste, der har samme baggrund. Selv om situationen i dag er positiv, spiller økonomien stadig en rolle. Sønnens mange år på kommunal hjælp gør, at han ikke har haft mulighed for at spare op. Pengene er derfor stadig meget små, og Kirsten og Palle støtter ham stadig økonomisk. Blandt andet til den fælles ferie, som familien har valgt at prioritere gennem alle årene. Vi er privilegeret i den forstand, at vi har kunnet holde fast i to indtægter, men vi tænker først og fremmest over det, som de fleste andre forældre også gør. Nemlig at det går godt for ens børn. Læs mere på bedrepsykiatri.dk Hele den socioøkonomiske del af undersøgelsen kan læses på bedrepsykiatri.dk Ejvind Kennert og Gerda Andersen nikker genkendende til, at det kræver tid og energi, når ens søn bliver ramt af en psykisk sygdom. Tid og energi, der går fra andre ting. I deres til tilfælde har det påvirket forholdet til deres datter og deres venskabskreds. Af Curtis Brown Kigger du på et Danmarkskort er turen fra Fyn til Århus i bil bare lidt vest på ud ad E20 og så nord på op ad E45. For Ejvind og Gerda var det i en periode ikke bare så lige til. Turen foregik i fast rutefart flere gange om ugen på forskellige tidspunkter af døgnet for at se til sønnen. Han boede alene i en kælderlejlighed, samtidig med at han gik til ambulant behandling for en psykisk sygdom. Alene i transport kunne der hurtigt gå 10 timer om ugen. Hvis man lægger transporttiden sammen med samværet med sønnen, hjælpen til rengøring, mad, indkøb og alt det andet, blev det hurtigt til mere end 40 timer om ugen i de hektiske perioder. Det var ikke bare den fysiske tid, der fyldte. Det gjorde bekymringerne også, som Ejvind erindrer. I begyndelsen viste vi ikke noget om psykiatrien. Det, vi vidste, stammede fra aviserne. Mand går amok osv. Vi var ængstelige for, hvad han kunne finde på over for sig selv, andre mennesker og os selv for den sags skyld % Hvor belastende vil du sige det er for dig at være pårørende til en psykisk syg? 33% % 10 7% 1% 0 Rigtigt meget Meget Kun lidt Slet ikke noget Ved ikke bedre psykiatri nr

9 id til det hele Læs mere på bedrepsykiatr.dk Hele den socioøkonomiske del af undersøgelsen kan læses på bedrepsykiatri.dk under aktuelt. Datteren bliver overset Efter en kaotisk periode i ingenmandsland får Ejvind og Gerda efterhånden mere styr på situationen, men sønnen og psykiatrien fylder stadig meget. De mange timer, som de gennem årene har brugt på sønnen, endte til sidst med at påvirke deres datter negativt, medgiver Gerda. Hun boede også i Århus på det tidspunkt, og det var uundgåelig at det første, som vi spurgte om, når vi så hende, var, hvordan brormand havde det. Ofte fik vi slet ikke spurt til, hvordan hun havde det. Ejvind og Gerda har fået talt ud med datteren, som i perioder slet ikke fik den opmærksomhed, som hun rettelig skulle have haft. ikke vores situation og har svært ved at sætte sig ind i den. Vi er åbne om den, men har lært, at det ikke er alle de steder, vi kommer hvor vi taler om det. Vi orker ligesom ikke at bruge tid og energi på at forklare forfra igen. Og slet ikke, når chancen for at blive forstået ikke er stor. Så er det bedre at undlade at fortælle om det afslutter Ejvind. Bliver omhyggelig med venskabskreds I dag små 10 år efter diagnosen har situation omkring sønnen efterhånden fundet sin egen rytme. Men Ejvind og Gerda føler sig stadig i en slags beredskabstilstand. Klar til at rykke, ud når sønnen får en dårlig periode. Det mærkes også på venskabskredsen. Det er få, men trofaste venner, der er tilbage. Når de er ude for at møde nye mennesker, sorterer de omhyggeligt, hvem de fortæller om deres situation De fleste forstår % hvor meget vil du sige det fylder i dit liv at du er pårørende til en psykisk syg? 32% % 10 9% 3% 0 Meget belastende Belastende Kun lidt belastende slet ikke belastende ved ikke 2007 nr. 4 bedre psykiatri

10 Second opinion af diagnose Som det første sted i landet indfører Region Sjælland mulighed for, at psykisk syge kan få deres diagnose revurderet af en anden psykiater. Det er et skridt i den rigtige retning for både syge og deres pårørende, at man i Region Sjælland får muligheden for en second opinion. Den behandlende psykiater får med dette ambulatorium også mulighed for at få en udenforståendes vurdering af en diagnose. Børn må vente længe på psykologhjælp Pædagogiske Psykologers Forening har været med til at gennemføre en undersøgelse af bl.a. ventetider i forhold til PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Undersøgelsen viser, at der i næsten halvdelen af landets kommuner er en ventetid på mere end to måneder. I næsten én ud af fem kommuner er ventetiden mellem seks og 12 måneder. Undersøgelsen viser også, at de kommunale PPR ere bruger under 25 % af tiden på forebyggende arbejde. Rundt om psykiatrien Psykologhjælp på nettet Flere danskere klikker sig til psykologhjælp på nettet. Både danske og svenske undersøgelser viser, at der kan være fordele i terapi på nettet man åbner sig hurtigere for psykologen og kommer til kernen af problemet. Minusser ved metoden er, at det er sværere at aflæse kropssprog samt at kommunikationen foregår langsommere end ved en almindelig konsultation. Netmuseum om psykisk sygdom Hvis man klikker ind på middelfart-museum.dk, kan man blive klogere på psykisk sygdomme og behandling af sådanne gennem tiderne. Netmuseet for psykisk sygdom er udviklet som et undervisningsmateriale for folkeskolens ældste klassetrin. Undgå vinterdepression Kimen til vinterdepression lægges i efteråret, når dagene bliver kortere, og først igen når dagene bliver lysere og længere får folk det typisk bedre. Undersøgelser fra blandt andet Psykiatrisk Sygehus i Hillerød viser, at dagslys kan forebygge vinterdepressioner. Det gælder med andre ord om at komme ud i dagslyset, når det er der. Undersøgelsen viser endvidere, at lysterapi også har en positiv effekt. Antallet af sengepladser falder fortsat Prognosen for 2008 peger på, at der i hele landet vil være sengepladser inden for psykiatrien. I 2006 var tallet Ifølge Danmark Statistik var der i sengepladser. Flere vil være psykiater, men Et rekordstor andel af uddannelsesstillingerne inden for psykiatrien ser ud til at blive besat. Dette er en ny udvikling efter flere år med ubesatte uddannelsesstillinger men da det fortsat tager mange år at færdiguddanne en psykiater, vil der også i de kommende år være psykiatermangel. Sundhedsstyrelsens prognose siger, at der er i 2020 kun vil være ca. 60 % af det nuværende antal psykiatere. I 2006 var der 163 ubesatte stillinger, hvilket svarer til 18,5 %. Psykiatere skal aflastes Region Syddanmark tager nu konsekvensen af manglen på psykiatere og vil tænke nyt og anderledes i forhold til den traditionelle arbejdsdeling inden for psykiatrien. Psykiatridirektør Agnethe Phillipsen peger på, at det er oplagt at bruge psykologer og andre relevante faggruppers kompetencer i forhold til behandlingen. 10 bedre psykiatri nr

11 Fjerde største sundhedsproblem globalt: Depression En dugfrisk undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der er offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift The Lancet, udpeger depression til den fjerde største fjende mod den globale sundhed, når man opgør, hvor mange års godt helbred, der går tabt. Undersøgelsen peger også på, at depression i 2020 kun vil være overgået af hjertesygdomme. Undersøgelsen dokumenterer samtidig, at der er langt mindre sandsynlighed for at få en behandling på et acceptabelt niveau, hvis man lider af depression end f.eks. af astma eller gigt. Depression Englands største sundhedsproblem En international undersøgelse omfattende 28 europæiske lande kortlægger, at depression samlet set kostede landene 1 % af deres BNP svarende til 118 mia. Euro i 1994, samt at udgifterne til at behandle depression kun udgjorde 9 % af denne enorme sum. En af Englands førende økonomer mener, at depression er Englands største sociale problem, og omkostningerne løber op i 1,5 % af BNP. Økonomen vurderer, at selvom en gennemsnitlig behandling for depression koster kr. pr. bruger over to år, så vil det sandsynlige resultat af en offentlig indsats være en ekstra måneds arbejde pr. bruger svarende til en værdi af kr. Hver fjerde langtidssygemeldte har en psykisk lidelse uden at vide det En stor undersøgelse fra regionspsykiatrien i Herning indikerer, at årsagen til én ud af fire langtidssygemelding bunder i en psykisk lidelse, uden at de selv er klar over det. Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen af de danskere, der er langtidssygemeldte, er det på grund af en psykisk lidelse hvoraf halvdelen, dvs. ca , ikke selv ved det eller er diagnosticerede. Undersøgelsen kommer samtidig med, at antallet af langtidssygemeldte for første gang nogensinde overstiger antallet af ledige (86.000). Fiskeolie er godt for ADHD-børn En svensk undersøgelse tyder på, at kosttilskud med fiskeolie har en positiv effekt på symptomerne af ADHD hos børn. I alt 75 børn mellem otte og 18 år har medvirket i forsøget halvdelen fik kosttilskud med fiskeolie, og den anden halvdel fik et placebopræparat. Efter et halvt år viste det sig, at næsten halvdelen af de børn, der havde fået fiskeolie, viste tegn på bedring. Ventelisterne for børn og unge eksploderer Danske Regioners seneste prognose for antallet af psykisk syge børn og unge er chokerende læsning. Prognosen afslører, at antallet af børn og unge, der står på venteliste er steget fra 2200 i 2006 til 2850 til 2007 det svarer til en stigning på 32 %. BEDRE PSYKIATRI tøver ikke med at kalde det en skamplet for Danmark, og har derfor relanceret et udspil, som foreningen regner med kan være med til at knække de eksploderende ventelister inden for børne- og ungepsykiatrien. BEDRE PSYKIATRI overtager Pårørendeforeningen af 1998 BEDRE PSYKIATRI har overtaget aktiviteterne fra Pårørendeforeningen af 1998 de sindslidendes netværk. Foreningens stifter, Kaja Neumann, døde i begyndelsen af 2007, og foreningen blev opløst den 9. juni I overensstemmelse med Pårørendeforeningens beslutning på landsmødet vedtog man, at BEDRE PSYKIATRI skal videreføre foreningens arbejde med at rådgive og støtte pårørende, samt arbejde for bedre vilkår for såvel pårørende som psykisk syge. BEDRE PSYKIATRI har naturligvis tilbudt Pårørendeforeningens medlemmer et særligt tilbud om medlemskab af BED- RE PSYKIATRI, så de har mulighed for at vurdere vores arbejde og det har mange heldigvis taget imod nr. 4 bedre psykiatri 11

12 Ny viden Samtaleforløb hjælper mod depressioner Forsøg i Århus og på Fyn viser, at seks ud af 10 personer med en let til moderat svære depression kommer sig helt ved hjælp af kortvarige samtaleforløb. Af Curtis Brown De gode nyheder er et resultat af to forsøg, der blev gennemført i Århus og Fyns amter i perioden 2005/06. I alt 385 forsøgspersoner gik til i gennemsnit 10 samtaler med en psykolog i løbet af et halvt år. Efterfølgende kunne 60 % af de deltagende erklæres for raske, hvilket for cirka 150 mennesker betød, at de kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en sygemelding. Kontrol over egen situation Forsøgspersoner, læger og psykologer, der deltog i forsøgene, vurderer samstemmende, at samtalebehandling med tilknyttet psykolog har en gavnlig effekt. Forsøgspersonerne fortæller i den efterfølgende evaluering, at de er blevet bedre til at spotte i hvilke situationer og omstændigheder, de er i fare for at løbe ind i en depression. De føler ligeledes, at de har fået Sådan defineres depression: Danmark indførte i 1994 Verdenssundhedsorganisationen WHOs definitioner af de forskellige psykiske sygdomme ICD-10 (International Classification of Diseases). Nedenfor er gengivet symptomerne på en depression, der kræver behandling. Det kræver dog betydelig lægefaglig erfaring at bruge kriterierne korrekt. For at få stillet diagnosen depression skal man have mindst to af følgende kernesymptomer hver dag eller næsten hver dag hele dagen gennem mindst 14 dage: ß Følelse af nedtrykthed ß Markant nedsat lyst/interesser ß Reduceret energi, svær træthed Samt mindst to af følgende ledsagesymptomer: ß Nedsat selvtillid eller selvfølelse ß Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse ß Tanker om død eller om selvmord ß Tænke- og koncentrationsbesvær ß Svær indre uro eller modsat: hæmning ß Søvnforstyrrelser ß Signifikant vægt/appetit ændring Opfylder man to af de første kriterier og to af de næste har man en mild depression. Til en moderat depression hører mindst fire af symptomerne fra anden gruppe. En svær depression har alle tre symptomer fra første gruppe og fem af symptomerne fra sidste gruppe. Kilder: Hjemmeside for overlæge Poul Videbech, Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Afdeling for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Hospital i Århus. 12 bedre psykiatri nr

13 redskaber til at ændre tanker og handlemønstre, så de får mulighed for selv at handle, inden en egentlig depression bryder ud igen. Det giver en følelse af bedre at kunne kontrollere tilværelsen, og det giver tryghed, udtaler flere af deltagerne. Flere understreger også vigtigheden af at kunne vælge mellem psykologisk og medicinsk behandling eller begge. Med medicinering følger bekymringerne om bivirkninger, og det er rart selv at kunne arbejde med at nedsætte bivirkningerne eller helt slippe for dem, fortæller flere af forsøgspersonerne. Vigtigt at være tidligt ude Samtalebehandling betyder, at ventetiden på behandling bliver kortere. Det er, fordi psykologer bliver inddraget og dermed aflaster psykiatere som behandlere. En kort ventetid på to til tre uger er vigtig for, at depressionen ikke forværres, og for at behandlingstiden ikke forlænges med de åbenlyse ulemper, det påfører depressionsramte og deres pårørende. Det er endnu ikke dokumenteret, om de overraskende gode resultater kan overføres til mennesker med svære depressioner. Men den foreløbige faglige vurdering er positiv. Så der er mulighed for, at også denne gruppe af depressionsramte kan få gavn af samtalebehandling i fremtiden. Indtil videre er der i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fra juni 2007 om regionernes økonomi for 2008 afsat 20 mio. kroner til psykologbehandling af ikkepsykotiske lidelser, herunder depression. Rapporten "Evaluering af forsøgsprojekter vedrørende psykologbehandling af personer med lette eller moderat svære depressioner i Fyns og Århus Amter" kan findes på: nr. 4 bedre psykiatri 13

14 Projekt pårørende i psykiatrien Mere fokus på pårørende De landsdækkende tilfredsundersøgelser inden for psykiatrien afdækkede en uacceptabel utilfredshed hos de pårørende. Som en konsekvens af dette skal et stort kvalitetsprojket være med til at vise vejen for en højere tilfredshed hos pårørende. Dorthe Neergaard De landsdækkende tilfredsundersøgelser inden for psykiatrien fra hhv og 2006 viste med al tydelighed, at pårørende er psykiatriens akilleshæl. Tre ud af fire pårørende var enten meget utilfredse eller utilfredse med psykiatriens behandling af dem, som pårørende til psykisk syge. BEDRE PSYKIATRI tog på baggrund af de skræmmende tal kontakt til Danske Regioner (dengang Amtsrådsforeningen) for at kræve nogle ændringer i psykiatriens tilgang til pårørende. Ebbe Henningsen: Sidste udkald for psykiatrien Et af resultaterne af denne henvendelse og det efterfølgende samarbejde med Danske Regioner og Sundhedsministeriet er dette projekt, der har to formål: For det første skal pårørendes oplevelse af information og samarbejde forbedres med mindst 30%. For det andet skal den faglige og organisatoriske udvikling af pårørendearbejdet forbedres. Med andre ord skal pårørende konkret opleve og føle, at kontakten bliver bedre, og de ansatte i psykiatrien skal lære, hvad der skal forandres for at øge kvaliteten i pårørendesamarbejdet. Det er sjældent, der gennemføres så store projekter i løbet af så kort tid i Danmark, men der har været gode erfaringer med gennembrudsmetoden i andre projekter inden for sundhedssektoren, herunder blandt andet i forsøget på at nedbringe tvangen i psykiatrien, siger landsformand Ebbe Henningsen og fortsætter Det er to minutter i 12 for psykiatrien, når det gælder pårørendes meget store og forståelige utilfredshed. For psykiatrien er det hele systemets legitimitet, der står på spil, hvis dette projekt ikke resulterer i en markant bedre tilfredshed. Og for de pårørende er det deres livskvalitet, der spilles hasard med, når systemet ikke evner at rumme, inddrage og møde pårørende. 14 bedre psykiatri nr

15 Distriktspsykiatrien Sygehuspsykiatrien Patienters tilfredshedsgrad 77 % 65 % Pårørendes tilfredshedsgrad 34 % 38 % Graden af tilfredshed (enestående og godt) Hvis man dykker ned i svarene på de enkelte delspørgsmål I de to undersøgelser, kan man konstatere følgende: Distriktspsykiatrien Sygehuspsykiatrien Har du fået den støtte og opbakning, 40 % svarer nej 36 % svarer slet ikke som du har haft brug for? 17 % svarer i mindre grad 21 % svarer i mindre grad Er du blevet informeret om pårørende-rådgivninger? 68 % svarer nej 74 % svarer nej Har du haft mulighed for at tale med personalet om dine forventninger til kontakten? 51 % svarer nej 31 % svarer nej Har personalet selv taget initiativ til kontakten med dig? 62 % svarer nej 66 % svarer nej Har personalet været interesseret i din erfaring og viden? 36 % svarer slet ikke 30 % svarer slet ikke 17 % svarer kun i mindre grad 21 % svarer i mindre grad For at støtte og vejlede de enkelte deltagende afdelinger (team) i projektforløbet er der blandt andet nedsat et ekspertpanel, og BEDRE PSYKIATRI er repræsenteret gennem Ebbe Henningsen og rådgiverkoordinator Hanne Bøttger. Lokal involvering i projektet De enkelte team kan også hente hjælp og information fra erfarne pårørende fra BED- RE PSYKIATRIs lokale afdelinger, hvor vi sørger for, at de enkelte team ved, hvem de kan trække på i projektperioden. Når projektet slutter, står vi tilbage med et stort katalog af forskellige metoder, der er afprøvet, og en viden om, hvilke tiltag, der virkede bedst. Herefter er det op til BEDRE PSYKIATRI og vores samarbejdspartnere i projektet at sørge for, at metoderne også bagefter bruges til at gøre samarbejdet med pårørende bedre på inden for psykiatrien. Læs de 3 rapporter om tilfredshedsundersøgelserne på: under linket kvalitetsprojekt Læs projektbeskrivelsen og om metoden på: og følg resultaterne løbende samme sted nr. 4 bedre psykiatri 15

16 Bestil pårørendepakke på: Er du rigtig klog? Kender du en psykisk syg, og har du brug for mere viden om at være pårørende? Så bestil en gratis pårørendepakke med information, viden og gode råd. eller bedrepsykiatri.dk Er gode råd dyre? På bedre psykiatri.dk kan du kvit og frit bestille vores pårørendepakke med information, viden og gode råd. Enten til dig selv eller én, du holder af. For fagpersoner Ansatte i psykiatrien, praktiserende læger og andre er velkomne til gratis at bestille et valgfrit antal pårørendepakker til at sætte i en stander eller uddele til pårørende. Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende ring på tlf Vi hjælper dig, så du kan hjælpe dine BedrePsyk_ANN_131x175-2.udgave.indd 2 18/10/07 13:29:44 Pårørendepakken kan også bestilles ved at kontakte sekretariatet på eller Sådan bruger BEDRE PSYKIATRI pengene BEDRE PSYKIATRI er ikke en velhavende forening med en stor formue at gøre godt med i 2006 var de samlede indtægter på godt 4,3 mio. kr. Heraf kommer en betydelig del af midlerne fra det offentlige. Alle fondsmidler og private gaver fra bl.a. medlemmerne går ubeskåret til det konkrete arbejde for at skabe bedre vilkår for pårørende og syge. Det vil sige, at sådanne indtægter ikke bruges til at betale husleje og lønninger. Det er et princip hos landsforeningen. Af diagrammet kan man se, hvordan landsforeningen brugte pengene i % 27% 26% 35% 27% Drift og udvikling af rådgivningen 35% Informations- og oplysningsarbejde 26% Udvikling og støtte til lokalt og regionalt arbejde 12% Medlemsadministration og øvrig drift af landsforeningen 16 bedre psykiatri nr

17 Repræsentantskabsmøde 2007 Fremgang og optimisme BEDRE PSYKIATRIs årlige møde i Repræsentantskabet blev afholdt den 27. oktober på Dalum Landbrugsskole i Odense. Efter en inspirerende og fremadrettet debat vedtog Repræsentantskabet en flerårig handleplan, der bygger videre på de seneste års nyorientering og udvikling af landsforeningen. Den overordnede ambition i denne handleplan er, at kunne gøre en konkret meningsfuld og synlig forskel for mange flere af landets mange pårørende til psykisk syge og skave bedre vilkår for pårørende. I de kommende år vil der på den baggrund være særligt fokus på: ß At skabe større forståelse for pårørendes livssituation samt sikre pårørende bedre vilkår. ß At arbejde for at integrere åben dialog og recovery som en naturlig del af fremtidens psykiatri ikke mindst i forhold til pårørende. ß At bidrage til at kvalitetsudvikle psykiatrien, herunder udbrede kendskabet til og forståelsen af psykiske lidelser. Landsforeningens mission kan på den baggrund koges ned til følgende: Vi hjælper dig, så du kan hjælpe dine nr. 4 bedre psykiatri 17

18 Repræsentantskabsmøde 2007 Tilfredse medlemmer Institut for Konjuktur-Analyses (IFKA) undersøgelse af BEDRE PSYKIATRIs medlemmer viser, at de er meget tilfredse. Mange nye medlemmer I 2006 havde vi en medlemsfremgang på over 40 %. Repræsentantskabet kunne derfor glæde sig over, at medlemsfremgangen også fortsætter i 2007 fra årsskiftet og ti måneder frem er der kommet ca. 25% flere medlemmer til. Helt overordnet, hvor tilfreds har du så været med medlemsskabet af BEDRE PSYKIATRI? 18 bedre psykiatri nr Total (%) Mand (%) Kvinde (%) Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Antal respondenter Antal svar I sidste nummer af medlemsmagasinet er der en mere detaljeret gennemgang af medlemsundersøgelsens resultater med hensyn til medlemmernes ønsker, tilfredshed og prioriteringer. Boom i antallet af lokalafdelinger Det seneste år har det været en særligt prioriteret satsning at etablere en række nye lokalafdelinger i de nye kommuner ud fra devisen om at kunne yde rådgivning, støtte og relevante aktiviteter så tæt på pårørendes daglige liv som muligt. Siden sidste møde i Repræsentantskabet i 2006 er der etableret 26 lokalafdelinger rundt omkring i landet. Samlet set har landsforeningen i dag 35 lokalafdelinger. BEDRE PSYKIATRI UNGDOM På et enkelt punkt har virkeligheden overhalet forslagene i den nye handleplan, idet der allerede før mødet i Repræsentantskabet er blevet stiftet en ungdomsafdeling af BEDRE PSYKIATRI. Vi hjælper dig, så du kan hjælpe dine. Ny landsbestyrelse med flere medlemmer Repræsentantskabet betød også en markant udvidelse af landsbestyrelsen fremover er der ni medlemmer samt fire suppleanter. På kontaktsiden i dette nummer er en samlet oversigt over den nye landsbestyrelse. Fælles værdigrundlag Som del af handleplanen vedtog Repræsentantskabet et fælles værdigrundlag for hele landsforeningens arbejde: Vi arbejder for at skabe et bedre liv for pårørende til psykisk syge. Det vil sige, at pårørendes problemer, vilkår og ressourcer er afsættet for det frivillige engagement. Derfor er landsforeningen et tilbud til alle, der kender én, der har psykiske problemer. Det kan være som forældre, børn, søskende, venner, kollegaer eller andet. Landsforeningen er en demokratisk og medlemsstyret forening, der hviler på medlemmernes engagement og frivillige arbejde. Vi er uafhængige, også af økonomiske og partipolitiske interesser. Vi søger til enhver tid indflydelsen der, hvor det gavner pårørende. At vi er en pårørendeforening, er ikke ensbetydende med, at fokus for vores frivillige arbejde alene er pårørendes vilkår og problemer. Med afsæt i pårørende-vinklen er vores fokus både på psykisk sygdom, psykisk syge og øget kvalitet i psykiatrien. Vi arbejder derfor for at modernisere og udvikle psykiatrien ved at støtte ethvert tiltag, der styrker inddragelsen af pårørende og respekten for og behandlingen af den syge. Til gavn og glæde for samfundet, psykiatrien, syge og deres pårørende. Det fælles værdigrundlag vil fremover være afsættet for hele landsforeningens konkrete arbejde, både lokalt, regionalt og på landsplan. Til gavn og glæde for pårørende, syge og dermed også for samfundet.

19 Ring til rådgivningen på tlf Mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem kl og eller gå ind på Kontaktpersoner Landsforeningens bestyrelse Landsformand Ebbe Henningsen Telefon Næstformand Connie D haene Telefon (efter 18:00) Ralph Jørgensen Telefon Kirsten Hansen Telefon Allan Jørgensen Telefon Helle Wittek Sørensen Telefon Karin Sørensen Kirsten Katrine Tilma Suppleant Lonnie Lindkvist Susanne Odgaard Jens Peter Møller tele.dk Kirsten Barslev Rasmussen Lokalafdelinger Assens - Faaborg - Midtfyn Gerda Andersen Ballerup - Gladsaxe - Herlev Laila Dokkedal com Frederiksberg Greve - Solrød Allan Jørgensen dk Hedensted Brian Madsen Herning - Ikast - Brande Hans Jørgen Jonassen Hillerød Allerød Gribskov Halsnæs Lisbet Garnov Holbæk - Odsherred Kirsten Axelgaard gmail.com Holstebro Lemvig Struer Tove Bertelsen Horsens Jørn Petersen tele.dk Hovedstaden Nord Mari-Ann Stavnshøj bedrepsykiatri.dk Hørsholm - Fredensborg - Helsingør Peter de Medici Kalundborg Susanne Odgaard Køge - Stevns - Faxe Maria Nielsen Lolland - Falster Kai Rasmussen tdcadsl.dk Middelfart Kirsten Hansen Nordjylland Bergljot Sandoy Næstved Anny Juhl Nørrebro Vesterbro Odense - Nordfyn Kirsten Buch-Ohlsen galnet.dk Randers Jens Peter Møller mail.tele.dk Ringsted - Sorø Lonnie Lindkvist com Roskilde - Lejre Grethe Løvendahl Skive Inge Merete Søndergaard dk Syd- Vestjylland Hans Nikolajsen Sydfyn Jette Ørbæk Larsen Sønderjylland Solveig Møller Thisted - Morsø Ulrik Neess Vejle Kolding Fredericia Connie D haene Efter kl. 18:00 Vendsyssel Helle Basballe Efter kl. 17:00 Vestegnen Øst Annie Baare dk Viborg Ralph Jørgensen dk Vordingborg Trine Andersen Århus Bibi K. Jensen dk Østerbro Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende Sekretariat: Livjægergade København Ø telefon ISSN bedre psykiatri Redaktion: Ebbe Henningsen (ansvarsh.) Sekretariatets medarbejdere Artikler i bedre psykiatri kan frit citeres med kildeangivelse. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Forsidefoto: PE offset A/S Design og tryk: PE Offset A/S Oplag: stk. Bidrag til næste udgivelse Skal være redaktionen i hænde inden den 15. feb Medlemskaber koster årligt: Almindeligt medlemskab kr. 200,- Husstandsmedlemskab (dækker 2 til 4 personer) kr. 300,- Støttemedlemskab kr. 300,- Virksomheds- og institutionsmedlemskab kr. 600,-

20 Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende Livjægergade 20, 2100 København Ø sådan bliver du medlem Vi hjælper dig, så du kan hjælpe dine BEDRE PSYKIATRI er en forening for pårørende til psykiske syge. Foreningen er et tilbud til alle, der kender en, der har psykiske problemer. Det kan være som forældre, børn, anden familie, venner eller kollegaer. Vi arbejder for: bedre forhold for og behandling af mennesker med psykiske sygdomme øget inddragelse af og bedre vilkår for pårørende øget kendskab til og forståelse af psykiske sygdomme Hvad koster det: Almindeligt medlemskab for én person koster 200 kr. om året Hustandsmedlemskab for to til fire personer koster 300 kr. om året. I vælger selv om medlemskabet skal dække 2, 3 eller fire medlemmer af samme husstand Støttemedlemskab koster 300 kr. om året Institutions- og virksomhedsmedlemskab koster 600 kr. om året Sådan bliver du medlem: Du kan melde dig ind på Du kan melde dig ind ved at betale kontingentet direkte via netbank (eller banken) til Sparbank (registreringsnummer kontonummer ) Du kan udfylde et girokort næste gang, du er på posthuset (kontonummer landsforeningen BEDRE PSYKIATRI) Ringe eller maile til sekretariatet på eller Uanset indmeldelsesmåde er det en hjælp for BEDRE PSYKIATRI, hvis du på samtidig skriver»medlem 08«i forbindelse med indmeldelsen. Alle kan blive medlem af BEDRE PSYKIATRI. Uanset om du vil være aktiv i foreningen eller ønsker at støtte en god sag.

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER VOKSNE AMBULANTE PATIENTER REGION HOVEDSTADEN (VOKSNE AMBULANTE PATIENTER) PC Amager Distriktspsykiatrisk team 1 31 63 Distriktspsykiatrisk team 2 29 54 Distriktspsykiatrisk team 3 23 41 Gerontopsykiatrisk

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Placeringsstatistik 18 årige

Placeringsstatistik 18 årige Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland UU Lolland Falster UUV Køge Bugt UU Nordvest- Sjælland UU Vestsjælland UU Sjælland Syd Placeringsstatistik 18 årige 1 Placeringsstatistik for 18 årige i

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion 2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende og netværk er en vigtig del af menneskers liv og vi

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Kort om undersøgelsen

Kort om undersøgelsen Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført fra 30. marts til 23. april 2012 af BP Research en analyseenhed under BEDRE PSYKIATRI. 352 pårørende har medvirket i den webbaserede undersøgelse. Respondenterne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

NEED Resultater fra feasibility-test af værktøjskassen. Gitte Engelund Steno Center for Sundhedsfremme

NEED Resultater fra feasibility-test af værktøjskassen. Gitte Engelund Steno Center for Sundhedsfremme NEED Resultater fra feasibility-test af værktøjskassen Gitte Engelund Steno Center for Sundhedsfremme VÆRKTØJSKASSEN; sundhedspædagogiske øvelser 1 24 øvelser Reflektion og erfaringer Motivation og mål

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Region Nordjylland 5 forløb

Region Nordjylland 5 forløb Region Nordjylland 5 forløb Forløb 1 Yderligere 01-12-2015 30-11-2016 Aalborg Universitetshospital, psykiatrien 1. halvår i Psykosesøjle, 2. halvår i Akutsøjle 01-12-2016 30-11-2017 Aalborg Universitetshospital,

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Oktober 2013 Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Tre ud af ti virksomheder i det gamle Frederiksborg Amt mener, at byrådene i kommunerne har været gode eller meget gode til at lytte til erhvervslivet.

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere